UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Talepapir fra samrådet den 13. december 2016 om samrådsspørgsål A og B (pædagoguddannelsen) og C (bederum), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 43
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

16. december 2016

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra samrådene i Uddan-

nelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 13. december 2016 vedr. spm. C, A og B.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Med venlig hilsen

Søren Pind

Ref.-nr.

16/002077-23

Side

1/5

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Talepapir fra samrådet den 13. december 2016 om samrådsspørgsål A og B (pædagoguddannelsen) og C (bederum), fra uddannelses- og forskningsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Efter ønske fra Marie Krarup (DF) har udvalget stillet følgende spørgsmål:

Samrådsspørgsmål C

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at pædagoger og foleskolelærere uddannes i et

miljø, hvor der hersker åndsfrihed, og hvor der ikke gives særrettigheder til be-

stemte ideologier eller religioner, som indretning af bederum kan ses som, jf. artik-

len »Bederum på lærer- og pædagoguddannelse skaber splid« bragt i Jyllandspo-

sten den 22. november 2016?

Svar på spørgsmål C

Lad mig starte med at sige, at jeg er helt enig i den grundlæggende præmis for

spørgsmålet. Nemlig at de videregående uddannelsesmiljøer – og herunder selvføl-

gelig også pædagog- og læreruddannelsen – skal være kendetegnet ved, at der er

højt til loftet, og at de hviler på principper om frihed, demokrati og respekt for vo-

res grundlovssikrede rettigheder.

Det er ledelsernes ansvar, at uddannelsesinstitutionerne lever op til disse princip-

per.

Det gav jeg også udtryk for, da vi forleden drøftede samme problemstilling i folke-

tingssalen.

Der skal være plads til alle studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner

– uanset religiøst tilhørsforhold.

Jeg kender alene den konkrete sag, som spørgeren henviser til, fra mediernes om-

tale. Men som jeg har forstået det, er der her netop tale om et lokale, der skal kunne

anvendes af alle studerende, der har behov for ro og eftertanke. Det er altså ikke et

lokale, der er forbeholdt studerende med bestemte ideologier og religioner. Og bøn

er jo mildest talt heller ikke kun en muslimsk ting.

Jeg har også forstået, at ledelsen på UCC er opmærksom på situationen og vil følge

brugen af det pågældende lokale sådan, at alle studerende, der ønsker at benytte

lokalet, har mulighed for det.

Sagen giver mig som udgangspunkt ikke anledning til som minister at blande mig i,

om en uddannelsesinstitution vælger at indrette et sådan refleksions- og bederum.

Jeg tror grundlæggende ikke på, at centrale regelsæt kan klare den kulturudfor-

dring, vi her står over for.

Men jeg vil gerne slå fast, at det er ledelsernes pligt at gribe ind, hvis der er stude-

rende, der føler sig chikaneret af andre grupper af studerende. Pres af den karakter

er aldeles uacceptabelt.

Jeg har en klar forventning om, at ledelserne på de videregående uddannelsesinsti-

tutioner er opmærksomme på, at uddannelsesinstitutionerne spiller en vigtig rolle i

forhold til at understøtte de grundlæggende demokratiske værdier i vores samfund.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/5

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Talepapir fra samrådet den 13. december 2016 om samrådsspørgsål A og B (pædagoguddannelsen) og C (bederum), fra uddannelses- og forskningsministeren

Jeg har umiddelbart for nuværende ikke anledning til at tro andet, end at det også

gør sig gældende. Jeg vil ikke desto mindre følge udviklingen på området tæt i den

kommende tid.

Efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) har udvalget stillet følgende spørgsmål:

Samrådsspørgsmål A

Vil ministeren redegøre for problemerne på pædagoguddannelsen?

Svar på spørgsmål A

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har for nylig offentliggjort fire analyser af den

nye pædagoguddannelse.

Pædagoguddannelsen blev ændret markant i 2014 med opbakning fra samtlige

partier i det daværende Folketing. Partierne indgik en stemmeaftale om reform af

pædagoguddannelsen den 26. september 2013.

Sigtet med reformen var at styrke pædagoguddannelsen på fire områder:



Højere faglighed og kvalitet

Handlekompetencer og bedre sammenhæng til praksis

Øget specialisering med mere arbejdsmarkedsrelevans

Styrkede tværprofessionelle kompetencer.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Det kom der bl.a. tre nye specialiseringer ud af:



Dagtilbudspædagogik

Skole- og fritidspædagogik

Social- og specialpædagogik

Uddannelsen blev endvidere styrket med et tværprofessionelt element for at under-

støtte øget samarbejde mellem blandt andet pædagoger og lærere i folkeskolen.

Første årgang på den nye pædagoguddannelse begyndte i sommeren 2014. Partier-

ne bag stemmeaftalen besluttede, at den nye pædagoguddannelse skulle evalueres i

2020. Det er to år efter, at de første studerende har gennemført den nye uddannel-

se.

EVA har dog allerede nu med fire notater undersøgt uddannelsen. Jeg vil her gerne

understrege, at der ikke er tale om en samlet evaluering af, hvorvidt den nye pæda-

goguddannelse indfrier de politiske hensigter.

Det er simpelthen for tidligt. Der er endnu ingen studerende, som har gennemført

uddannelsen.

