Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 49
Offentligt
1709245_0001.png
DEA
Fiolstræde 44, 1171 København K
Tlf.: 3342 6600, [email protected]
www.dea.nu
8. januar 2017
Initialer: JS/KK
Perspektiver på regeringens foreslåede SU-reform
Foranlediget af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har Tænketanken DEA udarbejdet
nærværende notat med henblik på at opsummere perspektiver på regeringens foreslåede SU-reform.
Notatet behandler både det eksisterende evidensgrundlag om sammenhængen mellem uddannelses-
støtte og social mobilitet samt DEAs policy-anbefalinger på området.
Hvorfor overveje en SU-reform?
DEA finder, at de nuværende besparelser på uddannelse og forskning nødvendiggør en omfordeling af
midler fra SU til uddannelse ud fra præmissen om, at man fra politisk side ikke har valgt at tilføre sekto-
ren flere midler og at der heller ikke udsigt til dette i de kommende år. Det overordnede formål med en
SU-reform er således at skabe et bæredygtigt fundament for et uddannelsessystem kendetegnet af høj
kvalitet og chancelighed for flest mulig personer uanset socio-økonomisk baggrund. Dette skal dels ses
i lyset af, at udgifterne til SU-stipendier har samme størrelse som udgifterne til videregående uddannelse
– dels ses i lyset af, at der ikke foreligger klar evidens for, at der er direkte positiv sammenhæng mellem
størrelsen af SU og graden af social mobilitet i uddannelsessystemet.
I perioden 2006-2016 er udgifterne til SU-stipendier steget fra 8.761 mio. kr. til 15.168 mio. kr.
1
, mens
udgifterne til de videregående uddannelser i samme periode er steget fra kr. 8.701 til kr. 15.180
2
. Der
er mange årsager til den kraftige stigning i udgifterne til SU-stipendier, herunder bl.a. øget optag på de
videregående uddannelser. Isoleret set er det en glædelig nyhed i det omfang, at meroptaget bidrager
til værdiskabelse i det danske samfund. I en tid med tilbageholdenhed i de offentlige udgifter er det dog
vigtigt at stille spørgsmål ved, om forholdet mellem udgifter til SU-stipendier og udgifter til uddannelses-
finansiering er passende.
Der bør ikke herske nogen tvivl om, at skattefinansieret uddannelse og SU-stipendier er med til at redu-
cere den økonomiske risiko, der er forbundet med at tage en uddannelse. Skattefinansieret uddannelse
og SU-stipendier bidrager til, at de studerende kan opretholde et tilstrækkeligt levegrundlag. Det er med
til at tilskynde optag på de videregående uddannelser, særligt blandt unge fra kortuddannede eller min-
dre bemidlede hjem. På trods af, at vi Danmark har det studiestøttesystem i verden, der giver de stude-
rende flest penge mellem hænderne i form af stipendier, så er vi ikke det land i verden, der har den
højeste sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Det understreger, at der er andre faktorer end øko-
nomi, der har betydning for social mobilitet og valg af uddannelse. Iblandt disse faktorer er der indikati-
oner af, at kultur spiller en væsentlig rolle.
Selv når vi ser på de øvrige nordiske lande, der både samfundsmæssigt og kulturelt minder mest om
Danmark, så finder vi, at der ikke er overbevisende belæg for at sige, at vi i Danmark har relativ høj
social mobilitet. Det er fx i Danmark tre gange så sandsynligt at en person med akademikerforældre
bliver optaget på en videregående uddannelse, som det er, at en person med forældre uden en videre-
gående uddannelse bliver det. I Norge, Sverige og Finland er sandsynligheden henholdsvis 2, 2,3 og
1
2
Kilde: Finanslov 2016 §19.81 omregnet til faste priser.
Kilde: Finanslov 2016 (§19.22, §19.25, §19.26, §19.27 og §19.28) og Finanslov 2006 (§19.22, §19.25 og §19.26, §20.61,
§20.62, §20.68 og §20.69) omregnet til faste priser.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: DEA's perspektiver på regeringens foreslåede SU-reform.
