Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 37
Offentligt
1702095_0001.png
INTERNT
Til Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketingets konsulentenhed
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
23. februar 2017
Bevillingssystemer på de videregående uddannelser
(taxameterordninger mv.)
Sammenfatning
Folketingets konsulentenhed er blevet bedt om at redegøre for taxa-
metersystemet på de videregående uddannelser.
Taxametersystemet er den grundlæggende bevillingsform for de vide-
regående uddannelser, der omfatter ca. 700 uddannelser og skøns-
mæssigt ca. 100 forskellige taxametertakster. Det er et meget omfat-
tende system.
Ud af en samlet bevilling på 24,3 mia.kr. i 2017, bruges der 14,1
mia.kr. på ”taxameterbevillinger”. Godt 224.000 studerende er i 2017
underlagt denne finansieringsform.
I notatet gennemgås de forskellige former for taxametertilskud for de
mange institutioner under de videregående uddannelser.
1
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0002.png
Indledning
Konsulentenheden er blevet bedt om at redegøre for det nuværende bevillings-
system inden for de videregående uddannelser.
Opgaveformuleringen er følgende:
”I lyset af regeringens kommende reform til et nyt bevillingssystem for de
videregående uddannelser, bedes der redegøres for de videregående ud-
dannelsers nuværende bevillingssystem (det vil sige erhvervsakademier,
professionshøjskoler, universiteter, martime uddannelser, videregående
kunstneriske uddannelser samt efter- og videregående uddannelser) her-
under takster, grundbevillinger, performancebaserede midler, færdiggø-
relsesbonus mv.”
Det skal bemærkes, at det nuværende bevillingssystem er meget omfattende.
Notatet giver en forholdsvis kort, men forhåbentlig, dækkende beskrivelser af
de vigtigste elementer i systemet. Den primære kilde til notatet er Bemærknin-
gerne til Forslag til Finanslov 2017.
Hvilke uddannelser er omfattet og hvor store er bevillin-
gerne
Det bevillingsmæssige omfang af de videregående uddannelser fremgår af
nedenstående
tabel 1.
Tabel 1:
mio. kr.
Videregående uddannel-
ser og forskning
Universiteter
Særlige tilskud, universi-
tetsområdet
Erhvervsakademi- og pro-
fessionsuddannelser samt
maritime uddannelser
Åben uddannelse og øvrig
efter- og videreuddannelse
Tilskud til erhvervsakade-
mier, professionshøjskoler
De videregående kunstneri-
ske uddannelser
2014
(R)
23.259,9
16.537,4
55,6
2015
(R)
23.807,7
16.811,0
59,6
2016
(B)
24.546,5
17.187,6
117,3
2017
(F)
24.615,7
17.308,6
88,0
2018
(BO 1)
24.360,2
16.867,8
406,4
2019
(BO 2)
24.107,4
16.714,5
420,8
2020
(BO 3)
22.464,4
15.262,8
695,7
5.281,6
264,1
699,2
422,0
5.555,2
251,5
720,8
409,5
5.765,2
315,9
733,5
427,0
5.795,1
298,1
707,3
418,6
5.688,6
270,7
720,6
406,1
5.602,4
265,0
713,1
391,6
5.516,1
259,4
366,9
363,5
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet. Bevillingskonti
19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
2
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0003.png
Det ses, at på finansloven for 2017 er afsat ca. 24,6 mia. kr. til de videregå-
ende uddannelse, der omfatter
seks
kategorier:
1) Universiteter
2) Særlige tilskud, universitetsområdet
3) Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse samt maritime
uddannelser
4) Åben uddannelse og øvrig efter- og videregående uddannelser
5) Tilskud til erhvervsakademier, professionshøjskoler mv.
6) De videregående kunstneriske uddannelser
Det fremgår af
tabel 1,
at de samlede udgifter for perioden 2014 frem til bud-
getoverslaget i 2020, har været nogenlunde konstante omkring et niveau på
23-24 mia. kr. årligt.
I notatet gennemgås kort de forskellige bevillingsmæssige principper for de
seks
kategorier af bevillinger. Men først en mere generel beskrivelse af de så-
kaldte
taxametersystemer
(i afsnit 3 nedenfor).
