Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 58
Offentligt
1718937_0001.png
Anders Hoff
[email protected], (+45) 3377 3899
JANUAR 2017
Statslige investeringer i forskning og udvikling
De statslige investeringer i forskning og udvikling er stag-
nerende eller endog faldende set som andel af BNP. Det
betyder store besparelser i de statslige fonde og program-
mer, som bidrager til at bygge bro mellem de danske virk-
somheder og de offentlige forskningsinstitutioner.
Stagnerende statslige investeringer
1 pct. på forskning og
udvikling
Skiftende regeringer har siden 2006 opereret med en budgetmål-
sætning for de offentlige investeringer i forskning og udvikling. I
VLAK-regeringens grundlag står der eksempelvis, at ”Danmark skal
investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning”.
Udvikling i det samlede offentlige forskningsbudget, som
andel af BNP
1,2%
1,0%
0,8%
0,6%
0,4%
0,2%
0,0%
Kilde:Danmarks Statistik 2016
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: DI's analyse om de statslige investeringer i forskning og udvikling
1718937_0002.png
2
Målsætningen har bidraget til, at de samlede offentlige bevillinger
til forskning og udvikling er forøget med 40 pct. siden 2001 - fra 12,7
mia. kr. til 21,2 mia. kr. i 2016 - og Danmark har siden 2009 haft et
offentligt forskningsbudget på over 1 pct.
Stagnerende statslige
bevillinger
De statslige bevillinger (finanslovsbevillingerne) til forskning og ud-
vikling har imidlertid været stagnerende siden 2009 og samtidig fal-
det med 1,4 mia. kr. fra 2015 til 2016. Hvilket betyder, at de statslige
investeringer er på det laveste niveau i faste priser siden 2009.
Finanslovsbevillinger (2016-priser)
Mio. kr.
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Kilde: Danmarks Statistik 2016
Budgetmålsætningen, om at det offenlige forskningsbudget skal ud-
gøre mindst 1 pct. af BNP, er indfriet som følge af øgede kommunale
og regionale investeringer i forskning og udvikling samt et større in-
ternationalt hjemtag.
Statslige bevillinger føl-
ger ikke velstandsudvik-
lingen
Imidlertid er de statslige investeringer i forskning og udvikling ikke
fulgt med velstandsudviklingen i samfundet. De statslige bevillinger
udgjorde således 0,88 pct. af BNP i 2009, mens de udgjorde 0,76
pct. af BNP i 2016.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: DI's analyse om de statslige investeringer i forskning og udvikling
1718937_0003.png
3
Statslige bevillinger som andel af BNP
1,00%
0,90%
0,80%
0,70%
0,60%
0,50%
Kilde:Danmarks Statistik 2016
Rammer de statslige fonde
Skiftende regeringer har – med de såkaldte treårlige bevillingshori-
sonter – fastholdt bevillingsniveauet for universiteternes basismid-
ler til forskning. Det har betydet, at de stagnerende statslige inve-
steringer primært har medført et pres på de statslige fonde.
Store besparelser i de
offentlige fonde
Innovationsfondens bevillingsniveau er således faldet fra 2,1 mia.
kr. i 2010 til 1,25 mia. i 2017, bevillingen til Det Energiteknologiske
Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er halveret fra 397
mio. kr. i 2015 til 192,6 mio. kr. i 2017, og Markedsmodningsfonden
er reduceret fra 130 mio. i 2015 til blot 25 mio. i 2017. Tilsvarende
har der været store besparelser i Det Frie Forskningsråd.
Det er veldokumenteret, at netop de statslige fonde bidrager med
merværdi for virksomhederne, fordi de statslige fonde og program-
mer er baseret på national konkurrence om midlerne, som bidrager
til, at kun de allerbedste projekter får støtte.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: DI's analyse om de statslige investeringer i forskning og udvikling
1718937_0004.png
4
Udvikling i bevillinger til statslige fonde, mio. kr.
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
2010
2011
2012
2013
Danmarks Innovationsfond
EUDP
2014
2015
2016
2017
Det Frie Forskningsråd
Markedsmodningsfonden
Kilde: Finanslovsbevillinger. Omregnet til 2016-priser.
Note: Danmarks Innovationsfond blev oprettet i 2014 ved en sammenlægning af
Højteknologifonden, Det Strategisk Forskningsråd og Rådet for Teknologi og
Innovation. Aktiviteter som ikke blev ført videre i Innovationsfonden er ikke regnet med
her.
Det koster på bundlinjen
De statslige fonde er vigtige for de danske virksomheder, der har be-
hov for ny viden og idéer til at udvikle fremtidens produkter og løs-
ninger og dermed skabe vækst og beskæftigelse.
Koster vækst og
beskæftigelse
Innovationsfonden og EUDP bidrager til at skabe bro mellem uni-
versiteter og virksomheder, og besparelserne risikerer derfor at
ramme virksomhedernes mulighed for at skabe vækst og beskæfti-
gelse.