Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 36
Offentligt
1698541_0001.png
DECEMBER 2016
FORSKNINGS-
OG
INNOVATIONS-
POLITISK
REDEGØRELSE
2016
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0002.png
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0003.png
Forord
Forskning og innovation har afgørende betydning for udviklingen af vores
samfund. Det gælder, når robotter giver en hånd med i produktionshallerne,
når et ur monitorerer vores helbred, eller når sociale medier muliggør nye
måder at kommunikere på. Forskning og innovation giver os ny viden og
nye muligheder og bidrager til at imødegå store samfundsmæssige
udfordringer. Forskning og innovation skaber grundlag for velstand og nye
arbejdspladser. Derfor har det høj prioritet for regeringen at fastholde
individuelle, stærke forsknings- og innovationsmiljøer.
Forskningsreserven og finansloven er netop forhandlet på plads. I 2017 er
der afsat 21,5 mia. kr. til forskning, udvikling og innovation. Det svarer til
1,03 pct. af BNP. Det er et godt rygstød til dansk forskning og innovation,
og det er et rygstød, som vi kan være stolte af. Som dette års redegørelse
viser, er Danmark ét af de lande, som rangerer højest i internationale
sammenligninger, når det kommer til investeringer i forskning og
udvikling, og vi er et af de lande, som investerer mest i offentlig
forskning.
Regeringen ønsker også at tage aktiv del i udviklingen mod en mere
åben videnskab – såkaldt Open Science. Open Science er mulig som
følge af de nye digitale teknologier, fordi data og resultater kan deles
hurtigere og tidligere i forskningsprocessen. Via Open Science kan
viden i langt højere grad gøres direkte tilgængelig og åben for borgere,
virksomheder og institutioner. Dermed kan Open Science være med til
at forbedre kvaliteten og relevansen af forskningen.
Det er min ambition, at dansk forskning og innovation er af højeste kvalitet
og er med til at fremme vækst i Danmark. Som det fremgår af
redegørelsen, er der taget en række væsentlige initiativer i 2016, og jeg
glæder mig til at fortsætte arbejdet.
Søren Pind
Uddannelses- og forskningsminister
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0004.png
1
Forskning, udvikling
og innovation i
Danmark
Forskning, udvikling og innovation er en væsentlig drivkraft for
samfundet. De er afgørende for, at erhvervslivet kan udvikle nye
produkter og tjenesteydelser og dermed sikre videntunge arbejdspladser.
Regeringen prioriterer derfor forskning, udvikling og innovation højt og
investerer mindst 1 pct. af BNP i området. De høje investeringer er en
betingelse for, at forskning, udvikling og innovation kan være af højeste
kvalitet og gøre nytte i samfundet. Investeringerne bidrager også til
bedre uddannelser og et veluddannet samfund, ligesom investeringerne
forbedrer virksomhedernes internationale konkurrencekraft.
Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016 giver en status for
dansk forskning, udvikling og innovation.
•
•
Kapitel 1 giver en kort status på samfundets investeringer i
forskning og udvikling samt prioriteringerne af de offentlige
investeringer i forskning, innovation og udvikling for 2017.
Kapitel 2 sætter fokus på en af de vigtigste forandringer inden for
forskningen, Open Science, som er en måde at dele og udnytte viden
på, hvis betydning kan gøre forskning mere demokratisk, effektiv og
gennemsigtig.
Kapitel 3 præsenterer indsatser for at styrke forskning, udvikling og
innovation samt videreudvikle forsknings- og innovationssystemet.
•
Danmarks investeringer i forskning og udvikling
1
Danmark er blandt de højst rangerende lande i internationale
sammenligninger af landes investeringer i forskning og udvikling. De
samlede investeringer i forskning og udvikling var således på 59 mia. kr.
i 2014.
2
Heraf blev cirka 2/3 udført af erhvervslivet, mens den resterende
1/3 blev udført af det offentlige.
3
Danmark er ligeledes et af de lande, der investerer mest i forskning
udført af det offentlige. Som det fremgår af figur 1, ligger Danmark nr. 1
i OECD i 2014 (nyeste tal).
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0005.png
Figur 1: Udvikling i FoU-investeringer udført af det
offentlige i Danmark og OECD top 1 og 5
Pct. af BNP
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
2004
2006
Top1
2008
Top5
2010
2012
Danmark
2014
Figur 2: Udvikling i FoU-investeringer udført af
erhvervslivet i Danmark og OECD top 1 og 5
Pct. af BNP
4
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
2004
2006
Top1
2008
Top5
2010
2012
Danmark
2014
Kilde: OECD (2016), ”Main Science and Technology Indicators”, OECD Science,
Technology and R&D Statistics (database) og Danmarks Statistik.
Erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling
Erhvervslivet bidrager med størstedelen af samfundets investeringer i forsk-
ning og udvikling (jf. figur 1 og 2). Godt 60 pct. af erhvervslivets samlede
investeringer i forskning og udvikling foretages inden for
fremstillingsvirksomhed, særligt inden for fremstilling af lægemidler og
fremstilling af maskiner som f.eks. pumper. Knap en fjerdedel (23 pct.) af
erhvervslivets investeringer til forskning og udvikling sker inden for
fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater, hvilket svarer til 8,4
mia. kr., mens 12 pct. af erhvervslivets investeringer til forskning og
udvikling sker inden for fremstilling af maskiner, svarende til 4,3 mia. kr.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0006.png
Offentlige investeringer i forskning og udvikling
I 2017 anslås niveauet i de offentlige investeringer i forskning og udvikling
at være på knap 21,5 mia. kr., svarende til 1,03 pct. af BNP.
4
De offentlige
investeringer kan inddeles i statslige, regionale og internationale midler (se
tabel 1 nedenfor for en oversigt).
Statslige investeringer
Langt størstedelen af de statslige investeringer udmøntes via basis- og
konkurrenceudsatte midler. Den største andel af investeringerne fordeles
som basismidler til forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som frit kan
disponere midlerne til forskellige forskningsområder. Basisbevillingerne
understøtter bl.a. forskning, kapacitetsopbygning og forskningsbaseret
undervisning.
De konkurrenceudsatte statslige midler udmøntes i regi af fonde, råd og
programmer. Midlerne kan søges af videninstitutioner, forskere og
virksomheder, og de understøtter hele værdikæden fra grundforskning,
over anvendelsesorienteret og eksperimentel forskning til innovation,
udvikling og vækstfremme. Midlerne uddeles til specifikke projekter i
åben konkurrence efter en faglig vurdering af kvalitet og relevans.
De finansierende aktører omfatter Danmarks Grundforskningsfond
5
, Det
Frie Forskningsråd
6
og Danmarks Innovationsfond.
7
Derudover
udmøntes midler i regi af udviklings- og demonstrationsprogrammer
8
på
energi-, fødevare- og miljøområderne samt Markedsmodningsfonden
9
med fokus på udvikling og vækstfremme.
Den statslige finansiering understøtter også udvikling og innovation gennem
innovationsinfrastrukturen, der består af de godkendte teknologiske
serviceinstitutter (GTS-institutterne)
10
, innovationsmiljøerne
11
og
innovationsnetværkene.
12
Investeringerne fremmer desuden internationalt
samarbejde, national forskningsinfrastruktur og giver adgang til
international infrastruktur.
13
Udover de aktiviteter, som universiteterne udfører på baggrund af
basismidler, udfører universiteterne forskningsbaseret
myndighedsbetjening for en række ministerier mod betaling.
Myndighedsbetjeningen spænder fra forskning inden for et bestemt
område til konkrete beredskabs- og rådgivningsopgaver.
Der eksisterer desuden en række selvstændige
sektorforskningsinstitutioner, der bedriver uafhængig forskning med det
formål bl.a. at rådgive inden for den enkelte institutions kerneområde,
udføre myndighedsopgaver og formidle egen forskning til relevante
offentlige og private interessenter. En sektorforskningsinstitution får sin
basisbevilling fra et fagministerium, som det betjener med rådgivning og
forskningsresultater som grundlag for politiske og administrative
beslutninger.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0007.png
→
Tabel 1. Oversigt over det foreløbige offentlige forsknings-
budget i 2017, i mio. kr.
mio. kr.
Statsligt forskningsbudget
Basismidler til videregående uddannelsesinstitutioner,
sektorforsknings- institutter mv. under Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Danmarks Innovationsfond
Det Frie Forskningsråd
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Bidrag til internationale programmer
1)
Bidrag til ESS (European Spallation Source)
Pulje til forskningsinfrastruktur
Øvrige forskningsmidler på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område
Forskningsmidler på øvrige ministerområder, herunder udviklings-
og demonstrationsprogrammer samt Markedsmodningsfonden
Øvrigt offentlige forskningsbudget
Kommuner og regioner
EU’s forskningsprogrammer
Danmarks Grundforskningsfond
Nordisk ministerråd
Det offentlige forskningsbudget i alt
2017
15.639
9.146
1.21
4958
322
421
216
60
475
2.827
5.828
3.615
1.708
448
57
21.467
Note: Tallene er budgettal og foreløbige, da den endelige Finanslov for 2017 endnu ikke er
vedtaget.
1) Bidrag til f.eks. Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), Den Europæiske
Synkrotron-strålingsfacilitet (ESRF) mv.
Kilde: Finanslovsforslaget for 2017, aftale om fordeling af forskningsreserven i 2017 af 3.
november 2016 og aftale om afskaffelsen af PSO-afgiften af 17. november 2016.
Kommunale og regionale investeringer
Kommunerne og regionerne investerer samlet set ca. 3,6 mia. kr. i
forskning- og udvikling årligt, hvilket er lidt over 40 pct. mere end for ti
år siden.
