UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 47: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, m.v. (Indførelse af investriengsrammer på selvejeområdet m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 47
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler for

videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for videregående

uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om maritime

uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og

lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet

voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

(Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og

videreuddannelser m.v.)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »ét«: », jf. dog stk. 2«.

§ 21

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ministeren kan pålægge et universitet at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede

budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på ministeriets område overstiger den flerårige

investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a.

Universiteterne skal på ministerens anmodning indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. § 21, stk. 2.«

§2

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 25. august 2014, som ændret

ved § 3 i lov nr. 1377 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »et«: », jf. dog stk. 2«.

§ 23

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en professionshøjskole at tilpasse, udskyde eller standse

investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses-

og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. «

Efter § 36 indsættes:

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 47: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, m.v. (Indførelse af investriengsrammer på selvejeområdet m.v.), fra uddannelses- og forskningsministeren

»§ 36 a.

Professionshøjskolerne skal på uddannelses- og forskningsministerens anmodning indberette investeringsbudgetter

og regnskabstal, jf. § 23, stk. 2.«

§3

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 25. august 2014, som ændret

ved § 2 i lov nr. 1377 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »ét«: », jf. dog stk. 3«.

§ 23

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge et erhvervsakademi at tilpasse, standse og eller udskyde

investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses-

og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a.

Erhvervsakademierne skal på uddannelses- og forskningsministerens anmodning indberette investeringsbudgetter

og regnskabstal, jf. § 23, stk. 3.«

§4

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 27. februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 1614

af 26. december 2013 og § 4 i lov nr. 1377 af 16. december 2014, foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »et«: », jf. dog stk. 2«.

§ 21

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge højskolen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer,

såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a.

Højskolen skal på uddannelses- og forskningsministerens anmodning indberette investeringsbudgetter og

regnskabstal, jf. § 21, stk. 2.«

§5

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11. maj

2016, foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »et«: », jf. dog stk. 2«.

§ 7

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer,

såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b.

Institutionen skal på uddannelses- og forskningsministerens anmodning indberette investeringsbudgetter og

regnskabstal, jf. § 7, stk. 2.«

§ 23, stk. 3

, affattes således:

»Stk. 3

. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i maritime efter- og

videreuddannelser, som ikke indgår i en uddannelse på videregående niveau, herunder for aflæggelse af prøve.«

§6

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015, som ændret

ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændringer:

§ 16 c

indsættes efter

stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2.

Institutionen skal på uddannelses- og forskningsministerens anmodning indberette investeringsbudgetter og

regnskabstal, jf. § 16 f, stk. 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 16 d

indsættes efter

stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2.

I vedtægten kan der fastsættes regler om, at rektor kan nedsætte studienævn, herunder for at sikre studerende og

medarbejdere medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Reglerne skal omfatte sammensætning

og opgaver, der varetages af studienævnet. «

§ 16 f

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge institutionen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer,

såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§7

I lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet

grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lov nr. 1378 af 16. december 2014,

foretages følgende ændring:

§ 3, stk. 3

ophæves

§8

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslagets indhold

3.1.

Investeringsrammer

3.1.1.

Hjemmel til at tilpasse, udskyde eller standse de omfattede institutioners investeringer

3.1.1.1

Gældende ret

3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.

Indberetning af investeringsbudgetter og regnskabstal

3.1.2.1. Gældende ret

3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2

Opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser

3.2.1.

3.2.2.

10.

Gældende ret

Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftale mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti af 18. november 2016 om finansloven for 2017, hvor et element er indførelse af

investeringsrammer på det statslige selvejeområde fra 2018.

Det følger af de enkelte institutionslove på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at de statsfinansierede selvejende

uddannelsesinstitutioner har fri dispositionsret, altså disponerer frit inden for deres formål ved anvendelse af tilskud, indtægter

og kapital under ét.

Med lovforslaget foreslås der etableret hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge de statsfinansierede

uddannelsesinstitutioner at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer, såfremt de samlede budgetterede

investeringer på ministerområdets statsfinansierede selvejende institutioner overstiger den flerårige investeringsramme, der

fastsættes på de årlige finanslove. Der foreslås endvidere etableret hjemmel til, at institutionerne på uddannelses- og

forskningsministerens anmodning skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.

Lovforslaget om flerårige investeringsrammer gælder nyinvesteringer, der omfatter køb eller opførelse af nye aktiver, der

aktiveres i institutionens balance.

Lovforslaget omfatter universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, maritime

uddannelsesinstitutioner, Den frie Lærerskole i Ollerup og Designskolen Kolding.

Lovforslaget indeholder desuden enkelte ændringer på det maritime og det kunstneriske uddannelsesområde i form af

opfølgning på lov nr. 1378 af 12. december 2014 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)

m.v. (lov om åben uddannelse) og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse

(videreuddannelsessystemet) for voksne, hvor de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og de maritime

uddannelsesinstitutioner fik mulighed for at udbyde efter- og videreuddannelser efter samme regelsæt som de øvrige

videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, samt et forslag vedrørende mulighed

for etablering af studienævn på Designskolen Kolding.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november

2016 aftale om finansloven for 2017.

Af aftalen fremgår det, at "der er en aktuel udfordring med at nedbringe de allerede planlagte offentlige investeringer i

bygninger og anlæg til de finansierede niveauer. Fremadrettet er der behov for en bedre styring af de offentlige investeringer,

så der ikke planlægges og igangsættes flere infrastrukturprojekter, bygninger og anlæg, end der er råd til. Der er i den

forbindelse behov for bedre styringsmæssige rammer for investeringer på det statslige selvejeområde. Det skal sikre, at man

undgår en situation, hvor investeringer i den statslige selvejesektor, som ligger udover det forudsatte, medfører, at andre

offentlige investeringer, herunder fx på transportområdet, skal reduceres. Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti er enige om, at der indføres investeringsrammer på det statslige selvejeområde fra 2018."

Det statslige selvejeområde er en del af den offentlige sektor. Investeringerne på området tæller derfor med i den samlede

ramme til offentlige investeringer og påvirker de offentlige finanser (faktisk og strukturel saldo) på samme måde som offentlige

investeringer på andre områder (transportområdet, forsvaret, kommunerne, regionerne mv.).

Modsat andre større offentlige områder er selvejeområdet imidlertid ikke omfattet af en reel udgiftspolitisk styring eller

prioritering, selvom dispositionerne på området tæller med i forhold til budgetlovens måltal for den faktiske og strukturelle

saldo.

De statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner disponerer frit inden for deres formål over de statslige tilskud og

øvrige indtægter. Det faktiske samlede investeringsniveau i sektoren følger af summen af de investeringsbeslutninger, som

træffes decentralt på de enkelte institutioner. Større investeringer i bygninger og anlæg skal forelægges Finansudvalget, men

denne procedure muliggør ikke i praksis et centralt overblik over de samlede investeringer og giver ikke mulighed for en

tværgående prioritering af investeringerne.

Der er derfor aktuelt kun begrænsede muligheder for at opgøre, følge eller påvirke investeringsniveauet i sektoren, og de

statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioners investeringer kan derfor ikke indgå i en tværgående politisk prioritering

af de samlede offentlige investeringer på linje med de øvrige offentlige områder.

Det forhold, at det samlede investeringsniveau i selvejesektoren ikke kan styres centralt, indebærer i sig selv en risiko for, at

det samlede investeringsniveau kommer til at overstige det finansierede niveau. Den begrænsede mulighed for politisk

prioritering medfører endvidere, at beslutninger i selvejesektoren om et øget investeringsniveau kan medføre behov for at

nedbringe investeringsniveauet i den resterende del af den offentlige sektor tilsvarende, hvis rammen til de samlede offentlige

investeringer skal overholdes.

