UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 54
Offentligt

ÅRSSKRIFT

2016

DET UNGE AKADEMI

S. 2

DET UNGE AKADEMI

INTRODUKTION

S. 8

FORSKNING

6 ARTIKLER

S. 30

AKTIVITETER

2016

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSIDEBILLEDE

FOTO: LARS SVANKJÆR

KONTAKT TIL DET UNGE AKADEMI

Katrine Hassenkam Zoref

Tlf: 3343 5300

Direkte: 3343 5315

[email protected]

POSTADRESSE

Det Unge Akademi

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

H.C. Andersens Boulevard 35

DK-1553 København V

HJEMMESIDE

www.youngacademy.dk

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

ÅRSSKRIFT 2016

INDHOLD

OM DET UNGE AKADEMI

GLIMT FRA SÆSONEN 2016

FORSKNING

- LITTERATURENS KARTOGRAFI

- DANSKE REGISTRE GIVER UNIKKE OPLYSNINGER OM LÆGEMIDLERS LANGTIDS-BIVIRKNINGER

- GRUNDVIDENSKAB PÅ ARBEJDE I DEN BIOTEKNOLOGISKE INDUSTRI

- HVEM VED HVAD?

- TIL MIDDAG HOS DE DØDE

- MASSENS OPRINDELSE OG NATURENS NATURLIGHED

AKTIVITETER

- FORSKNINGSFORMIDLING

- FORSKNINGSPOLITIK

- SAMARBEJDE & TVÆRFAGLIGHED

- INTERNATIONALT SAMARBEJDE

MEDLEMMER

VEDTÆGTER & FORRETNINGSORDEN

ENGLISH SUMMARY

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

OM DET UNGE AKADEMI

Det Kongelige Danske Videnskabernes

Selskab oprettede i efteråret 2011 et nyt

videnskabeligt akademi for unge talentfulde

forskere i Danmark, Det Unge Akademi.

Det Unge Akademi er en ny uafhængig

platform for unge forskere inden for alle

videnskabsgrene og dermed en nyoprettet

institution i dansk videnskab.

Formålet med Det Unge Akademi er at styrke

grundforskning og den tværfaglige udveks-

ling, bygge bro mellem videnskab og sam-

fund og give nogle af landets dygtigste unge

forskere en stemme i offentligheden.

Rådet er det ledende organ for

Det Unge Akademi og består af

formand, næstformand og tre

udvalgsrepræsentanter.

I 2016 bestod Rådet af:

Formand

Nikolaj Zinner

Næstformand

Tine Jess

Udvalgsrepræsentanter

Forskningspolitisk Udvalg

Mikkel Bille

Formidlingsudvalget

Eline Lorenzen

Samarbejdsudvalget

Rebecca Adler-Nissen

Rådet i 2017:

Formand

Mikkel Bille

Næstformand

Nikolaj Zinner

Udvalgsrepræsentanter

Forskningspolitisk Udvalg

Tune Pers

Formidlingsudvalget

Nina Lock

Samarbejdsudvalget

Kristine Niss

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

ÅRSSKRIFT 2016

FORORD

Den sjette sæson i Det Unge Akademi holder sig ikke tilbage i forhold til

tidligere år. Igen har vi haft et højt aktivitetsniveau af inspirerende foredrag

og debatter i akademiet. Desuden har vi oplevet en stødt stigende inte-

resse for Det Unge Akademi som interessent i forskellige sammenhænge.

Akademiet har i gennem de sidste par år arbejdet målrettet for at komme

politikere, meningsdannere og interesseorganisationer, som bekymrer sig

om dansk forskning og dansk forsknings vilkår, i møde. I denne sæson har vi

tydeligt mærket, at interessen er gensidig, og vi har således fået en række

invitationer fra ministerium, departement, fonde og råd til at indgå i en aktiv

meningsudveksling omkring de emner, som er vigtige for yngre forskere i

Danmark. Det er vi naturligvis utroligt glade for og stolte over.

Den sjette sæson har desuden været speciel. Medlemskab af Det Unge

Akademi er for en femårig periode. Akademiets stiftelse i 2011 betyder

således, at sommeren 2016 var tidspunktet, hvor vi måtte sige farvel til den

første årgang af medlemmer. Men på samme tid blev det også med et løfte

om gensyn, idet der nu med Videnskabernes Selskabs præsidiums billigelse

er blevet stiftet en DUA Alumne klub, som vil holde sin første komsammen i

februar 2017. Der har været utrolig stor interesse for dette blandt den første

årgang, og vi kan skimte et mønster, der viser, at medlemmerne over de fem

år knytter stærke bånd, som givetvis vil holde langt ud i fremtiden.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke vore mange samarbejdspart-

nere, faste som nye, samt de gæster vi har haft i Det Unge Akademi i løbet

af året. I har alle bidraget uvurderligt til vores arbejde gennem jeres viden

og inspiration. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet i de kommende

år. Desuden vil vi gerne takke de mange fremmødte til vores sommerfest i

juni 2016. Det er med enorm stolthed, at vi ser, at så mange af jer har taget

denne tradition til jer.

I årsskriftet kan du læse om forskellige aktiviteter i årets løb, aktiviteter

som understøtter akademiets mål om at udgøre en platform for at styrke

grundforskningen i Danmark, den tværfaglige udveksling samt at give nogle

af landets dygtigste unge forskere en stemme i den offentlige debat. Du kan

desuden finde en oversigt over medlemmerne samt blive klogere på udvalg-

te medlemmers forskning. God læselyst!

Nikolaj Zinner

FORMAND

Tine Jess

NÆSTFORMAND

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

GLIMT FRA

SÆSONEN

2016 har været en både hektisk og spændende

sæson i Det Unge Akademi

Vi startede året med at udvide de månedlige

møders længde i erkendelse af, at vi ofte har

været pressede på tid til at få det maksimale

udbytte af disse træf. En uundgåelig milepæl

har vi rundet i denne sæson. 2016 er nemlig

året hvor vi har sagt farvel til de oprindelige 16

medlemmer, som stiftede Det Unge Akademi

(DUA) tilbage i 2011. Med disse medlemmers

udtræden er megen erfaring og indblik i de

oprindelige idéer bag mange af Det Unge

Akademis aktiviteter således ikke længere i

akademiet. Heldigvis kan vi til fulde bekræfte,

at de stiftende medlemmer har gjort et enormt

arbejde med at ruste de senere årgange til

at køre Akademiet videre i skabernes ånd.

Meget af det arbejde, der er blevet gjort over

de sidste fem år, har således båret frugt,

idet vi mærker en markant interesse udefra

i forhold til at deltage i DUAs arrangementer

samt en stor interesse for at tage DUA med på

råd hos forskellige interessenter i det danske

forsknings- og uddannelseslandskab.

Med udtræden af hele første årgang var der

udsigt til en større reduktion i medlemsantallet.

Dette er dog modvirket i nogen grad af, at vi

i år har kunnet sige velkommen til hele 10

nye medlemmer. Ansøgerfeltet var igen i år

af meget høj kvalitet og optagelsesudvalget

havde svære beslutninger, der skulle træffes,

men nåede i sidste ende til enighed om at

tilbyde 10 meget fagligt stærke og engagerede

yngre forskere optagelse i Akademiet. De nye

blev budt velkommen på første møde i sjette

sæson i starten af september. Vi kan allerede

nu konstatere, at vi også denne gang har valgt

nogle idérige nye medlemmer med et gåpåmod,

som lover godt for DUAs fortsatte virke.

“Vi har mærket en stigning i interessen

for DUA som samarbejdspartner i

forsknings- og uddannelsespolitik.”

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

ÅRSSKRIFT 2016

FORSKNINGS-

POLITISK

INTERESSE

I denne sæson har vi som sagt mærket en

markant stigning i interessen for DUA som

samarbejdspartner i dansk forsknings- og

uddannelsespolitik. Et emne, som har

været drøftet løbende, er samspillet mellem

politikere og forskere. Vi har blandt andet

haft besøg af formand for Uddannelses- og

Forskningsudvalget, Christine Antorini, til

en drøftelse af dette med henblik på at blive

klogere på hinandens hverdag, således at

man øger kendskabet til, hvorledes politiske

beslutninger og tiltag udspiller sig nede på det

mikroskopiske plan, samt hvordan den politiske

proces foregår med fokus på det forsknings-

og uddannelsespolitiske område. Dette emne

er noget, som ligger mange på sinde, og vi

har således også haft en debat med rektor på

CBS, Per Holten Andersen, om hvad der kan

gøres. Derudover har vi både haft besøg af

ministeren og departementschefen, som har

vist stor interesse for vores arbejde samt for

vores meninger om relevante problemstillinger,

som drøftes i ministeriet. Ydermere har vi fået

invitationer fra både Det Frie Forskningsråd

samt fra Danmarks Grundforskningsfond i løbet

af året, også her har man vist stor interesse for

DUAs syn på strukturerne og på blandt andet

timeglaseffekten i støtten til danske forskere

på forskellige niveauer. Endeligt var DUA

inviteret til Folkemødet for at debattere med

ministeren og universitetets top, som beskrevet

andetsteds.

“Hvori består fremtidens største

udfordringer, og hvordan kan

forskning og uddannelse i Danmark

bidrage med at løse disse.”

FOTO: LARS SVANKJÆR

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

SAMARBEJDE

OG SAMFUNDS-

DEBATTER

DUAs samarbejdsudvalg har igen i denne

sæson arrangeret debatter omkring fremtidens

store udfordringer, de såkaldte Grand

Challenges. I starten af sæsonen havde vi

debat om den meget aktuelle flygtningekrise i

Europa og baggrunden herfor. Desuden har vi

set en fortsættelse af sidste sæsons debat om

økonomiske modeller som styringsredskab,

idet vi har haft besøg af tidligere medlem af

Folketinget, Preben Wilhjelm, som holdt et

oplæg med titlen ’En fysikers syn på økonomi’.

Dette oplæg lagde bunden for en livlig debat

efterfølgende. Til DUAs efterårsseminar

havde samarbejdsudvalget arrangeret to

forløb. Det første med titlen ’Fremtidens

forskning – forskning for fremtiden?’. Via en

række indbudte oplæg blev det forsøgt belyst,

hvad fremtidens største udfordringer faktisk

er, og hvordan er det muligt for forskning

og uddannelse i Danmark at bidrage med

løsninger til nogle af disse udfordringer.

En efterfølgende paneldebat gjorde det

tydeligt, at medlemmerne af DUA er meget

interesserede og engagerede i denne debat.

Det andet emne, vi drøftede, gik under

titlen ’Skalaer i vores forskning – hvordan

deler vi verden op i rum og tid?’. Ud over at

være et yderst interessant spørgsmål fra et

videnskabsteoretisk synspunkt, så har det

også nogle konsekvenser for, hvordan vi

kommunikerer mellem forskellige faglige

felter og dermed for vidensudvekslingen. For

at afdække disse forhold blandt medlemmerne

forsøgte vi os med en todelt gruppedebat, hvor

man først var i en fagligt heterogen samling

og derefter i en fagligt homogen. Et yderst

givtigt format som gav mulighed for at komme

tættere på andre medlemmer og deres ’faste’

forskningsmæssige begreber.

“Vi håber med Videnskabsklubben

at være med til at stimulere den

kommende generation af forskere.”

FOTOS: VIDENSKABSKLUBBEN OG

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM,

SAMT FOTOGRAF MATTHIAS NIELSEN

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

ÅRSSKRIFT 2016

FOTO: DET UNGE AKADEMI

“Hvad er god forsknings-

formidling og hvordan kan

vi blive bedre formidlere?”

FOTO: SØREN SVENDSEN

FORMIDLING

Sidste år så vi den meget succesfulde

Videnskabsklub få sin administrative del lagt

ud i Lyngby-Taarbæk kommune, en nødvendig

udvikling da klubben er vokset hurtigt i sine

første år. En tak skal endnu engang gå til

Lundbeckfonden for deres kontinuerlige

økonomiske støtte. Der har igen været stor

interesse for Videnskabsklubben, ikke mindst

fra ministeriet, og vi er meget stolte over

at Forsknings- og Uddannelsesminister

Ulla Tørnæs har sagt ja til at deltage ved

afslutningsarrangementet for efterårets

forløb, som foregår i slutningen af januar

2017 på Geologisk Museum i København.

[ministerposten er efterfølgende overgået til

Søren Pind, som ligeledes har sagt ja til at

deltage.] Der arbejdes for tiden videre på at

lave nye forløb og på at udvide klubben til flere

regioner rundt om i landet.

Et andet meget vigtigt emne, som

formidlingsudvalget har startet en debat om,

er forskningsformidling, specielt med et fokus

på, hvad der er god, og hvad der er mindre

god formidling. Til vores efterårsseminar

har vi således haft et længere forløb blandt

medlemmerne med eksempler på disse ting.

De fleste hos DUA har prøvet at formidle selv

og/eller gennem journalister i forskellige

danske medier. Det fremgik meget klart af

den efterfølgende debat, at der mange steder

er plads til forbedringer. DUA vil meget gerne

virke til hjælp for formidlingen af dansk

forskning, både som sparringspartner og ved

aktivt at starte nye formater for formidlingen.

Dette er et vigtigt emne, som vi vil gå meget

mere i dybden med i den kommende sæson.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

FORSK

Fokus på vores

aktuelle forskning

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

ÅRSSKRIFT 2016

KNING

Medlemmerne af Det Unge Akademi er alle

talentfulde forskere inden for hver deres

fagområde, og det er forskningen der er i

centrum for Det Unge Akademis aktiviteter.

I de følgende artikler gives et indblik i

medlemmernes aktuelle forskning.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Kan litteratur kortlægges? I de

senere år har forfattere og forskere

i stigende grad interesseret sig

for forholdet mellem litteratur og

kartografi. En interesse der ved

nærmere eftersyn næppe kommer

som en overraskelse.

LITTERATURENS

KARTOGRAFI

ANDERS ENGBERG-

PEDERSEN

LEKTOR VED INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER, SYDDANSK UNIVERSITET

I dag har sammenfaldet af globaliseringen og

digitaliseringen skabt en hidtil uset karto-

grafisk kultur, hvor kort af alle slags omgiver

os: geografiske kort over vores umiddelbare

omgivelser, politiske og militære kort over

fjerne konflikter, tematiske kort over sygdom

og meningsmålinger, osv.

Med et greb i lommen har vi i dag adgang til et

enormt og varieret atlas over alskens fæno-

mener. Og uden at vide det genererer vi selv

en række kort og bliver selv til kort, når data

fra vores rejser, indkøb og arbejdsvaner bliver

indsamlet og visualiseret ved hjælp af GIS på

de selvsamme kort, vi så bliver præsenteret

for. Eller netop ikke får lov at kigge på.

På den baggrund undrer det ikke, at både for-

fattere og litterater er begyndt at se nærmere

på kortet som et epistemologisk, politisk og

æstetisk objekt. Hos meget læste forfattere

som Judith Schalansky, Daniel Kehlmann og

Michel Houellebecq er kortet blevet et centralt

motiv, og blandt litteraterne er interessen

også stor. Særligt inden for

Digital Humanities.

I samarbejde med teknikere bruger litteratur-

forskere i dag digitale kort som et nyt redskab

til at få indsigt i litteraturens geografi, genre-

udvikling, plotstruktur og meget andet.

Forholdet mellem litteraturen og kartogra-

fien har naturligvis en længere historie. Det

litterære rum, som Odysseus’ fiktive rejser

aftegner i Homers store epos, har man sporet

tilbage til fønikiske sejlmanualer – såkaldte

periploi.

De fungerede ikke bare som et

navigationsredskab, men også som et arkiv

over potentielle fortællinger. Omvendt har

tekster tjent som grundlag for produktionen

af kartografisk materiale. I renæssancen var

topografiske kort blevet mere præcise, men de

kartografiske drømme overgik den praktiske

formåen. I mangel på faktisk geografisk viden,

tyede kartograferne ofte til et stort topografisk

arkiv, der bestod af rejseskildringer, beret-

ninger, skitser og fiktive tekster, når de skulle

gengive verden i to dimensioner.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

Gennem de sidste to år har jeg været primus

motor på en antologi, der prøver at give et

overblik over samspillet mellem litteraturen

og kartografien.

Literature and Cartography:

Theories, Histories, Genres

hedder den, og som

titlen angiver, stiller den en række teoretiske,

historiske og genremæssige spørgsmål: Kan

litteratur overhovedet kortlægges? Hvad ad-

skiller litterære rum og kartografiske projek-

tioner? Hvilke historiske kontekster har skabt

en dialog mellem tekst og billede? Hvordan har

litteraturen forholdt sig til kortenes skiftende

strategiske, epistemologiske og ideologiske

formål? Hvilke narrativer gemmer sig i kor-

tenes temporale projektioner af hypotetiske

fremtidsscenarier? Og hvilke genrer er vokset

frem inden for den litterære kartografi?

Når man arbejder med emnet, støder man

straks på et grundlæggende problem. Vores

kartografiske kultur og det store metaforiske

potentiale, kortet indeholder, betyder, at snart

sagt alt i dag er blevet til

maps

mappings.

Forskere kortlægger frejdigt, selvom hverken

fænomenerne, de undersøger, eller metoden,

de anvender, har det fjerneste med rumlige re-

præsentationer at gøre. Glidningen fra begreb

til vag metafor sker umærkeligt, men uvæger-

ligt. Det er uheldigt, da forståelsen af det ma-

terielle kort har opnået en kompleksitet, der

fordamper under dets forvandling til metafor.

Allerede i 1989 dekonstruerede historikeren

J.B. Harley kortet, da han med hjælp fra Der-

rida og Foucault udfordrede dets forførende

transparens og tilsyneladende videnskabelige

objektivitet. I stedet genbeskrev han det som

et kompleks af retoriske strukturer, magt og

skjulte ideologier. Med andre ord har kortet for

længst mistet sin uskyld.

I den udbredte metaforiske brug af kartogra-

fien inden for litteraturstudiet har man tilsyne-

ladende glemt den indsigt. Det har man også

i den mere positivistiske forståelse af kortet,

der hersker i store dele af

Digital Humanities.

Som bogen viser, er der brug for en række

langt mere nuancerede begreber. Kortet må

igen fremmedgøres, men til det formål har

netop litteraturen vist sig som et privilegeret

redskab. En af de mest indflydelsesrige teorier

i litteraturstudiet er den russiske tænker

Viktor Sjklovskijs begreb “ostranenie,” eller

fremmedgørelse. For Sjklovskij er kunsten til

for at forhindre den ureflekterede genkendel-

se. I stedet skal kunsten gøre vores perception

af verden så mærkelig, at vi bliver nødt til at se

på den med nye øjne. Som min antologi viser,

har litterære tekster op gennem historien ikke

bare inkluderet diverse kort, men også reflek-

teret over dem, undersøgt deres repræsenta-

La Carte de Tendre

– et berømt

allegorisk kort over det fiktive

land Tendre. Det indgår i Ma-

deleine de Scudérys roman i

elleve bind

Clélie

(1654-

1660) og angiver stadierne

på tre forskellige veje mod

kærligheden. Som modpol

til den politiske og militære

kartografi fra perioden skaber

kortet en ny og sanselig geo-

grafi over den kvindelige dyd.

På grund af en vis lighed med

Frankrigs geografi er

La Carte

de Tendre

endda blevet læst

som et kort over det feminine

Frankrig. François Chauveau,

(1654). Bibliothèque nationale

de France.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Rentegning af Laurence

Sternes kort over plottet i de

første fire bind af romanen.