Taxameterbevillinger er den grundlæggende bevillingsform
1
Oprindeligt blev de videregående uddannelser finansieret ved almindelige ram-
mebelagte finanslovsbevillinger. Størrelsen af de enkelte bevillinger til de for-
skellige uddannelses institutioner var afhængige af, hvor mange der søgte ind
på uddannelserne og det historiske niveau for de givne bevillinger.
Taxametersystemet
er udviklet i løbet af 1980’erne og
bygger i princippet
på omkostningerne pr. studenterårsværk,
dvs. prisen på at undervise en
studerende pr. år.
2
Omkostningerne varierer alt efter typen af uddannelse. Det
betyder, at de almindelige finanslovsbevillinger blev reduceret og bevillingernes
størrelse afhang af uddannelsesinstitutionernes antal studenterårsværk, og
hvad den skønnede/beregnede gennemsnitlige omkostning er pr. årsværk.
Som supplement til studentertaxameterordningerne blev der i 1997 indført et
såkaldt
bygningstaxameter
for de
selvejende
institutioner (professionshøj-
skoler og erhvervsakademier). Bygningstaxameter ydes til institutionernes er-
hvervelse og vedligeholdelse af lokaler og taksten er udbetalt pr. studenterårs-
værk.
Afsnittet bygger på en rapport fra DEA: ”Taxametersystemet under lup”. December 2011 (side
15-20)
2
Studenterårsværk er Finanslovens betegnelse. Helårsstuderende og fuldtidsstuderende er det
samme og svarer til opnåelse af 60 ECTS-point inden for et år.
1
3
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
Endelig blev der indført nogle incitamentsordninger i 2003 og 2004, idet der
blev indført henholdsvis
færdiggørelsestaxameter
(i dag kaldet færdiggørel-
sesbonus) og
bachelorbonus.
Begge bonusordninger er indført for at tilskynde
uddannelsesinstitutionerne til at færdiggøre de optagne studerende hurtigst
muligt i forhold til den normerede studietid. I 2008 indførte man yderligere en
såkaldt
elitebonus
til særlige eliteuddannelser.
Formål med taxameterordningerne:
Formålet med introduktionen af taxameterordningerne at sikre en effektiv og
retfærdig allokering af ressourcer til uddannelsesinstitutionerne, og at udvikle
et styringsinstrument, som fremmer fokus på resultatorientering og tydeliggør
det decentrale ansvar og institutionernes ledelses- og dispositionsret. I kort
form var de konkrete hensigter med indførelsen af taxametersystemet:
Incitamentsstyring:
at skabe resultatorientering i styringen via tydelige incita-
menter, idet tilskuddenes størrelse knyttes direkte til det mest synlige resultat-
mål, nemlig produktionen af dimittender. Hermed tilskyndes til at tilpasse kapa-
citeten til den aktuelle efterspørgsel og sikre kvaliteten i ydelsen. Incitamen-
terne handler dermed både om kvalitet og effektivitet.
Omfordeling:
at der omflyttes midler fra områder med aktivitetsfald til uddan-
nelser i vækst. Formålet var her at understøtte det frie uddannelsesvalg og en
tilpasning i forhold til markedets behov.
Decentralisering og institutionel autonomi:
at understøtte decentraliserin-
gen og institutionernes uafhængighed bl.a. ved, at institutioner med mange ud-
dannelser vil have mulighed for at tjene ind, hvad de mister på en uddannelse
på andre vækstuddannelser og selv at kunne disponere og prioritere midlerne
i henhold til formålet.
Stærkere budgetstyring:
at hindrebudgetoverskridelser, som havde været
dominerende indtil da – bl.a. ved at undgå de såkaldte udgiftsdrivende stan-
dardglidninger som følge af, at frigjorte ressourcer ved aktivitetsfald anvendes
til at forbedre standarderne på uddannelserne som f.eks. mindskede holdstør-
relser. Dertil kommer, at taxametersystemet øger mulighederne for reelle be-
sparelser ved aktivitetsfald, fordi der ikke kræves en aktiv politisk beslutning
om besparelse, før den realiseres. Endelig medfører den institutionelle auto-
nomi og ansvar, at brugen af ekstrabevillinger i tilfælde af underskud minime-
res.
