UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Viden i verdensklasse

– hvorfor klarer

dansk forskning

sig så godt?

Danmark Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Publikationen kan hentes på

www.ufm.dk/dfir

eller rekvireres fra

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds sekretariat,

e-mail [email protected]

Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Oktober 2016

Styrelsen for Forskning og Innovation

Bredgade 40

1260 København K.

Design og tryk: Rosendahls a/s

Oplag: 400

ISBN 978-87-93468-21-4

Viden i verdensklasse – tryk

ISBN 978-87-93468-20-7

Viden i verdensklasse - web

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Viden i verdensklasse

– hvorfor klarer

dansk forskning

sig så godt?

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Indholdsfortegnelse

Forord............................................................................................................... 5

Executive Summary......................................................................................... 6

1. Viden i verdensklasse ................................................................................ 11

2. Viden i verdensklasse - sammenfatning og anbefalinger ....................... 14

3. Baggrund ................................................................................................... 19

4. Konklusioner på analysen......................................................................... 23

5. Otte vigtige elementer, der påvirker systemets balance ......................... 26

6. Basis- og konkurrenceudsatte midler...................................................... 28

7. Vækstlag .................................................................................................... 36

8. Kvalitet og kvalitetskultur ......................................................................... 42

9. Excellence .................................................................................................. 46

10. Ledelse..................................................................................................... 48

11. Forskning og uddannelse........................................................................ 51

12. Samarbejde og koordinering................................................................... 53

13. Internationalisering ................................................................................. 55

14. Det nødvendige, det tilstrækkelige … og det excellente ........................ 56

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd 2016.. 57

Noter .............................................................................................................. 58

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Forord

Hvorfor går det dansk forskning så godt? Det spørgsmål satte Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) sig i 2014 for at besvare

gennem projektet Viden i verdensklasse.

Dansk forskning indtager en bemærkelsesværdig førerposition målt på

forskningens gennemslagskraft i en række internationale studier. Det-

te billede blev bekræftet af en bibliometrisk undersøgelse, som DFiR fik

gennemført i 2014-15. DFiR formulerede med afsæt heri en række ar-

bejdshypoteser, der indkredsede de mulige grunde til dansk forsknings

gode placering. Arbejdshypoteserne blev testet i Danmark, Sverige og

Holland ud fra kvantitative data fra perioden omkring 1980-2014 suppleret

med kvalitative oplysninger indsamlet i de tre lande. Resultaterne af dette

arbejde er sammenfattet i denne rapport.

Det overordnede billede, der tegner sig, er, at forskningssystemet kan

sammenlignes med et økosystem, hvis opretholdelse og udvikling styres

af en følsom balance. Konklusionen er, at balancen i forskningssystemets

tilfælde styres af en række centrale elementer, der indgår som variable og

påvirker hinanden indbyrdes.

Det generelle billede, som tegnes af projektet Viden i verdensklasse er, at

disse balancer er til stede i dansk forskning. Men billedet viser også tegn

på ubalancer og udfordringer i forskningssystemet, som må håndteres,

hvis dansk forskning skal bevare sin internationale førerposition.

I denne afsluttende rapport giver DFiR en status på hvert af de centrale

balance-elementer med nationalt og internationalt perspektiv, og rådet

peger på en række aktuelle ubalancer og udfordringer. DFiR giver samtidig

forslag til, hvordan udfordringerne kan imødegås, og balancen genetable-

res – alt sammen med henblik på at dansk forskning fortsat kan klare sig

godt internationalt.

Jens Oddershede

Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Oktober 2016

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Executive Summary

In a project called

World Class Knowledge,

The Danish Council for Re-

search and Innovation Policy (DFiR) has focused on reasons for the good

international standing of Danish research measured by research perfor-

mance and number of high-level publications and their citations.

Figure 1:

Development in MNCS

Based on full counts; three years overlapping blocks

1,6

Sweden

Netherlands

Denmark

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

1980-1982

1982-1984

1984-1986

1986-1988

1988-1990

1990-1992

1992-1994

1994-1996

1996-1998

1998-2000

2000-2002

2002-2004

2004-2006

2006-2008

2008-2010

2010-2012

(Schneider og Aagaard, 2015)

Based on a number of analyses made in Denmark, Sweden and the

Netherlands, DFiR has identified eight elements that are essential for high

research performance. These elements are individually connected and

have a profound influence on the research system and its internal balance.

The research system is like an ecosystem: It can be crucial both to make

changes and to conserve. However, to develop a research system and to

take it to higher levels as a basis for excellence, change is a necessary dri-

ver. At the same time, some stability is a necessary basis for the develop-

ment. Thus, the challenge is to organise the research system so that both

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

stability and change form a balance that can serve as a launching pad for

increased research performance and for achieving excellence. The delicate

balance between stability and change is the objective of DFiR’s recommen-

dations on how to maintain or even improve Danish research performan-

ce. Each of the eight essential elements is presented below and potential

imbalances are identified together with DFiR’s recommendations on how

to deal with the challenges.

Block funding / competitive funding

Status and challenges The block funding should secure a robust and

stable basis for receiving and housing public or

private funds obtained through competition. The

block funding covers the university’s core missions,

including research and research-based educa-

tion, the growth layer, etc. – all in all: the basis

for future research development and excellence.

Since 2005, the balance between block funding

and competitive funding has been 60/40 in terms

of public funding. Due to increased variety in the

types of grants and a big total amount of competi-

tive funding, an actual imbalance has emerged and

the block funding is almost exclusively allocated to

salary and operating expenses.

Recommendation

To bear in mind the block funding’s ability to

secure stability and to rebalance the system. The

block funding must serve as a stable basis for

research.

Growth layer

Status and challenges An imbalance has emerged as the external funds

have been allocated through huge grants prima-

rily addressed to well-established professors who

employ PhD students and Postdocs and primarily

support the early stages in the growth layer. Con-

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

sequently, there are very few resources for resear-

chers in the middle layer. This tendency ensures

career paths and good positions at the bottom and

the top of the system but provides few positions in

the middle (the hour-glass effect).

Recommendation

The hour-glass effect prevents a natural flow th-

rough the system. It is recommended that the uni-

versities secure and continuously develop trans-

parent career paths for researchers in the lower

and the middle layers – while quality is maintained

according to international standards. Simultane-

ously, researchers at the bottom and in the middle

of the system should be advised on career paths

outside academia.

Quality and quality culture

Status and challenges The quality culture does not form a balance ele-

ment in itself, but quality is a basic condition for

excellence. A good quality culture has traditionally

been part of the Danish research system. It is,

however, still important to pay attention, take care

of, and continuously develop the quality culture.

