Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 55
Offentligt
1713925_0001.png
Censorudvalget:
”Et fremtidssikret censorsystem”
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0002.png
Udgivet af
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Bredgade 40
1260 København K
Tel.: 35446200
E-mail: [email protected]
www.ufm.dk
Forsidefoto: Shuttestock
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISBN: 978-87-92962-63-8 - Web
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
2
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Forord
1. Indledning
2. Udvalgets anbefalinger
2.1 Det nuværende censorsystem
2.2 Udvalgets overvejelser om og anbefalinger til det fremtidige censorsystem
Anbefaling 1: Færre centralt fastsatte regler om censur
Anbefaling 2: Forankring på uddannelsesinstitutionerne
Anbefaling 3: Styrkelse af censorformandskaberne
Anbefaling 4: Opkvalificering af censorerne
Anbefaling 5: Retssikkerheden for de studerende
3. Introduktion til det gældende censorsystem
3.1 Censorsystemet og prøvesystemet
3.2 Censorsystemets rolle i kvalitetssikringen af de videregående uddannelser
4. Internationale erfaringer
4.1 Udvalgets undersøgelser
4.1.1 Nederlandene
4.1.2 Norge
4.1.3 Storbritannien
4.2 Udvalgets overvejelser
5. Censorsystemets bidrag til kvalitetssikring og -udvikling
5.1 Censorsystemets nuværende bidrag til kvalitetssikring
5.2 Udvalgets undersøgelser
5.2.1 Høring af institutionerne vedrørende censorsystemets bidrag til
kvalitetssikringen
5.2.2 Spørgeskemaundersøgelse af censorformændene
5.2.3 Udvalgets møder med og input fra interessenter
5.3 Udvalgets overvejelser
6. Landsdækkende censorkorps – fordele og ulemper
6.1 Det gældende censorsystem
6.2 Udvalgets undersøgelser
6.3 Udvalgets overvejelser
7. Censorsystemets omfang og ressourceforbrug
7.1 Gældende regler om omfang af censur
7.2 Udvalgets undersøgelse af omfanget af censur og ressourceforbrug
7.2.1 Undersøgelse af omfang af censur
7.2.2 Undersøgelse af ressourceforbrug til bedømmelse
7.3 Udvalgets overvejelser
8. Censorsystemets rolle i forhold til de studerende og deres retssikkerhed
8.1 De gældende regler
8.2 Udvalgets undersøgelser ved det gældende censorsystem
8.2.1 Workshop med de studerende
5
6
9
9
9
12
12
13
13
14
15
15
17
20
20
21
22
23
25
27
27
27
27
30
30
31
33
33
34
36
38
38
38
38
40
42
44
44
46
46
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
3
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
8.2.2 Høring vedrørende censorsystemets rolle med hensyn til studerendes
retssikkerhed blandt de videregående uddannelsesinstitutioner
8.2.3 Udvalgets møder med interessenter
8.2.4 Stikprøveundersøgelse af klagesager, herunder
eksamensankenævnssager
8.3 Udvalgets overvejelser
9. Rekruttering til censorsystemet
9.1 De gældende regler
9.2 Udvalgets undersøgelser
9.2.1 Sammensætning af censorkorpsene
9.2.2 Censorernes kompetencer
9.2.3 Allokering af censorer til de konkrete prøver
9.3 Udvalgets overvejelser
9.3.1 Sammensætningen af censorkorpsene
9.3.2 Censorernes kompetencer
9.3.3 Allokering af censorer til de konkrete prøver
10. Censorsystemets organisering
10.1 De gældende regler
10.2 Udvalgets undersøgelser
10.3 Udvalgets overvejelser
10.4 Mulige modeller for en fremtidig organisering af censorsystemet
10.4.1 Censorsystemet forankres hos institutionerne
10.4.2 Censorsystemet forankres i Uddannelses- og Forskningsministeriet
10.4.3 Censorsystemet forankres både i Uddannelses- og
Forskningsministeriet og hos institutionerne
10.4.4 Censorsystemet forankres i Danmarks Akkrediteringsinstitution
10.5 Udvalgets indstilling
11. Appendiks
11.1 Kommissorium for analyse- og udvalgsarbejdet for et nyt censorsystem
11.2 Censorudvalgets undersøgelser
11.3 Bidrag fra interessenter
11.4 Ordliste
47
48
49
49
53
53
53
54
55
56
58
58
58
59
60
60
60
61
62
63
64
64
65
66
67
68
70
70
73
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
4
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Forord
Rapporten ”Et fremtidssikret censorsystem” er udarbejdet af et eksternt udvalg
”Censorudvalget” nedsat af uddannelses og forskningsministeren.
Det fremgår af Censorudvalgets kommissorium, at de videregående uddannelser skal give de
studerende viden og kompetencer, som de kan tage med sig og bruge i fremtidige job og livet i
øvrigt.
Regeringen bad på den baggrund udvalget om at belyse, om det nuværende censorsystem
bidrager tilstrækkeligt til sikring af kvalitet og de studerendes retssikkerhed, og om det er
tidssvarende i forhold til den kvalitetssikring, som skal varetages af institutionerne, og bl.a.
dokumenteres via institutionsakkreditering.
Udvalget har i perioden fra november 2015 til november 2016 undersøgt det nuværende
censorsystem. På grundlag af disse undersøgelser er udvalget kommet frem til en række
anbefalinger i forhold til et fremtidigt censorsystem, som fremgår af rapportens kapitel 2.
Anbefalingerne er belyst og perspektiveret i de efterfølgende kapitler.
Udvalgets anbefalinger til et fremtidssikret censorsystem tager afsæt i, at censorsystemet bør
bevares, men et fremtidssikret censorsystem kræver også, at der sker en række tilpasninger.
Udvalget har derfor også undersøgt, hvordan der internationalt arbejdes med at sikre
uddannelsernes kvalitet og relevans. I rapportens kapitel 4 belyses udvalgte landes arbejde
hermed.
Udvalget håber, at rapporten kan generere en god og konstruktiv debat om, hvordan
censorsystemet i Danmark fremover kan bidrage til at sikre kvaliteten og relevansen af vores
videregående uddannelser.
Martin Teilmann
Formand for Censorudvalget
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
5
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0006.png
1. Indledning
Der har i de senere år været et stadigt stigende fokus på og debat om kvaliteten af de
videregående uddannelser, herunder censorsystemets bidrag til at sikre kvalitet og niveau i
uddannelserne. Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser
(Kvalitetsudvalget)
1
har i forbindelse med sit udvalgsarbejde bidraget til denne debat.
Kvalitetsudvalget påpeger således i dets rapporter, at den nuværende ordning med ekstern
censur kun i beskedent omfang bidrager til sikring af kvalitet og relevans, og at ordningen er
ressourcekrævende set i forhold til sit bidrag.
Censorudvalget fik derfor i 2015 i opdrag at se på, om det nuværende censorsystem med
ministerielt beskikkede censorer, herunder aftagercensorer, bidrager tilstrækkeligt til sikring af
kvalitet og de studerendes retssikkerhed. Udvalget skulle også se på omfanget af censur og de
ressourcer, der bruges på censorsystemet, herunder om udbyttet står mål med
ressourceforbruget.
Det er fastsat i kommissoriet, at udvalget skal afdække:
•
Censorsystemets bidrag til kvalitetssikring og udvikling af prøve- og eksamenssystemet,
herunder institutionernes vurdering heraf.
•
Rekruttering til censorsystemet, herunder også på tværs af niveauer i det videregående ud-
dannelsessystem.
•
Omfanget af censur, herunder aftagercensur, på de forskellige videregående uddannelser.
•
Censorsystemets rolle i forhold til de studerendes retssikkerhed ved aflæggelse af prøver og
eksaminer.
•
Fordele og ulemper ved landsdækkende censorkorps.
•
Samspillet med censorsystemet på ungdomsuddannelserne.
•
Snitfladen mellem det centrale og decentrale niveaus opgaver og roller.
•
Internationale/andre landes censorordninger og erfaringer med kvalitetssikring af prøver og
eksaminer, herunder erfaringer med forskellige alternativer til censur.
Udvalget har i perioden fra november 2015 til november 2016 afholdt otte møder samt foretaget
en studietur til London med det formål at studere det engelske censorsystem og
kvalitetssikringssystem.
Udvalget har i sit skriftlige analysearbejde inddraget alle uddannelsesinstitutioner på
Uddannelses- og Forskningsministeriets område, der udbyder videregående uddannelse, samt
alle formænd for de videregående uddannelsers censorkorps.
1
Kvalitetsudvalget blev nedsat af den daværende regering i oktober 2013 og fik til opgave at komme med anbefa-
linger til, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes i de videregående uddannelser. Kvalitetsudval-
get afleverede to delrapporter i henholdsvis april og november 2014 samt en samlet afrapportering i januar 2015.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
6
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0007.png
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført følgende undersøgelser for udvalget:
•
Vurderinger af censorsystemet - Tværgående opsamling på de videregående uddannelsesin-
stitutioners høringssvar censorsystem (pdf)
•
Rekruttering af nye censorer - Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censor-
formænd
(pdf)
•
Data om censur og bedømmelse - Tabelrapport med data fra de videregående uddannelses-
institutioner af omfanget af censur og bedømmelse og ressourceforbruget
(pdf)
•
Referat af workshop med studerende og Censorudvalget 15. februar 2016 om eksamensbe-
dømmelse og retssikkerhed
(pdf)
Teknologisk Institut har gennemført følgende undersøgelser for udvalget:
•
Landerapport fra Nederlandene – internationale erfaringer med censorordninger eller al-
ternativer til dette
(pdf)
•
Landerapport fra Norge – internationale erfaringer med censorordninger eller alternativer
til dette
(pdf)
•
Landerapport fra Storbritannien – internationale erfaringer med censorordninger eller
alternativer til dette
(pdf)
Styrelsen for Videregående Uddannelser har gennemført følgende undersøgelse for udvalget:
•
Ankenævn - Stikprøveundersøgelse af klager over prøver eller anden bedømmelse på udvalg-
te uddannelser
(pdf)
Derudover har udvalget holdt møder med en række interessenter, herunder Danmarks
Akkrediteringsinstitution, samtlige rektorforsamlinger, repræsentanter for de studerende og de
studerendes organisationer, udvalgte censorformænd, repræsentanter for aftagerne og
arbejdsmarkedets parter m.fl. for at afdække deres vurdering af det nuværende censorsystem og
deres behov i forhold til et fremtidigt censorsystem.
Censorudvalget har i forlængelse heraf modtaget bidrag fra interessenterne og andre med
interesse for censorsystemet. Bidragene er vedlagt som bilag og ligger tilgængelige på
udvalgets
hjemmeside.
Det omfatter bl.a. bidrag fra:
•
•
•
•
Danmarks Akkrediteringsinstitution
Danske Universiteter
Et samlet bidrag fra de studerende, herunder Lærerstuderendes Landskreds, de
Arkitektstuderendes Råd på Aarhus Arkitektskole, De Studerendes Råd – Kolding
Designskole, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Danske Studerendes
Fællesråd, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og Pædagogstuderendes
Landssammenslutning
Dansk Universitetspædagogisk netværk
Dansk Industri
Akademikerne
Censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser
Ingeniørcensorformandskaberne
De Erhvervsøkonomiske Censorkorps
Censorformandsskabet for Erhvervskommunikation og -sprog.
•
•
•
•
•
•
•
Rapporten er opbygget således, at udvalgets overvejelser i vid udstrækning reflekterer over de
undersøgelser, udvalget har gennemført, og de interessentbidrag, udvalget har modtaget. Af
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
7
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
hensyn til rapportens læsere er der udarbejdet en ordliste, hvor fagspecifikke ord og termer er
forklaret.
Formanden er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren. Udvalgets medlemmer er
udpeget således, at de dækker forskellige kompetencer og forskellige uddannelsesområder og
-niveauer inden for de videregående uddannelser. Medlemmerne er udpeget på baggrund af
indstillinger fra henholdsvis Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler, Danske
Universiteter og Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser. De maritime
uddannelsesinstitutioner fravalgte at deltage med en repræsentant i udvalgets møder.
Da udvalget er sammensat på baggrund af indstillinger fra institutionerne, har det været
væsentligt, at udvalget i sit arbejde sikrede, at de centrale interessenter på området blev
inddraget, bl.a. ved møder.
Udvalgets sammensætning:
Formand:
Martin Teilmann, forhenværende direktør i Akademikerne
Medlemmer:
•
•
•
•
•
•
•
Birthe Friis Mortensen, rektor,
Professionshøjskolen University College Syddanmark Esbjerg - Haderslev
Eva Bendix Petersen, professor (mso), Roskilde Universitet
Jens Erik Mogensen, prodekan, Københavns Universitet
Jonna Frølich, uddannelseschef, Professionshøjskolen VIA University College
Keld Hvam, uddannelsesleder, IBA Erhvervsakademi Kolding
Lars Døvling Andersen, prodekan, Aalborg Universitet, som afløste Hanne Kathrine Krogs-
trup, professor, Aalborg Universitet, der udtrådte af udvalget den 18. april 2016
Lars Juel Thiis, arkitekt, partner i firmaet Cubo
Udvalgets sekretariat: Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
8
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0009.png
2. Udvalgets anbefalinger
2.1 Det nuværende censorsystem
Det nuværende censorsystems formål og opgaver er grundlæggende uforandrede, siden
censorsystemet var den eneste eksterne kvalitetssikring af de videregående uddannelser.
Det overordnede formål med det nuværende censorsystem er at sikre, at uddannelsens prøver er
i overensstemmelse med de fastsatte faglige mål og kriterierne for at opnå dem, samt at de
studerende får en ensartet og retfærdig behandling ved den enkelte prøve. Derudover har
censorerne via censorformandskaberne på de erhvervsrettede videregående uddannelser til
opgave at bidrage til en overordnet kvalitetssikring af uddannelserne. Censorerne har via
censorformandskaberne på universitetsuddannelserne og de kunstneriske videregående
uddannelser til opgave at bidrage til udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet,
herunder eksamensopgavernes kvalitet.
På baggrund af de undersøgelser, som EVA har udarbejdet for udvalget, udvalgets dialogmøder
med interessenter på området samt en række skriftlige interessentbidrag kan udvalget
konstatere, at der blandt uddannelsesinstitutionerne og andre interessenter er tilslutning til at
opretholde et censorsystem i en eller anden form. Flere interessenter peger imidlertid på, at
censorsystemet i dag er ressourcetungt både administrativt og økonomisk, og dets bidrag til
sikring af uddannelsernes kvalitet er af svingende kvalitet.
2.2 Udvalgets overvejelser om og anbefalinger til det fremtidige censorsystem
Udvalget har konstateret, at der er en bred tilslutning til censorsystemet, der generelt opfattes
som godt og bevaringsværdigt.
Samtidig er det udvalgets opfattelse, at censorsystemets bidrag til og rolle i forhold til sikring af
de videregående uddannelsers kvalitet bør nytænkes. Det gældende censorsystem er baseret på
et historisk uddannelses- og institutionsbillede, og det tager ikke højde for de ændrede rammer
for sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet, som er gennemført de senere år. Hertil
kommer, at censorsystemet er opbygget i en tid med lærings- og prøveformer, som ikke altid
afspejler den måde, uddannelserne gennemføres på i dag og skal gennemføres på i fremtiden.
De sidste 20 år er der sket markante ændringer i institutionsstrukturen. Der er sket en ændring
fra mange små institutioner med udbud af én uddannelse til færre, større selvejende
uddannelsesinstitutioner med et klart forankret ledelsesansvar for uddannelsernes faglighed og
kvalitet, herunder uddannelsernes prøve- og eksamenssystem. I 1998 var der således 11
universiteter, 92 videregående uddannelsesinstitutioner, som udbød mellemlange videregående
uddannelser, og 73 erhvervsskoler, som udbød korte videregående uddannelser
2
. I dag udbyder i
alt 33 uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet videregående
uddannelser, der er omfattet af kravet om akkreditering, herunder også tre videregående
2
Redegørelse om de videregående uddannelsers institutionelle struktur 1998
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
9
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0010.png
kunstneriske uddannelsesinstitutioner og fem maritime videregående uddannelsesinstitutioner.
Disse ændringer har bl.a. haft konsekvenser i forhold til bredden af institutionernes geografiske
udbudsdækning.
Antallet af videregående uddannelser er vokset markant. I det ordinære videregående
uddannelsessystem er der i dag godt 1.600 uddannelsesudbud
3
, og eksempelvis er der på
universitetsområdet siden 2007 akkrediteret 200 nye bachelor- og kandidatuddannelser.
Uddannelserne er meget forskellige i deres indhold og tilrettelæggelse. Der er også store
forskelle på, hvordan de studerende udprøves på de forskellige uddannelser.
Inden for de seneste år er der også – parallelt med en tilsvarende udvikling i udlandet – indført
en række eksterne kvalitetssikringsredskaber, der delvist erstatter den kvalitetssikring, som
censorsystemet tidligere varetog alene.
Indførelsen af uddannelsesakkreditering i 2007 for universitetsuddannelserne og i 2008 for de
erhvervsrettede videregående uddannelser samt særligt overgangen til institutionsakkreditering
i 2013 har således betydet, at rammerne for sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet er
ændrede. For at blive positivt institutionsakkrediteret skal de videregående
uddannelsesinstitutioner, på baggrund af centralt fastsatte kriterier, dokumentere, at de har et
institutionsbaseret system, som sikrer deres uddannelsers kvalitet og relevans. Heri ligger også
et krav til regelmæssige eksterne evalueringer af de enkelte uddannelser.
Parallelt med indførelse af akkreditering blev der i 2007 indført aftagerpaneler og
uddannelsesudvalg på de videregående uddannelsesinstitutioner, som bl.a. skal rådgive
institutionerne om uddannelsernes kvalitet, relevans og niveau for samfundet.
Det er udvalgets opfattelse, at prøvesystemets rolle som del af kvalitetssikring af uddannelserne
med fordel kan kobles tydeligere til institutionernes eget arbejde med sikring og udvikling af
uddannelsernes kvalitet og relevans, og at dette arbejde med fordel i højere grad kan indgå i den
danske model for akkreditering på institutionsniveau. Dette understøttes af den
internationale
evaluering/akkreditering af Danmarks Akkrediteringsinstitution og institutionens virke
4
.
Evalueringen peger på, at vurdering og eksamination af studerende er en del af den samlede
læringsproces, og at dette derfor bør indgå som led i det samlede kvalitetssikringsarbejde,
herunder også være omfattet af den eksterne kvalitetssikring/akkreditering.
Samtidig er læringsformerne under forandring. Den stigende studentertilgang, digitaliseringen,
krav til øget relevans i uddannelserne, de unges ønske om mere inddragelse og feedback har sat
en udvikling i gang inden for pædagogik, didaktik og evaluering/udprøvning af den enkelte
studerende. Det bør understreges, at der er tale om en international udviklingstendens. Der er
tale om en udvikling, som man ikke bør hæmme med centralt fastsatte regler, hvis primære sigte
er bagudrettet kontrol af den enkelte udprøvning.
Censorsystemet og dets bidrag til kvalitetssikringen af uddannelserne bør derfor nytænkes,
således at evalueringen af uddannelsernes kvalitet i forbindelse med den konkrete
3
I dette tal indgår erhvervsakademi-, professionsbachelor- (herunder top-up), bachelor- og kandidatuddannelser
som selvstændige uddannelser og udbud heraf.
Report on the External Review of the Danish Accreditation Institution, July 2016.
4
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
10
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
prøvesituation ikke ses isoleret, men indtænkes i uddannelsesinstitutionernes evaluering og
fremadrettede arbejde med at fremme uddannelseskvaliteten.
Det er udvalgets opfattelse, at den sondring, der i dag er mellem kvalitetssikring af
uddannelserne og kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet, er kunstig - ikke mindst i lyset
af udviklingen, hvor prøverne i stigende grad tænkes ind i et læringsperspektiv. Det bør være op
til institutionerne at vurdere, på hvilken måde censorerne inddrages i kvalitetsarbejdet.
På den baggrund foreslår udvalget, at der fremover skal være færre centralt fastsatte krav til
censorsystemet. Det centrale krav om medvirken af censorer ved bedømmelsen af prøver skal
således alene omfatte de afsluttende store opgaver (specialet i en kandidatuddannelse,
bachelorprojektet i en bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, det afsluttende
eksamensprojekt i en erhvervsakademiuddannelse og afgangsprojekterne i en akademi-,
diplom- eller masteruddannelse).
Udvalget foreslår, at det i øvrigt er den enkelte uddannelsesinstitution, der selvstændigt eller i
samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner beslutter, hvorvidt andre prøver end de
afsluttende store opgaver skal underlægges censur. Institutionens/fagets beslutning - som
indgår som et led i arbejdet med at sikre kvaliteten af uddannelserne - træffes på grundlag af en
vurdering af den enkelte prøve og dennes placering i den samlede uddannelse. Institutionerne
får på denne måde ansvaret for, at udprøvningen, inklusiv anvendelsen af censur, afspejler de
enkelte uddannelsers indhold og pædagogik. Udvalget finder, at det giver mulighed for, at
udprøvningen og anvendelsen af censur afspejler de store forskelligheder, der findes mellem de
enkelte uddannelser.
Udvalget foreslår samtidig, at vurdering og eksamination af de studerende fremover bør indgå
som led i det samlede interne kvalitetssikringsarbejde, herunder være omfattet af den eksterne
institutionsakkreditering. Institutionerne skal således udarbejde en politik for anvendelsen af
udprøvning, herunder censur, der kan indgå som et element i institutionsakkrediteringen.
Det gældende centrale krav om, at mindst en tredjedel af en uddannelses samlede ETCS-points
skal dokumenteres ved eksterne prøver, bør dog først bortfalde, når institutionen har vedtaget
sin udprøvnings- og censurpolitik og indsendt den til Danmarks Akkrediteringsinstitution.
Dermed undgås, at institutioner, der er blevet institutionsakkrediteret, skal vente i flere år, før
de kan blive frigjort fra tredjedelskravet.
Den decentrale institutionelle forankring af ansvaret for kvalitetssikring og -udvikling af
uddannelserne, herunder prøverne, indebærer efter udvalgets opfattelse, at censorkorpsenes
organisatoriske ophæng fremover bør være uddannelsesinstitutionerne. Det er udvalgets
vurdering, at det vil være mere hensigtsmæssigt, at censorformændene for de landsdækkende
censorkorps udvælges af uddannelsesinstitutionerne og ansættes på én uddannelsesinstitution.
Udvalget foreslår også, at det er censorformændene, der fremover beskikker og afbeskikker
censorerne, da de har de faglige forudsætninger for at vurdere censorernes kompetencer.
Censorformændene bør trække på institutionernes faglige ekspertise i udvælgelsesprocessen af
censorerne. Udvalget finder det helt afgørende, at censorformændene i deres virke sikres en
uafhængighed af institutionerne.
Det er samtidig udvalgets opfattelse, at der bør gennemføres tiltag, der sigter mod at forbedre
kvaliteten af censur, herunder specielt en styrkelse af de enkelte censorers kompetencer, at
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
11
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
censorkorpsene bliver reelt landsdækkende, at matchet mellem censorkompetencer og indholdet
ved den enkelte prøve styrkes, og at dialogen mellem censorkorps og institutioner forbedres.
Særligt hvad angår de maritime videregående uddannelser, er det udvalgets opfattelse, at der er
stor tilfredshed hos såvel institutioner, studerende som aftagere med det nuværende decentrale
censorsystem uden landsdækkende censorkorps. Udvalget finder derfor, at det ikke er relevant
at ændre herpå. Flere af anbefalingerne i forhold til opkvalificering af censorerne og
retssikkerheden for de studerende vil dog også være relevante i forhold til de maritime
uddannelser.
Udvalget vurderer, at institutionernes arbejde med sikring af uddannelseskvaliteten, herunder
kvaliteten af prøver og censur, kan understøttes i form af et katalog med eksempler på best
practice på området. Udvalget anbefaler derfor, at der udarbejdes et digitalt ”Best Practice”
katalog, som løbende kan opdateres for at understøtte institutionerne i deres kvalitetsarbejde.
Ovenstående leder frem til følgende fem konkrete overordnede anbefalinger:
Anbefaling 1: Færre centralt fastsatte regler om censur
Udvalget anbefaler:
•
At det gældende centrale krav om, at mindst en tredjedel af en uddannelses ETCS-points skal
dokumenteres ved eksterne prøver, ophæves, jf. kapitel 7.
