UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 39: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og SU-loven (opfølgning på Tysklandsstrategi og erkendtlighed), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 39
Offentligt

UDS, CFJ, den 12. december 2016

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og SU-loven

(Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede projektorienterede

forløb og ulønnet praktik)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 411 af 11. maj 2016,

foretages følgende ændringer:

§ 8

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser, jf. § 4, stk. 1, nr. 1

og 2, kan få løn under projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land

under sådanne forløb. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende kan modtage en

erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 633 af 12. maj 2015 og § 2 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 22, stk. 1, nr. 1,

ændres »Praktik.« til: »Lønnet og ulønnet praktik.«

§ 22

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at studerende kan modtage en

erkendtlighed under ulønnet praktik.«

§3

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015 som

ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, foretages følgende ændringer:

§ 10

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 39: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og SU-loven (opfølgning på Tysklandsstrategi og erkendtlighed), fra uddannelses- og forskningsministeren

»Stk. 5.

Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af denne lov

kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§4

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved § 4 i lov nr. 411 af 11.

maj 2016, foretages følgende ændringer:

§ 15

indsættes efter »formidling af«: »lønnede og ulønnede«.

§ 15

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at elever og studerende kan

modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik.«

§5

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15.januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, § 1 i lov

nr. 633 af 12. maj 2015 og § 42 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 2, nr. 3,

indsættes efter »lønnet praktik«: »eller konkret lønnede projektorienterede forløb i udlandet«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at give universiteterne mulighed for at godkende et projektorienteret forløb i en bachelor- og

kandidatuddannelse i tilknytning til en virksomhed i udlandet, f.eks. Tyskland, hvor der er lovkrav om løn. Den

studerende vil under sådanne forløb oppebære løn og kan ikke modtage statens uddannelsesstøtte (SU). Det fastholdes,

at projektorienterede forløb i tilknytning til en virksomhed i Danmark fortsat er ulønnede, og at den studerende kan

oppebære SU. Tilsvarende vil gælde for de lande, hvor der ikke er lovkrav om løn under sådanne virksomhedsophold.

Samtidig foreslås det, at en virksomhed kan vælge at give studerende en erkendtlighed ved siden af deres SU i

forbindelse med studerendes virksomhedsophold som led i ulønnede projektorienterede forløb i bachelor- og

kandidatuddannelser ved universiteterne og som led i ulønnede praktikforløb i andre videregående uddannelser. Disse

forløb er læringsforløb, hvor den studerendes læring er i fokus. Der er ikke tale om et arbejdsforhold, hvor den

studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et uddannelsesforløb, der for universitetsstuderende

indgår i en akademisk, forskningsbaseret uddannelse, og som for øvrige studerende ved videregående uddannelser skal

give den studerende professions- og praksisnære kompetencer.

Lovforslagets baggrund og formål

I februar 2016 lancerede den daværende regering (Venstre) en Tysklandsstrategi. En ambition om styrket samarbejde og

samhandel kræver gode tyske sprogkundskaber og god kulturforståelse. På det videregående uddannelsesområde kan

dette blandt andet understøttes gennem universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb i tilknytning til

virksomheder i Tyskland.

I Tyskland trådte pr. 1. januar 2015 en ny lovgivning i kraft, som stiller krav om mindsteløn for studerendes

virksomhedsophold i Tyskland, hvis opholdet varer længere end 3 måneder.

Med de nuværende danske uddannelsesregler er det imidlertid ikke muligt for en studerende at modtage løn under

deltagelse i et projektorienteret forløb. Med henblik på at understøtte danske universitetsstuderendes mulighed for

fortsat at kunne deltage i projektorienterede forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland til gavn for det dansk-tyske

samarbejde og samhandel, foreslår regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti at ændre universitetsloven og foretage

en konsekvensændring af SU-loven for at kunne give mulighed for at kunne godkende uddannelser, der indeholder

konkret lønnede projektorienterede forløb.

I maj 2016 førstebehandlede Folketinget beslutningsforslag nr. B 175, og som opfølgning herpå foreslår regeringen, at

studerende under ulønnede projektorienterede forløb i tilknytning til en virksomhed uden for universitetet skal have

mulighed for at modtage en erkendtlighed fra virksomheden og samtidig modtage SU.