Der har hidtil ikke eksisteret et centralt overblik over de samlede budgetterede investeringer, da institutionerne ikke har været

pålagt at indberette budgetter. Danmarks Statistik har desuden opgjort de regnskabsførte investeringer på baggrund af

institutionernes årsrapporter, der ikke giver mulighed for at opgøre investeringer i præcis overensstemmelse med

nationalregnskabets principper.

Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor i samarbejde med Danmarks

Statistik udviklet en ny metode til opgørelse af investeringer på selvejeområdet, der bygger på indberetninger fra

institutionerne. Den nye opgørelsesmetode vil bidrage til at skabe et større overblik over institutionernes realiserede og

planlagte investeringer, hvilket åbner op for, at der kan etableres et nyt styringsprincip, hvor investeringerne på selvejeområdet

i højere grad inddrages i de samlede udgiftspolitiske prioriteringer, og dermed understøtte, at det samlede investeringsniveau i

den offentlige sektor overholdes.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der indføres flerårige investeringsrammer for de statsfinansierede selvejende

uddannelsesinstitutioners investeringer fra 2018 og frem. Det nye styringsprincip indebærer, at der på finansloven fremadrettet

vil blive fastsat et samlet investeringsniveau for de statsfinansierede selvejende institutioner under Uddannelses- og

Forskningsministeriet; universiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, medie- og journalisthøjskolen, de

maritime uddannelsesinstitutioner, Den frie Lærerskole i Ollerup og Designskolen Kolding.

Uddannelses- og forskningsministeren får med lovforslaget ansvaret for, at investeringsrammen overholdes, og dermed også

pligten til at tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer i tilfælde af overskridelse af den samlede flerårige

investeringsramme. Ministeren kan således prioritere og fastsætte investeringsrammer på institutionsniveau.

Undervisningsministeren fremsætter parallelt hermed lovforslag om indførelse af investeringsrammer for

uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets område.

Udover de ændringer, der følger af aftalen om indførelse af investeringsrammer, indeholder lovforslaget enkelte ændringer på

det maritime og kunstneriske efter- og videreuddannelsesområde.

Med lov nr. 1378 af 12. december 2014 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (lov

om åben uddannelse) og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for

voksne fik de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og de maritime uddannelsesinstitutioner mulighed for at

udbyde efter- og videreuddannelser efter samme regelsæt som de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner på

Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

For de eksisterende udbud af efter- og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner blev der ved loven etableret en overgangsordning, som indebar, at der skulle foretages

en udredning af hvilke kurser og uddannelser, der umiddelbart kan overgå til lov om åben uddannelse, og hvilke der må

udbydes som indtægtsdækket virksomhed, herunder hvilke regelændringer og finansieringsomlægninger, der er behov for i den

forbindelse.

Udredningen er nu foretaget, og det foreslås på baggrund af udredningen med dette lovforslag, at overgangsordningen bringes

til ophør. Da ordningen efter lov om åben uddannelse alene omfatter efter- og videreuddannelse på videregående niveau,

foreslås det, at visse maritime efter- og videreuddannelser, som ikke indgår i en uddannelse på videregående niveau, fortsat

kan udbydes efter reglerne i lov om maritime uddannelser, men at der gives mulighed for, at også disse uddannelser kan

finansieres delvist med taxametertilskud og delvist med deltagerbetaling.

Endelig foreslås der indsat en bemyndigelse til, at der kan etableres studienævn på Designskolen Kolding svarende til

studienævnene ved de øvrige kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Investeringsrammer

3.1.1. Hjemmel til at tilpasse, udskyde eller standse de omfattede institutioners investeringer

3.1.1.1. Gældende ret

Det følger af de gældende regler, at de statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner på uddannelses- og

forskningsministerens område disponerer frit – inden for deres formål – ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige

indtægter under ét. Der henvises til universitetslovens § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående

uddannelser, § 23, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelse, § 21, stk. 1, i lov om medie- og

journalisthøjskolen, og § 7, stk. 1, i lov om maritime uddannelser. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige

opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet

tilskud for.

Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i efterfølgende finansår og kan belåne institutionens aktiver, f.eks. med

henblik på investeringer i ejendom. Ved iværksættelse af større bygge- og anlægsprojekter skal institutionerne dog have

Finansudvalgets tilslutning. De statsfinansierede selvejende institutioner er dermed ikke underlagt samme styring som de

loftbelagte udgifter i stat, kommuner og regioner.

Institutionernes ret til frit at disponere over institutionens midler skal ses i lyset af, at de videregående uddannelsesinstitutioner

er oprettet ved lov som selvejende institutioner med bestyrelsen som øverste ledelse. Bestyrelsen varetager den overordnede

og strategiske ledelse af institutionen og skal herunder sikre en effektiv drift af denne. Bestyrelsen er over for uddannelses- og

forskningsministeren ansvarlig for forvaltningen af de statslige tilskud m.v. Der henvises til universitetslovens § 11, stk. 1, § 15,

stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 17, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående

uddannelse, § 14, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 10 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser og § 16 f, stk. 1,

i lov om videregående kunstneriske uddannelser.

Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål, og er herunder

forpligtet til at vedligeholde institutionens bygninger på et forsvarligt niveau og at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til

de tilskudsberettigede aktiviteter.

På universitetsområdet gælder, at nogle universiteter er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration (SEA-

ordningen). Der henvises til universitetslovens § 30, stk. 1. Inden for SEA-ordningen foretager Bygningsstyrelsen under

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet investeringer på universiteternes vegne.

Uddannelses- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud

tilbagebetalt helt eller delvist, hvis en institution ikke følger lovens bestemmelser om tilskudsbetingelser m.v. Der henvises til

universitetslovens § 24, stk. 1, § 34, stk. 1, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 33, stk. 1, i lov om

erhvervsakademier for videregående uddannelse, § 31, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 7, stk. 3, i lov om

maritime uddannelser og § 16 c, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Institutionslovenes sanktionsbestemmelser indebærer, at såfremt bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra uddannelses- og

forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren endvidere beslutte, at bestyrelsens opgaver

eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, eller at bestyrelsen

træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens vedtægt. Der henvises til

universitetslovens § 11, stk. 2, § 15, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 17, stk. 2, i lov om

erhvervsakademier for videregående uddannelse, § 14, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, § 9 g, stk. 2, i lov om

maritime uddannelser og § 16 f, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelser.

3.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget omfatter, jf. ovenfor, universiteterne, professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, medie- og journalisthøjskolen,

de maritime uddannelsesinstitutioner, Den frie Lærerskole i Ollerup og Designskolen Kolding. Da investeringer foretaget af disse

institutioner efter de gældende regler ikke er underlagt central styring, og da investeringerne tæller med i de samlede

investeringer på tværs af den offentlige sektor og dermed den strukturelle saldo, påvirker de selvejende institutioners

investeringer råderummet i den offentlige økonomi.

For at sikre en bedre og fremadrettet central styring og en tværgående prioritering af de offentlige investeringer, foreslås det

med lovforslaget, at de af lovforslaget omfattede institutioners investeringer fra 2018 og frem bliver underlagt centralt fastsatte

flerårige investeringsrammer. Indførelsen af investeringsrammer indebærer, at der på finansloven fremadrettet fastsættes et

samlet, flerårigt investeringsniveau for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område.

Med lovforslaget etableres der hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en uddannelsesinstitution at

tilpasse, udskyde eller standse planlagte investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede

selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der

fastsættes på finansloven. Over for kravet om, at ministeren skal sikre, at institutionernes samlede investeringer holder sig

inden for investeringsrammen, står også hensynet til de selvejende institutioners økonomiske dispositionsfrihed. Det vil derfor

ved udmøntningen af rammen blive tilstræbt, at institutionerne får den nødvendige fleksibilitet til at kunne foretage såvel større

som mindre investeringer, og at eventuelle indgreb over for institutionerne i videst mulig omfang begrænses.