At der centralt fastsættes regler om, at institutionerne er forpligtede til at anvende censur ved
bedømmelsen af de afsluttende store opgaver i uddannelserne, hvor det også er censorernes
opgave at sikre et ensartet niveau på de samme eller sammenlignelige opgaver på
uddannelser i hele landet, jf. kapitel 7. Bedømmelsesformen på de øvrige udprøvninger
fastsættes af institutionerne.
At andelen af aftagercensorer i de enkelte censorkorps overlades til institutionerne. Det
indebærer, at det gældende centrale krav om, at en tredjedel af censorerne i censorkorpsene
på de erhvervsrettede videregående uddannelser skal være aftagercensorer, ophæves, jf.
kapitel 7 og 9.
At der centralt fastsættes regler om, at uddannelsesinstitutionernes prøve- og
eksamenssystem skal indgå som et centralt element i akkreditering af institutionernes sikring
af uddannelsernes kvalitet og niveau, herunder at en tredjedels kravet først bortfalder, når
den enkelte institution har vedtaget sin udprøvnings- og censurpolitik og indsendt denne til
Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. kapitel 5.
•
•
•
Anbefaling 2: Forankring på uddannelsesinstitutionerne
Udvalget anbefaler:
•
At uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med akkrediteringen af deres prøve- og
eksamenssystem udformer en politik for udprøvning og censur, der skal implementeres, så
det er transparent og klart for de studerende, eksaminator og censor, hvad der kræves.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Institutionerne kan bl.a. hente international inspiration til, hvordan de kan arbejde
systematisk hermed, jf. kapitel 4 og 5.
•
At rammerne for dialogen mellem censorkorps/censorformandskaber og institutionerne
fastsættes af institutionerne enkeltvis eller i fællesskab efter dialog med
censorkorps/censorformand-skaber. Det indebærer, at de gældende centrale krav herom
ophæves, jf. kapitel 5.
At administrationen af censorsystemet, herunder også beskikkelse af censorer fremover
forankres på institutionerne, jf. kapitel 10.
•
Anbefaling 3: Styrkelse af censorformandskaberne
Udvalget anbefaler:
•
At der reelt beskikkes landsdækkende korps af censorer, sådan at der etableres væsentligt
færre, større og bredere censorkorps med færre censorer, jf. kapitel 6 og 9.
At censorformanden og eventuelt næstformænd ikke længere vælges af og blandt censorerne
i censorkorpset, men udvælges af institutionerne og ansættes på én uddannelsesinstitution.
Censorformanden er i varetagelsen af sin funktion uafhængig af institutionerne, jf. kapitel 10.
At censorformandskaberne får til opgave at beskikke og fortage de løbende udpegninger af
censorer til de konkrete prøver og rapportering/rådgivning til institutionerne, jf. kapitel 5, 8,
10.
At der sker en professionalisering i varetagelsen af formandskabsopgaven, jf. kapitel 6.
•
•
•
Anbefaling 4: Opkvalificering af censorerne
Udvalget anbefaler:
•
At de gældende centrale krav om censorernes kompetencer fastholdes, herunder at det reelt
sikres, at censor i hele beskikkelsesperioden har et aktuelt kendskab til arbejdsmarkedet for
den enkelte uddannelse, jf. kapitel 9.
At censorernes kompetencer reelt vurderes, både inden censorerne beskikkes og
genbeskikkes, jf. kapitel 9.
At det rigtige censormatch til de konkrete prøver sikres af censorformandskaberne ved
allokeringen af censorer, jf. kapitel 8 og 9.
At det ud fra et hensyn til det rigtige censormatch skal være muligt at ad hoc beskikke
censorer, hvor det er fagligt velbegrundet, jf. kapitel 6 og 9.
At censorerne generelt kvalificeres til censoropgaven ved hjælp af en struktureret
introduktion til censorhvervet, jf. kapitel 9.
•
•
•
•
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
13
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Anbefaling 5: Retssikkerheden for de studerende
Udvalget anbefaler:
•
At censorsystemets uafhængighed i forhold til fordelingen af censoropgaver opretholdes,
således at det er censorformanden, der fordeler opgaver til censur til den konkrete prøve
efter faglige kriterier/retningslinjer fastsat af institutionerne, jf. kapitel 8.
At matchingen mellem censors kompetencer og den konkrete censuropgave prioriteres
fremfor hensynet til at undgå gentagen censur, jf. kapitel 8 og 9.
At gensidig censur fortsat skal undgås, medmindre faglige forhold i den konkrete situation
nødvendiggør det, jf. kapitel 8.
At de studerendes retssikkerhed understøttes af klagesystemet, og at de eksisterende
klagemuligheder opretholdes, idet ankenævnene dog sammensættes af én censor og én
undervisningsberettiget eksaminator, jf. kapitel 8.
•
•
•
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
14
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
3. Introduktion til det
gældende censorsystem
3.1 Censorsystemet og prøvesystemet
I dag er der tilknyttet beskikkede censorer - herefter benævnt
censorer
- ved de videregående
uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet:
•
•
•
•
Universitetsuddannelser: bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser.
Erhvervsrettede videregående uddannelser: erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser samt akademi- og diplomuddannelser.
Kunstneriske videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Maritime videregående uddannelser.
Censorerne har først og fremmest til opgave - sammen med eksaminatorer - at medvirke til
bedømmelse i den enkelte prøvesituation, herunder at sikre det faglige niveau og de studerendes
retssikkerhed ved disse prøver. Derudover har censorerne til opgave - gennem
censorformandskaberne - at bidrage til en overordnet kvalitetssikring af uddannelserne. På
universitetsuddannelserne og de kunstneriske videregående uddannelser skal censorerne alene
bidrage til en kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet.
Det er centralt fastsat, at uddannelserne skal indeholde en variation af
prøveformer,
der skal
afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags
eller fagelements formål og kan f.eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og
projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Institutionerne
fastsætter i uddannelsens studieordning valg af fagets eller fagelementets prøveform,
medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse.
Med henblik på at fremme en aktiv studiekultur har institutionerne i forbindelse med justering
af fremdriftsreformen fra 2016 fået mulighed for at beslutte, om bedømmelsen af skriftlige
opgaver eller mundtlige fremlæggelser i løbet af undervisningsforløbet vil skulle indgå som en
del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøve i faget. Prøverne i de
videregående uddannelser har - uanset valg af prøveform - enten intern eller ekstern
bedømmelse.
Det er centralt fastsat, at mindst en tredjedel af en uddannelses samlede ECTS-point skal
bedømmes ved prøver, hvori foruden lærere/undervisere (eksaminatorer) medvirker
censorer - herefter benævnt
eksterne prøver.
Disse prøver skal dække uddannelsens
væsentligste områder, herunder de afsluttende store opgaver. Øvrige prøver bedømmes alene af
en eller flere eksaminatorer udpeget af institutionen blandt eksaminationsberettigede
lærere/undervisere ved institutionen - herefter benævnt
interne prøver.
For at kunne løfte opgaven er censorerne tilknyttet
landsdækkende censorkorps,
dvs.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
15
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0016.png
censorkorps omfattende uddannelser inden for samme faglige og beslægtede område, som en
eller flere institutioner er godkendt til at udbyde, og hvor censorerne skal anvendes
regelmæssigt. Hvert censorkorps har en formand og en eller flere næstformænd -
censorfor-
mandskabet
- der vælges af og blandt censorerne i korpset. Censorformandskabet repræsenterer
censorerne i censorkorpset over for institutionerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Censorkorps og censorformænd er selvstændige og uafhængige i forhold til uddannelserne.
Censorformandskabet skal efter samråd med institutionerne fordele opgaverne til censur blandt
censorer i censorkorpset. Ved eksamensterminens afslutning afgiver censorer en beretning om
eksamensforløbet til institutionen og censorformandskabet. På baggrund af
Indberetningerne, afgiver censorformandskabet en årlig
beretning
til institutionerne.
Hvis censor i forbindelse med en prøve konstaterer væsentlige problemer eller mangler i
institutionens varetagelse af en uddannelse, skal censor afgive indberetning herom til
institutionen, med kopi til censorformandskabet.
Styrelsen for Videregående Uddannelser beskikker censorerne efter indstilling fra
censorformandskabet, der rådfører sig med institutionerne inden indstillingen (universiteter),
eller efter indstilling fra institutionerne eller censorformandskabet (erhvervsrettede
videregående uddannelser). Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen. For at sikre fornyelse i
korpsene og derudover også at få mulighed for at erstatte eventuelle censorer, der ikke fungerer
optimalt, udskiftes ved hver ny beskikkelsesperiode mindst en fjerdedel af censorerne i
censorkorpset.
Censorkorpset sammensættes både af personer med hovedbeskæftigelse ved en af de
institutioner, der udbyder de uddannelser, der er tilknyttet censorkorpset
(institutionscensorer),
og personer med hovedbeskæftigelse uden for institutionerne på et af de
ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod
(aftagercensorer).
For at sikre uafhængigheden
må institutionscensorer ikke virke som censorer ved den institution, hvor de er ansat.
I dag er der i alt 23.986 censorer fordelt på 143 censorkorps
5
. Aftagercensorer udgør mellem 35
og 100 pct. af censorerne i de enkelte censorkorps. Tabel 1 viser antallet af censorkorps, antallet
af censorer og pct. andelen af aftagercensorer i gennemsnit på henholdsvis de erhvervsrettede
videregående uddannelser, universitetsuddannelserne og de kunstneriske videregående
uddannelser, men dette tal dækker over store forskelle på de enkelte censorkops.
Tabel 1
Uddannelsesområde
De erhvervsrettede videregående uddannelser
(erhvervsakademi- of professionsbacheloruddannelser)
Universitetsuddannelserne
(bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser)
De videregående kunstneriske uddannelser på Uddannelses-
og Forskningsministeriets område
(arkitekt, design og konservator)
I alt
Antal censorer
11.297
11.944
745
23.986
Andel af aftagercensorer
i pct. ud af antal censorer
58 pct.
62 pct.
78 pct.
Antal censorkorps
41
101
1
143
5
De 143 censorkorps omfatter ikke de censorkorps, som har ansvaret for akademiuddannelser og diplomuddan-
nelser.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
16
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Institutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke inden for de
taxametertilskud/bevillinger, institutionerne modtager til udbud af godkendte uddannelser.
Institutionerne fordeler selv udgifterne på undervisning, prøver, kvalitetssikring m.m.
Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og
praktisk bistand.
Uanset om en prøve bedømmes med eller uden censur har institutionen altid ansvaret for at
sikre, at prøven gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og at den
studerendes retssikkerhed er til stede i prøvesituationen. Endvidere er det institutionens ansvar
at udpege eksaminationsberettigede undervisere til at gennemføre prøverne.
Der er et klage- og ankesystem. Den studerende kan klage til institutionen over såvel eksterne
som interne prøver. Hvis den studerende ikke får medhold i sin klage, kan den studerende
indbringe institutionens afgørelse for Styrelsen for Videregående Uddannelser for så vidt angår
retlige spørgsmål, og for et eksamensankenævn, der nedsættes af institutionen, for så vidt angår
bedømmelsen eller forhold, der vedrører bedømmerne.
3.2 Censorsystemets rolle i kvalitetssikringen af de videregående uddannelser
Etableringen af landsdækkende censorkorps
Da de landsdækkende censorkorps blev etableret i 1993 skete det på baggrund af en tiltagende
udstrakt frihed for de videregående uddannelsesinstitutioner til at disponere over bevillinger.
Man fandt, at der var behov for, at rammerne for den fortsatte kvalitetssikring af uddannelserne
blev sikret af udefra kommende personer.
Censorsystemet med selvstændige og af institutionerne uafhængige censorer i landsdækkende
censorkorps blev således fremhævet som samfundets kontrolinstans og som bedømmer af
kvaliteten i undervisningen og af uddannelsernes relevans for aftagerne. Censorerne fik - udover
medvirken i bedømmelsen ved de konkrete prøver - også til opgave at bidrage til en overordnet
kvalitetssikring af uddannelserne. Endvidere påbegyndte man koordinering af evaluering af
samme eller beslægtede uddannelser, primært på universitetsområdet, med oprettelsen af
Evalueringscenteret i 1992.
I forhold til i dag var der på dette tidpunkt generelt færre videregående uddannelser. Flere af
uddannelserne blev udbudt af en lang række mindre institutioner, og uddannelserne var
underlagt en stram central indholdsmæssig styring.
Med etableringen af landsdækkende censorkorps blev det lagt til grund, at den udefrakommende
censor, som havde (bred) erfaring fra flere uddannelsessteder, var en garant for, at standarden
var den samme inden for faget og uddannelsen på tværs af institutioner, f.eks. i forhold til
pensums indhold og omfang, således at f.eks. et syvtal var et syvtal alle steder.
Nyere udvikling
Op gennem 2000-tallet kom der inden for alle uddannelsesområder et øget fokus på output
(opnået læring, kompetencer mv.). På flere uddannelsesområder betød det en bevægelse væk fra
fokus på input (rammer og detaljeret indholdsstyring). Det øgede outputfokus var karakteristisk
såvel nationalt i Danmark som internationalt.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
17
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Det danske eksterne kvalitetssikringssystem af de videregående uddannelser, som havde
forskellig udformning og ansvarsplacering afhængig af sektor, afveg fra de europæiske
standarder for ekstern kvalitetssikring, som Danmark tiltrådte i 2005, ved fraværet af
regelmæssig og systematisk ekstern kvalitetssikring.
I Danmark valgte man på den baggrund i 2007 at indføre ekstern kvalitetssikring i form af
uddannelsesakkreditering, hvor uddannelsernes kvalitet blev vurderet i forhold til centralt
fastsatte kriterier af et uafhængigt akkrediteringsorgan efter de europæiske standarder for
kvalitetssikring.
Parallelt hermed ændrede
institutionslandskabet karakter som følge af en lang række fusioner
på universitetsområdet og etableringen af bl.a. professionshøjskolerne, samt tiltag med henblik
på at etablere rammer for udbud af erhvervsakademiuddannelser.
Samtidig blev der i 2008 indført som et krav til universiteterne, at alle universitetsuddannelser
skal være tilknyttet et aftagerpanel med udefra kommende medlemmer, som har til opgave at
rådgive om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet, herunder udvikling af dels nye og
eksisterende uddannelser, dels nye undervisnings- og prøveformer. Disse blev senere også
indført på det kunstneriske område.
På det erhvervsrettede videregående område har det siden 2007 været et krav, at der nedsættes
uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Uddannelsesudvalget skal rådgive om de
enkelte uddannelsers indhold, profil, kvalitet, kultur og relevante dele af studieordninger inden
for udvalgets områder, der er institutionsspecifikke.
Institutionsakkreditering
Med akkrediteringsloven fra 2013 introduceredes institutionsakkreditering. Akkreditering af
hver enkelt uddannelse ændres over en årrække til akkreditering af hele
uddannelsesinstitutioners kvalitetsarbejde med de videregående uddannelser. Der bliver
samtidigt givet mulighed for at udtage uddannelser med særlige kvalitetsmæssige udfordringer
til en gennemgang.
Med institutionsakkreditering skal institutionerne selv tilrettelægge og organisere det system,
der bedst sikrer og udvikler kvaliteten og relevansen af uddannelserne. I en
institutionsakkreditering er det institutionens samlede kvalitetssystem, der vurderes ud fra
centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans.
Som led i institutionsakkrediteringen skal institutionerne vise, at man har en praksis, der sikrer,
at uddannelserne til stadighed har et niveau, der svarer til typebeskrivelserne i den danske
kvalifikationsramme. Institutionerne skal desuden selv gennemføre regelmæssige evalueringer
af alle institutionens uddannelser med inddragelse af eksterne eksperter og sikre, at resultaterne
herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse.
Positivt institutionsakkrediterede institutioner skal derfor selv gennem bl.a. evaluering sikre, at
uddannelserne har det rette niveau samt faglige indhold m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren kan derudover udtage uddannelser eller
uddannelsesudbud med særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang. En
uddannelse eller et udbud kan udtages til en gennemgang, hvis uddannelsen eller udbuddet set i
forhold til beslægtede uddannelser afviger væsentligt på centrale indikatorer. Udtagelse kan
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
18
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
endvidere ske efter begrundet anmodning fra Akkrediteringsrådet, arbejdsmarkedets parter, de
studerende m.fl.
Som led i akkrediteringsloven varetager EVA evalueringer på det videregående område i form af
tværgående evalueringer, som undersøger tværgående temaer eller udfordringer med betydning
for de videregående uddannelsers kvalitet som f.eks. frafald og optag.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
19
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
4. Internationale erfaringer
Den internationale udvikling inden for kvalitetssikring og -udvikling på det videregående
uddannelsesområde har haft stor indflydelse på såvel danske forhold som forholdene i de lande,
som vi normalt sammenligner os med.
Særligt har Bologna-processen med sit fokus på kvalitetssikring, gennemsigtighed i
uddannelsessystemerne og gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer været central i
bestræbelserne på at udvikle et fælles europæisk rum for videregående uddannelse.
Som led i dette har udviklingen af fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder, Standards and
Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area, (ESG’erne) haft
betydning for institutionernes eget arbejde med at udvikle sammenhængende
kvalitetssikringssystemer, udviklingen af nationale eksterne kvalitetssikringssystemer og for
akkreditering, auditeringer og evalueringer som metode til ekstern kvalitetssikring.
4.1 Udvalgets undersøgelser
Udvalget har undersøgt internationale/ andre landes censorsystemer og erfaringer med
kvalitetssikring af prøver og eksaminer, herunder erfaringer med forskellige alternativer til
censur. Konkret har udvalget undersøgt det nuværende prøve- og eksamenssystem i de tre
lande: Nederlandene, Norge og Storbritannien.
Udvalget har derudover besøgt det britiske Quality Assurance Agency for Higher Education
afdeling i London.
Udvalget har valgt at fokusere undersøgelserne på ovennævnte tre lande ud fra følgende
overvejelser:
Nederlandene er indgået i undersøgelsen, fordi udformningen af de danske rammer for præ-
kvalifikation og institutionsakkreditering har været under inspiration af det nederlandske sy-
stem. Udvalget har derfor vurderet, at det var relevant at undersøge, hvordan den eksterne
kvalitetssikring i Nederlandene håndterede prøver og kvalitetssikringen heraf.
Norge er indgået i undersøgelsen, fordi Norge er et af de eneste lande, der traditionelt har
haft et censorsystem, der lignede det danske. Med kvalitetsreformen i 00’erne er systemet
dog til en vis grad ændret. Udvalget har vurderet, at det kunne skabe perspektiv på det dan-
ske censorsystem og en mulig udvikling heraf.
Storbritannien er indgået i undersøgelsen, fordi det britiske videregående uddannelsessy-
stem har en dominerende position i verden, og de grundlæggende træk herved kan genfindes
i en lang række engelsktalende lande.
Udvalget er bekendt med, at der i de tre lande pågår overvejelser om, hvorledes
kvalitetssikringen af uddannelserne kan styrkes, som bl.a. kan få betydning for prøve- og
eksamenssystemet. Da der er tale om overvejelser, er de ikke indgået i udvalgets arbejde.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
20
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
4.1.1 Nederlandene
Der er 11 universiteter og 40 professionshøjskoler i Nederlandene.
Lovgivningen giver de enkelte institutioner en høj grad af autonomi, således også i forhold til
reguleringen af prøver og eksaminer, hvor der er få overordnede krav. Regeringens styring
begrænser sig primært til at intervenere efterfølgende, hvis det er nødvendigt for at afhjælpe
uhensigtsmæssige udviklinger i systemet.
For så vidt angår rammerne for prøver og eksaminer er der alene lovkrav om, at der som
afslutning på en uddannelse afholdes en eksamen. Derudover er der krav om, at hver
uddannelse eller grupper af uddannelser på den enkelte institution, som led i den interne
kvalitetssikring, skal have en eksamenskommission.
Det er dekanens ansvar at bemande eksamenskommissionerne, som består af 3 medlemmer,
hvoraf én skal være ekstern. Det er oftest et rent institutionelt anliggende. Dvs. det eksterne
medlem kommer typisk fra en anden uddannelse på institutionen.
Medlemmerne af eksamenskommissionen medvirker ikke til bedømmelse af prøver eller
eksaminer. Deres opgave er bl.a. at sikre, at der bliver afholdt eksaminer i studieprogrammerne,
at der føres tilsyn med eksaminatorerne, og at eksaminer og prøver har den fornødne kvalitet.
Ca. 99 pct. af eksaminerne på universiteterne er skriftlige. På professionshøjskolerne er
prøveformerne mere varieret, idet ca. 70 pct. af opgaverne er såkaldte ”professionelle opgaver”
af varierende kompleksitet, alt efter hvor langt man er på studiet. Opgaverne bygger på
praksisorienteret problemløsninger med afsæt i konkrete problemstillinger i virksomhed og
lignende. Oftest er det en eksaminator, der vurderer de studerendes eksaminer.
Eksamenskommissionen fører tilsyn med, at eksaminatorerne vurderer de studerende på en
valid, pålidelig og transparent måde. Kun ved prøver, hvor der opnås en afsluttende grad og ved
mundtlige prøver, er der krav om to bedømmere.
En gang om året skal eksamenskommissionen udarbejde en rapport, der beskriver dens arbejde.
I denne redegøres for tilrettelæggelse og gennemførelse af eksamener, sikring af de studerendes
retssikkerhed og sikring af det akademiske niveau i uddannelserne. Disse rapporter
offentliggøres og sendes til ministeriet og institutionens ledelse.
Udover krav til den interne kvalitetssikring er uddannelsesinstitutionerne underlagt ekstern
kvalitetssikring.
Den eksterne kvalitetssikring af uddannelser og institutioner sker gennem bl.a. akkreditering og
auditering, der foretages i regi af akkrediteringsinstitutionen De Nederlands-Vlaamse
Accreditatieorganisatie (NVAO). Syv akkrediterings/evalueringsoperatører (VBI'er), der er
godkendt af NVAO, udfører periodiske vurderinger og evalueringer af institutioner og
uddannelser m.v.
Et af hovedkriterierne ved akkrediteringen af uddannelserne og ved VBI'ernes arbejde er
kvaliteten af prøverne. Hvis akkrediteringsinstitutionen finder, at uddannelsen ikke lever op til
kravene til eksaminer, kan uddannelsens akkreditering falde på dette alene.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
21
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
I den eksterne vurdering af uddannelseskvalitet inddrages eksamenskommissionernes
redegørelse for rationalerne for tilrettelæggelse af prøve- og bedømmelsesformer i forhold til
uddannelsernes mål. Derudover inddrager VBI'erne typisk et bredt udsnit af de stillede
eksamensspørgsmål og besvarelser. Vurderingen suppleres desuden med drøftelser med både
undervisere og studerende. Der er altså tale om en form for stikprøvekontrol af, om
uddannelsernes prøver er tilrettelagt således, at de er pålidelige, modsvarer uddannelsens mål
og af, om de studerende informeres tilstrækkeligt om deres opnåede resultater.
Bedømmelsen af kvaliteten af eksamenstilrettelæggelsen og -bedømmelsen sker ud fra
kriterierne "tilfredsstillende" og "ikke tilfredsstillende". Hvis VBI'en melder tilbage til NVAO, at
eksaminationen ikke fungerer tilfredsstillende, vil uddannelsen komme under skærpet tilsyn i
minimum et år. NVAO vil i sådanne tilfælde indtræde i en rådgivende rolle i udformningen af
prøver i hele perioden.
4.1.2 Norge
Norge har 8 universiteter, 8 videnskabelige højskoler, 26 akkrediterede højskoler og 16
ikke-akkrediterede højskoler. Institutionslandskabet er præget af mange små institutioner og
uddannelser.
I 2003 blev der gennemført en omfattende kvalitetsreform af det videregående
uddannelsessystem, der bl.a. indebar en ændring af censorsystemet og indførelse af
akkreditering.
Også i Norge indebærer lovgivningen en høj grad af autonomi i forhold til de enkelte
institutioner i forhold til, hvorledes de vil tilrettelægge deres prøver og eksaminer.
Der er alene et centralt fastsat krav om mindst to bedømmere, heraf en censor, ved bedømmelse
af kandidat- eller ph.d.-afhandling eller tilsvarende afsluttende arbejde.
Derudover udformer den enkelte institution selv sine regulativer for eksamen og brug af
censur, ligesom den selv udpeger bedømmere, hvad enten de er interne eller eksterne (censorer).
Aftagercensorer i forbindelse med afsluttende prøver er forholdsvist udbredt – dog mest på de
praksisorienterede studier. F.eks. bruger man på de juridiske fakulteter ofte advokater eller
dommere, medens man på arkitektuddannelserne bruger erfarne arkitekter.
