Uddannelses- og Forskningsudvalget
København den 17. januar 2017
Bryd Tavshedens ser frem til at møde Udannelses- og Forskningsudvalget og fortælle om foreningens arbejde med at
forebygge og vejlede omkring børnevold og kærestevold tirsdag den 24. januar.
Baggrund
SFI's rapport "Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016" konkluderer, at
knap hver 6. barn
i 8.
klasse har været udsat for vold i hjemmet mindst én gang, svarende til
17%
eller at der sidder
3-4 børn i hver klasse
på 24 elever. Af disse oplever
7 % langvarig vold.
Undersøgelsen viser endvidere, at omkring
8 % har oplevet psykisk vold
inden for det seneste år svarende til
hver
12. ung i 8. klasse.
Hertil skal tillægges SIF's rapport om kærestevold fra 2012, som konkluderer, at
31.000 unge (5%) mellem 16-24 år
udsættes for fysisk, psykisk og/eller seksuel vold
fra kæresten fordelt med 19.500 unge kvinder og 12.000 unge
mænd. Af disse er ca. 10.000 af de unge kvinder og ca. 5.500 af de unge mænd årligt udsat for
fysisk
kærestevold.
Tager man udgangspunkt i en skoleklasse på 24 børn sidder der knap 5 elever i hver klasse fordelt med:
knap 2 elever, som oplever langvarig vold (7%)
knap 2 elever, som oplever psykisk vold (8%)
godt 1 elev, som oplever kærestevold (5%)
4-5 børn i hver klasse er alt for mange børn og unge med en voldsproblematik inde på livet, som fylder i deres liv,
påvirker deres læring, medfører lavt selvværd og præger deres liv negativt, hvis ikke de får hjælp. Vi ved fra de
mange børn og unge, som vi har hjulpet, at de oplever stor ensomhed og skam samt lever i frygt for næste voldelige
udbrud, og at volden skal blive opdaget. Årsagerne til volden kan være mange, måske social arv som følge af egen
opvækst med vold; måske afmagt som følge af arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse; måske følger af et misbrug;
måske en kombination.
Børnerådet offentliggjorde i efteråret 2016 resultaterne af en ekspertundersøgelse i hæftet ”Hvis man ikke kan stole
på sine forældre, hvem kan man så stole på? – Børn fortæller om vold i hjemmet”. Formanden for Børnerådet Per
Larsen udtale i hæftet:
”Selvom undersøgelsen viser, at socialt udsatte børn og unge oftere udsættes for vold end
andre børn og unge, er det vigtigt at huske, at vold forekommer i selv de ’bedste’ hjem. Derfor skal fagfolk altid have
antennerne ude, og de skal blive bedre til at spotte mistrivsel og handle på dét, de ser.”