Retfærdigt og gennemsigtigt:
at alle institutioner tildeles midler efter samme
princip, nemlig aktivitetsbestemt bevilling, og at alle institutioner får samme
4
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
takst for samme slags studerende i hele landet. En tilskudstilpasning via taxa-
meter er gennemskuelig, da det fungerer som en generel kontraktlignende re-
gel, der ikke kan afviges over for den enkelte institution, men kun for uddannel-
ser som helhed på landsplan og kun gennem beslutninger på finansloven eller
ved aktstykke.
Standardisering:
at taxametersystemernes “standardisering” har muliggjort en
sammenhængende styring af et meget komplekst område, hvor antallet af in-
stitutioner gør en individuel styring særdeles ressourcekrævende. Enkeltheden
består også i overført betydning i, at taksterne ikke er “beregnede”, så de præ-
cist afspejler omkostningerne på institutionerne, men er politisk fastsatte.
Hensigten med taxametersystemet har således været at etablere direkte sam-
menhæng fra den politiske prioriteringsproces via takstfastsættelsen til den
konkrete bevillingsfordeling uden administrative mellemregninger eller omfor-
delinger efter andre kriterier, der indebærer elementer af forvaltningsmæssige
skøn. På den måde bliver det lettere at stille krav om produktivitetsforbedringer
i form af
takstreduktioner,
da det ikke besluttes centralt, hvor der præcist skal
skæres – det er op til den enkelte institution at udfolde decentralt.
Der var således tale om en blanding af rationaler bag taxametersystemets ind-
førelse, som både knytter sig til effektivitet i økonomistyringen og den strategi-
ske styring af institutionerne.
Hvor store er taxametertaksterne
Der er ca. 700 forskellige uddannelser inden for de videregående uddannelser
inklusiv de åbne uddannelser, og
taxametertaksten
varierer fra minimum
31.700 kr. pr. studenterårsværk (leisure management, professionshøjskoler) til
maksimum 168.700 kr. (radiograf, professionshøjskoler). I begge tilfælde er der
tale om årsstuderende - for deltidsstuderende er taxametertaksterne lavere (ca.
det halve). I alt er der skønsmæssigt ca. 100 forskellige taxametertakster (inkl.
Bygningstaxameter)
Færdiggørelsesbonussen
varierer også afhængig af, hvilke uddannelser der
færdiggøres. På eksempelvis universitetsområdet varierer Bachelorbonussen
fra 21.000 kr. til 45.900 kr. afhængig af uddannelse. Kandidatbonussen varierer
fra 14.000 kr. til 33.200 kr.
Bonussen til eliteuddannelserne (elitebonus) udgør 30.700 kr. pr. årsstude-
rende. Endelig kan det være relevant at nævne, at på de videregående
kunst-
neriske uddannelser
er der
ikke
taxameterbevilling. Her er der således ikke
5
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0006.png
en direkte relation mellem aktiviteten og bevillingen. Der anvendes det gamle
bevillingssystem, som er en slags grundbevillinger.
Nedenfor gennemgås kort taxameterordningerne inden for de seks forskellige
kategorier af uddannelser nævnt ovenfor på side 3.
Gennemgang af de seks bevillingskategorier
Bevilling til universiteterne
De samlede udgifter til universiteterne er på 17,3 mia. kr. i 2017. Udgifterne
fremgår af
tabel 2
nedenfor.
Tabel 2:
mio. kr.
Tilskud i alt (mio. kr.)
Uddannelsestilskud
Heltidsuddannelse (taxameter)
Færdiggørelsesbonus
Udvekslingsstuderende
Småfag
Fripladser og stipendier
Deltidsuddannelse
Administrative effektiviseringer
Basistilskud
Forskning
Kapitaltilskud
Øvrige formål
19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
F
2017
17.309
7.945
7.267
757
40
17
49
78
-263
9.364
8.619
-56
772
BO 1
2018
16.869
7.534
6.840
779
41
17
45
75
-263
9.335
8.619
-56
772
BO 2
2019
16.716
7.408
6.475
1.025
39
16
43
73
-263
9.308
8.620
-55
743
BO 3
2020
15.263
7.292
6.178
1.208
39
15
43
72
-263
7.971
7.296
-55
730
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet. Bevillingskonti
Udgifterne på de 17,3 mia. kr. i 2017 er opdelt i to ”hovedklumper”, nemlig
ud-
dannelsestilskud
til dækning af undervisning af de studerende på 7,9 mia. kr.
og
basistilskud
til forskning og øvrige formål (biblioteker, museer mv.) på 9,4
mia. kr.