Mens den konkrete udformning er forankret hos den enkelte institution, er der fornylig fra
centralt hold blevet udformet vejledende retningslinjer for udformningen og anvendelse af
censorer. Derudover opfordres institutionerne til at forpligte sig til en national koordinering af
bedømmelse og karaktergivning.
Herudover er det centralt fastsat, at der skal være ekstern helhedsevaluering af institutionernes
eksamenssystemer.
Reelt er der i Norge tale om et todelt censorsystem, der indebærer, at institutionerne kan benytte
dels (ekstern) censur på de enkelte prøver på uddannelsen, dels en såkaldt tilsynscensor, som
vurderer udformningen og gennemførelsen af prøven.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
22
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Det er et lovgivningsmæssigt krav, at de videregående uddannelsesinstitutioner har et internt
kvalitetssikringssystem.
Hovedparten af institutionerne anvender tilsynscensorordningen. Den har karakter af en ekstern
helhedsevaluering, som f.eks. kan omfatte ekstern deltagelse i opgaveformuleringen, kontrol af
intern censors bedømmelser, stikprøvecensur af eller ekstern censur af prøvebesvarelser m.v.
Institutionernes kvalitetssikringssystem underkastes Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen
(NOKUT)’s eksterne overvågning og tilsyn i form af auditering hvert 6. år. Institutioner, som
efter en vurdering ikke får godkendt deres kvalitetssikringssystem, mister en række rettigheder i
forhold til oprettelsen af nye uddannelser og udbud. Det fremgår af udvalgets undersøgelser, at
institutionernes eksamens- og censorordninger ikke eksplicit fremgår af auditeringskriterierne.
Det fremgår endvidere, at auditeringerne viser, at helhedsvurderingerne kun i varierende grad
indgår i institutionernes samlede kvalitetsarbejde.
4.1.3 Storbritannien
Der er over 100 universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner i Storbritannien.
Institutionerne har en udstrakt selvstændighed og autonomi. Rammerne for eksaminer og
prøver er ikke lovfæstede i Storbritannien.
The Quality Assurance Agency, QAA, udarbejder dog en række referencepunkter og vejledninger
- især det britiske Kvalitet Kodeks for Videregående Uddannelse (Quality Code), som fastlægger
forventningerne til akademiske standarder og akademisk kvalitet for videregående uddannelser.
Kodeksets formål er at sikre kvalitet og transparens på tværs af de videregående
uddannelsesinstitutioner.
Kvalitetskodekset indeholder generelle principper, som den enkelte uddannelsesinstitution selv
skal operationalisere i form af institutionelle retningslinjer og regulativer.
Alle videregående uddannelsesinstitutioner, som modtager offentlig finansiering, har pligt til at
følge kvalitetsstandarderne i kvalitetskodekset. Institutionerne har selv ansvaret for at definere
de akademiske standarder for de uddannelser, som de kan udstede eksamensbeviser for. Som
grundlag herfor og for at sikre det akademiske niveau på tværs af institutioner inden for samme
fagområde anvendes de såkaldte fag benchmark-standarder.
Institutionerne overvåger og monitorerer regelmæssigt, at deres egne uddannelser lever op til de
af institutionen fastsatte kvalitetsstandarder.
Hver enkelt videregående uddannelsesinstitution har etableret ”boards of examiners”
(eksamenskommissioner), som også kan omtales som ”assessment boards” eller ”assessment
panels”. Organiseringen af eksamenskommissionerne kan omfatte enkelte uddannelser eller en
gruppe af beslægtede uddannelser på den enkelte institution. Eksamenskommissionernes
opgaver og ansvarsområde fastlægges af uddannelsesinstitutionen.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
23
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
De enkelte eksamenskommissioner vil normalt være ledet af en intern medarbejder, som er
studieområdeleder eller fagområdeleder. Herudover vil institutionens eksaminatorer inden for
fagområdet være medlemmer.
Eksamenskommissionerne har to funktioner; dels kan eksamenskommissionen på grundlag af
stikprøvekontrol gennemgå udvalgte opgaver i et fag på institutionen, dels skal kommissionen
indgå i en dialog med de eksterne eksaminatorer/censorer ”External Examinors”.
Eksamenskommissionerne har dermed det interne ansvar for kvaliteten af institutionens prøver
samt ansvaret for at sikre, at disse er i overensstemmelse med de nationale fag (benchmark)
standarder.
De eksterne eksaminatorer er akademiske medarbejdere, som er ansat på en anden
uddannelsesinstitution end den, hvor de bedømmer. Valget af den konkrete eksterne
eksaminator foretages af den institution, som har ansvaret for den eller de uddannelser, som
bedømmes.
Den eksterne eksaminator bedømmer ikke de studerendes konkrete opgaver, men vurderer
institutionens, herunder de interne eksaminatorers og bedømmeres arbejde hermed. Det
involverer typisk, at de bl.a. ser et udsnit af de studerendes opgaver og bedømmelsen heraf f.eks.
baseret på stikprøver.
De eksterne eksaminatorer har således til opgave at sikre, at de akademiske standarder i forhold
til udstedte grader er baseret på konsistente kriterier, og at de studerende bedømmes i forhold til
de samme kriterier inden for et fagområde og niveau på tværs af de pågældende institutioner. De
skal endvidere sikre, at tilrettelæggelsen af og kriterierne for eksamen og bedømmelse foregår på
fair vis med fokus på de studerendes retssikkerhed. Slutteligt fungerer de eksterne
eksaminatorer som ”den kritiske ven”, der bidrager til den fortsatte udvikling af de videregående
uddannelser inden for et givet fagområde. De eksterne eksaminatorers rapporter er offentligt
tilgængelige.
The Quality Assurance Agency, QAA, gennemfører desuden audits på alle videregående
uddannelsesinstitutioner hvert sjette år, herunder ses på, hvordan institutionerne efterlever
kvalitetskodekset.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
24
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
4.2 Udvalgets overvejelser
Der er grundlæggende nogle fællestræk mellem de udvalgte lande og Danmark. I alle landene
har institutionerne således selv ansvaret for kvaliteten af undervisning og uddannelse, herunder
ansvaret for periodiske gennemgange af uddannelser. De institutionelle
kvalitetssikringssystemer underkastes en ekstern vurdering i form af akkreditering eller
auditering af en ekstern myndighed.
Der er dog også væsentlige forskelle. Generelt kan det konstateres, at det danske censorsystem
med ekstern censur og landsdækkende censorkorps ikke har direkte paralleller i de udvalgte
lande, ligesom omfanget af ekstern tilstedeværelse ved den enkelte bedømmelse er væsentlig
anderledes.
Den centrale regulering af omfanget af bedømmelse og omfanget af prøver berører i de udvalgte
lande hovedsageligt alene den endelige og gradsgivende eksamen. Institutionerne har dermed en
stor fleksibilitet og et stort ansvar i forhold til tilrettelæggelse af prøverne og anvendelse af
bedømmere. Herunder er det også institutionerne, der fastsætter krav til eventuelle bedømmeres
kompetencer og kvalifikationer.
Norge er det land, hvis system er mest sammenligneligt med det danske, idet der kan anvendes
censur ved andre prøver end på den afsluttende prøve. Der er dog kun krav om censur ved
bedømmelse af kandidatopgaven eller tilsvarende afsluttende arbejde, og censorerne til den
konkrete prøve udpeges af den enkelte uddannelsesinstitution. I Storbritannien og
Nederlandene er der alene intern bedømmelse af de studerende ved de konkrete prøver, og der
er ofte kun én bedømmer.
Udvalget har indtryk af, at institutionerne i Storbritannien og Nederlandene i deres interne
kvalitetssikringssystemer arbejder med sikringen af kvaliteten af prøver. Den norske
tilsynscensorordning har ligeledes fokus på sammenhæng mellem prøver og uddannelserne. De
institutionelt forankrede eksamenskommissioner og boards of examiners i henholdsvis
Nederlandene og Storbritannien varetager dele af den interne kvalitetssikring af uddannelserne,
herunder af prøverne, bl.a. ved hjælp af stikprøvekontrol.
Den mindre centrale regulering betyder, at fokus på den eksterne sikring af kvaliteten i de
udvalgte lande i høj grad også er på sammenhængen mellem prøver og uddannelser, afspejling
og afprøvning af læringsudbytte og udformningen af prøver på den enkelte institution m.v.
Dette tillægges større vægt end bedømmelse af den enkelte studerendes præstation, som er
centralt i det danske system. Der er således i de tre lande primært et systemperspektiv frem for
individperspektiv. Udvalget finder, at man med fordel kan lade sig inspirere heraf i Danmark.
Det er udvalgets indtryk, at - i modsætning til de danske landsdækkende censorkorps - kan det
på grund af den decentrale styring og organisering af prøverne i de tre lande være vanskeligt at
sikre et ensartet nationalt fagligt niveau/standard.
Samtidig kan man i Storbritannien se, at der opereres med eksplicit formulerede fag
benchmark-standarder, og at external examinors som udgangspunkt er fagfæller fra andre
institutioner. Udvalget finder, at external examinors indeholder perspektiver i forhold til den
faglige udvikling af prøver og uddannelser.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
25
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Landene adskiller sig desuden fra Danmark ved forskellige traditioner inden for prøveformer.
Nederlandene og Storbritannien har typisk skriftlige prøver, mens Norge angiveligt skulle have
flere forskellige prøveformer meget lig de danske. Det er udvalgets opfattelse, at den danske
tradition med en variation af prøveformer, herunder både mundtlige og skriftlige prøver, og
muligheden for ekstern medvirken til den individuelle præstation bør bevares.
Det skal endvidere fremhæves, at alle landene både har fokus på sikring af de studerendes
retssikkerhed i forbindelse med de konkrete prøver, og ud fra systemperspektivet, hvor prøven
som led i det samlede uddannelsesforløb underkastes forskellige former for interne og eksterne
vurderinger. I Nederlandene og Storbritannien er der desuden klagesystemer, som efter
udvalgets opfattelse dog virker noget tunge og ikke særlig brugervenlige, hvortil kommer, at det
ikke er muligt at klage over karakteren. Udvalget finder det norske klagesystem, hvor de
studerende er sikret gennem feedback, og hvor der er mulighed for at klage over både karakteren
og rammerne i forbindelse med eksamenssituationen, for et bedre system.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
26
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
5. Censorsystemets bidrag til
kvalitetssikring og -udvikling
5.1 Censorsystemets nuværende bidrag til kvalitetssikring
Censorer og censorformænd har i dag en række opgaver, der - udover medvirken ved eksterne
prøver - skal bidrage til institutionernes arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes
kvalitet og relevans.
Censorformandskaberne afgiver på baggrund af censorernes indberetninger efter hver
eksamenstermin en årlig beretning til institutionerne. På universitetsuddannelserne og de
kunstneriske videregående uddannelser vedrører indberetningerne prøvernes form og indhold,
og på de erhvervsrettede videregående uddannelser vedrører indberetningerne tillige
uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til
videre uddannelsesforløb. Censorformandskaberne for de erhvervsrettede videregående
uddannelser skal også sende beretningen til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal institutionerne indhente
udtalelser fra censorformandskaberne.
Endvidere skal censorformandskaberne medvirke til en løbende dialog ved at afholde
censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem institutionerne og
censorerne.
5.2 Udvalgets undersøgelser
5.2.1 Høring af institutionerne vedrørende censorsystemets bidrag til
kvalitetssikringen
Udvikling af eksamens- og prøvesystemer
I EVA’s høring af uddannelsesinstitutionerne giver næsten alle institutioner udtryk for, at
censorernes direkte feedback til eksaminator i forbindelse med prøvesituationen er et væsentligt
bidrag til udviklingen af prøve- og eksamenssystemer. Endvidere fremhæves det af
institutionerne, at uddannelserne regelmæssigt forholder sig til evalueringer/indberetninger fra
censorerne.
Mange af de institutioner, der har tilknyttet landsdækkende censorkorps, angiver, at de har
fokus på at anvende de årlige censorformandskabsberetninger som input til udviklingen af
prøve- og eksamenssystemer (i det omfang, formandskaberne udarbejder beretningerne). Det
kan bl.a. dreje sig om, at studieledere/uddannelsesledere skal forholde sig til
censorformandskabsberetningerne, eller at beretningerne drøftes i studienævn o.l.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
27
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Systematisk opfølgning på censorformandskabsberetningerne er et led i mange institutioners
kvalitetssikringssystem. Institutionerne har udarbejdet procedurer for, hvordan den
overordnede ledelse og de enkelte uddannelser skal forholde sig til beretningerne. Mange
institutioner inddrager også censorformandskaberne, når uddannelsernes studieordninger
revideres.
På tværs af sektorer angiver mange institutioner, at de inddrager censorerne i den konkrete
planlægning af undervisning og eksamen med henblik på at indhente inspiration udefra og sikre
et passende niveau. Mange institutioner angiver desuden, at de trækker på censorerne, når de
søger mere overordnede input til udviklingen af undervisnings- og prøveformerne på de enkelte
uddannelser. Her inddrages censorerne f.eks. i rådgivende udvalg, i aftagerpaneler og som
eksperter i tilknytning til uddannelsesevalueringer.
Flere institutioner fremhæver regelmæssige møder mellem uddannelser og censorer/ censor-
formandskaber som en måde at bringe censorernes erfaringer i spil i forbindelse med
udviklingen af prøveformer. For nogle professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelsers
vedkommende finder møderne sted på nationalt plan i regi af tværinstitutionelle
uddannelsesnetværk o.l.
Bidrag til kvalitetssikring af uddannelserne
Samlet set peger høringssvarene på, at institutionerne i høj grad gør brug af de samme kanaler
til at bringe censorernes input i spil med hensyn til generel kvalitetssikring/-udvikling, som når
de inddrager censorerfaringer i udviklingen af prøveformer. EVA peger på, at dette indikerer, at
arbejdet med udvikling af prøveformer ofte er tæt koblet til den generelle kvalitetsudvikling af
uddannelserne.
- Erhvervsakademierne
Erhvervsakademierne er bekendtgørelsesmæssigt forpligtet til at gøre brug af censorernes
erfaringer i kvalitetssikringen af uddannelserne. EVA’s høring af institutionerne viser bl.a., at et
erhvervsakademi fremhæver, at videndelingen mellem institutioner og erhvervslivet bidrager til
at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans, mens et andet erhvervsakademi nævner, at
aftagercensorers bedømmelser er en direkte måling af, hvorvidt de studerende har de rette
kompetencer, som er aktuelle i erhvervslivet. Et tredje erhvervsakademi peger dog på, at det kan
være vanskeligt at anvende censorformandskabs-beretninger i kvalitetsarbejdet, da
tilbagemeldingerne ofte er meget lidt systematiske og derfor svært anvendelige for de enkelte
institutioner og de nationale uddannelsesnetværk.
- Professionshøjskolerne
Professionshøjskolerne er, i lighed med erhvervsakademierne, forpligtet til at gøre brug af
censorernes erfaringer i kvalitetssikringen af uddannelserne. Flere professionshøjskoler
fremhæver, at censorsystemet enten bidrager eller har et potentiale til at bidrage til
uddannelsernes kvalitet, og at det enkelte censorformandskabs beretning er et brugbart
nationalt overblik over, hvordan det står til med kvaliteten af udbuddene af en given uddannelse.
Flere institutioner oplever dog svingende kvalitet/anvendelighed af beretningerne som en
udfordring i kvalitetsarbejdet. En enkelt professionshøjskole vurderer, at censorsystemet mest
spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af prøveformer, mens en anden
professionshøjskole understreger, at systemet er meget ressourcekrævende i forhold til den
ekstra værdi som kvalitetssikringsmekanisme, det tilfører uddannelserne.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
28
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
- Universiteter
Der er i lighed med de øvrige institutioner variation i universiteternes vurderinger af
censorsystemets bidrag til uddannelsernes kvalitet. Selvom universiteterne ikke er forpligtede til
at inddrage censorernes erfaringer i den generelle kvalitetssikring, peger flere universiteter
alligevel på, at systemet i sin nuværende form har værdi for institutionernes kvalitetsarbejde.
Flere understreger dog samtidig, at der er betydelige udfordringer i praksis, idet det bl.a. kan
variere fra censorkorps til censorkorps, hvor anvendelige inputtene er for institutionerne. Et
enkelt universitet påpeger, at censorsystemets bidrag til kvalitetssikring af uddannelserne
generelt er begrænset, og at andre kvalitetssikringsmekanismer har større betydning.
- Det kunstneriske område
På det kunstneriske område fremhæver én institution, at systemet medvirker indirekte til
kvalitetsudvikling gennem de uformelle samtaler, der foregår mellem censorer og
eksaminatorer, mens en anden understreger, at censorerne er gode sparringspartnere med
hensyn til uddannelsernes niveau og prøveformernes relevans, hvilket er vigtige input i
kvalitetsarbejdet.
- Det maritime område
Flere maritime uddannelsesinstitutioner vurderer, at censorsystemet bidrager til
uddannelsernes kvalitet. Her fremhæves både en direkte og en indirekte effekt af samarbejdet
med de eksterne censorer: Dels bidrager censorerne med sparring og viden, der kan anvendes
direkte i undervisningen, dels har censorernes bidrag til udviklingen af prøveformer indirekte
betydning for undervisningen. En institution vurderer, at aftagercensorer af og til kommer med
konstruktiv feedback, der anvendes til udviklingen af uddannelserne, men at det ofte ikke er
nogen afgørende feedback, der ikke kan indhentes ad anden vej.
Institutionernes ønske til et fremtidigt censorsystem
EVA har bedt institutionerne om at beskrive deres eventuelle ønsker og forslag vedrørende
udformningen af fremtidens censorsystem. Flere institutioner peger på, censorernes bidrag til
kvalitetssikringen af uddannelserne og prøve- og eksamenssystemet blot er et af mange bidrag til
kvalitetssikringen, og at det med fordel kan samtænkes med institutionsakkreditering, herunder
at censorformandskabets bidrag skal være en indlejret del af institutionens kvalitetspolitikker og
praksis.
I forhold til censorernes konkrete bidrag til kvalitetsarbejdet peger mange institutioner på, at det
er nødvendigt, at årsberetningerne forbedres, herunder med større stringens og ensretning af
rapporternes indhold og form. Andre institutioner peger på, at der kan være et potentiale til at
udvide den rådgivende funktion, f.eks. gennem årlige nationale beretninger, eller gennem
inddragelse af censorerne i konkret udvikling af fag eller prøver.
På udvalgets møder med institutionsrepræsentanterne har udvalget også fået det indtryk, at
institutionerne i praksis oplever, at censorsystemets bidrag til sikring af uddannelsernes kvalitet
er af meget svingende kvalitet. Det er således forbundet med store udfordringer at anvende f.eks.
årsberetningerne i det løbende kvalitetsarbejde.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
29
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
5.2.2 Spørgeskemaundersøgelse af censorformændene
EVA har også for censorudvalget gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle
censorkorpsenes formænd på universiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og
de kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Hvad angår de årlige beretninger til uddannelsesinstitutionerne, vurderer mere end halvdelen af
censorformændene, at uddannelsesinstitutionerne anvender censorformandskabets
årsberetning (56 pct. svarer ”I nogen grad” eller ”I høj grad”). En fjerdedel mener kun, at dette
gør sig gældende i mindre grad, mens 3 pct. vurderer, at uddannelsesinstitutionerne slet ikke
anvender censorformandskabets årsberetning. 1 pct., svarende til én censorformand, angiver, at
han/hun ikke indsender årsberetning. Endelig er der 16 pct., der ikke har viden om, hvorvidt
uddannelsesinstitutionerne anvender censorformandskabets årsberetning.
Hvad angår den løbende dialog med censorerne og mellem institutionerne og censorerne, har
lidt over halvdelen af censorformændene afholdt møder med alle uddannelsesinstitutioner enten
enkeltvis (22 pct.) eller samlet (32 pct.). 29 pct. har afholdt enkeltstående møder med nogle af
uddannelsesinstitutionerne, mens 16 pct. har haft kontakt, men ikke holdt møde. Endelig har 2
pct., svarende til to censorformænd, ikke haft kontakt til institutionerne i de seneste to år.
Undersøgelsen viser ikke, hvad indholdet af dialogen eller årsberetningerne er, ligesom
undersøgelsen ikke berører, hvorvidt censorformændene høres vedrørende ændringer af
studieordningerne.
5.2.3 Udvalgets møder med og input fra interessenter
Akkrediteringsinstitutionen oplyste på et møde med udvalget den 11. januar 2016, at man i
forbindelse med de første institutionsakkrediteringer i 2015 og 2016, som hovedsageligt
omfattede universiteter, har konstateret, at institutionerne ikke synes at tillægge
censorkorpsenes beretninger en rolle som relevant dokumentation for kvalitetssikringsarbejdet.
Akkrediteringsinstitutionen bemærker, at dette bl.a. skyldes, at beretningerne sjældent har en
karakter, der gør dem anvendelige i kvalitetsarbejdet. Eksempelvis indeholder årsberetningerne
sjældent niveaudiskussioner, men forholder sig oftere til mere praktiske og
tilrettelæggelsesmæssige udfordringer.
Den manglende anvendelighed af årsberetningerne understøttes af den dialog, som udvalget har
haft med institutionerne den 10. maj 2016, og nogle af de input, som andre interessenter har
afgivet.
Udvalget har endvidere modtaget en række bidrag fra interessenter vedrørende censorsystemets
bidrag til kvalitetssikringen.
Censorformandskabet for ingeniøruddannelserne vurderer, at den nuværende ordning generelt
fungerer tilfredsstillende. Såvel censorernes løbende indberetninger som den årlige
sammenfatning heraf i form af censorårsrapporten danner et solidt og brugbart grundlag for
såvel uddannelsesinstitutionernes som ministeriets videre arbejde.
Akademikerne peger på, at der er behov for bedre at udnytte og få værdi af det eksterne
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
30
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
censorsystem i uddannelsernes kvalitetssikring. Det forhold, at institutionsakkreditering har
afløst uddannelsesakkreditering, taler for, at censorsystemet tildeles en stærkere rolle i
uddannelsernes kvalitetssikring. Akademikerne peger desuden på, at skal censorsystemet
tildeles en tydeligere rolle i uddannelsernes kvalitetssikring, kræves der en sammentænkning af
censorsystemet med akkrediteringssystemet, således at dobbeltarbejde undgås, ligesom
institutionerne skærmes for at skulle tilfredsstille to forskellige kvalitetssikringssystemer.
De studerende peger på, at det bør være en fast del af proceduren, at censorerne inddrages i
kvalitetssikring og udvikling af studieordninger. Der peges endvidere på, at overgangen til
institutionsakkreditering betyder, at censorernes bidrag er et væsentligt element i kvalitetssik-
ringen af den enkelte uddannelse. Det fremhæves dog også, at der er potentiale til at løfte
censorernes kvalifikationer og de årlige beretningers indhold.
DI peger på, at censorsystemet spiller en vigtig rolle i forhold til at vurdere de studerendes
præstationer og dermed selve kvaliteten og relevansen af de videregående uddannelser. Derfor
finder DI det vigtigt, at censorsystemet er velfungerende, og at der er et stort potentiale i at
udvikle og styrke ordningen. DI mener grundlæggende, at censorsystemet bør anvendes meget
mere aktivt i forhold til at sikre kvalitet og relevans på tværs af de videregående uddannelser. DI
finder det beklageligt, at censorernes rolle på universitetsområdet alene er begrænset til at
omfatte prøve- og eksamenssystemet.
FTF peger i et indlæg i Uddannelse den 21. april 2016 på, at den øgede mulighed for lokal
udformning af nationale uddannelser på det erhvervsrettede område gør det ekstra vigtigt, at
eksterne censorer er med til at sikre, at det faglige niveau og slutkompetencerne er ensartede og
sammenlignelige for den enkelte uddannelse, uafhængig af uddannelsessted. FTF peger på, at
der er behov for, at det nuværende afrapporteringssystem styrkes, så det reelt kan anvendes til
kvalitetsudvikling.
5.3 Udvalgets overvejelser
Generelt viser udvalgets undersøgelser, at institutionerne giver udtryk for, at censorsystemet
bidrager til kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne og prøve- og eksamenssystemet.
Bidrag og dialog omfatter dels censors og eksaminators dialog i forbindelse med den enkelte
prøve, dels censorformandskabernes mere generelle rådgivning og dialog om uddannelserne
eller prøve- og eksamenssystemet.
Billedet er dog langt fra entydigt. Selv om der peges på en lang række fordele ved censorsystemet
i forhold til kvalitetssikring, herunder ensartet niveau og karaktergivning, videndeling mellem
erhverv og institutionerne, institutionerne imellem m.v., er der mange variationer mellem de
enkelte sektorer, og mellem de enkelte institutioner i hver sektor.