Sterne,

The Life and Opinions

of Tristram Shandy, Gentleman

(Leipzig: Bernh. Tauchnitz

June, 1849), s. 368. Syddansk

Universitetsbibliotek.

tionsformer og kritiseret deres tilsyneladende

atemporale orden. Omvendt har den kritik

medfødt en selv-refleksion blandt forfatterne

over litteraturens egne måder at repræsentere

verden på.

Kollisionen af de to medier har skabt en

produktiv spænding, en række friktioner hvor

både litteraturen og kartografien er blevet

tvunget til at stille og besvare grundlæggende

spørgsmål om viden, repræsentation og rum.

Det største udbytte af tætføringen af littera-

turen og kartografien har derfor vist sig i den

interferens og gensidige fremmedgørelse, der

“Med et greb i lommen har vi i dag

adgang til et enormt og varieret

atlas over alskens fænomener.”

opstår i dialogen mellem to beslægtede, men

væsensforskellige måder at bygge en verden

op på. Når Laurence Sterne i sin berømte

roman

The Life and Opinions of Tristram Shandy,

Gentleman

(1759-67) lader sin hovedperson

tegne et kort over plottets digressive forløb i

de første fire bind, viser hans kartografiske sa-

tire mere end noget andet selve misforholdet

mellem singulariteten af et uforudsigeligt nar-

rativs kaotiske bevægelser og den abstrakte,

statiske kartografiske orden. Og netop det

misforhold provokerer en række spørgsmål.

For hvad gør Sternes plotkort til et kort? Sig-

naturens autoritet? Det faktum, at fortælleren

insisterer på, at det er et kort? Og hvad angiver

akserne? Geografiske eller emotionelle bevæ-

gelser – eller begge dele? Hvordan afviger ro-

manens plot fra dets kartografiske repræsen-

tation? Og kan plot, som Sternes satire synes

at antyde, slet ikke visualiseres meningsfuldt

i to dimensioner? Man kan finde svarene og

danne sig et overblik over feltet i

Literature and

Cartography: Theories, Histories, Genres,

som

udkommer på MIT Press i 2017.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

Det er af stor betydning for Danmarks bidrag

til international forskning, at vi værner om og

har mulighed for at arbejde på vore nationale

registre. Resultaterne af dansk registerforskning

bruges til at guide medicinsk behandling i hele

verden, og forskningen er dermed af største

værdi for patienter og samfund.

DANSKE REGISTRE

GIVER UNIKKE

OPLYSNINGER OM

LÆGEMIDLERS

LANGTIDS-

BIVIRKNINGER

TINE JESS

INSTITUTCHEF, OVERLÆGE, DR.MED., AFD. FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI, BISPEBJERG-FREDERIKSBERG HOSPITAL

I Danmark har vi en unik mulighed for at

studere sygdomsforløb over tid og lang-

tidskonsekvenser af medicinsk behandling.

Dette er af stor betydning for vor forståelse

af sygdomme, som for eksempel kronisk

inflammatorisk tarmsygdom. Inflammatorisk

tarmsygdom dækker de to undersygdomme

Morbus Crohn og colitis ulcerosa. Det er syg-

domme, som opstår i det unge voksenliv, som

er ligeså hyppigt forekommende som insulin-

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

FOTO: MAGNUS MØLLER

krævende sukkersyge (type 1 sukkersyge) og

som ikke kan kureres. Ca. 40.000 danskere

lider af inflammatorisk tarmsygdom. Patien-

terne har symptomer i form af mavesmerter,

vægttab og blodige diarreer. Den medicinske

behandling varierer fra livslang behandling

med præparater i aspirin-gaden til periode-

vis behandling med binyrebarkhormon og

stærkere immunmodulerende lægemidler.

Tidligere var den medicinske behandling

sjældent effektiv nok, og op mod 60% af

patienterne med Morbus Crohn og 25% af pa-

tienterne med colitis ulcerosa blev opereret

med fjernelse af hele tyktarmen eller dele af

tynd- og tyktarm. Kirurgiske teknikker har

gjort, at man for det meste kan undgå stomi

ved at omlægge tyndtarmen, hvis man fjerner

hele tyktarmen. Men kirurgi er ikke nok til

at hindre, at især Morbus Crohn opstår igen

andre steder i tarmen.

I 1999 fik man adgang til såkaldte biologiske

lægemidler til patienter med inflammatorisk

tarmsygdom. Det er meget potente lægemid-

ler, som viste sig at være yderst effektive.

Kirurgi-raterne er således faldet stødt siden

indførelsen af disse lægemidler, hvilket

naturligvis er af betydning for patienternes

Tine Jess foran P. S. Krøyers

store maleri i Videnskabernes

Selskabs mødesal.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

livskvalitet. De biologiske lægemidler virker

dog gennem en stærk påvirkning af immun-

forsvaret, hvorfor man har været bekymret

for langtidsbivirkninger som infektioner,

kræft og sygdomme i nervesystemet.

Når et lægemiddel gennemgår afprøvninger

inden godkendelse og markedsføring, bliver

det kun givet til et udvalgt udsnit af individer,

der bliver fulgt i relativt kort tid, fordi fokus

er på effektivitet og umiddelbare bivirkninger.

Når først et lægemiddel er på markedet, vil

det blive givet til et bredere patientgrund-

lag, inklusiv ældre og gravide. Og eventuelle

langtidsbivirkninger og sjældne kortidsbivirk-

ninger er svære at opdage, medmindre man

har adgang til et stort datagrundlag af høj

kvalitet, der dækker en længere tidsperiode

end de måneder, der typisk indgår i lægemid-

delafprøvninger.

Som et af de eneste steder i verden har

vi i Danmark mulighed for at lave unikke

langtidsstudier af lægemiddelbivirkninger

på basis af vore nationale registre. Landspa-

tientregisteret omfatter alle diagnoser givet

på hospital siden 1977, Cancerregisteret blev

etableret i 1940erne og Receptregisteret

dækker al udskrevet medicin siden 1995.

Eksistensen af et CPR-nummer, som alle

danskere har haft siden 1968, gør kobling

mellem de forskellige registre mulig. I lande

som feks. USA, hvor hospitalsvæsenet ikke

er offentligt, ender diagnose- og medicinre-

gistreringer i forskellige forsikringsdataba-

ser, som repræsenter et selekteret udsnit af

befolkningen, som ikke kan kobles til andre

registre, fordi der ikke findes et egentligt

CPR-nummer, og hvor langtidsopfølgning

ikke er mulig.

Inden for de inflammatoriske tarmsygdomme

har der derfor været stor international

efterspørgsel efter forskning i potentielle

langtidsrisici ved behandling med biologi-

ske lægemidler. Ved at koble vore nationale

registre har vi kunnet sammenligne patienter

med inflammatorisk tarmsygdom, som har

været eksponerede hhv. ikke-eksponerede

for biologiske lægemidler og kunnet under-

søge langtidsrisikoen for indlæggelseskræ-

vende infektioner, kræft og multipel sklerose.

Den statistik-epidemiologiske metode bag

sådanne studier er omfattende, idet man skal

tage højde for en række faktorer, der gør

eksponerede og ikke-eksponerede patien-

ter sammenlignelige. Vore studier, der blev

udført i perioden 2012-2015, viste, at der i de

første 3 måneder efter behandling med biolo-

giske lægemidler er øget risiko for indlæggel-

seskrævende infektion, mens der ikke fandtes

øget risiko på længere sigt. Vi fandt ikke en

øget risiko for kræft, mens vore resultater

tydede på en let øget risiko for multipel skle-

rose, som bør undersøges nærmere. Værdien

af de danske studier i international sammen-

hæng afspejles af publikation i internationalt

højt respekterede medicinske tidsskrifter

som JAMA, BMJ og JAMA Internal Medicine.

Dette medfører, at dansk forskning når og

anvendes af klinikere i hele verden. Således

gør vore unikke registre en stor forskel for

patienterne.

Går man tur på gangene

på Statens Serum Institut

kan man støde på disse

citater. Banebrydende dansk

forskning publiceret i store

internationale tidsskrifter.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

GRUNDVIDENSKAB

ARBEJDE I DEN

BIOTEKNOLOGISKE

INDUSTRI

THOMAS JUST SØRENSEN

LEKTOR VED NANO-SCIENCE CENTER & KEMISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Der er kemi i alt. Vores kroppe drives

af kemi. Kemi, der kan studeres med

farvestoffer. Det at kunne måle og

kontrollere kemiske parametre er vigtigt

i mange andre sammenhænge, fra i

surdejen hjemme i køleskabet, til i de

enorme tanke, der i dag producerer alt fra

vaskepulverenzymer til livsvigtig medicin.

Derfor bruger vi farvestof- og polymer-

kemi til at udvikle nye målemetoder og

nye teknologier, deriblandt en, som nu

skal tryktestes i den biologiske industri.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

Bioreaktorer til dyrkning

af mos monteret med en

håndfuld sensorer til at

bestemme kemiske og fysiske

parametre, alle elektriske

med en ledning stikkende ud

fra reaktoren.

Novozymes på nørrebro.

Inde i fabrikshallen står der

kæmpestore reaktorer, hvori

specialdesignede celler laver

højteknologiske produkter.

FOTOS: EVA DECKER OG COMRADE KING

Der foregår en myriade af kontinuerlige og

komplicerede kemiske processer i samtlige

celler i vores krop. Summen af alle disse

processer er liv. Et liv, der starter når en

eneste sædcelle befrugter en enkelt ægcelle,

og dermed starter, den kaskade af kemiske

processer, der driver os fra vugge til grav.

Naturen har tøjlet de kemiske processer i

millioner af år, mens vi mennesker har udnyt-

tet biologiens kemiske fabrikker i de seneste

årtusinder, hvor vi har gæret vores brød, bryg-

get øl og lavet yoghurt. De sidste hundrede

år er vi begyndt at forstå og siden kontrollere

disse kemiske fabrikker. Og firmaer som fx

Novozymes og Novo Nordisk dyrker dem i

store tanke for at lave alt fra vaskepulver til

blødermedicin. Kontrol kommer fra viden,

og viden kommer fra information, der igen

kommer fra målinger. Kan vi ikke måle, kan

vi ikke blive klogere. Jeg er farvestofkemiker

og jeg udvikler målemetoder, der kan gøre os

klogere på, og dermed bedre til at kontrollere

kemiske processer.

Farvestoffer er fantastiske. Deres unikke

vekselvirkning med lys gør dem til en fryd for

øjet – og samme vekselvirkning gør vores syn

muligt. Et farvestof er et molekyle, der inter-

agerer kraftigt med lys. En interaktion, der

kan resultere i lysabsorption, hvilket giver an-

ledning til materialers farve. I særtilfælde kan

farvestoffer også udvise lysemission, hvilket

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

er kernen i min forskning. Lysabsorptionen

sker kun ved bestemte energier—farver—i

spektret, hvilket vi beskriver som et absorpti-

onsbånd. Dette kan ligge i det røde område af

spektret for et blåt farvestof, i det blå område

for et gult stof osv. Et absorptionsbånd i en del

af spektret giver farvestoffet dette områdes

komplementærfarve. Lysemission sker kun

i specielle farvestoffer med en unik fotofy-

sik. Processen, hvor lys udsendes, kaldes

fluorescens, der ligesom lysabsorptionen

for hvert farvestof kun sker i en enkelt del af

spektret—i et emissionsbånd. Hvis emissions-

båndet ligger i det grønne område af spektret

lyser farvestoffet grønt. De grundlæggende

fysiske processer, der beskriver lysabsorption

og lysemission i farvestoffer, blev beskrevet af

Einstein. Farvestoffernes struktur og hvilket

område af spektret, de vekselvirker med, kan

beskrives kvantemekanisk. Så når vi laver

farvestoffer til en bestemt anvendelse eller

prøver at forstå, hvorfor et givent farvestof

har overraskende fotofysiske egenskaber,

arbejder vi i rummet mellem Einstein og

kvantemekanikken. Vi arbejder med alle de

andre processer, der kan ske i et farvestof i en

kompleks opløsning.

Nogle farvestoffer lader os se verden, mens

fluorescerende farvestoffer gør det muligt at

indfarve enkelte komponenter i de biologiske

kemiske fabrikker, så vi kan måle og begynde

at forstå dem. Farvestoffer til biomedicinsk

forskning har en stor del af æren for den

viden, vi har i dag. En del af mit arbejde foku-

serer på at lave nye farvestoffer til indfarvning

af de biologiske komponenter, der er vigtige

i forhold til at svare på relevante biologiske

spørgsmål eller som er vigtige i diagnostik.

Den kemi, som jeg er ekspert i, egner sig i

særdeleshed til at farve de sukkerstoffer,

der dekorerer overfladen af vores celler. Jeg

arbejder i bunden af det periodiske system,

hvor trivalente lanthanid-ioner dels har en rig

supramolekylær kemi, dels udsender lys i en

serie af emissionsbånd fremfor bare at have

et. Ved at bruge lanthanid-ioner kan vi lave

farvestoffer, der udsender en hel stregkode af

lys, en stregkode rig på information om kemi-

ske og strukturelle parametre. Samtidig kan

vi, ved at udnytte lanthanid-ionernes mange

muligheder for intermolekylære vekselvirk-

ninger, designe farvestoffer, der binder sig til

bestemte biologiske strukturer. De farvestof-

fer, vi udvikler, er til målinger på enkelte celler

og disse målinger foregår i et mikroskop. Men

da almindelige mikroskopiteknikker er lavet

til at virke med almindelige farvestoffer, er vi

også i fuld gang med at designe nye mikrosko-

piteknikker, der udnytter lanthanid-ionernes

unikke fotofysiske egenskaber.

Lige nu arbejder jeg på at lave optiske senso-

rer til den bioteknologiske industri. En optisk

sensor er en målemetode, der bruger lys

og kemi til at bestemme fysiske og kemiske

parametre, i dette tilfælde surhedsgrad (pH).

I en optisk sensor sender et hardware system

Celler hvor bestemte glycaner

i den ekstracellulære matrix

er indfarvet med kontraststof-

fer baseret på de sjældne

jordarter.

y (µm)

x (µm)

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

sensor

materiale

vand

mikrostruktur

polymer

0.040 mm

farvestof

4 mm

40 mm

typisk blåt lys ind på en sensorplet. Farve-

stoffer i pletten sender ved lyspåvirkningen

fluorescens ud i et spektrum af farver, der

af hardwaren med en kalibreringskurve kan

oversættes til en pH-værdi. Vores arbejde

med optiske sensorer startede, da jeg sam-

men med min gode kollega, Professor Bo W.

Laursen, arbejdede med en klasse af særligt

robuste fluorescerende farvestoffer. Farve-

stoffer, der i modsætning til de fleste andre,

ikke blegner—går i stykker—når de udsættes

for lys. En dag blev vi stillet til opgave at lave

en sensorplet, der kunne bestemme pH. Her

er det vigtigt at bemærke, at et farvestof alene

ikke kan bruges i en sensorplet. Det skal

bindes i et materiale, der skal udvikles mat-

chende hardware og laves kalibreringskurver,

før en ny måleteknologi er klar til brug. Derfor

fik vi, i første omgang, ikke løst hele proble-

matikken.

Det er nemmere med farvestofferne til biome-

dicinsk forskning, hvor anvendelserne sker på

kommercielle apparater, selvom vi også her

arbejder uden for rammerne. De fleste andre

anvendelser af farvestoffer kræver special-

bygget udstyr. Bl.a. derfor fik vi ikke lavet en

optisk sensor, men vores nysgerrighed var

blevet vakt. Så mens opgavestilleren mistede

interessen, fortsatte vi ufortrødent. Vi udvik-

lede nye farvestoffer, der informerer om pH og

en helt ny porøs polymer. Farvestofdesignet

lå naturligt i forlængelse af vores tidligere

forskning i robuste farvestoffer. Vi udviklede

et nyt responsivt motiv, baseret på en phenol-

phenolat ligevægt fremfor protonisering af

aminer. Vi satte motivet på et af vores robuste

farvestoffer og havde farvestoffet til vores

optiske sensor. Den store udfordring viste sig

dog at være bærematerialet, der skulle huse

farvestofferne. Der var ingen god løsning til

at sikre, at farvestofferne blev i den optiske

sensorplet, men den fandt vi. Først satte vi

en monomer på de i forvejen komplicerede

farvestoffer, så de dermed blev en del af poly-

meren i stedet for at skulle bindes i polyme-

ren. Derefter udviklede vi en kompleks blan-

dingspolymer bestående af flere forskellige

materialer. Ved at variere sammensætningen

og polymeriseringsbetingelserne lykkedes

det os at udvikle en porøs nanokomposit, der

indeholder tre forskellige monomerer og tre

forskellige farvestoffer. Ved brug af sol-gel-

teknologi fik vi således lavet en syntetisk na-

nosvamp, der både holder på farvestofferne

og lader opløsningen cirkulere i materialet så

de kemiske parametre er de samme i sensor-

pletten, som i den tilstødende opløsning. Både

farvestoffer og polymer er patentbeskyttet.

Derfor er jeg nu er i gang med næste trin, der

er nyt for mig på flere måder.

Vi har taget vores grundvidenskabelige farve-

stofforskning og udviklet en ny teknologi. En

teknologi vi nu er ved at udvikle til et produkt.

Det var et lille skridt mod direkte anvendt

forskning, men et stort skridt væk fra den

vante dagligdag på universitetet. Den videre

udvikling sker nemlig nu i en virksomhed,

hvor de sidste skridt fra kemisk grundforsk-

ning til produkt tages og den store opgave

med hardwareudvikling håndteres. Vi har

netop modtaget de første hardware-systemer,

og i løbet af det næste år vil målemetoden

forhåbentlig blive testet hos Novozymes. Så

inden længe skal vores grundforskning på

arbejde i den bioteknologiske industri.

Der var lang vej fra vores

forskning i molekylære

farvestoffer (0,000004 mm)

til de sensorpletter (4 mm),

der er kernen i vores nye

målemetode. Farvestof-

ferne er bundet i en nyudviklet

polymer, der deponeres som

en opløsning på en mikro-

struktureret overflade. Efter

en kompleks hærdningspro-

cedure ligger målematerialet

som en nanokomposit, klar til

at måle. For at målemateria-

let, der aflæses ved brug af

lys, kan bruges i omgivelser

med skiftende belysning, har

vi været nødt til at udvikle to

porøse men farvede coatings.

Et hvidt og et sort lag, der kan

lægges på målematerialet

uden at ødelægge de unikke

egenskaber.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Erkendelsesteoretikere og kognitive psykologer

er begyndt at samarbejde om at studere lægfolks

tilskrivninger af viden. Dette interdisciplinære

felt er vigtigt, fordi fejlkilderne i vores intuitive

antagelser, om hvem der ved hvad, tjener

centrale sociale funktioner.

HVEM

VED

HVAD?

MIKKEL GERKEN

LEKTOR I FILOSOFI, SYDDANSK UNIVERSITET

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

FOTO: MIKKEL GERKEN

Empiriske undersøgelser indikerer, at vi

tidligt i livet tilegner os termen ’viden’, og

at vi bliver ved med at bruge den flittigt. I

dagligdags snak er der mange måder, hvorpå

vi vurderer hinanden

epistemisk

– altså fra et

erkendelsesmæssigt perspektiv. Men livet

igennem er

videnstilskrivelser

helt centrale. En

videnstilskrivelse er en ytring af formen ’S ved

p’.

For eksempel: ’Sally ved, at der er øl på

bordet’.

