Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 29
Offentligt
1690760_0001.png
Grund- og nærhedsnotat
Meddelelse fra Kommissionen om en rumstrategi for Europa
KOM(2016) 705 endelig
16. november 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt en strategi for rummet, som skal medvirke til at
fremme den europæiske rumindustri samt udbrede rumbaserede løsninger til
flere dele af samfundet til gavn for vækst og beskæftigelse, effektiv forvaltning,
løsning af globale udfordringer m.m.
Kommissionen ønsker at bruge EU's to rumprogrammer satellitnavigationssy-
stemet Galileo/EGNOS og jordobservationssystemet Copernicus som løftestang til
at skabe adgang for europæisk industri til internationale markeder samt til at
fremme europæiske bidrag til løsninger på globale udfordringer, såsom klima-
forandringer, migration og håndtering af katastrofer.
Regeringen er positiv over for Kommissionens udspil og konstaterer, at strategien
på flere områder er i tråd med initiativerne i regeringens egen nationale rum-
strategi, særligt for så vidt angår ambitionerne om at bruge rummet til at øge
vækst og beskæftigelse og fremme smarte løsninger til effektivisering i den offent-
lige sektor.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.
2. Baggrund
Med Lissabon-traktatens artikel 189 introduceredes rummet i traktat-
sammenhæng, hvoraf det fremgår, at Unionen skal udarbejde en europæisk rumpo-
litik. Kommissionen har den 26. oktober 2016 fremlagt en rumstrategi for Europa.
Det forventes, at Rådet under det maltetiske EU-formandskab i foråret 2017 vil
vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse.
I arbejdet med Kommissionens rumstrategi har der været arbejdet på at fastlægge
en passende rolle- og arbejdsfordeling for hhv. Kommissionen, European Space
Agency (ESA) og medlemslandene, og det har været diskuteret, om der skulle ud-
arbejdes en fælles EU-ESA rumstrategi. Resultatet af diskussionerne er blevet, at
Kommissionen har lavet sin egen strategi. EU har samtidig vedtaget en fælleser-
klæring med ESA, som har til formål at styrke samarbejdet mellem EU og ESA på
rumområdet (”Joint statement on shared vision and goals for the future of Europe
in space” vedtaget i Rådet den 17. oktober).
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/052663-05
Side
1/6
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren
1690760_0002.png
EU’s rumaktiviteter er centreret om de to store satsninger, Galileo (Europas globale
navigationssatellitsystem) og Copernicus (jordobservation). Både Galileo og
Copernicus er udviklet til fredelige formål, og det fremgår af begge programmers
hovedforordninger, at de er civile systemer under civil kontrol. EU forventes frem
mod 2020 at have investeret op mod 144 mia. kr. i de to systemer (henholdsvis 100
mia. kr. til Galileo og 44 mia. kr. til Copernicus). Hertil kommer ca. 11 mia. kr. allo-
keret til rum i rammeprogrammet Horizon 2020 i perioden 2014-2020. ESA’s bud-
get er årligt på ca. 39,1 mia. kr., hvoraf ca. 11,1 mia. kr. kommer fra EU’s rumpro-
grammer. Danmarks årlige bidrag til ESA er på ca. 225 mio. kr. årligt svarende til
0,8 procent af ESA’s samlede indtægter fra medlemslandene.
Danmark fik sin første nationale strategi for rumområdet i juni 2016. Strategien
udstikker rammerne for rumområdet i Danmark og bidrager til, at virksomheder,
forskere og myndigheder kan indfri forventede potentialer på området. Forskerne
får adgang til væsentlig forskningsmæssig viden, og virksomhederne får bedre mu-
ligheder for udvikling af nye rumbaserede produkter og serviceydelser. Det gælder
også for virksomheder, som anvender rumdata og -tjenester til at reducere egne
omkostninger. Strategien vil udgøre en vigtig ramme for Danmarks internationale
arbejde på rumområdet og for myndighedernes arbejde med at udnytte de nye mu-
ligheder til effektivisering og kvalitetsforbedringer.