Det er således udvalgets opfattelse, at der er et stykke fra den ideelle forestilling om
censorsystemet til den faktiske virkelighed. Det fremgår af input fra interessenterne, at
potentialet i censorsystemets bidrag til kvalitetssikringen er stort, men delvist uforløst.
De gennemførte undersøgelser og de udsagn, udvalget har mødt, viser en tendens til, at de
formelle kommunikationskanaler, som er fastlagt i de centrale regler, ikke altid kvantitativt eller
kvalitetsmæssigt lever op til forventningerne eller bliver anvendt i institutionernes
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
31
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
kvalitetsarbejde. Svarene fra censorformandskaberne vedrørende årsberetningerne viser, at
censorformandskaberne i varierende omfang har viden om, hvorvidt der følges op på
beretningerne. Møderne mellem censorformandskaber og institutionerne gennemføres og
anvendes også meget forskelligt. Akkrediteringsinstitutionen og interessenter peger desuden på
behovet for at løfte kvaliteten af årsberetningerne.
Det er udvalgets opfattelse, at de nuværende centrale regler for dialog og rådgivning ikke er
tidssvarende, men at de med fordel kan moderniseres, og censorformandskabernes
årsberetninger kan styrkes og anvendes i en anden form, der bedre kan indgå i institutionens
cyklus for deres kvalitetsarbejde. Endvidere finder udvalget, at rammerne for dialog og bidrag
ikke skal fastsættes centralt af ministeriet, men fastsættes af institutionerne bl.a. på baggrund af
en dialog med censorkorpsene.
Udvalget finder det positivt, at så mange institutioner og interessenter ser censorsystemet som
bidragsyder til kvalitetssikringen. De aktuelle rammer for kvalitetssikring betyder imidlertid, at
censorsystemet ikke er og heller ikke på sigt skal være den primære garant for kvaliteten og
relevansen af de videregående uddannelser. Censorernes bidrag til kvalitetssikringen bør derfor i
langt højere grad kobles til institutionernes interne kvalitetsarbejde, således at der er mulighed
for at udnytte input og i en form, som passer bedst til den pågældende institution.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
32
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
6. Landsdækkende
censorkorps – fordele og
ulemper
6.1 Det gældende censorsystem
Det danske uddannelsessystem har et prøve- og eksamenssystem med censur fra folkeskolens
afgangsprøve og til og med de videregående uddannelser.
På universitetsuddannelserne og de erhvervsrettede videregående uddannelser blev der i 1993
indført beskikkede landsdækkende censorkorps. Udvalgsrapporten, som lå til grund for
revisionen i 1993, anførte som begrundelse for at gøre censorkorpsene landsdækkende, at
”en
ensartet og retfærdig behandling af de studerende kræver, at censorerne som minimum
fungerer ved mere end én institution.”
Censorkorps for henholdsvis universitetsuddannelserne, de erhvervsrettede videregående
uddannelser og de kunstneriske videregående uddannelser omfatter uddannelser inden for
samme faglige eller beslægtede område, som en eller flere institutioner er godkendt til at
udbyde.
De maritime videregående uddannelser har ikke landsdækkende censorkorps.
På de erhvervsrettede videregående uddannelser er der 41 censorkorps, jf. tabel 2. De store
professionsbacheloruddannelser med mange censorer, som f.eks. læreruddannelsen,
pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen, har typisk et censorkorps. Men mange
erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, akademiuddannelser og
diplomuddannelser indgår i et censorkorps med samme formand, der dækker flere uddannelser.
De fleste erhvervsrettede videregående uddannelser udbydes af flere institutioner og har flere
geografiske udbudssteder inden for den enkelte institution. Der er dog enkelte undtagelser, for
eksempel er uddannelserne 'dansk tegnsprog og tolkning' og 'professionsbachelor i animation'
hver dækket af ét censorkorps, og uddannelsen ligger på én uddannelsesinstitution.
På universitetsområdet er der 101 censorkorps, jf. tabel 2. De fleste censorkorps findes på det
humanistiske område, hvor der er i alt 61 censorkorps. Det samfundsvidenskabelige område har
med 16 censorkorps næst flest censorkorps.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
33
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0034.png
Tabel 2
Antal censorkorps fordelt på hovedområder
Hovedområde
De videregående martime uddannelser(1)
De videregående kunstneriske uddannelser på
Uddannelses- og Forskningsministeriets område
De erhvervsrettede videregående uddannelser
Universitetsuddannelser
I alt
Antal censorkorps
0
1
41
101
143
(1) De videregående maritime uddannelser har ikke landsdækkende censorkorps.
An.: Tabellen indeholder ikke data for voksen- og efteruddannelser inden for de erhvervsrettede videregående uddannelser, men for nogle
censorkorps vil censorerne ligeledes være censorer på voksen- og efteruddannelser (f.eks. meritpædagog og meritlærer).
An.: Opdelingen følger Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, 2016.
Kilde: Tværgående censorårsberetning 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser, januar 2016.
44 af de 101 censorkorps for universitetsuddannelserne er alene knyttet til ét universitet – typisk
Københavns Universitet eller Aarhus Universitet, jf. tabel 3.
Tabel 3
Den institutionelle tilknytning for censorkorps, der kun dækker én institution
Universitet
Københavns Universitetet
Aarhus Universitet
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
Roskilde Universitet
I alt
Antal korps
18
10
6
5
5
44
Kilde: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/videregaende-uddannelse/universiteter/censorer september 2016.
6.2 Udvalgets undersøgelser
I EVA’s høring af uddannelsesinstitutionerne giver institutionerne udtryk for, at de
landsdækkende censorkorps kan bidrage til kvalitetssikringen og relevansen af uddannelserne.
Institutionerne nævner på tværs af institutionstyper som styrker ved landsdækkende
censorkorps, at censorkorps kan bidrage til at sikre et nationalt og ensartet karakterniveau og
fagligt niveau, uvildighed samt videnudveksling både mellem undervisere og mellem
undervisere og aftagere. Institutionerne nævner på tværs af institutionstyper som svagheder ved
landsdækkende censorkorps, lange transporttider, der medfører øgede udgifter til censur,
censorernes kompetencer og variation i administration.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0035.png
Derudover fremhæver særligt universiteterne følgende udfordringer ved de landsdækkende
censorkorps:
•
•
•
•
•
Den fulde udnyttelse af det landsdækkende censorkorps er ikke altid til stede. Lokale
censorer anvendes ofte ved de enkelte prøver.
Uddannelser, der er unikke for ét universitet, har normalt ikke mulighed for at få et samlet
censorkorps.
Ikke alle censorer vil påtage sig opgaver af kort varighed langt væk fra deres bopæl.
Det fordrer ikke til tværgående læring.
På udvalgets møde med institutionerne den 10. maj 2016 gav institutionerne dog udtryk for en
mere kritisk holdning. Universitetsrektorerne fremhævede således, at ansvaret for
uddannelsernes faglige niveau er et ledelsesansvar, som er forankret på institutionerne, at det er
blevet lettere kun at være én bedømmer pga. 7-trins-skalaens krav om målbeskrivelser, samt at
censorordningen i dag er en meget dyr videndeling.
I forbindelse med EVA’s workshop med de studerende gav flere studerende udtryk for,
’at
ekstern censur kan være med til at sikre et ensartet fagligt niveau på tværs af lignende
uddannelser, samt at eksamen også er en faglig udviklingssituation for den studerende, som en
ekstern censor kan bidrage positivt til.’
Derudover har de studerende sendt et fælles indspil til udvalget, hvor de i forhold til de
landsdækkende censorkorps tilkendegiver:
’De eksterne censorer fungerer som garant for en
fælles standard på tværs af institutioner og uddannelser. En svækkelse af de eksterne censorer
kan således så tvivl om, hvorvidt de gældende uddannelser fortsat har de krævede faglige
standarder. Særligt for udbud under en fælles bekendtgørelse gælder, at ekstern censur kan
påpege uhensigtsmæssigheder i udfoldelsen af bekendtgørelser på de enkelte udbud. For udbud
med lokale studieordninger burde censorordningen optimalt udbrede Best practical på
lignende uddannelser.’
Akademikerne foreslår i indspil til nyt censorsystem, at ’der
på ad hoc basis skal kunne
nedsættes eksternt tværgående censorpanel, der på tværs af institutioner skal have til opgave
at vurdere det faglige niveau på sammenlignelige uddannelser udbudt på forskellige
institutioner, fortjener en nærmere udfoldelse.’
Anette Dørge, Per B. Christensen, Jørgen Søndergaard peger på en lignende model i en kronik
6
og har følgende overvejelser om de landsdækkende censorkorps: ’I
dag udnyttes de
landsdækkende censorkorps slet ikke tilstrækkeligt i forhold til at foretage tværgående
niveauvurderinger af samme eller beslægtede uddannelser. Censorinstitutionen burde være en
garant for, at enhver uddannelse har omtrent samme faglige niveau, uanset hvor den udbydes
i landet. Den garanti findes ikke i dag, fordi censorkorpsene reelt ikke er landsdækkende. I en
EVA-undersøgelse fra 2013
7
fremgår det, at der alene på universitetsområdet findes 104
censorkorps, men halvdelen af dem er kun tilknyttet et enkelt universitet. Dermed mistes
potentialet for den tværgående læring og kalibrering af niveau.
6
’Censorsystemet skal laves grundigt om’ i Weekendavisen 10. juni 2016
Anette Dørge har efterfølgende præciseret at der henvises til Kvalitetsudvalgets rapport
Høje Mål
side 114.
7
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
35
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Derfor bør det være sådan, at censorerne fremover skal foretage sammenligninger af
kvaliteten på tværs. Det kunne de gøre ved at foretage en samlet vurdering af det faglige
indhold, eksamenskrav og bedømmelsespraksis på sammenlignelige uddannelser. Altså
vurderer, hvad der reelt kræves for at opnå en god karakter på forskellige, men
sammenlignelige uddannelser. Det vil kræve en konsolidering i form af færre, men reelt
landsdækkende censorkorps, der tilsammen dækker alle fagområder. Disse nye censorkorps
ville have færre medlemmer end i dag, og det burde også være muligt at inddrage udenlandske
eksperter, hvor dette giver mening. En sådan ændring ville derudover mindske risikoen for
inhabilitet, hvilket især på små fagområder er et udbredt problem i Danmark.’
6.3 Udvalgets overvejelser
Den generelle opfattelse af landsdækkende censorkorps er ofte baseret på den måde, prøve- og
eksamenssystemet fungerer på i ungdomsuddannelserne, hvor f.eks. de skriftlige opgaver til
studentereksamenen dels er ens i hele landet, dels afholdes samtidig i hele landet. Hvortil
kommer, at samtlige besvarelser kun bedømmes af censorer, der inden den endelige
bedømmelse kan mødes på et fælles censormøde.
På de videregående uddannelser er prøverne ikke landsdækkende. De udarbejdes af den enkelte
institution og gennemføres på grundlag af målbeskrivelsen i studieordningen for den enkelte
uddannelse. På de erhvervsrettede videregående uddannelser er studieordningerne i varierende
grad fælles for uddannelserne. Det samme er ikke tilfældet for universitetsuddannelserne.
Der er derfor efter udvalgets opfattelse et dilemma i, at udprøvningen sker på grundlag af
målbeskrivelsen i den enkelte uddannelses studieordning, og på den anden side samfundets
berettigede forventning om, at censorsystemet skal være med til at sikre, at der ikke er
niveauforskelle på sammenlignelige uddannelser.
Udvalget har noteret sig, at institutionerne og flere interessenter fremhæver det normsættende
og sikring af niveau som en styrke ved den landsdækkende censorordning, selvom data typisk
ikke aggregeres, så de systematisk kan bidrage til at sikre nationalt ensartet niveau.
Formålet med etablering af de landsdækkende censorkorps var, at den udefrakommende censor,
som havde (bred) erfaring fra flere uddannelsessteder, var en garant for, at standarden
(normen) var den samme inden for faget på tværs af institutioner.
Udvalget ønsker at fastholde de landsdækkende censorkorps, da det er et positivt bidrag, at en
udefrakommende faglig person deltager i bedømmelsen som en ”erfaren fagmand” eller ”kritisk
ven". Det er dog også udvalgets opfattelse, at det vil stille krav til de landsdækkende
censorkorps, som de i dag ikke altid imødekommer. De beskikkede censorer skal således
censurere på flere institutioner, hvorved de får mulighed for at opbygge en viden, som
indebærer, at de reelt udfylder rollen i forhold til den landsdækkende funktion. Det vil efter
udvalgets opfattelse bl.a. nødvendiggøre en reduktion i antallet af censorkorps – særligt på
universitetsområdet, således at det enkelte censorkorps har en større faglig bredde, og en
reduktion i antallet af censorer.
Samtidig er det væsentligt at bemærke, at sikringen af uddannelsernes faglige niveau er omfattet
af institutionernes ledelsesansvar. I forbindelse med institutionsakkrediteringen belyses den
enkelte institutionens politik, strategi, procedurer og processer blandt andet i forhold til
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
36
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
uddannelsernes faglige niveau. Det vil derfor efter udvalgets opfattelse være naturligt, at input
fra censorer og censorformand indgår i institutionernes arbejde hermed.
Efter udvalgets vurdering kan en censors komparative viden fra bedømmelser ved flere
institutioner tilbyde perspektiver på uddannelsernes kvalitet og niveau. Det kræver dog, at
institutionerne har adgang til denne viden og kan inddrage den i arbejdet med uddannelserne.
Institutionerne bør derfor overveje, hvor censorernes viden bedst kan bidrage i institutionens
kvalitetsarbejde.
Det er udvalgets opfattelse, at den centrale sondring, der i dag er mellem kvalitetssikring af
uddannelserne og kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet, er kunstig ikke mindst i lyset
af udviklingen, hvor prøverne i stigende grad tænkes ind i et læringsperspektiv. Det bør være op
til institutionerne på hvilken måde, censorerne inddrages i kvalitetsarbejdet.
Det er i øvrigt udvalgets opfattelse, at en professionalisering af censorformandskaberne,
herunder formandskabernes rolle i forhold til at sikre "Good governance" i varetagelsen af
censuropgaven, kan indebære, at censorformandsskaber af egen drift efter aftale med
institutionerne eller i dialog med disse kan iværksætte undersøgelse af "tværgående censur,"
hvor funktion og niveauet af udprøvningen ved sammenlignelige fag og uddannelser undersøges.
Et af de store censorkorps – De Erhvervsøkonomiske Censorkorps – har således af egen drift
forsøgsvist arbejdet med at understøtte en dialog censorerne i mellem for at undersøge, om
normen på tværs af institutionerne er ensartet.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
37
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
7. Censorsystemets omfang
og ressourceforbrug
7.1 Gældende regler om omfang af censur
Kravet til omfanget af censur er centralt fastsat. For universitetsuddannelser, erhvervsrettede
videregående uddannelser og til dels de kunstneriske uddannelser er kravet, at mindst en
tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point skal bedømmes med censur (eksterne prøver).
Det vil sige, at bedømmelsen foretages af en eller flere eksaminatorer fra institutionen og en eller
flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Prøver med censur skal dække uddannelsens væsentligste områder, herunder de afsluttende
større opgaver.
Inden for den centralt fastsatte ramme fastsætter universiteterne i uddannelsens studieordning
antallet af moduler i ECTS-point, der indgår i uddannelsen, og om modulerne afsluttes med en
eller flere prøver, herunder hvilke prøver der bedømmes med censur. På de erhvervsrettede
videregående uddannelser er der centralt fastsatte krav til, hvilke prøver der skal være med eller
uden censur, og dette er for de enkelte fag opgjort i ECTS-point fastsat i bekendtgørelsen for de
enkelte uddannelser. Dette gælder for eksempel på lærer- og pædagoguddannelserne.
Kravet for de videregående maritime uddannelser er, at der på uddannelserne afholdes
"mindst
én eksamen og mindst én ekstern prøve, der dækker væsentlige dele og især de dele, som har
sikkerhedsmæssig betydning".
Indtil 2015 har brugen af censur til dels været incitamentstyret
på de maritime uddannelsesinstitutioner, da antallet af eksterne prøver med aftagercensorer
indgik i et kvalitetsindeks, som udløste en del af institutionernes taxameterudbetaling.
7.2 Udvalgets undersøgelse af omfanget af censur og ressourceforbrug
7.2.1 Undersøgelse af omfang af censur
EVA har gennemført en undersøgelse for udvalget af, hvordan andelen af ECTS-point på de
udbudte uddannelser fordeler sig for følgende former for bedømmelse:
•
Bedømmelse med censur (omtales ofte som ekstern censur, eksterne prøver eller eksamen
med en beskikket censor).
•
Bedømmelse uden censur (omtales ofte som intern censur eller interne prøver, hvor der
deltager en eller flere bedømmere fra institutionen).
•
Bedømmelse uden eksamination (f.eks. godkendelse af et kursusforløb på baggrund af
afleverede opgaver eller tilstedeværelse).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
38
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0039.png
Tabel 4
Andel af ECTS-point bedømt med censur, uden censur og uden eksamination,
fordelt på uddannelsestyper
Bedømmelse
med censur
Procent
Erhvervsakademiuddannelser (N = 123)
Professionsbachelorer (N = 232)
Akademiske Bachelorer (N= 339)
Kunstneriske Bachelorer (N = 5)
Kunstneriske Kandidatuddannelser (N = 5)
Voksen- og efteruddannelser
Akademiuddannelser (N = 130)
Diplomuddannelser (N = 123)
Masteruddannelser (N = 96)
Anden efter- og videreuddannelse (N = 9)
68
53
65
61
32
46
33
26
0
0
3
13
100
100
100
100
53
50
43
40
35
Bedømmelse
uden censur
Procent
46
45
52
44
43
55
Bedømmelse uden
eksamination
Procent
1
5
5
2
17
10
I alt
Procent
100
100
100
100
100
100
Akademiske Kandidatuddannelser (N = 527) 54
Kilde: EVA 2016: Data om censur og bedømmelse, tabelrapport med data fra de videregående uddannelsesinstitutioner tabel 1, side 8.
Note: Tallene angivet i de tre første kolonner summerer visse steder ikke til 100 pct. på grund af afrunding.
N = antal uddannelser
Uddannelsesinstitutionerne har i vid udstrækning været i stand til at indberette data om
omfanget af censur i de enkelte uddannelser ud fra den ønskede opdeling mellem bedømmelse
med censur, bedømmelse uden censur og bedømmelse uden eksamination. Flere institutioner
har dog oplyst, at det har været en udfordring at angive den præcise fordeling mellem de tre
typer af bedømmelse. Overordnet viser tabel 4, at brugen af censorer generelt er mere udbredt,
end minimumskravet om en tredjedel censur foreskriver. Ca. halvdelen af uddannelsernes
ECTS-point dokumenteres ved eksterne prøver. Resten af uddannelsernes ECTS-point
dokumenteres ved interne prøver, eller i et meget begrænset omfang foregår bedømmelsen uden
eksamination, f.eks. når det drejer sig om klinisk undervisning.
Universiteterne benytter i højere grad censorer på kandidatuddannelserne (54 pct.) fremfor på
bacheloruddannelserne (43 pct.). Det modsatte gør sig gældende på de kunstneriske
uddannelser. De kunstneriske uddannelser skiller sig tillige ud ved at have en større andel af
bedømmelse uden en egentlig eksamination (mellem 10 og 17 pct. af bedømmelserne). Det
skyldes formentlig en undervisningsform, der lægger vægt på en høj grad af tilstedeværelse.
Der er relativt store forskelle i anvendelsen af censorer - også inden for sammenlignelige
uddannelser. Som eksempler kan nævnes:
•
•
•
At for institutioner med akademiske bacheloruddannelser varierer andelen af ECTS-point,
der dokumenteres ved eksterne prøver fra 35 pct. på Copenhagen Business School (CBS) til
93 pct. på IT-Universitetet (ITU).
At der også på institutioner med landsdækkende uddannelser som erhvervsakademierne, er
stor variation i forhold til brugen af eksterne prøver spændende fra 46 til 75 ECTS-point, på
f.eks. uddannelser på 120 ECTS-point.
At der på de kunstneriske uddannelsesinstitutioner er relativ stor variation i andelen af
ECTS-point, der dokumenteres ved eksterne prøver. Arkitektskolen i Aarhus bruger slet ikke
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
39
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
•
bedømmelse uden eksamination, medens de øvrige kunstneriske uddannelser bedømmer
mellem 6 og 27 pct. af bachelorerne og kandidaterne uden eksamination.
At de maritime uddannelsesinstitutioner benytter eksterne prøver i uddannelserne, der ligger
pænt over en tredjedel af uddannelsens ECTS-point.
Udover det faktuelle omfang af censur har udvalget modtaget forskellige tilkendegivelser i
forhold til omfanget af censur, bl.a. har EVA bedt uddannelsesinstitutionerne om at give en
overordnet vurdering af, om det eksisterende censorsystem fungerer hensigtsmæssigt. I forhold
til omfanget af censur har nogle institutioner på tværs af sektorerne tilkendegivet et ønske om
status quo, mens andre institutioner har fremført ønsker og forslag vedrørende omfanget af
censur i fremtidens censorsystem, herunder:
•
Der bør i langt højere grad kunne gøres brug af interne prøver på de store institutioner, og
det kan overvejes, om eksterne prøver udelukkende skal bruges i forbindelse med de store
afgangsopgaver.
Behold reglen om, at de væsentlige områder skal bedømmes ved eksterne prøver, men fjern
faste talkrav i den forbindelse.
Der skal være friere rammer for obligatorisk censur, f.eks. kun 25 pct. af de samlede
ECTS-point (særligt i forbindelse med specialer og bachelorprojekter).
Der skal være mindre censur, men den skal have høj kvalitet.
Uddannelsesinstitutionen beslutter selv graden af eksterne prøver.
•
•
•
•
Andre interessenter har også udtrykt synspunkter i forhold til omfanget af censur. De
studerende har således tilkendegivet, at minimumskravene kan forekomme en smule rigide og
tilfældige, og peger på, at der bør være et større strategisk fokus på brugen af censorer.
Akademikerne peger på, at minimumskravet til omfanget af censur bør fastholdes. Argumentet
er, at i tider med vigende finanslovsbevillinger til uddannelserne, er der stærk tilskyndelse på
institutionerne til at fastlægge omfanget af censur ud fra økonomiske hensyn og i mindre grad
faglige hensyn.
7.2.2 Undersøgelse af ressourceforbrug til bedømmelse
EVA har også undersøgt de videregående uddannelsesinstitutioners ressourceforbrug i
forbindelse med bedømmelse med censur og uden censur for udvalget. Hvad angår bedømmelse
uden censur, er institutionerne blevet bedt om at angive et skøn.
Institutionernes ressourceforbrug til bedømmelse er en integreret del af uddannelserne, og der
er forskellige måder at vurdere ressourceforbruget på. Udvalget har valgt en metode, som
koncentrerer sig om ressourceforbruget til bedømmelse med og uden censur.
Ressourceforbruget til eksaminator indgår ikke i institutionernes opgørelser. Det skyldes, at det
er vanskeligt for institutionerne at opgøre forbruget til denne aktivitet.
Uddannelsesinstitutionerne har i vid udstrækning været i stand til at trække data om
ressourceforbruget til censur fra deres økonomisystemer, mens kun enkelte institutioner har
kunnet trække tal for udgifterne til bedømmelse uden censur i deres økonomisystemer.
Institutionerne har i stedet kommet med et estimat. Tallene er derfor behæftet med væsentlig
usikkerhed.
Ressourceforbruget til eksaminator indgår ikke i institutionernes opgørelser af
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
40
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0041.png
ressourceforbruget i forbindelse med bedømmelse uden censur, da det er anslået, at forbrug til
denne aktivitet er det samme uanset bedømmelsesformen (med eller uden censur), og at det vil
være vanskeligt og ressourcekrævende for institutionerne at opgøre ressourceforbruget til denne
aktivitet.
Tabel 5
Ressourceforbrug til bedømmelse med og uden censur, fordelt på institutionstype,
2015
Andel af ressource-
Bedømmelse med
censur
(t. kr.)
Erhvervsakademier
Professionshøjskoler
Maritime institutioner
Universiteter
Kunstneriske institutioner
I alt
Note: Data er behæftet med usikkerhed.
Bedømmelse uden
censur
(t. kr.)
11.656
43.562
750
121.185
708
177.861
I alt
forbrug anvendt på
bedømmelse med
censur (pct.)
(t. kr.)