Videnstilskrivelser tjener vigtige sociale funk-

tioner. Vi foretrækker at lytte til, samarbejde

med, og stemme på dem, der ”ved, hvad de

snakker om.” Så når vi siger, at en person ved

noget, udgør det en social blåstempling. Mod-

sat udgør det en underminering af en person,

når vi hævder, at hun ikke ved det, som hun

formoder eller siger.

Givet videnstilskrivelsers rolle i sociale

fællesskaber er det vigtigt at forstå fejlkil-

derne i vores intuitive vurderinger om viden.

Psykologer har i mange år studeret fejlkilder

for tilskrivning af formodninger, ønsker og

intentioner. Til sammenligning har videnstil-

skrivninger fået relativt lidt opmærksomhed.

Men i de seneste år er empirisk orienterede

erkendelsesteoretikere og erkendelses-

teoretisk orienterede psykologer begyndt at

grundlægge et interdisciplinært studie af,

hvad man på engelsk kalder

folk epistemology

– lægfolks tilskrivninger af viden, rationalitet,

begrundelse etc.

EN EMPIRISK UNDERSØGELSE AF KONTRAST

EFFEKTER FOR VIDENSTILSKRIVELSER.

Et studie kan illustrere arbejdsdelingen

mellem empiriske og filosofiske studier.

Deltagerne i studiet læste en lille historie

om et rubintyveri, hvor detektiven, Mary, har

stærk evidens for, at Peter er tyven, men

ingen evidens for, hvad han stjal. Halvdelen af

deltagerne blev bedt om at vurdere følgende

videnstilskrivelse:

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

FOTO: MIKKEL GERKEN

Mary ved, at Peter, snare end nogen anden,

stjal rubinerne.

Den anden halvdel vurderede denne videnstil-

skrivelse:

Mary ved, at rubiner, snarere end noget

andet, blev stjålet af Peter

Deltagerne var, med stor statistisk signifikans,

mere tilbøjelige til at være enige i (A) end i (B).

Studiet er repliceret nok gange til, at det er

rimeligt at antage, at det afspejler et robust

mønster i dagligdags videnstilskrivelser. Men

hvordan skal vi forstå dette resultat?

ET PAR FILOSOFISKE ARGUMENTER.

En respons på det beskrevne mønster af

videnstilskrivelser er at udarbejde en teori

om viden, som er konsistent med det. Denne

tilgang er populær blandt filosoffer. Men jeg

argumenterer for en mere kritisk tilgang til

de empiriske data. Den kan illustreres ved

følgende (let forsimplede) argument:

Præmis 1:

Mary ved, at Peter, snarere en nogen an-

den, stjal rubinerne, kun hvis Mary ved, at

Peter stjal rubinerne.

Præmis 2:

Mary ved, at Peter stjal rubinerne, kun hvis

Mary ved, at der blev stjålet rubiner.

Præmis 3:

Mary ved ikke, at der blev stjålet rubiner.

Konklusion:

Mary ved ikke, at Peter, snarere en nogen

anden, stjal rubinerne.

Argumentet er logisk gyldigt og præmisserne

eksemplificerer plausible erkendelsesteo-

retiske principper. Men, som Groucho Marx

sagde, hvis du ikke kan lide mine principper,

så har jeg andre. For eksempel udgør princip-

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

pet, at viden forudsætter formodning, basis

for et andet argument for samme konklusion

Præmis 1:

Mary ved, at Peter, snarere en nogen

anden, stjal rubinerne, kun hvis Mary har

tyverirelaterede formodninger om rubiner.

Præmis 2:

Mary har ingen tyverirelaterede formod-

ninger om rubiner.

Konklusion:

Mary ved ikke, at Peter, snarere en nogen

anden, stjal rubinerne.

Konklusionen af de to argumenter er, at (A)

er falsk. Men denne konklusion er i modstrid

med den empirisk påviste kontrasteffekt.

Således kan filosofiske argumenter diagno-

sticere robuste fejlkilder – altså bias – i vores

intuitive videnstilskrivelser. Men arbejdet med

at identificere de relevante bias er interdisci-

plinært. Vi bør kun postulere en bias, hvis det

er foreneligt med vores empiriske forstå-

else af vores erkendelse og støttet af mere

specifik evidens. På den anden side illustrerer

argumenterne ovenfor, at filosofisk refleksion

kan være nødvendig, for at fortolke empiriske

data. Så de kognitive videnskaber og filosofi

behøver hinanden.

VIDENSTILSKRIVELSER

OG SOCIAL RETFÆRDIGHED.

Et andet mønster af intuitive videnstilskrivel-

ser kan illustrere vigtigheden af at forstå dem.

Den empiriske evidens er her mere tvetydig,

men nogle studier indikerer, at vi er mindre

tilbøjelige til at tilskrive en person viden om

noget, der er meget vigtigt for hende. Antag at

det er uvæsentligt for Samson, om der er et

jobopslag i FN, men at det er helt afgørende

for Sally, fordi det er hendes eneste jobmu-

lighed. Antag nu, at både Samson og Sally

hører fra en ven, at der er et jobopslag i FN.

De nævnte studier indikerer, at vi er mere

tilbøjelige til at antage, at Samson ved, at der

er et jobopslag i FN, end vi er til at antage, at

Sally ved det.

Mange filosoffer mener, at såfremt et sådant

mønster for videnstilskrivelser er robust, så

skal vores teori om viden være konsistent med

dem. I modsætning hertil argumenterer jeg

igen for, at de skyldes systematiske fejlkilder.

Jeg vil ikke gennemgå mine argumenter her,

men en central anke er, at det virker skørt at

sige til Sally: ”Jeg ansætter dig i et godt job

i Røde Kors. Derfor ved du nu, at der er et

jobopslag i FN.” Men hvis videnstilskrivelsers

sandhed faktisk afhang af praktiske faktorer

ville et sådant udsagn ikke være skørt, men

sandt.

Hvorfor er det vigtigt at forstå fejlkilderne i

vores intuitive videnstilskrivelser? Det er det

bl.a. fordi vores generelle vurderinger af hin-

anden afhænger af vores vurderinger af, hvem

der ved hvad. Derfor kan bias i videnstilskriv-

ninger have uheldige sociale konsekvenser. En

given sag eller beslutning er ofte vigtigere for

de socialt marginaliserede. Så hvis vi er min-

dre tilbøjelige til at antage, at Sally ved noget,

der er vigtigt for hende, så kan hun risikere, at

folk antager, at hun ikke ved noget, som hun

faktisk godt ved. Mere generelt: Socialt ud-

satte kan risikere ikke at få kredit for vide det,

som de ved. Det er hvad filosoffen Miranda

Fricker kalder

’epistemisk uretfærdighed’,

det har vidtrækkende sociale konsekvenser.

For at vi kan få gjort kål på epistemisk uret-

færdighed, må vi kortlægge de systematiske

fejlkilder i vores intuitive videnstilskrivninger.

Studiet af

folk epistemology

er først for alvor

ved at tage fart, og en række empiriske

spørgsmål er stadig vidt åbne. I hvilket om-

fang er epistemiske bias associeret med køn

eller race? Hvor robuste er de? Hvad er deres

sociale konsekvenser? De empiriske undersø-

gelser rejser imidlertid grundlagsspørgsmål,

som bør adresseres med redskaber fra den

filosofiske værktøjskasse: Logik, begrebslige

distinktioner, teoretiske og metodologiske

principper etc. Mit mest markante bidrag til

både konkrete undersøgelser og det metodo-

logiske grundlag for dette interdisciplinære

felt er lige sendt i trykken i form af en bog

(On

Folk Epistemology. How we think and talk about

knowledge. Oxford University Press 2017).

Vi foretrækker at lytte til, samarbejde

med, og stemme på dem, der ”ved,

hvad de snakker om.”

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

I et udstillingskatalog fra Moesgaard Museum

og Århus Universitetsforlag om

De dødes liv

(2014), kan man læse det finurlige udsagn, at

”de levende dør, men de døde lever videre”.

Udsagnet alluderer til det forhold, at dødes

sociale liv i stigende grad er blevet et tema inden

for sociologi, antropologi og tanatologi (læren

om død), fordi det står klart, at de døde ikke

ophører med at spille en rolle i sociale relationer,

bare fordi de er døde.

TIL MIDDAG

HOS DE DØDE

ANNE KATRINE DE

HEMMER GUDME

PROFESSOR MSO. VED AFDELING FOR BIBELSK EKSEGESE, DET TEOLOGISKE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET

De døde bliver ved med at være socialt rele-

vante og nærværende i de levendes hverdag,

og vi, de levende, interagerer med de døde,

vi taler med dem, husker på dem, og regner

dem med i vores verden. De levende skaber et

nærvær ud af fraværet ved at besøge de dødes

sted, typisk repræsenteret ved en grav, og

ved at udvælge genstande med relation til de

døde, som de kan mindes ved.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

FOTO: PCSA ARCHIVES

En banket-scene fra

Priscillas katakomber i

Rom fra det 3. årh. e.v.t.

TIL MIDDAG HOS DE DØDE

De dødes sociale liv er en realitet i Danmark

i dag, og det var det i høj grad også i middel-

havsområdet i oldtiden, hvor de fleste men-

nesker fulgte kulturelt indlejrede former for

omgang med de døde. Udover selve gravlæg-

gelsen var der tradition for, at man jævnligt

aflagde de døde et besøg. Det kunne være

sammen med venner og familie for at indtage

et måltid på begravelsespladsen, og det kunne

være for at efterlade gaver og små beske-

der hos de døde i selve gravkammeret. I den

græsk-romerske kultur var de sociale sam-

menkomster med de døde sat i system. Her

var der adskillige årlige festdage, hvor hele

familien pakkede picnickurven, og drog afsted

for at tilbringe dagen på begravelsespladsen

eller ved katakomberne. I de første århundre-

der e.v.t. havde mange af de romerske grave

deciderede udekøkkener med en grill til at

lave mad på, en brønd til at hente frisk vand og

bænke, så man kunne ligge standsmæssigt til

bords. På begravelsespladsen på Isola Sacra,

der ligger syd for Rom, kan man finde talrige

eksempler på husformede gravmonumenter

med madlavningsinstallationer og opholds-

møbler af forskellig art. En af gravene har på

facaden et relief, der forestiller gravens ejer,

den døde, der breder armene ud til velkomst,

og inviterer sine gæster indenfor.

TIL MINDE OM AELIA SECUNDULA

Det nye Testamente har desværre kun ganske

lidt at berette om tidlig kristen begravel-

sespraksis, men arkæologien hjælper, og

arkæologisk materiale og inskriptioner peger

på, at de kristne i vid udstrækning gjorde

som deres ’hedenske’ og jødiske naboer i det

romerske imperium, og at de besøgte de døde

med jævne mellemrum, og spiste sammen

med dem. Fra det 3. årh. synes der desuden

at være en stærk forbindelse mellem den

almindelige dødekult og martyrkulten, der

voksede sig stærkere og stærkere. Det kan af

og til være vanskeligt at identificere specifikt

kristne arkæologiske levn i det 1. og 2. årh.,

de tre grupper, kristne, jøder og ’hedenske’

romere, har efterladt sig så ens bygninger og

grave, at det oftest ikke kan lade sig gøre at

skelne, men i løbet af det 3. årh. hjælper det

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

lidt på det, simpelthen fordi der er mere ma-

teriale, flere inskriptioner og flere relieffer og

vægmalerier. Fra slutningen af det 3. årh. har

vi en i denne sammenhæng vældig interes-

sant inskription på en formodentlig kristen

gravsten fra Satafis i Nordafrika:

Til minde om Aelia Secundula:

Vi har alle allerede spenderet meget, som det

sig hør og bør, på begravelsen, men derudover

har vi besluttet at bygge en spisesal af sten,

hvor Moder Secundula hviler, hvori vi kan

genkalde os de mange vidunderlige ting, hun

gjorde, alt imens brødene, bægrene, puderne

er stillet frem, så de kan mildne den skarpe

smerte, der fortærer vore hjerter…. Statulenia

Julia gjorde dette.

Aelia Secundulas efterladte besøgte hendes

grav fra tid til anden, og spiste der i en spise-

sal, som de havde ladet bygge til netop det for-

mål. På den måde spillede Aelia Secundula en

rolle i sin families liv, selvom hun var død, og

hendes grav blev et sted, hvor de kunne mødes

og mindes og spise og drikke og glædes ved

hinandens selskab – og Aelia Secundulas.

GRAVEN SOM KOMMUNIKATIVT RUM

Det er på baggrund af sådanne praksisser,

at det giver mening at tale om graven som et

kommunikativt rum. Graven er ikke bare en

beholder, den er heller ikke kun et monument

til minde om den afdøde, den er et sted, man

Isola Sacra begravelses-

pladsen i Lazio regionen syd

for Rom.

går hen for at opsøge og interagere med de

døde, den er et sted, hvor sociale interaktioner

mellem de levende og døde bliver ved med at

finde sted. I mit aktuelle forskningsprojekt un-

dersøger jeg de tidlige kristnes brug af graven

som kommunikativt rum med særlig interesse

for tegn på rituel forandring eller kontinuitet

i forhold til den omgivende græsk-romerske

og jødiske kultur. Indtil videre peger det meste

materiale på kontinuitet. De første kristne

gjorde præcis ligesom alle andre, når det

gjaldt de døde, og det blev de ved med i lang

tid – måske helt op i det 5. og 6. årh..

HVAD KAN VI SÅ LÆRE AF DET?

Hvad betyder det, at vi i de første århundreder

efter vor tidsregning ikke ser nogen distinkt

kristen, jødisk eller ’hedensk’ måde at be-

handle de døde på? Jeg vil mene, at det fortæl-

ler os, at gravlæggelser og dødsritualer ikke

var betinget af religiøst tilhørsforhold i denne

periode, men at de dødes liv snarere hørte til

familiens domæne, og at det derfor var stort

set ens for alle, hvad enten de identificerede

sig som kristne, jøder eller hedninger. Det er

interessant, når man tænker på, at vi netop i

denne periode ser en stigende grad af opstan-

delsestro inden for jødedommen og kristen-

dommen. Det kunne altså tyde på, at familiens

fortsatte sociale bånd til de afdøde har meget

lidt eller slet ingen ting at gøre med disses

religiøse tilhørsforhold og opstandelsestro.

Det giver os også en indikation af, at religiøs

identitet i senantikken formodentlig har været

langt mere flydende, end den moderne forsk-

ning giver indtryk af, når vi netop har så travlt

med at kategorisere de mennesker, vi stude-

rer, som enten kristne, jøder eller hedninger.

Det er ikke sikkert, at datidens mennesker har

oplevet de kategorier som helt så veldefine-

rede og afgrænsede. De første generationer

af kristnes dødsritualer bekræfter endnu

engang, at oldtidens verden var præcis lige

så kompleks og indviklet, som vores verden

er det i dag, og at menneskers adfærd var

betinget af et syndigt rod af sociale, religiøse,

praktiske og pragmatiske interesser.

FOTO: MASSIMOP

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

Stof i universet vejer noget. Men elementar-

partiklerne fødes masseløse, så hvad er massens

oprindelse? Når det kendte stof kun udgør

en lille del af massen i Universet, hvad består

universet da af? Og er naturen overhovedet

naturlig?

MASSENS

OPRINDELSE

OG NATURENS

NATURLIGHED

MADS TOUDAL FRANDSEN

LEKTOR, CP3-ORIGINS, INSTITUT FOR FYSIK, KEMI OG FARMACI, SYDDANSK UNIVERSITET

Partikelfysikken udvikler bla. modeller til at

besvare de helt grundlæggende spørgsmål

for vores eksistens. Og eksperimenter er nu

blevet i stand til at teste modellerne.

Det er en hverdagsoplevelse, at stof vejer

noget. Badevægten viser for meget og nogen

gange for lidt, men den vidner trofast om,

at det stof, vi er gjort af, vejer noget. Det har

masse.

Længe før badevægten vidner vores mælke-

vej om, at stof vejer noget. Den og alle andre

galakser er blevet til ved at diffuse skyer af

gas er trukket tættere og tættere sammen af

tyngdekraften i løbet af universets udvikling.

Under lup forekommer universet med dets

hobe af galakser af stjerner og planeter med

planter at være et simpelt system. Mestendels

består det af hydrogen, dvs. elektroner og

protoner, som har vist sig at bestå af

quarker.

Det er det. Altså: Tager man to quarker og

noget lim (gluonerne), limer dem sammen

til det, vi kalder protoner (og neutroner) og

så binder elektroner i baner rundt om med

Ørsteds elektromagnetisme (fotoner) og lader

der gå noget tid, hvor tyngdekraften får lov at

virke og så…universet! I hvert fald den del, der

er synlig i vores teleskoper. Men ikke blot på

badevægten, også på elementarpartikelniveau

volder massen kvaler.

For det første udgøres det meste stof i

universet, ca. 80%, af

mørkt stof,

der ikke

udsender lys. Det kan ikke observeres direkte

i teleskoper, men indirekte når det ’trækker’ i

synligt stof vha. tyngdekraften. Fra de samme

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

FOTO: CERN

observationer konstaterer vi, at mørkt stof

med stor sandsynlighed ikke består af de

velkendte elementarpartikler. Opskriften

ovenfor med quarker, gluoner og elektroner

giver altså kun den lysende del af universet,

vi har observeret med teleskoper. Der er en

anderledes dunkel underverden af nye ele-

mentarpartikler, vi skal afdække.

For det andet kræver vores matematiske

beskrivelse af naturen, dvs. Gauge kvante-

feltteori, at elementarpartiklerne er mas-

seløse. En elementarpartikel er defineret ved

et antal ladninger, eller kvantetal, der afgør,

hvordan den vekselvirker med andre partikler

via naturkræfterne. Elektrisk ladning er én

slags ladning, der afgør, hvordan partiklerne

mærker den elektromagnetiske kraft. Elek-

tronen har elektrisk ladning -1, neutrinoen

har ladning 0 og positronen +1 med passende

enheder. Så en elektron og en positron til-

trækkes af den elektromagnetiske kraft, mens

to elektroner frastødes.

Masse er den ’ladning’, der afgør, hvordan

partiklerne oplever tyngdekraften. I modsæt-

ning til elektrisk ladning er massen af de par-

tikler, der har masse (fotonen er masseløs),

opstået i løbet af universets udvikling.

Det er

Higgs Mekanismen,

der gjorde (nogle af)

partiklerne massive. Efterhånden som uni-

verset blev koldere og koldere indtraf Higgs

mekanismen, der minder om en faseovergang

i universet – analogt til faseovergange kendt

fra hverdagen, som når vand fryser til is. In-

den da var alle elementarpartikler masseløse,

men efter Higgs mekanismen indtraf, ca. en

milliardtedel af et sekund efter Big Bang, blev

(nogle af) partiklerne massive.

Higgs mekanismen blev foreslået allerede i

begyndelsen af 60’erne af bl.a. Peter Higgs,

men det er først nu, at fysikken bag Higgs

mekanismen kan testes eksperimentelt ved

Large Hadron Collider (LHC) på CERN. LHC

genskaber, i en vis forstand, betingelserne da

Higgs mekanismen indtraf i det tidlige univers.

Mekanismen, og den underliggende fysik, kan

på den måde studeres direkte i laboratoriet.

Og den 4. juli 2012 kunne LHC annoncere, at

en ny partikel var fundet. Higgs mekanismen

kræver nemlig ny bagvedliggende fysik udover

de – før juli 2012 - kendte naturkræfter og

elementarpartikler. Spørgsmålet er, hvilken

ny fysik. Dvs. hvad er massens oprindelse?