Det er hensigten, at muligheden for helt at standse en planlagt eller igangsat investering kun vil blive brugt i yderste

konsekvens. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en institution igangsætter et anlægsprojekt, selvom investeringen efter

ministeriets udmelding ligger over den udmeldte ramme. Det kunne endvidere være tilfældet i en situation, hvor en institution

ikke efterkommer ministeriets udmelding til institutionen om at nedskalere (tilpasse) en given investering.

Med investeringer forstås institutionens samlede investeringer, der gennemføres i et givent år og enten i samme år eller på et

senere tidspunkt bliver aktiveret på balancen i institutionens årsregnskab. Som en del af universiteternes investeringer indgår

også de investeringer, som foretages af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Bygningsstyrelsen) for universiteterne

gennem SEA-ordningen.

Omfattet af investeringsrammen er alene nyinvesteringer. Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver, der

aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af

en eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb af

f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning, brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå

som led i de investeringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal dog inkluderes i indberetningerne.

Det skal desuden opgøres, hvis institutioner modtager ikke-statslige donationer og lignende, herunder både pengedonationer og

donationer i form af aktiver. Det er ikke hensigten, at private donationer til institutionerne skal indgå i investeringsrammen. De

samlede private donationer vil derfor blive fratrukket i forbindelse med opgørelsen af institutionernes investeringer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil efter en vedtagelse af lovforslaget udarbejde vejledningsmateriale med information til

institutionerne om, hvordan opgørelsen af investeringer konkret foretages. Formålet med forslaget er således at tilvejebringe en

mulighed for at følge og tilpasse investeringsniveauet i sektoren og pålægge den enkelte institution et konkret investeringsloft.

For at tage hensyn til at investeringer ofte vedrører anlægsprojekter, som har en relativ lang tidshorisont, fastlægges

investeringsrammen årligt på finansloven for budgetåret og de tre budgetoverslagsår (BO-år). Rammefastsættelsen kan tage

udgangspunkt i uddannelsesinstitutionernes indberetning af planlagte budgetterede investeringer, idet der dog ved de årlige

rammefastsættelser skal tages særskilt hensyn til, at investeringer dels oftest har et flerårligt sigte og en længerevarende

beslutningsproces, dels kan opstå som følge af pludseligt opståede behov.

En hensigtsmæssig forvaltning af investeringsrammerne forudsætter, at ministeriet er velinformeret om institutionernes

budgetterede investeringsprojekter. Med forslaget forpligtes uddannelsesinstitutionerne derfor til at udarbejde flerårige

investeringsbudgetter, som indberettes til Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med regnskabstal for det

forudgående år og prognosen for investeringerne i det aktuelle år, jf. nedenfor under pkt. 3.1.2.

I tilfælde af, at de samlede indberetninger fra institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet viser et samlet

investeringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsramme, skal ministeriet tage initiativ til at bringe

investeringsniveauet i overensstemmelse med den ramme, som fastsættes på finansloven.

Det er hensigten, at en tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrørende investeringer i det efterfølgende

finansår, og at tilpasningen til investeringsrammen vil tage udgangspunkt i en dialog mellem ministeriet og institutionerne.

Dialogen med universiteter omfattet af SEA-ordningen vil omfatte både universitetets egne investeringer og investeringer under

SEA-ordningen. Der vil ske en koordination med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Bygningsstyrelsen).

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig frivillig reduktion ved, at én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udskyde

eller standse investeringer budgetteret i det efterfølgende år, vil ministeriet foretage en prioritering af de indmeldte

investeringer efter en forhandling med institutionerne. Prioriteringen vil ske ud fra en konkret vurdering af institutionernes

investeringer. Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle foretages på baggrund af følgende kriterier:

- Samfundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de afledte omkostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne

investeringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg ved

lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiudgifter),

graden af ekstern finansiering m.v.

- Institutionspolitiske hensyn, herunder væsentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realisering af sammenlægninger

eller samling af udbudssteder eller realisering af satsninger inden for fagområder med særlig væsentlig betydning).

- Regionale hensyn, herunder hensynet til udbudsforpligtelsen.

Ministeriet vil indkalde oplysninger fra institutionerne til brug for denne prioritering. Institutioner, der ikke har investeringer i de

relevante år, eller alene har marginale investeringer, vil ikke indgå i denne proces. Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse

af forhandlingerne med de relevante institutioner vil udmelde resultatet til institutionerne som en institutionsspecifik

investeringsramme. Har en institution eksempelvis ønsket at investere for 100 mio. kr., kan ministeriet efter forhandling, jf.

ovenfor, vurdere, at der kan udskydes investeringer for 20 mio. kr., og som følge deraf tildele institutionen en individuel ramme

på 80 mio. kr.

Den individuelle ramme vil dog ikke være bundet til de investeringer, som ministeriet har prioriteret. Det er således hensigten,

at en institution selv kan prioritere inden for den tildelte institutionsspecifikke ramme og således fortsat disponere over, hvilke

investeringer der igangsættes inden for rammen. Forventningen er dog, at der som oftest kan opnås enighed om, hvilke

investeringer som institutionerne arbejder videre med.

I tilfælde af, at en institution ikke efterlever et givent påbud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse institutionens

investeringer med henblik på at overholde rammen, kan reglerne i de respektive institutionslove om regulering via tilskud eller

indgriben over for institutionens ledelse finde anvendelse. Der henvises til ovenstående pkt. 3.1.1.1.

3.1.2. Indberetning af regnskabstal og investeringsbudgetter

3.1.2.1. Gældende ret

Institutionernes regnskabsår er finansåret. Institutionernes regnskabsføring skal være i overensstemmelse med de til enhver tid

gældende statslige regnskabsregler og regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren. Ved regnskabsårets afslutning

udarbejdes et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over

bevægelserne i egenkapitalen m.v. For de selvejende institutioner har rigsrevisor indgået aftale med uddannelses- og

forskningsministeren om, at revisionsopgaven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en intern

revisor (institutionsrevisor) – en såkaldt § 9-aftale, jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Institutionens bestyrelse godkender efter de gældende regler årligt institutionens budget. Institutionerne er omfattet af de

budget- og bevillingsregler, der er fastsat af Finansministeriet i Budgetvejledningen, og som vedrører statsfinansierede

selvejende institutioner.

Der er i de respektive institutionslove for de institutioner, der er omfattet af lovforslaget, en række hjemler til at indhente

oplysninger fra institutionerne om regnskabs- og budgetforhold.

Uddannelses- og forskningsministeren kan efter de gældende regler indhente oplysninger fra universiteterne til

budgetteringsformål og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer. Der henvises til universitetslovens

§ 19, stk. 8.

Fra erhvervsakademier, professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen og de maritime uddannelsesinstitutioner kan

ministeren indhente alle nødvendige oplysninger om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler,

aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om institutionernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af

årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Der henvises til § 45, stk. 1, i lov om professionshøjskoler

for videregående uddannelser, § 44, stk. 1, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelse, § 39, stk. 1, i lov om

medie- og journalisthøjskolen, og § 7, stk. 5, i lov om maritime uddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet af

studerende, samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. ved Designskolen Kolding, jf. § 16 stk. 1, i lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

3.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at kunne følge udviklingen på området vil der være brug for oplysninger fra institutionerne, der i dag ikke indberettes til

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der vil med udarbejdelse og indberetning af regnskabstal, prognosetal og investeringsbudgetter med henblik på forvaltningen

af investeringsrammerne være tale om nye oplysninger og derved en ny opgave, som ligger ud over de indberetninger, som

institutionerne tidligere har været forpligtet til at varetage. Det er på den baggrund vurderingen, at der bør etableres en

hjemmel i institutionslovene til at pålægge institutionerne at udarbejde og indberette flerårige investeringsbudgetter.

