UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Kopi af notat til Folketingets Europaudvalg om status for det internationale grundforskningsprojekt og -eksperiment ITER - “International Thermonuclear Experimental Reactor, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Notat

Modtager(e):

Folketingets Europaudvalg

Kopi:

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Notat om status for “International Thermonuclear Experimental

Reactor” (ITER)

ITER er verdens største internationale grundforskningsprojekt og -eksperiment,

der har til formål at undersøge, om det er videnskabeligt og teknologisk muligt at

udnytte fusionsenergi som fremtidig energikilde.

Resultaterne af ITER vil på lang sigt afdække mulighederne for en emissionsfri og

uudtømmelig energikilde med begrænsede miljøpåvirkninger og med ubetydelige

risici baseret på i praksis frit tilgængelige råstoffer.

ITER er under opbygning i Cadarache i Sydfrankrig og bliver verdens største fusi-

onsreaktor-anlæg til forskningsformål. ITER skal danne baggrund for udviklingen

af en demonstrationsreaktor – en slags prototype – for et fremtidigt kommercielt

fusionskraftværk, og bliver 30 gange større end Joint European Torus (JET), som

pt. er verdens største sammenlignelige eksperiment.

Projektet har deltagelse af EU, USA, Rusland, Indien, Kina, Japan og Sydkorea. EU

afholder som vært for ITER ca. 45 procent af udgifterne, mens de resterende part-

nere har fordelt de ca. 55 procent af udgifterne ligeligt mellem sig. I henhold til den

internationale aftale indgået i november 2006 opretter hver part et nationalt agen-

tur, der fungerer som bindeled til den internationale ITER-organisation (IO). Det

europæiske agentur blev oprettet ved en rådsbeslutning i marts 2007 som et euro-

pæisk fællesforetagende med navnet ”European Joint Undertaking for ITER and

the Development of Fusion Energy” – forkortet ”Fusion for Energy” (F4E). Dan-

mark (UFM) er repræsenteret i F4E’s øverste besluttende organ, Governing Board

(GB), og deltager også i Administration & Management Committee.

Konstruktionen af selve ITER skal for 90 % vedkommende ske via såkaldte ”in-

kind” bidrag, dvs. finansiering af virksomheders leverancer af komponenter til

ITER fra alle syv parter, som har fordelt disse mellem sig. De resterende 10 % er

kontantbidrag til ITER IO. Europa har bl.a. ansvaret for levering af samtlige ITER-

kompleksets bygninger og til store og helt centrale højteknologiske dele af selve

reaktoren.

På bagrund af det initiale design af ITER fra 2001 blev det estimeret, at de samlede

konstruktionsomkostninger ville udgøre 5,9 mia. EUR i 2008-priser (6,5 mia. EUR

i 2016-priser), hvoraf EU skulle udrede 2,7 mia. EUR i 2008-priser (3,0 mia. EUR i

2016-priser).

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

16/052332-03

Side

1/3

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Kopi af notat til Folketingets Europaudvalg om status for det internationale grundforskningsprojekt og -eksperiment ITER - “International Thermonuclear Experimental Reactor, fra uddannelses- og forskningsministeren

Revideret design og budget i 2010

I perioden op til 2010 tog ITER og F4E initiativ til omfattende evalueringer af de

videnskabelige, tekniske og økonomiske rammer for ITER. Omkostningsestimerin-

gen førte til en meget betydelig forøgelse af konstruktionsbudgettet.

Det blev således vurderet, at den europæiske andel af konstruktionsbudgettet skul-

le øges fra de oprindelige 2,7 mia. EUR i 2008-priser (3,0 mia. EUR i 2016-priser)

til 7,2 mia. EUR i 2008-priser (8 mia. EUR i 2016-priser), svarende til en merom-

kostning på 4,5 mia. EUR i 2008-priser (5,0 mia. EUR i 2016-priser). Omkost-

ningsforøgelsen skyldes i stort omfang, at evalueringen anbefalede at justere facili-

tetens videnskabelige og tekniske design på 80 forskellige områder.