14
Regionerne forsker og udvikler inden for bl.a. sundhed via
universitetshospitalerne og ofte i samarbejde med universiteter og
virksomheder, særligt i forbindelse med kliniske forsøg.
Derudover støtter regionerne erhvervsudviklingsaktiviteter, der kan
fremme samspil mellem forskning og erhvervsliv regionalt, ligesom de
understøtter virksomheders udvikling gennem Væksthusene.
Kommunerne indgår i stigende grad i forsknings- og
udviklingssamarbejder med andre offentlige forskningsinstitutioner og
erhvervslivet, og de understøtter virksomheder gennem
erhvervscentrene.
15
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0008.png
EU-finansiering af forskning og innovation
EU har et af verdens største forsknings- og innovationsrammeprogrammer,
Horizon 2020. Programmet løber i perioden 2014 til 2020 og har et samlet
budget på 560 mia. kr., der bevilges til forskere, virksomheder,
iværksættere, organisationer, regioner m.fl. I løbet af programmets to
første år hentede videninstitutioner og virksomheder 2,52 pct. af de
udmøntede midler hjem til Danmark, svarende til 3,68 mia. kr.
16
Kun
overgået af Island, Luxembourg og Holland er Danmark blandt de lande,
der henter flest penge per indbygger fra Horizon 2020.
Private fonde
De private fonde spiller i stadig større grad en vigtig rolle for dansk
forskning. Danske uddannelses- og forskningsinstitutioner gennemførte i
2014 forskning og udvikling udført af det offentlige for mere end 2,3
mia. kr. på baggrund af fondenes uddelinger.
17
Dette er en fordobling fra
2007.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0009.png
2
Open Science
– Et nybrud for
forskning og innovation
En af de største igangværende forandringer for forskning går under
betegnelsen Open Science (åben videnskab).
18
Traditionelt set er forskning blevet bedrevet af forskere, som i en dialog- og
bedømmelsesproces publicerer forskningsresultater i videnskabelige tids-
skrifter. Med fremkomsten af nye digitale teknologier kan resultater og data
nu deles langt hurtigere og tidligere i forskningsprocessen. En sådan
udvikling kan bidrage til at forbedre forskningens kvalitet, relevans og
problemløsningsevne.
De nye digitale teknologier gør det muligt, at forskere kan samarbejde
hurtigt på tværs af landegrænser, at forskere kan håndtere enorme datasæt
med oplysninger om hele befolkninger, og at data kan strømme ind til
forskerne med det samme. De bidrager også til, at borgere og
virksomheder i højere grad kan tage aktiv del i forsknings- og
innovationsprocesser, at forskning kan finansieres via crowd funding, og at
forskning og data kan gøres frit tilgængelig for borgere, institutioner og
virksomheder. Med andre ord åbner forsknings- og
innovationsprocesserne sig i højere grad op for omverdenen. Der er
dermed potentiale for, at forskningen bliver mere demokratisk, effektiv,
gennemsigtig og lydhør over for de store udfordringer, som samfundet
står over for.
Regeringen ønsker at tage aktiv del i udviklingen mod en mere åben
videnskab inden for tre indsatsområder:
•
•
•
Open Access (åben adgang) til videnskabelige publikationer
Open Data (åbne forskningsdata)
Forskningsintegritet og gennemsigtighed
Open Science medfører, at viden i langt højere grad gøres direkte
tilgængelig og åben for en bred offentlighed, herunder borgere,
institutioner og virksomheder. Det gælder både videnskabelige
publikationer (Open Access), som typisk er forskningsprocessens færdige
resultat, men også data (Open Data) som forskningen bearbejder. Den
øgede tilgængelighed af publikationer og data gør forskningsprocessen
langt mere gennemsigtig. Det har en positiv effekt på integriteten i
forskningen, idet mulighederne for at gentage og afprøve
forskningsresultater forbedres.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0010.png
Open Access til videnskabelige publikationer
OECD-landene har gennem tre årtier øget de private og offentlige
investeringer i forskning
19
ud fra en voksende erkendelse af, at
værdiskabelsen i samfundet hænger sammen med udviklingen og
anvendelsen af ny viden. Med flere ressourcer til forskning, udvikling og
innovation er der imidlertid også fulgt en forventning med om, at
forskningen i højere grad skal bidrage til væksten i samfundet og til at løse
samfundets udfordringer.
Af samme grund er der øget opmærksomhed på, at den offentligt
finansierede forskning skal være tilgængelig for det samfund, der bidrager
til dens finansiering. For eksempel stiller Europa-Kommissionen krav om,
at forskningsresultaterne fra Horizon 2020 gøres tilgængelige, så forskere,
virksomheder, offentlige institutioner, interesseorganisationer og borgere
kan drage nytte af resultaterne.
Danmark bakker op om denne udvikling, og de offentlige forskningsråd
(Danmarks Grundforskningsfond, Det Frie Forskningsråd og
Innovationsfonden) offentliggjorde i 2012 en fælles Open Access-
politik.