Studerende under ulønnede praktikperioder på de øvrige videregående uddannelser er økonomisk stillet på samme måde

som universitetsstuderende under ulønnede projektorienterede forløb. Regeringen foreslår derfor også, at muligheden

for at modtage en erkendtlighed fra en virksomhed også skal gælde for disse studerende.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Universitetsloven

3.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan universiteterne beslutte, at en bachelor- og kandidatuddannelse inden for den normerede

studietid kan indeholde projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark

eller i udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller

fagelementer, der afsluttes med en prøve, og bedømmelsen overføres til eksamensbeviset. Et projektorienteret forløb er

et uddannelsesforløb, og universitetet skal godkende disse forløb, hvis de foregår i tilknytning til en virksomhed uden

for universitetet i Danmark eller i udlandet, jf. § 19 og § 25 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om

bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Universitetet oppebærer det samme uddannelsestaxameter under et projektorienteret forløb som under øvrige

uddannelseselementer (fag), som indgår i uddannelsen, og den studerende kan tilsvarende oppebære SU under et

projektorienteret forløb og må ikke få løn. Det hviler på det grundlæggende princip om, at den studerende ikke kan få

både løn og SU for samme uddannelsesaktivitet (dobbelt forsørgelsesgrundlag).

I Tyskland trådte pr. 1. januar 2015 en ny lovgivning i kraft, som stiller krav om mindsteløn for studerendes

virksomhedsophold i Tyskland, hvis opholdet varer længere end 3 måneder. Bachelor- og kandidatstuderende kan i dag

deltage i et projektorienteret forløb i tilknytning til virksomheder i udlandet, og reglerne er de samme, uanset om

tilknytningen sker til virksomheder i Danmark eller i udlandet. Med de nuværende danske uddannelsesregler er det

således ikke muligt for en studerende at modtage løn under deltagelse i et projektorienteret forløb i en virksomhed i

Tyskland eller i andre lande, hvor der er krav om løn under sådanne forløb.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen og aftalepartierne finder, at der er behov for, at danske bachelor- og kandidatstuderende fortsat kan tage på

ophold i virksomheder i Tyskland som led i deres videregående uddannelse med henblik på - udover faglige

kvalifikationer - at øge deres tyske sprogkundskaber og forståelse for tysk kultur.

Med lovforslaget foreslås det derfor at give mulighed for, at bachelor- og kandidatstuderende kan få løn under

projektorienterede forløb i udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land.

Med lovforslaget foreslås samtidigt, at den studerende under lønnede projektorienterede forløb ikke samtidig kan

oppebære SU fra den danske stat, og at SU-normeringen af uddannelsen (støttetiden) bliver reduceret tilsvarende. Der

henvises til lovforslagets § 5, nr. 1, og de dertil hørende bemærkninger.

Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den

studerende kan oppebære løn under et projektorienteret forløb i udlandet. Ministeren forventes at fastsætte, at det

projektorienterede forløb skal opfylde de samme krav, som gælder for projektorienterede forløb i Danmark, herunder at

universitetet skal godkende forløbet, inden den studerende påbegynder dette, og at der i godkendelsen indgår, at forløbet

er fagligt relevant for uddannelsen, og at det kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid.

Regeringen finder endvidere, at der er behov for, at bachelor- og kandidatstuderende under et ulønnet projektorienteret

forløb i tilknytning til en virksomhed uden for universitetet i Danmark og i udlandet kan modtage en erkendtlighed fra

virksomheden ved siden af deres SU.

Studerende, der deltager i et projektorienteret forløb i tilknytning til en virksomhed uden for universitetet, er ikke i et

ansættelsesforhold og må derfor ikke modtage løn fra virksomheden. Derimod kan virksomheden vælge at give den

studerende en erkendtlighed i form af et mindre pengebeløb som udtryk for en påskønnelse under opholdet i

virksomheden i tilknytning til et projektorienteret forløb. Med lovforslaget gives der derfor mulighed for, at bachelor-

og kandidatstuderende kan modtage en erkendtlighed fra virksomheden ved siden af deres SU under ulønnede

projektorienterede forløb, hvilket vil sige forløb, der foregår i Danmark og i de lande, hvor der ikke er lovkrav om

mindsteløn.

Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den enkelte

studerende kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed. Ministeren forventes bl.a. at fastsætte følgende regler for,

at den studerende kan opnå en erkendtlighed i forbindelse med et projektorienteret forløb i tilknytning til en virksomhed

uden for universitetet:

- at den studerende ikke indgår som arbejdskraft under virksomhedsopholdet,

- at den studerende selv - eventuelt i samarbejde med universitetet - fastlægger rammerne for projektet,

- at der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,

- at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende i lighed med løn kan påregne at

modtage,

- at reglerne i arbejdsmiljøloven forventes at gælde under virksomhedsopholdet,

- at det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den studerende en erkendtlighed,

- at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb og vil derfor ikke være skattefri, og

- at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden.

Det er forventningen, at ministeren vil fastsætte reglerne således, at universiteterne vil kunne få mulighed for at

godkende projektorienterede forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland og andre lande, hvor der er lovkrav om

mindsteløn, med virkning fra studieåret 2017-18, og at virksomhederne kan give en erkendtlighed under ulønnede

projektorienterede forløb med virkning fra studieåret 2017-18.

3.2. Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

3.2.1. Gældende ret

I henhold til § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsætter

uddannelses- og forskningsministeren regler om praktik på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.

Med denne bemyndigelse er det i § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1047 af 30. juni 2016 om erhvervsakademiuddannelser

og professionsbacheloruddannelser fastsat, at praktikken er ulønnet, medmindre det fremgår af bekendtgørelsen for den

enkelte uddannelse, at praktikken er lønnet.

Med bemyndigelsen er det endvidere i § 10, stk. 1, og i § 11, stk. 1, fastsat, at praktik er normeret til mindst 15 ECTS-

point på erhvervsakademiuddannelserne og til mindst 30 ECTS-point på professionsbacheloruddannelserne. Den

studerende oppebærer SU under ulønnede praktikforløb og må ikke få løn. Det hviler på det grundlæggende princip om,

at den studerende ikke kan få både løn og SU for samme uddannelsesaktivitet (dobbelt forsørgelsesgrundlag).

3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen finder, at der er behov for, at også studerende under et ulønnet praktikforløb i en virksomhed kan modtage

en erkendtlighed fra virksomheden ved siden af deres SU.

Studerende, der som led i deres uddannelse er i et ulønnet praktikforløb i en virksomhed, er ikke i et ansættelsesforhold

og må derfor ikke modtage løn fra virksomheden. Derimod kan virksomheden vælge at give den studerende en

erkendtlighed i form af et mindre pengebeløb som udtryk for en påskønnelse under praktikforløbet. Med lovforslaget

gives der derfor mulighed for, at studerende ved en erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse kan modtage

en erkendtlighed fra virksomheden ved siden af deres SU under ulønnede praktikforløb.

Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den enkelte

studerende kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed. Ministeren forventes bl.a. at fastsætte følgende regler for,

at den studerende kan opnå en erkendtlighed under praktikforløbet:

- at den studerende ikke indgår som arbejdskraft under praktikopholdet i virksomheden,

- at den studerende selv - eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen - fastlægger rammerne for praktikken,

- at der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,

- at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende i lighed med løn kan påregne at

modtage,

- at reglerne i arbejdsmiljøloven forventes at gælde under praktikopholdet,

- at det er frivilligt for praktikvirksomheden, hvorvidt den vil give den studerende en erkendtlighed,

- at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb og vil derfor ikke være skattefri, og

- at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden.

Det er forventningen, at ministeren vil fastsætte reglerne således, at virksomhederne kan give en erkendtlighed under

ulønnede praktikforløb med virkning fra studieåret 2017-18.