1709245_0002.png
DEA
Fiolstræde 44, 1171 København K
Tlf.: 3342 6600, [email protected]
www.dea.nu
1,4 gange så stor
3
. Det er den samlede effekt af disse to observationer, der er bevæggrunden for, at
der i DEAs optik bør flyttes midler fra SU-stipendier til uddannelse.
DEAs anbefalinger på SU-området
På baggrund af ovennævnte anbefaler DEA nedenstående policy-tiltag på SU-området. Forslagene
bunder i et ønske om at fremme adfærdsmæssige ændringer hos de studerende gennem tilskyndelser
og i et ønske om at frigøre midler til brug for udvikling af kvalitet og chancelighed i uddannelsessystemet.
1. SU-stipendium kun til uddannelsens normerede længde
Begrænsning af SU-stipendium til uddannelsernes normerede længde vil give de studerende en
øget tilskyndelse til at færdiggøre deres studier rettidigt, mens provenuet kan investeres i øgede
bevillinger til institutionerne eller andre steder i uddannelsessystemet. Hvis tiltaget medfører bety-
deligt hurtigere gennemførsel, kan fremdriftsreformen på sigt lempes.
2. SU-stipendium på kandidatuddannelser omlægges til lån
Der er både et betydeligt samfunds- og privatøkonomisk afkast ved, at de studerende tager en
kandidatuddannelse. Ved optaget på en kandidatuddannelse har de studerende bedre indsigt i de-
res fremtidige beskæftigelsesmuligheder, end de fx har ved optag på en bacheloruddannelse. Det
er derfor rimeligt, at en større del af udgifterne til at opretholde den studerendes levefod finansieres
af den studerende selv. Dette forslag kan også føre til, at de studerende i højere grad foretager
deres valg af kandidatuddannelse på baggrund af beskæftigelsesmuligheder (evt. efter de har op-
arbejdet erfaring på arbejdsmarkedet).
3. Investér provenuet i uddannelsessystemet
Investering i uddannelse er et centralt element i at ruste Danmark til den globale konkurrence. Med
de seneste års politiske prioriteringer er det dog næppe sandsynligt, at uddannelsesområdet i rum
tid bliver tilført flere ressourcer. For at kunne udvikle uddannelser af stadig højere kvalitet bør pro-
venuet fra en SU-reform derfor blive i uddannelsessystemet, enten som øgede taxametersatser
eller som målrettede investeringer, der kan øge den sociale mobilitet og dermed chanceligheden i
de videregående uddannelser.
Begrænset evidens om sammenhæng mellem studiestøtte og social mobilitet
Der er begrænset forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem studiestøtte og social mobilitet
i en dansk kontekst. Der er i særdeleshed et fravær af både danske og internationale studier, der ser
på konsekvenserne af lavere stipendier og udvidet låneramme, hvilket regeringens forslag til en SU-
reform omfatter.
Den evidens, der dog eksisterer på området, er opsummeret af et forskerpanel nedsat af Dansk Magi-
sterforening
4
. Forskerpanelet konkluderer, at det må anses for værende sandsynligt, at lavere SU-sti-
pendier kan føre til lavere optag, særligt blandt unge fra kortuddannede og mindre velstående hjem –
om end der må dog forventes små effekter. Forskerpanelet konkluderer også, at økonomi kun er én
blandt flere faktorer, der påvirker unges studievalg og gennemførsel, og at økonomi ikke nødvendigvis
er den vigtigste af disse faktorer. Blandt faktorer, der påvirker studievalg, nævnes også, at er der fx
”nogle uddannelser, som er prestigefyldte og dermed efterspurgte, fordi det kræver et højt gennemsnit,
3
4
OECD, “Education at a Glance 2014”, 2014.
DAMVAD Analytics, “Kortlægning af potentielle adfærdsaspekter ved ændringer af SU-systemet” (Dansk Magisterforening,
2016).
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: DEA's perspektiver på regeringens foreslåede SU-reform.
1709245_0003.png
DEA
Fiolstræde 44, 1171 København K
Tlf.: 3342 6600, [email protected]
www.dea.nu
samt at nogle uddannelser leder til det liv, den unge kan se sig selv i”
5
. For gennemførsel nævnes
faktorer som den studerendes ”faglige niveau, studievaner, sense of belonging, studiestøttemuligheder,
etc.”