3. Formål og indhold
Kommissionen lægger vægt på, at Europas globale rolle og ansvar på rumområdet
styrkes med henblik på at skabe adgang til globale markeder for virksomheder og
skabe lige konkurrencevilkår på verdensplan. Kommissionens ambition er at gøre
Galileo og Copernicus til referenceramme på globalt plan. Kommissionen under-
streger vigtigheden af, at den private sektor har tillid til, at de europæiske rumbase-
rede systemer vil fortsætte med kontinuerlig drift i fremtiden, hvorfor Kommissio-
nen i meddelelsen udtrykkeligt bekræfter sit engagement i programmerne.
Kommissionen understreger vigtigheden af, at alle europæiske aktører på rumom-
rådet arbejder sammen og foreslår fire strategiske målsætninger:
Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for samfundet og øko-
nomien
Kommissionen mener ikke, at rumbaserede løsninger og rumdata udnyttes i til-
strækkeligt omfang og påpeger, at det er afgørende, at rumsektoren i fremtiden
knyttes til andre politiske og økonomiske områder på EU- og medlemsstatsniveau.
I meddelelsen understreges især vigtigheden af, at satellitnavigationssystemet Gali-
leo og jordobservationssystemet Copernicus udnyttes bedst muligt, hvor det er
berettiget og gavnligt, og Kommissionen vil derfor arbejde for at fremme markeds-
efterspørgslen for de to programmer. Det skal bl.a. ske ved at lette adgangen til
data, fremme integrationen med nationale datainfrastrukturer, inddrage nye aktø-
rer samt fremme adgang til allestedsnærværende kommunikationsmuligheder.
Kommissionen ønsker at fremme efterspørgslen af rumbaserede løsninger ved at
oplyse om de mange områder, hvor rummet kan spille en vigtig rolle i løsningen på
de samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, EU står over for. Yderligere
tjenester vil blive overvejet for at opfylde nye behov inden for specifikt prioriterede
områder, herunder i) klimaændringer og bæredygtig udvikling med henblik på at
overvåge CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner, arealanvendelse og
Side
2/6
Styrelsen for Forskning og
Innovation
1.
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren
1690760_0003.png
skovbrug og ændringer i Arktis med Copernicus, og ii) sikkerhed og forsvar med
henblik på at forbedre EU's kapacitet til at reagere på nye udfordringer vedrørende
grænsekontrol og havovervågning med Copernicus og Galileo/EGNOS.
2. Fremme af en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsek-
tor
Kommissionen påpeger, at der er behov for at støtte den europæiske rumindustri
med henblik på at opretholde global konkurrencedygtighed for den europæiske
rumsektor. Kommissionen retter bl.a. fokus mod et igangværende skifte fra en of-
fentligt drevet til en mere privat drevet rumsektor (såkaldt NewSpace), og denne
udvikling, mener Kommissionen, åbner for nye forretningsmuligheder, som kan
hjælpe EU's medlemslande til at udvikle nye kapaciteter og til at skabe værdi uden
for selve rumsektoren.
Kommissionen vil dertil forstærke dialogen med industrien og forsknings- og inno-
vationsverdenen for bedre at kunne imødekomme deres behov. Kommissionen
nævner som eksempel udvikling af systemerne, som tager højde for udviklingen
inden for klimaforandringer, land- og skovbrug, overvågning af Arktis samt sikker-
heds- og forsvarsmæssige behov. Forskningen skal især adressere sårbarheden med
henblik på at opnå en europæisk teknologisk uafhængighed, og Kommissionen vil i
EU’s forskningsprogrammer prioritere tiltag, som leverer løsninger på dette.
Kommissionen ønsker at hjælpe de private aktører til at blive mere risikovillige og
nævner en række forskellige europæiske støtteprogrammer, som kan hjælpe hertil.