48.757
111.676
4.325
340.316
2.665
507.739
76%
61%
83%
64%
73%
65%
37.101
68.114
3.575
219.131
1.957
329.877
Kilde: EVA 2016: Data om censur og bedømmelse, tabelrapport med data fra de videregående uddannelsesinstitutioner tabel 46, side 29.
Institutionernes ressourceforbrug til bedømmelse med og uden censur er gengivet i tabel 5. De
samlede udgifter er opgjort til knap 508 mio. kr. I 2015 udgjorde institutionernes samlede
omkostning til uddannelse og undervisning 13,2 mia. kr., hvilket svarer til, at ressourceforbrug
til bedømmelse udgør 3,8 pct. Udgiften til bedømmelse med censur er opgjort til 330 mio. kr.
Bedømmelse med censur udgør 65 pct. af det samlede ressourceforbrug til bedømmelse.
Ressourceforbruget til censur udgør 2,5 pct. af de samlede omkostninger til uddannelse og
undervisning.
Fordelingen af ressourcer anvendt til henholdsvis bedømmelse med og uden censur varierer på
tværs af institutionstyperne. Ressourceforbruget til bedømmelse med censur udgør den største
andel ved de maritime institutioner (83 pct.) og den laveste andel ved professionshøjskolerne
(61 pct.).
Men også inden for sammenlignelige institutioner er der variation i ressourceforbruget af
censorer. Som eksempler kan nævnes:
•
•
•
At erhvervsakademiernes andel af ressourceforbruget, der anvendes til beskikkede censorer,
varierer fra 55 pct. til 87 pct.
At professionshøjskolernes andel af ressourceforbruget, der anvendes til beskikkede
censorer, varierer fra 45 pct. til 80 pct.
EVA har bedt uddannelsesinstitutionerne om at give en overordnet vurdering af, om det
eksisterende censorsystem fungerer hensigtsmæssigt. Institutioner på tværs af sektorerne har
bl.a. haft følgende tilkendegivelser om ressourceforbruget:
•
I det omfang institutionerne er kritiske over for det nuværende censorsystem, er den
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
41
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
•
•
•
•
•
•
gennemgående svaghed, de peger på, at det er omkostningsfuldt og ufleksibelt, f.eks. på
grund af lange transporttider.
Andre institutioner nævner, at der er minimal besparelse ved mindre censur, da
lønudgifterne til censorer og interne medbedømmere er nogenlunde ens.
Der bør være større fokus på omkostningerne ved censorsystemet i forhold til den forventede
effekt.
Bedømmelse/censur er en stor økonomisk byrde for skolen, uanset om det er med interne
medbedømmere eller censorer. Der går mange arbejdstimer til en eksamenstermin, som skal
honoreres enten særskilt eller som en del af arbejdstiden.
Brugen af censorer har en betydning rent økonomisk, og denne merudgift står ikke mål med
den begrænsede merværdi, brugen af censur bidrager med, herunder til kvalitetsudvikling og
-sikring samt de studerendes retssikkerhed.
Udover institutionerne har andre interessenter, herunder særligt censorkorpset for
erhvervsøkonomi og sprog, haft synspunktet i forhold til ressourceforbruget til censur.
Censorkorpset for erhvervsøkonomi og sprog tilkendegiver bl.a., at intern bedømmelse ikke er
billigere end bedømmelse med censur. Omkostningen ved en universitetslærertime indeholder
også et overhead, derfor vurderer censorkorpset for erhvervsøkonomi og sprog, at en
universitetslærer pr. time er betydelig mere omkostningstung end en censor.
7.3 Udvalgets overvejelser
Udvalget kan konstatere, at omfanget af censur ligger over det centralt fastsatte krav på mindst
en tredjedel af en uddannelses ECTS-points. Udvalget kan samtidig konstatere, at
institutionernes og uddannelsernes brug af censur er forskellig, uden at dette i sig selv indikerer,
at det har nogen negativ indflydelse på kvalitetssikring eller retssikkerhed. Udvalget har ikke
nærmere undersøgt, hvilke overvejelser der ligger bag institutionernes valg af
bedømmelsesform.
Udvalget ser en værdi i, at rammene understøtter fleksibilitet, da uddannelserne er forskellige og
dermed har forskellige behov for at bruge censorsystemet som et integreret del i udviklingen af
den enkelte uddannelse. Det er derfor vigtigt, at der ikke lægges for stramme centrale bindinger
på udprøvningen, så institutionerne og uddannelserne selv kan vurdere, hvilke
bedømmelsesformer der bedst muligt kan understøtte de studerendes læring.
Denne fleksibilitet gælder også i forhold til professionshøjskolerne og professionsuddannelserne,
hvor der er behov for flere frihedsgrader i forhold til den stramme styring af prøver i de
nuværende centralt fastsatte krav for bl.a. læreruddannelsen og pædagoguddannelsen.
Udvalget er således af den opfattelse, at der ikke fremover er overbevisende argumenter for at
fastholde centralt fastsatte krav om, at alle institutioner skal sikre, at mindst en tredjedel af en
uddannelses ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Tredjedelskravet bør derfor
ophæves, således at institutionerne selv på ud fra faglige, didaktiske og økonomiske hensyn
beslutter i hvilket omfang, de på de enkelte uddannelser vil anvende eksterne prøver. Udvalget
finder heller ikke, at det giver mening at have centrale regler om andelen af aftagercensorer i de
enkelte censorkorps, da valget bør afhænge af, hvilke censorkvalifikationer der er relevante i
forhold til den enkelte prøve.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
42
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
De studerende har udtrykt en vis bekymring ved at ophæve de nuværende regler, idet de frygter,
at der vil blive skåret i graden af eksterne prøver udelukkende af økonomiske grunde med fare
for, at det går ud over kvalitet og retssikkerhed. Udvalget er enigt med de studerende i, at færre
centralt fastsatte regler ikke må føre til, at der gås på kompromis med kvalitetssikringen eller
retssikkerheden. Det er en grundforudsætning, at alle bedømmelser – uanset der er tale om
ekstern eller intern bedømmelse – hviler på et fundament af kvalitet og retssikkerhed.
Udvalgets undersøgelser tyder på, at omverdenen har stor tillid til censorsystemet. De input,
udvalget har fået, tyder også på, at der er tillid til de kompetencer, som dimittenderne har. Det
er vigtigt for aftagerne og samfundet, at der fortsat er høj tillid til, at dimittendernes faglighed
når op på det forventede niveau ved afslutningen af uddannelsen.
Udvalget finder det derfor velbegrundet, at der fortsat stilles krav om ekstern bedømmelse ved
de afsluttende store opgaver, da disse prøver har en tværgående karakter og tester, om det
overordnede mål og niveau for uddannelsen er opnået.
Samlet skal uddannelsesinstitutionerne have et mere strategisk fokus på brugen af censorer,
herunder vurdere hvilken prøve- og bedømmelsesform der bedst understøtter de studerendes
læring, og hvordan uddannelsesbevillingerne anvendes mest hensigtsmæssigt. Institutionerne
kan nyttiggøre fleksibiliteten ved at omlægge ressourcer med henblik på at øge læringen og
kvaliteten af uddannelserne.
Der kan være forskellig opfattelse af, om de knap 330 mio.kr., som i dag anvendes på censur, er
givet godt ud. Det er udvalgets opfattelse, at prøver og bedømmelse er en vigtig del af den
studerendes læring, men det er også udvalgets opfattelse, at de økonomiske ressourcer, der i dag
anvendes på censur, samlet set kan bruges bedre ud fra læringsperspektiv. Det indebærer også,
at der efter udvalgets opfattelse ikke er besparelsespotentiale i at ophæve tredjedelskravet om
eksterne prøver.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
43
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
8. Censorsystemets rolle i
forhold til de studerende og
deres retssikkerhed
8.1 De gældende regler
Censorsystemet er etableret som et system af eksterne og af uddannelsen uafhængige
fagpersoner, censorer, der har til opgave at kvalitetssikre en del af uddannelsens prøver og
hermed bidrage til at understøtte de studerendes retssikkerhed ved bedømmelsen af disse
prøver.
Censorer medvirker - sammen med eksaminationsberettigede undervisere - ved afholdelsen af
uddannelsens eksterne prøver og skal i tilknytning hertil påse, at prøverne gennemføres i
overensstemmelse med gældende regler, og at de studerende får en ensartet og retfærdig
behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med
reglerne om karaktergivning og andre regler.
For at kunne løfte opgaven skal censorerne jævnligt og på universitetsuddannelserne tillige
mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvis censorkorpset dækker flere institutioner, skal
censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end én institution i
beskikkelsesperioden for at sikre, at standarden er den samme inden for faget og uddannelsen
på tværs af institutioner. Ved fordelingen af censoropgaver skal der tages hensyn til eventuelle
særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver
for at sikre, at der er den nødvendige faglige sammenhæng mellem censuropgavens indhold og
censors kompetencer.
For at sikre censorkorpsenes og censorformandskabernes selvstændige og uafhængige rolle i
forhold til uddannelserne er det Styrelsen for Videregående Uddannelser, der beskikker
censorerne efter indstilling fra censorformandskabet. Censorformandskaberne rådfører sig med
institutionerne inden indstillingen. Fordeling af censorer på de enkelte prøver foretages af
censorformandskabet efter samråd med institutionerne. Censorerne må ikke være ansat eller
inden for de seneste 2 år have været ansat ved den institution, hvor de skal virke som censorer.
På universitetsuddannelserne skal det i videst muligt omfang undgås, at eksaminatorer
varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur). På de erhvervsrettede videregående
uddannelser skal det sikres, at de samme bedømmere ikke sammen medvirker ved censur inden
for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår (gentagen og
gensidig censur).
De centralt fastsatte regler anvender ordlyden "påse" i forbindelse med prøveafholdelsen, mens
det i karakterbekendtgørelsen er fastsat, hvorledes bedømmelsen (karaktergivningen) skal gives,
når der både medvirker en eksaminator og en censor ved en prøve. Ud fra den
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
44
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
begrebsanvendelse, der anvendes i bekendtgørelserne, er det forudsat, at det er eksaminator,
som forestår eksaminationen af den studerende. Det indebærer, at det er eksaminators rolle at
stille spørgsmålene til den studerende, mens censor har til opgave at "påse", at prøverne
gennemføres på korrekt vis. Derimod gives bedømmelsen (karakterfastsættelsen) efter en
drøftelse mellem eksaminator og censor. I det omfang censor finder, at prøverne ikke
gennemføres i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i eksamensbekendtgørelsen, skal
censor afgive beretning herom til institutionen og censorformandskabet. En censor kan derfor
ikke som led i censorens opgavevaretagelse vælge at overhøre (udspørge) den enkelte studerende
på vegne af eksaminator, medmindre eksaminator er indforstået med, at censor deltager aktivt
under eksaminationen.
Det eksisterende danske censorsystem bidrager hovedsagelig til at sikre individuel retssikkerhed
i prøvesituationen i modsætning til overordnet at skabe retssikkerhed for de studerende ved at
kvalitetssikre prøve- og eksamenssystemet som sådant.
Ved afholdelse af uddannelsens interne prøver medvirker alene eksaminationsberettigede
undervisere, der også har til opgave at sikre, at grundlaget for prøven er i overensstemmelse med
gældende regler, og at den studerende under prøveforløbet og den efterfølgende bedømmelse får
en fair og retfærdig behandling. Det er institutionens ledelse, der beslutter, hvilke undervisere
der er eksaminationsberettigede, herunder kravene til at blive eksaminationsberettiget.
Mundtlige prøver - uanset om der medvirker en censor eller ej - er offentlige, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder. Under voteringen ved mundtlige prøver må kun
eksaminator og eventuel censor være til stede, men institutionen kan bestemme, at kommende
eksaminatorer må overvære en votering.
Som supplement til censorsystemet er der et klage- og ankesystem. Den studerende kan klage til
institutionen over en prøve for så vidt angår: 1) retlige spørgsmål, 2) eksaminationsgrundlaget
(spørgsmål, opgaver og lignende), 3) prøveforløbet og 4) bedømmelsen. Hvis den studerende
ikke får medhold i sin klage, kan den studerende indbringe institutionens afgørelse for Styrelsen
for Videregående Uddannelser for så vidt angår retlige spørgsmål, og for et eksamensankenævn,
der nedsættes af institutionen, for så vidt angår bedømmelsen eller forhold, der vedrører
bedømmerne.
Ankenævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en
studerende inden for fagområdet. Censorformanden udpeger de to censorer. Censorformanden
udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som
censor eller som formand. Institutionen udpeger underviseren og den studerende. Ankenævnets
afgørelse kan gå ud på:
•
•
•
Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere, dog ikke ved
mundtlige prøver,
Tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere, eller
At klageren ikke får medhold i klagen.
Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af institutionen og eventuelle
censorer af censorformanden. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve kan resultere i en
lavere karakter, hvilket har været gældende for klager over prøver, hvor prøven afholdes efter
den 1. september 2010.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
45
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0046.png
8.2 Udvalgets undersøgelser ved det gældende censorsystem
Censorudvalget har ønsket at afdække censorsystemets rolle i forhold til de studerende og deres
retssikkerhed ved at bede EVA om at afholde en workshop med studerende om
eksamensbedømmelse og retssikkerhed, jf.
EVA’s ”Referat af workshop med studerende og Cen-
sorudvalget 15. februar 2016”
(pdf)
Udvalget har endvidere bedt EVA om at gennemføre en høring vedrørende censorsystemet
blandt de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet,
herunder censorsystemets rolle med hensyn til studerendes retssikkerhed og ønsker og forslag
til et fremtidigt censorsystem med uddybning af forslagenes forventede betydning for de
studerendes retssikkerhed, jf.
”Vurderinger af censorsystemet. Tværgående opsamling på de
videregående uddannelsesinstitutioners høringssvar af censorsystemet 2016”, pkt. 4 og 5
(pdf)
Endvidere har udvalget afholdt møder med repræsentanter for studerende og med
repræsentanter for institutionernes rektorkollegier, hvor censorsystemets rolle i forhold til de
studerende og deres retssikkerhed også er indgået.
Da klagesystemet også har relation til de studerendes retssikkerhed, har udvalget valgt at bede
Styrelsen for Videregående Uddannelser om at foretage en stikprøveundersøgelse af omfanget af
klagesager til institutionerne og til eksamensankenævnet på udvalgte uddannelser, jf.
Stikprøve-
undersøgelse af klager over prøver eller anden bedømmelse på udvalgte uddannelser
(pdf)
8.2.1 Workshop med de studerende
Workshoppen var designet til at give udvalget indsigt i de studerendes perspektiver på dels
eksamen og censur generelt, dels hvilke forhold ved eksamen og bedømmelse der har betydning
for de studerendes oplevelse af retssikkerhed. Det bemærkes, at der kun er tale om en udvalgt
gruppe studerendes perspektiver på eksamen og bedømmelse.
Overvejende set udtrykte de studerende stor tillid til, at bedømmelserne af opgaver sker på en
fair måde, der afspejler kvaliteten af deres arbejde.
Størstedelen af de studerende finder, at det er væsentligt at få en bedømmer, der har faglig
indsigt, og oplever typisk ikke, at bedømmelsen er mere fair ved prøver, hvori der deltager en
censor, end ved prøver, hvori der ikke deltager en censor. Flere studerende pegede på, at en
intern bedømmer (lærer/underviser) særligt på de store uddannelsesinstitutioner kan være lige
så god som en censor. Samtidig blev det fremhævet, at censors kendskab til fagområdet/emnet,
studieordningen og arbejdsformen på den enkelte uddannelse er alfa og omega. En censor med
manglende kendskab kan potentielt trække eksamen i en forkert retning og skabe utryghed i den
enkelte eksamenssituation.
Generelt var der dog ikke opbakning til en mindre andel af censur end i dag. De studerende
understregede samtidig vigtigheden af at skelne mellem forskellige uddannelsers behov. Flere
fandt, at der på en erhvervsrettet uddannelse, som f.eks. professionsbacheloruddannelser, kan
være særlige behov for en relativt høj grad af censur, særligt censorer med aftagerbaggrund.
Derudover fandt de det også vigtigt at skelne mellem bachelor- og kandidatuddannelser, idet det
er særligt vigtigt med en høj grad af censur på kandidatuddannelser.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
46
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
8.2.2 Høring vedrørende censorsystemets rolle med hensyn til studerendes rets-
sikkerhed blandt de videregående uddannelsesinstitutioner
- Erhvervsakademierne
Blandt erhvervsakademierne fremhæver de fleste institutioner, at censorsystemet er vigtigt for
de studerendes retssikkerhed. Det fremhæves, at det er afgørende for de studerendes
retssikkerhed, at der fortsat er en eller flere prøver, hvor der er tilknyttet censur, herunder
særligt i forbindelse med de afsluttende eksamensprojekter/bacheloropgaver. Det fremhæves
videre, at for underviseren har den ekstra bedømmer ligeledes en betydning for dennes
retssikkerhed, da der ved klagesager er en person ud over underviseren, der kan redegøre for, at
prøvesituationen foregik på korrekt vis. Et erhvervsakademi vurderer dog, at censorsystemet
kun i begrænset omfang spiller en rolle for retssikkerheden, idet eksamensklager fordeler sig
ligeligt på prøver med og uden censur.
Ønsker og forslag vedrørende fremtidens censorsystem med betydning for de studerendes
retssikkerhed:
Et erhvervsakademi anfører, at det typisk har en medbedømmer på ved interne
prøver, hvorfor en udvidelse eller indskrænkning af brugen af censur ikke har de store
konsekvenser for de studerendes retssikkerhed. Et andet erhvervsakademi foreslår et fleksibelt
system, hvor det er op til institutionen selv at vurdere, hvornår man ønsker at anvende eksterne
og interne prøver; erhvervsakademiet har ikke prøver, hvor én eksaminator alene bedømmer
den studerendes præstation, udelukkende af hensyn til den studerendes retssikkerhed. Et tredje
erhvervsakademi anfører, at merudgiften ved brugen af censur ikke står mål med den
begrænsede merværdi, brugen af censur bidrager med, herunder til sikring af de studerendes
retssikkerhed.
- Professionshøjskolerne
Også blandt professionshøjskolerne vurderer flertallet af institutionerne, at censorsystemet
spiller en rolle med hensyn til at sikre retssikkerheden for de studerende. Det fremhæves bl.a., at
censur sikrer, at den studerende bedømmes uafhængigt af den personlige relation til
underviserne, og at reglerne for klagemulighed også er med til at sikre de studerendes
retssikkerhed. En professionshøjskole bemærker, at institutionen ikke oplever flere klager ved
interne prøver end ved eksterne prøver, og censorsystemets rolle med hensyn til de studerendes
retssikkerhed er derfor ikke nødvendigvis lige så udtalt eller direkte, som man måske måtte have
indtryk af. Hvad angår interne prøver bemærker en anden professionshøjskole, at institutionen
er meget opmærksom på at sikre de studerendes retssikkerhed i forbindelse med de interne
prøver; eksempelvis har man en praksis, hvor der ved interne mundtlige prøver så vidt muligt er
to eksaminatorer til stede (en intern eksaminator og en intern bedømmer).
Ønsker og forslag vedrørende fremtidens censorsystem med betydning for de studerendes
retssikkerhed:
En professionshøjskole foreslår, at der kunne arbejdes med forskellige former for
stikprøver, f.eks. kunne der foretages gennemgang af eksempler på besvarelser med forskellige
karakterer, hvor man vurderer kvaliteten af den afgivne bedømmelse i relation til rammer og
kriterier (læringsmål) for prøven, og at der i årlige rul udvælges prøver, der skal omfattes af
censur. En anden professionshøjskole foreslår, at institutionens håndtering af eksamener og
sikring af de studerendes retssikkerhed skal indgå i bedømmelsen af institutionen, f.eks. i
forbindelse med institutionsakkrediteringen.
- Universiteter
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
47
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Flere universiteter fremhæver ligeledes, at censorsystemet spiller en rolle for de studerendes
retssikkerhed. Et universitet vurderer, at anvendelse af censur giver de studerende en oplevelse
af høj retssikkerhed, og denne oplevelse er i følge universitetet psykologisk vigtig for de
studerende og medvirker til at give eksamen legitimitet. Et andet universitet fremhæver, at
gældende regler (både bekendtgørelser og universitetets interne regler) for interne prøver er
udformet således, at de studerendes retssikkerhed også sikres under disse prøver.
Flere universiteter fremhæver, at det særligt er ved mundtlige prøver, at spørgsmålet om
retssikkerhed kommer i spil. Nogle universiteter fremhæver særligt, at de tilstræber, at der ved
mundtlige prøver er to bedømmere, for at sikre retssikkerheden. Et universitet fremhæver, at det
ved brug af flere interne bedømmere fra samme universitet i praksis kan være udfordrende at
kritisere eller underkende en eksaminator, som samtidig er kollega og i nogle tilfælde
organisatorisk kan være eksaminators over- eller underordnede.
Nogle universiteter finder, at retssikkerheden i forbindelse med skriftlige prøver er særligt
forbundet med de omfattende muligheder for at klage. Et par universiteter vurderer, at det er de
studerendes klageadgang, der er den primære faktor med hensyn til de studerendes
retssikkerhed. Et universitet bemærker i relation til klagesystemet, at censorerne også spiller en
rolle med hensyn til de studerendes retssikkerhed i forbindelse med ankesager.
Ønsker og forslag vedrørende fremtidens censorsystem med betydning for de studerendes
retssikkerhed:
Et universitet foreslår øget brug af interne prøver. En ændring af det nuværende
censorsystem kunne eventuelt kombineres med, at en vis andel af de opnåede ECTS-point
fremover bedømmes med flere eksaminatorer (interne prøver). En model med interne prøver på
f.eks. minimum en tredjedel af de opnåede ECTS-point vil være mindre økonomisk
ressourcekrævende for universiteterne end den nuværende model med eksterne prøver, omend
det bør påpeges, at universiteterne fortsat vil have betydelig udgift forbundet hermed. Flere
eksaminatorer (interne prøver) vil administrativt være lidt lettere med hensyn til planlægning og
afholdelse af eksamen. De studerendes retssikkerhed vil fortsat være høj, da eksaminatorerne
skal have den fornødne indsigt i fagets niveau og krav samt have en god faglig indsigt i selve
fagområdet.
- Kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Hvad angår de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, vurderer en institution, at censorsystemet
ikke spiller en afgørende rolle; brugen af censorer øger bevidstheden om, at formalia skal være i
orden, men afgørende for den studerendes retssikkerhed er fortsat den lokale administration. En
anden institution vurderer, at censorsystemet bidrager til at sikre en ensartet bedømmelse af de
studerende, men at de studerendes retssikkerhed ikke nødvendigvis vil være truet, hvis
censorsystemet ændres, og kravet om andelen af prøver med censur eksempelvis nedsættes.
- Maritime uddannelsesinstitutioner
Blandt de maritime uddannelsesinstitutioner fremhæver en institution, at eksterne prøver giver
tillid til systemet. To andre institutioner fremhæver, at censorsystemet efter deres mening ikke
spiller en afgørende rolle for de studerendes retssikkerhed. En fjerde institution vurderer ikke, at
den studerendes retssikkerhed er et fokuspunkt i forbindelse med eksamen, og det gør sig
gældende, hvad enten der er tale om interne eller eksterne prøver.
8.2.3 Udvalgets møder med interessenter
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
48
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
På censorudvalgets møde med repræsentanter for studerende blev det bl.a. fremhævet, at
bachelorprojekt og kandidatspeciale altid bør bedømmes med censur. Der bør på den enkelte
institution udarbejdes en strategi for, hvilke prøver der herudover mest hensigtsmæssigt også
bør bedømmes med censur. De studerende savnede i øvrigt nærmere orientering og vejledning
fra institutionerne om de klagemuligheder over en eksamen, som gælder for den enkelte
uddannelse.
På censorudvalgets møde med repræsentanter fra institutionernes rektorkollegier blev det bl.a.
fremhævet, at censorsystemet er et godt system, men systemet er kun et element i
kvalitetssikringen, og det kniber indimellem med at kunne rekruttere de bedste censorer. Det er
blevet lettere kun at være én bedømmer på grund af den nye karakterskalas (7-trins-skalaen)
krav om målbeskrivelser. Klagesystemet skal til gengæld have en mere fremtrædende rolle i
forbindelse med at sikre de studerendes retssikkerhed, og dette system omfatter alle prøver, dvs.
både interne prøver og eksterne prøver. Det blev også fremhævet, at forbuddet mod gensidig
censur ikke er hensigtsmæssigt, hvis man ønsker kvalitet i censorordningen.
8.2.4 Stikprøveundersøgelse af klagesager, herunder eksamensankenævnssager
Udvalget har fået foretaget en stikprøveundersøgelse, der viser, at der er forskel på, hvor mange
studerende der er indskrevet på de enkelte uddannelser, samt at dette kan variere fra institution
til institution. En del af forklaringen på forskelle mellem tallene, skyldes således, at nogle
uddannelser har væsentligt flere studerende end andre. Ligeledes kan der være forskel på, hvor
mange prøver der afholdes på de enkelte uddannelser.
Summeres der på tværs af stikprøven i 2015, har 24 pct. af de studerende, der har klaget til
institutionen over deres eksamen, fået medhold i deres klage. Der ses ikke nævneværdige
afvigelser i forhold til 2013 og 2014. Blandt de studerende, der ikke har fået medhold i deres
klage, har 8 pct. valgt at indbringe institutionens afgørelse for et ankenævn. I 2013 og 2014 var
den tilsvarende andel henholdsvis 7 pct. og 6 pct. Af de 8 pct. får lidt over halvdelen ikke
medhold i deres klage til ankenævnet.
Godt 43 pct. af de klager, der i 2015 er indbragt for ankenævnet, er indbragt på baggrund af
prøver bedømt med censur. I 2014 var den tilsvarende andel 37 pct., mens den i 2013 var 50 pct.
Som en del af undersøgelsen er institutionerne bl.a. også blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer,
at en eventuel manglende begrundelse/feedback har haft betydning for, om den studerende
indgiver en klage. Resultatet af undersøgelsen vedrørende dette forhold er ikke éntydigt. I en
overvægt af besvarelserne vurderes det, at begrundelse/feedback fører til færre klager fra de
studerende, men der er også institutioner, der vurderer, at begrundelse/feedback kan bidrage til
flere klager eller ændre klagernes art.
8.3 Udvalgets overvejelser
De studerendes retssikkerhed fremhæves ofte som en af de vigtige begrundelser for
censorsystemet, idet censor kommer udefra og derfor er uafhængig af uddannelsen i
modsætning til de prøvesituationer, hvor bedømmelsen alene foretages af en eller flere
lærere/undervisere (eksaminatorer) ved uddannelsen.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
49
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
På udvalgets møder med repræsentanter fra institutionerne og fra de studerende har udvalget
mødt et højt niveau af tillid til, at det danske uddannelsessystem giver fair og retvisende
bedømmelser af de studerende – også i de situationer, hvor bedømmelsen alene foretages af en
eller flere eksaminatorer, der underviser på uddannelsen. Institutionerne og de studerende har
givet udtryk for, at især aftagercensorer ikke altid har det fornødne kendskab til uddannelsen,
læringsmål, studieordning mv. Nogle aftagercensorer har også for lidt forankring i teori og
praksis. Disse synspunkter kommer også til udtryk i EVA's høring vedrørende censorsystemet
blandt de videregående uddannelsesinstitutioner.
De studerende har derfor peget på, at censors positive rolle til sikring af den studerendes
retssikkerhed må ses i lyset af, om censor konkret har kompetencer på det område, censuren
vedrører.
Udvalget er enigt i, at det er meget væsentligt, at de censorer, der udpeges til at være
medbedømmer ved en mundtlig prøve eller ved en skriftlig opgavebesvarelse, har de nødvendige
faglige kvalifikationer til at kunne varetage opgaven. Udvalget er derfor af den opfattelse, at
matchningen mellem censuropgavens indhold og censors kompetencer skal forbedres, især for
så vidt angår aftagercensorers kompetencer.
Det er censorformandskabet, der skal fordele de konkrete censuropgaver blandt censorerne efter
samråd med den pågældende institution. Hvis censorsystemets uafhængighed af uddannelsen
skal bevares, er det udvalgets opfattelse, at fordelingen af censuropgaver fortsat må varetages af
censorformandskabet og ikke af uddannelsen eller den pågældende eksaminator. Dialogen
mellem censorformandskabet og de uddannelsesansvarlige for de pågældende prøver må
imidlertid - også for at sikre de studerendes retssikkerhed - forbedres, således at den nødvendige
faglige sammenhæng mellem censuropgavens indhold og censors kompetencer altid har højeste
prioritet ved fordeling af censoropgaver. Gensidig censur, dvs. hvor to personer skiftevis
optræder som eksaminator og censor for hinanden, skal så vidt muligt undgås af hensyn til den
studerendes retssikkerhed. Udvalget finder derimod ikke behov for at fastholde et fuldstændigt
forbud mod gentagen censur, dvs. hvor eksaminator hyppigt bedømmer flere prøver med den
samme censor, idet et sådant forbud kan forhindre matchningen mellem censuropgavens
indhold og censors kompetencer. Det må være censorformandens opgave at afbalancere disse to
hensyn.
Det er udvalgets vurdering, at spørgsmålet om de studerendes retssikkerhed i prøvesituationen
til en vis grad normsættes af tilstedeværelsen af et censorsystem, der medvirker ved den
individuelle karaktergivning og således sætter rammer for de roller, som
underviser/eksaminator og studerende har i forhold til hinanden. Denne normsætning vil også
være relevant i de situationer, hvor den studerende og underviser i løbet af
undervisningsperioden har fået etableret et venskabslignende forhold, og i situationer hvor den
studerende har begået eller begår eksamenssnyd eller udviser forstyrrende adfærd ved eksamen.
Denne opgave for censorsystemet kan efter udvalgets opfattelse fortsat varetages, også selv om
det centralt fastsatte krav om, at mindst en tredjedel af en uddannelses ECTS-point skal
bedømmes med censur ophæves.
Flere institutioner fremhæver, at de er meget opmærksomme på at sikre de studerendes
retssikkerhed i forbindelse med de interne prøver. Nogle institutioner fremhæver, at det særligt
er ved mundtlige prøver, at spørgsmålet om retssikkerhed kommer i spil, bl.a. fordi der ikke
foreligger noget efterfølgende dokumentation. Derfor har flere institutioner typisk en intern
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
50
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
medbedømmer på ved prøver, hvori der ikke medvirker en censor, for bedre at kunne sikre den
studerendes retssikkerhed.
På baggrund af institutionernes tilbagemelding er det udvalgets opfattelse, at institutionerne er
meget opmærksomme på, at den studerendes retssikkerhed er til stede i prøvesituationen,
uanset om prøven bedømmes med eller uden censur. Udvalget finder det også væsentligt at
fremhæve, at den enkelte institutions ledelse har til opgave at udpege eksaminatorerne blandt
underviserne på institutionen, og i tilknytning hertil skal institutionen sikre den løbende
uddannelse, der er nødvendig for, at disse undervisere fortsat kan varetage opgaverne som
eksaminatorer.
De studerendes retssikkerhed skal også ses i sammenhæng med, at de studerende har mulighed
for at klage over eksamen, herunder den konkrete bedømmelse. Flere institutioner fremhæver,
at retssikkerheden i forbindelse med de skriftlige prøver er særligt forbundet med muligheden
for at klage. Enkelte institutioner vurderer, at det er de studerendes klageadgang, der er den
primære faktor med hensyn til de studerendes retssikkerhed.
Udvalget er enigt i, at der er forskel i klagebehandlingen ved mundtlige og skriftlige prøver. Ved
mundtlige prøver kan der alene tilbydes en ny prøve (omprøve), mens der ved skriftlige prøver
også kan tilbydes en ombedømmelse. Dette kunne på den ene side tale for, at der var flere
bedømmere (f.eks. enten to undervisere/eksaminatorer eller en underviser/eksaminator og en
censor) ved mundtlige prøver end ved skriftlige prøver, men på den anden side kan der være
prøver i en uddannelse, hvor flere bedømmere vil kunne sikre en mere korrekt bedømmelse,
uanset om der er tale om en mundtlig eller skriftlige prøve. F.eks. finder udvalget, at det fortsat
er relevant, at der altid medvirker censor ved de afsluttende store opgaver, idet bedømmelsen
heraf er væsentlig for uddannelsen, den studerende og kommende arbejdsgivere. Udvalget
bemærker i øvrigt, at de mundtlige prøver normalt er offentlige, hvilke også kan bidrage til at
sikre de studerendes retssikkerhed ved disse prøver.
Det er udvalgets vurdering, at de eksisterende klagemuligheder bidrager til at sikre de
studerendes retssikkerhed på en hensigtsmæssig måde, og derfor skal disse muligheder
opretholdes. Samtidig får institutionerne en vigtig information om eventuelle fejl eller mangler i
eksamenssituationen, således at de i den konkrete situation, men også fremadrettet, kan få rettet
op herpå.
Udvalget har overvejet, om klagemuligheden til ankenævnet kunne afskaffes. I følge
stikprøveundersøgelsen er det meget få klager, der indbringes for et ankenævn, og det er meget
få ankenævnsklager, hvor der gives medhold. Dette kunne være et argument for at afskaffe
denne klagemulighed. Det kan imidlertid også være et argument for at bevare denne
klagemulighed, idet den kan være medvirkende til at skærpe såvel bedømmelsen af en prøve som
kvaliteten af institutionens afgørelse over bedømmelsen. I den forbindelse har udvalget i øvrigt
bemærket, at den studerende indbringer en klage til ankenævnet, uanset om prøven er bedømt
med eller uden censur, og fordelingen af klager mellem de to bedømmelsesformer er nogenlunde
ens.
Udvalget har endvidere overvejet, om sammensætningen af ankenævnene kan forenkles, således
at kun én censor indgår i nævnet sammen med en eksaminationsberettiget underviser inden for
fagområdet. Efter udvalgets opfattelse må det være tilstrækkeligt til at kunne foretage en faglig
korrekt vurdering af sagen, og samtidig forventes det, at ankenævnet hurtigere vil kunne
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
51
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
nedsættes, når der alene skal udpeges to personer. I tilfælde af uenighed mellem de to personer
ved afgørelsen af en anke, bør det være censoren, som har den udslagsgivende stemme.
Tilsvarende sidder der i dag kun to fagpersoner i meritankenævnet på universitetsområdet.
Det er udvalgets opfattelse, at feedback i dag indgår på alle de videregående uddannelser i en
eller anden form både i den løbende undervisning (på opgaver og arbejdsindsats) og efter
eksamen (på eksamenspræstationen og den studerendes faglige præstation). Omfanget af
feedback til den enkelte studerende kan få indflydelse på den studerendes præstationer, faglige
motivation og engagement. Feedback kan muligvis også bidrage til at reducere antallet af
klagesager, men stikprøveundersøgelsen giver ikke et entydigt svar herpå.
Feedback er ofte tæt knyttet til den enkelte undervisers/eksaminators praksis. Den vil variere fra
underviser til underviser og fra fagområde til fagområde, og det vil derfor være meget vanskeligt
at sætte en norm for, hvornår en feedback er god eller tilstrækkelig, da modtagelsen af feedback i
sagens natur er subjektiv. Feedback efter eksamen kan enten gives individuelt ved individuelle
prøver eller i grupper ved gruppeprøver umiddelbart efter bedømmelsen (ved mundtlig
eksamen) eller i forbindelse med et fælles møde efter eksamen, hvor eksamensopgave og
præstation diskuteres og evalueres.
Udvalget finder det relevant, at de enkelte institutioner fastlægger en målsætning for, i hvilket
omfang begrundelse eller feedback efter eksamen skal finde sted, og hvordan det mest
hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
52
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
9. Rekruttering til censorsy-
stemet
9.1 De gældende regler
Kravene til censorkorpsenes sammensætning er centralt fastsatte. Det fremgår bl.a. heraf:
•
•
At det samlede korps dækker de fag eller fagelementer eller centrale fag, som indgår i
uddannelsen(erne), og de ansættelsesområder, som uddannelsen(erne) sigter mod.
At der skal indgå aftagercensorer i censorkorpsene. På de erhvervsrettede videregående
uddannelser er det et krav, at mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være
aftagercensorer.
Kravene til den enkelte censors kompetencer er også centralt fastsat. Særligt gælder det for
universitetsuddannelserne, at censor skal have ”en relevant forskningsbaseret uddannelse på
kandidatniveau” og ”indgående og aktuelt kendskab til fagområdets videnskabelige discipliner,
herunder fagets teori og metoder.” På de øvrige videregåede uddannelsesområder forventes
censor at have en uddannelsesmæssig baggrund på mindst samme niveau, som den prøve censor
skal være censor ved, og censor skal bl.a. have ”indgående og aktuelt kendskab til
uddannelseselementets forudsætninger og metoder.”
På universitetsområdet og de videregående kunstneriske uddannelser er det fastsat, at
censorformandskabet skal rådføre sig med institutionerne inden indstillingen af censorer til
beskikkelse af Styrelsen for Videregående Uddannelser. En tilsvarende bestemmelse findes ikke
på området for de erhvervsrettede videregående uddannelser, hvor uddannelsesinstitutionerne
eller censorformandskabet kan indstille censorer til beskikkelse.
Censorformanden skal efter samråd med uddannelsesinstitutionerne fordele opgaverne til
censur blandt censorerne i censorkorpset. Ved fordelingen skal det sikres, at der ikke sker
gensidig censur, dvs. at eksaminatorer varetager censuropgaver for hinanden. På de
erhvervsrettede videregående uddannelser må der heller ikke være gentagen censur, dvs. at de
samme bedømmere må ikke sammen medvirke ved censur inden for en periode på 2 år ud over
en én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår.
9.2 Udvalgets undersøgelser
Censorudvalget har i forbindelse med undersøgelser om rekrutteringen til censorsystemet haft
fokus på:
•
Sammensætningen af censorkorpsene. Dvs. andelen af censorer, der har deres
hovedbeskæftigelse på en af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen, og
andelen af censorer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de udbydende
uddannelsesinstitutioner - de såkaldte aftagercensorer.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
53
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
•
•
Censorernes kompetencer. Dvs. om de beskikkede censorer opfylder de nødvendige faglige
kriterier for at kunne varetage censoropgaven.
Allokering af censorer til de konkrete prøver. Dvs. om den udpegede censor har den rigtige
specifikke kompetence til at kunne være medbedømmer ved den pågældende prøve. Den
såkaldte ”matchproblematik".
9.2.1 Sammensætning af censorkorpsene
Et censorkorps kan omfatte flere uddannelser og uddannelser på mere end ét niveau. Der er dog
på grund af de centralt fastsatte krav til censorernes kvalifikationer kun to
kombinationsmuligheder:
•
Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Eksempelvis omfatter
censorkorpsene på det designfaglige område, det IT-faglige område, det økonomiske
merkantile område og det tekniske område begge uddannelsesniveauer.
Bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og masteruddannelser. Alle censorkorps omfat-
ter begge uddannelsesniveauer, og det er et krav, at en masteruddannelse normalt skal
tilknyttes et censorkorps for en kandidatuddannelse.
•
Udvalget er bekendt med, at der er censorer, som er beskikkede censorer både på de
erhvervsrettede videregående uddannelser og på universitetsuddannelserne, men udvalget har
ikke kendskab til antallet eller fordelingen af disse censorer på uddannelser. Udvalget er også
bekendt med, at flere censorer er medlemmer af mere end ét censorkorps. Udvalget har dog ikke
et indtryk af, hvorvidt det kan være forbundet med fordele eller ulemper ved, at censorer
fungerer som censorer på både de erhvervsrettede videregående uddannelser og på
universitetsuddannelserne.
Det fremgår af EVA’s høring af institutionerne, at generelt er uddannelsesinstitutionerne
positive over for brug af censorer fra det aftagende arbejdsmarked. Blandt
styrker,
som
fremhæves, kan nævnes, at systemet fremmer, at praksis inddrages i eksamenssituationen og
uddannelserne generelt, at det sikrer udbredelse af kendskab til uddannelsen blandt aftagere, at
det bidrager til undervisernes netværk i erhvervslivet, og at aftagercensorerne bringer indsigt i,
hvilke kompetencer der efterspørges ind i uddannelserne. Der fremhæves dog også
svagheder
forbundet med brug af aftagercensorer, bl.a. fremhæves det, at aftagercensorer ikke altid har det
fornødne kendskab til uddannelsen, herunder læringsmål, studieordning, og en opdateret
teoretisk viden om faget mv., men også at nogle aftagercensorer ikke har aktuelt kendskab til
aftagernes situation og behov.
I EVA’s spørgeskemaundersøgelse af censorformændene om rekruttering af censorer mener 49
pct. af censorformændene, at aftagercensorer er lige anvendelige i forbindelse med alle prøver,
uanset form eller indhold. 46 pct. af censorformændene mener, at aftagercensorer er særligt
anvendelige i forbindelse med afsluttende eksamensprojekter på erhvervsakademierne,
professionsbacheloropgaver, bachelorprojekter og kandidatspecialer, og 31 pct. af
censorformændene mener, at de er særligt anvendelige i forbindelse med afgangsprojekter på
diplom- og masteruddannelser. 24 pct. af censorformændene vurderer, at aftagercensorer er
særligt anvendelige i forbindelse med mundtlige prøver (ekskl. afsluttende store opgaver), og 13
pct. af censorformændene vurderer, at de er særligt anvendelige i forbindelse med skriftlige
prøver (ekskl. afsluttende store opgaver).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
54
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
De studerende har på mødet med censorudvalget den 10. maj 2016 og deres efterfølgende
interessentbidrag efterlyst et mere strategisk fokus på brugen af censorer, herunder
aftagercensorer. De studerende påpeger i forlængelse heraf, at der bør være en større faglig og
strategisk vurdering af brugen af aftagercensorer på institutionerne. Aftagercensorernes
praktiske erfaringer bør f.eks. bruges på prøver, hvor erfaringerne giver mening i forhold til det
faglige indhold. Der kan også være et særligt behov for opkvalificering ved brug af
aftagercensorer.
Akademikerne har i sit bidrag ligeledes givet udtryk for, at kravene til censorerne skal skærpes,
og at der kun skal bruges aftagercensur, hvor det er relevant. Det er således Akademikernes
opfattelse, at færdighedscensur typisk vil kræve fagfællecensur. Men samtidig er der fag og
projektforløb, hvor aftagercensur kommer til sin ret og tilfører værdi til den studerendes læring,
fordi den mundtlige eksamen kan fokusere på nytten af det, den studerende har lært og arbejdet
med. Formålet er her at vurdere, hvorvidt den studerende er i stand til at omsætte det lærte til
praksis. Der ligger her et udviklingspotentiale i nye pædagogiske metoder ved at benytte
aftagercensorer. Ud over at aftagercensorer kan styrke relevansdelen af fagene, dér hvor det er
meningsfuldt, f.eks. ved projektarbejder, kan en mere begrundet brug af aftagercensur også
bidrage til at kvalificere et øget samarbejde mellem aftagere og uddannelser. Hvor det er
praktisk muligt og giver faglig mening, bør institutionerne derfor benytte aftagercensorer netop
for at styrke samspillet mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet og de kompetencer, der
efterspørges.
DI har i sit bidrag foreslået, at brugen af censur, herunder aftagercensorer, målrettes i forhold til
at sikre og løfte kvaliteten og relevansen af uddannelserne. Det kan f.eks. overvejes at lade visse
mindre prøver være undtaget fra censur med henblik på at prioritere ressourcer til øget og mere
systematisk censur omkring kernefag eller fag, som er konstituerende for uddannelsen.
Endvidere har DI foreslået, at udpegningen af censorer, herunder aftagercensorer,
systematiseres, så censorernes uafhængighed styrkes.
9.2.2 Censorernes kompetencer
I EVA’s spørgeskemaundersøgelse til censorformændene om rekruttering af censorer oplyser
censorformændene bl.a., at den mest benyttede metode til at finde nye censorer er indstillinger
fra institutionerne (77 pct.), at censorformændenes afdækning af censorernes kompetencer som
hovedregel baseres på CV’er (72 pct.), som er indsendt af censorerne, og at størstedelen af
censorformændene ikke gennemfører opkvalificering af nye censorer (71 pct.). Størstedelen af
censorformændene har heller ikke planer herom (67 pct.).
Censorerne beskikkes for fire år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode skal mindst en
fjerdedel af korpset udskiftes. Censorformændene har som de primære årsager til, at censorer
ikke blev genbeskikket i forbindelse med sidste nye beskikkelsesperiode, oplyst, at en censor selv
melder fra på grund af pensionering, nyt job, flytning eller lignende (83 pct.), og dernæst at en
censor ikke har medvirket ved prøver inden for den senest afsluttede beskikkelsesperiode (48
pct.).
I EVA’s høring af institutionerne om deres vurdering af det nuværende censorsystem er
institutionerne blevet spurgt om deres ønsker og forslag i forhold til fremtidens censorsystem,
herunder ”Krav til censorernes kompetencer”, ”Beskikkelse af censorer” og ”Løbende
evalueringer af censorer, herunder klager over censorer”.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
55
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Hvad angår ”Krav til censorernes kompetencer”, påpeger institutionerne bl.a., at der bør ske en
mere systematisk udvælgelse af censorer på baggrund af deres faglige, pædagogiske og
personlige kompetencer, og at der bør gennemføres kompetenceudvikling af censorerne,
herunder introkurser for nybeskikkede censorer med obligatorisk deltagelse og brush-up kurser
for etablerede censorer.
Hvad angår ”Beskikkelse af censorer”, påpeger institutionerne bl.a., at der bør være en bedre
kvalitetskontrol med, hvem der bliver optaget i censorkorpset, at der bør være en bedre
screening af censorernes kompetencer, og at censorer med gentagne klager fra
uddannelsesinstitutionerne bør afbeskikkes fra censorkorpset. Københavns Universitet foreslår
derudover, at universiteterne får ansvaret for censorordningen, således at ansvaret for
beskikkelse og afbeskikkelse af censorer flyttes fra Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Denne problemstilling er særskilt behandlet i kapitel 10 om ”Censorsystemets organisering”.
Hvad angår ”Løbende evalueringer af censorer, herunder klager over censorer” påpeger
institutionerne bl.a., at der bør være en løbende kvalitetssikring af censorerne – også i
perioderne imellem beskikkelserne, herunder en mere løbende og systematisk dialog med
uddannelsesinstitutionerne om de enkelte censorers egnethed, og at der ved gentagne klager fra
en uddannelsesinstitution over censorers manglende kompetencer m.m. bør være en opfølgning
ved f.eks. censorformandskabet eller censorsekretariatet.
De studerende i EVA-workshoppen har påpeget betydningen af, at censorerne har stærke faglige
og pædagogiske kompetencer, men vigtigheden af censorernes kendskab til fagområdet /emnet,
studieordningen og arbejdsformen beror på typen af uddannelsen, prøvesituationen og censors
funktion i eksamenslokalet.
Repræsentanter for de studerende har på mødet med censorudvalget den 10. maj 2016 og i det
efterfølgende brev til udvalget peget på, at censorernes kontakt til ledere og/eller ledernetværk
for de enkelte uddannelser bør formaliseres således, at censorerne får bedre viden om udvikling
af de enkelte uddannelser og udbud. Der kan også være et særligt behov for opkvalificering ved
brug af aftagercensorer, og at uddannelsesinstitutionerne i højere grad bør udvikle politikker for
opkvalificering af, hvad de betegner som "interne censorer".
Akademikerne har i sit bidrag til udvalget givet udtryk for, at kravene til censorer og ikke mindst
aftagercensorer skal skærpes, således at de løbende holder sig ajour med uddannelsens
læringsmål og faglige indhold. Ligeledes bør det for nye censorer være obligatorisk at deltage i
intro-kurser, der tydeliggør de krav og forventninger, der stilles til censorrollen. I det omfang
censorsystemet tildeles en større rolle i kvalitetssikringssystemet, f.eks. ved øget brug af
tværgående censorpaneler, er det evident med højere krav til rekrutteringen af censorer, og at
disse krav følges op med særlig uddannelsesforløb for censorerne, således at de lever op til de
nye kvalitetskrav.
9.2.3 Allokering af censorer til de konkrete prøver
I EVA’s spørgeskemaundersøgelse til censorformændene om rekruttering af censorer oplyser
censorformændene bl.a., at det varierer, hvor stor en procentdel af censorerne der har medvirket
ved prøver inden for den sidste beskikkelsesperiode, jf. tabel 6. Ud af 121 censorformænd
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
56
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0057.png
angiver 21 censorformænd, at mellem 91 og 100 pct. af censorerne har medvirket ved prøver. 15
censorformænd angiver, at det er mellem 81 og 90 pct. 18 censorformænd angiver, at det er
mellem 75 og 80 pct. 24 censorformand angiver, at det er mellem 25 og 74 pct. af censorerne,
der har medvirket ved prøver inden for den sidste beskikkelsesperiode. Tre censorformænd
angiver, at mellem 0 og 24 pct. af censorerne har medvirket ved prøver inden for den sidste
beskikkelsesperiode. 40 censorformænd angiver, at de ikke ved, hvor stor en procentdel af
censorerne i deres censorkorps der har medvirket ved prøver inden for den sidste
beskikkelsesperiode. Samlet
synes tallene at indikere, at censorkorpsene ikke altid bruger deres censorer optimalt.