20
Politikken medfører, at bevillingsmodtagere (forskere,
videninstitutioner og virksomheder) fra forskningsrådene og fondene skal
offentliggøre deres forskningsresultater i Open Access.
I 2014 fulgte en National Strategi for Open Access. Målet med strategien
er at øge tilgængeligheden af alle videnskabelige resultater, herunder
særligt at overføre viden fra universiteter til virksomheder. Strategiens
vision er, at offentligheden via internettet skal have fri adgang til alle
videnskabelige artikler produceret ved offentlige universiteter og
forskningsinstitutioner i 2022.
Til at implementere strategien er der nedsat en National styregruppe for
Open Access for foreløbig tre år (2014-2017) med repræsentanter fra alle
universiteterne, Sektorforskningens Direktørkollegium, Danske
Professionshøjskoler, Det Frie Forskningsråd, private fonde og Danmarks
Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek. Den Nationale styregruppe
besluttede i 2015 at etablere en Open Access Indikator, der løbende skal
monitorere udviklingen i Open Access i Danmark. Samtidig besluttede
styregruppen at etablere en it-platform for danske (trykte og nye)
videnskabelige tidsskrifter. Platformen skal understøtte tidsskrifternes
overgang til det digitale format og dermed deres mulighed for at blive frit
tilgængelige via internettet.
Den Nationale Open Access Indikator viser, at kun 18 pct. af de
videnskabelige artikler fra forskningsinstitutionerne var Open Access i
2016. Der er således et stykke vej, før visionen om 100 pct. Open Access er
indfriet. Målingen viser dog, at der er et stort og legalt uudnyttet potentiale
på 61 pct., der kan realiseres som Open Access. Det vil sige, at artiklerne
kan gøres offentligt tilgængelige, hvis forskerne på universiteterne udnytter
deres ret hertil. De resterende 21 pct. af artiklerne er ikke Open Access,
primært fordi de forlag og tidsskrifter, som forskningspublikationen er
blevet udgivet i, ikke tillader det.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0011.png
Open Data
Der er i dag flere personer end nogensinde, der kan forholde sig
kvalificeret til forskning, selv udføre forskning eller anvende
forskningsresultater til egne formål.
21
Virksomheder har ligeledes en
væsentlig interesse i at få adgang til forskning, da det bidrager til deres
udvikling og vækst.
Den øgede kapacitet i samfundet til at gøre brug af data, rejser
spørgsmålet om potentialerne ved Open Data, og udenlandske studier
indikerer, at potentialet er stort. Åbne forskningsdata vil bl.a. kunne
effektivisere og øge kvaliteten af forskningen ved at øge mulighederne
for samarbejde og ved at reducere omkostningerne til indsamlingen af
data som følge af en øget udnyttelse af data, der ellers ikke ville være
tilgængelige for genbrug.
22
Dertil kommer, at større åbenhed for
forskningsdata vil øge mulighederne for at efterprøve
forskningsresultater og fremme forskningsintegriteten.
23
Endelig anføres
det i studierne, at åbne forskningsdata fremmer borgernes
videnskabsforståelse.
24
Med et stort anlagt initiativ under navnet ’Det europæiske
cloudinitiativ’ ser EU også potentialer ved at fremme Open Data.
Initiativet sigter bl.a. på at udvikle et sikkert, åbent miljø til forskere,
hvor de kan lagre, dele og genbruge videnskabelige data og resultater.
25
For at realisere Open Data er der imidlertid behov for viden om,
hvordan og i hvilket omfang åbne forskningsdata kan bidrage til
økonomien, herunder hvilke investeringer der er nødvendige for at
realisere potentialet. Alt andet lige vil krav om åbne forskningsdata
kræve store investeringer i forskningsinfrastruktur,
kompetenceopbygning og håndtering af data.
Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemfører derfor i 2016-2017
en analyse af gevinster og omkostninger ved at indføre åbne
forskningsdata.
Forskningsintegritet og gennemsigtighed
I senere tid har der været forsøg på at overdrive eksperimenters
forklaringskraft, og der har været et historisk højt antal artikler, som
trækkes tilbage fra videnskabelige tidsskrifter efter publicering.
26
Der
har desuden været tilfælde, hvor forskere har benyttet sig af såkaldte
tvivlsomme forskningspraksisser for at fremme karrieren.
27
Sådanne
tilfælde kan bringe tilliden til forskning og dens troværdighed i fare.
Derfor er det vigtigt med fælles principper og standarder for
forskningsintegritet og god forskningspraksis. Gennemsigtighed spiller i
den forbindelse en vigtig rolle og krav hertil kan bl.a. fremmes ved at
gøre de bagvedliggende forskningsdata åbne, hvorved det bliver lettere
at gennemse forskningsdata og gentage videnskabelige forsøg.
