UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Meddelelse fra Kommissionen om en rumstrategi for Europa

KOM(2016) 705 endelig

16. november 2016

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt en strategi for rummet, som skal medvirke til at

fremme den europæiske rumindustri samt udbrede rumbaserede løsninger til

flere dele af samfundet til gavn for vækst og beskæftigelse, effektiv forvaltning,

løsning af globale udfordringer m.m.

Kommissionen ønsker at bruge EU's to rumprogrammer satellitnavigationssy-

stemet Galileo/EGNOS og jordobservationssystemet Copernicus som løftestang til

at skabe adgang for europæisk industri til internationale markeder samt til at

fremme europæiske bidrag til løsninger på globale udfordringer, såsom klima-

forandringer, migration og håndtering af katastrofer.

Regeringen er positiv over for Kommissionens udspil og konstaterer, at strategien

på flere områder er i tråd med initiativerne i regeringens egen nationale rum-

strategi, særligt for så vidt angår ambitionerne om at bruge rummet til at øge

vækst og beskæftigelse og fremme smarte løsninger til effektivisering i den offent-

lige sektor.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Med Lissabon-traktatens artikel 189 introduceredes rummet i traktat-

sammenhæng, hvoraf det fremgår, at Unionen skal udarbejde en europæisk rumpo-

litik. Kommissionen har den 26. oktober 2016 fremlagt en rumstrategi for Europa.

Det forventes, at Rådet under det maltetiske EU-formandskab i foråret 2017 vil

vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse.

I arbejdet med Kommissionens rumstrategi har der været arbejdet på at fastlægge

en passende rolle- og arbejdsfordeling for hhv. Kommissionen, European Space

Agency (ESA) og medlemslandene, og det har været diskuteret, om der skulle ud-

arbejdes en fælles EU-ESA rumstrategi. Resultatet af diskussionerne er blevet, at

Kommissionen har lavet sin egen strategi. EU har samtidig vedtaget en fælleser-

klæring med ESA, som har til formål at styrke samarbejdet mellem EU og ESA på

rumområdet (”Joint statement on shared vision and goals for the future of Europe

in space” vedtaget i Rådet den 17. oktober).

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

16/052663-05

Side

1/6

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren

EU’s rumaktiviteter er centreret om de to store satsninger, Galileo (Europas globale

navigationssatellitsystem) og Copernicus (jordobservation). Både Galileo og

Copernicus er udviklet til fredelige formål, og det fremgår af begge programmers

hovedforordninger, at de er civile systemer under civil kontrol. EU forventes frem

mod 2020 at have investeret op mod 144 mia. kr. i de to systemer (henholdsvis 100

mia. kr. til Galileo og 44 mia. kr. til Copernicus). Hertil kommer ca. 11 mia. kr. allo-

keret til rum i rammeprogrammet Horizon 2020 i perioden 2014-2020. ESA’s bud-

get er årligt på ca. 39,1 mia. kr., hvoraf ca. 11,1 mia. kr. kommer fra EU’s rumpro-

grammer. Danmarks årlige bidrag til ESA er på ca. 225 mio. kr. årligt svarende til

0,8 procent af ESA’s samlede indtægter fra medlemslandene.

Danmark fik sin første nationale strategi for rumområdet i juni 2016. Strategien

udstikker rammerne for rumområdet i Danmark og bidrager til, at virksomheder,

forskere og myndigheder kan indfri forventede potentialer på området. Forskerne

får adgang til væsentlig forskningsmæssig viden, og virksomhederne får bedre mu-

ligheder for udvikling af nye rumbaserede produkter og serviceydelser. Det gælder

også for virksomheder, som anvender rumdata og -tjenester til at reducere egne

omkostninger. Strategien vil udgøre en vigtig ramme for Danmarks internationale

arbejde på rumområdet og for myndighedernes arbejde med at udnytte de nye mu-

ligheder til effektivisering og kvalitetsforbedringer.

3. Formål og indhold

Kommissionen lægger vægt på, at Europas globale rolle og ansvar på rumområdet

styrkes med henblik på at skabe adgang til globale markeder for virksomheder og

skabe lige konkurrencevilkår på verdensplan. Kommissionens ambition er at gøre

Galileo og Copernicus til referenceramme på globalt plan. Kommissionen under-

streger vigtigheden af, at den private sektor har tillid til, at de europæiske rumbase-

rede systemer vil fortsætte med kontinuerlig drift i fremtiden, hvorfor Kommissio-

nen i meddelelsen udtrykkeligt bekræfter sit engagement i programmerne.

Kommissionen understreger vigtigheden af, at alle europæiske aktører på rumom-

rådet arbejder sammen og foreslår fire strategiske målsætninger:

Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for samfundet og øko-

nomien

Kommissionen mener ikke, at rumbaserede løsninger og rumdata udnyttes i til-

strækkeligt omfang og påpeger, at det er afgørende, at rumsektoren i fremtiden

knyttes til andre politiske og økonomiske områder på EU- og medlemsstatsniveau.