Den simpleste model for Higgs mekanismen,

kræver blot én ny partikel, Higgs partiklen.

Den model foreslog Peter Higgs selv. Den nye

Et udsnit af ATLAS

detektoren. En af de kæmpe

partikeldetektorer, der

benyttes ved CERN til at

rekonstruere spor fra de

partikler, der produceres i

proton-proton kollisionerne

ved Large Hadron Collider,

CERN.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

FORSKNING / ÅRSSKRIFT 2016

partikel, man opdagede i 2012 ved LHC, og som

senere er blevet studeret nøjere, stemmer

overens med den partikel Peter Higgs foreslog

– men kun inden for de stadig betragtelige

måleusikkerheder. Det er altså endnu ikke

eksperimentelt etableret, at den opdagede

(Higgs) partikel er Peter Higgs’ partikel!

teoretisk

grund til at være skeptisk overfor

Higgs partiklen, men ikke Higgs mekanismen,

er, at det er en meget speciel partikel. Den er

unaturlig!

I partikelfysikken kan (u)naturlighed define-

res præcist. En måde at anskueligøre det på

er et tankeeksperiment: I en varm gas farer

gasmolekyler rundt mellem hinanden med høj

hastighed og støder hele tiden ind i hinanden.

Hvis vi nu lægger ét andet molekyle i fuld-

stændig hvile ned i gassen, vil der lynhurtigt

være gasmolekyler, der kolliderer med det

nye molekyle og banker det op til samme ha-

stighed som alle de andre molekyler i gassen.

Det vil være ekstremt usandsynligt at finde

molekylet i hvile efter bare ganske kort tid.

På elementarpartikelniveau er der hele tiden

kvantefluktuationer.

Hvis en partikel får masse

via Higgs mekanismen vil kvantefluktuatio-

nerne forsøge at skubbe massen op til den

højest mulige masse systemet kan tillade

-- på samme måde som gasmolekylerne i ek-

semplet ovenfor skubbede molekylet i hvile op

til den samme hastighed som alle andre – den

højeste hastighed i systemet.

Problemet er, at den højest mulige masse i

systemet af elementarpartikler ligger langt

over de masser, vi rent faktisk har målt for

elementarpartiklerne, inkl. den nye Higgs

(-lignende) partikel. De observerede mas-

ser er umiddelbart meget usandsynlige eller

unaturlige.

Den

naturlige

løsning er, at en dybereliggende

struktur

forklarer problemet. I partikelfysik-

ken har sådanne strukturer eller

symmetrier

gang på gang vist sig ved nærmere eftersyn

(på endnu mindre længdeskalaer) når naturen

fremstod unaturlig. På elementarpartikelni-

veau, kan visse symmetrier skærme partikler-

nes masse fra

kvantefluktuationerne,

og for alle

de kendte partikler har man opdaget sådanne

symmetrier i teorien. Peter Higgs’ partikel vil

være den første elementarpartikel - hvis det

altså er den, der er blevet opdaget ved LHC

– der ikke er skærmet af en sådan symmetri.

Dermed vil (vores model af) naturen være una-

turlig. Med mindre det viser sig, at partiklen

ved LHC faktisk er en del af en dybere struktur.

Det er den struktur, vi søger at afdække.

Når vi konstruerer elementarpartikelmodel-

ler med strukturer, der kan forklare Higgs

mekanismen

naturligt,

så forudsiger model-

lerne flere nye partikler. Nogle af de partikler

har vist sig at have de rette egenskaber til at

udgøre mørkt stof.

Det er derfor vores håb, at vi med den samme

model kan forklare, hvordan elementarpar-

tiklernes masse opstod og hvad hovedbe-

standdelen af massen i universet, det mørke

stof, faktisk består af. Sådan en model vil så -

endnu engang - afsløre naturen som naturlig.

Alternativt vil eksistensen af Peter Higgs

partikel være en stærk indikation af at naturen

er unaturlig.

Fordelingen af masse-energi

i universet. Det lysende stof,

’Ordinary Matter’, udgør kun

en brøkdel af den samlede

masse-energi i universet. Der

findes ca. 5 gange så meget

mørkt stof, ’Dark Matter’, hvis

beskaffenhed på partikel-

niveau endnu er ukendt. En

endnu større komponent af

mørk energi ’Dark Energy’.

26.8%

DARK MATTER

4.9%

ORDINARY MATTER

68.3%

DARK ENERGY

Et eksempel på en observeret

proton-proton kollision ved

LHC i ATLAS detektoren. Der

er bla. blevet produceret en

tung partikel, der herefter er

henfaldet til 4 muoner, der

er fløjet gennem detektoren

(indikeret ved de 4 røde spor

med samme udgangspunkt).

Præcist som forventet af en

Higgs partikel.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

AKTIVIT

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

ÅRSSKRIFT 2016

TETER

Det Unge Akademi arbejder inden for

tre kerneområder: Forskningspolitik,

forskningsformidling og tværvidenskabeligt

samarbejde. Det er inden for disse områder, vi

mener, at Det Unge Akademi kan gøre en forskel.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

FORSKNINGS-

FORMIDLING

NYE MEDLEMMER,

NYE INITIATIVER

Formidlingsudvalget har i 2016 sagt velkom-

men til seks nye medlemmer fra en bred vifte

af forskningsområder: Andreas Bandak fra

komparative kulturstudier, biofysiker Liselotte

Jauffred, teologen Anne Katrine de Hemmer

Gudme, Thomas Just Sørensen fra kemi, po-

pulationsgenetikeren Ida Moltke og kemikeren

Nina Lock. De nye medlemmer supplerer de

siddende: Ala Trusina fra biofysik, biotekno-

logen Hussam Nour-Eldin, Rikke Kjærgaard,

der arbejder med datavisualisering, matema-

tiker Elisenda Feliu og Eline Lorenzen der er

evolutionsbiolog.

De nye medlemmer af formidlingsudvalget

har allerede bragt flere nye initiativer til

bords, som vi glæder os til at fortsætte arbej-

det med i 2017.

FORSKNINGSFORMIDLING I HØJSÆDET

For at øge fokus på vigtigheden af, at være

god til at formidle sin forskning bredt, og

for at engagere yngre forskere uden for Det

Unge Akademi, vil formidlingsudvalget i det

kommende år arbejde på en serie webfore-

drag, hvor de bedste, yngre danske forskere

formidler deres resultater. I samme ramme

vil formidlingsudvalget undersøge interessen

for en formidlingskonkurrence, hvor stude-

rende fra ungdomsuddannelserne indsender

korte videopræsentationer baseret på eget

projektarbejde. Planen er, at DUA laver en

serie af korte instruktionsfilm, der beskriver

alt fra, hvordan data skal præsenteres til

do’s

and

don’ts

i videnskabsformidling. De bedste

indslag præmieres, mens alle indslag, som le-

ver op til DUAs retningslinjer, vil blive samlet

på en hjemmeside.

BEDRE BRED VIDENSKABSFORMIDLING

– SPOTLYS PÅ SAMARBEJDET

MELLEM VIDENSKABS-FORMIDLERE,

-JOURNALISTER, -MÆND OG -KVINDER.

Hvordan faciliterer vi processen fra forsk-

ningsresultat til videnskabsindslag i de natio-

nale medier? Forskere, fonde og universiteter

forsøger at få alle de gode og vigtige forsk-

ningsresultater gjort synlige i mediebilledet,

samtidig kæmper medier og journalister med

at skabe kvalitetsindhold under et øget økono-

misk pres. En anden udfordring er, at viden-

skabsformidling som sådan er forsvundet fra

public service. Derfor vil DUA i det kommende

år arbejde på at samle alle interessenter på et

én-dags seminar, der behandler dette emne.

Formidlingsudvalget vil samle et repræsen-

tativt udsnit af danske videnskabsjournalister,

for at klarlægge både forskerens og viden-

skabsjournalistens rolle i formidlingspro-

cessen. På seminaret vil vi arbejde med tre

problematikker:

1. Faglighed frem for nytteværdi, spørgsmå-

let ”hvad kan det bruges til?” bør aldrig

stilles.

2. Kvalitetssikring frem for click-bait,

videnskab er vigtig, men yderst sjældent

sensationel.

3. Fakta frem for agenda, videnskabsformid-

ling må ikke være agenda-baseret

Med dette seminar vil DUA arbejde mod en ny

konsensus i dansk videnskabsformidling.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

AKTIVITETER / ÅRSSKRIFT 2016

Formidling handler ikke bare om at dele viden.

Det handler om at vække noget; at få folk til at

flytte sig. Vi får fat i folk, hvor der er brug for

det, og arbejder målrettet, der hvor vi kan gøre en

forskel. Det Unge Akademi viser med relevante og

nyskabende formidlingsinitiativer, at vi er en vigtig

stemme i dansk forskningsformidling.

VIDENSKABS-

KLUBBEN 2016:

PRIMATOLOGI &

MIKROBER

En af Det Unge Akademis vigtigste opgaver er

at skabe positive rollemodeller, og inspirere

og motivere kommende generationer af dan-

ske forskere.

Med fortsat støtte fra Lundbeckfonden er det

tredje år, vi afholder Videnskabsklubben – et

videnskabeligt læringsinitiativ, der udspringer

fra Formidlingsudvalgets arbejde i DUA, og

som har til formål at fremme viden og forstå-

else af forskning og forskningens betydning

for samfundet. Vi er nået ud til rigtig mange

børn og unge, der sammen har haft stor glæde

af det mentor-netværk, de selv har været med

til at skabe gennem forløbet.

Videnskabsklubben bygger på et frivilligt

mentorsystem, hvor skoleelever gennem et

7 ugers forskningsprogram prøver kræfter

med forskning. Programmet er tilrettelagt

for 3.-5. klasse, som vi kalder ’miniforskere’.

De får en kittel og en laboratoriebog, og skal

gennem forløbet være forskere vejledt af

mentorer fra de højere folkeskoleklasser

samt fra gymnasiet. Gennem Videnskabsklub-

ben fungerer ledende forskere fra univer-

siteterne som mentorer for studerende på

universitetsuddannelserne og gymnasierne;

unge på universitetsuddannelserne og gym-

nasierne er seniormentorer for folkeskolens

ældste klassetrin. Endelig er eleverne i 7.-9.

klasse juniormentorer for miniforskerne på

FOTOS: VIDENSKABSKLUBBEN OG STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM, SAMT FOTOGRAF MATTHIAS NIELSEN

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

3.-5. klassetrin. På den måde tydeliggøres

opnåelige rollemodeller og karriereveje på

flere niveauer.

Efter succesrig gennemførelse af pilotpro-

jekter på tre skoler med i alt 60 deltagere i

København og Aarhus i efteråret 2014, samt

en endnu større satsning i 2015, hvor syv

skoler deltog med mere end 180 deltagere,

har vi i år haft alle skoler i Lyngby-Taarbæk

Kommune – inklusiv to gymnasier – med til

forløbet om Primatologi. Programmet er

blevet videreudviklet fra sidste års udgave

af forskere og formidlingsfolk fra Statens

Naturhistoriske Museum, der er blevet en af

vores fagligt stærkeste samarbejdspartnere.

Vi samarbejder i øjeblikket om udviklingen af

næste års program (2017) der skal handle om

Mikrober. Igen et program på højeste faglige

niveau og med mange kreative udfordringer

for miniforskerne og mentorerne.

Det har igen i år været utrolig givtigt at opleve

såvel miniforskernes som mentorernes

begejstring for videnskab, og lære dem om,

hvordan forskere arbejder. At se børn fra 4.

klasse indgå i engagerede samtaler omkring

”hvad god viden er” og ”hvordan kan man lære

alt det, du kan” har kun bekræftet os yderli-

gere i, at Videnskabsklubben er et vigtigt og

engagerende projekt. Vi planlægger at udvide

yderligere i de kommende år, engagere flere

kommuner, gymnasier, politikere, ambassadø-

rer, forskere, og mange flere, og håber fortsat

at kunne være med til at stimulere den yngre,

måske kommende generation af forskere.

Der skal lyde en stor tak til Lundbeckfonden

for uvurderlig støtte, til alle vores samar-

bejdspartnere, samt til vores kollegaer i Det

Unge Akademi for ukuelig opbakning. Fra

næste år bliver Videnskabsklubben ’voksen’

og flytter ud af Det Unge Akademi. Vi glæder

os til at gøre endnu mere for den næste gene-

ration af forskere.

FOTO: SØREN SVENDSEN

OVERVÆLDENDE

INTERESSE FOR

DUA’S ÅRLIGE

PH.D-NETVÆRKS-

SEMINAR.

Den 25. maj var Det Unge Akademi vært for

ph.d.-netværksseminaret “Overgangen fra

ph.d. til postdoc – karriereplanlægning, stra-

tegier eller tilfældigheder?”. Arrangementet

blev afholdt på

Interdisciplinary Nanoscience

Center

(INANO) på Aarhus Universitet og flere

end 100 ph.d. studerende fra hele landet

mødte op til oplæg og debat med fokus på

overgangen fra ph.d. til postdoc.

”Videnskabsklubben bygger på et frivilligt mentorsystem,

hvor skoleelever gennem et 7 ugers forskningsprogram

prøver kræfter med forskning.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

AKTIVITETER / ÅRSSKRIFT 2016

Formidlingsudvalget var

repræsenteret på Folkemødet

i Allinge i juni, hvor Lundbeck-

fonden satte forskningsfor-

midling i højsæde og havde

inviteret til oplæg om ’Big

Bang, det moderne menneske

og den teknologiske fremtid’,

for dem der havde brug for en

pause fra politik. Juniregnen

stod ned i stænger, og Røge-

riets Mødetelt var stuvet fyldt

med begejstrede tilhørere, da

tre forskere sammen skulle

formidle Big Bang og jordens

dannelse i solsystemet over

det første liv, og dets udvikling

frem til det moderne men-

neske og den videre rejse ud

i den teknologiske fremtid.

DUA medlem Eline Lorenzen

fik som mellemste led i kæden

til opgave at forklare de sidste

65 mio. års udviklingshistorie

frem til 1950 på 18 minutter.

Professor Peter Munk Christiansen, formand

for Det Frie Forskningsråd og Professor Søren

Keiding, formand for Det Frie Forskningsråd

for Teknologi og Produktion fokuserede i de-

res oplæg på prioriteringer og uddelingsprak-

sis i Det Frie Forskningsråd. Fysiker Maiken

Gustafsson talte om sin overgang fra ph.d. til

postdoc (Heidelberg) og videre til en karriere

i industrien. Prodekan for forskning på Arts,

Aarhus Universitet, Anne Marie Pahuus, gav

et indblik i mulighederne for at søge postdoc

uden for Danmark. Der var desuden oplæg fra

tre medlemmer af DUA blandt andet baseret

på personlige erfaringer med postdoc-ophold

i England og USA.

Det overordnede fokus for dagen var interna-

tionalisering på postdoc-niveau – et emne, der

er kommet yderligere i fokus efter Det Frie

Forskningsråd har lanceret internationalise-

ringspostdoc-stipendier. Der var i forlængelse

heraf en engageret debat omkring familie- og

kønsproblematikker forbundet med de inter-

nationaliseringskrav og -forventninger, der

gør sig gældende for postdoc-funding både i

forskningsrådene og blandt øvrige fondsydere.

Der var en god stemning på dagen, på trods af

at de aktuelle nedskæringer i forskningsmid-

lerne, der rammer hårdt på postdoc-karrie-

retrinet. DUA ser det som en vigtig opgave at

sætte fokus på denne problemstilling nu og i

de kommende år.

Det var fjerde gang DUA var vært for et

netværksseminar om overgangen fra ph.d. til

postdoc. Selvom vi i år havde udvidet til over

100 pladser måtte vi operere med en lang

venteliste. Den overvældende interesse vidner

om, at der er et stort behov for aktiviteter af

denne type og DUA planlægger et lignende ar-

rangement i foråret 2017 i København.

Museum i centrum af København. Konceptet

er spændende og inspirerende foredrag af le-

dende eksperter, og i pausen serveres et glas

vin, hvor publikum kan snakke med foredrags-

holderne i uformelle rammer.

Arrangementet, der løb af stablen under titlen

’Fremtidens Frontforskere’, blev udsolgt på

under 15 minutter - kortere tid end den sidste

Rolling Stones koncert i Danmark. Så det

lovede godt.

Vi havde seks talere på programmet, der

spændte vidt. Vi fik mulighed for at fortælle

om en lidet kendt, men hyppig, inflammato-

risk tarmsygdom (Tine Jess) og om stoffet

Fantasy/GHB, der både bruges i nattelivet

med fatale konsekvenser og er et godkendt

og nyttigt lægemiddel (DUA alumne Petrine

Wellendorff). Vi fortalte desuden om det

storstilede tværfaglige forskningsspil Science

at Home, der igennem involvering af 100.000

spillere sætter menneskets intuition op mod

computerens (Jacob Sherson) og om forskning

i planters indre transport- og kommunikati-

onssystemer (Hussam Nour-Eldin). Desuden

kom vi også omkring helt nye studier i mam-

muttens levevis (Eline Lorenzen) og hvordan

dyrelivets opståen på Jorden for godt en halv

milliard år siden har betydet, at planeten er

beboelig for os i dag (DUA alumne Tais Witt-

chen Dahl).

Det var en stor oplevelse at være inviteret ud

i samlet flok, som repræsentanter for DUA, til

et arrangement med 200 veloplagte publikum-

mer, der lyttede interesseret og begejstret

klappede sig gennem de seks foredrag, der

var en sand tour de force i, hvordan forskning

kan formidles bredt. Et gennemgående tema

for alle foredragene viste sig at være den

personlige rejse, som vi hver især har været

igennem for at nå, hvor vi er i dag.

Det var et privilegium at opleve DUA med-

lemmer i deres faglige kontekst, og se dem

indlevende formidle fakta, oplevelse og

entusiasme. Der var simpelthen en fantastisk

stemning hele aftenen igennem. Museets

arrangør, der med succes har bygget Vin &

Videnskab op over de sidste syv år, nævnte

efterfølgende at ’der er ikke blevet grinet så

meget blandt publikum længe’. Vi er blevet lo-

vet, at DUA kommer med på programmet igen

til næste efterår, hvor vi glæder os til at stille

med seks nye talere, der kan tage os med på

rejse i deres forskning.

DUA medlemmer og alumner

til Vin & Videnskab. Arrange-

mentet med titlen

’Fremtidens Frontforskere’,

blev udsolgt på

under 15 minutter.

DUA FORSKNINGS-

KAVALKADE I VIN

& VIDENSKAB

Den 16. november var Det Unge Akademi på

programmet til Vin & Videnskab, der er en

populærvidenskabelig foredragsrække ar-

rangeret af Statens Naturhistoriske Museum

på Københavns Universitet, som afholdes

i de stemningsfyldte rammer på Geologisk

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

FORSKNINGS-

POLITIK

Det Unge Akademis Forsknings-

politiske Udvalg er den del af Det

Unge Akademi, der beskæftiger sig

med de politiske og økonomiske

rammer og problemstillinger, som

har indflydelse på yngre forskeres

virke i Danmark.

I udvalget foregår en stadig diskussion af de

omstændigheder og vilkår, som unge for-

skere er underlagt på de danske universiteter

og læreanstalter samt mulighederne for

opbygning af den uddannelse, rekruttering

og fastholdelse af yngre forskere, som udgør

grundpillen for fremtidig forskning i Dan-

mark. Vi arbejder med andre ord med tiltag,

der forbedrer og sikrer den ypperste kvalitet

i både forskning og undervisning.