I 2014 lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde
med Danske Universiteter en dansk kodeks for integritet i forskning
(Danish Code of Conduct for Research Integrity). Kodeksen har som
mål at styrke forskning af høj kvalitet ved at betone integritet og
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0012.png
ansvarlig forskningspraksis, bl.a. med henblik på større
gennemsigtighed og dokumenterbarhed i forskningen. 37 institutioner
har tilsluttet sig kodeksen og er ved at implementere dens anbefalinger.
Der er desuden afsat midler til forskning i forskningsintegritet med det
formål at skabe bedre indsigt i området.
Samtidig gennemføres en revision af uredelighedssystemet. Et
ekspertudvalg nedsat af uddannelses- og forskningsministeren har
afgivet 12 anbefalinger til ændringer i rammerne for Udvalgene
vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) og håndteringen af
videnskabelig uredelighed. Efter offentlig høring forventes forslag om en
ny revideret regulering af området fremsat i januar 2017 med
udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0013.png
3
Forsknings- og
innovationspolitiske
indsatser
Dansk forskning og innovation skal være af højeste kvalitet og fremme
væksten. Som nævnt i kapitel 1 investeres en væsentlig andel af det offentlige
budget i forskning og udvikling, som udmøntes gennem en lang række
nationale og regionale aktører. Samtidig styrkes dansk forskning og
innovation gennem en række indsatser, som har til formål at forbedre de
eksisterende rammer, bidrage til at udvikle nye forskningsområder og
markeder, opnå ny viden samt involvere interessenter på et internationalt,
nationalt og regionalt niveau.
Indsatserne er tematiseret i fem indsatsområder:
•
•
•
•
•
Forskere og forskningsmiljøer: Forskning af højeste kvalitet
Infrastruktur: Avancerede forskningsfaciliteter til højt specialiseret
forskning
Nyttiggørelse: Viden der fremmer vækst
Internationalisering: Danmark i samarbejde med de bedste lande
Åbenhed: Forskning tilgængelig for virksomheder og
borgere I 2016 er følgende indsatser prioriteret:
Forskere og forskningsmiljøer
FORSK2025
– Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejder et
prioriteringsgrundlag for den strategiske forskning. Strategisk forskning er
forskning inden for politisk udvalgte områder, der understøtter
erhvervslivet og bidrager til at løse store samfundsmæssige udfordringer.
Prioriteringsgrundlaget danner udgangspunkt for en efterfølgende politisk
prioritering af den strategiske forskningsindsats.
Analyseprogram om forskningens effekter
– Det er nedsat et toårigt
tværministerielt udvalg, der skal udarbejde en analyse af den eksisterende
forskningsindsats. Formålet er at opnå viden om effekterne af
forskningsinvesteringerne, herunder undersøge muligheden for at opgøre
de samfundsøkonomiske effekter af offentlige investeringer i forskning,
udviklingsfremme og forskningsbaseret uddannelse.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0014.png
Forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og
Danmarks Frie Forskningsfond
– Loven har til formål at etablere en ny,
samlet og struktureret regulering af Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd og Det Frie Forskningsråd. Lovforslaget
viderefører de gældende rammer for Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd uden materielle ændringer. Størstedelen af de
eksisterende rammer for Det Frie Forskningsråd videreføres ligeledes, idet
der dog navnlig foreslås følgende: nyt navn (Danmarks Frie
Forskningsfond), udvidet mulighed for at udmønte midler til tematisk
forskning ved særlige bevillinger, mulighed for at fastsætte karensperiode
for ansøgere samt kompetence for bestyrelsen til at udpege medlemmer og
formænd til underliggende udvalg.
Talentbarometret
– Som opfølgning på anbefalingerne fra den tidligere task-
force for flere kvinder i forskning udarbejder Uddannelses- og
Forskningsministeriet i samarbejde med Danske Universiteter et nationalt
talentbarometer. Barometret skal følge, hvordan udviklingen går med at få
bragt de dygtigste forskertalenter i spil – uanset køn.
Kortlægning af private fonde
– Uddannelses- og Forskningsministeriet har
sammen med større offentlige og private forskningsfinansierende råd,
fonde og foreninger kortlagt fondenes bidrag til forskning, innovation og
videregående uddannelse med henblik på at skabe et bedre viden- og
datagrundlag om fondenes betydning for området.
Infrastruktur
Nye forskningsinfrastrukturer
– På baggrund af
Dansk Roadmap for Forsk-
ningsinfrastruktur 2015
er der afsat ca. 110 mio. kr. til
forskningsinfrastrukturer inden for biomedicin, klima og miljø,
kvanteteknologi og droneteknologi.
European Spallation Source (ESS)
– ESS er en forskningsfacilitet, som
skal generere neutronstråler til forskningsbrug, der kan bruges bredt af
forskere til at undersøge nye og avancerede materialer inden for en lang
række områder fra biovidenskab til magnetisme. Omkring 25 pct. af ESS’
etablering er gennemført, og ESS forventes helt færdig i 2019. I
forlængelse heraf udmøntes den danske ESS-strategi med fokus på
kapacitetsopbygning samt brobygning mellem ESS og danske universiteter
og virksomheder.
ESS DMSC
– I København er ESS Data Management and Software Center
(DMSC) etableret. ESS DMSC har bl.a. til opgave at opsamle data og
hjælpe besøgende forskere tilknyttet ESS med at analysere og fortolke
deres data.
Nyttiggørelse
National rumstrategi
– Rumerhvervet i Danmark har i dag en samlet
omsætning på 4,4, mia. kr., og rumdata og -tjenester kan bruges i sektorer
såsom transport, landbrug og miljø. Der er udarbejdet en national
rumstrategi, som skal styrke samarbejdet mellem virksomheder,
offentlige myndigheder og forskere. Der er i 2016 øremærket 15 mio. kr.
til Innovationsfonden. I 2017 afsættes der yderligere 25 mio. kr. til rum-og
droneområdet i Innovationsfonden.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0015.png
Rumlov
– Fundamentet for vækst på rumområdet blev i 2016 yderligere
styrket af, at Folketinget d. 3. maj 2016 vedtog den første rumlov: ”Lov
om aktiviteter i det ydre rum”. Hermed er der for første gang skabt et
retsligt grundlag for, at virksomheder kan blive operatører af små satellitter,
såkaldte ”cubesats”, hvor Danmark er førende.
National dronestrategi
– Der er lanceret en strategi til at fremme
udviklingen og den civile anvendelse af droneteknologi. En styrket
forsknings- og udviklingsindsats skal fokusere på at udvikle serviceydelser,
der er baseret på dronegenererede data og på droners evne til at operere
under hensyntagen til flyvesikkerhed og privatlivets fred. Der afsættes 25
mio. kr. til rum- og droneområdet i 2017.
Strategiske GTS- og innovationsnetværksindsatser inden for rum, droner,
cirkulær økonomi og ESS
– Uddannelses- og Forskningsministeriet
iværksætter en særlig GTS- og netværksindsats, der bl.a. skal understøtte
realiseringen af de aktuelle strategier for rummet, droner og ESS. Formålet
er at udvikle teknologisk service og netværksaktiviteter, som skal styrke
virksomhedernes innovation, vækst og samarbejde med
forskningsinstitutioner inden for de fire områder.
Udbredelse af best practice for regionale vidensamarbejder –
Der er
indgået en dialog med uddannelses- og forskningsinstitutionerne og den
lokale erhvervsservice samt de regionale væksthuse om udbredelse af best
practice for de regionale vidensamarbejder
Landdistriktvækstpilot
– Der etableres i regi af Danmarks Innovationsfond
en landdistriktsvækstpilot-ordning, som giver mulighed for at yde op til
to års økonomisk støtte til rekruttering af højtuddannede vækstpiloter til
innovationsprojekter i virksomheder i landdistriktskommuner.
Internationalisering
Dansk køreplan for det europæiske forskningsrum
– Uddannelses- og
Forskningsministeriet har i samarbejde med en bred kreds af interessenter
udarbejdet en dansk køreplan, der opstiller målsætninger frem mod 2020
for implementeringen af det europæiske forskningsrum i en dansk kontekst.
Kortlægning samt national strategi og handlingsplan for den danske delta-
gelse i EU’s rammeprogrammer for forskning og innovation
–
Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejder en kortlægning samt en
national strategi og handlingsplan for den danske deltagelse i EU’s
rammeprogrammer for forskning og innovation. Et nyt strategisk forum
med deltagelse af relevante interessenter skal desuden bidrage til at styrke
det danske EU-engagement.
Strategiske indspil til Horizon 2020
– Uddannelses- og
Forskningsministeriet spiller en aktiv rolle i at få danske interesser og
styrkepositioner afspejlet i udmøntningen af EU’s rammeprogram for
forskning og innovation, Horizon 2020.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0016.png
I den forbindelse er der i 2016 udarbejdet strategiske indspil til
midtvejsevalueringen af Horizon 2020 samt det strategiske program for
Horizon 2020 for 2018-2020. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil
primo 2017 udarbejde et dansk positionspapir vedrørende det kommende
niende rammeprogram.
Arktisk strategi og aftale om forskningssamarbejde om Arktis
–
Uddannelses- og Forskningsministeriet har lanceret en strategi for
forskning og uddannelse vedrørende Arktis, som rummer forslag til nye
konkrete initiativer, der skal styrke den danske forskning i Arktis. I regi af
Arktisk Råd er der desuden indgået en juridisk bindende aftale for
forskningssamarbejde blandt de arktiske lande og observatørerne i Arktisk
Råd. Denne underskrives på et ministermøde i 2017, og aftalen har til
formål at styrke det generelle forskningssamarbejde om Arktis.
