Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1672115_0001.png
UFM/UDS, Udkast af 30. september 2016
Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(uddannelsesbekendtgørelsen)
1
I medfør af § 8, stk. 1, 3 og 4, § 9, stk. 3, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved lov nr. 411 af 11. maj 2016, fastsættes:
Kapitel 1
Uddannelsernes overordnede formål
§ 1.
Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på
et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til
selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden
for et eller flere fagområder, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af områderne:
humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.
Stk. 3.
60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
Stk. 4.
Reglerne om tilmelding til fag eller fagelementer, jf. §§ 7-8, gælder ikke for studerende, der er
optaget på bachelor- og kandidatuddannelser efter reglerne om deltidsuddannelse. For disse studerende
finder bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) anvendelse.
Stk. 5.
Denne bekendtgørelse gælder ikke for uddannelsesforløb, der er omfattet af bekendtgørelse om
universiteternes internationale uddannelsesforløb, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse om
universiteternes internationale uddannelsesforløb.
§ 2.
Formålet med bacheloruddannelserne er at
1) indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets
eller fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,
2) give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer,
sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse
problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele, og
3) give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en
kandidatuddannelse.
§ 3.
Formålet med kandidatuddannelserne er at
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af
informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.
1
1
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og
kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,
2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets
eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der
videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til
at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og
3) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om
ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-
bekendtgørelsen).
Kapitel 2
Tilrettelæggelse
§ 4.
Universitetet kan udbyde bachelor- og kandidatuddannelser efter denne bekendtgørelse, når
uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb efter § 12,
stk. 2, § 13, stk. 2, og § 23, stk. 2, skal alene godkendes af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Stk. 2. Ministerens godkendelse efter stk. 1 indeholder den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at
anvende på dansk/latin og på engelsk, jf. § 14 og § 21. Betegnelserne skal fremgå af studieordningen.
§ 5.
Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende
kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og
fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i
umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar
tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan
fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved
studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som
deltidsuddannelse, jf. universitetsloven.
Stk. 2.
Universitetet kan i studieordningen for bachelor- og kandidatuddannelser fastsætte regler for,
hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen og senest skal have afsluttet
kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Ved fastsættelse af
maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har
mulighed for 3 prøveforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
(eksamensbekendtgørelsen), i uddannelsens fag eller fagelementer.
§ 6.
Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler.
Stk. 2.
Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende
en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-
point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og
afgrænset i studieordningen.
Tilmelding til fag
§ 7.
Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på
bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har
2
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point.
Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra
forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal
være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.
Stk. 2.
Universitetet fastsætter i studieordningen regler om udvælgelseskriterier til valgfag, jf. § 16, stk. 3,
nr. 2, og § 22, stk. 3, nr. 2, sidefag, jf. § 17 og § 23, stk. 1, og tilvalg, jf. § 18 og § 24. Universitetet anvender
faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan
universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som
udvælgelseskriterium.
Stk. 3.
Hvis universitetet har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller
flere fag eller fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige
forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde
tilmeldingskravet.
Stk. 4.
Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf.
stk. 3, vil universitetet kunne beslutte, at faget eller fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point
efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester.
Stk. 5.
Studerende, som sideløbende er indskrevet på en kandidat- og ph.d.-uddannelse, jf.
universitetsloven, skal årligt tilmeldes uddannelseselementer på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, der
samlet svarer til tilmeldingskravet efter stk. 1.
§ 8.
Universitetet kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 7, stk. 1, hvis den studerende er
iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og
den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.
Stk. 2.
For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed,
der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. et
universitets inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer.
Stk. 3.
Universitetet fastsætter interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere efter stk. 2, og kan
samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 7, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt
for disse studerende.
Stk. 4.
Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.
§ 9.
Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved
universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis
universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå
bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen.
Stk. 2.
Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter stk. 1, har
ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af
afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne
(kandidatadgangsbekendtgørelsen).
Stk. 3.
Universitetet fastsætter interne regler om, hvorvidt fag eller fagelementer, som en
bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, kan indgå i opgørelsen af et eventuelt
tilmeldingskrav efter § 7, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag eller fagelementer på
bacheloruddannelsen.
3
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
Kapitel 3
Adgangskrav m.v.
§ 10.
Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke
adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne
(bacheloradgangsbekendtgørelsen).
§ 11.
Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 1, stk. 1, eller
anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.
Stk. 2.
Inden for rammerne af denne bekendtgørelse, herunder bilag 1, skal universitetet fastsætte i
studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse,
1) hvilke relevante bacheloruddannelser der giver adgang til optagelse på kandidatuddannelsen, jf. stk. 1,
og eventuelt
2) hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelementernes
omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne
optages på kandidatuddannelsen.
Stk. 3.
Universitetet kan optage ansøgere, selv om de efter afsluttet relevant bacheloruddannelse ikke
opfylder kravet i stk. 2, nr. 2. Den manglende opfyldelse af kravet til fag eller fagelementer må have et
omfang på højst 30 ECTS-point. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren efter universitetets nærmere
bestemmelse gennemfører supplering efter § 12.
Stk. 4.
Universitetet kan optage ansøgere direkte på kandidatuddannelsen, hvis ansøgeren har en relevant
bacheloruddannelse og forud for afslutningen af denne uddannelse har gennemført og bestået
supplerende uddannelsesaktiviteter, der opfylder kravet i stk. 2, nr. 2. Den supplerende
uddannelsesaktivitet må have et omfang på højst 30 ECTS-point.
Stk. 5.
Universitetet kan optage ansøgere, som ikke har en bacheloruddannelse, men som ud fra en konkret
vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet
kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver eller om gennemførelse af supplering med
betinget optagelse efter § 12.
Supplering med betinget optagelse
§ 12.
Efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. deltidsbekendtgørelsen, kan universitetet udbyde enkeltfag
fra eksisterende bacheloruddannelser som supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på, at en
ansøger kan opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse, jf. 11, stk. 2, nr. 2. Tilbud om supplerende
uddannelsesaktiviteter ved universitetet forudsætter, at den studerende samtidig med indskrivningen på
enkeltfag bliver betinget optaget på den ansøgte kandidatuddannelse. Et bestået suppleringsforløb giver
således ret til optagelse på den ansøgte kandidatuddannelse ved universitetet i direkte forlængelse af
afsluttet suppleringsforløb. Et suppleringsforløb må have et omfang på højst 30 ECTS-point. Universitetet
kan tillade, at suppleringen gennemføres ved et andet universitet.
Stk. 2.
Efter godkendelse af Styrelsen for Videregående Uddannelser kan universitetet undtagelsesvist
udbyde egentlige suppleringsuddannelser efter reglerne om deltidsuddannelse med henblik på, at en
ansøger kan opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse. Styrelsen fastsætter nærmere regler om
disse suppleringsuddannelser, herunder at omfanget må udgøre højst 30 ECTS-point, og at en bestået
4
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
suppleringsuddannelse giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af afsluttet
suppleringsforløb.
Stk. 3.
Universitetet kan fastsætte regler om, at suppleringen efter stk. 1 og 2 skal være gennemført inden
studiestarten på kandidatuddannelsen, eller at suppleringen gennemføres sideløbende med
kandidatuddannelsens første studieår, eller som en kombination heraf. Hvis suppleringen helt eller delvist
skal være gennemført inden studiestarten på kandidatuddannelsen, kan universitetet fastsætte regler om,
hvornår den studerende senest skal have afsluttet disse forløb for at kunne fastholde sin ret til optagelse på
kandidatuddannelsen.
Kapitel 4
Bacheloruddannelserne
§ 13.
Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point, jf. dog § 15.
Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan godkende propædeutisk (forberedende) undervisning i
tilknytning til bacheloruddannelsen normeret til højst 60 ECTS-point.
§ 14.
En bacheloruddannelse med hovedvægt i det humanistiske område giver ret til betegnelsen "bachelor
(BA)" med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse:
"Bachelor of Arts (BA)" efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
Stk. 2.
En bacheloruddannelse med hovedvægt i det teologiske område giver ret til betegnelsen "bachelor
(BA) i teologi". Den engelsksprogede betegnelse: "Bachelor of Theology".
Stk. 3.
En bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige eller
det teknisk-videnskabelige område giver ret til betegnelsen "bachelor (BSc)" med efterfølgende angivelse af
uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: "Bachelor of Science (BSc)" efterfulgt af
uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
Stk. 4.
En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver efter
universitetets bestemmelse herom i studieordningen ret til betegnelsen "bachelor (BA)", jf. stk. 1, eller
"bachelor (BSc)", jf. stk. 3. Bacheloruddannelsen i jura giver ret til betegnelsen "bachelor (BA) i jura", jf. stk.
1. Den engelsksprogede betegnelse for den juridiske bacheloruddannelse er "LL. B." eller "Bachelor of
Laws".
Stk. 5.
Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver endvidere, jf. stk. 4, ret til at anvende
bogstaverne "HA" som betegnelse for uddannelsen. For bacheloruddannelsens kombinationslinjer tilføjes
kombinationsbetegnelsen i parentes efter HA.
§ 15.
Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS-point, inkl. lønnet praktik normeret til 60
ECTS-point på et af universitetet godkendt praktiksted i Danmark eller udlandet. Praktikken i udlandet kan
dog være ulønnet, hvis lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og det derfor ikke er
muligt at yde den studerende løn i praktikperioden.
Stk. 2.
Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan
forlænges med lønnet praktik normeret til 30 ECTS-point og giver herefter ret til betegnelsen
"fødevareingeniør". Universitetet kan efter regler i studieordningen godkende, at praktikken i særlige
tilfælde er ulønnet.
Stk. 3.
Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling er normeret til 180 ECTS-point,
men uddannelsen kan forlænges med et ulønnet erhvervsrelateret modul normeret til 30 ECTS-point og
5
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
giver herefter ret til betegnelsen "bibliotekar DB". Universitetet fastsætter de nærmere regler for modulet i
studieordningen.
§ 16.
Bacheloruddannelsen skal være et afrundet forløb, der bygger på det niveau, som den studerende har
erhvervet i den adgangsgivende uddannelse, jf. § 10.
Stk. 2.
Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og
progression sikres. Uddannelsens modulopbygning, jf. § 6, skal sikre, at den studerende har mulighed for at
vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar
erhvervskompetence. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af
fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 11.
Stk. 3.
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse følgende:
1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre
obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende
fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori
samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point.
2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point.
Stk. 4.
For bacheloruddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og bachelorprojekt
af universitetet i studieordningen.
Stk. 5.
Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til
på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt
emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.
§ 17.
Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser efter § 23, skal opbygges af et centralt
fag og et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag og sidefaget
skal være inden for den gymnasiale fagrække.
§ 18.
Universitetet kan træffe bestemmelse om, at bacheloruddannelser, der består af et centralt fag, skal
kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2. Tilvalget kan
enten bestå af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende.
Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.
Stk. 2.
Alle tilvalg efter stk. 1 skal vælges inden for godkendte uddannelser.
Stk. 3.
Det skal fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke regler der gælder for tilvalg,
herunder hvornår et tilvalg kræver universitetets godkendelse.
§ 19.
En bacheloruddannelse kan inden for den normerede studietid, jf. § 13, indeholde projektorienterede
forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, jf. stk. 3. Et
projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller
fagelementer, der afsluttes med en prøve.
Stk. 2.
Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret forløb opnår målene for
læringsudbyttet. Endvidere giver universitetet den studerende faglig vejledning som led i forløbet.
Stk. 3.
Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til områder uden for universitetet, skal forløbet
godkendes af universitetet, inden den studerende påbegynder dette. I universitetets godkendelse indgår, at
forløbet er fagligt relevant for uddannelsen og kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede
studietid.
6
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
Stk. 4.
Universitetet fastsætter i studieordningen for uddannelsen nærmere regler om projektorienterede
forløb.
Kapitel 5
Kandidatuddannelserne
§ 20.
Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er
fastsat en anden normering, jf. § 23, stk. 2, og bilag 1.
§ 21.
En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt
af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag 1. Uddannelsens fagbetegnelse angives
efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er "Master of Arts (MA)" eller "Master of
Science (MSc)" efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i bilag 1, medmindre der er fastsat en
anden betegnelse i bilaget.
Stk. 2.
En kandidatuddannelse efter § 23, der er tilrettelagt med henblik på undervisning på de gymnasiale
uddannelser, giver ret til at anvende den titel, som det centrale fag giver ret til efter stk. 1 efterfulgt af
sidefagets fagbetegnelse.
§ 22.
Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som
den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen, jf. § 3.
Stk. 2.
Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression
sikres. Uddannelsens modulopbygning, jf. § 6, skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem
kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner.
Stk. 3.
Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende:
1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til
mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af
eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point.
2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point.
Stk. 4.
For kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik kan universitetet i studieordningen fastsætte
omfanget af kandidatspecialet til 20 ECTS-point.
Stk. 5.
For kandidatuddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og
kandidatspeciale af universitetet i studieordningen.
Stk. 6.
Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder
under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste
studieår.
Stk. 7.
Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed
en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal
påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er
fastsat herfor, og som gælder for heltidsuddannelse, jf. stk. 3, nr. 1, og stk. 4-5.
Stk. 8.
Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 7 fastsatte frist, godkender
universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter
samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. For kandidatuddannelser i stk. 4 og 5 kan
universitetet fastsætte en afleveringsfrist på mellem seks uger og tre måneder. Hvis den studerende ikke
7
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf.
eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg.
Stk. 9.
Reglerne i stk. 8 finder tilsvarende anvendelse for specialer, hvis den studerende ved bedømmelsen
ikke opnår mindst karakteren 02, jf. karakterbekendtgørelsen. I særlige tilfælde kan universitetet dog
bestemme, at den studerende skal skrive et nyt speciale med et nyt emne og med afleveringsfrist, der
svarer til normeringen efter stk. 3, nr. 1, og stk. 4-5.
§ 23.
Kandidatuddannelser, som bygger videre på bacheloruddannelser efter § 16, og som tilrettelægges
med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale
uddannelser, opbygges sådan, at uddannelserne består af det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag
udgør hovedvægten af uddannelsen, og sidefagets fag eller fagelementer på bachelor- og
kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point.
Stk. 2.
Kandidatuddannelser efter stk. 1 forlænges efter Styrelsen for Videregående Uddannelsers
godkendelse med 30 ECTS-point, når sidefaget ligger uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2, og
ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget.
§ 24.
Universitetet kan træffe bestemmelse om, at kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, skal
kombineres med et tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2. Tilvalget kan
bestå enten af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende.
Universitetet kan bestemme, at valgfag sammensat af den studerende skal godkendes af universitetet.
Stk. 2.
Alle tilvalg efter stk. 1 skal vælges inden for godkendte uddannelser.
Stk. 3.
Det skal fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke regler der gælder for tilvalg,
herunder hvornår et tilvalg kræver universitetets godkendelse.
§ 25.
En kandidatuddannelse kan inden for den normerede studietid, jf. § 20, indeholde projektorienterede
forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet, jf. stk. 3. Et
projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fag eller
fagelementer, der afsluttes med en prøve.
Stk. 2.
Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret forløb opnår målene for
læringsudbyttet. Endvidere giver universitetet den studerende faglig vejledning som led i forløbet.
Stk. 3.
Hvis et projektorienteret forløb foregår i tilknytning til områder uden for universitetet, skal forløbet
godkendes af universitetet, inden den studerende påbegynder dette. I universitetets godkendelse indgår, at
forløbet er fagligt relevant for uddannelsen og kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede
studietid.
Stk. 4.
Universitetet fastsætter i studieordningen for uddannelsen nærmere regler om projektorienterede
forløb.
Kapitel 6
Udlagt undervisning
§ 26.
Et dansk universitet kan indgå en aftale om udlagt undervisning, hvis
1) det danske universitet vurderer, at den samlede uddannelse vil få et højere kvalitetsniveau set i forhold
til en uddannelse, hvor al undervisning udbydes i Danmark, herunder hvor det er vanskeligt at rekruttere
8
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
tilstrækkeligt kvalificerede undervisere inden for et fagområde, eller hvor uddannelsesstedet i udlandet kan
levere særligt kvalificeret undervisning,
2) det danske universitet i sin vurdering af, om uddannelseselementer skal henlægges til et
uddannelsessted i udlandet, inddrager hensynet til de studerendes eventuelle meromkostninger og
retssikkerhed,
3) det danske universitet sikrer, at tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske uddannelsesregler,
4) det danske universitet sikrer, at undervisningen i udlandet tilrettelægges særligt for de studerende, der
er optaget på uddannelsen, herunder at det danske universitet bestemmer kravene til undervisningens
faglige indhold og afholdelse af prøver m.v., og
5) udbuddet af den uddannelse, hvori indgår udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at ansøgere
oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer skal gennemføres i udlandet.
Stk. 2.
Universitetet kan dispensere fra kravet om, at den studerende skal gennemføre
uddannelseselementer ved et uddannelsessted i udlandet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 27.
Ved udlagt undervisning kan der henlægges op til 60 ECTS-point af uddannelseselementerne på en
bacheloruddannelse og op til 30 ECTS-point af uddannelseselementerne på en kandidatuddannelse.
§ 28.
Universitetet fastsætter nærmere regler for udlagt undervisning i udlandet. Den udlagte undervisning
skal fremgå af studieordningen for den samlede uddannelse.
Stk. 2.
Studieordningen skal indeholde følgende elementer:
1) Placeringen af uddannelsesdele angivet i ECTS-point, som skal gennemføres ved det danske universitet
og ved uddannelsesstedet i udlandet.
2) Særlige regler om undervisning og afholdelse af eksamen m.v. for de uddannelseselementer, som
gennemføres i udlandet.
§ 29.
Det påhviler det danske universitet at orientere ansøgere og studerende om:
1) De bestemmelser, som gælder for den samlede uddannelse.
2) De uddannelses- og eksamensregler, herunder ordensregler, som gælder for de uddannelseselementer,
der udlægges til et uddannelsessted i udlandet.
Kapitel 7
Vejledning
§ 30.
Universitetet tilbyder den studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen vejledning om
uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder både under selve uddannelsesforløbet og i
forbindelse med adgangskrav til kandidat- og ph.d.-uddannelse.
Stk. 2.
Universitetet offentliggør og vedligeholder endvidere en studievejledning om bachelor- og
kandidatuddannelserne med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter mod, og om valgmuligheder og
anbefalede sammensætninger i studiet af interesse for den studerende ved planlægningen af dennes
uddannelse, herunder valg af kandidatuddannelse efter gennemført bacheloruddannelse.
§ 31.
En frafaldstruet studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den
normerede studietid, jf. dog stk. 3, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal
understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i
9
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
uddannelserne begrænses mest muligt. Som frafaldstruet betragtes studerende, som har risiko for at
afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid.
Stk. 2.
Hvis en frafaldstruet studerende, jf. stk. 1, er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i
forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og
tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold og tidsmæssige placering
tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Ved beregning af den periode, som den studerende er forsinket i forhold til den normerede
studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel, adoption, samt perioder med
orlov som følge af indkaldelse til værnepligttjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale
operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller
døende eller tilsvarende forhold.
Stk. 4.
Universitetet fastsætter interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret
til at modtage vejledningen. Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive
samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser,
informationsmøder, åbent hus-arrangementer m.v., jf. dog stk. 2.
Kapitel 8
Eksamen m.v.
§ 32.
For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder:
1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
2) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).
Kapitel 9
Studieordningen
§ 33.
Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en
studieordning, jf. universitetsloven.
Stk. 2.
Studieordningen for bacheloruddannelsen skal indeholde:
1) Uddannelsens betegnelse på dansk og på engelsk, jf. § 4, stk. 2, og § 14.
2) Normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning, jf. § 13.
3) Faglig profil, der beskriver
a) uddannelsens formål,
b) uddannelsens fag, og
c) uddannelsens mål for læringsudbytte.
4) Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. §§ 6 og 16, herunder
a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer,
b) omfang angivet i ECTS-point,
c) undervisnings- og arbejdsformer,
d) tidsmæssig placering, og
e) forudsætninger for deltagelse.
5) Regler om
udvælgelseskriterier til valgfag, sidefag og tilvalg,
jf. § 7,
stk. 2.
10
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
6) Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang, jf. § 16.
7) Regler om merit og forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden
uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. §§ 37-38.
8) Regler om praktik m.m., jf. § 15.
9) Eventuelle regler, der gælder for tilvalg, herunder hvornår et tilvalg kræver universitetets godkendelse,
jf. § 18, stk. 3.
10) Regler om projektorienterede forløb, jf. § 19, herunder dets omfang i ECTS-point og mål for
læringsudbytte.
11) Eventuelle regler om udlagt undervisning, jf. § 28.
12) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være
påbegyndt denne, jf. § 5, stk. 2.
13) Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til
fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter.
Stk. 3.
Studieordningen for kandidatuddannelsen skal indeholde:
1) Adgangskrav, jf. § 11, stk. 2.
2) Uddannelsens betegnelse på latin/dansk og engelsk, jf. § 4, stk. 2, § 21 og bilag 1.
3) Normering angivet i ECTS-point, jf. § 20.
4) Faglig profil, der beskriver
a) uddannelsens formål,
b) uddannelsens fag, og
c) uddannelsens mål for læringsudbytte.
5) Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. §§ 6 og 22, herunder
a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer,
b) omfang angivet i ECTS-point,
c) undervisnings- og arbejdsformer,
d) tidsmæssig placering, og
e) forudsætninger for deltagelse.
6) Regler om
udvælgelseskriterier til valgfag, sidefag og tilvalg, jf. § 7, stk. 2.
7) Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang, jf. § 22.
8) Regler om merit og forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden
uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. §§ 37-38.
9) Eventuelle regler, der gælder for tilvalg, herunder hvornår et tilvalg kræver universitetets godkendelse,
jf. § 24, stk. 3.
10) Regler om projektorienterede forløb, jf. § 25, herunder dets omfang i ECTS-point og mål for
læringsudbytte.
11) Eventuelle regler om udlagt undervisning, jf. § 28.
12) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være
påbegyndt denne, jf. § 5, stk. 2.
13) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til
fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter.
Stk. 4.
Reglerne for bachelor- og kandidatuddannelserne i farmaci, medicin, odontologi og
veterinærmedicin skal sikre, at det samlede uddannelsesforløb lever op til de minimumskrav, der gælder
for de pågældende uddannelser i henhold til anerkendelsesdirektivet.
11
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
Stk. 5.
Det skal fremgå af studieordningen,
hvilke interne regler universitetet har fastsat efter § 7, stk. 1, og
§ 8.
Stk. 6.
Det skal fremgå af studieordningen, hvilket studienævn, jf. universitetsloven, og hvilket censorkorps,
jf. eksamensbekendtgørelsen, uddannelsen hører under.
Stk. 7.
Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler
fastsat i medfør af adgangsbekendtgørelserne, eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen.
Stk. 8.
Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan
dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.
§ 34.
Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager universitetet en drøftelse
med aftagerpaneler, autorisationsmyndigheder og relevante organisationer og indhenter udtalelser fra
censorformandskabet om de forhold, der berører prøve- og eksamenssystemet, jf.
eksamensbekendtgørelsen.
Stk. 2.
Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, skal
universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder samme eller beslægtede
uddannelser.
Stk. 3.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.
Stk. 4.
Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler.
Stk. 5.
Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.
§ 35.
Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser kan
universitetet inden for bekendtgørelsens rammer fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold og
tilrettelæggelse på universitetet.
Kapitel 10
Merit, klageadgang m.v.
§ 36.
Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende
uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne
bekendtgørelse.
§ 37.
Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet,
godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for
uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit).
Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk
uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf.
dog § 38.
Stk. 2.
Et kandidatspeciale, jf. § 22, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan
ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse.
Stk. 3.
Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering.
§ 38.
Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et
andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge
hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.
12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
Stk. 2.
Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med
ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er
gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået
eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at
hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende
ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.
Stk. 3.
Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede,
godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.
Stk. 4.
Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede
uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af
forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til
studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette.
§ 39.
Universitetet skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over universitetets afgørelser om merit,
herunder forhåndsmerit.
§ 40.
Universitetets afgørelser efter §§ 37 og 38, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for
beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske
uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn
for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).
Stk. 2.
Universitetets afgørelser efter § 37, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede
udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
§ 41.
Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er
begrundet i usædvanlige forhold, medmindre andet følger af universitetslovens styrelsesbestemmelser.
§ 42.
Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående
Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Stk. 2.
Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at
kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til
styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 43.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne
(uddannelsesbekendtgørelsen) ophæves, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
§ 19 og § 25, jf. § 33, i bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 finder fortsat anvendelse til 31.
august 2017.
Stk. 4.
§ 7 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved
universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) finder fortsat anvendelse, indtil universitetet har fastsat
interne regler om tilmelding og framelding af studerende til uddannelsens fag ved de enkelte bachelor- og
13
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
1672115_0014.png
kandidatuddannelser efter denne bekendtgørelse. Universitetets regler skal være fastsat senest i august
2017, sådan at reglerne får virkning fra og med studieåret 2017-18.
Stk. 5.
Studerende, der har påbegyndt kandidatuddannelsen inden for det teknisk-naturvidenskabelige
område (cand.scient.tech.), jf. pkt. 6.3. i bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om
bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), har ret til at
færdiggøre uddannelsen efter reglerne i pkt. 6.3. Universitetet fastsætter overgangsregler for studerende,
der har ret til at færdiggøre uddannelsen og opnå betegnelsen i pkt. 6.3, herunder om muligheden for at
færdiggøre uddannelsen efter reglerne i pkt. 6.2. i bilag 1 og opnå betegnelsen (cand.polyt.).
Uddannelses- og Forskningsministeriet, den xx.xx. 2016
Ulla Tørnæs
/ Gertie Lund
14
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
Bilag 1
De enkelte kandidatuddannelser
Kandidatuddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi,
samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.
1. Det humanistiske område
1.1. Kandidatuddannelsen i kommunikation (cand.comm.)
– Kandidatuddannelsen i kommunikation har til formål at kvalificere den studerende til at
opnå praktiske, metodiske og teoretiske forudsætninger for at planlægge, administrere,
tilrettelægge, gennemføre og vurdere kommunikations- og informationsopgaver, der sigter
mod formidling af viden og/eller oplevelser.
– Kandidatuddannelsens indhold er karakteriseret ved moduler, hvor der er fokus på
samspillet mellem kommunikationens indhold og form, de anvendte mediers muligheder
og begrænsninger og målgruppers forudsætninger for at tilegne sig og udnytte det
formidlede.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata
communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies.
1.2. Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik (cand.comm.)
– Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik har til formål at
kvalificere den studerende til at udvikle kompetencer i journalistik ved at kombinere det
bedste fra journalistikkens håndværksmæssige traditioner med de akademiske studiers
indsigt, analyse og helhedstænkning med henblik på at inspirere til og styrke
journalistikkens brugere i en demokratisk medleven i samfundet.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i researchtung journalistik og journalistisk
praksis, metode og teori. En kandidatuddannelse med journalistik og et andet fag er
normeret til 180 ECTS-point, inkl. lønnet journalistpraktik normeret til 60 ECTS-point.
Regler om praktikken fastsættes i studieordningen.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata
communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies in
Journalism.
1.3. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation
(cand.ling.merc.)
– Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation har til
formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og på højeste faglige
kompetenceniveau at varetage specialiserede kommunikationsopgaver i virksomheder og
offentlige institutioner.
– Kandidatuddannelsen omfatter et eller flere fag inden for det erhvervssproglige
15
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
fagområde og udbydes i en række specialiseringsvarianter, der tilsammen konstituerer den
erhvervssproglige profil.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.ling.merc. (candidatus/candidata
linguae mercantilis). På engelsk: Master of Arts (MA) in International Business
Communication.
1.4. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område (cand.mag.)
– Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område har til formål at kvalificere
den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige
virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og
indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende
uddannelse.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det humanistiske område eller
andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata
magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master
of Arts (MA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
– Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov
om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.
1.5. Kandidatuddannelsen i journalistik (cand.public.)
– Kandidatuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at
videreudvikle dennes kompetencer til at bestride specialiserede journalistiske funktioner
på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og journalistisk metodisk grundlag.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i etik, metoder og teori knyttet til journalistik
samt samfundsvidenskabelige og humanistiske fag.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata
publicitatis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Journalism.
1.6. Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område (cand.pæd.)
– Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område har til formål at kvalificere
den studerende, sådan at denne først og fremmest får kompetence til at formidle,
undervise, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder inden for det
pågældende fagområde.
– I kandidatuddannelserne indgår moduler, der sikrer en klar og stærk pædagogisk profil i
tilknytning til en række relevante fagområder.
– Forudsætningen for optagelse på den enkelte kandidatuddannelse er, at den studerende
har en relevant bacheloruddannelse eller en anden relevant uddannelse på samme niveau.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pæd. (candidatus/candidata
pædagogiae) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende retning. På engelsk: Master
of Arts (Education) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
16
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
2. Det teologiske område
2.1. Kandidatuddannelsen i teologi (cand.theol.)
– Kandidatuddannelsen i teologi har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle
selvstændig beherskelse af teologiens fag/discipliner og metoder gennem videregående og
specialiserede studier og derigennem kvalificere til beskæftigelse i private og offentlige
virksomheder, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke.
– Kandidatuddannelsen består bl.a. af fagene: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke-
og teologihistorie, dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi, hvis dette fag
ikke indgår i bacheloruddannelsen.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder
viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til
bachelor i teologi.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.theol. (candidatus/candidata
theologiae). På engelsk: Master of Theology.
3. Det samfundsvidenskabelige område
3.1. Kandidatuddannelsen i jura (cand.jur.)
– Kandidatuddannelsen i jura har til formål at kvalificere den studerende til at arbejde med
retlige spørgsmål i både den offentlige og den private sektor. Den studerende skal efter
endt uddannelse kunne afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske juridiske
problemstillinger.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler, der er konstituerende for kendskabet til
grundsætninger og regler inden for centrale dele af retssystemet og for opøvelsen af
færdighed i anvendelse af juridisk metode. Uddannelsen indeholder endvidere moduler,
der giver den studerende mulighed for valgfrit at sammensætte sin uddannelse, sådan at
den retter sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, herunder
domstole, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi, og inden for offentlig og privat
administration samt internationale organisationer.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder
viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til
bachelor i jura.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.jur. (candidatus/candidata juris). På
engelsk: LL. M. eller Master of Laws.
3.2. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.)
– Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til på
højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske
problemstillinger i private og offentlige virksomheder og organisationer.
Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og et kombinationsområde kvalificerer yderligere
inden for kombinationsområdet.
17
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
– Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske fag med hertil knyttede metodefag,
der uddyber afgrænsede faglige og tværfaglige områder i forhold til bacheloruddannelsen. I
kandidatuddannelsen kan endvidere indgå samfundsøkonomiske fag.
– Kandidatuddannelsen kan udformes som særlige kombinationsuddannelser, i hvilke de
erhvervsøkonomiske fag og fagene fra kombinationsområdet hver indgår med mindst 45
ECTS-point. Kombinationsuddannelserne uddyber den tilsvarende bacheloruddannelse
inden for kombinationsområdet.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata
mercaturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business
Administration. For kombinationsuddannelserne (pol. ) og (jur. , it. , mat. , fil. , kom. , psyk.
, bio. , ebusiness. m.v.) tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter cand.merc. På
engelsk: Master of Science (MSc) in International Business and Politics og Master of Science
(MSc) in Business Administration and Commercial Law/Information Systems/Management
Science/Philosophy/Organizational
Communication/Psychology/Bioentrepreneurship/Ebusiness.
3.3. Kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.)
– Kandidatuddannelsen i revision har til formål at kvalificere den studerende teoretisk til at
udøve revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen er det
afsluttende led i den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene revision, regnskab, skatteret
og erhvervsret. Fagenes nærmere indhold fastlægges med henblik på at opfylde kravene til
EU-bestemmelser om autorisation af revisorer. Valgfag fastlægges ud fra hensynet til
reguleringen af statsautoriserede revisorers virke.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder
viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til
den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), og når de erhvervsøkonomiske
fag mindst udgør 75 ECTS-point.
– Ansøgere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse med speciale i regnskab og
økonomistyring HD(R) eller i finansiering HD(F) kan optages på kandidatuddannelsen på
betingelse af, at de inden for en i studieordningen fastsat tidsfrist består
erhvervsøkonomiske fag og hertil knyttede redskabsfag, som til sammen har et omfang på
mindst 20 ECTS-point.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.aud. (candidatus/candidata
mercaturae et auditoris). På engelsk: Master of Science (MSc) in Business Economics and
Auditing.
- Kandidaten kan indstille sig til eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen)
efter regler fastsat i medfør af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder
(revisorloven).
3.4. Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur
(cand.merc.int. /cand.negot.)
– Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur har til formål at
18
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
kvalificere den studerende til at kombinere erhvervsøkonomiske, kultur- og
samfundsanalytiske og sproglige kvalifikationer, sådan at den studerende selvstændigt kan
varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og
organisationer.
– Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske, samfundsvidenskabelige, sproglige
og kulturelle fagelementer. Der skal opnås såvel mundtlig som skriftlig kompetence i et
fremmedsprog, men herudover kan tillige opnås mundtlig kompetence i et andet
fremmedsprog.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata
mercaturae internationalis), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør uddannelsens
tyngdepunkt. På engelsk: Master of Science (MSc) in Business, Language and Culture.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.negot. (candidatus/candidata
negotiandi), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør halvdelen af uddannelsen. På
engelsk: Master of Arts (MA) in Business, Language and Culture.
3.5. Kandidatuddannelsen i økonomi (cand.polit. /cand.oecon.)
– Kandidatuddannelsen i økonomi har til formål at kvalificere den studerende til at
identificere, formulere og løse komplekse samfunds- og erhvervsøkonomiske
problemstillinger, gennem tilegnelse af faglige, teoretiske og metodiske kvalifikationer.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene økonomisk teori og metode
og disses anvendelser samt moduler, der sætter den studerende i stand til at beskæftige sig
med for økonomer relevante emner fra andre fagområder.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon. (candidatus/candidata
oeconomices). Kandidater fra Københavns Universitet kan i stedet vælge betegnelsen
cand.polit. (candidatus/candidata politices). På engelsk: Master of Science (MSc) in
Economics. Kandidater fra Aarhus Universitet kan i stedet vælge betegnelsen: Master of
Science (MSc) in Economics and Management.
3.6. Kandidatuddannelsen i psykologi (cand.psych.)
– Kandidatuddannelsen i psykologi har til formål at kvalificere den studerende til, på
baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for psykologien, at
identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for psykologiske
fagområder i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i selvstændig praksis.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de videnskabelige psykologiske teorier
samt deres empiriske grundlag med henblik på empirisk at kunne undersøge og teoretisk at
kunne forklare psykologiens fænomener samt med henblik på at kunne anvende de
psykologiske teorier i praktisk psykologarbejde, rådgivning og intervention.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder
viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til
bachelor i psykologi.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata
psychologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Psychology.
– Der kan opnås autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v.
19
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
3.7. Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning
(cand.scient.adm.)
– Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning har til formål
at kvalificere den studerende til selvstændigt og kritisk at identificere, analysere og
udarbejde løsninger i forhold til politiske og forvaltningsmæssige/administrative
problemstillinger i den offentlige og private sektor. Den studerende skal kvalificeres til
varetagelse af akademiske funktioner inden for administration, politikudvikling, evaluering,
undervisning og formidling af samfundsmæssige problemstillinger.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler af videregående politiske og
forvaltningsmæssige/administrative fag- og problemområder, der konstituerer
uddannelsens identitet og kompetenceprofiler.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.adm. (candidatus/candidata
scientiarum administrationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Administration.
3.8. Kandidatuddannelsen i antropologi (cand.scient.anth.)
– Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål at kvalificere den studerende i
tværkulturel analyse af samfund og kultur og give den studerende en antropologisk
specialisering inden for et relevant felt, der gør den studerende i stand til at identificere,
formulere og løse komplekse problemstillinger i den offentlige og private sektor.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der sikrer tematisk og regional specialisering og
erfaring i forskningsmetode ved dataindsamling, kulturbeskrivelse og kulturanalyse. Der
indsamles materiale til speciale gennem feltarbejde, eller specialet kan udformes som et
litterært projekt.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.anth. (candidatus/candidata
scientiarum anthropologicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Anthropology.
3.9. Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling (cand.scient.bibl.)
– Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling har til formål at give
den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i form
af discipliner og metoder inden for informationsvidenskab og kulturformidling, herunder
træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes
kompetence til at bestride mere komplekse erhvervsfunktioner i private og offentlige
virksomheder og organisationer.
- Kandidatuddannelsen består af moduler, hvor der er fokus på interaktionen mellem
mennesker, it, information og kultur. Uddannelsen har et stærkt fokus på analyse og
metode kombineret med videnskabelige og praktiske kompetencer inden for
informationsarkitektur og systemdesign, brugerstudier, kulturformidling samt
vidensproduktion og -formidling.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.bibl. (candidatus/candidata
scientarium bibliothecariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Science
and Cultural Communication.
20
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
3.10. Kandidatuddannelsen i statskundskab (cand.scient.pol.)
– Kandidatuddannelsen i statskundskab har til formål at kvalificere den studerende til at
analysere politiske og samfundsfagsmæssige fænomener i en foranderlig verden for herved
at kunne bestride akademiske funktioner inden for den offentlige og private sektor.
Kandidatuddannelsen sikrer kvalifikationer inden for områder som europæisk og
international politik, offentlig forvaltning på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt
niveau, teoretisk politik, sammenlignende politik og samfundsanalyse samt statistik og
metode.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der videreudvikler færdigheder inden for
politologien og sætter den studerende i stand til selvstændigt og kritisk at anvende
videregående samfundsvidenskabelig og politologisk teori og metode på faglige
problemstillinger.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pol. (candidatus/candidata
scientiarum politicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Political Science.
3.11. Kandidatuddannelsen i sociologi (cand.scient.soc.)
– Kandidatuddannelsen i sociologi har til formål at kvalificere den studerende til
selvstændigt at anvende elementer af sociologisk teori og metode i praksis med henblik på
beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i sociologiske fag, herunder videregående
sociologisk teori samt sociologiske temafag og sociologiske specialiseringer. Uddannelsen
omfatter endvidere et væsentligt element af samfundsvidenskabelig metode, herunder
statistik.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.soc. (candidatus/candidata
scientiarum socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Sociology.
3.12. Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.)
– Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at
kvalificere den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige
fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for
en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder
i de gymnasiale uddannelser.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige
område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats
virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.soc. (candidatus/candidata societatis)
med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science
(MSc) in Social Sciences efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
4. Det naturvidenskabelige område
21
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
4.1. Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (cand.act.)
– Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik har til formål at kvalificere den studerende
til at anvende matematiske modeller til at analysere økonomisk risiko i forbindelse med
forsikring.
– Kandidatuddannelsen består af moduler fra et bredt studium af emner fra
forsikringsmatematik eller fra beslægtede, relevante områder.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.act. (candidatus/candidata
actuariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Actuarial Mathematics.
4.2. Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab (cand.agro.)
– Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til
at løse opgaver inden for såvel landbrugets primærbedrifter som den agroindustrielle
sektor og den offentlige administration.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige
kvalifikationer inden for det jordbrugsvidenskabelige område.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.agro. (candidatus/candidata
agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agriculture.
4.3. Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur (cand.hort.arch.)
– Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur har til formål at kvalificere den studerende til
at planlægge, udforme og forvalte friarealer og landskaber i byen og det åbne land.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige
kvalifikationer inden for det landskabsarkitektoniske område.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.hort.arch. (candidatus/candidata
hortorum architecturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Landscape Architecture.
4.4. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (cand.it.)
– Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende
til at formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den
forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en
individuel it-faglig profil.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de teknisk-videnskabelige,
naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder
udvikling og implementering af ny informationsteknologi.
Kandidatuddannelsen er
tværvidenskabelig og har ikke hovedvægt inden for et bestemt videnskabeligt
hovedområde.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata
informationis technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse.
På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Technology efterfulgt af uddannelsens
fagbetegnelse på engelsk.
4.5. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin (cand.med.vet.)
22
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
– Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin har til formål at kvalificere den studerende til at
diagnosticere sygdomme, behandle syge dyr, forebygge sygdomme samt varetage
levnedsmiddelkontrol, levnedsmiddel- og miljøhygiejniske funktioner og andre funktioner,
hvor veterinærvidenskabelig kompetence er relevant.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige
kvalifikationer inden for det veterinærvidenskabelige område.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har
gennemført bacheloruddannelsen i veterinærmedicin eller besidder viden, kundskaber og
færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen er normeret til 150 ECTS-point.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med.vet. (candidatus/candidata
medicinae veterinariae). På engelsk: Doctor of Veterinary Medicine.
– Der kan opnås autorisation som dyrlæge efter reglerne i lov om dyrlægegerning m.v.
4.6. Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi (cand.oecon.agro.)
– Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til
at erhverve forudsætninger til at analysere og løse de økonomiske, administrative og
planlægningsmæssige problemer i jordbrugserhvervene, den agroindustrielle sektor med
tilknyttede institutioner og den offentlige administration.
– Kandidatuddannelsen består af økonomiske og juridiske moduler i relation til jordbrug,
fødevarer og naturressourcer.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon.agro. (candidatus/candidata
oeconomiae agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agricultural Economics.
4.7. Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område (cand.scient.)
– Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område har til formål at
kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige
virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og
indsigt i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er
relevante for den pågældende uddannelse.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det naturvidenskabelige
område eller andre områder, der er relevante for den naturvidenskabelige kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata
scientiarum) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk:
Master of Science (MSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
– Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov
om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.
4.8. Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område
(cand.scient.oecon.)
– Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område har til formål at
kvalificere den studerende til at varetage økonomiske erhvervsfunktioner med dyb
23
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
forståelse af matematik og statistik og deres anvendelse i økonomisk teori. Gennem
syntesen af de tre fagområder skal den studerende kunne løse teoretiske såvel som
praktiske økonomiske problemstillinger.
– Kandidatuddannelserne indeholder specialiseringsmuligheder inden for alle områder af
økonomisk teori, men specielt inden for matematisk økonomi, økonometri,
operationsanalyse, spilteori eller det miljø- og naturressourceøkonomiske område.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.oecon. (candidatus/candidata
scientiarum oeconomices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Mathematics-Economics
eller Master of Science (MSc) in Environmental and Natural Resource Economics.
4.9. Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab (cand.silv.)
– Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den
studerende til forvaltning, udvikling og udnyttelse af skov, træ og andre naturressourcer i
landskabet under hensyntagen både til samfunds-, miljømæssige og erhvervsøkonomiske
interesser på baggrund af skovbrugsvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og
metoder.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige
kvalifikationer inden for det skovbrugsvidenskabelige område.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.silv. (candidatus/candidata
silvinomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Forest and Nature Management.
5. Det sundhedsvidenskabelige område
5.1. Kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.)
– Kandidatuddannelsen i sygepleje har til formål at kvalificere den studerende til at
varetage centrale kliniske, ledende, undervisnings- og videnskabelige funktioner inden for
sygeplejen og i tværfaglige sammenhænge.
– Kandidatuddannelsen består af moduler om den aktuelle, historiske og idehistoriske
sygepleje, uddannelse og erfaringsdannelse i sygeplejen og sygepleje i klinisk praksis.
– Forudsætning for optagelsen på kandidatuddannelsen er, at den studerende har en
relevant sundhedsfaglig bacheloruddannelse eller en anden relevant uddannelse på samme
niveau.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.cur. (candidatus/candidata
curationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Nursing.
5.2. Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik (cand.manu.)
– Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik har til formål at kvalificere den studerende til
at bestride funktionen som kiropraktor på baggrund af naturvidenskabelige og
sundhedsvidenskabelige discipliner.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i kliniske fag, herunder almen diagnostik, klinisk
biomekanik, billeddiagnostik og radiografi samt klinik.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har
24
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
gennemført uddannelsen til bachelor i klinisk biomekanik eller besidder viden, kundskaber
og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.manu. (candidatus/candidata
manutigii). På engelsk: Master of Science (MSc) in Chiropractic.
– Der kan opnås autorisation som kiropraktor efter reglerne i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
5.3. Kandidatuddannelsen i medicin (cand.med.)
– Kandidatuddannelsen i medicin har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de
kompetencer inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag,
samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at
kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden,
færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold.
– Kandidatuddannelsen består af teoretiske og kliniske moduler, der foregår på såvel
universitetet som i sundhedsvæsenet.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har
gennemført en bacheloruddannelse i medicin eller besidder viden, kundskaber og
færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen er normeret til 180 ECTS-point.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med. (candidatus/candidata
medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine.
– Der kan opnås autorisation som læge efter reglerne i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
5.4. Kandidatuddannelsen i odontologi (cand.odont.)
– Kandidatuddannelsen i odontologi har til formål at kvalificere den studerende til at
beherske den viden og de færdigheder, der er nødvendige til nu og i fremtiden at kunne
behandle og forebygge sygdomme i tænder, kæber og mundens øvrige strukturer, og til at
besidde den videnskabelige og faglige basis for videre udvikling og studier inden for
odontologi og beslægtede områder.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i adfærds- og samfundsvidenskabelige fag og
kliniske fag, herunder tandsygdomslære, oral diagnostik, oral kirurgi, ortodonti,
paradontologi, pædodonti, protetik, bidfunktionslære, oral patologisk medicin og
gerontologi samt kliniske øvelser.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har
gennemført en bacheloruddannelse i odontologi eller besidder viden, kundskaber og
færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.odont. (candidatus/candidata
odontologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Dental Surgery.
– Der kan opnås autorisation som tandlæge efter reglerne i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
25
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
5.5. Kandidatuddannelsen i farmaci (cand.pharm.)
– Kandidatuddannelsen i farmaci har til formål at kvalificere den studerende til at varetage
erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for alle områder af samfundet,
herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk og klinisk lægemiddeludvikling, produktion,
kvalitetssikring, registrering og markedsføring af lægemidler samt information og
rådgivning om lægemidler og lægemiddelanvendelse.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige,
sundhedsvidenskabelige og farmaceutisk videnskabelige fagområder, herunder
studieophold på apotek/sygehusapotek.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har
gennemført bacheloruddannelsen i farmaci eller besidder viden, kundskaber og
færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pharm. (candidatus/candidata
pharmaciae) (farmaceut). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmacy.
5.6. Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område (cand.san.)
– Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område har til formål at
kvalificere den studerende til at identificere, analysere og håndtere komplekse
sundhedsvidenskabelige problemstillinger på baggrund af sundhedsfaglig viden,
sundhedsvidenskabelige og andre videnskabelige teorier og metoder.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det sundhedsvidenskabelige
område og eventuelt andre områder, der er relevante for den sundhedsvidenskabelige
kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.san. (candidatus/candidata sanitatis)
med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science
(MSc) in Health efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse.
5.7. Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik (cand.scient.med.)
– Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik har til formål at kvalificere den studerende til
at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring forskning og udvikling af medicotekniske
metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter både i
sundhedsvæsenet og den medicotekniske industri.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i biofysik, biomekanik, medicinsk billeddannelse,
patologi samt medicinsk forskning og præsentationsteknik. Endvidere indeholder
uddannelsen moduler i anatomi og fysiologi for studerende med et overvejende teknisk-
naturvidenskabeligt bachelorforløb, og moduler i matematik, signalanalyse og
medicoteknik for studerende med et overvejende medicinsk-fysiologisk bachelorforløb.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder
viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en
bacheloruddannelse i medicin, i naturvidenskab, i teknisk videnskab eller en
diplomingeniøruddannelse.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata
scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Biomedical Engineering.
26
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
5.8. Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering (cand.scient.med.)
– Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering har til formål at kvalificere
den studerende til at analysere og løse kliniske problemstillinger i forbindelse med
diagnosticering og behandling primært med henblik på beskæftigelse i sundhedssektoren
og i den medicotekniske industri.
– Kandidatuddannelsen består af teoretiske moduler, der er fordelt på naturvidenskabelige
og sundhedsvidenskabelige fag, samt moduler, der foregår i industrien, og kliniske moduler
i sundhedssektoren.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder
viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en
bacheloruddannelse i medicin eller i medicin med industriel specialisering.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata
scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine with Industrial
specialization.
5.9. Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (cand.scient.pharm.)
– Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab har til formål at kvalificere den
studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for et
bredt udsnit af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk og klinisk
lægemiddeludvikling, produktion og kvalitetssikring, registrering og markedsføring af
lægemidler, samt information om lægemidler.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige,
sundhedsvidenskabelige og farmaceutisk videnskabelige fagområder.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder
viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til
bachelor i farmaci.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pharm. (candidatus/candidata
scientarium pharmaciae) (farmaceutisk videnskab). På engelsk: Master of Science (MSc) in
Pharmaceutical Sciences.
5.10. Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område (cand.scient.san.)
– Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere
den studerende til at varetage udviklings- og undervisningsopgaver i den private og
offentlige sektor.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der er fordelt på biomedicinske fag,
samfundsvidenskabelige fag, herunder samfundsmedicinske fag, humanistiske fag, samt
sundhedsfaglige-, kliniske- og forskningsmetodologiske fag.
– Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har en
sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme
niveau.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. (candidatus/candidata
27
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
scientiarum sanitatis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Health Science.
5.11. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ.)
– Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den
studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i
folkesundhedsvidenskabelig teori og metode.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for områderne samfundsvidenskab og
sundhedsvidenskab. Endvidere indgår videnskabsteoretiske og forskningsmetodemæssige
fag, hvori integreres sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske og
naturvidenskabelige fag.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san.publ.
(candidatus/candidata scientiae sanitatis publicae). På engelsk: Master of Science (MSc) in
Public Health.
6. Det teknisk-videnskabelige område
6.1. Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område
(cand.geom.)
– Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område har til formål at
kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i teorier og
metoder inden for det landinspektørvidenskabelige område.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i matrikelvæsen, miljøret, landmåling og
planlægning.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder
viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til
bachelor i landinspektørvidenskab.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen landinspektør og betegnelsen cand.geom.
(candidatus/candidata geometriae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Surveying,
Planning and Land Management.
– Der kan opnås beskikkelse som praktiserende landinspektør efter reglerne i lov om
landinspektørvirksomhed.
6.2. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område (cand.polyt.)
– Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at
kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og
implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig
kontekst.
– Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence
inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har
gennemført en relevant bacheloruddannelse i teknisk videnskab, en relevant
diplomingeniøruddannelse eller en relevant bacheloruddannelse i naturvidenskab.
28
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
– Kandidatudddannelsen giver ret til betegnelsen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt.
(candidatus/candidata polytechnices) med efterfølgende angivelse af uddannelsens
fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering efterfulgt af
uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
6.3. Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område (cand.tech.)
– Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område har til formål at
kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og
offentlige virksomheder på baggrund af faglig viden og indsigt i teknisk-videnskabelige og
andre videnskabelige teorier og metoder, der er relevante for den pågældende
uddannelse.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det teknisk-videnskabelige
område og eventuelt andre områder, der er relevante for den teknisk-videnskabelige
kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech. (candidatus/candidata
technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk:
Master of Science (MSc) in Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på
engelsk.
6.4. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab (cand.tech.al.)
– Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab har til formål at kvalificere den studerende til,
med baggrund i naturvidenskabelige, teknisk-videnskabelige samt andre videnskabelige
kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner inden for fødevare- og
ernæringsområdet, nationalt som internationalt.
– Kandidatuddannelsens indhold skal sætte den studerende i stand til at kunne deltage i
planlægning, realisering og styring af komplekse levnedsmiddelteknologiske systemer.
- Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab er normeret til 120 ECTS-points. Uddannelsen
kan dog forlænges med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points, hvis den studerende
på bacheloruddannelsen ikke har opnået titlen fødevareingeniør, jf. § 15, stk. 2, og såfremt
det er nødvendigt for, at den studerende kan gennemføre et specialiseret forløb på
kandidatuddannelsen (brygmester eller mejeriingeniør). Regler om praktikken fastsættes i
studieordningen.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.al. (candidatus/candidata
technologiae alimentariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Food Science and
Technology.
6.5. Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning
(cand.tech.soc.)
– Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning har til
formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at indgå i tværfaglige
teams for løsning af komplicerede opgaver inden for ressource- og miljøområdet i
planlægning, forvaltning, innovation, ledelse og kommunikation.
29
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Udkast til ændring af uddannelsesbekendtgørelsen – præcisering af regler om projektorienterede forløb, fra uddannelses- og forskningsministeren
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler af tværvidenskabelige og problemorienterede
studier af produktionens teknologiske udvikling og organisering, forbrugsmønstrenes
udvikling og den samfundsmæssige baggrund herfor, de naturgivne ressourcer og vilkår
som forudsætning for produktion og forbrug, produktions- og forbrugsudviklingens
påvirkning af miljø, ressourcer, hverdagsliv og arbejdsforhold samt ressource- og
miljøorienteret politik, planlægning og regulering.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.soc. (candidatus/candidata
technices socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Technological and Socio-
Economic Planning.
30