En af de største poster er udgifter til årsstuderende på 7,3 mia. kr. Udgifter
består udelukkende af taxametertilskud til dækning af undervisning af de stu-
derende.
Det samlede antal studenterårsværk på universiteterne er op-
gjort til ca. 115.000.
6
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0007.png
Taxametertakster mv. på universiteterne
Hovedparten af tilskud til heltidsuddannelse fordeles via uddannelsestaxa-
metre. Der ydes en takst pr. studenterårsværk. Et studenterårsværk er lig med
bestået eksamensaktivitet svarende til et års normeret studietid (60 ECTS).
Takster/tilskud fastsættes ud fra en overordnet uddannelses- og udgifts-
politisk prioritering.
Taksterne for heltidsuddannelse fremgår nedenfor.
Tabel 3: Takstkatalog for heltidsuddannelse i kr. (2017-pl)
Takstskala
Takst
Heltidstakst 1: Humaniora mv.
44.000
Heltidstakst 2: Matematik mv.
63.200
Heltidstakst 3: Naturvidenskab mv.
92.400
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet. Bevillingskonti
19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i løbet af finansåret indplacere nye
heltidsuddannelser i ovenstående takstskala. Som et
tillæg
til ovennævnte tak-
ster, kan gives et såkaldt
elitebonustillæg på 30.700kr.,
hvis uddannelsen er
kategoriseret som en eliteuddannelse
3
.
Nærmere krav til opgørelse af de ressourceudløsende uddannelsesaktiviteter
fremgår af Styrelsen for Videregående Uddannelsers myndighedskrav til regi-
strering og indberetning af studieaktivitet og optagelsestal på universiteterne.
Ressourceudløsende studenterårsværk danner grundlag for opgørelsen af til-
skud baseret på uddannelsestaxametre, hvor studieåret 2016/2017 vil være
ressourceudløsende i 2017. Der er for de enkelte universiteter angivet et skøn
for tilskuddet til heltidsuddannelse på grundlag af universiteternes prognoser
for aktiviteten i Finanslovsåret og budgetoverslagsårene (F- og BO-årene) og
de tilknyttede takster. I finansåret kan der foretages efterreguleringer, der ved-
rører forudgående finansår.
Færdiggørelsesbonus
Til
færdiggørelsesbonus
er afsat 757 mio. kr. for finansåret 2017, stigende til
1.208 mio. kr. i 2020.
3
Et eksempel herpå er, at økonomistudiet på Aarhus Universitet er blevet en eliteuddannelse.
7
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0008.png
Færdiggørelsesbonus omfatter:
En
bachelorbonus,
som udløses, når de studerende består en bachelorud-
dannelse inden for normeret studietid plus ét år.
En
kandidatbonus,
som udløses, når de studerende består en kandidatuddan-
nelse på normeret studietid plus tre måneder.
De nærmere principper for opgørelse af antal færdiguddannede bachelorer og
kandidater samt opgørelse af gennemførelsestid fremgår af Styrelsen for Vide-
regående Uddannelsers myndighedskrav til registrering og indberetning af stu-
dieaktivitet og optagelsestal på universiteterne.
På baggrund af universiteternes forventninger til antallet af studerende, der
færdiggør deres uddannelse i henhold til kravene i ordningen, er der beregnet
vejledende satser for færdiggørelsesbonus i 2017. Færdiggørelsesbonussen
fordeles efter den eksisterende takststruktur. Det vil sige, at der er tre satser for
henholdsvis bachelor- og kandidatbonus.
Tabel 4: Vejledende satser for færdiggørelsesbonus i 2017 i kr. (2017-pl)
Takstskala
Bachelorbonus Kandidatbonus
Takst 1: Humaniora mv.
21.000
14.000
Takst 2: Matematik mv.
34.100
22.700
Takst 3: Naturvidenskab mv.