Med henblik på at tilvejebringe det fornødne grundlag for at kunne forvalte investeringsrammerne foreslås det derfor, at der

etableres hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge institutionerne at indberette investeringsbudgetter

for kommende år, prognoser for indeværende år og regnskabstal. Det forventes, at institutionerne to gange årligt vil blive

pålagt at indberette dette.

For så vidt angår investeringer inden for SEA-ordningen vil der ske en koordination med Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet (Bygningsstyrelsen).

3.2. Opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og videreuddannelser

3.2.1. Gældende ret

Med lov nr. 1378 af 16. december 2014 om lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne blev de

videregående maritime uddannelser og de videregående kunstneriske uddannelser omfattet af lov om åben uddannelse

(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse

(videreuddannelsessystemet) for voksne og fik dermed samme regelgrundlag for at udbyde efter- og videreuddannelse som

erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Loven blev vedtaget som en del af initiativ 73 i Aftale om Vækstpakke

fra juni 2014 om en styrkelse af faglærtes muligheder for videregående uddannelse inden for blandt andet det kunstneriske og

det maritime område.

For så vidt angår de eksisterende udbud af efter- og videreuddannelser blev der med loven etableret en overgangsordning. Det

følger således af lovens § 3, stk. 3, at loven ikke gælder for eksisterende udbud af efter- og videreuddannelse udbudt efter lov

om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Det følger endvidere af lovens § 3,

stk. 4, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ophør af eksisterende udbud af videregående

efter- og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner.

Endelig følger det af bemærkningerne til lov nr. 1378 af 12. december 2014 (LF 65/2014), at baggrunden for

overgangsordningen i lovens § 3, stk. 3 og 4, er, at der er behov for en nærmere udredning af de eksisterende efter- og

videreuddannelser. Udredningen skal afklare, hvilke kurser og uddannelser der umiddelbart kan overgå til lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og hvilke der skal udbydes som indtægtsdækket virksomhed, herunder

hvilke regelændringer og finansieringsomlægninger der er behov for i den forbindelse.

De eksisterende udbud af efter- og videreuddannelser på det maritime område udbydes på den baggrund fortsat efter de

gældende bestemmelser i lov om maritime uddannelser og ikke efter lov om åben uddannelse.

Et udbud af en kunstnerisk efter- og videreuddannelse vil efter de gældende regler skulle finansieres inden for den givne

bevilling til de kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Dog vil udbud af nye akademiuddannelser eller et enkeltfag på

bachelorniveau målrettet faglærte kunne finansieres inden for den ramme, der blev afsat til udmøntning af initiativ 73 i Aftale

om Vækstpakke fra juni 2014.

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som opfølgning på lov nr. 1378 af 16. december 2014 er der som forudsat i lovbemærkningerne foretaget en nærmere

udredning af de eksisterende udbud af efter- og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovens § 3, stk. 3.

Udredningen har på det maritime område identificeret 18 kurser, som modtager tilskud. Heraf indgår 13 i en videregående

uddannelse, som vil kunne udbydes efter reglerne om åben uddannelse. Udbud efter lov om åben uddannelse indebærer blandt

andet, at uddannelserne udbydes med et delvist taxametertilskud og delvis deltagerbetaling.

Udredningen af det kunstneriske efter- og videreuddannelsesområde har vist, at de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner pt. er godkendt til udbud af 4 masteruddannelser. Arkitektskolen i Aarhus er godkendt til udbud af 2

masteruddannelser, og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering er ligeledes

godkendt til udbud af 2 masteruddannelser. Ingen af uddannelserne bliver pt. udbudt.

Det er således afklaret, at disse efter- og videreuddannelser på videregående niveau kan overgå til udbud efter lov om åben

uddannelse. Det foreslås derfor med dette lovforslags § 7, nr. 1, at overgangsbestemmelserne i § 3, stk. 3 og 4, i lov nr. 1378

af 12. december 2014 ophæves med virkning fra 1. januar 2018. Dette indebærer, at de eksisterende 13 maritime og 4

kunstneriske efter- og videreuddannelser på videregående niveau med virkning fra 1. januar 2018 skal udbydes efter reglerne

om åben uddannelse. Dermed udmøntes intentionen fra lov nr. 1378 om, at også de maritime uddannelsesinstitutioner og de

kunstneriske uddannelsesinstitutioner bliver fuldt ud omfattet af lov om åben uddannelse og dermed udbyder videregående

efter- og videreuddannelse efter tilsvarende regler som de øvrige uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område.

Konsekvensen af, at udbuddet af de maritime efter- og videreuddannelser, der er en del af en videregående uddannelse,

omlægges fra lov om maritime uddannelser til udbud efter lov om åben uddannelse, er for så vidt angår de uddannelser, der i

dag modtager fuldt taxametertilskud, at de overgår til finansiering efter reglerne om åben uddannelse, dvs. delvis

taxameterfinansiering efter takster, der fastsættes på de årlige finanslove, og delvis deltagerbetaling.

Efter- og videreuddannelseskurser, der ikke indgår som led i en uddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser, vil

kunne udbydes som indtægtsdækket virksomhed.

De 4 kunstneriske masteruddannelser skal som forudsat i bemærkningerne til § 3 i lov nr. 1378 af 12. december 2014 efter

overgangsperioden finansieres inden for den givne bevilling til de kunstneriske uddannelsesinstitutioner, men efter reglerne om

åben uddannelse.

På det maritime område har udredningen i øvrigt identificeret 4 kurser ud af de i alt 18 uddannelser, som ikke indgår i en

videregående maritim uddannelse, idet kurserne udelukkende indgår i en grundlæggende maritim uddannelse. Kurserne vil

derfor ikke kunne udbydes efter lov om åben uddannelse.

Det bemærkes, at der i § 23, stk. 3, i lov om maritime uddannelser er en hjemmel til at fastsætte regler om betaling for

deltagelse i de i § 5, stk. 2, nævnte kurser, herunder for aflæggelse af eksamen, dvs. hvor der ydes tilskud til efteruddannelse

og prøver med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes besætning.

Lovens forarbejder er imidlertid ikke entydige i forhold til rækkevidden af hjemlen. Det fremgår således bl.a. af

bemærkningerne til hovedloven fra 2002, jf. lov nr. 226 af 22. april 2002 om maritime uddannelser (LF 56 2001/2), at det er

hensigten, at obligatorisk efteruddannelse skal være gratis, men forarbejderne er uklare i forhold til afgrænsningen af, hvad der

må betragtes som obligatorisk efteruddannelse.

I forbindelse med omlægningen af de maritime efter- og videreuddannelser foreslås det på den baggrund med forslagets § 5,

nr. 4, at det i § 23, stk. 3, i lov om maritime uddannelser præciseres, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om betaling for deltagelse i maritim efter- og videreuddannelse, som ikke indgår i en uddannelse på videregående

niveau, herunder for aflæggelse af prøve. Det er hermed tanken, at der kan fastsættes regler om, at der kan ydes delvist

tilskud til maritime efteruddannelseskurser og opkræves betaling, når følgende to kriterier er opfyldt:

Kurset opfylder kvalifikationskrav fastsat af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes besætning.

Kurset indgår udelukkende i en ikke-videregående maritim uddannelse.

Den tidligere sondring mellem obligatorisk og ikke-obligatorisk efteruddannelse tillægges fremover ingen betydning i

tilskudsordningen for maritim efter- og videreuddannelse.

