Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 28
Offentligt
1689296_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
17. november 2016
Orientering om møde i EU's Konkurrenceevneråd (forsknings- og rum-
delen) den 29. november 2016
På mødet i EU’s Konkurrenceevneråd (forsknings- og rumdelen) den 29. november
2016, er der ét punkt på dagsordenen for rumdelen og to punkter for forskningsde-
len.
Punktet på rumdelen er en præsentation og drøftelse af Kommissionens nye rum-
strategi for Europa.
Kommissionen har fremlagt en strategi for rummet, som skal medvirke til at frem-
me den europæiske rumindustri samt udbrede rumbaserede løsninger til flere dele
af samfundet til gavn for vækst og beskæftigelse, effektiv forvaltning, løsning af
globale udfordringer m.m.
Kommissionen ønsker at bruge EU's to rumprogrammer satellitnavigationssyste-
met Galileo/EGNOS og jordobservationssystemet Copernicus som løftestang til at
skabe adgang for europæisk industri til internationale markeder samt til at fremme
europæiske bidrag til løsninger på globale udfordringer, såsom klimaforandringer,
migration og håndtering af katastrofer.
Regeringen er positiv over for Kommissionens udspil og konstaterer, at strategien
på flere områder er i tråd med initiativerne i regeringens egen nationale rumstrate-
gi, særligt for så vidt angår ambitionerne om at bruge rummet til at øge vækst og
beskæftigelse og fremme smarte løsninger til effektivisering i den offentlige sektor.
Jeg vil forelægge sagen for Folketingets Europaudvalg til orientering.
Det første punkt på forskningsdelen af rådsmødet er vedtagelse af rådskonklusio-
ner om støtte til unge forskere. Punktet har været højt på det slovakiske EU-
formandskabs dagsorden, og det blev da også drøftet på det uformelle EU-
ministermøde i Bratislava i juli måned. Som opfølgning på denne drøftelse har
formandskabet fremlagt udkast til rådskonklusioner om støtte til unge forskere.
Rådskonklusionerne har fokus på forskermobilitet og på at nedbryde barrierer for
et åbent arbejdsmarked for forskere. Regeringen støtter generelt formandskabets
udkast til rådskonklusioner.
Jeg vil også forelægge dette punkt i Folketingets Europaudvalg til orientering.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/053657-02
Side
1/2
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 28: Samlenotat til møde i EU's konkurrenceevneråd den 28. - 29. november 2016 (forsknings- og rumdelen), fra uddannelses- og forskningsministeren
1689296_0002.png
Endelig, som det sidste punkt på forskningsdelen af rådsmødet, har formandskabet
foreslået, at der gennemføres en udveksling af synspunkter vedrørende implemen-
teringen af den internationale strategi for internationalt samarbejde inden for
forskning og innovation.
Strategien blev lanceret i 2012 og Kommissionen afrapporterer hvert andet år om
gennemførelsen af strategien for øget internationalt samarbejde mellem EU og
internationale parter inden for forskning og innovation.
Af rapporten fremgår det, at der imod hensigten er sket et stort fald i internationalt
samarbejde i rammeprogrammet Horizon 2020 sammenlignet med det forrige
rammeprogram. Kommissionen foreslår på den baggrund en række initiativer til at
vende udviklingen, f.eks. at opfordre udvalgte 3. lande til at lave nationale finansie-
ringsprogrammer for forskeres deltagelse i EU-projekter.
Jeg vil også forelægge dette punkt i Folketingets Europaudvalg til orientering.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
2/2