49.900
33.200
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet. Bevillingskonti
19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
Bevillingen er
rammestyret
og udgør som nævnt 757 mio. kr. i 2017 stigende
til 1.208 mio. kr. i 2020. På forslag til lov om tillægsbevilling for 2017 fastsættes
det endelige tilskud pr. institution på grundlag af den faktiske færdiggørelses-
aktivitet.
Særlige performanceincitamenter ved bonusordningen
I forbindelse med den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne
for studietidsgennemførelse fra april 2013, blev det aftalt, at en andel af puljen
på de 757 mio.kr (i 2017) til færdiggørelsesbonus gøres betinget af studietids-
reduktion. I alt skal universiteterne reducere studietiden med i gennemsnit 4,3
måneder i 2020. Ordningen blev indfaset gradvist fra 2015, som det fremgår af
Tabel 5 nedenfor.
8
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0009.png
Tabel 5:
Tabel 6:
Det ses af Tabel 6, at Københavns Universitet har den største udfordring med
at skulle reducere de studerendes studietid.
Hvis et universitet ikke lever op til studietidsmålet, reduceres universitetets til-
skud fra færdiggørelsespuljen. Universiteterne modtager et tilskud proportionalt
med den andelsmæssige indfrielse af studietidsmålet. En stigende procentdel
af puljen til færdiggørelsesbonus vil være afhængig af studietidsmålene. Pro-
centdelen for finansåret fremgår af Tabel 7 nedenfor.
Tabel 7:
Diverse andre ordninger
Herudover er der en såkaldt
småfagsordning,
der koster 17 mio. kr. i 2017.
Det er et tilskud (eller en slags
grundbevilling)
til en række humanistiske små-
fag (f.eks. Eskimologi). Der ydes også taxametertilskud.
9
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0010.png
Deltidsuddannelserne
koster 79 mio. kr. i 2017 i
taxametertilskud.
Tilskud-
dene er på ca. halvdelen af tilskuddene til årsstuderende. Aktiviteten svarer til
ca. 4.000 årsstuderende.
Herudover gives 40 mio.kr. til udvekslingsstuderende og 49 mio.kr. til fripladser
og stipendier.
Den samlede aktivitet på uddannelsesområdet (Universiteter)
Hvis man ser på udviklingen i antal årsstuderende siden 2011, ser tallene så-
ledes ud
(fig. 1):
Figur 1: Udviklingen for samlede antal årsstuderende (årsværk)
Antal
140000
120000
100000
80000
60000
40000
20000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018*
2019*
2020*
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet.
Bevillingskonti 19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
Det ses, at der har været en stigning fra ca. 85.000 årsstuderende i 2011 til
forventeligt ca. 119.000 i 2017.
I
Figur 2
nedenfor er vist fordelingen på forskellige uddannelser
Figur 2: Fordeling på uddannelsestyper
10
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0011.png
50000
45000
40000
35000
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018*
2019*
2020*
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet.
Bevillingskonti 19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
Samfundsvidenskabelige
uddannelser
Humanistiske
uddannelser
Tekniske
uddannelser
Naturvidenskabelige
uddannelser
Sundhedsvidenskabelige
uddannelser
Det ses klart af
figur 2
at det er inden for de samfundsvidenskabelige uddan-
nelser, at den mest markante stigning har fundet sted, mens der procentuelt
også har været en markant stigning i antal studerende på de tekniske uddan-
nelser.
Hvis man yderligere ser på
udgiftsudviklingen
fordelt på de forskellige ud-
dannelsestyper, fås følgende:
Figur 3: Taxametertilskud fordelt på uddannelsestyper (ekskl. færdiggø-
relsesbonus)
2500
2000
Naturvidenskabelige
Mio. kr.
1500
1000
500
0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Teknisk videnskabelige
Sundhedsuddannelser
Samfundsfaglige uddannelser
Humaniske uddannelser
Det ses, at der ifølge finanslovsforslaget for 2017 er udsigt til et fald i udgif-
terne i årene 2018-2020.