6
.
I SU-debatten har sammenligninger mellem gennemførselsrater i Danmark og Norge baseret på opgø-
relse i OECD’s årlige publikation, ”Education at a Glance”, spillet en central rolle. Det er dog DEAs
vurdering, at disse sammenligninger er af begrænset relevans. For det første minder regeringens SU-
forslag kun i begrænset omfang om det norske studiestøttesystem. For det andet er de studerendes
økonomi, som Dansk Magisterforenings forskerpanel konkluderer, kun én af flere faktorer, der påvirker
gennemførsel. For det tredje er der i den seneste udgave af ”Education at a Glance”, der benytter sig
af en mere solid metode end fx 2013-udgaven, en langt mindre forskel i gennemførselsraten mellem de
to lande.
Udestående problemstillinger i forhold til regeringens foreslåede SU-reform
DEA ser tre udestående problemstillinger, hvor forskellige grupper rammes uforholdsmæssigt hårdt i
regeringens SU-udspil:
1. Unge fra kortuddannede eller mindre velstående hjem
Som beskrevet i det foregående afsnit, må det anses for sandsynligt, at personer fra kortuddannede
eller mindre velstående hjem med den foreslåede SU-reform på grund af låneaversion vil få en
svagere tilskyndelse til at tage en videregående uddannelse. Denne udfordring kan imødekommes
ved, at noget af provenuet fra en eventuel SU-reform bruges på initiativer, der målrettes kulturelle
barrierer for social mobilitet. Den tidligere regerings mønsterbryderkorps har foreslået en række
tiltag, som fx styrkede brobygningsforløb til de videregående uddannelser, styrket studievejledning,
øget brug af mentorordninger og ECTS-udløsende studieunderstøttende kurser målrettet unge fra
kortuddannede hjem
7
. Disse tiltag bør tilgodeses økonomisk i tilfælde af en SU-reform.
2. Studerende, der ikke har mulighed for at have erhvervsarbejde ved siden af deres uddannelse
For at kunne opretholde en levefod, der svarer til det nuværende niveau, vil studerende efter rege-
ringens foreslåede SU-reform i højere grad skulle gøre brug af studiestøttesystemets andre ele-
menter – dvs. SU-lån og/eller erhvervsarbejde. Der er dog grupper af studerende, der ikke har lige
mulighed for at have et erhvervsarbejde. Det gælder fx personer med nedsat arbejdsevne eller
personer, der ikke har mulighed for at have et studiejob pga. meget praktik i deres uddannelse.
Disse personer vil opleve deres samlede adgang til studiestøttesystemet indskrænket. Det bør der-
for overvejes,
om personer med nedsat erhvervsevne kan kompenseres med højere SU-stipendium
om det bør indskærpes over for uddannelsesinstitutionerne, at uddannelsernes tilrettelæggelse
skal gøre det muligt for de studerende at have et studiejob (hvilket også blev fremført af SU-
rådet i 2001
8
). Et alternativ hertil er forhøjet SU-stipendium under praktik, om end det må iagt-
tages, om praktikken er lønnet eller ulønnet.
5
6
Ibid., s. 5.
Ibid., s. 8.
7
Uddannelses- og Forskningsministeriet, “Anbefalinger fra Mønsterbryderkorpset”, 2014.
8
SU-Rådet, “SU: Et uddannelsespolitisk redskab - Status og videreudvikling”, 2001, s. 11.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: DEA's perspektiver på regeringens foreslåede SU-reform.
1709245_0004.png
DEA
Fiolstræde 44, 1171 København K
Tlf.: 3342 6600, [email protected]
www.dea.nu
3. Studerende, der skifter uddannelse
Fleksibilitet og muligheden for omvalg kan være en selvstændig værdi i det danske uddannelses-
system. Det bør derfor overvejes, om de studerende kan gives SU-stipendium i op til seks ekstra
måneder i forbindelse med første studieskift. Dette vil hjælpe til at mindske antallet af studerende,
der efter frafald på en uddannelse af økonomiske årsager ikke vælger at starte på en ny uddannelse.
For yderligere oplysninger: Kontakt politisk chef Jannik Schack,
[email protected],
2285 4717