3.3. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

3.3.1. Gældende ret

I henhold til § 10, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fastsætter uddannelses- og

forskningsministeren regler om blandt andet uddannelsernes indhold og varighed. Med denne bemyndigelse er det

fastlagt i § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at uddannelsesinstitutionen i

studieordningen kan fastsætte, at den enkelte uddannelse inden for den normerede studietid kan indeholde praktik,

eventuelt i tilknytning til områder uden for uddannelsesinstitutionen i Danmark eller i udlandet. Efter bekendtgørelsens

§ 5, stk. 2, kan højst 30 ECTS-point erstattes af praktik.

To af de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, Det

Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering samt Arkitektskolen Aarhus, er

statsinstitutioner, mens Designskolen Kolding er en selvejende uddannelsesinstitution, der overvejende er finansieret af

staten. Institutionernes bevillinger fastsættes på de statslige bevillingslove, § 13, stk. 1, i lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Bevillingerne påvirkes ikke af omfanget af praktik på institutionernes

uddannelser. Den studerende kan på den baggrund oppebære SU under praktik og må ikke få løn. Det hviler på det

grundlæggende princip om, at den studerende ikke kan få både løn og SU for samme uddannelsesaktivitet (dobbelt

forsørgelsesgrundlag).

3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På samme måde som for bachelor- og kandidatstuderende på universiteterne, jf. ovenfor pkt. 3.1.2., finder regeringen, at

der er behov for, at danske studerende på kunstneriske bachelor- og kandidatuddannelser under den ulønnede praktik i

tilknytning til en virksomhed uden for den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution i Danmark og i udlandet

bør kunne modtage en erkendtlighed fra virksomheden ved siden af deres SU.

Studerende, der deltager i praktik i tilknytning til en virksomhed uden for den videregående kunstneriske

uddannelsesinstitution, er ikke i et ansættelsesforhold og må derfor ikke modtage løn fra virksomheden. Derimod kan

virksomheden vælge at give den studerende en erkendtlighed i form af et mindre pengebeløb som udtryk for en

påskønnelse under opholdet i virksomheden i tilknytning til praktikken. Med lovforslaget gives der derfor mulighed for,

at studerende på kunstneriske bachelor- og kandidatuddannelser kan modtage en erkendtlighed fra virksomheden ved

siden af deres SU under praktik.

Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den enkelte

studerende kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed. Ministeren forventes bl.a. at fastsætte følgende regler for,

at den studerende kan opnå en erkendtlighed i forbindelse med (ulønnet) praktik i tilknytning til en virksomhed uden for

den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution:

- at den studerende ikke indgår som arbejdskraft under virksomhedsopholdet,

- at den studerende selv – eventuelt i samarbejde med den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution –

fastlægger rammerne for praktikken,

- at der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,

- at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den studerende i lighed med løn kan påregne at

modtage,

- at reglerne i arbejdsmiljøloven forventes at gælde under virksomhedsopholdet,

- at det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den studerende en erkendtlighed,

- at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb og derfor ikke vil være skattefri, og

- at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden.

Det er forventningen, at ministeren vil fastsætte reglerne således, at virksomhederne kan give en erkendtlighed under

ulønnet praktik forløb med virkning fra studieåret 2017-18.

3.4. Lov om maritime uddannelser

3.4.1. Gældende ret

I henhold til § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om maritime uddannelser kan uddannelses- og forskningsministeren under

iagttagelse af bindende internationale forpligtelser fastsætte regler om de enkelte maritime uddannelsers varighed og

struktur, herunder om fordelingen mellem praktisk og teoretisk uddannelse. Det fremgår af bekendtgørelserne for de

enkelte uddannelser, om praktikken er lønnet eller ulønnet.

Hvis praktikforløbet er ulønnet, kan elever og studerende oppebære SU og må ikke få løn. Hvis praktikforløbet er

lønnet, kan der ikke oppebæres SU under praktikforløbet. Det hviler på det grundlæggende princip om, at elever og

studerende ikke kan få både løn og SU for samme uddannelsesaktivitet (dobbelt forsørgelsesgrundlag).

3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen finder, at der er behov for, at også studerende under et ulønnet praktikforløb i en virksomhed kan modtage

en erkendtlighed fra virksomheden ved siden af deres SU. Lov om maritime uddannelser omfatter også ikke-

videregående uddannelser. Det er med forslaget hensigten, at også elever i ulønnet praktikforløb som led i deres ikke-

videregående maritime uddannelse, skal omfattes af ordningen.