Analyserne behandler dog vigtige emner. Det er en udfordring, at for mange stude-

rende vurderer, at kvaliteten af uddannelsen er for lav, og at kravene til dem er for

små. De studerendes forberedelse før undervisningen er heller ikke altid tilstrække-

lig.

Side

3/5

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Talepapir fra samrådet den 13. december 2016 om samrådsspørgsål A og B (pædagoguddannelsen) og C (bederum), fra uddannelses- og forskningsministeren

Nogle af disse problemer er institutionernes ansvar. Nogle er de studerendes eget

ansvar.

Før jeg går nærmere ind i udfordringerne vil jeg dog gerne fremhæve de positive

elementer, der er at hente fra EVA’s undersøgelser.

Pædagoguddannelsen er Danmarks største videregående uddannelse med et årligt

optag på mere end 5.000 studerende. EVAs analyser viser:



At de er meget motiverede – mange søger uddannelsen som 1. prioritet og er

afklarede om deres valg lang tid i forvejen.



Af de er drevet af det faglige. Det vil sige drevet af interessen for børn og udsat-

te i vores samfund.



Og at de er vedholdende: Uddannelsen har et lavere frafald end de fleste sam-

menlignelige uddannelser.

Det er meget positive elementer. Og dem skal vi holde fast i.

Vi skal bruge analysernes resultater til at løfte kvaliteten i pædagoguddannelsen.

Det vil jeg nu have en dialog med professionshøjskolerne om.

Jeg har indkaldt professionshøjskolerektorerne og uddannelseslederne på pæda-

goguddannelsen til et møde om den pågældende uddannelse. Min forgænger har

også bedt Styrelsen for Videregående Uddannelser om at indhente en redegørelse

fra professionshøjskolerne.

Jeg ved, at professionshøjskolerne allerede f.eks. arbejder på at forbedre feedback

til de studerende. Men det kan blive endnu bedre.

Ministeriet arbejder generelt på at øge studieintensiteten på de videregående ud-

dannelser – blandt andet gennem udviklingskontrakterne med professionshøjsko-

lerne.

Og der er netop iværksat et initiativ, hvor op til 350.000 studerende og nyuddan-

nede får lejlighed til at evaluere deres videregående uddannelse. Det gælder selv-

følgelig også pædagoguddannelsen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Altså også herfra en lille opfordring til de studerende, der måtte lytte med: I har

med rette høje forventninger til pædagoguddannelsen. De forventninger er gensidi-

ge.

Jeg forventer, at når man er studerende, så møder man velforberedt op til under-

visningen. Hver gang. Både for ens egen, men også for sine medstuderendes skyld.

Side

4/5

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Talepapir fra samrådet den 13. december 2016 om samrådsspørgsål A og B (pædagoguddannelsen) og C (bederum), fra uddannelses- og forskningsministeren

Og jeg tror fuldt og fast på, at de studerende på pædagoguddannelsen kan løfte

store samfundsmæssige opgaver i fremtiden. Men det kræver, at de yder det, der

skal til.

Til gengæld vil jeg stå i spidsen for at løfte kvaliteten af uddannelsen, så de pæda-

gogstuderende oplever, at de udfordres hele vejen gennem deres studier.

Det handler om helt vitale opgaver, som vi måler vores samfund allermest på.

Hvordan vi kan understøtte at vores børn, unge og udsatte borgere får de bedste

betingelser for at skabe deres eget liv.

Samrådsspørgsmål B

Vil ministeren redegøre for, hvordan de 2 procents nedskæringer på uddannelse

påvirker kvaliteten og antallet af stillinger på skoler og institutioner?

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Svar på spørgsmål B

Jeg er af den opfattelse, at opgaverne kan løses smartere og billigere i alle dele af

den offentlige sektor. Det gælder også på uddannelsesområdet.

Det kan bl.a. ske ved digitalisering, ved at ændre arbejdsgange og ved at udnytte

bygningerne bedre – samtidig med, at der holdes fokus på fortsat at levere uddan-

nelse af høj kvalitet.

Jeg er klar over, at det er en opgave, der stiller store krav – men jeg har tillid til, at

de dygtige ledere og undervisere ude på uddannelsesinstitutionerne, kan løfte op-

gaven.

Jeg har selv en vis erfaring med det fra de otte år, jeg sad som borgmester i Køben-

havn.

Skatteborgernes penge skal bruges så effektivt som overhovedet muligt, og det gæl-

der naturligvis også uddannelsesområdet.

Der spørges desuden til, hvordan omprioriteringsbidraget vil påvirke antallet af

stillinger på skoler og institutioner.

Spørgsmålet er vanskeligt at give et generelt svar på. Det afhænger i høj grad af,

hvordan uddannelsesinstitutionernes ledelser vælger at implementere effektivise-

ringskravene.

Der kan selvfølgelig være områder eller konkrete institutioner, hvor det vurderes

mest hensigtsmæssigt at foretage tilpasninger i antallet af stillinger. Jeg mener

sådan set, man som leder af offentligt finansierede institutioner har pligt til at ud-

nytte de givne ressourcer så godt som overhovedet muligt uanset de konkrete

rammer.

Tager man dette ansvar alvorligt – og det ved jeg lederne på de danske uddannel-

sesinstitutioner gør – så er jeg sikker på, at vi med de givne ressourcer kan fasthol-

de og udbygge kvaliteten af uddannelserne.

Side

5/5