EU’s Ministerråd konkurrenceevne besluttede imidlertid i juli 2010, at de 7,2 mia.

EUR skulle reduceres med 600 mio. EUR, og at dette loft på 6,6 mia. EUR i 2008-

priser (7,3 mia. EUR i 2016-priser) vil gælde til og med 2020. De 6,6 mia. EUR er

fordelt som følger i henhold til den europæiske fordelingsnøgle (i 2008-priser):



EURATOM: 5,462 mia. EUR



Frankrig: 1,095 mia. EUR (9,09 % af udgifterne til ITER som værtsland, sva-

rende til 20 % af EURATOM’s bidrag)



F4E medlemslande: 43 mio. EUR (svarende til 10 % af F4E’s administrations-

omkostninger).

Danmarks indirekte bidrag til ITER via EU-budgettet er for nærværende ca. 64

mio. DKK (i 2016-priser) årligt i perioden 2007-2020, svarende til 2 % af EU's an-

del. Desuden har Danmark siden 2008 bidraget med en årlig direkte betaling – ca.

0,4 mio. kr. i 2016.

Status for ITER 2016

I henhold til ITER’s nuværende officielle tidsplan fra 2010 påbegyndes den initiale

driftsfase for ITER-projektet i 2020 (kaldet ”første plasma”). I denne fase igang-

sættes de første fusionsprocesser baseret på brint. Efter planen påbegyndes den

endelige driftsfase, hvor der eksperimenteres med deuterium og tritium i 2028

(kaldet ”DT-operation”).

Udvalget er senest primo februar 2016 blevet orienteret om, at Kommissionen på et

senere tidspunkt ville henvende sig vedrørende en konsolideret tidsplan og revide-

ret budget for ITER. F4E har i en rapport til Ministerrådet orienteret om, at før

nævnte tidsplan ikke er realistisk, da ITER i perioden i 2011-2014 alene har nået ca.

60 % af de planlagte milepæle for konstruktionen. Samtidig og som konsekvens

heraf, vil ITER blive dyrere at etablere end det nuværende budgets pålydende vær-

di.

Udvalget er også blevet løbende orienteret om udviklingen af tidligere ministre.

Revideret tidsplan og budget

Europa-Kommissionen har nu informeret medlemslandene om forventningerne til

tidsplan og økonomi.

Det anslås, at december 2025 er ”det først teknisk mulige tidspunkt” for ”første

plasma”, svarende til ca. fem års forsinkelse i henhold til gældende plan. Datoen for

Side

2/3

fuld drift (”DT-operation”) er sat til december 2035, svarende til en forsinkelse på

ca. syv år i forhold til den nuværende plan.

I samlede tal forventer Kommissionen, at den økonomiske merudgift for Europa

for perioden 2021-2035 forventes at blive 5,4 mia. EUR (i 2016-priser), svarende til

40,3 mia. kr. Danmarks finansieringsandel – fortsat svarende til 2 % - estimeres at

udgøre ca. 813 mio. DKK (i 2016-priser) for hele perioden. Hertil kommer det di-

rekte danske medlemsbidrag, som er nævnt tidligere.

Videre proces

Kommissionen har orienteret medlemslandene om, at den på et tidspunkt vil ind-

hente politisk mandat vedr. tidsplan og økonomi, jf. også vedhæftede pressemedde-

lelse (bilag 1) i forlængelse af det 19. møde i ITER Council i november 2016. Det

forventes, at den politiske proces kommer til at foregå i første halvdel af 2017 under

det maltesiske EU-formandskab.

Fordyrelserne vil falde efter 2020 – og således efter udløbet af det nuværende eu-

ropæiske budgetloft på 6,6 mia. EUR (2008-priser). Det forventes, at drøftelsen af

yderligere finansiering af ITER vil skulle ske i relation til forhandlingerne om EU’s

kommende flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027.

Udvalget vil fortsat blive orienteret om den videre udvikling og inddraget i de dan-

ske overvejelser.

Bilag 1: Pressemeddelelse efter ITER Council møde november 2016

Side

3/3