Elever og studerende, der som led i deres uddannelse er i et ulønnet praktikforløb i en virksomhed, er ikke i et

ansættelsesforhold og må derfor ikke modtage løn fra virksomheden. Derimod kan virksomheden vælge at give den

pågældende en erkendtlighed i form af et mindre pengebeløb som udtryk for en påskønnelse under praktikforløbet. Med

lovforslaget gives der derfor mulighed for, at elever og studerende ved en maritim uddannelsesinstitution kan modtage

en erkendtlighed fra virksomheden ved siden af deres SU under ulønnede praktikforløb.

Ministeren vil som en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 2, fastsætte de centrale rammer, inden for hvilke den enkelte

elev og studerende kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed. Ministeren forventes bl.a. at fastsætte følgende

regler for, at elever og studerende kan opnå en erkendtlighed under praktikforløbet:

- at den pågældende ikke indgår som arbejdskraft under praktikopholdet i virksomheden,

- at den pågældende selv - eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen - fastlægger rammerne for praktikken,

- at der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse,

- at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne

at modtage,

- at reglerne i arbejdsmiljøloven forventes at gælde under praktikopholdet,

- at det er frivilligt for praktikvirksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed,

- at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb og vil derfor ikke være skattefri, og

- at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden.

Det er forventningen, at ministeren vil fastsætte reglerne således, at virksomhederne kan give en erkendtlighed under

ulønnede praktikforløb med virkning fra studieåret 2017-18.

3.5. SU-loven

3.5.1. Gældende ret

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende. Det følger af §

5, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, at en uddannelse skal være tilrettelagt som

heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet for at kunne give ret til

SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at uddannelser, der omfatter perioder med lønnet

praktik, kan godkendes som SU-berettigende, og kan herunder fastsætte regler om, i hvilke perioder af uddannelsen der

gives SU. Det følger således af § 17 i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015, at Styrelsen

for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen) kan godkende en uddannelse, der omfatter både undervisningsperioder

og lønnet praktik, som SU-berettigende, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Det

følger endvidere, at undervisningsperioderne fastsættes i hele måneder, og at styrelsen bestemmer, hvilke måneder der

indgår i uddannelsesperioden, og hvilke måneder der ikke kan gives uddannelsesstøtte i på grund af lønnet praktik.

3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslående ordning

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes hjemmel i universitetsloven til at godkende, at der kan gives

løn under projektorienterede forløb, så det fremover vil være muligt for bachelor- og kandidatstuderende at deltage i

projektorienterede forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland og i andre lande, hvor der er krav om mindsteløn.

For at kunne berettige til SU er det efter SU-reglerne en betingelse, at uddannelsen er ulønnet. Dog kan der godkendes

uddannelser, der indeholder lønnet praktik. SU-lovens bestemmelser om godkendelse af uddannelser som SU-

berettigende omfatter ikke uddannelser, hvori det fremover bliver muligt at få løn under projektorienterede forløb, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås derfor med lovforslagets § 5, nr. 1, at supplere reglen om, at

uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives SU til uddannelser, der indeholder

lønnet praktik, med konkret lønnede projektorienterede forløb. Uddannelses- og forskningsministeren vil herunder

kunne fastsætte regler om, i hvilke perioder der gives støtte. Lige som ved lønnet praktik, er det hensigten, at støttetiden

til den enkelte uddannelse vil blive reduceret med det antal hele måneder, hvori der gives løn til det projektorienterede

forløb. Det er styrelsen, der bestemmer, hvilke måneder der medregnes som lønnede.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Hvor den studerende vil

oppebære løn fra den tyske virksomhed, vil det medføre mindre udgifter til statens uddannelsesstøtte i den pågældende

periode.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være begrænsede meromkostninger for uddannelsesinstitutionerne til administration og vejledning i relation til

SU-spørgsmål.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. december 2016 til den 13. januar 2017 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening,

Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, C3, Danmarks Akkrediteringsinstitution,

Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og

Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Sø-Restaurations

Forening, Dansk-Tysk Handelskammer, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere,

Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter,

Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske

Universiteter, DDA (Danish Design Association), Designskolen Kolding, De Studerendes Landsråd (DSL), Det

Centrale Handicapråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering,

Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest,

Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy,

Erhvervsakademiet, Dania, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia

Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet

i København, KL, Konservative Studerende, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole,

Københavns Universitet, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende

Danmark, Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Metal Søfart, Nordisk

Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC,

Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og

kulturelle uddannelser, Repræsentanter for forstandere for de maritime institutioner, Repræsentanter for de studerende

på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for undervisere på de maritime institutioner, Rektorkollegiet

for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen

Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teknisk Landsforbund, Tekniq, Uddannelsesrådet for de maritime

uddannelser, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Sjælland, University

College Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus Maskinmesterskole.

10. Sammenfattende skema

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retlige

minimumsforpligtelser (sæt X)

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Lovforslaget vil medføre marginale

Ingen

mindreudgifter til uddannelsesstøtte

Ingen

Lovforslaget vil medføre marginale

administrative omkostninger for

uddannelsesinstitutionerne

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter de gældende regler kan et universitet beslutte, at der i bachelor-og kandidatuddannelser, som universitetet er

godkendt til at udbyde, indgår de såkaldte projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til virksomheder uden for

universitetet i Danmark eller i udlandet. Der er ikke fastsat centrale krav til ECTS-omfanget af disse forløb, men

universitetet skal sikre, at forløb kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid. I det omfang at sådanne

forløb indgår i uddannelserne, skal universitetet fastsætte nærmere regler herom i uddannelsens studieordning, herunder

forløbets omfang i ECTS-point og mål for læringsudbytte. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en

integreret del af uddannelsens fag eller fagelementer, der afsluttes med en prøve, og universitetet skal derfor også give

den studerende faglig vejledning under forløbet. Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til virksomheder

uden for universitetet, skal universitetet tillige godkende forløbet, inden den studerende påbegynder dette. Der henvises

til § 19 og § 25 i bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Universitetet oppebærer det samme taxametertilskud under disse forløb som til uddannelsens øvrige fag eller

fagelementer, og tilsvarende kan den studerende oppebære SU og må ikke få løn under disse forløb. I Tyskland er der

indført krav om mindsteløn, hvis sådanne virksomhedsophold har en længere varighed end 3 måneder. For at sikre, at

universitetet kan godkende et projektorienteret forløb i tilknytning til virksomheder i Tyskland med en længere varighed

end 3 måneder, gives der efter lovforslaget mulighed herfor, således at den studerende kan oppebære løn under sådanne

forløb i stedet for SU. Tilsvarende giver lovforslaget mulighed for, at universitetet kan godkende projektorienterede

forløb i andre lande, hvor der er krav om mindsteløn. Med bestemmelsen får ministeren en ny bemyndigelse til at

fastsætte regler om, at bachelor- og kandidatstuderende i stedet for SU kan få løn under projektorienterede forløb i

udlandet, hvis der er lovkrav om mindsteløn i det pågældende land, som f.eks. Tyskland. Det betyder samtidig, at

universitetet kan godkende, at projektorienterede forløb i en bachelor- eller kandidatuddannelse kan foregå i tilknytning

til en virksomhed i disse lande.

I dag kan studerende under et ulønnet projektorienteret forløb oppebære SU og må ikke samtidig modtage løn, men

kan få dokumenterbare udgifter, som f.eks. transportudgift til virksomheden, refunderet af virksomheden. Da

studerende under disse forløb kan have vanskeligt ved at have et studiejob ved siden af, gives der med lovforslaget

mulighed for, at en virksomhed som en frivillig ordning kan give den studerende en "erkendtlighed" i form af et

pengeløb ved siden af SU.