Mens de forskningspolitiske bølger nåede

nye højder i 2015 med fyringsrunder og

økonomiske omstruktureringer, hvor DUA

spillede en aktiv rolle i medierne, har 2016

vist sig mindre omtumlet. Der har modsat

tidligere år været længere mellem Det Unge

Akademis mediebidrag, der nuancerer de

forskningspolitiske tiltag med indspark fra

den virkelighed yngre forskere står i. Det be-

tyder dog ikke, at DUA har været mindre aktiv

på den forskningspolitiske scene. DUA har

blot fokuseret mere på at blive hørt i nogle

af de politiske processer og strømninger, der

angår vigtigheden af at styrke forskningen og

de yngre forskeres rolle i fremtidens forsk-

ning og undervisning.

Den tidligere uddannelses- og forsknings-

minister, Esben Lunde Larsen (V), er blevet

udskiftet med Ulla Tørnæs (V) [og senere

med Søren Pind (V)], og vi har haft fornøjel-

sen af, at mødes med Ulla Tørnæs og belyse

nogle af de udfordringer, der vedrører yngre

forskere i særdeleshed. Ministeren oplyste

om nogle af de udfordringer og politiske

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

AKTIVITETER / ÅRSSKRIFT 2016

I økonomiske nedgangstider er løsningen

ikke at skære ned...men at investere i

forskning og uddannelse.

tiltag, der ligger i fremtiden, herunder at hun

har taget Taskforcen for Kvinder i Forsknings

anbefaling frem igen, for gennem et ”Baro-

meter” at sikre, at kvindelige forskere fortsat

kan have en fremtrædende rolle i frembrin-

gelsen og formidlingen af ny viden. Samtidig

fik DUA også mulighed for at diskutere nogle

af de kerneudfordringer, vi står overfor i lyset

af de seneste års reformer. Et emne er bevil-

lingsstrukturen, som gennemgås nedenfor,

men ligeledes det stigende fokus på match-

making mellem forskningen, uddannelsen

og aftagerne i kraft af STÅ-indtægter og di-

mensionering. Særligt på humaniora, kan det

have gevaldig indflydelse på bevarelsen af

kundskab inden for kulturelt vigtige områder.

Det var ikke kun Esben Lunde Larsen, der

blev udskiftet. Ligeledes blev departements-

chefen Uffe Toudal Pedersen, som DUA

mødte i 2015, udskiftet med Agnete Gersing.

Rådet har holdt et meget konstruktivt møde

med den nye departementschef og DUA vil

fremover velvilligt bidrage med perspektiver

på nogle af de fremtidige problemstillinger

inden for forsknings- og uddannelsespoli-

tik, hvad end det omhandler elite-begrebet,

måling af forskningens gennemslagskraft,

eller fremtidige tiltag i forhold til uddannelse

af nye forskere.

Ministeren var ikke den eneste politiker

på besøg i DUA. Formanden (eller rettere

forkvinden) for Folketingets Forskningspo-

litiske Udvalg, Christine Antorini, fortalte

om det politiske system, den viden og det

syn på forskning, der kan opstå i et system,

hvor ordførerposter skifter hurtigt, og den

længere tidshorisont, der ofte kendetegner

forskning ikke på samme måde følges med

Formanden for Folketingets

Uddannelses- og Forsknings-

udvalg, Christine Antorini,

mødtes med Det Unge Aka-

demi. Sammen kan vi blive

klogere på hinandens arbejde

og udfordringer.

FOTO: DET UNGE AKADEMI

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

det politiske system. At navigere i det system

kræver, særligt i disse tider, at der er syn for,

hvorledes regionale interesser spiller ind på

forsknings- og bevillingspolitikken.

Fordelingen af midler var også et centralt

tema i mødet med rektor for CBS, Per

Holten-Andersen, der havde brugt anseelig

tid og kræfter på at gennemskue finansie-

ringssystemet. Meget tyder nemlig på, at

finansieringsmodellen for universiteter er

uhyre kompliceret at forstå, selv for den

øverste ledelse på et universitet. Tilbage står

dog for Per Holten-Andersen, som for mange

andre af de personer DUAs forskningspo-

litiske udvalg har mødt gennem årene, at i

økonomiske nedgangstider er løsningen ikke

at skære ned, som såvel den forrige som den

nuværende regering i reelle tal har gjort,

men at investere sig ud af det.

Slutteligt havde DUA et informativt møde

med en ny aktør på universitetsområdet

nemlig Claus Juhl, partner i konsulenthuset

Struensee & Co., om hvordan universiteterne

ser ud, når de anskues gennem tal. Struen-

see & Co. har stået bag en konsulentrapport

for RUC og for Det Humanistiske Fakultet

på Københavns Universitet, og har således

placeret sig som en central spiller i udform-

ningen af råd til, hvorledes det fremtidige

universitet ser ud. Fortolkningen af tal og

prioriteringen af, hvad der tæller, kan som

altid diskuteres, og det blev det. Alle gik

dog fra mødet med en fornyet forståelse af,

hvorledes universiteterne hænger sammen

– fra penge brugt pr. STÅ over lokalebrug, til

timeforbrug på eksamener i forhold til un-

dervisning – og den rolle tal spiller i struktu-

reringen af ledelsestiltag på universiteterne.

VÆGT PÅ BEVIL-

LINGER OG PH.D.

UDDANNELSE

De seneste år har DUA haft fokus på en

uddelingspolitik for forskningsmidler, hvor

man giver færre, men større, bevillinger til

forskning, både den erkendelsesmæssige

og den anvendelsesorienterede. 2016 bød på

både positive tegn og negative udviklinger for

mulighederne for yngre forskere. Meget posi-

tivt står Carlsbergfondets satsning på bevil-

linger til yngre lektorer i den svære overgang

mellem at være projektansat med post doc.

midler, til fastansættelse som lektor og kon-

kurrence med de mere etablerede professo-

rer om midler til etablering af forskergrupper.

Vi kan ikke hævde, at det er DUAs sejr, selvom

vi længe har efterlyst et mere nuanceret bevil-

lingssystem, men blot anerkende, at de pri-

vate fonde har fået øjnene op for vigtigheden

af, at støtten ikke centreres i få store bevil-

linger eller små enkeltprojektbevillinger, men

breder sig ud og rammer forskellige niveauer

i forskningskarriererne. Denne erkendelse

håber vi breder sig til de andre offentlige og

private fonde, da der stadig ikke foreligger

nogen entydig videnskabelig evidens for, at

større bevillinger nødvendigvis giver bedre

forskning. Faktisk så er der meget, der tyder

på, at det kunne forholde sig omvendt, og det

er derfor relevant fortsat at rejse spørgsmålet

om ikke udviklingen hen mod en bredere palet

af bevillinger er den mest hensigtsmæssig for

dansk forskning som helhed.

DUA er også i 2016 begyndt at involvere sig i

debatten om ph.d. uddannelsens rolle, såvel

som administrative belastning, på universi-

teterne. Konkret i forholdet til ph.d. uddan-

nelsens indhold er der med bekendtgørelsen

fra 2013 opstået, hvad vi anser for uhensigts-

mæssigheder. Det gør, at forskningstiden

for den ph.d. studerende – som med rette

er tænkt at være kernen i en forskeruddan-

nelse – kompromitteres, ikke mindst i forhold

til forskningstiden i de lande, vi normalt

sammenligner os med. Pligtarbejdet er i den

nye bekendtgørelse fjernet, således at ph.d.-

forløbet er 180 ECTS (3 år) med forskning

og uddannelse på fuld tid. DUA er blevet

opmærksomme på, at den ændring endnu ikke

er effektueret ved alle universiteter. Samtidig

stiller DUA sig kritisk overfor om det halve år,

der er afsat til kurser i den nuværende ph.d.

Universiteterne er nødt til at rekruttere

bredt og åbent for at sikre, at de bedste

talenter kommer i spil.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

AKTIVITETER / ÅRSSKRIFT 2016

Tine Jess i debat om den

skæve rekruttering og fast-

holdelse af talenter i dansk

forskning med bl.a. Ulla Tør-

næs på Folkemødet 2016.

FOTO: MERCURI URVAL

uddannelse bør være en obligatorisk del, da

kvaliteten i kursusudbuddet, særligt inden for

de mindre felter, sjældent er på højde med det

niveau, der er at finde i den forskning, ph.d.-

kandidaterne bedriver. Desuden er der i DUA

bekymringer for, hvorvidt de ph.d.-skoler, som

er oprettet på mange universiteter, er blevet

til besvær på nogle punkter. I den administra-

tive proces har nogle ph.d.-skoler efterhån-

den udviklet sig til at administrere efter en

‘excel-ark’ model, som blot påminder forskere

og studerende, at forskellige tidsfrister for

evalueringer, afleveringsfrister, nedsættelse

af bedømmelse overholdes. Tidsrammerne

er i nogle tilfælde nedsat af rent administra-

tive enheder, og det kan være svært at se, om

forskerne/ de studerende er blevet spurgt til

processen. Det kan bekymre, om der effektivt

er sket en afkobling af uddannelsen og dens

administration nogle steder. I dele af det ad-

ministrative system foregår der en evaluering

af ph.d.-satsningen, i forhold til antal og kva-

litet, og DUA arbejder på at få vores mening

med i denne proces.

Tørnæs, rektor for CBS Per Holten-Ander-

sen, prorektor for Københavns Universitet

Lykke Friis, samt Head of Diversity i Nordea

Marianne Egelund Siig. På Ledelsesscenen

havde CBS og Mercuri Urval nemlig beslut-

tet at stille skarpt på køn. Debatten var en

naturlig opfølgning på det ministerielle task

force arbejde, som Det Unge Akademi tidligere

har været involveret i, der omhandlede den

skæve rekruttering og fastholdelse af talenter

i dansk forskning. Et af hovedbudskaberne

er, at universiteterne er nødt til at rekruttere

bredt og åbent for at sikre, at de bedste talen-

ter kommer i spil. Vi risikerer ikke at kunne

drive forskning i verdensklasse, hvis 25% af

adjunkt-, lektor- og professorstillinger ikke

slås op, men gives til lokale kandidater, og hvis

en stor del af de resterende stillinger slås så

smalt op, at der ikke er mere end én ansø-

ger. Samlet set har vort fokus på dette emne

bidraget til en række konkrete fremadrettede

tiltag fra ministeriets og universiteternes side,

iværksat i efteråret 2016.

2016 tegnede således endnu et år, hvor DUA

markerede sig i den forskningspolitiske debat.

Meget tyder på, at de kommende år ikke bliver

mindre interessante, når STÅ-systemet, ph.d.-

uddannelse og mange andre aspekter af hver-

dagen på universiteterne bliver forhandlet.

FOLKEMØDET 2016

Under titlen ”Gør brug af den fulde talent-

masse” var Det Unge Akademi, repræsenteret

ved Tine Jess, inviteret til Folkemødet 2016 på

Bornholm for at debattere med [daværende]

uddannelses- og forskningsminister Ulla

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

SAMARBEJDE &

TVÆRFAGLIGHED

Samarbejdsudvalget har i årets løb

stået bag en række initiativer med

fokus på tværvidenskabelighed

og på forskningens rolle i forhold

til nogle af de store udfordringer,

verden står overfor, de såkaldte

grand challenges.

Én af målsætningerne har været at skabe

rum for at stille og arbejde med de store

spørgsmål i forskningsverdenen. Denne am-

bition har konkret dannet afsæt for en række

arrangementer.

MENNESKE OG

TEKNOLOGI -

TEMAMØDE MED

VIDENSKABER-

NES SELSKAB

Samarbejdsudvalget var i februar medar-

rangør af årets temamøde i Videnskabernes

Selskab med deltagelse af medlemmerne

fra Det Unge Akademi og Videnskabernes

Selskab. Emnet for den tværvidenskabelige

temaaften var “Teknologi og Menneske”. Med

oplæg fra forskningsprofessor i antropologi,

Bjarne Grønnow og professor i kemi, Karl

Anker Jørgensen fra Videnskabernes Selskab

samt lektor i fysik, Jacob Sherson, og lektor

i idehistorie Casper Andersen fra Det Unge

Akademi var der – helt i samarbejdsudvalgets

ånd - lagt op til en tværfaglig diskussion af

aktuelle spørgsmål om relationerne mellem

menneske og teknologi:

Hvilke potentialer er der i at tænke tværviden-

skabeligt om menneske og teknologi? Hvor er

de frugtbare berøringsflader mellem natur-

videnskabelige, samfundsvidenskabelige og

humanistiske perspektiver? Hvilke udfordrin-

ger – også moralske og etiske - giver det, når

teknologi og teknologiforskning adresserer

globale udfordringer? Hvordan forholder vi os

til teknologiens skyggesider? Er der forsk-

ningsemner, vi ikke skal røre ved?

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

AKTIVITETER / ÅRSSKRIFT 2016

GÆSTEFOREDRAG

OG GRIFFORE-

DRAG

En af samarbejdsudvalgets fineste opgaver er

at fokusere på ideer og initiativer, som styrker

og optimerer udbyttet af det tværfaglige sam-

arbejde blandt Akademiets medlemmer. Dette

foregår både ved at arrangere foredrag med

eksterne talere og med medlemmerne selv.

I årets løb har vi blandt andet haft besøg af

professor i jura og forskningsleder ved Raoul

Wallenberg Institute i Lund, Thomas Gammel-

toft-Hansen, som sammen med DUAs egen

lektor i globale studier, Sune Haugbølle gav sit

perspektiv på flygtningekrisen og krigen i Sy-

rien. Senere på året gæstede også fysiker og

politiker Preben Wilhjelm Det Unge Akademi

med et veloplagt oplæg om “En fysikers syn

på økonomiske modeller.”

Oplæg med DUA medlemmer – Grifforedra-

gene - er efterhånden en veletableret tradition

i Akademiet. Til Grifforedraget fortæller et

af DUAs medlemmer i et kort format om sin

egen forskning. Foredraget skal fagligt finde

den rette balance mellem på den ene side at

være populært, fordi medlemmerne spænder

så fagligt vidt, og på den anden side skal der

være plads til metodiske refleksioner på et

højere plan end til et almindeligt populærvi-

denskabeligt foredrag. I 2016 er formatet på

Grifforedraget strammet op, for at sikre den

ønskede balance. Foredragsholderen skal så-

ledes på 10 minutter svare på tre spørgsmål:

Hvad brænder du for at vide i din

forskning?

Hvilken metode bruger du?

Hvad er en (faglig) udfordring i din

forskning?

Efterfølgende drøftes oplægget i små grupper

hvorefter medlemmerne har mulighed for at

stille spørgsmål til oplægsholderen, noget de i

den grad benytter sig af. I løbet af 2016 har føl-

gende grifforedrag været på programmet:

Michael Bang Petersen:

”Indvandring og immunitet”

Birgitte Rahbek Kornum:

”Immunsystemet og hjernen”

Kristine Niss:

”Glas og tid”

FOTOS: DET UNGE AKADEMI

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

FORSKNING FOR

FREMTIDEN

- FREMTIDENS

FORSKNING

Hvert år i november afholder Det Unge Aka-

demi et to-dages seminar. I år havde samar-

bejdsudvalget arrangeret oplæg og paneldebat

omkring emnet: Forskning for fremtiden –

fremtidens forskning. Professor ved Datalo-

gisk Institut, Københavns Universitet, Anders

Søgaard (DUA alumne), forskningschef ved

Dansk Erhverv, Mette Fjord og professor ved

DPU, Lars-Henrik Schmidt gav deres bud på

fremtidens udfordringer i dansk forskning. Af-

sættet for diskussionen var de nye Sustainable

Development Goals fra FN, der for første gang

på højeste FN-niveau understreger behovet for

øget videnskabelig forskning som en forud-

sætning for at skabe bæredygtig udvikling.

Fra FN understreges det som altafgørende, at

medlemsstaterne styrker deres forsknings-

mæssige kapacitet i forhold til at adressere

udviklingsmålene og de globale udfordringer.

På den baggrund stillede vi vores oplægshol-

dere åbningsspørgsmålene:

Hvad er diagnosen?

Med andre ord, hvad er de største sam-

fundsproblemer, vi skal løse i fremtiden?

Og hvad er løsningen?

Med andre ord, hvordan kan forskning og

uddannelse i Danmark bidrage til at løse

disse største problemer i fremtiden?

De tre veloplagte gæster tog fat på de store

spørgsmål i oplæg og paneldebat med DUAs

medlemmer. En række temaer kom i spil. Et

spørgsmål, der gik på tværs af oplæggene,

var forholdet mellem de traditionelle hoved-

områder nu og i fremtidens forskning. Der

var generelt en opfordring til et opgør med

faglige siloopdelinger af forskningen. De store

globale udfordringer – blandt andet knyttet til

resource- og miljøproblematikker – kræver

forskningsbaseret viden om menneske, sam-

fund og natur og dermed også forskning på

tværs af de videnskabelige hovedområder. Et

andet centralt emne for diskussion var behovet

for at balancere det forhold, at forskningen

skal være problemorienteret mod løsningen

af globale presserende udfordringer samtidigt

med, at der i en uforudsigelig fremtid også er

behov for forskningskapacitet, der sættes os i

stand til at adressere udfordringer, der endnu

er ukendte. Oplæg og paneldebat omhand-

lede også de indeværende forandringer i

danske forsknings-og uddannelsesverden på

universitetsniveau. Blandt andet spørgsmålet

om, hvordan man sikrer et match mellem ud-

dannelse- og arbejdsmarked samt en kritisk

diskussion af de risici, der er forbundet med at

knytte uddannelses- og forskningspolitik for

snævert til beskæftigelsespolitik. Da tiden var

gået, var spørgerækken lang. Det er et emne,

der ligger DUAs medlemmer stærkt på sinde,

og derfor også et tema samarbejdsudvalget vil

have fokus på i det kommende år.

Eftermiddagen på seminaret havde fokus på

DUA medlemmernes egen forskning, under

temaet “Skalaer i vores forskning”. Alle viden-

skaber arbejder med bestemte opdelinger af

tid og rum, når de måler, når de analyserer, og

når de sætter begreber på verden. Men de er

ikke tilfældige eller uskyldige. De er udtryk for

historiske erkendelser, opdagelser og kampe

i disciplinen, hvor nogle har tabt og andre

vundet slaget om skalaer. Temaet med skalaer

tog udgangspunkt i skalaer i tid og rum og

blev indledt med oplæg ved antropolog Steffen

Dalsgaard og fysiker Kristine Niss. Derefter

blev DUA-medlemmerne inddelt i fagligt he-

terogene trepersoners grupper, som diskute-

rede en række spørgsmål som for eksempel

”Hvad er de mindste og største længdeskalaer

og tidskalaer, der er relevante i dit felt?” og ”I

hvor høj grad er det dine metoder, der fastsæt-

ter de skalaer, du kan undersøge?” (”versus

hvor meget er det modsat, du har valgt metode

for at fokusere på en bestemt skala?”). Efter en

kort opsamling blev spørgsmålene diskuteret

videre i fagligt homogene grupper. Program-

met gav en livlig diskussion og DUAs medlem-

mer fik et helt nyt blik på hinandens forskning

og forhåbentligt også på deres egen. Det er

en ambition for samarbejdsudvalget at skabe

situationer, hvor DUAs medlemmer kan ud-

veksle viden og erfaringer, som virkelig drager

nytte af vores rolle som faglige eksperter på

en række vidt forskellige områder. Derfor vil

samarbejdsudvalget arbejde videre med denne

type aktiviteter i den kommende sæson.