11
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0012.png
Basistilskud til forskning
De samlede bevillinger til forskning udgøres af et egentligt tilskud til forskning
på 8,6 mia. kr. (jf. Tabel 2, side 6). Tilskuddet fordeles til de forskellige
uni-
versiteter
efter en særlig fordelingsnøgle
4
, som bl.a. er baseret på uddannel-
sestilskud og forskningsvirksomhed, og beløbet på de 8,6 mia. er bl.a. frem-
kommet ved fremskrivning af tidligere års tilskud.
Til øvrige formål er afsat 0,8 mia.kr. Beløbet går primært til forskningsbibliote-
ker.
Det samlede beløb på de 9,4 mia. kr. kan mere eller mindre opfattes, som en
slags grundbevilling til universiteterne mv.
Bevillinger til særlige tilskud, universitetsområdet:
De såkaldte særlige tilskud til universitetsområdet varierer meget i størrelsen
og formål. Bevillingerne har
ikke
relation til taxametersystemet.
I 2017 er kun afsat 88 mio. kr. (se Tabel 1 side 2) og pengene går fortrinsvis til
det danske universitetscenter i Beijing og tilskud til forskningsbaseret myndig-
hedsbetjening.
Men i 2018 og 2019 stiger bevillingerne til ca. 410 mio. kr. og pengene (reser-
verne) går nu til kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser. Men reser-
ven udmøntes kun, hvis der er sket forbedringer i kvaliteten som følge af taxa-
meterløftet.
I 2020 stiger udgifterne yderligere til ca. 700 mol. kr., idet der er afsat en stor
omstillingsreserve på 647 mio. kr. til nye initiativer inden for uddannelse og
forskning på universitetsområdet.
En anden stor uddannelsesgruppe, der trækker på taxametersystemet er ud-
dannelserne inden for erhvervsakademierne og professionsbacheloruddannel-
serne samt de maritime uddannelser. Men taxametersystemet er meget varie-
ret her, som følge af den meget store variation i de forskellige omkostninger,
der er med uddannelserne.
De samlede udgifter til området fremgår af nedenstående
Tabel 8.
12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0013.png
Tabel 8:
Mio. kr.
Samtlige udgifter:
a) Professionshøjskole
b) Erhvervsakademier
c) Maritime uddannelse
19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
2017
(F)
5795,1
4336,7
1353,1
105,3
2018
(BO 1)
5688,6
4275,6
1306,4
106,6
2019
(BO 2)
5602,5
4219,5
1277,2
105,8
2020 (BO 3)
5516,1
4150,1
1263,3
102,7
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet. Bevillingskonti
Udgifterne i 2017 er i alt på 5,8 mia. kr. fordelt med 1,4 mia. kr. til erhvervsaka-
demierne og 4,3 mia. kr. til professionshøjskolerne. De maritime uddannelser
indgår med godt 100 mio. kr. årligt.
Professionshøjskolernes (a)
udgifter på 4,3 mia. kr. er fordelt på følgende
taxametertilskudsordninger jf.
Tabel 9.
Tabel 9:
Tilskud (mio. kr.)
Professionshøjskole
Taxametertilskud
Bygningstaxameter
Andet taxametertilskud
19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
2017
(F)
4336,7
3827,3
494,9
14,5
2018
(BO 1)
4275,6
3765,1
496,3
14,2
2019
(BO 2)
4219,4
3717,6
487,8
14
2020
(BO 3)
4150,1
3656,5
479,9
13,7
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet. Bevillingskonti
Samtlige udgifter til drift af professionshøjskolerne udgøres af taxametertilskud
(inkl. færdiggørelsesbonus).
I
bilag 1
(side 18-19) er vedlagt en oversigt over de forskellige taxametertak-
ster, der er fordelt på undervisningstakster, færdiggørelsestakster og bygnings-
taxametertakster. Taksten varierer fra 31.700 kr. (leisure management) til
168.700 kr. (radiograf).
Det ses, at det er et meget omfattende taxameter-
system.
Nedenfor i
Figur 4
er vist udviklingen i aktiviteten inden for professionshøjsko-
lerne.
Figur 4: Udviklingen i aktiviteten (årsstuderende)
13
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0014.png
Antal
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Sundhedsuddannelser
Pædagogiske
uddannelser
Tekniske
uddannelser
Samfundsfaglige
uddannelser
Humanistiske
uddannelser
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet. Bevillingskonti
19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
Det ses, at der er stigninger i alle uddannelser bortset fra de humanistiske ud-
dannelser.