Kommissionen ønsker at skabe et ”forretnings- og innovationsvenligt økosystem”
på europæisk, regionalt og nationalt plan for dermed bringe rumvirksomheder
sammen med virksomheder, som normalt ikke beskæftiger sig med rummet.
3. Styrkelse af Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og an-
vendelse af rummet i et sikkert miljø
Kommissionen understreger vigtigheden af en uafhængig og sikker adgang til
rummet på baggrund af ruminfrastrukturens stigende betydning for vigtige politik-
områder. Kommissionen påpeger, at de fleste rumteknologier, ruminfrastrukturer
og rumtjenester kan tjene såvel civile som militære formål. Øget synergi mellem
civile og forsvarsrelaterede aktiviteter kan på en række områder bidrage til at redu-
cere omkostningerne, øge robustheden og forbedre effektiviteten. EU skal udnytte
disse synergier bedre.
Kommissionen påpeger, at det er centralt, at Europa også fremover har en moderne
og effektiv infrastruktur for opsendelser, og man vil støtte den europæiske opsen-
delsesindustri, bl.a. ved at sammenlægge EU-rumprogrammernes opsendelsesbe-
hov.
Sikring af adgang til radiofrekvenser uden interferens er ligeledes en forudsætning
for udnyttelsen af rumbaserede systemer, og Kommissionen vil tage højde for disse
særlige krav ved koordineringen af frekvenser på europæisk og globalt plan.
Kommissionen nævner endeligt den trussel, som rumskrot, rumvejr og cybersik-
kerhed spiller for ruminfrastrukturens robusthed og fremhæver det nuværende SST
(Space
Surveillance and Tracking)
samarbejde. Kommissionen forudser, at dette
samarbejde på sigt kan udvikle sig til et endnu mere omfattende samarbejde, som
Side
3/6
Styrelsen for Forskning og
Innovation
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren
1690760_0004.png
også omfatter ESA-aktiviteter og internationalt samarbejde, navnlig med USA.
Kommissionen ønsker desuden et større fokus på rumvejr og vil støtte forskning i
rumvejrudsigter, også i samarbejde med EU's medlemslande, ESA og EUMETSAT
(europæisk organisation for udnyttelse af meteorologiske satellitter).
4.
Styrkelse af Europas rolle som en global aktør og fremme af internatio-
nalt samarbejde
Kommissionen skriver i meddelelsen, at adgang til og brug af rummet i høj grad
afgøres af internationale regler og standarder, og at det er afgørende, at europæisk
industri får adgang til globale markeder. Kommissionen påpeger, at Europa bør
være en ledende aktør i opbygningen af internationalt samarbejde og den globale
lovgivning og styring samt være medvirkende til at skabe de rette juridiske rammer
for rummet.
Sikring af resultater
Kommissionen påpeger, at strategiens succes afhænger af et stærkt samarbejde
mellem navnlig Kommissionen, EU’s medlemslande og ESA. Kommissionen un-
derstreger, at samarbejdet med ESA er afgørende for en succesfuld implementering
af strategien, og at konkrete forvaltnings- og simplificeringstiltag kan komme på
tale i forbindelse med midtvejsevalueringerne af Galileo- og Copernicus forordnin-
gerne i 2017. Kommissionen nævner en øget gennemsigtighed og tydeligere an-
svarsfordeling som eksempler på mulige forbedringer.
Kommissionen vil lægge vægt på sin koordinerende rolle og vil konsultere EU-
agenturer med behov for rumbaserede løsninger og andre, der repræsenterer de
sektorpolitikker, hvor der er behov for rumbaserede løsninger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-
nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
En succesfuld udmøntning af en række af strategiens initiativer vurderes at kunne
have positive effekter. Det gælder navnlig strategiens fokus på optimal udnyttelse af
Galileo og Copernicus, som skønnes at kunne bidrage til mere kvalitet og effektivi-
tet i den danske myndighedsvaretagelse på flere områder samt at kunne understøt-
te innovation og teknologiudvikling i den private sektor og generere vækst og be-
skæftigelse.