I meddelelsen understreges især vigtigheden af, at satellitnavigationssystemet Gali-

leo og jordobservationssystemet Copernicus udnyttes bedst muligt, hvor det er

berettiget og gavnligt, og Kommissionen vil derfor arbejde for at fremme markeds-

efterspørgslen for de to programmer. Det skal bl.a. ske ved at lette adgangen til

data, fremme integrationen med nationale datainfrastrukturer, inddrage nye aktø-

rer samt fremme adgang til allestedsnærværende kommunikationsmuligheder.

Kommissionen ønsker at fremme efterspørgslen af rumbaserede løsninger ved at

oplyse om de mange områder, hvor rummet kan spille en vigtig rolle i løsningen på

de samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, EU står over for. Yderligere

tjenester vil blive overvejet for at opfylde nye behov inden for specifikt prioriterede

områder, herunder i) klimaændringer og bæredygtig udvikling med henblik på at

overvåge CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner, arealanvendelse og

Side

2/6

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren

skovbrug og ændringer i Arktis med Copernicus, og ii) sikkerhed og forsvar med

henblik på at forbedre EU's kapacitet til at reagere på nye udfordringer vedrørende

grænsekontrol og havovervågning med Copernicus og Galileo/EGNOS.

2. Fremme af en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsek-

tor

Kommissionen påpeger, at der er behov for at støtte den europæiske rumindustri

med henblik på at opretholde global konkurrencedygtighed for den europæiske

rumsektor. Kommissionen retter bl.a. fokus mod et igangværende skifte fra en of-

fentligt drevet til en mere privat drevet rumsektor (såkaldt NewSpace), og denne

udvikling, mener Kommissionen, åbner for nye forretningsmuligheder, som kan

hjælpe EU's medlemslande til at udvikle nye kapaciteter og til at skabe værdi uden

for selve rumsektoren.

Kommissionen vil dertil forstærke dialogen med industrien og forsknings- og inno-

vationsverdenen for bedre at kunne imødekomme deres behov. Kommissionen

nævner som eksempel udvikling af systemerne, som tager højde for udviklingen

inden for klimaforandringer, land- og skovbrug, overvågning af Arktis samt sikker-

heds- og forsvarsmæssige behov. Forskningen skal især adressere sårbarheden med

henblik på at opnå en europæisk teknologisk uafhængighed, og Kommissionen vil i

EU’s forskningsprogrammer prioritere tiltag, som leverer løsninger på dette.

Kommissionen ønsker at hjælpe de private aktører til at blive mere risikovillige og

nævner en række forskellige europæiske støtteprogrammer, som kan hjælpe hertil.

Kommissionen ønsker at skabe et ”forretnings- og innovationsvenligt økosystem”

på europæisk, regionalt og nationalt plan for dermed bringe rumvirksomheder

sammen med virksomheder, som normalt ikke beskæftiger sig med rummet.

3. Styrkelse af Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og an-

vendelse af rummet i et sikkert miljø

Kommissionen understreger vigtigheden af en uafhængig og sikker adgang til

rummet på baggrund af ruminfrastrukturens stigende betydning for vigtige politik-

områder. Kommissionen påpeger, at de fleste rumteknologier, ruminfrastrukturer

og rumtjenester kan tjene såvel civile som militære formål. Øget synergi mellem

civile og forsvarsrelaterede aktiviteter kan på en række områder bidrage til at redu-

cere omkostningerne, øge robustheden og forbedre effektiviteten. EU skal udnytte

disse synergier bedre.

Kommissionen påpeger, at det er centralt, at Europa også fremover har en moderne

og effektiv infrastruktur for opsendelser, og man vil støtte den europæiske opsen-

delsesindustri, bl.a. ved at sammenlægge EU-rumprogrammernes opsendelsesbe-

hov.

Sikring af adgang til radiofrekvenser uden interferens er ligeledes en forudsætning

for udnyttelsen af rumbaserede systemer, og Kommissionen vil tage højde for disse

særlige krav ved koordineringen af frekvenser på europæisk og globalt plan.

Kommissionen nævner endeligt den trussel, som rumskrot, rumvejr og cybersik-

kerhed spiller for ruminfrastrukturens robusthed og fremhæver det nuværende SST

(Space

Surveillance and Tracking)

samarbejde. Kommissionen forudser, at dette

samarbejde på sigt kan udvikle sig til et endnu mere omfattende samarbejde, som

Side

3/6

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren

også omfatter ESA-aktiviteter og internationalt samarbejde, navnlig med USA.

Kommissionen ønsker desuden et større fokus på rumvejr og vil støtte forskning i

rumvejrudsigter, også i samarbejde med EU's medlemslande, ESA og EUMETSAT

(europæisk organisation for udnyttelse af meteorologiske satellitter).

Styrkelse af Europas rolle som en global aktør og fremme af internatio-

nalt samarbejde

Kommissionen skriver i meddelelsen, at adgang til og brug af rummet i høj grad

afgøres af internationale regler og standarder, og at det er afgørende, at europæisk

industri får adgang til globale markeder. Kommissionen påpeger, at Europa bør

være en ledende aktør i opbygningen af internationalt samarbejde og den globale

lovgivning og styring samt være medvirkende til at skabe de rette juridiske rammer

for rummet.