Recommendation

To emphasise quality at an international level by

focusing on competition, collaboration, transpa-

rency and merit-based academic values as well

as research frameworks in order to improve both

excellence and quality at all levels in the research

system.

Excellence

Status and challenges Many programmes support excellent research

which can be applied for by the established resear-

chers at the top of the system.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Recommendation

The funding bodies should be encouraged to take

responsibility for the development of excellence at

all levels. This should be done through excellence

initiatives and programmes addressing all levels

in the food chain and not only the well-established

top.

Management and governance

Status and challenges Though improved through the university reforms,

university governance has not achieved sufficient

space to manoeuver – economically and strategi-

cally. The block funding leaves hardly any resour-

ces for research, and researchers spend much

time applying for external research grants.

Recommendation

University governance must increase its economic

and strategic room to manage, manoeuver and

prioritise in order to secure protected space for

research. This could be done by looking for inspi-

ration from the Netherlands.

Research and education

Status and challenges Research and education are traditionally closely

linked at the universities. In Denmark, the present

focus is primarily on education and research-ba-

sed education. This could lead to an imbalance if

education is given higher priority than research.

Recommendation

Universities should undertake both research and

education and provide the best conditions for

excellence in both missions. If it is not possible

to sustain both missions at a high international

level, priorities should be made. It could be con-

sidered to distinguish between research-based

and knowledge-based education and to decide to

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

which extent all education programmes should be

research-based.

Collaboration and coordination

Status and challenges A number of imbalances have been identified.

One of these arises from an internal competition

between the universities. They compete for their

share of the block funding. Consequently, the total

amount of resources is not spent in an optimal

manner. Some of the imbalances could be addres-

sed through increased collaboration and coordina-

tion among the universities and the authorities.

Recommendation

The universities should be encouraged to colla-

borate and agree on how to share research fields

and education programmes. The process could be

facilitated by the Ministry of Higher Education and

Science and with inspiration from the Netherlands.

There is a need for a coordinated national policy for

the sector.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Viden i verdensklasse

Danmark i en førerposition

Dansk forskning nyder i disse år en særlig international opmærksomhed.

Det gør den, fordi udviklingen i dansk forsknings gennemslagskraft har

været unik. En bibliometrisk undersøgelse fra 2012

kastede for alvor lys

på dette og førte til betydelig international interesse netop for dansk forsk-

nings gennemslagskraft.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) har sat sig

for at afdække grundene til, at dansk forskning har gennemgået en så

bemærkelsesværdig udvikling i international sammenhæng, hvor forsk-

ningens gennemslagskraft opfattes som et udtryk for kvalitet. DFiR gør

dette af to grunde: Det er vigtigt, at vi får indsigt i, hvorfor dansk forskning

har gennemgået denne positive udvikling for at kunne fastholde og måske

forbedre den gode position. Og det er vigtigt for det danske samfund fortsat

at understøtte, at den fremragende forskning fører til værdiskabelse i

samfundet.

Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) udførte i 2014-15 en bibliome-

trisk analyse af dansk forsknings gennemslagskraft i perioden 1980-2013

for at tilvejebringe en dybere forståelse af dansk forskning i et globalt per-

spektiv. Analysen bekræftede, at dansk forsknings gennemslagskraft efter

et fald i 1980’erne steg signifikant i de to følgende årtier. Sammenholdes

dette med en opgørelse af Danmarks innovationsperformance i inter-

national sammenligning foretaget af rådet selv og European Innovation

Scoreboard (EIS), skærpes Danmarks styrkeposition yderligere. Danmark

er igen i 2016 blevet udnævnt som ’innovation leader’ i EIS, kun overgået af

Sverige. Omverdenens opmærksomhed mod den positive danske udvik-

ling giver dansk forskning en privilegeret position og øger fokus på dansk

innovation.

Men hvorfor er det vigtigt, at dansk forskning har en høj gennemslags-

kraft? Var forskningen kun vigtig i sig selv, kunne betydningen af dens gen-

nemslagskraft være begrænset. Forskning på et højt internationalt niveau

er grundlæggende vigtig for det danske samfund og indgår som forudsæt-

ning på en række områder, som har direkte værdi for samfundet.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Figur 1:

Udvikling i citationer (MNSC) i Danmark, Sverige og Schweiz fra

1980-2013

1,6

1,5

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

1980-1982

1982-1984

1984-1986

1986-1988

1988-1990

1990-1992

1992-1994

1994-1996

1996-1998

1998-2000

2000-2002

2002-2004

2004-2006

2006-2008

2008-2010

2010-2012

Sverige

Holland

Danmark

Kilde:

Center for Forskningsanalyse (2013)

Gode grunde til en høj forskningskvalitet

For det første bidrager det høje niveau i forskningen til uddannelse af

gode kandidater og ph.d.er. Ved fortsat at koble forskning og uddannelse

sammen sørger universiteterne hvert år for dygtige kandidater til arbejds-

markedet. De har den nyeste viden, metoder, teknologi og netværk med sig

til et arbejdsmarked – i de private virksomheder og den offentlige sektor

– på linje med kandidater fra førende internationale universiteter. For hvis

kandidater fra danske universiteter ikke havde et højt niveau, ville danske

videnstunge virksomheder ikke ansætte dem.

For det andet søger vidensmiljøer – offentlige såvel som private – oftest

at samarbejde med de bedste. Et højt forskningsniveau medfører derfor

samarbejde med andre førende internationale forskningsmiljøer. Disse

internationale samarbejdspartnere vil desuden ofte være attraktive for

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

virksomheder inden for det pågældende fagområde, og de kan dels være

med til at bane vejen for privat finansiering af forskningen, dels bidrage til

innovation.

For det tredje er forskning med høj international gennemslagkraft en styr-

ke i samarbejdet mellem den offentlige forskning og det private erhvervsliv.

På dette punkt ligger Danmark ikke i top på trods af, at Danmark rangerer

som ’innovation leader’ i EIS, hvor samarbejdet mellem universiteterne og

erhvervslivet indgår som indikator for innovation. Det samme fremgår af

et litteraturstudie om offentligt-privat samarbejde, som DEA har udført for

DFiR.

For det fjerde bidrager forskning af høj kvalitet med banebrydende viden,

der kan bruges i løsningen af væsentlige og komplekse samfundsmæssige

udfordringer – på både lokalt og globalt plan.