Der ydes efter de gældende regler fortsat tilskud pr. årselev efter takster fastsat i finansloven. Med den foreslåede

bestemmelse rummes der mulighed for, at disse uddannelser som de øvrige efter- og videreuddannelser kan finansieres delvist

af taxametertilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og delvist af deltagerbetaling. Den nærmere afklaring af

udmøntningen heraf vil ske i forbindelse med en kommende finanslov.

Det foreslås, at bestemmelsen kun skal gælde i forhold til kurser, som kun indgår i ikke-videregående maritime efter- og

videreuddannelser. Det vil sige, at efter- og videreuddannelseskurser, som kan indgå i både en videregående maritim

uddannelse og i en ikke-videregående maritim uddannelse, kun kan udbydes efter reglerne i lov om åben uddannelse af

institutioner, som udbyder videregående maritime uddannelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører merudgifter til administration af investeringsrammerne for staten og de statsfinansierede selvejende

uddannelsesinstitutioner. Uddannelsesinstitutionerne vil skulle afsætte ressourcer til at udarbejde og indberette

investeringsbudgetter flere gange årligt. Ligeledes vil ministeriet skulle afsætte ressourcer til monitorering af

investeringsbudgetter og koordination af institutionernes budgetjusteringer i tilfælde af overskridelse af investeringsrammerne.

Der sikres en fremadrettet styring og tværgående prioritering af de offentlige investeringer og indføres investeringsrammer for

de selvejende, videregående uddannelsesinstitutioner omfattet af lovforslaget. Dermed skabes mulighed for at pålægge de

enkelte institutioner et investeringsloft, og herunder tilpasse, udsætte eller standse planlagte investeringer. Det forventes, at

der for institutionernes kan være omkostninger forbundet hermed.

I det omfang, investeringsrammerne begrænser de af lovforslaget omfattede selvejende, videregående

uddannelsesinstitutioners samlede investeringer, kan det bidrage til at forbedre den faktiske og strukturelle saldo for de

offentlige finanser på kort sigt.

Ministerierne indhenter i dag ikke budgetter for de selvejende institutioner. Indhentning af investeringsbudgetter vil være en ny

opgave, der vil kræve ressourcer. Lovforslaget vil ikke medføre udgifter for kommuner og regioner.

Omlægningen af tilskudsordningen for de maritime efter- og videreuddannelser på videregående niveau forventes at medføre,

at de samlede taxametertilskud sænkes i størrelsesorden 1 mio. kr. årligt, og at der fremadrettet opkræves tilsvarende

deltagerbetaling.

Eventuelle økonomiske konsekvenser for staten af en eventuel omlægning af kurser, der udelukkende indgår i en ikke-

videregående maritim uddannelse, vil afhænge af den konkrete udmøntning i forbindelse med en kommende finanslov.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af lovforslaget, der vedrører investeringsrammer, forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

En hævet deltagerbetaling som følge af omlægningen af den maritime efteruddannelsesordning vil medføre indirekte

strukturelle økonomiske konsekvenser ift. erhvervslivet, dvs. de rederier der betaler efteruddannelseskurser for deres ansatte.

Effekterne er negative, og knytter sig til en forventet øget deltagerbetaling på de 13 eksisterende efteruddannelseskurser, som

indgår i en videregående maritim uddannelse, som forventes at overgå til den lavere åben uddannelse-takst. Der forventes

samlet en øget deltagerbetaling med ca. 1. mio. kr. årligt, jf. ovenfor. Det bemærkes, at omlægningen var forudsat med lov nr.

1378 af 16. december 2014 om lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om

erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, og at taksterne for

maritim efteruddannelse selv efter justeringen er attraktive sammenlignet med de øvrige muligheder for statsfinansiering af

efteruddannelse på videregående niveau.

Ved en eventuel omlægning af kurser, der udelukkende indgår i en ikke-videregående maritim uddannelse, vil eventuelle

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder også for rederier der betaler efteruddannelseskurser for deres ansatte,

afhænge af den konkrete udmøntning i forbindelse med en kommende finanslov.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

I det omfang investeringsrammer begrænser institutionernes investeringer, kan det have negative miljømæssige konsekvenser,

da uddannelsesinstitutionernes bygge- og anlægsinvesteringer, herunder energibesparende tiltag, mindskes.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. januar til den 31. januar 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danmarks

Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsakademier, Danske Kunsthåndværkere, Danske Professionshøjskoler,

Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen Kolding, Det Kongelige Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding,

Erhvervsakademi Lillebælt,

Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Academy, Erhvervsakademiet, Dania, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,

Fredericia Maskinmesterskole, FTF, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Kulturministeriets Rektorer,

Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Lederne, LO, Maskinmestrenes

Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Metal Søfart, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol,

Professionshøjskolen UCC, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser,

Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole,

Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Søfartens Ledere, Teknisk Landsforbund,

Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College

Sjælland, University College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus

Maskinmesterskole.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative konsekvenser/merudgifter

konsekvenser/mindre

udgifter

Økonomiske

Skaber mulighed for en

Begrænser institutionernes investeringsmuligheder. De økonomisk negative

konsekvenser for det politisk prioritering af

konsekvenser heraf afhænger imidlertid af den fastsatte ramme.

offentlige

investeringsomfanget på det

statsfinansierede

selvejeområde.

Omlægningen af

tilskudsordningen for de

maritime efter- og

videreuddannelser på

videregående niveau

forventes at medføre, at de

samlede taxametertilskud

sænkes i størrelsesorden 1

mio. kr. årligt.

Administrative

Større mulighed for centralt

konsekvenser for det at tilpasse og prioritere

offentlige

investeringsomfanget i den

offentlige sektor.

Større indsigt for ministeriet

institutionernes

regnskabsførte og

budgetterede

investeringsudgifter.

Ingen

Administrativt bebyrdende for ministeriet årligt at skulle sikre, at de

statsfinansierede selvejende institutioners samlede investeringsbudget holdes

inden for investeringsrammen. Særligt i det omfang, ministeriet skal

sagsbehandle og prioritere investeringsprojekter for og mellem ca. 40

institutioner.

Administrativt bebyrdende for institutionerne at udarbejde og indberette

investeringsbudgetter flere gange årligt og herudover anvende en ny

opgørelsesmetode.

Der forventes en øget deltagerbetaling på det maritime område med i alt ca.

1. mio. kr. årligt som følge af den foreslåede omlægning af tilskudssystemet

for maritime efter- og videreuddannelser på videregående niveau.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Miljømæssige

konsekvenser

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-

retten

Overimplementering

af EU-retlige

minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen

Investeringsrammer kan mindske mulighederne for energibesparende tiltag.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af

§ 21, stk. 1,

i universitetsloven er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter der foreslås

indsat et nyt stk. 2 i lovens § 21, som begrænser universiteternes ret til frit at disponere over tilskud, indtægter og kapital.

Til nr. 2

Efter den gældende § 21, stk. 1, i universitetsloven disponerer universiteterne frit inden for deres formål ved anvendelse af

tilskud, indskud og kapital under ét. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvor der er ydet

tilskud til, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for.

Universiteterne kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i efterfølgende finansår, jf. lovens § 21, stk. 2.

Universiteternes investeringer er ikke underlagt samme styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommuner og regioner, og

universiteterne kan frit anvende opsparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæggelse af større bygge- og

anlægsprojekter for Finansudvalget, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestemmelser på finansloven.

Det fremgår af de gældende regler, at bestyrelsen er øverste myndighed, jf. universitetslovens § 10, stk. 1, og skal forvalte

universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universiteternes formål, jf. § 10, stk. 3. Bestyrelsen er over for

uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede

ressourcer, jf. § 11, stk. 1.