Hvad er diagnosen?

Og hvad er løsningen?

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

AKTIVITETER / ÅRSSKRIFT 2016

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Det Unge Akademi ser det fortsat

som en vigtig prioritet af have et

godt samarbejde med de unge

akademier i andre europæiske

lande. Desuden er de indledende

øvelser taget til et tættere forhold

til vores nordiske søsterakademier

i Sverige og Norge.

Det polske unge akademi var vært for ar-

rangementet og fra DUA deltog Bjørn Panyella

Pedersen og Casper Andersen. På mødet,

som strakte sig over to dage, blev der tid til at

diskutere:

• Tidlig-karriere forskningsstøtte - nationalt

og på EU niveau.

• Udveksling af erfaringer og succeshistorier

i forbindelse med formidlingsinitiativer.

• De unge akademiers rolle i forbindelse

med flygtningekrisen og integration af

forskere på flugt.

• Opbygning af en kommunikationsplatform

med henblik på at styrke kommunikation

og koordinering mellem de unge akade-

mier omkring fællesinteresser.

• Samarbejde mellem forskere og udøvende

kunstnere inden for rammerne af de unge

akademier.

NORDISK SAMARBEJDE

Det Unge Akademi har sammen med Sveriges

Unga Akademi bidraget med erfaringer og

råd i forbindelse med oprettelsen af et ungt

akademi i Norge i 2015.

Den 23.-24 november afholdt de svenske og

norske unge akademier et fællesmøde i Oslo.

Udover en større medlemsskare fra de to

akademier deltog en repræsentant fra DUA,

Birgitte Kornum samt en repræsentant fra

Finland, hvor man planlægger at oprette et

ungt akademi.

Ved mødet drøftedes blandt andet mulige

nordiske samarbejder, særligt på den forsk-

ningspolitiske arena. Mere konkret diskuteres

de forskellige akademiers holdninger til og

indsatser på ligestillingsområdet, hvor DUA

med Tine Jess’ deltagelse i task forcen for

flere kvinder i forskning blev fremhævet.

Sveriges Unga Akademi arbejder på at plan-

lægge et fællesmøde for samtlige medlem-

mer af de nordiske unge akademier om to år.

Planen er, at det skal være en tilbagevendende

begivenhed.

EUROPEAN YOUNG ACADEMIES

WORKSHOP 2016

Siden 2014 har der årligt været afholdt et

fællesmøde for europæiske unge akademier.

Således også i år, hvor repræsentanter fra syv

nationale akademier samt fra den uafhængige

organisation European Young Academy mød-

tes den 17.-18. november i Krakow til diskus-

sion og erfaringsudveksling.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

MEDLE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

ÅRSSKRIFT 2016

EMMER

Det Unge Akademi består af 34 yngre, danske

forskere fra forskellige videnskabsgrene.

Medlemmerne er alle markante profiler med

stærke internationale erfaringer og interessante

syn på forskning og samfund.

Her fortæller de kort om deres forskning.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Antropolog

Andreas Bandak

“I mit arbejde har jeg argumenteret for, at

eksempler - mere end at stabilisere en

særlig måde at se ting på - sætter verden i

bevægelse.”

ANDREAS BANDAK

ADJUNKT VED INSTITUT

FOR TVÆRKULTURELLE

OG REGIONALE

STUDIER, KØBENHAVNS

UNIVERSITET

Teolog Anne Katrine

de Hemmer Gudme

”Det er nødvendigt, at vi er parate til

at gentænke og udfordre den tidligere

bibelforsknings af og til konfessionelt

betingede antagelser og dogmer.”

FAGOMRÅDE

Komparative kulturstudier

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Teologi, Det Gamle Testamente

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Min forskning fokuserer på kristendom som

en levet religion. Særligt har jeg været optaget

af kristendom på steder, hvor den ikke er en

majoritetsreligion.

Jeg er specialiseret i etnografiske studier af

kristendom, hvor jeg især har fokuseret på de

måder, hvorpå religiøs praksis udfolder sig i

den ellers relativt sekulære stat i Syrien før

krigen.

Teoretisk har jeg været optaget af at udforske

eksemplets magt ud fra spørgsmål så som:

Hvordan bruges eksempler til at understøtte

bredere påstande? Hvad vil det sige at følge et

eksempel? Hvad er et godt eksempel? Eller for

den sags skyld, hvad er et dårligt? Det interes-

sante ved eksempler er, at deres status både

debatteres akademisk, men så sandelig også er

et lokalt anliggende.

I de senere år er der indenfor især antropologi

opblomstret et fokus på moral og etik, men her

er eksemplet som kategori stadig underbelyst.

Eksemplets magt har forbigået en særskilt

kulturteoretisk opmærksomhed, hvorfor jeg

har været optaget af at arbejde med, hvad både

filosofi, politisk teori og teologi har at tilbyde

den etnografiske udforskning, og hvad denne

dernæst vil kunne bidrage med til den tværvi-

denskabelige samtale.

ANNE KATRINE DE

HEMMER GUDME

PROFESSOR MSO.

VED AFDELING FOR

BIBELSK EKSEGESE, DET

TEOLOGISKE FAKULTET,

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

Mit forskningsfelt er religionshistorie, nærmere

bestemt religion og ritualer i middelhavsområ-

det i det første årtusinde f.v.t., og min indgang

til religionshistorien er oftest Det Gamle Te-

stamente, som jeg har specialiseret mig i. Det

Gamle Testamente blev skrevet på hebraisk i

Palæstina for ca. 2500 år siden, og de gammel-

testamentlige tekster er solidt forankret i den

nærorientalske oldtidskultur.

Jeg er særligt interesseret i religiøse ritualer og

i ritualiserede sociale praksisser, såsom mål-

tider og gæstfrihed, og jeg forsøger at afdække

de værdier, hierarkier og verdensbilleder,

som teksterne indeholder. Det gør jeg ved at

sammenligne dem med andre nærorientalske

tekster fra samme periode, men også ved at

inddrage oplysninger fra arkæologi og historie

og ved at anvende metoder udviklet inden for

litteraturvidenskab, sociologi, antropologi m.m.

Da jeg er særligt interesseret i ritualer, arbej-

der jeg ofte med at tilpasse moderne ritualteori,

der er baseret på feltarbejde og iagttagelser af

udførte ritualer, så den egner sig til at belyse

ritualtekster fra oldtiden.

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

MEDLEMMER / ÅRSSKRIFT 2016

Molekylærbiolog

Henrik Dimke

“Ved at tilegne sig en general forståelse

af de mekanismer, der regulerer nyrens

funktion, kan man potentielt bidrage til

identifikationen af nye angrebspunkter at

udvikle lægemidler imod.”

Populationsgenetiker

Ida Moltke

“En af udfordringerne i min forskning er at

sørge for, at mine forskningsresultater ender

et sted, hvor de har potentiale til at blive

til gavn - enten direkte eller via yderligere

forskning.”

IDA MOLTKE

ADJUNKT VED BIOLOGISK

INSTITUT, KØBENHAVNS

UNIVERSITET

FAGOMRÅDE

Fysiologi

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Populationsgenetik og statistisk genetik

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg beskæftiger mig med fysiologisk grund-

forskning. Groft sagt sigter jeg i min forskning

mod at forstå, hvordan nyren fungerer. Jeg har

i min nuværende forskning specielt fokus på at

forstå reguleringen af transporten af flere mi-

neraler i nyren, herunder kalcium, magnesium

og fosfat. Derudover, fokuserer min forskning

på nyrens små blodkar, med henblik på at

forstå deres vigtighed for at opretholde nyre-

funktionen, og hvordan de påvirkes i forskellige

tilstande, der giver anledning til nyresygdom.

Meget er kendt omkring udviklingen af kronisk

nyresygdom og de patologiske ændringer, som

følger, men mange af de molekylære meka-

nismer er ikke fuldstændigt klarlagt, herunder

dem i blodkarrene.

Det overordnede perspektiv for mit forsknings-

felt er, at man potentielt kan bidrage til iden-

tifikationen af nye angrebspunkter at udvikle

lægemidler imod. Dette kan gøres ved at tilegne

sig en general forståelse af de mekanismer, der

regulerer nyrens funktion og ændres under syg-

dom. Sådanne fund kan lede til identifikationen

af nye proteiner eller molekylære mekanismer,

der spiller centrale roller i de sygdomsfrem-

mende processer.

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

Kort fortalt består min forskning i at udvikle

og bruge statistiske metoder og computerpro-

grammer til at analysere DNA. Formålet med

analyserne spænder ret vidt: fra at finde gene-

tiske årsager til type 2 diabetes, over at blive

klogere på hvordan verden er blevet befolket,

til at finde ud af hvordan vi mennesker genetisk

har tilpasset os livet i ekstreme miljøer som for

eksempel Arktis. Med andre ord spænder min

forskning over flere forskellige forskningsfelter

inklusiv medicinsk genetik, historie og evoluti-

onsbiologi.

Et typisk resultat fra mine analyser inden for

medicinsk genetik er, at jeg finder en eller flere

DNA mutationer, der forårsager en bestemt

sygdom. De fund er interessante, men bliver

først rigtigt værdifulde, hvis de i sidste ende

fører til bedre forebyggelse eller behandling.

Blandt andet derfor samarbejder jeg næsten

altid med eksperter inden for de felter, min

forskning omhandler. For eksempel samarbej-

der jeg med læger, der er eksperter i type 2

diabetes, og som er med til at sørge for, at der

bliver fulgt op på mine analyseresultater om

type 2 diabetes, så de forhåbentlig en dag bliver

til gavn for patienter.

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

HENRIK DIMKE

LEKTOR VED INSTITUT

FOR MOLEKYLÆR MEDI-

CIN, SYDDANSK UNIVER-

SITET

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Biofysiker

Liselotte Jauffred

“Hvis celler i en petriskål skal lære os om det

tidlige fosters udvikling eller spredningen af

kræft, skal forskningen konstant udfordres

af den biologiske og medicinske virkelighed.

Vi skal derfor opsætte forsøg, som sikrer, at

vores mekaniske modeller er relevante.”

FAGOMRÅDE

Kemiker

Nina Lock

“Omdannelsen af de stabile molekyler er

udfordrende, og det er et felt med stor

konkurrence. Der skal tænkes ”ud af boksen”

for at løse problemet!”

LISELOTTE JAUFFRED

ADJUNKT VED NIELS

BOHR INSTITUTET,

KØBENHAVNS

UNIVERSITET

FAGOMRÅDE

Biofysik

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Kemi

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er fysiker og laver eksperimentel biofysik,

derfor anvender jeg de fysiske begreber og

teorier på det levende. Jeg leder efter generelle

egenskaber og mekanismer, som er fælles for

vidt forskellige systemer.

Jeg har stor erfaring med nanopartiklers

vekselvirkning med laserlys, men hvad der især

optager mig i disse år, er hvordan en celles

form hænger sammen med dens funktion, og

hvordan den bruges til at overlevere informati-

on. Min metode er en kombination af mikro-

skopi, optisk manipulation (med en fokuseret

laser), billedanalyse og beregninger. Hvis man

f.eks. betragter den enkelte celles

form-ering,

så skal formen sikre at den genetiske informa-

tion bliver korrekt viderebragt, celledeling efter

celledeling. Tilsvarende, for hele kolonier af

celler, kan symmetribrud i én celles form skabe

mønstre, der forplanter sig til hele kolonien.

Dermed sker en mekanisk overførsel af infor-

mation fra den enkelte celle til hele kolonien.

En lignende mekanisme kan ligge til grund for

højre-venstre asymmetrien i det tidlige foster.

Et andet eksempel, er kræftceller, der har én

form, når den sidder fast i tumorvæv og en an-

den uformelig form, når den migrerer gennem

raskt væv. På denne måde afspejler formen

funktionen og bærer information, som vi kan

bruge i udviklingen af nye behandlingsmetoder.

NINA LOCK

ADJUNKT VED

INTERDISCIPLINARY

NANOSCIENCE CENTER

(INANO), AARHUS

UNIVERSITET

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

Jeg er uddannet kemiker og arbejder med

fremstilling og karakterisering af materialer

med henblik på katalytiske anvendelser. Målet

med de katalytiske processer er aktivering

af små molekyler såsom H2O (vand) og CO2.

Hydrogen, der er et brændstof, kan produceres

ved spaltning af vand. Det kan bruges til strøm-

generering i brændselsceller med H2O som

eneste forbrændingsprodukt. Drivhusgassen

CO2 udledes bl.a. i forbindelse med afbrænding

af fossile brændstoffer. Som partner i grund-

forskningscenteret CADIAC (Carbon Dioxide Ac-

tivation Center) er formålet at omdanne CO2 til

værdifulde byggesten, der indgår i bl.a. medicin

eller polymerer.

Min tilgang til aktivering af de små molekyler

er katalyse, dvs. jeg udvikler katalysatorer, der

kan sænke den såkaldte aktiveringsenergi for

en kemisk reaktion. Jeg har særligt fokus på

materialer, der kan bruges til fotokatalytiske

processer, hvor sollys bruges til at drive de

kemiske reaktioner ved stuetemperatur. Helt

specifikt så udvikler jeg en type katalysatorer,

der består af en uorganisk såvel som en orga-

nisk komponent.

Idet min forskning fokuserer på udvikling af

energiteknologier alternativt til fossile brænd-

stoffer (hydrogenproduktion) og reduktion af

CO2 fra atmosfæren, er forskningen aktuel i

forhold til nogle af de udfordringer menneske-

heden står overfor i fremtiden.

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

MEDLEMMER / ÅRSSKRIFT 2016

Humanistisk IT-forsker

Peter Dalsgaard

“Vores viden om kreative processer er

begrænset, så der er rig mulighed for at

bidrage med nye indsigter og perspektiver,

og det er jo det, man stræber efter for som

forsker.”

Fysiker

Rasmus Bjørk

“Vi håber, at vores forskning kan bidrage

til nye energiteknologier, som meget mere

effektivt kan udnytte de begrænsede

energiressourcer, vi har til rådighed på

jorden.”

RASMUS BJØRK

SENIORFORSKER

VED INSTITUT FOR

ENERGIKONVERTERING

OG LAGRING, DTU

FAGOMRÅDE

Interaktionsdesign

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Fysik, energikonvertering

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg forsker i

interaktionsdesign,

dvs. udviklingen

af interaktive systemer og produkter. En rød

tråd gennem mit arbejde er anlægge et huma-

nistisk perspektiv på, hvordan man i udviklingen

af ny teknologi kan forstå og involvere de men-

nesker, der i sidste ende møder, bruger og le-

ver med den. Sagt med andre ord, hvordan kan

man udvikle IT, der giver mening for brugerne?

Inden for dette forskningsfelt fokuserer jeg især

på

digital kreativitet:

studiet af hvordan digitale

teknologier indgår i og påvirker kreative proces-

ser. Det er et felt, der fascinerer mig på flere

planer. Dels er det højaktuelt, fordi digitale tek-

nologier spiller en stadig større rolle i kreative

aktiviteter, både i vores arbejds- og fritidsliv.

Dels er det et felt, der trods dets aktualitet

stadig er relativt ubelyst. Det skyldes blandt

andet, at det befinder sig i krydsfeltet mel-

lem forskellige, mere veletablerede discipliner

såsom datalogi, psykologi og humaniora, og at

man først inden for de seneste år er begyndt

at undersøge, hvordan disse discipliner kan

bringes i samspil for at forstå og udvikle digital

kreativitet. En ting, der bliver stadig tydeligere

for mig, er hvordan de værktøjer, vi anvender,

ikke alene giver os nye handlemuligheder; de

er også med til at forme, hvordan vi tænker og

hvilke muligheder, vi ser for at gøre tingene

anderledes og bedre.

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

Min forskning handler om energikonverte-

ring, altså forskellige teknikker til at kunne

konvertere energi fra en form til en anden. Det

lyder meget abstrakt, men i virkeligheden er

det noget, vi alle er bekendt med. Når vi for

eksempel koger vand på komfuret, konverteres

elektricitet til varme, og dette er netop en form

for energikonvertering. Jeg arbejder primært

med to typer af energikonvertering. I den ene

type forsøger vi at omdanne spildvarme direkte

til elektricitet ved hjælp af nogle såkaldte

termoelektriske materialer, som har denne

særlige egenskab. Disse har været kendt i over

100 år og bruges blandt andet til at generere

strøm til NASAs Curiosity rover.

I min forskning forsøger jeg at lave mere ef-

fektive materialer og systemer, så en større

mængde varme kan omdannes til strøm. I

den anden type energikonvertering forsøger

vi at lave en ny og mere effektiv kølemaskine

baseret på permanente magneter og et såkaldt

magnetokalorisk materiale, der ændrer tem-

peratur, når det bliver udsat for et magnetfelt.

Min ekspertise er numeriske modellering – dvs.

computermodellering - af fysikken i begge

disse typer af systemer.

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

PETER DALSGAARD

LEKTOR VED INSTITUT

FOR KOMMUNIKATION

OG KULTUR, AARHUS

UNIVERSITET

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Kemiker

Thomas Just Sørensen

“Min største udfordring i mit daglige arbejde

er, at jeg er farveblind. En farveblind

farveforsker. Det er heldigvis et problem,

som jeg kan måle mig ud af.”

THOMAS JUST SØRENSEN

LEKTOR VED NANO-

SCIENCE CENTER &

KEMISK INSTITUT,

KØBENHAVNS

UNIVERSITET

FAGOMRÅDE

Kemi

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Jeg er farvestofkemiker. - Jeg arbejder med at

lave farvestoffer og på at forstå vekselvirknin-

gen mellem lys og materialer. Specielle farve-

stoffer kan sende lys ud under belysning - de

er fluorescerende. Lysudsendende farvestoffer

er en af hjørnestenene i moderne teknologi. De

er at finde i fladskærme, lyskilder, telekom-

munikationsudstyr og bliver brugt i medicinsk

forskning og til diagnostik. Jeg er ikke direkte

involveret i alle disse områder, men jeg laver

farvestoffer, der med fordel kan bruges her.

Jeg laver ”værktøjer”, som ingeniører og andre

forskere kan bruge til at gøre vores alle sam-

mens hverdag nemmere, eller til at gøre nye

opdagelser.

Når vi prøver at forstå, hvordan farvestofferne

virker, er den største udfordring at have styr

på, hvad der præcis sker i vores flasker på

molekylær skala. Vi skal være sikre på, at vi kun

måler på et enkelt farvestof. Vi kan ikke finde

sammenhængen mellem designet og funktio-

nen af et farvestof, hvis vi måler et signal, der

skyldes at der er to farvestoffer i flasken. Hvis vi

ser en grøn opløsning kan det skyldes et grønt

farvestof eller en blanding af et gult og et blåt

farvestof. Netop derfor er den største udfor-

dring i min forskning at have 100 % styr på,

hvad vi har i flasken.

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

MEDLEMMER / ÅRSSKRIFT 2016

Bioinformatiker

Tune H. Pers

“Dialogen på tværs af fagretningerne og

effektiv kommunikation udadtil er nødvendig

for at sikre både videnskabens fremtid og

samfundets sammenhængskraft.”

TUNE H. PERS

LEKTOR VED NN

CENTER FOR BASIC

METABOLIC RESEARCH,

KU OG SENIORFORSKER

VED STATENS

SERUM INSTITUT,

EPIDEMIOLOGISK

AFDELING

FAGOMRÅDE

Biologi, bioinformatik

HVAD ER DIT FORSKNINGSFELT – KORT BESKREVET?

Gennem mit ph.d.-studie og min tid som post-

doc har jeg udviklet en selvstændig forsknings-

linje indenfor data-drevne fremgangsmåder til

identificering af gener og biologiske processer,

der fører til svær overvægt og psykiatriske lidel-

ser. Jeg har benyttet metoden til blandt andet at

påvise, at svær overvægt skyldes deregulering

af central processer i hjernen, at identificere

specifikke gener, som påvirker menneskers

højde og til at klarlægge biologiske processer,

som har indflydelse på graden af uddannelse.

I 2015 modtog jeg et Lundbeck Fellowship til

opstart af en dansk forskningsgruppe med

fokus på at forstå, hvorfor psykofarmaka i nogle

personer fører til markant vægtforøgelse. I den

forbindelse er jeg ved at etablere en platform

til måling af ekspression i enkeltceller, hvilken

kombineret med de data-drevne analyseteknik-

ker har potentiale til at belyse hidtil ukendte

biologiske processer centrale i forståelsen af

sygdomsopståelse samt forløb. Om få år vil

vi stå overfor valget om det skal være tilladt

at slette eller indsætte baser i arvematerialet

som modvirker sygdom eller fører til bestemte

karaktertræk. Vi har brug for at diskutere

denne udvikling i tværvidenskabelige miljøer.

Vi genetikere har brug for at tale med filosoffer

og humanister, som stiller sig kritiske overfor

vores blinde eufori.

OPTAGET I DET UNGE AKADEMI I 2016

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Biofysiker Ala Trusina

LEKTOR VED NIELS BOHR INSTITUTTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg undersøger respons-netværk med en

kombination af teoretisk modellering og

eksperimentelle målinger. Vi kombinerer en

fysisk tilgang til analyse og modellering af

dynamiske systemer med ”real-time”-målinger

af stress-induceret dynamik af gen-expression

i levende celler. Det er forskning på grænsen

mellem systembiologi og komplekse syste-

mers fysik. Vi ønsker at forstå fællestræk ved

stress-systemerne, der dirigerer ”heat shock”,

”unfolded protein response”, proteasome-

stress fra amyloid-aggregering, jernmangel og

oxidativt stress.

Litterat Anders Engberg-Pedersen

LEKTOR VED INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER, SYDDANSK UNIVERSITET.

FORSKNINGSFELT:

Jeg er litterat og forsker bredt i litteratur- og

kulturhistorien fra ca. 1750 til i dag. I de senere

år har jeg beskæftiget mig med krig og med

forholdet mellem krig, epistemologi og æstetik.

I foråret udgav jeg en bog om tilfældets rolle i re-

præsentationen af Napoleonskrigene, og lige nu

undersøger jeg militariseringen af æstetikken.

Det drejer sig om, hvordan samarbejdet mellem

kulturindustrien, militærinstitutioner og den uni-

versitære forskningsverden har placeret æstetik

og fiktion i centrum af moderne krigsførelse.

Derudover interesserer jeg mig for takt-begrebet

og for litteraturens forhold til kartografien.

Humanbiolog Birgitte Rahbek Kornum

SENIORFORSKER VED RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP

FORSKNINGSFELT:

Jeg forsker i hjernens immunforsvar og hvor-

dan dette påvirker søvnen. Hjernens immun-

forsvar er meget omhyggeligt reguleret, så der

passes bedst muligt på hjernecellerne. Vi ved

alle sammen at vores søvnmønster ændres når

vi bliver syge, og normalt er dette en gavnlig

mekanisme, der bidrager til sygdomsbekæm-

pelsen. Desværre går det nogle gange galt så

hjernens immunsystem overaktiveres. Dette

kan medføre permanente ændringer i hjernens

søvnregulering med invaliderende søvnsyg-

domme til følge.

Strukturbiolog Bjørn Panyella Pedersen

ADJUNKT VED INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AARHUS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Min forskningsgruppe arbejder med at udrede

de molekylære mekanismer, der ligger bag

kolesterol- og sukkeroptag i kroppen fra et

strukturelt perspektiv. Vi ønsker at vide, hvordan

de proteiner, der katalyserer kolesterol- og suk-

keroptag, ser ud, og hvordan det påvirker deres

funktion. En forbedret forståelse af kolesterol-

samt sukkeroptag vil bidrage til en øget forstå-

else af fundamentale metabolistiske processer i

menneskekroppen. Vores arbejde sigter mod en

bedre forståelse af processerne bag en række

vigtige folkesygdomme såsom kardiovaskulære

sygdomme, kræft, diabetes og fedme.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

MEDLEMMER / ÅRSSKRIFT 2016

Idéhistoriker Casper Andersen

LEKTOR VED INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND (IDÉHISTORIE), AARHUS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg er idéhistoriker og forsker i videnskabernes

og teknologiens nyere historie og kultur. Jeg ar-

bejder især med relationerne mellem Europa og

Afrika, hvor jeg undersøger, hvordan videnska-

belige institutioner og en række nøgleteknologier

som skibsteknologier, jernbaner og internettet

har formet forbindelserne mellem kontinenterne

fra kolonitidens begyndelse til i dag. Formålet

med min idéhistoriske forskning er blandt andet

at kaste lys på, hvilke roller videnskab og tekno-

logi kan spille i fremtidens relationer mellem et

rigt, aldrende europæisk kontinent og et fattigt,

dynamisk afrikansk kontinent.

Historiker Casper Sylvest

LEKTOR VED INSTITUT FOR HISTORIE, SYDDANSK UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg interesserer mig for og forsker i de politi-

ske, sociale og kulturelle betydninger af ideer,

repræsentationer og teknologier i et historisk

perspektiv. I øjeblikket er jeg særligt optaget af

brintbombens udvikling og dens konsekvenser

for forståelsen af en lang række politiske og

sociale forhold, fx politisk autoritet, sikkerhed

og global politik. I de kommende år har jeg

planer om at arbejde med forskellige aspekter

af dansk atomkultur. I første omgang har jeg

kastet mig over et studie af det danske civilfor-

svar i et transnationalt perspektiv.

Biolog Eline Lorenzen

LEKTOR OG KURATOR FOR PATTEDYR, STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM, KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg bruger DNA til at forstå vilde dyrs evolution

og undersøger hvilke kræfter, der har skabt

- og igennem tiderne udryddet - verdens biolo-

giske mangfoldighed. Det er et tværdisciplinært

arbejde, der fusionerer genetik med geologi,

palæontologi, botanik, økologi og klima. Jeg

ønsker at forstå, hvordan tidligere tiders klima-

forandringer har påvirket verdens dyrearter og

den stigende betydning af menneskers aktivi-

teter igennem de sidste 50.000 år. En indsigt i

fortiden giver os et videnskabeligt grundlag for

bedre at kunne sige noget om, hvordan verdens

nulevende arter vil klare sig i fremtiden

Matematiker Elisenda Feliu

LEKTOR VED INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG, KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg er forsker i matematisk biologi. Det bety-

der, at jeg beskæftiger mig med matematiske

modeller, som bruges i biologi. Specifikt arbej-

der jeg med matematiske modeller inden for

molekylærbiologi, systembiologi og syntetisk

biologi. Jeg fokuserer på at udvikle ny mate-

matisk teori, som kan hjælpe med at adressere

nogle af de udfordringer, man står overfor

i molekylærbiologien. Mit arbejde foregår i

samarbejde med andre matematikere, og med

teoretiske og eksperimentelle biologer.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Molekylærbiolog Hussam Nour-Eldin

LEKTOR VED INSTITUT FOR PLANTE- OG MILJØVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET,

FORSKNINGSFELT:

Jeg forsker i at forstå de transportprocesser,

der muliggør kommunikation mellem forskellige

væv i planter. Identifikation og karakterisering af

transport-proteiner vil øge vores indsigt i en lang

række vigtige biologiske processer inkl. hormon-

medieret kommunikation. Paradoksalt nok in-

volverer det meste af vores arbejde ikke planter.

Når vi skal identificere transport-proteiner, har

vi brug for at studere dem i model-organismer,

som er gode til at lave de komplicerede trans-

portproteiner, og som tillader os at måle meget

små ændringer i koncentrationen af mulige

substrater på begge sider af en celle membran.

Kvantefysiker Jacob Friis Sherson

LEKTOR VED INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Centerleder for AU Ideas Center for Community

Driven Research (CODER). Jeg undersøger i mit

teoretiske og eksperimentelle arbejde kvantefy-

siske processer ved hjælp af ultrakolde atomer

med henblik på at udvikle kvanteteknologier

som fx kvantecomputere. I det tværfaglige CO-

DER-center arbejder vi på at udvikle onlinespil,

hvor almindelige mennesker kan være med til

at løse forskningsproblemer i bl.a. kvantefysik,

kemi, økonomi, psykologi, kognitiv forskning og

kollektiv problemløsning.

Historiker Karen Gram-Skjoldager

LEKTOR VED INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND, AARHUS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg forsker i internationale organisationer og

international administration og ret i det 20.

århundrede. I globaliseringens tidsalder spiller

internationale institutioner en afgørende rolle

som omdrejningspunkter for reguleringen af

de hurtigt voksende politiske, økonomiske og

sociale relationer og konflikter mellem og på

tværs af staterne. Jeg interesserer mig for,

hvordan de europæiske stater – og især Dan-

mark – har brugt de internationale organisa-

tioner og regimer til at forfølge deres nationale

interesser, og hvordan de nye internationale

regler og rammer har været med til at omforme

staterne.

Fysiker Kristine Niss

LEKTOR VED INSTITUT FOR NATURVIDENSKAB OG MILJØ, ROSKILDE UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg er eksperimentalfysiker og arbejder med at

forstå sammenhængen mellem mikroskopiske

og makroskopiske egenskaber af materialer.

Konkret handler min forskning om de grund-

videnskabelige spørgsmål omkring glasover-

gangen. Spørgsmålet er, hvad der sker, når en

væske afkøles, bliver sejt flydende og til sidst

helt stiv, fx. Når vi laver glas eller bolsjer. Selvom

vi har været i stand til at udføre disse proces-

ser i årtusinder, forstår vi stadig ikke, hvad der

fundamentalt set styrer processen.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

MEDLEMMER / ÅRSSKRIFT 2016

Psykolog Lotte Thomsen

LEKTOR VED PSYKOLOGISK INSTITUT, OSLO UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Mit forskningsprogram undersøger; om vi

koordinerer social interaktion ved hjælp af en

slags social grammatik, som består af univer-

selle grundrelationer for fællesskab, hierarki,

og lighed; medfødt eller meget tidligt udviklet

forståelse for og opmærksomhed på disse

grundlæggende sociale relationer og hvordan

man genkender dem; et system for hvordan

man skal fortolke forskellige kombinationer af

forskellige slags sociale relationer. Vi under-

søger desuden, hvordan denne relationelle

“grammatik” strukturerer og motiverer social-

og politisk-psykologiske fænomener.

Fysiker Mads Toudal Frandsen

LEKTOR VED CENTRE FOR COSMOLOGY AND PARTICLE PHYSICS PHENOMENOLOGY, SYDDANSK UNIVERSITET.

FORSKNINGSFELT:

Jeg er teoretisk højenergifysiker, dvs. jeg forsker

i de elementære partikler og fundamentale na-

turkræfter, som vores univers er opbygget af.

Jeg forsøger især at beskrive massens oprin-

delse: Hvordan de kendte elementarpartikler

blev massive i det tidlige univers – dvs. Higgs

mekanismen. Og hvad mørkt stof består af –

langt den største del af massen i universet. I

samarbejde med eksperimentalister ved f.eks.

Large Hadron Collider (LHC) i CERN, bliver de

modeller vi konstruerer testet.

Politolog Michael Bang Petersen

PROFESSOR VED INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AARHUS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Min forskning fokuserer på, hvordan mennesket

fra naturens hånd er et politisk dyr: Hvordan vi

har en hjerne bygget til politik i små, fortidige

grupper, og hvordan moderne mennesker stadig

bruger denne hjerne til at navigere i moderne

politik. Et vigtigt fund er, at vores politiske

holdninger ikke blot er baseret på fornuftige

ræsonnementer, men reflekterer dybtlig-

gende psykologiske og biologiske dynamikker.

Perspektivet er altså, at denne forskning står til

at kunne fortælle noget helt centralt ved det at

være menneske.

Antropolog Mikkel Bille

LEKTOR VED INSTITUT FOR MENNESKE OG TEKNOLOGI, ROSKILDE UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg arbejder som antropolog inden for mate-

rielle kulturstudier, der handler om den måde

hvorpå mennesker skaber betydning, bruger og

formes af de ting, de omgives af. Jeg er interes-

seret i den rolle, ting fra den nære fortid spiller.

De ”samtidslevn” som netop er blevet erklæret

skadelige og umoderne ud fra politiske, reli-

giøse eller sundhedsmæssige hensyn, men som

mange personer stadig holder fast i af sociale

årsager. Mit seneste projekt handler således

om overgangen fra glødepæren til energipæren,

og de kulturelle betydninger belysning har ved

at skabe stemninger.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

Filosof Mikkel Gerken

LEKTOR VED INSTITUT FOR KULTURVIDENSKABER, SYDDANSK UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg er filosof og arbejder primært inden for er-

kendelsesteori og bevidsthedsfilosofi, men jeg er

også interesseret i sprog- og videnskabsfilosofi.

Mit arbejde består bl.a. i at kortlægge, hvor-

dan forskellige empiriske resultater inden for

kognitiv psykologi kan belyse nogle traditionelt

filosofiske problemstillinger. En af udfordringer-

ne er at forstå, hvordan erkendelsesteoretiske

indsigter kan anvendes på konkrete problemer.

F.eks. er jeg interesseret i de roller, som eks-

pertudsagn kan og bør spille i samfundet.

Fysiker Nikolaj Thomas Zinner

LEKTOR VED INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg forsker i teoretisk fysik, nærmere bestemt

i samspillet mellem store og små systemer.

Jeg ser således på hvordan vekselvirkninger

mellem ganske få atomer (mere generelt lege-

mer) kan påvirke opførslen af store systemer

med mange atomer. Jeg bevæger mig mest i

den mikroskopiske verden så jeg bruger som

oftest kvantemekanikken som mit udgangs-

punkt.

Politolog Rebecca Adler-Nissen

PROFESSOR VED INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg forsker i EU’s udvikling og forholdet mel-

lem medlemsstaterne. Jeg interesserer mig

for, hvordan diplomati og nationale interes-

ser forandrer sig i takt med et stadigt tættere

internationalt samarbejde og informationsre-

volutionen. I øjeblikket har jeg særligt fokus

på de politiske aspekter af euro-samarbejdet,

rets-samarbejdet, fleksibel integration, EU’s

forfatningsmæssige udvikling samt EU’s fælles

udenrigspolitik og diplomati. Teoretisk er mit

fokus på international politisk sociologi, samt

feltarbejde og antropologiske metoder i inter-

national politik.

Datavisualiseringsforsker Rikke Schmidt Kjærgaard

LEKTOR VED AARHUS INSTITUTE OF ADVANCED STUDIES, AARHUS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg forsker i, hvordan vi bedst viser naturvi-

denskabelige og sundhedsvidenskabelige data

visuelt, og er særligt fokuseret på udvikling

af integrerede metoder til billedbehandling af

kliniske og biologiske data. Min forskning kom-

binerer naturvidenskabelige og sundhedsviden-

skabelige data fra standard laboratorieudstyr

med noget af det bedste software til animation

og design. En af de ting, vi arbejder på, er

at kunne se samme data i forskellige sam-

menhænge. Det kræver en fleksibel visualise-

ringsplatform, der kan læse og fortolke mange

forskellige typer af data.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

MEDLEMMER / ÅRSSKRIFT 2016

Bioinformatiker Søren Besenbacher

LEKTOR VED MOLEKYLÆR MEDICINSK AFDELING, AARHUS UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Overordnet er mit forskningsfelt bioinformatik

- dvs. udviklingen af modeller, algoritmer og

software til at analysere biologisk data. Inden

for dette felt har jeg specialiseret mig i analyse

af menneskelige genomer.

For tiden fokuserer det meste af min forskning

på analyse af nye mutationer i mennesker. Ved

at analysere DNA-prøver fra kernefamilier er

det i dag muligt at opdage nye mutationer, dvs.

nye genetiske varianter der er tilstede i barnet,

men ikke findes i nogen af forældrene. Jeg er

optaget af at studere antallet og positionerne

af sådanne nye mutationer og bruge dette

til at forstå den mutationsproces, der driver

evolutionen.

Antropolog Steffen Dalgaard

LEKTOR VED IT-UNIVERSITETET

FORSKNINGSFELT:

Jeg har i de senere år primært arbejdet med

forståelser af staten samt af de politiske pro-

cesser og styreformer, som indgår i opfattelser

af hvad en stat ’er’ og hvad den ’skal gøre’ i

forhold til sine borgere. Det vedrører temaer

som demokratisering, men også hvordan

politiske debatter om klimaforandring og øko-

nomi forandrer samfundsmæssige værdier og

værditilskrivning, her under har særligt handel

med CO2-kreditter interesseret mig. Jeg er pt.

tilknyttet forskningsprojektet DemTech (www.

demtech.dk), som undersøger brugen af digi-

tale teknologier i demokratisk øjemed.

Fysiker Sune Lehmann

LEKTOR VED INSTITUT FOR MATEMATIK OG COMPUTER SCIENCE, DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

FORSKNINGSFELT:

Jeg er fysiker og forsker i komplekse net-

værk. Mange matematiske værktøjer fra kom-

plekse systemers fysik har vist sig at være

gode til at beskrive netværk, deres dynamik,

og de dynamiske processer, der udfolder sig

i netværk.

Inden for de sidste år har mit fokus drejet

sig i retning af sociale netværk; forbindelser

mellem mennesker, f.eks. manifesteret via

fysisk nærhed mellem individer, telefonop-

kald, Facebook, Twitter, email, etc, hvor hver

person er et knudepunkt og forbindelserne

mellem mennesker repræsenterer venskaber.

Læge Tine Jess

OVERLÆGE, DR.MED., AFD. FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI, BISPEBJERG-FREDERIKSBERG HOSPITAL

FORSKNINGSFELT:

Min disputats omhandlede de kroniske tarm-

sygdomme, morbus Crohn og colitis ulcerosa og

risikoen for tyktarmskræft hos denne patient-

gruppe. Sidenhen har min gruppe bidraget be-

tydeligt til den internationale viden om årsager

til og forløb og prognose ved disse sygdomme,

inklusiv risikoprofilen ved behandling med

de for sundhedsvæsenet omkostningstunge

biologiske lægemidler. I dag er jeg leder af en

forskningsafdeling, der driver klinisk epidemio-

logisk forskning i tæt samarbejde med klinikere

og dermed styrker broen mellem patientnær

forskning og videnskabelig metode.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

VEDTÆ

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

ÅRSSKRIFT 2015

ÆGTER

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

VEDTÆGTER

SENEST REVIDERET 2. APRIL 2014.

FOR DET UNGE AKADEMI

DET UNGE AKADEMIS

FORMÅL

§ 1.

Det Unge Akademi, stiftet den 7. december

2011, har som formål:

a. at understøtte Det Kongelige Danske

Videnskabernes Selskabs formålsparagraf

ved at arbejde for styrkelsen af

videnskabens stilling i Danmark, navnlig

den grundvidenskabelige forskning og

tværvidenskabelige forståelse;

b. at bringe unge forskere i kontakt med andre

discipliner uden for eget fagområde;

c. at engagere unge forskere i tværvidenskabelig

og forskningspolitisk tænkning;

d. at opmuntre til udadrettet

forskningsformidling;

e. at støtte unge forskere i deres akademiske

udvikling og karriere.

§ 3.

MEDLEMSKAB

STK. 1.

Medlemskab af Det Unge Akademi er

tidsbegrænset til fem år. Medlemskab opnås på

baggrund af ansøgning, efterfulgt af et interview

med indvalgskomiteen, hvor kandidaterne

kan redegøre for deres motivation og konkrete

interesse i medlemskab.

STK. 2.

En indvalgskomité nedsættes i fællesskab af

Videnskabernes Selskabs Præsidium og Det

Unge Akademis råd. Ansøgningerne vurderes

med skyldigt hensyn til forskningskvalitet,

motivation og vilje til tværfagligt samarbejde.

(jf. også § 4 stk 3). Det forventes desuden,

at ansøgere interesserer sig for og tager

udgangspunkt i det danske forskningsmiljø.

STK. 3.

Den samlede medlemsskare er på op til 40

medlemmer. Hvert år udskiftes otte medlemmer

i henhold til indvalgsprocedurerne, undtagen i

2014 jf. § 4.

og tværvidenskabeligt forum for unge

grundforskere med forskningsbase i Danmark.

Den nærmere indvalgsprocedure fastsættes i en

forretningsorden.

STK. 4.

Man kan ikke samtidig være medlem af Det

Unge Akademi og Videnskabernes Selskab,

ligesom det første heller ikke automatisk fører

til det sidste.

STK. 5.

Ved udmeldelse af Det Unge Akademi, indgives

en skriftlig erklæring om udmeldelse til det

Unge Akademis råd. En ledig plads i Det Unge

Akademi på grund af udmeldelse besættes ved

første mulighed for indvalg.

III.

LEDELSE

§ 5.

RÅDET

STK. 1.

Et råd på 5 medlemmer repræsenterer

Det Unge Akademi i forbindelse med

kommunikation med Videnskabernes Selskab,

med Præsidiet samt med presse og andre

instanser udadtil.

STK. 2.

Rådet sammensættes for et år ad gangen (i

december måned, hvis ikke andet aftales) og

består af en rådsformand, en rådsnæstformand

samt repræsentanter for Det Unge Akademis

tre interessegrene: forskningspolitik,

forskningsformidling og tværfaglig virksomhed.

STK. 3.

Med bistand fra sekretariatet har Rådet ansvaret

for programlægning af sæsonens møder.

II.

ORGANISATION

§ 2.

OPBYGNING

STK. 1.

Det Unge Akademi er en selvstændig enhed under

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Videnskabernes Selskab har det økonomiske

ansvar og fører via Præsidiet tilsyn med Det Unge

Akademis generelle virke (jf. § 15 i vedtægter for

Videnskabernes Selskab).

STK. 2.

Videnskabernes Selskab lægger hus til Det Unge

Akademis møder.

STK. 3.

Det Unge Akademi kan forvente støtte fra

Sekretariatet til gennemførelse af møder, såvel som

andre arrangementer, udgivelse af publikationer mm.

§ 4.

KRITERIER FOR MEDLEMSKAB

STK. 1.

Nye medlemmer forventes at have afsluttet en

ph.d.-grad inden for de seneste tre til syv år

på ansøgningstidspunktet. Der tages hensyn

til eventuelle fraværsperioder, fx på grund af

barselsorlov.

STK. 2.

Nye medlemmer forventes at have publiceret

én eller flere vægtige publikationer samt at have

markeret sig aktivt og fagligt inden for sit fag.

STK. 3.

Det tilstræbes, at medlemsskaren har en bred

videnskabelig sammensætning i henhold til Det

Unge Akademis formål, er bredt repræsenteret

geografisk og har en ligelig kønsfordeling,

sådan at Det Unge Akademi i størst mulig

udstrækning udgør et relevant akademisk

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

BILAG / ÅRSSKRIFT 2016

§ 6.

VALG AF RÅDSFORMAND SAMT

RÅDSNÆSTFORMAND

STK. 1.

Rådsformand og rådsnæstformand vælges ved

anonym afstemning blandt Det Unge Akademis

medlemmer (jf. forretningsordenen).

STK. 2.

Det Unge Akademi er beslutningsdueligt,

når minimum 50 % af medlemmerne er til

stede ved afstemning. Kun tilstedeværende

medlemmer af Det Unge Akademi har

stemmeret.

STK. 3.

De nævnte hverv besættes, hvor ikke andet

er bestemt, ved Det Unge Akademis møde i

december måned. Bliver en post vakant i løbet

af en valgperiode, foretages snarest muligt

erstatningsvalg med gyldighed for resten af det

afgåede medlems valgperiode.

STK. 4.

Den kandidat, som sikrer sig flest stemmer

ved rådsformandsafstemning, vælges som

rådsformand. Rådsnæstformanden vælges

på tilsvarende vis. I tilfælde af stemmelighed

afgøres valg ved lodtrækning.

STK. 5.

På valgdagen nedsættes et ad hoc

afstemningsudvalg bestående af tre ikke-

opstillede medlemmer af Det Unge Akademi.

Afstemningsudvalget sørger for afstemningens

praktiske forløb, herunder stemmeoptælling

(som skal ske ved samme møde, hvor

afstemningen finder sted).

STK. 6.

For at sikre rotation af posterne i ledelsen af

Det Unge Akademi kan et medlem maksimalt

sidde på posten som rådsformand eller

rådsnæstformand i 2 år samlet i løbet af deres

5-årige medlemsperiode.

STK. 7.

Man kan ikke opstille til Rådet i sit femte

medlemsår, hverken som rådsformand,

rådsnæstformand eller udvalgsrepræsentant.

STK. 8.

Rådsnæstformanden fungerer som

rådsformandens suppleant. I det tilfælde,

at rådsformanden ønsker at fratræde sin

post, konstitueres rådsnæstformanden

som rådsformand indtil næstkommende

valg. Ny næstformand vælges ved

næstformandsafstemning.

IV.

DET UNGE AKADEMIS

UDVALG

§ 7.

UDVALG SAMT UDVALGSREPRÆSENTANTER

STK. 1.

Det Unge Akademi har mindst tre udvalg, der

varetager aktiviteter inden for interessegrenene

forskningspolitik, tværfaglig virksomhed og

forskningsformidling.

STK. 2.

Hvert medlem af Det Unge Akademi vælger

ved optagelse et primært udvalg, som de

hovedsageligt vil arbejde for. Det er muligt

at være medlem af flere udvalg, dog har

medlemmer kun stemmeret i deres primære

udvalg.

STK. 3.

Hvert udvalg udpeger en repræsentant til Rådet

(jf. valgregler for udvalg i forretningsordenen

Det Unge Akademi). Et medlem kan maksimalt

være udvalgsrepræsentant i Rådet i tre år samlet

i løbet af deres 5-årige medlemsperiode. Et

medlem kan ikke være udvalgsrepræsentant

og samtidig være rådsformand eller

rådsnæstformand.

STK. 2.

I henhold til § 15 stk. 3 i Videnskabernes

Selskabs vedtægter fører dette tilsyn med Det

Unge Akademis økonomi. Dette gælder også

revision.

VII.

VEDTÆGTER OG

FORRETNINGSORDEN

§ 10.

STK. 1.

Om enkeltheder i Det Unge Akademis

virksomhed udarbejdes en forretningsorden.

Dens paragraffer kan ændres ved simpel

flertalsbeslutning blandt Det Unge Akademis

medlemmer. Ændringer må ikke stride mod

vedtægterne. Ændringer skal offentliggøres i

Det Unge Akademis årsskrift.

STK. 2.

Forslag til vedtægtsændringer tilstiles

skriftligt Det Unge Akademis råd, som skal

give de stemmeberettigede medlemmer

skriftlig meddelelse om de foreslåede

ændringer mindst to uger før den første

behandling af ændringsforslag kan finde

sted. Vedtægtsændringsforslag skal opføres

som et selvstændigt punkt på en skriftlig

mødedagsorden og undergives behandling

på mindst to møder med cirka 14 dages

mellemrum; der kræves til vedtagelse dobbelt så

mange ja- som nej-stemmer ved den endelige

afstemning blandt de på mødet tilstedeværende

medlemmer. Ændringer i Selskabets vedtægter

offentliggøres i Det Unge Akademis årsskrift (jf.

forretningsorden).

MØDER I DET UNGE

AKADEMI

§ 8.

PLENUMMØDER OG FÆLLES PLANER

STK. 1.

Rådet sikrer, at der afholdes mindst to

medlemss-møder i Det Unge Akademi hvert

semester (fire per sæson, som følger det

akademiske år).

STK. 2.

Der afholdes mindst ét årligt fælles møde med

Det Unge Akademi og Videnskabernes Selskab.

§ 11.

EKSKLUSION OG ANDRE SANKTIONER

STK. 1.

Forslag til beslutning om eksklusion af et

medlem kan kun finde sted, hvis fire ud af

fem af Det Unge Akademis råd finder, at et

medlem ikke overholder akademiets vedtægter

eller er til skade for Det Unge Akademi. Et

eksklusionsforslags vedtagelse følger reglerne

for vedtægtsændringer.

STK. 2.

En gruppe på minimum 3/4 af alle

stemmeberettigede i Det Unge Akademi eller

samtlige stemmeberettigede medlemmer

uden for Rådet kan til hver en tid og på eget

initiativ indkalde til nyvalg af Rådet i Det Unge

Akademi, såfremt gruppen mener, at Rådet

ikke længere repræsenterer Det Unge Akademi.

I så fald skal gruppen enstemmigt ønske

Rådets afgang og nyvalg af rådsformand og

rådsnæstformand samt udvalgsrepræsentanter

og skriftligt med to ugers varsel meddele dette

til Rådet.

VI.

ØKONOMI

§ 9.

STK. 1.

Videnskabernes Selskab bevilger årligt en sum

penge til Det Unge Akademi. Disse midler

tænkes primært benyttet til gruppeprojekter i

form af symposier, workshops, publikationer

eller andre aktiviteter, der støtter Det Unge

Akademis formålsparagraf (jf. § 1).

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

FORRETNINGSORDEN

SENEST REVIDERET 2. APRIL 2014.

FOR DET UNGE AKADEMI

VALG AF RÅDSFORMAND

OG RÅDSNÆSTFORMAND

(JF. § 6 I VEDTÆGTERNE)

II.

REPRÆSENTANTER

(JF. § 5 I VEDTÆGTERNE)

III.

INDVALG AF NYE

MEDLEMMER

(JF. § 1-4 I VEDTÆGTERNE)

§ 1.

VALGPROCEDURE

STK. 1.

Senest en uge før valgdagen meddeles

kandidatur skriftligt med en kort motivation

til sekretariatet, som orienterer alle

Rådets medlemmer forud for valgdagen.

Det meddeles specifikt, om man ønsker

at stille op til posten som rådsformand,

rådsnæstformand, eller udvalgsrepræsentant.

Valg af repræsentanter finder sted i

december måned.

STK. 2.

Der stemmes først skriftligt om

rådsformandsposten og dernæst

rådsnæstformandsposten. Endelig vælges

udvalgsrepræsentanter efter § 2, stk. 1 af

denne forretningsorden.

STK. 3.

Der nedsættes et ad hoc afstemningsudvalg

bestående af medlemmer af Det Unge

Akademi, som ikke er på valg. Udvalget

tilser, at valget foregår på redelig vis, og det

er ansvarlig for at optælle stemmer (jf. § 6

stk. 4).

STK. 4.

Den nye rådsformand sørger for at meddele

Det Unge Akademis konstitution til

Videnskabernes Selskab.

STK. 5.

Et medlem kan ikke stille op til valg i løbet

af sit sidste medlemsår.

§ 2.

UDVALG

STK. 1.

Valg af repræsentanter for Det Unge Akademis

tre interessegrene, forskningspolitik, formidling

og tværfaglig virksomhed, finder sted hvert år

i december. Valget kræver kun én behandling i

hvert udvalg og gælder for et år. Kun primære

udvalgsmedlemmer har stemmeret til valget af

udvalgsrepræsentant (man kan være medlem af

flere udvalg, men kun primært medlem i et). Der

kan stemmes ved håndsoprækning eller skriftligt

anonymt om nødvendigt. Ved stemmelighed

afgøres valget ved lodtrækning. Bliver en post

vakant i løbet af en valgperiode, foretages snarest

muligt erstatningsvalg i udvalget.

STK. 2.

Repræsentanten varetager udvalgets anliggender

i Rådet.

STK. 3.

Udvalgsrepræsentanten forbereder og leder

udvalgets møder; ved forfald vælger udvalget

en mødeleder, medmindre repræsentanten

har udpeget en suppleant. Repræsentanten

skal ved udvalgsmøderne sørge for en liste

over tilstedeværende medlemmer, en kort

protokol over mødernes forløb samt et kort

beslutningsreferat, som kan bekendtgøres på det

følgende medlemsmøde i Det Unge Akademi.

STK. 4.

Det er muligt for et medlem at skifte primært

udvalg ved sammensætningen af Det Unge

Akademis Råd hvert år i december. Ønske

om skifte af primært udvalg meddeles

repræsentanterne for det udvalg, man ønsker at

forlade samt det udvalg, man ønsker at skifte til

mindst 14 dage før nyvalg af Rådet.

STK. 5.

Et medlem kan ikke stille op til valg i løbet af sit

sidste medlemsår.

§ 3.

DET UNGE AKADEMIS MEDLEMMER

STK. 1.

Den samlede medlemsskare er, når Det Unge

Akademi er fuldt udbygget, på op til 40

medlemmer. Hvert år indvælges (og senere:

udskiftes) otte medlemmer undtagen i 2014. I

opbygningsperioden startes med en gruppe på

16 det første år.

STK. 2.

Det Unge Akademis Råd foranstalter, at en

indvalgskomite for nye medlemmer nedsættes

(jf. vedtægternes § 3 stk. 2). Indvalgskomiteen

består af 3 menige medlemmer af Det Unge

Akademi, af så bred faglig sammensætning som

muligt, 1 repræsentant fra Rådet (formand/

næstformand) samt 3 repræsentanter fra

Videnskabernes Selskab, som udpeges af

Præsidiet. Indvalgskomiteen står for opslag og

køreplan for optagelsen af nye medlemmer.

STK. 3.

Ansøgningerne vurderes i forhold til

vedtægternes kriterier for medlemskab,

tilknytning til danske forskningsmiljøer, faglige

kvalifikationer, faglig, kønslig og geografisk

spredning samt motivationen for medlemskab.

Der skal under indvalg af nye medlemmer

tages hensyn til, at en væsentlig del af Det

Unge Akademis virke foregår på dansk, for

eksempel møder, formidlingsaktiviteter og det

forskningspolitiske virke.

STK. 4.

Indvalgskomiteen udvælger relevante kandidater

til interview og afholder interview, hvorefter det

besluttes, hvilke ansøgere der vil blive tilbudt

medlemskab af Det Unge Akademi.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

BILAG / ÅRSSKRIFT 2016

IV.

DET UNGE AKADEMIS RÅD

OG UDVALG

(JF. § 5-9 I VEDTÆGTERNE)

REGNSKABSVÆSEN

(JF. § 9 I VEDTÆGTERNE)

§ 4.

RÅDETS VIRKE

STK. 1.

Rådet foranstalter, at der hvert år udgives

et årsskrift om Det Unge Akademis virke.

Årsskriftet kan være digitalt. Heri kan

medlemmerne portrætteres, forsknings- og

mødeaktiviteter beskrives og kortere essays af

aktuel karakter publiceres.

STK. 2.

Rådsformanden forbereder og leder Rådets

møder i samarbejde med rådsnæstformanden;

ved forfald er rådsnæstformanden mødeleder.

Rådsformanden skal ved rådsmøderne sørge for

en liste over tilstedeværende medlemmer, en

kort protokol over mødernes forløb samt et kort

beslutningsreferat, som kan bekendtgøres på det

følgende medlemsmøde i Det Unge Akademi.

STK. 3.

I henhold til vedtægternes § 9 skal udvalgene til

brug ved Rådets udarbejdelse af budget afgive

et foreløbigt skøn over de særlige udgifter, som

deres aktiviteter kan antages at ville medføre i

det kommende regnskabsår.

§ 5.

REGNSKABSÅR OG BUDGET

STK. 1.

Regnskabsåret er kalenderåret.

STK. 2.

Rådet udarbejder et budget, som godkendes

blandt Det Unge Akademis medlemmer

og danner grundlag for rådets økonomiske

dispositioner.

STK. 3.

Rådet afslutter Det Unge Akademis årsregnskab

og påser, at det bliver godkendt af Selskabet.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

DET UNGE AKADEMI

ENGLISH

SUMMARY

THE YOUNG ACADEMY 2016

In 2011, the Royal Danish Academy of Sciences

and Letters established a new scientific

academy for young, talented researchers in

Denmark, the Young Academy. The Young

Academy is an independent platform for young

researchers within all fields of research. The

purpose of the Young Academy is to strengt-

hen the basic research and the cross-disci-

plinary exchange, to establish a connection

between science and society – and to give

some of the country’s most talented young

researchers a public voice.

The fifth season at The Young Academy (DUA)

has been characterized by a continued high le-

vel of activity with inspiring monthly meetings

featuring prominent speakers and many inte-

resting events. Once again, we have had the

pleasure of hosting a meet-and-greet in June

2016 between the Minister for Higher Educa-

tion and Research, Ulla Tørnæs, and DUA, and

subsequent exchange of ideas with the Mini-

ster regarding education and research. We

also had the pleasure of a visit from Christine

Antorini who is head of the committee on edu-

cation and research at the Danish Parliament.

This led to a very fruitful exchange on how to

best prepare relevant members of parliament

for work in the committee. There is an overall

This year we also witnessed a milestone in

the history of The Young Academy. As mem-

bership runs for a five-year period, the fifth

season naturally saw the original members of

DUA transcend into the status of alumni. The

founding members were commemorated with

much praise and applause at our annual DUA

summer reception at the Carlsberg Academy.

We are truly grateful for all of their hard work,

inspiration, and dedication to making DUA

everything that it is today.

In 2014 we saw the highly successful launch

of a major initiative to promote science and

research among children; a National Science

Club set up to offer primary and secondary

school pupil’s firsthand experience of doing

scientific experiments through a system of

voluntary mentors. In 2016 no less than eight

schools has participate in the program. We

have seen the tremendous development of the

National Science Club from an ambitious pilot

project to a self-sustaining initiative to get

hands-on experience of the process of scienti-

fic exploration to school children.

sense that DUA is on the right track to be-

coming a key commentator and collaboration

partner for political groups and think tanks.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 54: Årsskrift 2016 fra Det Unge Akademi

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab oprettede

i efteråret 2011 et nyt videnskabeligt akademi for unge

talentfulde forskere i Danmark, Det Unge Akademi.

Det Unge Akademi er en ny uafhængig platform for unge

forskere inden for alle videnskabsgrene og dermed en

nyoprettet institution i dansk videnskab.

Formålet med Det Unge Akademi er at styrke

grundforskning og den tværfaglige udveksling, bygge bro

mellem videnskab og samfund - og give nogle af landets

dygtigste unge forskere en stemme i offentligheden.

WWW.YOUNGACADEMY.DK

ISSN 2245-9618