Udgifterne til
erhvervsakademierne (b)
fordeler sig på følgende måde (jf.
ta-
bel 10)
Tabel 10:
Tilskud (mio. kr.)
Erhvervsakademier
Merkantile uddannelser
Sundhedsuddannelser
Tekniske uddannelser
19.22-19.28 på finanslovsforslaget 2017.
F
1353,1
899,2
3,1
450,8
BO 1
1306,4
865,9
3
437,5
BO 2
1277,2
846,3
2,9
428
BO 3
1263,3
837,3
2,9
423,1
Kilde: Forslag til finanslov finansåret 2017, uddannelses- og forskningsministeriet. Bevillingskonti
Også her gælder, at samtlige udgifter på 1,3 mia. kr. i 2017 er fordelt på taxa-
metertilskud.
I
bilag 2
(side 19) er vedlagt en oversigt over de meget forskellige taxameter-
takster på dette område. Taksterne varierer fra 49.100 kr. (administrationsøko-
nom) til 96.100 kr. (procesteknolog).
Nedenfor er vist udviklingen i aktiviteter (antal årsstuderende) for erhvervsaka-
demierne (jf.
figur 5).
14
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0015.png
Figur 5:
Antal
25.000
Total
Merkantile
uddannelser
15.000
20.000
10.000
Tekniske
uddannelser
Sundheds-
uddannelser
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
5.000
0
Det ses, at der uddannes omkring 20.000 årligt på erhvervsakademierne. Det
er udelukkende inden for de merkantile uddannelser, at stigningen er sket i pe-
rioden 2011-2017. De tekniske uddannelser ligger nogenlunde konstant på ca.
5.000 årligt.
Udgifterne til de
maritime uddannelser (c),
dvs. de uddannelser der ikke er
på professionsbachelorniveau, ligger på 105 mio.kr. i 2017. Ud af de 105 mio.
kr. anvendes de 60 mio. kr. til taxametertilskud. Derudover er der andre tilskud.
I
bilag 3
(side 18) er angivet hvilke martime uddannelser, der får taxametertil-
skud og tilskuddets størrelse.
Den samlede aktivitet er på 550 årsstuderende på de maritime uddannelser.
Bevillinger til tilskud til erhvervsakademier og professionshøjsko-
ler mv.
Det samlede tilskud til erhvervsakademierne og professionshøjskoler i 2017
udgør 707 mio. kr., og man kan sige, at der er en slags
grundbevilling,
der
ydes til særlige formål og som et generelt tilskud.
Bevillingen er på 707 mio. kr. i 2017 og nogenlunde samme niveau i 2018 og
2019. Men i 2020 falder beløbet til 366 mio. kr. og det skyldes primært, at et
tilskud til forskning- og udviklingsaktiviteter ikke er videreført i 2020.
15
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
Bevillinger til åben uddannelse og øvrig efter- og videreuddannel-
ser
De åbne uddannelser koster ca. 298 mio. kr. i 2017, og også her består udgif-
terne næsten
udelukkende af taxametertilskud,
fordelt med 268 mio. kr. i
undervisningstaxameter og 30 mio. kr. i bygningstaxameter. Der ydes ikke fær-
diggørelsesbonus inden for de åbne uddannelser, da det er efter- og videreud-
dannelser.
I
bilag 4
(side 21-26) er vist en oversigt over de mange forskellige taxameter-
takster på området. Omregnet til
antal årsstuderende,
ligger aktiviteten på
omkring 15.000 personer, der modtager undervisning under denne kategori.
Bevillinger til de videregående kunstneriske uddannelser
De videregående kunstneriske uddannelser har en bevilling på 418 mio. kr. i
finansåret 2017. Uddannelserne omfatter konservatoruddannelsen, arkitektud-
dannelserne og designuddannelserne under Det Kongelige Danske Kunstaka-
demis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), Arkitektskolen
Aarhus samt Designskolen Kolding.
De videregående kunstneriske uddannelser adskiller sig markant fra de andre
videregående uddannelser nævnt ovenfor, idet der
ikke
er taxameterstyring.
Den samlede bevilling gives under forudsætning af en given produktion af kan-
didater samt en samlet vurdering af bygningernes beskaffenhed.