Med henblik på at kunne forvalte den flerårige investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det at

indsætte et nyt

stk. 2

i § 21, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne pålægge et universitet at tilpasse,

udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de selvejende institutioner på Uddannelses-

og Forskningsministeriets område overstiger den investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Den foreslåede

bemyndigelse vil dermed give ministeren mulighed for at pålægge det enkelte universitet et konkret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge et universitet at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige institutionens

investeringer, der gennemføres i et givent år og enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret i institutionens

balance. Som en del af universiteternes investeringer tæller også de investeringer, som foretages af Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet (Bygningsstyrelsen) for universiteterne gennem SEA-ordningen.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer. Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver, der

aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af

en eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb af

f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning, brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå

som led i de investeringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investeringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsramme, vil der på

Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mellem den udmeldte

ramme og de indmeldte investeringsbudgetter.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne, hvor

institutionerne anmodes om at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udsætte eller standse

investeringsprojekter. Det er hensigten, at en tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrørende investeringer i

det efterfølgende finansår.

Dialogen med universiteter omfattet af SEA-ordningen vil omfatte både universitetets egne investeringer og investeringer under

SEA-ordningen. Der vil ske en koordination med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Bygningsstyrelsen).

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer budgetteret i de efterfølgende år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutioner foretage en

prioritering af sektorens samlede indmeldte investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på baggrund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn, der

udmeldes til institutionerne. Der vil bl.a. kunne lægges vægt på følgende kriterier:

- Samfundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de afledte omkostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne

investeringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg ved

lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiudgifter),

graden af ekstern finansiering m.v.

- Institutionspolitiske hensyn, herunder væsentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realisering af sammenlægninger

eller samling af udbudssteder eller realisering af satsninger inden for fagområder med særlig væsentlig betydning).

- Regionale hensyn, herunder opretholdelse af udbudsforpligtelsen.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhandlingerne med de relevante institutioner vil udmelde resultatet til

institutionerne som en institutionsspecifik investeringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ikke være bundet til de

investeringer, som ministeriet har prioriteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan prioritere inden for den tildelte

individuelle ramme og således fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennemføres inden for rammen.

I tilfælde af, at en institution ikke efterlever et givent påbud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse institutionens

investeringer, vil reglerne i universitetsloven om regulering via tilskud eller indgriben over for institutionens ledelse kunne finde

anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.

Til nr. 3

Universitetets regnskabsår er finansåret. Institutionernes regnskabsføring skal være i overensstemmelse med de til enhver tid

gældende statslige regnskabsregler og regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren. Ved regnskabsårets afslutning

udarbejdes et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over

bevægelserne i egenkapitalen m.v. For de selvejende institutioner har rigsrevisor indgået aftale med uddannelses- og

forskningsministeren om, at revisionsopgaven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en intern

revisor (institutionsrevisor) – en såkaldt § 9-aftale, jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Årsrapporten skal

underskrives af bestyrelsen og rektor, jf. universitetslovens § 28, stk. 5. I årsrapporten indgår det årlige budget, som vedtages

af bestyrelsen efter indstilling fra rektor, jf. universitetslovens § 10, stk. 5.

Efter den gældende § 19, stk. 8, i universitetsloven kan ministeren indhente oplysninger fra universiteterne til

budgetteringsformål og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den årlige investeringsramme og at følge investeringsniveauet tæt foreslås

det med lovforslagets § 1, nr. 4, at der indsættes en bestemmelse i

§ 28 a

i universitetsloven, hvorefter universiteterne på

ministerens anmodning skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at universiteterne som udgangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at indberette femårige løbende

investeringsbudgetter til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Universiteterne vil som udgangspunkt blive pålagt samtidigt at

indberette regnskabstal, der gør status på den regnskabsmæssige overholdelse af investeringsrammerne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskilde. Også

investeringer, der helt eller delvist finansieres af donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder fra EU, skal indgå i

indberetningerne.

Desuden indberettes de samlede donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede indberetninger beregner ministeriet, hvor meget der skal tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at universiteternes indberetninger i indhold og form skal følge en vejledning til institutionerne, som

udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeriet kan anmode om, at indberetningen sker digitalt via en portal

eller lignende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.

Til § 2

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af

§ 23, stk. 1,

i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser er en konsekvens af

lovforslagets § 2, nr. 2, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 2 i lovens § 23, som begrænser professionshøjskolernes ret til

frit at disponere over statslige tilskud og øvrige indtægter.

Til nr. 2

Det følger af § 23 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at professionshøjskolen disponerer frit inden for

sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et.

Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse

med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Professionshøjskolerne kan opspare tilskud til

anvendelse til formål i efterfølgende finansår, jf. § 23 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Professionshøjskolernes investeringer er ikke underlagt samme styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommuner og

regioner, og professionshøjskolerne kan frit anvende opsparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæggelse af

større bygge- og anlægsprojekter for Finansudvalget, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestemmelser på

finansloven.

Det følger endvidere af lovens § 26, at uddannelses- og forskningsministeren efter drøftelse med finansministeren kan pålægge

en professionshøjskole for en periode at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse, når dette sker under

hensyn til landsdækkende eller regional konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden. Denne bestemmelse

videreføres med lovforslaget uændret.

Det følger af lovens § 12, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af professionshøjskolen og skal sikre

en effektiv drift af professionshøjskolen. Bestyrelsen skal forvalte professionshøjskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn

for professionshøjskolens formål, jf. § 16. Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for

professionshøjskolens virke, herunder forvaltningen af professionshøjskolens samlede ressourcer, jf. § 15.

Med henblik på at kunne forvalte den investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det at fastsætte som

§ 23, stk. 2,

i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at uddannelses- og forskningsmisteren vil kunne

pålægge en professionshøjskole at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for

de selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den investeringsramme, der fastsættes

på finansloven. Den foreslåede bemyndigelse vil dermed give ministeren mulighed for at pålægge den enkelte

professionshøjskole et konkret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge en professionshøjskole at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige

institutionens investeringer, der gennemføres i et givent år og enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret i

institutionens balance.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer. Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver, der

aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af

en eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb af

f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning, brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå

som led i de investeringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investeringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsramme, vil der på

Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mellem den udmeldte

ramme og de indmeldte investeringsbudgetter.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne, hvor

institutionerne anmodes om at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udsætte eller standse

investeringsprojekter. Det er hensigten, at en tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrørende investeringer i

det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer budgetteret i de efterfølgende år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutioner foretage en

prioritering af sektorens samlede indmeldte investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på baggrund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn, der

udmeldes til institutionerne. Der vil bl.a. kunne lægges vægt på følgende kriterier:

- Samfundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de afledte omkostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne

investeringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg ved

lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiudgifter),

graden af ekstern finansiering m.v.

- Institutionspolitiske hensyn, herunder væsentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realisering af sammenlægninger

eller samling af udbudssteder eller realisering af satsninger inden for fagområder med særlig væsentlig betydning).

- Regionale hensyn, herunder opretholdelse af udbudsforpligtelse.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhandlingerne med de relevante institutioner vil udmelde resultatet til

institutionerne som en institutionsspecifik investeringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ikke være bundet til de

investeringer, som ministeriet har prioriteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan prioritere inden for den tildelte

individuelle ramme og således fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennemføres inden for rammen.

I tilfælde af, at en institution ikke efterlever et givent påbud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse institutionens

investeringer, vil reglerne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser om regulering via tilskud eller indgriben

over for institutionens ledelse kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.

Til nr. 3

Det følger af § 36 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at professionshøjskolens regnskabsår er

finansåret. Institutionernes regnskabsføring skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige

regnskabsregler og regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et

årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevægelserne i

egenkapitalen m.v. For de selvejende institutioner har rigsrevisor indgået aftale med uddannelses- og forskningsministeren om,

at revisionsopgaven varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en intern revisor (institutionsrevisor) –

en såkaldt § 9-aftale, jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og

rektor. I årsrapporten indgår det årlige budget, som vedtages af bestyrelsen efter indstilling fra rektor, jf. lovens § 12, stk. 5.