Dansk forskning er med sit høje niveau et brand for omverdenen. Det gør

Danmark synligt ikke blot i den internationale forskningsverden, men i

den globale videnøkonomi. Det giver danske forskere adgang til de bedste

forskningsmiljøer, og det gør dansk forskning attraktivt for de bedste inter-

nationale forskere. På den måde har den høje forskningskvalitet positive

effekter for det danske samfund, der rækker langt ud over de snævre

akademiske kredse.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Viden i verdensklasse

– sammenfatning og anbefalinger

DFiR har på baggrund af de analyser, der er gennemført i tilknytning til

projektet Viden i verdensklasse, identificeret to forhold, der har haft væ-

sentlig betydning for udviklingen af den danske forskningsperformance.

Det ene forhold omhandler tilstedeværelsen af en god kvalitetskultur på

alle niveauer i dansk forskning. Den starter i et indbygget kvalitetselement

i de overordnede rammebetingelser for forskningen og bliver vedligeholdt

af det daglige arbejde i fremragende danske forskningsmiljøer. Det an-

det forhold omhandler den vekselvirkning mellem stabilitet og dynamik,

der har karakteriseret udviklingen af dansk forskning over en årrække.

Balanceforholdet mellem stabilitet og dynamik er et omdrejningspunkt

for DFiR’s anbefalinger til, hvordan vi i Danmark fremadrettet skal un-

derstøtte en høj forskningsperformance. Her har rådet identificeret otte

vigtige balancepunkter i forskningssystemet. I det følgende opsummeres

DFiR’s anbefalinger for hvert af balancepunkterne. For hvert punkt opreg-

nes balancepunktets aktuelle status i forskningssystemet, de potentielle

udfordringer og eventuelle faresignaler som følge af ubalancer og endelig

rådets anbefalinger til, hvordan systemet kan bringes i balance igen.

Basismidler / konkurrenceudsatte midler

Status

Basismiderne skal sikre et robust og stabilt fundament,

som gør det muligt for institutionerne at modtage de

konkurrenceudsatte midler fra både offentlige og private.

Basismidlerne har blandt andet den funktion at understøtte

den forskningsbaserede uddannelse, kerneområder for

universitetet og vækstlaget mv., kort sagt grundlaget for

fremtidig excellence og som led heri give udviklingsmulig-

heder for de uddannede ph.d.er fra vækstlaget. Balancen

har siden midten af 00’erne ligget omkring 60/40 for de

statslige midlers vedkommende. I dag er vi nået en situ-

ation, hvor der er en større mangfoldighed og et så højt

niveau af eksterne midler, at basismidlerne mange steder

kun rækker til at understøtte drift og løn.

Udfordring

Der er opstået en ubalance, som gør, at basismidlerne

ikke kan levere den basale robusthed og stabilitet, der er

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

nødvendig for at kunne opnå de konkurrenceudsatte midler

og dermed udnytte den dynamik, som de konkurrenceud-

satte midler tilfører. Systemet er blevet ineffektivt, fordi der

stort set ikke er ressourcer til forskningsaktiviteter inden

for basismidlerne, og fordi der følgelig skal søges eksterne

midler til forskningsaktiviteterne.

Anbefaling

At have basismidlernes betydning som stabilitetsskabende

for øje og kalibrere systemet, så der fremadrettet bliver ba-

lance, og basismidlerne vedvarende kan sørge for et robust

og stabilt fundament for forskningen

Vækstlag

Status

Systemet er præget af ubalance: Bevillingsmæssigt er eks-

terne midler blevet koncentreret i store satsninger, der dels

gives til veletablerede professorer, der ansætter ph.d.-stu-

derende og postdocs, dels til de tidlige stadier i vækstlaget.

Der er få midler til forskerne herimellem. Denne tendens

slår også igennem i karrierevejene, der er præget af gode

jobmuligheder i bunden og toppen af systemet, men igen

relativt få muligheder i midten (timeglas- effekten).

Ubalancen og timeglaseffekten gør, at der ikke foregår et

sundt flow gennem systemet. Der mangler midler til at

ansætte dygtige forskere i midten af systemet, så de kan få

råderum til forskning og indgå i fødekæden. Hvis fødekæ-

den ikke fungerer, er der risiko for ikke at kunne rekruttere

og udvikle næste generation af excellente forskere.

At universiteterne sikrer og løbende udvikler transparente

karriereveje for forskere nederst og i midten af systemet

og fastholder kvalitetskrav efter international standard på

alle niveauer i systemet. Samtidig skal forskere nederst og

i midten af systemet også vejledes om karriereveje uden for

akademia.

Udfordring

Anbefaling

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Kvalitet og kvalitetskultur

Status

Kvalitetskulturen er ikke i sig selv et balancepunkt, men

kvalitet er en grundlæggende forudsætning for excellence.

Der er tradition for en god kvalitetskultur i dansk forskning,

en kultur, der vedvarende skal fokuseres på, værnes om og

udbygges.

Udfordring

Hvis fokus på kvaliteten svækkes af for mange hensyn og

missioner for universiteterne – som vurderes at være en

forklaring på faldet i svensk forsknings gennemslagskraft

– risikerer det at gå ud over kvalitetskulturen og mulighe-

derne for at understøtte det excellente.

At fastholde fokus på kvalitet på internationalt niveau med

fokus på konkurrence, samarbejde, transparens samt

meritbaserede og akademiske værdier i alle rammebetin-

gelser for forskningen.

Også at have fokus på at fremme eliten og rammerne for

eliten samt højne kvaliteten på alle niveauer i forskningssy-

stemet.

Anbefaling

Excellence

Status

Der er gode finansieringsmuligheder for excellence-forsk-

ning hos de veletablerede forskere i systemets top.

At der opstår ubalance på samme måde som i vækstlaget.

Udfordringen er at sørge for midler og karrieremuligheder,

der understøtter og fremmer excellence ikke kun i toppen,

men gennem hele fødekæden.

De forskningsfinansierende parter opfordres til at tage

ansvar for excellence-udviklingen gennem excellenceiniti-

ativer og –virkemidler på alle niveauer i fødekæden og ikke

kun til de veletablerede topforskere.

Udfordring

Anbefaling

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Ledelse

Status

Universiteternes ledelser har ikke fået skabt tilstrækkeligt

råderum til at kunne manøvrere økonomisk og strategisk.

At de enkelte forskere i dag selv må skabe deres fri- og

råderum til forskning via eksterne midler. Det kræver en

uforholdsmæssig stor indsats fra den enkelte forsker og et

stort træk på den enkeltes ressourcer, der resulterer i en

ineffektiv udnyttelse af forskernes arbejdstid.