Tabel 6
Hvor stor en procentdel af censorerne dit censorkorps har ca. afholdt eksamener inden for den sidste
beskikkelsesperiode?
Procentdel af censorerne
0-24 pct.
25-74 pct.
75-80 pct.
81-90 pct.
91-100 pct.
Ved ikke
Total
Antal censorformænd
3
24
18
15
21
40
121
Andel censorformænd i procent
2
20
15
12
17
33
100
Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med tabel 7, der for universitetsuddannelserne bl.a. viser, at
halvdelen af censorkorpsene har mellem 1 – 50 censorer, og heraf 25 pct. af censorkorpsene
mellem 1 og 20 censorer.
Tabel 7
Antal censorer i de enkelte censorkorps fordelt på universitetsuddannelsernes hovedområder
Antal
censorkorps
i alt
Hovedområde
01-okt
Det humanistiske område
Det teologiske område
Det naturvidenskabelige område
Det samfundsvidenskabelige område
Det sundhedsvidenskabelige område
Det teknisk-videnskabelige område
I alt
12
0
0
0
0
0
13
nov-20
10
1
0
1
0
0
12
Antallet af censorer i det enkelte censorkorps
21-50
21
0
0
4
0
1
26
51-100
11
0
2
4
2
1
20
100+
7
0
9
7
3
5
31
61
1
11
16
5
7
101
Der er derfor en potentiel risiko for, at nogle censorer bruges meget, mens andre ikke anvendes,
jf. også censorformændenes begrundelser for at indstille censorer til afbeskikkelse.
I forbindelse med EVA’s høring af institutionerne om deres vurdering af det nuværende
censorsystem har institutionerne oplyst om deres ønsker og forslag i forhold til fremtidens
censorsystem, herunder allokering. Institutionerne har i den forbindelse påpeget behovet for at
vægte den rigtige censormatch højere end f.eks. hensynet til at undgå gentagen censur.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
57
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
DI har i sit bidrag foreslået, at allokeringen af censorer, herunder aftagercensorer,
systematiseres, så censorernes uafhængighed styrkes.
9.3 Udvalgets overvejelser
9.3.1 Sammensætningen af censorkorpsene
Det er udvalgets opfattelse, at både sammensætningen af og størrelse af et censorkorps bør
baseres på, hvilke og hvor mange prøver i uddannelsen/uddannelserne der er eksterne prøver.
Uddannelsesinstitutionerne bør i forlængelse heraf have et strategisk fokus på anvendelsen af
censur, herunder aftagercensur, som indebærer, at uddannelsesinstitutionerne i forhold til
bedømmelsen af de enkelte prøver i uddannelsen bør tage op til konkret vurdering, hvilke prøver
der skal være interne, og hvilke prøver der skal være eksterne, som led i deres kvalitetssikring.
Udvalget finder, at anvendelse af aftagercensur tilfører det danske eksamenssystem vigtige
kvaliteter, og for nogle uddannelser vedkommende (f.eks. arkitektuddannelsen) er helt central.
Anvendelsen af aftagercensur bør imidlertid afspejle behovet i den enkelte uddannelse.
Uddannelsernes forskellighed tilsiger derfor også, at det nuværende centralt fastsatte krav om,
at en tredjedel af censorerne i censorkorpsene på de erhvervsrettede videregående uddannelser
skal være aftagercensorer bør bortfalde, idet antallet af aftagercensorer må bero på omfanget af
og karakteren af de eksterne prøver.
Udvalget vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at afvejningen af valg af bedømmelsesform - intern
eller ekstern - bør forankres hos uddannelsesinstitutionerne, da de har de faglige forudsætninger
for at fortage denne afvejning, og det muliggør en dynamisk tilpasning i forhold til centralt
fastsatte regler. Udvalget er i den forbindelse opmærksomt på, at en række af
professionsbacheloruddannelserne, som f.eks. læreruddannelsen og pædagoguddannelse, er
underlagt centralt fastsatte krav til, hvilke prøver der skal være eksterne. Disse uddannelser har
derfor ikke dette handlerum. Udvalget anbefaler, at de nuværende centralt fastsatte krav til en
bestemt bedømmelsesform og i øvrigt også prøveform på disse uddannelser bortfalder.
9.3.2 Censorernes kompetencer
Udvalget har ikke grundlag for at rejse generel tvivl om de nuværende censorers kompetencer og
kvalifikationer, men udvalget vurderer, at det vil styrke censorsystemet, hvis screeningen af den
enkelte censors kompetencer og kvalifikationer bliver bedre. Det gælder de faglige kompetencer,
men også personlige kompetencer som f.eks. censors evne til at samarbejde med bl.a.
eksaminator.
Udvalget vurderer også, at institutionerne med deres kendskab til uddannelserne har de bedste
forudsætninger for at foretage denne screening og vurdering i forhold til de enkelte uddannelser
og fag, jf. også at institutionerne allerede i dag inddrages på universitetsområdet.
Screeningen af censorernes kompetencer bør efter udvalgets opfattelse naturligvis ske inden
beskikkelsen, men også i forbindelse med en genbeskikkelse. Det sidste for at sikre, at en censors
faglige kompetencer fortsat er relevante, herunder at censor fortsat har en aktuel viden om
uddannelsen og dens anvendelsesmuligheder.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
58
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Samtidig er det udvalgets opfattelse, at antallet af censorkorps og antallet af fast beskikkede
censorer skal være af en sådan størrelse, at censorerne anvendes regelmæssigt og dermed
vedligeholder deres kompetencer.
Udvalget vurderer herudover, at der kan være behov for oplæring og løbende opdatering i
forhold til rollen og opgaverne som censor/bedømmer. Det kan f.eks. være i form af et
kvalificeret online kursus, idet omfanget af et sådant kursus skal være realistisk i forhold til den
tid, censorerne kan afse hertil. Hvortil kommer, at det er en præmis for udvalgets arbejde, at
modellerne for et fremtidigt censorsystem som minimum skal være udgiftsneutrale og om
muligt påpege potentialer for frigørelse af ressourcer.
9.3.3 Allokering af censorer til de konkrete prøver
Det er udvalgets opfattelse, at de krav, som det vil være relevant at stille til censorernes faglige
kompetencer i et censorsystem, med ét centralt fastsat krav om censur – censur i forbindelse
med de afsluttende store opgaver, skal fokusere på en større faglig bredde fremfor en specialist
kompetence. Et sådant censorsystem indebærer mulighed for en bedre match mellem censor og
den konkrete prøve.
Det bør dog kombineres med en mere fleksibel mulighed for at supplere med ad-hoc
beskikkelser af censorer målrettet en konkret udprøvning, således at den rigtige match altid
sikres, hvor det er relevant. Det kan eksempelvis være i relation til små ”niche” prægede
uddannelser eller fag, som stiller helt specielle krav til censors faglighed og viden. Anvendelsen
af ad-hoc censorer skal dog afbalanceres i forhold til, hvorvidt censorkorpsene skal være
landsdækkende.
Det er således også udvalgets opfattelse, at vægtningen af de faglige hensyn med henblik på den
rigtige censormatch skal prioriteres i forhold til hensynet om at undgå gentagen censur.
Derimod bør gensidig censur undgås.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
59
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
10. Censorsystemets
organisering
10.1 De gældende regler
Censorsystemet er i dag forankret hos både Uddannelses- og Forskningsministeriet og hos
institutionerne. Censorerne beskikkes for en 4-årig periode af Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser, efter indstilling fra
censorformandskabet, og på de erhvervsrettede videregående uddannelser tillige efter indstilling
af uddannelsesinstitutionen.
På det maritime område udpeger institutionens ledelse censorer i forbindelse med
planlægningen af de enkelte prøver.
Censorerne indgår som udgangspunkt i landsdækkende censorkorps. For hvert censorkorps
vælges af og blandt censorerne et formandskab bestående af en censorformand og en eller flere
næstformænd. På de erhvervsrettede videregående uddannelser skal mindst en af censorerne i
censorformandskabet være aftagercensor. Censorformandskabet fordeler efter samråd med
institutionerne opgaverne til censur blandt censorer i censorkorpset, og repræsenterer
censorerne i censorkorpset over for uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Videregående
Uddannelser.
Censorformandskabet betjenes af et sekretariat, der etableres af de institutioner, hvis
uddannelser er omfattet af censorformandskabets virke. Udgifterne til sekretariatet,
censorformandskabet og censorerne afholdes af institutionerne, og institutionerne har derfor
også tilsynspligten med økonomien.
Tilsynet med censorordningen er omfattet af Styrelsen for Videregående Uddannelsers
almindelige tilsyn med institutionerne. Styrelsen er desuden klageinstans, når en studerende
klager over institutionens afgørelse for så vidt angår retlige spørgsmål.
10.2 Udvalgets undersøgelser
I EVA's høring vedrørende censorsystemet blandt de videregående uddannelsesinstitutioner
under Uddannelses- og Forskningsministeriet har flere institutioner foreslået en række
ændringer i forhold til den gældende organisering af censorsystemet. Blandt forslagene kan
følgende nævnes:
- Ansvaret for beskikkelse og afbeskikkelse af censorer flyttes fra Styrelsen for Videregående
Uddannelser til institutionerne under forudsætning af, at der medfølger de fornødne ressourcer
til, at institutionerne kan varetage opgaven. At institutionerne får ansvaret for censorsystemet
inden for de af styrelsen fastsatte regler på området, vil give institutionerne mulighed for øget
organisatorisk forankring af censorsystemet. Institutionerne kan f.eks. stille øgede krav til
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
60
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
censorformandsberetningerne og sikre, at censorformændene giver input til nye
studieordninger, som de får i høring, og sikre øgede krav og øget kvalitetssikring ved
rekruttering til censorkorpset samt fastlægge procedure for normering og aflønning af både
censorer og censorformænd.
- Fremtidens censorkorps skal være mere dynamisk, så nye censorer kan beskikkes betydeligt
oftere end hvert fjerde år.
- Der skal sikres en bedre kvalitetskontrol med, hvem der bliver optaget i censorkorpset, og de
respektive censorkorps' egen kvalitetssikring skal optimeres.
- Mulighederne med en fælles administration med hensyn til håndtering af fordeling af censorer
til alle prøver, bortset fra det afsluttende projekt, bør afdækkes, herunder økonomien i
forbindelse med en sådan håndtering.
- Der bør etableres ensartede og standardiserede vilkår for censorarbejdet
(rette-/ forberedelsestid, censurtakst, kørselstakst m.v.), hvilket vil bidrage til større
gennemsigtighed, ensartede vilkår samt mere effektiv administration.
- Det er uklart, hvad et censorformandskab koster, og hvem der sætter prisen, samt hvilke
arbejdsopgaver der konkret henhører under et censorformandskab. Der er her et
udviklingspotentiale med hensyn til at få opstillet generelle retningslinjer for, hvad der forventes
af et censorformandskab, herunder hvad de økonomiske rammer er.
- En fælles IT-løsning/database for alle censorkorps styret af Styrelsen for Videregående
Uddannelser kunne lette arbejdet for institutionerne og censorkorpsenes formandskaber, når
der skal findes censorer.
10.3 Udvalgets overvejelser
I dag beskikkes censorerne af Styrelsen for Videregående Uddannelser, uden at styrelsen har
faglige forudsætninger for at vurdere, om de opfylder de faglige krav for at være censorer i de
respektive censorkorps. Styrelsen kan derfor kun påse ganske få formelle forhold i forbindelse
med beskikkelsen. Censorordningen er altså i dag forankret i den myndighed, der fastsætter
reglerne for uddannelserne, og den myndighed der tillige er tilsynsmyndighed for
institutionerne, herunder prøve- og eksamenssituationen.
I dag vælges censorkorpsenes censorformænd og eventuelt en eller flere næstformænd af og
blandt censorerne i hvert enkelt censorkorps. Der er således ikke centralt fastsatte standarder
for faglige kompetencer, som censorformanden/næstformændene skal have.
I dag skal censorkorpsenes censorformænd fordele de konkrete censuropgaver blandt
censorerne i korpset efter samråd med institutionerne.
I dag skal censorkorpsenes censorformænd på universitetsuddannelserne og de kunstneriske
videregående uddannelser rådgive institutionerne om prøvernes form og indhold. På de
erhvervsrettede videregående uddannelser skal censorkorpsenes censorformænd rådgive
institutionerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser om såvel prøvernes form og indhold
som uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet. På det maritime område skal de
enkelte censorer give institutionen en tilbagemelding på prøveforløbet og forslag til eventuelle
forbedringer. Der er således ikke ens opgavevaretagelse for censorerne på de forskellige
uddannelsesområder.
Udvalget finder i sine overvejelser om en fremtidig organisering af censorsystemet, at følgende
forhold bør indgå:
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
61
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
•
•
•
•
•
At institutionsstukturen har ændret sig markant de sidste 20 år, således at vi i dag har
færre, større og selvejende uddannelsesinstitutioner med et klart forankret ledelsesansvar
for uddannelsernes faglighed og kvalitet.
At der i dag er interne og eksterne kvalitetssikringssystemer, såsom prækvalificering af alle
nye uddannelser og uddannelsesudbud, institutionsakkreditering, som forudsætter en
evaluering af egne uddannelser i den 6-årige periode, som institutionsakkrediteringen
dækker, samt aftagerpaneler på universiteterne og de kunstneriske
uddannelsesinstitutioner og uddannelsesudvalg på de erhvervsrettede videregående
uddannelser.
At der ikke er særlig faglige grunde til, at censorernes opgavevaretagelse i dag er uens på de
forskellige uddannelsesområder.
At der kan være tvivl om, hvem der har instruktionsbeføjelsen over for censorformændene
og de enkelte censorer - om det er styrelsen eller de berørte uddannelsesinstitutioner.
At det kan give særlige udfordringer, at der ikke er sammenfald mellem den myndighed, der
afholder alle udgifter til censorordningen, herunder udgifterne til censorformandskabet og
sekretariatet, og den myndighed der beskikker censorerne.
Det er udvalgets opfattelse:
•
•
•
•
•
At den myndighed, der beskikker og afbeskikker censorerne, også skal have faglige
forudsætninger for at vurdere, om de opfylder de faglige krav for at være censorer.
At censorformændene ikke skal vælges, men beskikkes/ansættes på baggrund af deres
faglige kompetencer.
At censorformændene skal sikres en selvstændighed i deres virke som censorformænd over
for institutioner og myndigheder.
At der skal være færre og større/bredere censorkorps - også med henblik på at reducere
antallet af censorkorps, der kun er tilknyttet én institution.
At der skal være færre censorer og mere kvalificerede censorer, herunder bedre faglig match
mellem den enkelte censor og den konkrete prøvesituation, også som følge af udvalgets
forslag om, at tredjedelsreglen skal ophæves, således at der fremover kun er centralt krav
om, at der skal medvirke censorer ved bedømmelsen af de afsluttende store opgaver.
At institutionerne skal have en større autonomi i forbindelse med anvendelse af
censorkorps og censorerne i korpset, og i tilknytning hertil skal den enkelte institution
udarbejde en politik herfor.
At censorkorps efter konkret aftale med de berørte institutioner kan varetage en mere
tværgående kvalitetssikringsfunktion, hvori også indgår uddannelsernes niveau på tværs af
institutioner.
At det skal være klart, hvem der har det administrative ledelsesansvar over for
censorformændene og de enkelte censorer.
At det skal være mere klart, hvad et censorformandskab koster, hvem der sætter prisen,
samt hvilke arbejdsopgaver der konkret henhører under et censorformandskab, og at der
derfor skal opstilles generelle retningslinjer for, hvad der forventes af et
censorformandskab, herunder hvad de økonomiske rammer er.
•
•
•
•
10.4 Mulige modeller for en fremtidig organisering af censorsystemet
I forlængelse af udvalgets overvejelser har udvalget drøftet følgende fire modeller for en
fremtidig organisering af censorsystemet:
1.
Censorsystemet forankres hos institutionerne.
2.
Censorsystemet forankres hos Uddannelses- og Forskningsministeriet.
3.
Kombination mellem 1) og 2).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
62
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0063.png
4.
Censorsystemet forankres hos Danmarks Akkrediteringsinstitution.
I alle modeller forudsættes det, at antallet af censorkorps reduceres, og at alle censorkorps
dækker uddannelser, der udbydes af mere end en institution.
10.4.1 Censorsystemet forankres hos institutionerne
•
•
Censorsystemet forankres hos institutionerne som led i den løbende interne kvalitetssikring
af uddannelserne og vil derfor også kunne indgå i institutionsakkrediteringer.
Censorformanden og eventuelt næstformand udpeges i fællesskab af de institutioner, hvis
uddannelser er omfattet af censorkorpset, på baggrund af faglige kriterier, som
institutionerne fastsætter. Samme kreds har afskedigelseskompetencen.
Censorformanden ansættes i sit virke som censorformand ved en af institutionerne efter
retningslinjer fastsat af institutionerne. Rektor - eller den person, som rektor på sin
institution har delegeret denne opgave til - har ledelses- og personaleansvaret for de
censorformænd, der er tilknyttet den pågældende institution, samt ansvaret for
censorkorpsenes økonomi.
Censorformanden er i sit virke som censorformand selvstændig i forhold til institutionerne.
De berørte institutioner fastsætter i fællesskab regler om, hvorledes censorkorpset skal
sammensættes, herunder eventuelt krav til andel af aftagercensorer.
Beskikkelse og afbeskikkelse af censorerne foretages af censorformanden efter indstilling
fra de berørte institutioner. Censorformanden allokerer ligeledes censorer til den enkelte
prøvesituation efter retningslinjer fastsat af de berørte institutioner.
De berørte institutioner aftaler indbyrdes, hvem der varetager sekretariatsfunktionen for
det enkelte censorkorps.
De berørte institutioner aftaler de nærmere rammer for censorernes afrapportering om
eksamensforløbet, de nærmere rammer for censorformandskabets årlige beretning på
baggrund af censorernes afrapportering og eventuel rådgivning samt ad-hoc-opgaver.
Tilsyn med censorordningen føres af ministeriet som led i ministeriets almindelige tilsyn
med institutionerne.
De studerende kan fortsat klage over eksamen til ministeriet, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
•
•
•
•
•
•
•
•
Fordele:
Censorsystemet forankres fuldt ud hos institutionerne som led i deres løbende interne
kvalitetssikring af uddannelserne, herunder som led i institutionsakkrediteringen, der
forudsætter en regelmæssig evaluering af egne uddannelser i den 6-årige periode, som
institutionsakkrediteringen dækker. Udpegningen af censorformanden og beskikkelser af
censorer foretages af institutionerne, som har de relevante faglige forudsætninger for at vurdere,
om både censorformænd og censorerne har de nødvendige faglige kompetencer til at varetage
opgaven. Institutionerne får det administrative ledelsesansvar over for censorformænd og via
disse over for censorerne, samtidig med at institutionerne også har ansvaret for
censorordningens økonomi. Hermed får institutionerne bedre mulighed for at kunne koordinere
udgifterne til censorformandskaber og censorsekretariater. Institutionernes ledelse, der har
ansvaret for uddannelsernes kvalitet, herunder prøve- og eksamenssystemet, får mulighed for at
fastlægge rammerne for censorernes og censorformændenes indberetninger samt rådgivning og
ad-hoc-opgaver. Institutionerne får dermed mulighed for at fastlægge forskellige rammer, der
matcher de enkelte uddannelsers behov.
Ulemper:
Modellen forudsætter, at institutionerne skal blive indbyrdes enige om, hvem der skal
have tilknyttet censorformandskabet, og hvem der skal varetage sekretariatsfunktionen for
censorkorpset. Det er en afgørende forudsætning, at den institution, der har
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
63
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0064.png
beskikkelsesopgaven, kan løfte opgaven. Der vil ikke længere være den samme uafhængighed af
uddannelsesinstitutionerne.
10.4.2 Censorsystemet forankres i Uddannelses- og Forskningsministeriet
•
Censorsystemet forankres i Uddannelses- og Forskningsministeriet med henblik på at koble
systemet nærmere ministeriets tilsyn med uddannelsesinstitutionernes varetagelse af
kvalitetssikringen af uddannelserne.
Censorformanden og eventuelt næstformand ansættes af ministeriet efter indstilling fra de
institutioner, hvis uddannelser er omfattet af censorkorpset, på baggrund af faglige kriterier,
som ministeriet fastsætter efter aftale med institutionerne.
Ministeriet varetager sekretariatsfunktionen for censorkorpsene. Censorformanden tilknyttes
i sit virke som censorformand ministeriet, der har det overordnede ansvar for
censorordningen, herunder censorordningens økonomi.
Beskikkelse og afbeskikkelse af censorerne foretages af censorformanden efter indstilling fra
institutionerne. Censorformanden allokerer ligeledes censorer til den enkelte prøvesituation
efter samråd med institutionerne.
Ministeriet fastlægger efter drøftelse med institutionerne de nærmere rammer for
censorernes afrapportering om eksamensforløbet og rammer for censorformandskabets
årlige beretning på baggrund af censorernes afrapportering. Beretningen sendes til
ministeriet og til institutionerne. Ministeriet skal sikre, at institutionerne følger op på
beretningen inden for en af ministeriet fastsat frist.
Institutionerne kan bestille ad-hoc-opgaver hos censorkorpset efter aftale med
censorformanden.
De studerende kan fortsat klage over eksamen til ministeriet, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
•
•
•
•
•
•
Fordele:
Det kan muligvis blive mere prestigefyldt at være censorformand, hvis man ansættes af
ministeren. Ministeriet får et indblik i, hvorledes det overordnet forholder sig med
uddannelsernes kvalitet og faglighed og kan inden for visse rammer have bedre mulighed for at
rejse en tilsynssag.
Ulemper:
Der bliver ikke skabt den fornødne faglige sammenhæng og synergieffekt til den
kvalitetssikring, som foregår på institutionerne og i Akkrediteringsinstitutionen. Ministeriet skal
for at varetage opgaven etablere et relativt stort fagligt og administrativt beredskab til at forestå
udpegning af censorformænd og censorbeskikkelser. Endvidere skal der opbygges ny kapacitet i
ministeriet til behandling af/opfølgning på censorernes og censorformandskabernes
indberetninger samt til sekretariatsbetjening af censorformandskaberne. Der kan også ved
denne model være risiko for, at censorordningen ikke vil nyde samme legitimitet ude på
institutionerne, idet ordningen i højere grad vil blive opfattet som øget tilsyn med og kontrol af
institutionen og ikke af den konkrete prøvesituation.
10.4.3 Censorsystemet forankres både i Uddannelses- og Forskningsministeriet og
hos institutionerne
•
Censorsystemet forankres både i Uddannelses- og Forskningsministeriet og hos
institutionerne med henblik på at koble censorsystemet nærmere ministeriets overordnede
sikring af uddannelsernes kvalitet og ministeriets tilsyn i tilknytning hertil.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
64
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0065.png
•
•
•
•
•
•
Censorformanden og eventuelt næstformand ansættes af ministeriet efter indstilling fra de
institutioner, hvis uddannelser er omfattet af censorkorpset, på baggrund af faglige
kriterier, som ministeriet fastsætter efter aftale med institutionerne.
Institutionerne varetager sekretariatsfunktionen for censorkorpsene og afholder udgifterne
hertil. Censorformanden tilknyttes i sit virke som censorformand ministeriet.
Beskikkelse og afbeskikkelse af censorerne foretages af censorformanden på vegne af
ministeriet efter indstilling fra institutionerne. Censorformanden allokerer censorer til den
enkelte prøvesituation efter samråd med institutionerne.
Institutionerne fastlægger de nærmere rammer for censorernes afrapportering om
eksamensforløbet og rammer for censorformandskabets årlige beretning på baggrund af
censorernes afrapportering. Beretningen sendes til institutionerne, og censorformanden
skal på ministeriets vegne sikre, at institutionerne følger op på beretningen inden for en af
censorformanden fastsat frist.
Institutionerne kan bestille ad-hoc-opgaver hos censorkorpset efter aftale med
censorformanden.
De studerende kan fortsat klage over eksamen til ministeriet, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Fordele:
Det kan muligvis blive mere prestigefyldt at være censorformand, hvis man ansættes af
ministeriet frem for af institutionerne. Ministeriet får via censorformandskaberne større kontrol
med censorsystemet og dettes bidrag til kvalitetssikringen af uddannelserne samt
institutionernes anvendelse heraf.