Efter den gældende § 45 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser kan uddannelses- og forskningsministeren

indhente alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolerne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr,

huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af

tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den årlige investeringsramme og følge investeringsniveauet tæt foreslås

det med bestemmelsen i

§ 36 a

i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, at professionshøjskolerne på

uddannelses- og forskningsministerens anmodning skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at professionshøjskolerne som udgangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at indberette femårige

løbende investeringsbudgetter til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Professionshøjskolerne vil ligeledes som udgangspunkt

blive pålagt samtidigt at indberette regnskabstal, der gør status på den regnskabsmæssige overholdelse af

investeringsrammerne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskilde. Også

investeringer, der helt eller delvist finansieres af donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder fra EU, skal indgå i

indberetningerne.

Desuden indberettes de samlede donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede indberetninger beregner ministeriet, hvor meget der tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at professionshøjskolernes indberetninger i indhold og form skal følge en vejledning til institutionerne,

som udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeriet kan anmode om, at indberetningen sker digitalt via en

portal eller lignende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af

§ 23, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser er en konsekvens af

lovforslagets § 3, nr. 2, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 3 i lovens § 23, som begrænser erhvervsakademiernes ret til frit

at disponere over statslige tilskud og øvrige indtægter.

Til nr. 2

Det følger af § 23, stk. 2, 1. pkt., i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at erhvervsakademiet disponerer

frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et.

Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse

med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Erhvervsakademiet kan opspare tilskud til anvendelse

til formål i efterfølgende finansår, jf. lovens § 23, stk. 2.

Erhvervsakademiernes investeringer er ikke underlagt samme styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommuner og regioner,

og erhvervsakademierne kan frit anvende opsparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæggelse af større bygge- og

anlægsprojekter for Finansudvalget, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestemmelser på finansloven.

Det følger af lovens § 12, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af erhvervsakademiet og skal sikre

en effektiv drift af erhvervsakademiet. Bestyrelsen skal forvalte erhvervsakademiets midler, så de bliver til størst mulig gavn for

erhvervsakademiernes formål, jf. lovens § 18, stk. 1. Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for

erhvervsakademiets virke, herunder forvaltningen af erhvervsakademiets samlede ressourcer, jf. lovens § 17.

Med henblik på at kunne forvalte den investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det, at fastsætte som

§ 23, stk. 3,

i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at uddannelses- og forskningsmisteren vil kunne

pålægge et erhvervsakademi at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de

selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den investeringsramme, der fastsættes på

finansloven. Den foreslåede bemyndigelse vil dermed give ministeren mulighed for at pålægge det enkelte erhvervsakademi et

konkret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge et erhvervsakademi at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige

institutionens investeringer, der gennemføres i et givent år og enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret i

institutionens balance.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer. Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver, der

aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af

en eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb af

f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning, brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå

som led i de investeringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investeringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsramme, vil der på

Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mellem den udmeldte

ramme og de indmeldte investeringsbudgetter.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne, hvor

institutionerne anmodes om at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udsætte eller standse

investeringsprojekter. Det er hensigten, at en tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrørende investeringer i

det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer budgetteret i de efterfølgende år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutioner foretage en

prioritering af sektorens samlede indmeldte investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på baggrund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn, der

udmeldes til institutionerne. Der vil bl.a. kunne lægges vægt på følgende kriterier:

- Samfundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de afledte omkostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne

investeringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg ved

lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiudgifter),

graden af ekstern finansiering m.v.

- Institutionspolitiske hensyn, herunder væsentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realisering af sammenlægninger

eller samling af udbudssteder eller realisering af satsninger inden for fagområder med særlig væsentlig betydning).

- Regionale hensyn, herunder opretholdelse af udbudsforpligtelse.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhandlingerne med de relevante institutioner vil udmelde resultatet til

institutionerne som en institutionsspecifik investeringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ikke være bundet til de

investeringer, som ministeriet har prioriteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan prioritere inden for den tildelte

individuelle ramme og således fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennemføres inden for rammen.

I tilfælde af, at et erhvervsakademi ikke efterlever et givent påbud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse

institutionens investeringer, vil reglerne i lov om erhvervsakademiet for videregående uddannelser om regulering via tilskud

eller indgriben over for institutionens ledelse kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.

Til nr. 3

Det følger af § 34 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at erhvervsakademiet regnskabsår er finansåret.

Institutionernes regnskabsføring skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler og

regler fastsat af uddannelses- og forskningsministeren. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab bestående af

balance, resultatopgørelse, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen m.v. For de

selvejende institutioner har rigsrevisor indgået aftale med uddannelses- og forskningsministeren om, at revisionsopgaven

varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en intern revisor (institutionsrevisor) – en såkaldt § 9-aftale,

jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I årsrapporten

indgår det årlige budget, som vedtages af bestyrelsen efter indstilling fra rektor, jf. lovens § 12, stk. 6.

Efter den gældende § 44 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser kan uddannelses- og forskningsministeren

indhente alle nødvendige oplysninger fra professionshøjskolerne om uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr,

huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om professionshøjskolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af

tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den årlige investeringsramme og følge investeringsniveauet tæt foreslås

det med bestemmelsen i

§ 34 a

i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, at erhvervsakademierne på

uddannelses- og forskningsministerens anmodning skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at erhvervsakademierne som udgangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at indberette femårige løbende

investeringsbudgetter til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Institutionerne vil ligeledes som udgangspunkt blive pålagt

samtidigt at indberette regnskabstal, der gør status på den regnskabsmæssige overholdelse af investeringsrammerne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskilde. Også

investeringer, der helt eller delvist finansieres af donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder fra EU, skal indgå i

indberetningerne.

Desuden indberettes de samlede donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede investeringer beregner ministeriet, hvor meget der tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at erhvervsakademiernes indberetninger i indhold og form skal følge en vejledning til institutionerne,

som udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeriet kan anmode om, at indberetningen sker digitalt via en

portal eller lignende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.

Til § 4

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

i lov om medie- og journalisthøjskolen er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr.

2, hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 2 i lovens § 21, som begrænser højskolens ret til frit at disponere over statslige

tilskud og øvrige indtægter.

Til nr. 2

Det følger af § 21, stk. 1, 1. pkt., i lov om medie- og journalisthøjskolen, at højskolen disponerer frit inden for sit formål ved

anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under et.

Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i overensstemmelse

med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Højskolen kan opspare tilskud til anvendelse til formål

i efterfølgende finansår, jf. lovens § 21.

Medie- og journalisthøjskolens investeringer er ikke underlagt samme styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommuner og

regioner, og højskolen kan frit anvende opsparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæggelse af større bygge- og

anlægsprojekter for Finansudvalget, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestemmelser på finansloven.

Det følger af lovens § 12, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af højskolen og skal sikre en effektiv

drift af højskolen. Bestyrelsen skal forvalte højskolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for højskolens formål, jf. lovens

§ 15, stk. 1. Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for erhvervsakademiets virke, herunder

forvaltningen af erhvervsakademiets samlede ressourcer, jf. lovens § 14, stk.1.

Med henblik på at kunne forvalte den investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det at fastsætte som

§ 21, stk. 2,

i lov om medie- og journalisthøjskolen, at uddannelses- og forskningsmisteren kan pålægge højskolen at tilpasse,

udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de selvejende institutioner på Uddannelses-

og Forskningsministeriets område overstiger den investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Den foreslåede

bemyndigelse vil dermed give ministeren mulighed for at pålægge højskolen et konkret investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge højskolen at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige institutionens

investeringer, der gennemføres i et givent år og enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret i institutionens

balance.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer. Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver, der

aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af

en eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb af

f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning, brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå

som led i de investeringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal dog indberettes.