At universiteternes ledelser – eventuelt med inspiration fra

Holland – øger deres økonomiske og strategiske ledelses-

rum, så de kan give forskerne et fri- og råderum (’protec-

ted space’) til reelt at forske.

Udfordring

Anbefaling

Forskning og uddannelse

Status

Forskning og uddannelse er traditionelt nært koblede på

universiteterne. Der er aktuelt stort politisk fokus på ud-

dannelse og forskningsbaserede uddannelser.

Udfordring

At der opstår ubalance, hvis prioriteringerne på uddan-

nelsesområdet sker på bekostning af forskningsområdet.

Universiteter skal ikke ses som uddannelses- eller forsk-

ningsinstitutioner. De er både-og, og rammebetingelserne

for medarbejderne på universiteterne skal understøtte og

skabe incitamenter for både at fremme excellent uddannel-

se og forskning.

Universiteterne skal fortsat koble forskning og uddannelse.

I det omfang det ikke lader sig gøre at sikre denne kobling

på højt internationalt niveau, må der prioriteres og som led

heri vurderes, om uddannelsesprogrammer, der ikke lever

op til disse forudsætninger, fortsat bør udbydes på det

pågældende universitet.

Anbefaling

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

At overveje, i hvilken grad og på hvilke områder det kunne

være meningsfuldt at skelne mellem forsknings- og viden-

baserede uddannelser og i fortsættelse heraf at fastlægge

graden af uddannelsernes forskningstilknytning/ forsk-

ningsbasering.

Samarbejde og koordinering

Status

En række af de konstaterede ubalancer kan imødegås

gennem øget samarbejde og koordinering mellem universi-

teterne og mellem universiteterne og myndighederne

Udfordring

At den indbyrdes konkurrence mellem universiteterne læg-

ger ekstra pres på forskningsmidlerne og deres fordeling,

og at midlerne som følge heraf ikke udnyttes optimalt

At skabe incitamenter til samarbejde og arbejdsdeling

mellem universiteterne om forskningsområder og uddan-

nelser. Processen kunne faciliteres af Uddannelses- og

Forskningsministeriet med inspiration fra Holland. Der er

behov for en samlende national politik for sektoren.

Anbefalinger

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Baggrund

DFIR iværksatte i 2014 projektet ”Viden i Verdensklasse” for at finde de

væsentligste årsager til, at Danmark klarer sig godt på forsknings- og

innovationsområdet. Som afsæt for arbejdet blev relevant litteratur under-

søgt, og rådet gennemførte en studietur til Østrig, der beskæftigede sig

med samme tema.

For yderligere at indkredse forsknings- og innovationstemaet gennemførte

DFiR en række interviews med relevante, danske forsknings- og innova-

tionsaktører. Formålet var at indhente generelle perspektiver på begge

temaer samt umiddelbare reaktioner på de arbejdshypoteser, som DFIR

havde formuleret om centrale forhold, der kunne have medvirket til den

positive udvikling i dansk forsknings gennemslagskraft (performance) i de

to seneste årtier. Det blev på baggrund af interviewene konkluderet, at alle

arbejdshypoteser kunne have eller have haft indflydelse på, hvorfor dansk

forskning klarer sig godt. Interviewene viste en forholdsvis konsistent

opfattelse af Danmarks performance på forskningsområdet, hvorimod

Danmarks performance på innovationsområdet i mange af de interviewe-

des øjne var mere ujævn.

Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) udførte i 2014-2015 en biblio-

metrisk analyse af dansk forsknings gennemslagskraft i perioden 1980-

2013 for at generere en dybere forståelse af dansk forsknings ’perfor-

mance’ i et globalt perspektiv.

Analysen bekræftede generelt, at dansk

forsknings gennemslagskraft efter et fald i 1980’erne voksede signifikant

i de to følgende årtier. Analysen blev præsenteret på en DFIR-konference i

2015, hvor også de opstillede arbejdshypoteser blev drøftet og kvalificeret.

I forlængelse af konferencen igangsatte DFiR i 2015 en komparativ analyse

for at undersøge hypotesernes gyldighed og sammenligne med relevante,

udvalgte lande. Analysen blev gennemført af Dansk Center for Forsk-

ningsanalyse (CFA), Technolopolis Group og Nordisk institutt for studier

af innovasjon, forskning og utdanning (NIFU). Resultaterne af analysen er

præsenteret i rapporten

Links between research policy and national aca-

demic performance,

herefter benævnt ’analysen’.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

På innovationsområdet har billedet, som nævnt ovenfor, været mere

blandet. DFIR foretog i 2014 en indikatorundersøgelse og identificerede på

basis heraf 11 indikatorer for innovation. Indikatorerne blev sammen med

forskningshypoteserne drøftet på DFIR’s konference i 2015.

Indikatorundersøgelsen viser, at Danmark klarer sig godt målt på hoved-

parten af de 11 indikatorer. Samme billede bekræfter European Innovation

Scoreboard. Men der er potentiale til forbedring på 4 indikatorer: 1) Private

virksomheders finansiering af offentlig forskning; 2) andelen af innovati-

ve virksomheder, der samarbejder med forskningsinstitutioner; 3) antal

patentansøgninger pr. mio. indbyggere; 4) licens- og patentindtægter som

% af BNP.

DFIR valgte på denne baggrund at fokusere på samarbejde mellem forsk-

ningsinstitutioner og det private erhvervsliv, som særligt punkt til forbed-

ring af Danmarks innovationsevne. Et litteraturstudie blev iværksat hos

DEA med henblik på at identificere udfordringer og muligheder for øget

samarbejde imellem offentlige forskningsinstitutioner og private virksom-

heder. Litteraturstudiet blev afsluttet i foråret 2016 og offentliggjort af DEA

i september 2016.

Litteraturstudiet førte ikke til entydige forklaringer eller

anvisninger på, hvordan Danmark kunne fremme innovationen gennem

øget samarbejde mellem de offentlige forskningsinstitutioner og erhvervs-

livet. DFiR besluttede derfor at udelade innovationsområdet i projektet om

Viden i verdensklasse og i stedet arbejde videre med temaet innovations-

performance i to særskilte projekter om henholdsvis den danske innovati-

onsstruktur og sektormobilitet. Rådet forventer at afslutte disse projekter i

begyndelsen af 2017.

Arbejdshypoteserne om mulige forklaringer på dansk forsknings høje

gennemslagskraft har herefter dannet grundlag både for den danske del

af analysen og for de sammenligninger, der er foretaget med Sverige og

Holland. Hypoteserne er ikke efterprøvet i streng videnskabelig forstand,

men har fungeret som afsæt for processen, der har ført frem til den viden,

som præsenteres i den samlede analyserapport

Links between research

policy and national academic performance.

Arbejdshypoteserne omhandler

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

følgende centrale elementer med betydning for forskningens gennem-

slagskraft:

•

Excellence, herunder etablering af centres of excellence

•

Basismidler og konkurrenceudsatte midler

•

Ledelse

•

Ph.d.-indsatserne

•

Internationalisering

•

Samarbejde med omverden

Genstandsfeltet for Viden i verdensklasse og for analysen er det samlede

forskningssystem. Lidt forenklet kan forskningssystemet illustreres såle-

des:

Figur 2:

Fra vækstlag til excellence

DFiR’s arbejdshypoteser som udtryk for balancemekanismer

Excellence

Basismidler

Konkurrence-midler

Excellence-initiativer

Ph.d.-indsats

Ledelse

Internationalisering

og samarbejde

Stabilitet

Dynamik

Fleksibilitet

Diversitet

Samarbejde

‘Protected

space’

Vækstlag

Kilde:

Center for Forskningsanalyse et al. (2016)

Forskningssystemet er langt mere abstrakt end udtrykt i ovenstående

model, og systemet bygger på en række grundlæggende værdier og anta-

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

gelser. En af dem er, at det er mennesker, der skaber værdi for samfundet,

og at evnen hertil beror på indsigt og viden blandt andet opnået gennem

forskning og uddannelse. Forskningssystemets vigtigste formål er derfor

at sikre de bedst mulige rammer for, at forskere – alene eller sammen –

kan udvikle størst mulig viden og indsigt, opdyrke nye områder, metoder,

teknologier og tendenser samt levere uddannelse og viden, alt sammen

som grundlag for innovation og til gavn for samfundet.

Højre side af figuren viser rammerne for den meritbaserede stillingsstruk-

tur i den akademiske verden. Det idéelle system er karakteriseret ved at

have et passende vækstlag på alle niveauer i systemet fra yngre forskere i

bunden til etablerede topforskere øverst. Venstre side af figuren illustrerer

elementer, der hver især og sammen påvirker forskningssystemet som

helhed ved at skabe stabilitet, dynamik, balance og et flow af midler og

mennesker gennem systemet.

Analysen omhandler perioden fra begyndelsen af 1980’erne til 2014, og

elementerne har gennem perioden haft varierende tyngde og påvirket

systemets balance på forskellig vis. Det lange tidsperspektiv gør det muligt

at afdække de langsigtede effekter af de reformer og tilpasninger, der er

gennemført i forskningssystemet. Analysen omfatter dog ikke de seneste

besparelser og konsekvenserne heraf.

Analysen trækker internationale perspektiver til Holland og Sverige ved at

undersøge arbejdshypotesernes betydning for udviklingen i disse landes

forskning. Landestudierne er baseret på kvantitative og kvalitative oplys-

ninger.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Konklusioner på analysen

Analysen konkluderer, at arbejdshypoteserne hverken enkeltvis eller til

sammen kan give den fulde forklaring på, at dansk forsknings gennem-

slagskraft er i verdensklasse. Analysen viser derimod, at elementerne i

alle arbejdshypoteserne er indbyrdes forbundne og indgår som variable i

en følsom systembalance. Nogle af disse variable skaber dynamik, andre

sørger for stabilitet. Den historiske udvikling og de internationale erfa-

ringer viser, at de variables rolle afhænger af de omstændigheder, som

de virker under. Analysen peger generelt på, at en passende balance kan

skabe grobund for den dynamik og kvalitet, som findes i excellente forsk-

ningsmiljøer.

Systemet kan sammenlignes med et økosystem, hvor det kan være øde-

læggende både at gøre noget og ikke at gøre noget. I økosystemet er der

behov for såvel stabilitet som dynamik for at opretholde fødekæden og

gøre udvikling mulig. Udfordringen er derfor at sikre, at politiske ændrin-

ger i balancen altid sker på baggrund af en forståelse for systemet som

helhed og dets følsomhed.

Balance med indre gennemstrømning og løbende tilpasning

Et forskningssystem i balance er ikke et system i statisk ligevægt, men en

tilstand, der tillader en passende og uhindret indre gennemstrømning i alle

systemets lag fra bund til top. Her er tale om en strøm af ressourcer i bre-

deste forstand, af mennesker og midler. Ubalance betyder tilsvarende, at

systemet har flaskehalse, og at systemet ikke tillader den frie og passen-

de gennemstrømning, som er nødvendig for udvikling, og for at systemet

kan præstere det excellente. Ubalance kan også opstå som følge af andre

uhensigtsmæssige eller utilsigtede vægtninger. Ubalance kan for eksem-

pel opstå, hvis ressourcer allokeres uden forståelse for systemet som

helhed, dets indre sammenhæng og den kontekst, som systemet indgår i.

Konsekvensen vil være, at der ikke opnås tilstrækkeligt udbytte af inve-

steringerne. Forkerte systempåvirkninger kan føre til utilsigtede, negative

incitamentstrukturer.

Udfordringen og målet er derfor at have et system, der både kan levere

stabilitet og dynamik: Et system i vekselvirkning med omverden, og som

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

løbende tilpasses i forhold til de givne omstændigheder – uanset om de

ændrer sig som følge af indre forhold eller ydre påvirkninger.

Rettidig omhu

De sammenlignende studier fra Holland og Sverige viser, at DFiR’s ar-

bejdshypoteser kun til dels kan forklare de to landes respektive positioner,

herunder hvorfor Holland har klaret sig så godt og vedvarende gør det, og

hvorfor Sverige i en lang periode har klaret sig mindre godt. Erfaringerne

fra de to landestudier kan derfor ikke omsættes i entydige råd om, hvad

Danmark skal gøre eller ikke gøre for, at dansk forskning fortsat kan ligge

i top målt på antal publikationer og deres gennemslagskraft.

De internationale sammenligninger giver derimod eksempler på, hvordan

Holland har formået at opretholde en gunstig balance, og hvordan uba-

lance i Sverige har haft negativ virkning. Således bekræfter landestudi-

erne konklusionen om forskningssystemets kompleksitet med indbyrdes

forbundne variable, der henholdsvis kan fremme eller hæmme systemet

afhængigt af, hvilken variabel der justeres på, og under hvilke omstæn-

digheder det sker. En af analysens konklusioner er, at en veludviklet og

velfungerende kvalitetskultur er afgørende for forskningens performance.

Konklusionen underbygges af eksemplerne på, hvordan man med forskel-

lige strategier og virkemidler i Holland og Danmark har formået at skabe

og fremme en generel kvalitetskultur, og hvordan den svenske kvalitets-

kultur har været under pres af de mange forskelligartede hensyn, som

forskningsinstitutionerne har været underlagt.

Den overordnede lære af analysen og DFiR’s arbejde med Viden i verdens-

klasse er, at ændringer i forsknings- og innovationssystemet skal bygge

på forståelse for systemets kompleksitet, foretages med varsomhed og

rettidig omhu. Analysen viser også, at ændringer på kort sigt kan få stor

effekt på langt sigt og føre til utilsigtet adfærd både på individ- og institu-

tionsniveau. Samtidig viser analysen, at de rette tilpasninger af systemet

kan føre til udvikling, excellence og generel fremgang. De internationale

erfaringer underbygger dette og viser, at det er farligt at hvile på laurbær-

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

rene, selv om det går godt nu. Forskningen og forskningssystemet passer

ikke sig selv.

DFiR har indledningsvist under anbefalinger præsenteret sine bud på, hvil-

ke variable der i disse år bør udvises særlig omhu over for i dansk forsk-

ningspolitik med henblik på at skabe både stabilitet og dynamik og dermed

en bedre balance til gavn for både forskning og samfund.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Otte vigtige elementer, der påvirker

systemets balance

DFiR har på baggrund af analysen og de øvrige delprojekter under Viden i

verdensklasse indkredset otte elementer, som i passende forhold og ind-

byrdes balance har betydning for forskningssystemet og for dansk forsk-

nings gennemslagskraft. Disse elementer er:

Basis- og konkurrenceudsatte midler

Vækstlag

Kvalitetskultur

Excellence

Ledelse

Forskning og uddannelse

Samarbejde og koordinering

Internationalisering

I de følgende kapitler udfoldes de otte elementer som baggrund for DFiR’s

anbefalinger, som er præsenteret først i rapporten.

En række reformer og begivenheder har været med til at præge forsk-

ningssystemet i den undersøgte periode 1980-2014. De væsentligste er vist

i nedenstående tidslinje.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Figur 3:

Tidslinje over relevante politiske forandringer i Danmark 1985-2016

Introduktion af strategiske

forskningsprogrammer

1985

1987

Oprettelsen af

Forskerakademiet

Oprettelsen af Danmarks

Grundforskningsfond

1991

1993

Universitetsreform

Ph.d.-reform

1992-

1993

Oprettelsen af

Forskningsministeriet

Udviklingskontrakter

slut

90’erne

2001

Oprettelsen af

Videnskabsministeriet

Forskningsråds-

reform

Universitetsreform

Oprettelsen af

Højteknologifonden

Universitetsfusioner

Introduktion af performance-

fordelte basismidler

2003

2005

2006

2009

Globaliseringsstrategien,

herunder ph.d.-indsatsen

Kilde:

Center for Forskningsanalyse et al. (2016)

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Basis- og konkurrenceudsatte

midler

Konkurrenceudsatte midler til forskning er i denne sammenhæng en

samlet betegnelse for institutionernes tilskudsfinansierede forsknings-

aktiviteter, eksterne projektmidler og anden ekstern virksomhed. Insti-

tutionerne hjemtager disse midler i indbyrdes konkurrence, typisk efter

ansøgning og i henhold til fastlagte kvalitetskriterier. Det kan være midler

til bestemte prioriterede områder (programmer, strategisk forskning) eller

forskningsmidler til forskningsprojekter alene baseret på forskernes egne

idéer. Disse midler adskiller sig dermed fra basismidler, der tildeles via

finansloven til dækning af basale udgifter. Tildelingen af basismidler sker

på institutionsniveau og institutionen foretager herefter prioritering af,

hvordan midlerne skal fordeles.

Figur 4:

Udviklingen i andelen af konkurrenceudsatte midler i forhold til de

samlede forskningsudgifter

Procent

Sverige

Holland

Danmark

Kilde:

Center for Forskningsanalyse et al. (2016)

Holland

Hollandsk forskning har haft et stabilt fundament af basismidler i mere

end 30 år. Niveauet af konkurrenceudsatte midler har ligeledes været

stabilt på omkring 30% af de samlede midler. En afgørende konsekvens

VIDEN I VERDENSKLASSE

1973

1975

1977

1979

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

af denne udvikling er, at det hollandske system i hele perioden vedvaren-

de har haft en stabil økonomi i modsætning til det danske og det svenske

system. Denne stabilitet har gjort det muligt i Holland at gennemføre

strategisk langtidsplanlægning. Det skal samtidig bemærkes, at Hollands

investeringer i FoU – målt i procent af BNP – har været stabile igennem

hele perioden og i de senere år været betydeligt lavere end både de danske

og svenske investeringer i FoU.

Holland har således i kraft af sine nationale prioriteringer formået både

at skabe en langsigtet stabilitet og et passende niveau af dynamik. Den

nogenlunde konstante fordeling med 70 % basismidler og 30 % konkurren-

ceudsatte har vist sig at være et godt grundlag for høj forsknings-perfor-

mance. Det hollandske eksempel viser også i sammenligning med Sverige,

at tilførsel af flere midler ikke i sig selv skaber forskning i verdensklasse,

men at måden, hvorpå midlerne anvendes, er afgørende. Eksemplerne

tyder også på, at vedvarende stabilitet i finansieringsstrømmene er et godt

grundlag for langsigtet planlægning og høj forskningsperformance.

Sverige

Sverige havde en god international position målt på forskningsperforman-

ce i begyndelsen af 1980’erne, hvor Sverige lå på niveau med Hollands

og Danmarks samtidige niveau. Fra 1985-2005 faldt svensk forsknings

gennemslagskraft imidlertid betydeligt, og Sverige har først i det seneste

årti formået at vende udviklingen, uden dog endnu helt at være på niveau

med Holland og Danmark. Der er flere grunde til den svenske udvikling,

og forklaringen skal søges i en kombination af en række omstændigheder,

der har haft negative konsekvenser. Analysen peger på ubalancer og struk-

turelle problemer som medvirkende årsager. Nogle af disse vedrører forsk-

ningsfinansieringen, herunder gennemførelsen af ufinansierede reformer.

Sverige har siden midten af 1990’erne brugt en større andel af BNP på FoU

end Holland og Danmark, og uddannelse har traditionelt været prioriteret

meget højt i Sverige – endda højere end forskning. De store FoU-bevillinger

har blandt andet skullet finansiere en ekspanderende uddannelsessektor

i en periode, hvor Sverige var præget af betydelig arbejdsløshed som følge

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

af finanskrisen. Samtidig var der i løbet af i 1980’erne oprettet en række

professionshøjskoler, som også har ansvar for at forske, men uden forsk-

ningsmidler. Hertil kom, at Sverige siden 1960’erne har uddannet flere

ph.d.er end både Holland og Danmark og dermed brugt en stor andel af

FoU-midlerne til forskeruddannelse. Endelig har sektorforskningen siden

1980 været integreret på en sådan måde i universiteternes opgaver, at

universiteternes opgaver blev uklare. Alle disse forhold har været med-

virkende til faldet i den samlede svenske forskningskvalitet målt på antal

publikationer, deres kvalitet og gennemslagskraft. En del af forklaringen

er, at en del af universiteternes ’nye’ aktiviteter ikke havde publicering af

forskningsartikler i førende tidsskrifter med stor gennemslagskraft som

mål.

Sverige allokerede i 2008 betydelige offentlige konkurrenceudsatte midler

til særlige strategiske eliteforskningsprogrammer. Det var et forsøg på at

genvinde landets forskningsmæssige position og skabe grobund for det

excellente. Initiativerne førte til marginale forbedringer, men manglede

det lange tidsperspektiv og resulterede ikke i stabile forbedringer af den

svenske excellence-forskning. Konklusionen vedrørende forskningsfinan-

sieringen i Sverige er, at der både har været mange midler i systemet og

stor konkurrence om midlerne, men at de på grund af mange hensyn og

manglende fokus er blevet fordelt til for mange formål, for mange forskere

og for små bevillinger. Det svenske eksempel viser også, at fraværet af en

vis stabilitet med frie basismidler har gjort det vanskeligt for institutioner-

ne at gennemføre egne prioriteringer.

Danmark

Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark frem til Globaliseringsaftalen i

2006 investerede relativt færre midler end de øvrige lande med høj forsk-

ningsperformance, men alligevel klarede sig relativt godt – og især fra

1990.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Figur 5:

Udviklingen i offentlige forsknings- og udviklingsudgifter (FoU-

forbrug) som procentandel af BNP fra 1981-2014

1,2

Sverige

1,1

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

Holland

Danmark

Kilde:

Center for Forskningsanalyse et al. (2016)

Analysen viser, at andelen af konkurrenceudsatte midler i Danmark har

været støt stigende fra 1973 til begyndelsen af 00’erne. Med Globaliserings-

aftalen skete der fra 2006 yderligere en forøgelse af de konkurrenceudsatte

midler. Målet i Globaliseringsaftalen var, at de offentlige midler til forskning

skulle fordele sig ligeligt mellem basismidler og de statslige konkurrenceud-

satte midler. Denne fordeling er ikke opnået endnu, men fordelingen er kom-

met tættere på, hvis man medregner de private konkurrenceudsatte midler.

Blandt andet for at sikre en vis stabilitet i systemet blev reglerne for

overhead ændret i forlængelse af Globaliseringsaftalen. Det betød, at

overheadsatsen steg fra 20 til 44% for statslige projektmidler. På den måde

blev basismidlernes størrelse indirekte afhængige af forskernes evne til

at tiltrække eksterne midler, og dermed blev også basismidlerne konkur-

rencestyrede. Udover at ændre incitamentstrukturen var formålet at give

universiteterne mulighed for selv at styrke deres basis og drift til fordel for

varetagelsen af deres kerneopgaver og deres kapacitet til at huse eks-

ternt finansierede projekter. Hensigten var både at give gode rammer for

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

konkurrence og at sikre en vis stabilitet og dermed skabe en bedre balance

mellem de konkurrenceudsatte midler og basismidlerne.

De sektorrettede midler blev fra omkring 1990 i stigende grad udmøntet

via anerkendte forskningskvalitetskriterier, og fusionerne i de danske

forskningsinstitutioner i 00’erne var styret af et kvalitetsstyrkende element

i form af forventet øget publicering og internationalisering. Den generelle

udvikling i midler til forskning i Danmark kunne foranledige til at tro, at der

blev flere midler til rådighed for den enkelte forsker – eller i hvert fald flere

midler at søge om andel i. Størrelsen af de samlede forskningsmidler, der

har været til rådighed for den enkelte forsker (VIP), indikerer imidlertid,

at det ikke entydigt er tilfældet. En afbildning af udviklingen i de samlede

FoU-midler pr. VIP-årsværk viser et fald som følge af nedgangen i basis-

midler pr. VIP til forskning.

Figur 6:

Estimeret forbrug (faste priser, 2014) til forskning pr. VIP-årsværk

på universiteterne fra 1973-2014

DKK

1.600.000

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

1973

1976

1979

1982

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Basismidler

pr. årsværk

Konkurrence-

udsatte midler

pr. årsværk

Kilde:

Center for Forskningsanalyse, (2011) & Danmarks Statistik

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Figur 7:

De danske universiteters forbrug til forskning fordelt på finansier-

ingskilder 1973-2014

Procent

100

1973

1976

1979

1982

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Basismidler

til forskning

Ekstern finansiering

af forskning

Kilde:

Center for Forskningsanalyse (2011) & Danmarks Statistik

Figuren viser, at basismidlerne udgør en stadig mindre andel af de samle-

de forskningsudgifter. Dette behøver ikke i sig selv at være et problem – det

forudsætter blot, at man genopretter balancen på anden vis.

Konklusionen på figur 5, 6 og 7 er, at det er blevet vanskeligere at få midler

til forskning fra basismidlerne for den enkelte forsker. Dette skal desuden

sammenholdes med, at der i absolutte tal aldrig har været så mange

FoU-midler i systemet før, især hvis man ser på forskningsinvesterin-

gerne i procent af BNP. Antallet af forskere ved universiteterne er steget

i samme eller endog et hurtigere tempo end midlerne. Hertil kommer, at

en væsentlig del af basismidlerne er låst til faste udgifter som husleje,

løn, forskeruddannelse, ledelse og administration. Figurerne er udtryk for

overordnede gennemsnitsbetragtninger og viser en tendens, der følgelig

ikke gælder specifikt for alle forskere, forskningsområder eller -instituti-

oner. De excellenceorienterede virkemidler, der ofte uddeles som meget

store bevillinger til veletablerede forskere i toppen af systemet, er kommet

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

til at udgøre en relativt større andel af de konkurrenceudsatte midler. Det

er fremmende for excellenceforskningen, men kan – når der samtidig

afsættes mange midler til ph.d.-studerende og postdocs – skabe ubalance,

idet der kommer til at mangle midler midt i systemet, som dermed snæv-

res ind som et timeglas.