Flere af meddelelsens initiativer skønnes at kunne have positive konsekvenser for
beskyttelsesniveauet i Danmark, eksempelvis gennem de services som leveres af
EU’s satellitsystemer Galileo og Copernicus, som vil kunne benyttes af beredskabs-
tjenester, udrykningstjenester og forsvaret. Kommissionen varsler desuden et initi-
Side
4/6
Styrelsen for Forskning og
Innovation
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren
1690760_0005.png
ativ om tættere samarbejde inden for offentlige myndigheders sikrede brug af
kommunikationssatellitter ved navn GOVSATCOM, som ligeledes vurderes at være
nyttigt for samme tjenester.
Kommissionen har ikke angivet økonomiske konsekvenser af implementeringen af
meddelelsens initiativer. Der forventes dog at være økonomiske forpligtigelser for-
bundet med fortsat drift af bl.a. Galileo og Copernicus efter udløbet af den nuvæ-
rende flerårlige finansielle ramme i 2020.
8. Høring
Strategien har været i høring i EU-specialudvalget for Forskning, samt Det Tvær-
ministerielle Rumudvalg og Rumforskningsudvalget. Der er modtaget høringssvar
fra DTU, Danmarks Tekniske Universitet.
Overordnet set bifalder DTU Space EUs rumstrategi, og DTU bemærker, at den
favner bredere og har et mere langsigtet perspektiv end den danske rumstrategi.
Især er det positivt, at industriens interesser og pejlepunkter adresseres i strategi-
en, men der efterspørges mere fokus på forskning og universiteterne, navnlig på
disse områder:
Rummet som kilde til ny erkendelse samt løft af ambitioner og udsyn: At ud-
vikle og udføre rumprojekter kræver at forskere, industri og myndigheder står
på tæer for at sætte og realisere høje mål. Det udvikler på sigt EU, medlems-
landene og det enkelte menneske som intet andet fagområde – og giver desu-
den konkrete spin offs.
Rummets fascinationskraft og udnyttelse af dette til at tiltrække dygtige, unge
mennesker til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som der er
hårdt brug for de kommende år (jf. f.eks. IDA undersøgelser). Inddragelse af
rummet i uddannelse på alle niveauer (grundskole, gymnasieskolen, universi-
teter) som et unikt perspektiverende og inspirerende element.
Igennem hele teksten får man det indtryk, at rumdata er lig med optiske bille-
der. Det er vigtigt, at gøre det klart, at det i lige så høj grad er infrarøde bille-
der, radar billeder, målinger af magnetfelt, altimetry (måling af højde, f.eks. af
havni-veau).
Styrelsen for Forskning og
Innovation
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være generel opbakning til strategien.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens rumstrategi og bemærker, at flere af Kommis-
sionens initiativer er i tråd med regeringens initiativer i ’Danmarks nationale stra-
tegi for rummet’. Det drejer sig navnlig om Kommissionens ønske om at skabe
vækst og beskæftigelse ved hjælp af rumbaseret infrastruktur samt at udbrede bru-
gen af innovative rumbaserede løsninger i samfundet. Kommissionen ser ligesom
regeringen et betydeligt vækstpotentiale i rummet.
Regeringen kan ligesom Kommissionen se en række fordele i brugen af satellitter
inden for eksempelvis beredskabstjenester til overvågning af klimaændringer og
bæredygtig udvikling, herunder CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner,
arealanvendelse og skovbrug og ændringer i Arktis, hvilket er fremhævet i ’Dan-
marks nationale strategi for rummet’.
Side
5/6
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 29: Grund- og nærhedsnotat om EU's rumstrategi, fra uddannelses- og forskningsministeren
1690760_0006.png
Regeringen vil aktivt støtte Kommissionens arbejde med at udbrede og integrere
ruminfrastrukturen i samfundet og imødeser med interesse Kommissionens initia-
tiver i de kommende år.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Strategien er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Styrelsen for Forskning og
Innovation
Side
6/6