I tilfælde af, at indberetningerne viser et samlet investeringsniveau, der er højere end den tildelte investeringsramme, vil der på

Uddannelses- og Forskningsministeriets initiativ blive iværksat en proces med henblik på tilpasning mellem den udmeldte

ramme og de indmeldte investeringsbudgetter.

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne, hvor

institutionerne anmodes om at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udsætte eller standse

investeringsprojekter. Det er hensigten, at en tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrørende investeringer i

det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer budgetteret i de efterfølgende år, vil ministeriet efter forhandling med de enkelte institutioner foretage en

prioritering af sektorens samlede indmeldte investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på baggrund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn, der

udmeldes til institutionerne. Der vil bl.a. kunne lægges vægt på følgende kriterier:

- Samfundsøkonomiske hensyn, herunder f.eks. de afledte omkostninger ved f.eks. at standse et projekt (tab af alle foretagne

investeringer), en vurdering af alternativomkostninger (f.eks. omkostninger ved at tilvejebringe lokalekapacitet eller anlæg ved

lejemål), projektets økonomiske bæredygtighed (mulige besparelser ved investeringen f.eks. på drift eller energiudgifter),

graden af ekstern finansiering m.v.

- Institutionspolitiske hensyn, herunder væsentlige hensyn til institutionernes udvikling (f.eks. realisering af sammenlægninger

eller samling af udbudssteder eller realisering af satsninger inden for fagområder med særlig væsentlig betydning).

- Regionale hensyn, herunder opretholdelse af udbudsforpligtelse.

Det er hensigten, at ministeriet i forlængelse af forhandlingerne med de relevante institutioner vil udmelde resultatet til

institutionerne som en institutionsspecifik investeringsramme. Den institutionsspecifikke ramme vil dog ikke være bundet til de

investeringer, som ministeriet har prioriteret. Det er således hensigten, at en institution selv kan prioritere inden for den tildelte

individuelle ramme og således fortsat disponere over, hvilke investeringer der gennemføres inden for rammen.

I tilfælde af, at højskolen ikke efterlever et givent påbud fra ministeriet om at tilpasse, udskyde eller standse institutionens

investeringer, vil reglerne i lov om erhvervsakademiet for videregående uddannelser om regulering via tilskud eller indgriben

over for institutionens ledelse kunne finde anvendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.1.

Til nr. 3

Det følger af § 32 i lov om medie- og journalisthøjskolen, at højskolens regnskabsår er finansåret. Institutionernes

regnskabsføring skal være i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler og regler fastsat af

uddannelses- og forskningsministeren. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab bestående af balance,

resultatopgørelse, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen m.v. For de

selvejende institutioner har rigsrevisor indgået aftale med uddannelses- og forskningsministeren om, at revisionsopgaven

varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en intern revisor (institutionsrevisor) – en såkaldt § 9-aftale

jf. § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og rektor. I årsrapporten

indgår det årlige budget, som vedtages af bestyrelsen efter indstilling fra rektor, jf. lovens § 12, stk. 5.

Efter den gældende § 39 kan uddannelses- og forskningsministeren indhente alle nødvendige oplysninger fra højskolen om

uddannelserne, de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om

højskolen drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapport, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af

statistik.

Med henblik på at indsamle bidrag til fastsættelse af den årlige investeringsramme og følge investeringsniveauet tæt foreslås

det med bestemmelsen i

§ 32 a

i lov om medie- og journalisthøjskolen, at højskolen på uddannelses- og forskningsministerens

anmodning skal indberette investeringsbudgetter og regnskabstal.

Det er forventningen, at højskolen som udgangspunkt vil blive pålagt to gange årligt at indberette femårige løbende

investeringsbudgetter til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Institutionen vil ligeledes som udgangspunkt blive pålagt

samtidigt at indberette regnskabstal, der gør status på den regnskabsmæssige overholdelse af investeringsrammerne.

Samtlige investeringer indberettes opdelt på investeringer i eksisterende aktiver og nye aktiver uanset finansieringskilde. Også

investeringer, der helt eller delvist finansieres af donationer fra fonde eller andre institutioner m.v., herunder fra EU, skal indgå i

indberetningerne.

Desuden indberettes de samlede donationer til institutionen.

På baggrund af de samlede investeringer beregner ministeriet, hvor meget der tælles med under rammen.

Endelig er det hensigten, at højskolens indberetninger i indhold og form skal følge en vejledning til institutionerne, som

udarbejdes af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ministeriet kan anmode om, at indberetningen sker digitalt via en portal

eller lignende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.

Til § 5

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af

§ 7, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om maritime uddannelser er en konsekvens af lovforslagets § 5, nr. 2,

hvorefter der foreslås indsat et nyt stk. 2, som begrænser uddannelsesinstitutionernes ret til frit at disponere over statslige

tilskud og øvrige indtægter.

Til nr. 2

Efter den gældende § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om maritime uddannelser disponerer institutionerne frit inden for deres formål ved

anvendelse af de statslige tilskud og indtægter under et. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver,

hvor der er ydet tilskud til, gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet

tilskud for. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i efterfølgende finansår, jf. § 7, stk. 1, 3. pkt., i lov om maritime

uddannelser.

Institutionernes investeringer er ikke underlagt samme styring som de loftbelagte udgifter i stat, kommuner og regioner, og

institutionerne kan frit anvende opsparede og lånte midler til investeringer, dog med forelæggelse af større bygge- og

anlægsprojekter for Finansudvalget, jf. budgetvejledningen og de særlige bevillingsbestemmelser på finansloven.

Det følger af § 9, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at institutionen skal ledes af en bestyrelse, og at bestyrelsen skal sikre,

at den økonomiske forvaltning i uddannelsesinstitutionen er effektiv og betryggende, jf. lovens § 9, stk. 3. Bestyrelsen skal

forvalte uddannelsesinstitutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål, jf. lovens § 10 a.

Med henblik på at kunne forvalte den flerårige investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, foreslås det at

indsætte et nyt

stk. 2

i § 7 i lov om maritime uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne pålægge

en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de selvejende

institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område overstiger den investeringsramme, der er fastsat på

finansloven. Den foreslåede bemyndigelse vil dermed give ministeren mulighed for at pålægge den enkelte institution et konkret

investeringsloft.

De investeringer, som ministeren vil kunne pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse, er samtlige institutionens

investeringer, der gennemføres i et givent år og enten i samme år eller på et senere tidspunkt bliver aktiveret i institutionens

balance.

Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer. Nyinvesteringer omfatter køb eller opførelse af nye aktiver, der

aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse af en ny bygning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af

en eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbindelse med renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb af

f.eks. nyt inventar og it-udstyr. Køb af en eksisterende (ikke-nyopført) bygning, brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå

som led i de investeringer, der er omfattet af investeringsrammen, men skal dog indberettes

Det er hensigten, at denne tilpasning først og fremmest vil ske gennem dialog mellem ministeriet og institutionerne, hvor

institutionerne anmodes om at revurdere deres investeringsbudgetter med henblik på frivilligt at tilpasse, udsætte eller standse

investeringsprojekter. Det er hensigten, at en tilpasningsproces indledes i starten af et kalenderår vedrørende investeringer i

det efterfølgende finansår.

Såfremt der ikke kan opnås tilstrækkelig reduktion ved, at én eller flere institutioner frivilligt vælger at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer budgetteret i de efterfølgende år, vil ministeriet efter forhandling med enkelte institutioner foretage en

prioritering af sektorens samlede indmeldte investeringer.

Det er hensigten, at prioriteringen vil skulle ske på baggrund af fastlagte kriterier, som dog vil rumme et vist skøn, der

udmeldes til institutionerne.. Der vil bl.a. kunne lægges vægt på følgende kriterier: