Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 56
Offentligt
1716484_0001.png
Emne: besøg på Aarhus Universitet DANDRITE
Til Christine Antorini og Folketingets forskningsudvalg
Under ESS/MAX-IV besøget i Lund i forrige uge og en opfølgende kontakt drøftede jeg den spændende
mulighed med Christine Antorini, at forskningsudvalget kunne aflægge visit på Aarhus Universitet for at
møde vores internationale forskningsmiljøer i strukturbiologi og i neuroforskningscentret DANDRITE
(dandrite.au.dk).
DANDRITE er den danske partner af Nordic-EMBL Partnership for Molecular Medicine (hvor EMBL er den
fælleseuropæiske eliteforskningsorganisation i molekylære biovidenskaber med hovedsæde i Heidelberg).
DANDRITE er primært finansieret af Lundbeckfonden, men tiltrækker også talrige store grants fra bl.a. ERC,
EU, forskningsråd, private danske fonde osv., og omfatter omkring 100 aktive forskere.
DANDRITE har rekrutteret nogle af de fremmeste internationale hjerneforskere. Ikke veletablerede, ældre
“stjerneforskere”, men yngre forskningsledere, der er identificeret på deres potentiale til at opnå store,
orginale gennembrud, som de så forfølger ved opbygning og omfattende samarbejder i Danmark. Vi ser nu
at denne model bærer frugt og fungerer som magnet for endnu flere talenter til dansk forskning og
uddannelse.
Modellen giver således håb om varige effekter af internationalisering og brain gain, og det ville være
fantastisk også at vise dem vores bevågenhed fra jeres politisk hold. Samtidig kunne det være jeres unikke
mulighed for at få friske input, høre deres historier fra hele verden og drøfte deres visioner for dansk
(elite)forskning. Det ville være en stor succes, hvis vi kunne opnå konstruktive drøftelser på at styrke et
dansk vidensamfund set med deres briller og erfaringer og med jeres input på politiske overvejelser og
brydninger. Besøget kunne fx. bestå af rundvisninger, oplæg og “salondiskussion"
Samtidig kunne man besøge andre forskningsmiljøer med fokus på den danske ESS strategi for
“fyrtårnsmiljøer” (hvor AU udover strukturbiologi, tegnet af undertegnede, også koordinerer central
materialeforskning ved prof. Bo Brummerstedt). Der kan naturligvis tilføjes oplæg/paneldebat i større,
fælles forum på AU samt møder med AU ledelsen. Ligeledes kan programmet udvides med besøg til det
exceptionelle Moesgaard Museum, i kulturhovedstaden osv.
Håber at høre tilbage fra jer - og vi vil naturligvis gøre os de største anstrengelser for at imødekomme
ønsker og tidspunkter.
Mvh Poul Nissen
----
Prof. Poul Nissen, PhD
Aarhus University, Dept. Molecular Biology and Genetics
Gustav Wieds Vej 10C, DK - 8000 Aarhus C, Denmark
Tel. +45 2899 2295
http://pure.au.dk/portal/da/[email protected]
---------------------------------------------------------------------------------
Director
Danish Research Institute of Translational Neuroscience - DANDRITE
Nordic-EMBL Partnership for Molecular Medicine
http://dandrite.au.dk
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 56: Henvendelse af 27/1-2017 fra Poul Nissen om besøg på Aarhus Universitet vedr. DANDRITE
1716484_0002.png
Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease - PUMPkin
Danish National Research Foundation
http://pumpkin.au.dk
---------------------------------------------------------------------------------
http://www.huffingtonpost.co.uk/2013/07/11/worlds-most-beautiful-universities_n_3578402.html
http://www.nytimes.com/interactive/2016/01/07/travel/places-to-visit.html?place=aarhus&smid=fb-
nytimestravel&smtyp=cur&_r=0
http://travel.nationalgeographic.com/travel/photos-top-10-happiest-cities/#/happiest-
aarhus_86316_600x450.jpg