Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
Nogle grupper af nyuddannede har svært ved at finde relevant beskæftigelse, når
studietiden er ovre. Det skyldes blandt andet, at der på nogle uddannelser optages
flere studerende i forhold arbejdsmarkedets efterspørgsel – mens der på andre
områder er efterspørgsel efter flere nyuddannede. Det er hverken den enkelte stu-
derende eller samfundet som helhed tjent med.
Skiftende regeringer har ønsket en bedre sammenhæng mellem unges studievalg og
det arbejdsmarked, de efterfølgende skal ud på. Regeringen har videreført det loft,
som i efteråret 2014 blev indført over optaget på en række videregående uddannel-
ser, der har haft en systematisk overledighed.
Som en del af den såkaldte generelle ledighedsbaserede dimensioneringsmodel
foretager Uddannelses- og Forskningsministeriet årligt en opgørelse over de sene-
ste tilgangs- og ledighedsdata for de videregående uddannelser med henblik på at
identificere, om nye uddannelser har systematiske ledighedsudfordringer og derfor
skal dimensioneres.
Beregningen viser, om nye uddannelser har systematiske ledighedsudfordringer og
på den baggrund skal udtages til dimensionering. Nogle uddannelser har tidligere
haft ledighedsudfordringer, men det har ikke hidtil været muligt at måle ledighe-
den i tilstrækkeligt mange år til at se, om udfordringen har været systematisk.
For at kunne udtages til dimensionering som enkeltuddannelser, skal uddannel-
serne have mindst tre dimittendårgange med mindst 10 dimittender for at kunne
udtages, og ledigheden måles først i andet år efter endt uddannelse.
12 nye uddannelser er på det grundlag udtaget til dimensionering grundet systema-
tisk overledighed. De fleste af disse har først nu eksisteret længe nok til at kunne
have de krævede tre dimittendårgange.
Det drejer sig om en række top-op-uddannelser udbudt på flere af erhvervsakade-
mierne og professionshøjskolerne, en enkelt professionsbacheloruddannelse på
Danmarks Medie og Journalisthøjskole samt fem kandidatuddannelser, heraf de
fire udbudt på Roskilde Universitet.
Dimensioneringsmodellen betyder umiddelbart, at optaget på de pågældende ud-
dannelser skal reduceres med i alt 776 pladser i de kommende år.
17. november 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
16/054933-02
Side
1/4