Ulemper:
Det er en udfordring, at ministeriet ansætter censorformandskabet samtidig med, at
institutionerne varetager sekretariatsfunktionen og de hermed forbundne udgifter. Der kan også
ved denne model være risiko for, at censorordningen ikke vil nyde samme legitimitet ude på
institutionerne, idet ordningen i højere grad vil blive opfattet som øget tilsyn med og kontrol af
institutionen og ikke af den konkrete prøvesituation.
10.4.4 Censorsystemet forankres i Danmarks Akkrediteringsinstitution
•
Censorsystemet forankres i Danmarks Akkrediteringsinstitution både som led i en styrkelse
af kvalitetssikring af censorsystemet og med henblik på at koble censorsystemet nærmere til
institutionsakkrediteringen.
Censorformanden og eventuelt næstformand ansættes af Akkrediteringsinstitutionen efter
indstilling fra de institutioner, hvis uddannelser er omfattet af censorkorpset, på baggrund
af faglige kriterier, som Akkrediteringsinstitution fastsætter efter aftale med institutionerne.
Akkrediteringsinstitutionen varetager sekretariatsfunktionen for censorkorpsene.
Censorformanden tilknyttes i sit virke som censorformand Akkrediteringsinstitutionen, der
har det overordnede ansvar for censorordningen, herunder censorordningens økonomi.
Beskikkelse og afbeskikkelse af censorerne foretages af censorformanden på vegne af
Akkrediteringsinstitutionen efter indstilling fra institutionerne. Censorformanden allokerer
ligeledes censorer til den enkelte prøvesituation.
Akkrediteringsinstitutionen fastlægger efter drøftelse med institutionerne de nærmere
rammer for censorernes afrapportering om eksamensforløbet og rammer for
censorformandskabets årlige beretning på baggrund af censorernes afrapportering.
Beretningen sendes til Akkrediteringsinstitutionen og til institutionerne.
Akkrediteringsinstitutionen skal sikre, at institutionerne følger op på beretningen inden for
en af akkrediteringsinstitutionen fastsat frist.
Akkrediteringsinstitutionen kan bestille ad-hoc-opgaver hos censorkorpset efter aftale med
censorformanden.
•
•
•
•
•
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
65
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0066.png
•
•
Akkrediteringsinstitutionen inddrager ministeriet, når det vurderes, at ministeriets tilsyn
med institutionerne skal bringes i anvendelse.
De studerende kan fortsat klage over eksamen til ministeriet, for så vidt angår retlige
spørgsmål.
Fordele:
Akkrediteringsinstitutionen har i forvejen til opgave at sikre kvaliteten af de
videregående uddannelser, og varetagelsen af censorsystemet kan bidrage til dels
uafhængigheden af institutionerne, dels en sammenhæng mellem de forskellige
kvalitetsopgaver, der er i uddannelsessystemet. Endvidere vil censorsystemets tilknytning til
Akkrediteringsinstitutionen kunne bidrage til en synergieffekt, idet der herved kan opsamles
viden om uddannelsernes kvalitet - også med henblik på af egen drift at kunne tage en
uddannelse op til særlig gennemgang eller undersøge om kriterierne fortsat er opfyldt i løbet af
en institutionsakkrediterings- eller en uddannelsesakkrediteringsperiode.
Ulemper:
Forudsætter, at opgaven får en sådan karakter, at der herved skabes den nødvendige
faglige sammenhæng og supplement til Akkrediteringsinstitutionens nuværende
opgavevaretagelse, herunder institutionsakkrediteringerne. Ved en forankring hos
Akkrediteringsinstitutionen kan der dog være risiko for, at censorordningen ikke vil nyde samme
legitimitet ude på institutionerne, idet ordningen i højere grad vil blive opfattet som kontrol af
institutionen og ikke af den konkrete prøvesituation. Hertil kommer, at
Akkrediteringsinstitutionen har til opgave at kvalitetssikre på systemniveau, mens
censorsystemets primære opgave er at kvalitetssikre på individniveau.
10.5 Udvalgets indstilling
Som det fremgår, gør udvalget opmærksomt på, at der er fordele og ulemper ved alle fire
modeller.
Hvis censorernes kompetencer fremover skal have mulighed for at spille en mere aktiv rolle i
institutionernes kvalitetssikring af uddannelser, peger udvalget imidlertid på, at censorsystemet
forankres hos institutionerne, dvs. model 1.
Udvalget finder dog anledning til at gøre opmærksom på, at der med denne model ikke længere
vil være den samme uafhængighed af uddannelsesinstitutionerne. Derfor forudsætter modellen,
at der ved ansættelse af censorformændene sikres faglig uafhængighed af den daglige ledelse på
den institution, hvor den enkelte censorformand ansættes. Som eksempel på en sådan
uafhængighed af ledelsen henvises til den nye studenterambassadør ved Københavns
Universitet.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
66
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
11. Appendiks
Indhold:
Kommissorium
Censorudvalgets undersøgelser
Bidrag fra interessenter
Ordliste
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
67
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
11.1 Kommissorium for analyse- og udvalgsarbejdet for et nyt censorsystem
Baggrund
Det er regeringens opfattelse, at de videregående uddannelser skal give de studerende viden og
kompetencer, som de kan tage med sig og bruge i fremtidige job og livet i øvrigt.
Den tidligere regering nedsatte et udvalg med henblik på et analyse- og udvalgsarbejde, som
omfatter censorsystemet for alle de videregående uddannelser.
Det centrale spørgsmål er, om det nuværende censorsystem med ekstern censur bidrager
tilstrækkeligt til sikring af kvalitet og de studerendes retssikkerhed, herunder om institutionerne
gør brug af den information, der kan uddrages af censorformandskabernes og censorernes
beretninger, og om institutionerne i øvrigt inddrager censorformandskaberne i kvalitetssikring
af uddannelserne og uddannelsernes prøve- og eksamenssystem. Dertil kommer, at
censorsystemet i dag skal ses i sammenhæng med den kvalitetssikring m.m., som varetages
gennem andre styringstiltag.
På den baggrund har regeringen besluttet, at videreføre analyse- og udvalgsarbejdet, som
omfatter alle de videregående uddannelser.
Formål
Formålet med analyse- og udvalgsarbejdet er en systematisk gennemgang af censorområdet set i
forhold til prøve- og eksamenssystemet med henblik en modernisering, således at udbytte og
ressourceforbrug modsvarer hinanden, og uden at det sker på bekostning af de studerendes
retssikkerhed.
En modernisering af censorområdet skal ses i forhold til de øvrige centrale styringsredskaber,
herunder særligt akkrediteringssystemet samt et kommende fælles tilsynssystem og have blik
for, at uddannelsernes kvalitet også sikres på anden vis.
Udvalgsarbejdet skal inddrage opdaterede internationale erfaringer med kvalitetssikring og de
studerendes retssikkerhed i forhold til prøve- og eksamensformer og deres sammenhæng med
uddannelsernes tilrettelæggelse og faglige niveau.
Udvalget skal på baggrund af analyse- og udvalgsarbejdet opstille modeller for et fremtidigt
censorsystem, og overveje om det vil være relevant at ensarte censorsystemet på tværs af de
videregående uddannelser.
Modellerne skal som minimum være udgiftsneutrale og om muligt påpege potentialer for
frigørelse af ressourcer.
Udvalgets opgaver
Udvalget skal afdække:
•
Censorsystemets bidrag til kvalitetssikring og udvikling af prøve- og eksamenssystemet,
herunder institutionens vurdering heraf.
•
Rekruttering til censorsystemet, herunder også på tværs af niveauer i det videregående
uddannelsessystem.
•
Omfanget af ekstern censur, herunder aftagercensur på de forskellige videregående
uddannelser.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
68
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0069.png
•
•
•
•
•
Censorsystemets rolle i forhold til de studerendes retssikkerhed ved aflæggelse af
prøver og eksaminer.
Fordele og ulemper ved landsdækkende censorkorps.
Samspillet med censorsystemet på ungdomsuddannelserne.
Snitfladen mellem det centrale og decentrale niveaus opgaver og roller.
Internationale/ andre landes censorordninger og erfaringer med kvalitetssikring af
prøver og eksaminer, herunder erfaringer med forskellige alternativer til censur.
Organisering
Udvalget består af en formand og 6-7 medlemmer, og sekretariatsbetjenes af Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
Udvalgets medlemmer udpeges således, at de dækker forskellige kompetencer og forskellige
uddannelsesområder og -niveauer inden for de videregående uddannelser. Udvalgets
medlemmer skal besidde følgende kompetencer:
1. Viden om samspillet mellem eksamen og undervisning.
2. Viden om udvikling af eksamensformer.
3. Viden om censorfunktionen f.eks. en censorformand, der dækker flere uddannelsesområder
og aftagersynspunkter.
4. Viden om kvalitetssikring på såvel uddannelsesniveau som institutionsniveau.
5. En faglig ekspert med bred erfaring fra uddannelsessektoren og det private erhvervsliv.
Udvalget skal sikre inddragelse af interessenter, bl.a. ved hjælp af løbende møder.
Tids- og procesplan
Analyse - og udvalgsarbejdet forventes at være afsluttet i august 2016
8
. Udvalget forventes i
denne periode at holde 6-8 møder.
8
Uddannelses- og forskningsministeren forlængede medio 2016 Censorudvalgets arbejde til medio november
2016.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
69
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0070.png
11.2 Censorudvalgets undersøgelser
Undersøgelser udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut:
1.
Data om censur og bedømmelse - Tabelrapport med data fra de videregående
uddannelsesinstitutioner
(pdf)
2.
Vurderinger af censorsystemet – Tværgående opsamling på de videregående
uddannelsesinstitutioners høringssvar
(pdf)
3.
Rekruttering af nye censorer – Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt
censorformænd
(pdf)
4.
Referat af workshop med studerende og censorudvalget 15. februar 2016 om eksa-
mensbedømmelse og retssikkerhed
(pdf)
Landerapporter udarbejdet af Teknologisk Institut:
5.
Nederlandene – Internationale erfaringer med censorordninger eller alternativer til
dette
(pdf)
6.
Norge – Internationale erfaringer med censorordninger eller alternativer til dette
(pdf)
7.
Storbritannien – Internationale erfaringer med censorordninger eller alternativer til
dette
(pdf)
Oversigt og undersøgelse udarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser
8.
Tabelnotat – Oversigt over censorkorps og uddannelser
(pdf)
9.
Ankenævn - Stikprøveundersøgelse af klager over prøver eller anden bedømmelse på
udvalgte uddannelser
(pdf)
11.3 Bidrag fra interessenter
Ifølge kommissoriet har Udvalget skulle sikre inddragelse af interessenter. Følgende
interessenter har indsendt bidrag til censorudvalget og disse er løbende blevet offentliggjort på
udvalgets hjemmeside
her
10.
Danmarks Akkrediteringsinstitution
(pdf)
11.
Akademikerne
(pdf)
12. Censorformandskabet for erhvervskommunikation og -sprog:
Bidrag #1
(pdf)
Bidrag #2
(pdf)
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
70
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0071.png
13.
Censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser
(pdf)
14.
Dansk Industri
(pdf)
15.
Danske Universiteter
(pdf)
16. Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) interessegruppe:
“Eksamen og
eksamensformer i forskningsbaserede uddannelser”
(pdf)
17.
Ingeniøruddannelsernes censorformandskab
(pdf)
18. Studerende – fælles indspil fra:
Lærerstuderendes Landskreds, De Arkitektstuderendes
Råd på Aarhus Arkitektskole, De Studerendes Råd – Kolding Designskole,
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Danske Studerendes
Fællesråd, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Pædagogstuderendes
Landssammenslutning
(pdf)
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
71
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
1713925_0072.png
Deltagerliste og program for interessentmøde (5. møde)
Universiteterne kl. 10:00-11:00
Rektor (formand for rektorkollegiet for universiteterne) Anders Bjarklev
Rektor (formand for rektorernes uddannelsesudvalg)
Prorektor
Prodekan
Universitetsdirektør
Vicedirektør for Uddannelse
Sekretariatschef
Fuldmægtig
Kunstneriske institutioner kl. 11:15-12:15
Rektor (formand rektorkollegiet for de Kunstneriske og
Kulturelle Uddannelser)
Rektor
Prorektor
Professionshøjskolerne kl. 13:00-14:00
Rektor
Prorektor
Kvalitetschef
Erhvervsakademierne kl. 14:15-15:15
Rektor
Rektor
Analytiker
De studerende kl. 15:30-16:30
Designstud. (formand for De Studerendes Råd (DK)
Arkitektstuderende
Formand for De studerende Råd / Dania
Markedsføringsøkonomstuderende (Bestyrelsesmed-
lem Cphbusiness og formand for studenterorganisatio- Kirsten Delcomyn Hansen
nens bestyrelse)
Formand Sammenslutningen af Danske Socialrådgiver-
studerende
Formand Lærerstuderendes Landskreds
Næstformand og uddannelsespolitisk ordfører DSF
Kursus- og kampagneansvarlig DSF
Formand SLS
Anna Sofie Vedersø Larsen
Christian Dalby
Andreas Birch Olsen
Bertil Moesgaard Andersen
Rasmus Dedenroth
Sammenslutningen af Danske Social-
rådgiverstuderende
Lærerstuderendes Landskreds
Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
Danske Studerendes Fællesråd
Sygeplejestuderendes Landssam-
menslutning (SLS)
Pædagogstuderendes Landssammen-
slutning (PLS)
Pædagogstuderendes Landssammen-
slutning
Erhvervsakademiet Cphbusiness
Anne Nørholm Iversen
Eva Aaby Hansen
Allan Johansen
Designskolen Kolding (DK)
Arkitektskolen Aarhus
Erhvervsakademiet Dania
Anders Graa Rasmussen
Ole Gram-Olesen
Ida Rode Hansen
Dania
Cphbusiness
Danske Erhvervsakademier
Camilla Wang
Lars Poulsen
Birgitte Ashorn Quelle
UC Sjælland
Medie- og Journalisthøjskolen
UC VIA
Torben Nielsen
Lene Dammand Lund
Lone Dalsgaard
Arkitektskolen Aarhus
KADK
Designskolen Kolding
Hanne Leth Andersen
Bjarne Graabech Sørensen
Peder Østergaard
Antonino Castrone
Anni Søborg
Wilbert van der Meer
Lena Scotte
Danmarks Tekniske Universitet
Roskilde Universitet
Syddansk Universitet
Aarhus Universitet
Aalborg Universitet
Københavns Universitet
CBS
Danske Universiteter
Faglig sekretær PLS
Kira Christensen
Faglig sekretær PLS
Maritime institutioner kl. 16:30-17:30
Rektor
Studierektor
Nikoline Sørensen
Anders Hanberg Sørensen
Jan Askholm
Århus Maskinmesterskole
Simac
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
72
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
11.4 Ordliste
Afsluttende store opgaver:
Specialet i en kandidatuddannelse, bachelorprojektet i en
bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, det afsluttende eksamensprojekt i en
erhvervsakademiuddannelse og afgangsprojekterne i en akademi-, diplom- eller
masteruddannelse.
Aftagercensorer:
Personer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser,
og som har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder
videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod. På de
erhvervsrettede videregående uddannelser er der krav om, at mindst en tredjedel af
censorerne i censorkorpset skal være aftagercensorer.
Aftagerpanel:
Alle bachelor-, kandidat- og masteruddannelser ved et universitet skal
tilknyttes et aftagerpanel, der nedsættes af universitetet. Aftagerpanelet er sammensat af
udefra kommende medlemmer, der tilsammen skal have erfaring med og indsigt i
uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til.
Panelets overordnede opgaver er at indgå i en dialog med universitetet om uddannelsernes
kvalitet og relevans for samfundet og at bidrage til udviklingen af nye og eksisterende
uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Der er kun
aftagerpaneler tilknyttet universiteterne.
Bedømmelse:
Der sondres mellem tre former for bedømmelse: ”Bedømmelse uden
censur”, dvs. bedømmelsen foretages af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget
af institutionen blandt underviserne på institutionen, ”Bedømmelse med censur”, dvs.
bedømmelsen foretages af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er
beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser, og ”Bedømmelse uden eksamination”,
dvs. bedømmelse af en studerendes undervisningsdeltagelse, som foretages af underviseren
ved den pågældende undervisning.
Bedømmelse med censur:
Ved de eksterne prøver deltager en eller flere undervisere
(eksaminatorer), som er udpeget af institutionen, og en eller flere censorer, som er beskikket
af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Bedømmelse uden censur:
Ved de interne prøver deltager en eller flere undervisere
(eksaminatorer), som er udpeget af institutionen.
Bedømmelse uden eksamination:
Der bedømmes uden eksamination, dvs. der
bedømmes alene ved krav om deltagelse i undervisningen, og bedømmelsen foretages af
underviseren ved den pågældende undervisning.
Bedømmelsesformer:
Se "bedømmelse".
Bedømmer:
se ”censor” og "eksaminator".
Beretning:
Censor rådgiver om prøvesystemet og afgiver
beretning
om eksamensforløbet
til uddannelsesinstitutionen og censorformandskabet (universitetsuddannelserne og de
kunstneriske videregående uddannelser). Censor rådgiver om prøvesystemet og
uddannelsernes kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet og afgiver beretning
herom til uddannelsesinstitutionen og censorformandskabet (de erhvervsrettede
videregående uddannelser). På baggrund af censorernes beretninger afgiver
censorformandskabet en
årlig beretning
til uddannelsesinstitutionerne. For så vidt angår de
erhvervsrettede videregående uddannelser sender censorformandskabet også den årlige
beretning til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Censor:
Person som er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser, og som
medvirker ved de eksterne prøver. En censor kan have sin hovedbeskæftigelse inden for
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
73
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
uddannelsesinstitutionerne (institutionscensorer) eller uden for uddannelsesinstitutionerne
(aftagercensorer).
Censorer med aftagerbaggrund:
Se ”aftagercensorer”.
Censorformand:
Alle censorkorps skal have et formandskab bestående af en
censorformand og en eller flere næstformænd.
Censorformandskab:
Alle censorer er tilknyttet et landsdækkende censorkorps inden for
samme faglige eller beslægtede område af uddannelser. For hvert censorkorps vælges af og
blandt censorerne et formandskab bestående af en censorformand og en eller flere
næstformænd. Når der skal vælges et censorformandskab til en ny uddannelse, er det
uddannelsesinstitutionen, der skal afholde formandskabsvalget. Ved igangværende
censorkorps er det censorkorpset og det afgående censorformandskab, der afholder
formandskabsvalget. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over
for uddannelsesinstitutionerne og Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Censorkorps:
Censorkorps for universitetsuddannelserne, de erhvervsrettede
videregående uddannelser og de kunstneriske videregående uddannelser skal i
udgangspunktet være landsdækkende, hvilket vil sige, at samme og beslægtede uddannelser
skal være tilknyttet samme censorkorps, uanset ved hvilken institution uddannelsen
udbydes. De maritime uddannelser har ikke censorkorps, hvilket skyldes, at censorer
beskikkes og allokeres af den enkelte uddannelsesinstitution.
Censornæstformand:
Alle censorkorps skal have et formandskab bestående af en
censorformand og en eller flere næstformænd.
Censorrapport:
Et andet ord for den beretning, som censor ved eksamensterminens
afslutning afgiver om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og
censorformandskabet.
Censorsekretariat:
Censorformandskaberne betjenes af censorsekretariater.
Sekretariaterne etableres af de institutioner, hvis uddannelser er omfattet af
censorformandskabets virke. Censorsekretariatet fungerer i praksis ofte som det
koordinerende bindeled mellem censorformandskab, censorer og uddannelsesinstitutioner.
Censur:
Et andet ord for ”bedømmelse med medvirken af censor, der er beskikket af
Styrelsen for Videregående Uddannelser".
ECTS-point:
De enkelte uddannelsers samlede normering er fastsat i antal ECTS-point
(European Credit Transfer System). 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
Eksamen:
Se "prøver".
Eksamensbekendtgørelser:
Omfatter 1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved
universitetsuddannelser (uddannelsesbekendtgørelsen) - Bek nr. 1062 af 30/6 2016, 2)
Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser - Bek nr. 2016 af
30/6 2016, 3) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske
uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet - Bek nr. 1526 af 16/12 2013,
som ændret ved Bek nr. 652 af 16/6 2014 og ved Bek nr. 1072 af 30/6 2016, og 4)
Bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de
maritime uddannelser - Bek nr. 1289 af 14/12 2009, som bl.a. ændret ved Bek nr. 1454 af
16/12 2013 og Bek nr. 1049 af 30/6 2016.
Eksaminator:
Lærer/underviser, som er udpeget af institutionen til at gennemføre en
prøve.
Ekstern censur:
Et andet ord for ”eksterne prøver".
Ekstern bedømmelse:
Et andet ord for "eksterne prøver".
Eksterne prøver:
Prøver hvor bedømmelsen foretages af en eller flere undervisere
(eksaminatorer) og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående
Uddannelser. Mindst en tredjedel af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
74
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
enkelte studerende i dag dokumenteres ved eksterne prøver, herunder specialet i
kandidatuddannelsen, bachelorprojektet i en bachelor- eller kandidatuddannelse, eller det
afsluttende eksamensprojekt i en erhvervsakademiuddannelse samt de afsluttende projekter
i master-, diplom- og akademiuddannelser.
Erhvervsrettede videregående uddannelser:
Dækker over erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser samt akademi- og diplomuddannelser.
Feedback:
Institutionen kan give den studerende feedback i den løbende undervisning (på
opgaver og arbejdsindsats; = ”formativ feedback”) og efter eksamen
(på eksamenspræstationen og den studerendes faglige præstation; = ”summativ feedback”).
Gensidig censur:
Betyder, at eksaminatorer varetager censuropgaver for hinanden.
Gentagen censur:
Betyder, at eksaminator hyppigt bedømmer flere prøver med den
samme censor.
Institutionscensorer:
Personer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående
Uddannelser, og som har deres hovedbeskæftigelse på en uddannelsesinstitution.
Intern bedømmelse:
Et andet ord for "interne prøver".
Intern censur:
Et andet ord for "interne prøver".
Interne prøver:
Betyder, at prøven udelukkende bedømmes af en eller flere
lærere/undervisere udpeget af uddannelsesinstitutionen (eksaminator).
Karakterbekendtgørelsen:
Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved
uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen)
- Bek nr. 114 af 3. februar 2015.
Kvalifikationsrammen:
Kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser
omfatter både det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for
voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsnøglen en generel beskrivelse af
kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer.
Målbeskrivelser:
Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen præcise
målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag, fag- eller
uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve, jf. karakterbekendtgørelsens § 10, stk.
2.
Prøver:
Enkelte fag, fag- eller uddannelseselementer i en uddannelse afsluttes normalt
med en prøve. Den afsluttende prøve i uddannelsen giver grundlag for udstedelse af
eksamensbevis.
Portfolio:
En portfolio kan i uddannelsessammenhæng defineres som en systematisk
samling af arbejder og andre former for dokumentation, som tilsammen giver et billede af
en studerendes udvikling og læring inden for et bestemt område.
Prøveformer:
En uddannelse skal indeholde en variation af prøveformer og kan f.eks.
være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af
de forskellige prøveformer.
Typebeskrivelser:
Beskrivelse af de videregående grader i Danmark, jf. bilag 3 til
bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse
af videregående uddannelser - Bek nr. 852 af 3/7 2015.
Uddannelsesudvalg:
På det erhvervsrettede videregående område, er der krav om, at der
nedsættes uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Uddannelsesudvalgene er
sammensat af eksterne parter med viden om den pågældende uddannelses arbejds- og
uddannelsesområde samt af repræsentanter for medarbejdere og studerende.
Uddannelsesudvalgene har til opgave bl.a. at rådgive institutionerne om uddannelsernes
kvalitet og relevans og nye undervisnings- og prøveformer.
Universitetsuddannelser:
Dækker over de forskningsbaserede bachelor-, kandidat- og
masteruddannelser, som udbydes af universiteter.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
75
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 55: Censorudvalgets rapport Et fremtidssikret censorsystem, som er offentliggjort d.d., fra uddannelses- og forskningsministeren
Årlig beretning:
Censorformandskaberne for de erhvervsrettede videregående
uddannelser skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne, herunder prøve- og
eksamenssystemet, afgive en årlig beretning til institutionerne. Beretningen skal også
sendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
På universitetsområdet har censorformandskabet kun til opgave at afgive en årlig beretning
til institutionerne om uddannelsernes prøve- og eksamenssystem. Beretningen skal ikke
sendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
76