Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 39
Offentligt
1702949_0001.png
Se vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitets-
loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddan-
nelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og SU-loven
12. december 2016
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
./.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser,
fremsender hermed ovennævnte udkast til lovforslag i høring.
Eventuelle bemærkninger til udkastet skal være Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet, departementet, i hænde
senest fredag den 13. januar 2017, kl. 12.00.
Bemærkningerne bedes sendt til
[email protected].
Med lovudkastet foreslås det at give universiteterne mulighed for at godkende et
projektorienteret forløb i en bachelor- og kandidatuddannelse i tilknytning til en
virksomhed i udlandet, f.eks. Tyskland, hvor der er lovkrav om løn. I udkastet til
lovforslag vil en studerende under sådanne forløb oppebære løn og kan ikke mod-
tage Statens Uddannelsesstøtte (SU).
Der henvises til udkastets § 1 og § 5 og de dertil hørende bemærkninger.
Med lovudkastet foreslås det endvidere at gøre det muligt for en virksomhed at give
studerende en erkendtlighed - ved siden af deres SU - i forbindelse med studeren-
des virksomhedsophold som led i ulønnede projektorienterede forløb i bachelor- og
kandidatuddannelser ved universiteterne og som led i ulønnede praktikforløb i
andre videregående uddannelser.
Et projektorienteret forløb indgår som en integreret del af et fag i en bachelor- eller
kandidatuddannelse ved et universitet. Deltagelse i projektorienterede forløb og i
ulønnet praktik medfører ikke, at den studerende opnår arbejdstagerstatus. For at
undgå, at der kan opstå tvivl om dette, lægges der op til, at beløbsgrænsen for er-
kendtligheden ikke sættes højere end svarende til 3.000 kr. om måneden. Generelt
afhænger arbejdstagerstatus efter EU-retten altid af en konkret vurdering. Det af-
gørende er, om der er tale om udøvelse af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurde-
ringen af, om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at
den pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes an-
visninger, som ikke udgør et rent marginalt supplement. Det bemærkes, at Anke-
nævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har en praksis, hvorefter en samlet
månedsløn på 3.500-4.000 kr. - i kombination med øvrige betingelser - kan være
tilstrækkeligt til at påvise et egentligt arbejdsforhold.
Der henvises til udkastets §§ 1-4 og de dertil hørende bemærkninger.
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
3404 2012
Sagsbehandler
Gertie Lund
Tel.
72318619
Mail
[email protected]
Ref.-nr.
16/060744-01
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 39: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og SU-loven (opfølgning på Tysklandsstrategi og erkendtlighed), fra uddannelses- og forskningsministeren
1702949_0002.png
Spørgsmål til udkastet kan rettes til departementet, att.: specialkonsulent Stine
Ewald Larsen, tlf. nr. 7231 8067.
Med venlig hilsen
Gertie Lund
Chefkonsulent
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Side
2/2