Sikring af resultater

Kommissionen påpeger, at strategiens succes afhænger af et stærkt samarbejde

mellem navnlig Kommissionen, EU’s medlemslande og ESA. Kommissionen un-

derstreger, at samarbejdet med ESA er afgørende for en succesfuld implementering

af strategien, og at konkrete forvaltnings- og simplificeringstiltag kan komme på

tale i forbindelse med midtvejsevalueringerne af Galileo- og Copernicus forordnin-

gerne i 2017. Kommissionen nævner en øget gennemsigtighed og tydeligere an-

svarsfordeling som eksempler på mulige forbedringer.

Kommissionen vil lægge vægt på sin koordinerende rolle og vil konsultere EU-

agenturer med behov for rumbaserede løsninger og andre, der repræsenterer de

sektorpolitikker, hvor der er behov for rumbaserede løsninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

En succesfuld udmøntning af en række af strategiens initiativer vurderes at kunne

have positive effekter. Det gælder navnlig strategiens fokus på optimal udnyttelse af

Galileo og Copernicus, som skønnes at kunne bidrage til mere kvalitet og effektivi-

tet i den danske myndighedsvaretagelse på flere områder samt at kunne understøt-

te innovation og teknologiudvikling i den private sektor og generere vækst og be-

skæftigelse.

Flere af meddelelsens initiativer skønnes at kunne have positive konsekvenser for

beskyttelsesniveauet i Danmark, eksempelvis gennem de services som leveres af

EU’s satellitsystemer Galileo og Copernicus, som vil kunne benyttes af beredskabs-

tjenester, udrykningstjenester og forsvaret. Kommissionen varsler desuden et initi-

Side

4/6

Styrelsen for Forskning og

Innovation

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren

ativ om tættere samarbejde inden for offentlige myndigheders sikrede brug af

kommunikationssatellitter ved navn GOVSATCOM, som ligeledes vurderes at være

nyttigt for samme tjenester.

Kommissionen har ikke angivet økonomiske konsekvenser af implementeringen af

meddelelsens initiativer. Der forventes dog at være økonomiske forpligtigelser for-

bundet med fortsat drift af bl.a. Galileo og Copernicus efter udløbet af den nuvæ-

rende flerårlige finansielle ramme i 2020.

8. Høring

Strategien har været i høring i EU-specialudvalget for Forskning, samt Det Tvær-

ministerielle Rumudvalg og Rumforskningsudvalget. Der er modtaget høringssvar

fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet.

Overordnet set bifalder DTU Space EUs rumstrategi, og DTU bemærker, at den

favner bredere og har et mere langsigtet perspektiv end den danske rumstrategi.

Især er det positivt, at industriens interesser og pejlepunkter adresseres i strategi-

en, men der efterspørges mere fokus på forskning og universiteterne, navnlig på

disse områder:



Rummet som kilde til ny erkendelse samt løft af ambitioner og udsyn: At ud-

vikle og udføre rumprojekter kræver at forskere, industri og myndigheder står

på tæer for at sætte og realisere høje mål. Det udvikler på sigt EU, medlems-

landene og det enkelte menneske som intet andet fagområde – og giver desu-

den konkrete spin offs.

Rummets fascinationskraft og udnyttelse af dette til at tiltrække dygtige, unge

mennesker til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som der er

hårdt brug for de kommende år (jf. f.eks. IDA undersøgelser). Inddragelse af

rummet i uddannelse på alle niveauer (grundskole, gymnasieskolen, universi-

teter) som et unikt perspektiverende og inspirerende element.

Igennem hele teksten får man det indtryk, at rumdata er lig med optiske bille-

der. Det er vigtigt, at gøre det klart, at det i lige så høj grad er infrarøde bille-

der, radar billeder, målinger af magnetfelt, altimetry (måling af højde, f.eks. af

havni-veau).

Styrelsen for Forskning og

Innovation



9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til strategien.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens rumstrategi og bemærker, at flere af Kommis-

sionens initiativer er i tråd med regeringens initiativer i ’Danmarks nationale stra-

tegi for rummet’. Det drejer sig navnlig om Kommissionens ønske om at skabe

vækst og beskæftigelse ved hjælp af rumbaseret infrastruktur samt at udbrede bru-

gen af innovative rumbaserede løsninger i samfundet. Kommissionen ser ligesom

regeringen et betydeligt vækstpotentiale i rummet.

Regeringen kan ligesom Kommissionen se en række fordele i brugen af satellitter

inden for eksempelvis beredskabstjenester til overvågning af klimaændringer og

bæredygtig udvikling, herunder CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner,

arealanvendelse og skovbrug og ændringer i Arktis, hvilket er fremhævet i ’Dan-

marks nationale strategi for rummet’.

Side

5/6

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren

Regeringen vil aktivt støtte Kommissionens arbejde med at udbrede og integrere

ruminfrastrukturen i samfundet og imødeser med interesse Kommissionens initia-

tiver i de kommende år.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Strategien er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

6/6