Der har dog været tale om at indføre taxametersystemet på de videregående
kunstneriske uddannelser, men det er hidtil ikke blevet gennemført.
Det skyldes bl.a., at der gælder nogle andre vilkår for de videregående kunst-
neriske uddannelsesinstitutioner end for de øvrige uddannelsesinstitutioner.
De videregående kunstneriske uddannelser har altid været stærkt dimensione-
ret, hvilket forhindrer institutionerne i at optage flere studerende et år og færre
studerende et andet år. På konservatoruddannelsen er der f.eks. kun optag
hvert 3. år. Samtidig er uddannelserne forpligtet til at levere et fast antal dimen-
tender hvert år inden for deres bevilling.
De videregående kunstneriske uddannelser har dermed ikke den samme ind-
tægtsmæssige fleksibilitet, som andre uddannelser, da institutionerne udbyder
én uddannelse, hvilket også er den primære årsag til bevillingstypen.
16
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0017.png
Der er ca. 2.700 studerende i alt på de videregående kunstneriske uddannel-
ser.
5. Afsluttende bemærkninger
Som det fremgår af notatet er taxametersystemet meget omfattende og tilsy-
neladende gennemført ned til mindste detalje i de videregående uddannelser.
Omkring 700 forskellige uddannelser (inkl. De Åbne Uddannelser) er i dag om-
fattet af taxameterprincippet.
Ud af de samlede bevillinger på 24,6 mia.kr. i
2017
til de videregående uddan-
nelser er rundt regnet de 14,1 mia.kr. (57 pct.) taxametertilskud og de reste-
rende 10,5 mia.kr. et slags basistilskud, hvoraf forskningsbevillingerne udgør
langt størstedelen på 9,4 mia.kr.
Hvis man ser på aktiviteterne under de videregående uddannelser med taxa-
metertilskud fås følgende tal (jf.
Tabel 11).
Tabel 11. Antal studerende på de videregående uddannelser med ta-
xametertilskud (årsstuderende)
2011
2017
Vækst (%)
Universiteter (heltid)
85.861
114.869
(34%)
Universiteter (deltid)
3.239
3.923
(11%)
Subtotal (universiteterne)
89.100
118.782
(33%)
Professionshøjskoler
Erhvervsakademier
Maritime uddannelser
Åbne uddannelser
I alt
Hertil kommer
Udvekslingsstuderende (ikke
omregnet til heltid)
5
51.459
13.240
450
14.806
169.062
70.357
19.295
539
14.977
223.965
(36%)
(46%)
(19%)
(1%)
(32%)
14.300
14.740
(3%)
Kunstneriske uddannelser
Ca. 2.700
Det ses, at det samlede antal studerende med taxametertilskud er steget fra
169.062 i 2011 til 223.965 i 2017, svarende til en stigning på 32%. Den største
stigning er fundet sted inden for erhvervsakademierne (46%).
5
For god ordens skyld nævnes, at der er et lille taxametertilskud på i alt 3.500 kr. i 2017
17
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
Bilagsoversigt
Taxametertakster fordelt på uddannelser ekskl. universiteter
Bilagsliste
Bilag 1: Professionshøjskoler (side 18 og 19)
Bilag 2: Erhvervsakademier (side 20)
Bilag 3: Maritime uddannelser (side 21)
Bilag 4: Åbne uddannelser (side 22-27)
18
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
Bilag 1
19
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0020.png
Professionshøjskoler
20
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
Bilag 1
Professionshøjskoler (fortsat)
21
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0022.png
Bilag 2
Erhvervsakademier
22
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0023.png
23
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0024.png
Bilag 3
Maritime uddannelser
24
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0025.png
Bilag 4
Åbne uddannelser
25
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0026.png
Bilag 4
Åbne uddannelser (fortsat)
26
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0027.png
Bilag 4
Åbne uddannelser (fortsat)
27
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0028.png
Bilag 4
Åbne uddannelser (fortsat)
28
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0029.png
Bilag 4
Åbne uddannelser (fortsat)
29
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 37: Gennemgang af bevillingssystemet på de videregående uddannelser.
1702095_0030.png
Bilag 4
Åbne uddannelser (fortsat)
30