Innovationscenter i Israel og handlingsplan for styrket vidensamarbejde
mellem Danmark og Israel
– Udenrigsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet har åbnet et nyt innovationscenter i Tel Aviv. Det
giver danske virksomheder og videninstitutioner muligheder for at styrke
deres relationer til et videnintensivt land med et kapitalstærkt marked. I
forlængelse heraf har Uddannelses- og Forskningsministeriet i efteråret
2016 lanceret en handlingsplan med fokus på at styrke det dansk-israelske
samarbejde på uddannelses-, forsknings- og innovationsområdet.
Åbenhed
Open Access Indikator
– Med udgangspunkt i den Nationale Strategi for
Open Access skal der skabes fri og gratis adgang til videnskabelige
artikler senest i 2022. Opfyldelse af strategiens målsætninger bliver
løbende monitoreret via en Open Access Indikator. Næste måling
forventes offentliggjort i første kvartal af 2017.
Analyse af åbne forskningsdata
– I 2016-2017 gennemfører Uddannelses-
og Forskningsministeriet en analyse af gevinsterne og omkostningerne
ved at indføre åbne forskningsdata i Danmark.
Forskning i forskningsintegritet
– Som opfølgning på den danske kodeks
for integritet i forskning er der i 2016-2017 afsat midler til forskning i
forskningsintegritet med det formål at få bedre indsigt på området.
Lovforslag om videnskabelig uredelighed m.v.
– Et ekspertudvalg har
foretaget et eftersyn af uredelighedssystemet og rammerne for Udvalgene
vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Ekspertudvalget afgav en
række anbefalinger til justeringer af systemet, som danner grundlag for et
nyt lovforslag.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0017.png
Litteraturliste
Auriol, L. (2010), “Careers of Doctorate Holders: Employment and
Mobility Patterns”,
OECD STI Working Paper.
Europa-Kommissionen (2016), ”Det europæiske cloudinitiativ –
Opbygning af en konkurrencedygtig data- og vidensøkonomi i Europa”.
Meddelelse fra kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,
COM(2016) 178 final.
European Commission (2016),
Open Innovation, Open Science, Open to
the World – a vision for Europe.
European Commission (2014),
Science 2.0: Science in Transition.
Background document.
Fanelli, D. (2009), “How many scientists fabricate and falsify research? A
systematic review and meta-analysis of survey data”.
PLoS ONE
4(5):
e5738. doi: 10.1371/journal.pone.0005738.
Grieneisen, M.L., Zhang, M. (2012), “A Comprehensive Survey of
Retracted Articles from the Scholarly Literature”.
PLoS One
7(10): e44118.
doi: 10.1371/ journal.pone.0044118.
Kowalczyk, S., Shankar, K. (2011), “Data Sharing in the Sciences”.
Annual
Review of Information Science and Technology,
volume 45, issue 1, pp.
247-294. Indiana University, Bloomington, IN.
Nielsen, M. (2012),
Reinventing Discovery. The New Era of Networked
Science.
Princeton University Press, Princeton and Oxford.
OECD, ICT Database; Eurostat, Information Society Statistics Database;
ITU, World Telecommunication/ICT indicators Database and national
sources, July 2015, data available at:
http://dx.doi.org/10.1787/888933274795.
OECD (2015),
Main Science and Technology Indicators.
Open Access indikator: http://www.forskningsdatabasen.dk/da
Van Norden, R. (2011), ”Science publishing: The trouble with retractions”.
Nature
478 (7367).
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0018.png
Slutnoter
1
Forskning og udvikling omfatter jf. Danmarks Statistiks definition: ”arbejde foretaget på et systematisk
grundlag for at øge den eksisterende viden samt udnyttelse af denne viden til at udtænkte nye anvendel-
sesområder”. Forskning og udvikling kan føre til innovation, men Danmarks Statistik opgør ikke
investeringer i innovation udført i det offentlige og det private på samme måde som investeringer i udført
forskning og udvikling. Det er derfor ikke muligt at opgøre samfundets investeringer i forskning,
udvikling og innovation på en sammenlignelig og sammenfattende måde. I stedet fokuseres der i
nærværende kapitel på investeringer i forskning og udvikling, hvis afledte effekt kan være innovation.
De senest tilgængelige regnskabstal for offentlige og private investeringer i forskning og udvikling er fra
2014.
Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FORSK01 og FOUOFF07. Tallene er regnskabstal og foreløbige.
Tallene er foreløbige, da den endelige Finanslov for 2017 endnu ikke er vedtaget. Nedenstående tal er
således budgettal for 2017 og ikke regnskabstal som ovenfor.
Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der arbejder for at fremme excellent
grundforskning inden for alle fagområder. Fondens primære virkemiddel er forskningscentre af højeste
internationale niveau med op til 10 års varighed – såkaldte Centers of Excellence.
Det Frie Forskningsråds formål er at støtte og fremme de mest originale ideer og initiativer i dansk
forskning. Midlerne går til de absolut bedste forskningsprojekter og udbydes i fri national konkurrence
uden forskningstematiske begrænsninger. Rådet støtter konkrete tidsbegrænsede forskningsaktiviteter og
har videnskabelig kvalitet som det vigtigste vurderingskriterium ved udmøntning af midler.
Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder
højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og
beskæftigelse i Danmark.
Udviklings- og demonstrationsprogrammerne (UDP) består af: Energiteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram (EUDP), der har til formål at understøtte de energipolitiske målsætninger om
forsyningssikkerhed, hensyn til det globale klima og et renere miljø samt omkostningseffektivitet. Grønt
Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), der har til formål at bidrage til en konkurrence- og
bæredygtig fødevare- og nonfood produktion. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
(MUDP), der har til formål at fremme udvikling og anvendelse af miljøeffektive løsninger på
prioriterede miljøudfordringer og understøtte vækst og beskæftigelse.
Markedsmodningsfonden har til formål at fremme vækst, beskæftigelse og eksport for særligt små og
mellemstore virksomheder inden for områder, hvor Danmark har særlige styrker og potentialer,
eksempelvis life science, de kreative erhverv mv. Fonden understøtter virksomhedernes færdigudvikling
og markedsintroduktion af nye innovative produkter.
GTS-institutter er selvejende non-profit institutioner, der stiller faglig viden, kompetencer og teknologisk
infrastruktur til rådighed for virksomheder i deres arbejde med innovation, produkt- og
produktionsudvikling.
Innovationsmiljøer er virksomheder, der på statens vegne hjælper forskere og videnbaserede
iværksættere med at starte egen virksomhed ved at investere risikovillig kapital i de nye innovative
virksomheder.
Innovationsnetværkene er brobyggere, der giver virksomhederne adgang til et netværk af andre
virksomheder samt relevante myndigheder, viden-, forsknings-, og erhvervsfremmeaktører inden for
samme branche eller fagområde.
Forskningsinfrastruktur omfatter bl.a. avanceret udstyr, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg
samt andre værktøjer og faciliteter. Forskningsinfrastruktur anvendes inden for alle videnskabelige
hovedområder.
Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FOUBUD.
Erhvervsudviklingsaktiviteterne er ikke en del af forskningsbudgettet (jf. tabel 1) men er medtaget i
redegørelsen for at vise sammenhængen mellem forskning- og udviklingsaktiviteter og
erhvervsudviklingsaktiviteter.
Opgjort i oktober 2016 på baggrund EU-Kommissionens opgørelse. Budgetposten ’EU’s
forskningsprogrammer’ i tabel 1 hviler på et estimat, der er baseret på størrelsen af Horizon 2020’s
programmer samt Danmarks tidligere hjemtag.
Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel FOUOFF09. Tallene er regnskabstal og foreløbige.
OECD definerer Open Science som følgende: ”Open Science refererer til forskere, regeringer,
forskningsfinansierende organer og de videnskabelige miljøers bestræbelser på at gøre de primære
resultater af offentligt finansieret forskning – artikler og forskningsdata – offentligt tilgængelige i
digitalt format med få eller ingen restriktioner med henblik på at accelerere forskningen. Formålet er at
fremme gennemsigtighed, samarbejde og innovation” (OECD 2015).
Investeringerne er steget fra gennemsnitligt 1,85 pct. af BNP i 1981 til 2,38 pct. i 2014. Se
OECD. Main
Science and Technology Indicators.
I Danmark er der tale om 3,05 procent i 2014.
Politikken er en såkaldt grøn Open Access-politik, som indebærer at publicere en forskningsartikel i et
kvalitetssikret tidsskrift, hvor den endelige kvalitetssikrede version af forskerens artikel
parallelarkiveres i et digitalt arkiv, hvortil der vil være åben adgang for alle interesserede via
internettet.
Mens der i OECD-landene samlet set var omkring 1,4 mio. forskere i 1981, var antallet i 2013 vokset til
4,5 mio. forskere (OECD). Samtidig har landene investereret mange ressourcer i de videregående
uddannelser (Auriol 2010), som medfører, at flere mennesker kan forholde sig kvalificeret til
forskningsresultater.
OECD 2015, pp. 10-11.
OECD 2015, pp. 10-11.
Kowalczyk og Shankar 2011.
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0019.png
25 Europa-Kommissionen 2016.
26 Van Noorden 2011; Grieneisen og Zhang 2012.
27 Fanelli 2009.
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0020.png
FORSKNINGS- OG
INNOVATIONS-
POLITISK
REDEGØRELSE 2016
2016/17:4
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Publikationen kan bestilles hos:
Rosendahls A/S
Vandtårnsvej 83A
2860 Søborg
T 43632300
E [email protected]
rosendahls.dk
Henvendelse om publikationen
kan i øvrigt ske til:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
1260 København K
T 3544 6200
E [email protected]
Omslag:
Tryk:
Oplag:
ISBN:
Kontrapunkt
Rosendahls A/S
1.000
978-87-93422-24-7
Elektronisk Publikation:
ISBN:
978-87-93422-33-9
Publikationen kan hentes på
www.ufm.dk
Rosendahls
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse 2016
1698541_0021.png