Formålet med en erkendtlighed er, at en virksomhed kan vise sin påskønnelse af en studerendes indsats under et

projektorienteret forløb, der er tilknyttet den pågældende virksomhed. Formålet er ikke, at den studerende dermed skal

indgå i et ansættelsesforhold i virksomheden, og for at sikre dette får ministeren med bestemmelsen en ny bemyndigelse

til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb

i Danmark og i udlandet. Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen fastsætte, at den studerende ikke må indgå som

arbejdskraft under virksomhedsopholdet, og at den studerende selv - eventuelt i samarbejde med universitetet - skal

fastlægge rammerne for projektet, således at der ikke er nogen instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke noget

ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse.

Ministeren vil herudover fastsætte, at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den

studerende i lighed med løn kan påregne at modtage, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb. Det

bemærkes, at fribeløbet for studerende på videregående uddannelser i dag er på 11.922 kr. pr. måned, at erkendtlighed

også indgår i beregningen af den studerendes egenindkomst i relation til fribeløbet, og at erkendtlighed ikke er skattefri.

Desuden vil ministeren fastsætte, at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden for at

sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den studerende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.2.

Til § 2

Til nr. 1.

Efter de gældende regler, jf. § 22, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelser, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om praktik i de enkelte

uddannelser. Det fastsættes i bekendtgørelsen for de enkelte uddannelser, om praktikken er lønnet.

Som en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det med lovforslagets § 2, nr. 1, at præcisere, at ministeren kan

fastsætte, at praktikken i den enkelte uddannelse enten er lønnet eller ulønnet.

Til nr. 2.

Efter de gældende regler kan studerende under et ulønnet praktikforløb oppebære SU og må ikke få løn, men kan få

dokumenterbare udgifter, som f.eks. transportudgift til virksomheden, refunderet af virksomheden. Da studerende under

disse forløb kan have vanskeligt ved at have et studiejob ved siden af, gives der med lovforslaget mulighed for, at en

praktikvirksomhed som en frivillig ordning kan give den studerende en "erkendtlighed" i form af et pengeløb ved siden

af SU.

Formålet med en erkendtlighed er, at praktikvirksomheden kan vise sin påskønnelse af en studerendes indsats under et

praktikforløb, der foregår i den pågældende virksomhed. Formålet er ikke, at den studerende dermed skal indgå i et

ansættelsesforhold i virksomheden, og for at sikre dette får ministeren med bestemmelsen en ny bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om muligheden for at modtage en erkendtlighed under ulønnede praktikforløb. Ministeren vil i

medfør af bemyndigelsen fastsætte, at den studerende ikke må indgå som arbejdskraft under praktikopholdet i

virksomheden, og at den studerende selv - eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen - skal fastlægge

rammerne for praktikopholdet, således at der ikke er nogen instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke noget

ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse.

Ministeren vil herudover fastsætte, at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den

studerende i lighed med løn kan påregne at modtage, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb. Det

bemærkes, at fribeløbet for studerende på videregående uddannelser i dag er på 11.922 kr. pr. måned, at erkendtlighed

også indgår i beregningen af den studerendes egenindkomst i relation til fribeløbet, og at erkendtlighed ikke er skattefri.

Desuden vil ministeren fastsætte, at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden for at

sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den studerende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2.

Til § 3

Til nr. 1.

Efter de gældende regler kan en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution beslutte, at der i bachelor- og

kandidatuddannelser, som institutionen er godkendt til at udbyde, indgår praktik, eventuelt i tilknytning til områder

uden for uddannelsesinstitutionen i Danmark eller i udlandet. Højst 30 ECTS-point af uddannelsen kan erstattes af

praktik. I det omfang praktik indgår i uddannelserne, skal den videregående kunstneriske uddannelsesinstitution

fastsætte nærmere regler herom i uddannelsens studieordning. Der henvises til § 5, § 15, stk. 2, nr. 7, og § 15, stk. 3, nr.

8, i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

I dag kan studerende under praktik oppebære SU og må ikke samtidig modtage løn, men kan få dokumenterbare

udgifter, som f.eks. transportudgift til virksomheden, refunderet af virksomheden. Da studerende under praktik kan have

vanskeligt ved at have et studiejob ved siden af, gives der med lovforslaget mulighed for, at en virksomhed som en

frivillig ordning kan give den studerende en "erkendtlighed" i form af et pengeløb ved siden af SU.

Formålet med en erkendtlighed er, at en virksomhed kan vise sin påskønnelse af en studerendes indsats under praktik,

der er tilknyttet den pågældende virksomhed. Formålet er ikke, at den studerende dermed skal indgå i et

ansættelsesforhold i virksomheden, og for at sikre dette får ministeren med bestemmelsen en ny bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om muligheden for at modtage en erkendtlighed under praktik i Danmark og i udlandet.

Ministeren vil i medfør af bemyndigelsen fastsætte, at den studerende ikke må indgå som arbejdskraft under

virksomhedsopholdet, og at den studerende selv – eventuelt i samarbejde med den videregående kunstneriske

uddannelsesinstitution – skal fastlægge rammerne for praktikken, således at der ikke er nogen instruktionsbeføjelse og

dermed heller ikke noget ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse.

Ministeren vil herudover fastsætte, at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den

studerende i lighed med løn kan påregne at modtage, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb. Det

bemærkes, at fribeløbet for studerende på videregående uddannelser i dag er på 11.922 kr. pr. måned, at erkendtlighed

også indgår i beregningen af den studerendes egenindkomst i relation til fribeløbet, og at erkendtlighed ikke er skattefri.

Desuden vil ministeren fastsætte, at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden for at

sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den studerende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.3.2.

Til § 4

Til nr. 1.

Som en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 2, foreslås det med lovforslagets § 4, nr. 1, at præcisere, at ministeren kan

fastsætte, at praktikken i den enkelte uddannelse enten er lønnet eller ulønnet.

Til nr. 2.

I dag kan elever og studerende under et ulønnet praktikforløb oppebære SU og må ikke få løn, men kan få

dokumenterbare udgifter, som f.eks. transportudgift til virksomheden, refunderet af virksomheden. Da elever og

studerende under disse forløb kan have vanskeligt ved at have et studiejob ved siden af, gives der med lovforslaget

mulighed for, at praktikvirksomheden som en frivillig ordning kan give den pågældende en "erkendtlighed" i form af et

pengeløb ved siden af SU.

Formålet med en erkendtlighed er, at en praktikvirksomhed kan vise sin påskønnelse af en elevs og studerendes

indsats under et praktikforløb i virksomheden. Formålet er ikke, at den pågældende dermed skal indgå i et

ansættelsesforhold i virksomheden og for at sikre dette, får ministeren med bestemmelsen en ny bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om muligheden for at modtage en erkendtlighed under ulønnede praktikforløb. Ministeren vil i

medfør af bemyndigelsen fastsætte, at den pågældende ikke må indgå som arbejdskraft under praktikopholdet, og at den

pågældende selv - eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen og under iagttagelse af eventuelle krav om brug

af uddannelsesbog - skal fastlægge rammerne for praktikken, således at der ikke er nogen instruktionsbeføjelse og

dermed heller ikke noget ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse.

Ministeren vil herudover fastsætte, at erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den

pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage, og at erkendtligheden forventes givet som et pengebeløb. Det

bemærkes, at fribeløbet for studerende på videregående uddannelser i dag er på 11.922 kr. pr. måned, at erkendtlighed

også indgår i beregningen af den studerendes egenindkomst i relation til fribeløbet, og at erkendtlighed ikke er skattefri.

Desuden vil ministeren fastsætte, at beløbet ikke må være højere end svarende til op til 3.000 kr. om måneden for at

sikre, at der alene er tale om en mindre påskønnelse til den pågældende. Ministeren kan ved fastsættelsen af beløbet

tage højde for eventuelle særlige skatteregler for søfarende.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.4.2.

Til § 5

Til nr. 1.

SU gives til uddannelser, der af uddannelses- og forskningsministeren er godkendt som SU-berettigende. Det følger af

§ 5, stk. 1, i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, at en uddannelse skal være tilrettelagt som

heltidsundervisning, være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og være ulønnet for at kunne give ret til

SU.

Uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte regler om, at uddannelser, der omfatter perioder med lønnet

praktik, kan godkendes som SU-berettigende, og kan herunder fastsætte regler om, i hvilke perioder af uddannelsen der