Analysen og den historiske udvikling understreger, at evnen til at tilpasse

systemet og at gøre det i tide er afgørende: Faldet i dansk forsknings gen-

nemslagskraft i 1980’erne viser, hvordan systemiske ubalancer hurtigt kan

få negative effekter. Men det viser også, hvordan en tilpasning kan påvirke

balancen positivt.

Figur 8:

Fra rhombe (1980-90) til trekant (1990-2006) og nu timeglas

(2006- )

Kilde:

Center for Forskningsanalyse et al. (2016)

Figur 8 illustrerer, at perioden 1980-90 var præget af mange konkurren-

ceudsatte midler, men kun få midler til det øverste niveau og et meget

beskedent vækstlag i bunden (rhomben). Der var generelt få ledige stillin-

ger i systemet, og det var vanskeligt at komme helt til tops. Der var intet

flow i systemet.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Perioden fra 1990 - ca. 2006 var præget af reformer, der var med til at til-

passe systemet oven på 1980’ernes ubalancer. Det medførte øgede midler

til de etablerede topforskere, flere midler til forskerstandens midterlag

og betydelige investeringer til yngre forskere og i forskeruddannelse i det

nederste lag (trekant).

Årene 2006-13 er karakteriseret ved store ph.d.-investeringer og

koncentration af bevillingerne til store satsninger, der typisk er gået til en

fremragende topforsker, som dermed kunne ansætte ph.d.-studerende

og postdocs. Denne tendens betød færre midler i midten af systemet og

en timeglas-effekt som følge. Tilsvarende er væksten i de videnskabelige

stillinger primært sket blandt ph.d.-studerende og professorer.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Vækstlag

Fødekæden er afgørende for et økosystems udvikling og overlevelse. På

samme måde er fødekæden og vækstlaget vigtige i forskningssystemet.

Selv om hovedvægten i dette kapitel forekommer at være lagt på ph.d.erne

som repræsentanter for vækstlaget, dækker vækstlaget i denne sammen-

hæng ikke blot ph.d.erne, men også den gruppe af forskere højere oppe

i systemet, hvorfra udviklingen og nybruddene skal komme – og som har

potentiale for det excellente, men ikke er nået til at kunne opnå ansvaret

for de store bevillinger. Analysen og de internationale sammenligninger

peger entydigt på, at et tilstrækkeligt og kvalificeret vækstlag på alle ni-

veauer er en forudsætning for høj forsknings-performance, impact og flow

opad i systemet.

Holland

I Holland har praksis været, at forskerne skulle have en forskningsrådsbe-

villing for at kunne opnå fastansættelse på et universitet. Samtidig betød

den klare arbejdsdeling mellem universiteterne (jf. kapitel 8), at forskerne

var ansat på det universitet, som i henhold til universiteternes indbyrdes

arbejdsdeling varetog det pågældende fagområde bedst.

Holland etablerede i 2000 et karriereforløb for excellente forskere: Et

Veni-Vidi-Vici- program for henholdsvis nyuddannede forskere, forskere

med nogle års forskningserfaring på postdocniveau og for forskere, der

havde demonstreret initiativ og evner til at stå i spidsen for et forsknings-

område. Programmet sikrede en veldefineret karrierevej for alle med

potentiale for det excellente – fra de unge innovative talenter nederst i

vækstlaget til de veletablerede forskere i toppen.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Figur 9:

Antal ph.d.er pr. 10.000 indbyggere

4,0

Sverige

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2013

Holland

Danmark

Kilde:

Center for Forskningsanalyse et al. (2016)

Sverige

Til sammenligning begyndte Sverige allerede i 1960’erne at øge optaget af

ph.d.-studerende, som led i en langvarig ph.d.-reform. En af udfordringer-

ne undervejs har været at sikre tilstrækkelige karriereveje for de mange

ph.d.er, herunder for de bedste forskertalenter og tilsvarende få udvik-

lingsmuligheder (stillinger og forskningsmidler) for forskere på postdoc-

niveau med potentiale for mere. Det er der flere grunde til – en af dem er,

at Sverige allerede i 1970’erne gjorde sektorforskningen til en del af uni-

versiteternes opgaver. Det førte til en mere diffus mission for universiteter-

ne og mindre fokus på den klassiske universitetsforskning og publicering i

førende tidsskrifter. På den måde blev forskningens kvalitet målt på antal

publikationer og deres gennemslagskraft gradvist udtyndet.

Danmark

De to ph.d.-indsatser i 1987-93 og i 2006-10 har været med til at styrke

kvaliteten nederst i systemet og skabe transparens omkring indgangen

til det danske system blandt andet gennem etableringen af en formel

ph.d.-uddannelse. Ph.d.-investeringerne har tilvejebragt et fyldigt vækst-

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

lag, og mange ph.d.er er endt i private virksomheder, hvor de vurderes at

være en stor gevinst. Det kunne forventes, at væksten i antal ph.d.er ville

føre til øget konkurrence om de ledige stillinger i akademia. Det er imidler-

tid uvist, i hvilken grad denne konkurrence finder sted. Et af problemerne

er, at det er svært for de yngre forskere at gennemskue, hvad der skal til

for at opnå fastansættelse. Væksten i antallet af ph.d.er har øget behovet

for transparente karriereveje i umiddelbar forlængelse af ph.d.-uddannel-

sen, og der ligger en ledelsesopgave i at vejlede ph.d.erne om stillinger

både i akademia og erhvervslivet. Samtidig vil flere virksomheder kunne

øge produktiviteten ved at ansætte højtuddannede, herunder ph.d.er.

Det hollandske Veni-Vidi-Vici-program gav inspiration til det danske Sape-

re Aude-program, som har betydet unikke muligheder for de bedste dan-

ske forskere ikke blot i systemets top, men på flere niveauer. En tiltænkt

bivirkning af programmet var desuden, at det kunne ruste danske forskere

til at søge midler fra European Research Council. Sapere Aude-program-

met har dog ikke været nok til at imødegå timeglasproblemet, der er blevet

forstærket af, at flere ældre forskere udsætter pensionsalderen. Det har

betydet færre ledige faste stillinger på universiteterne og været med til at

hæmme den naturlige gennemstrømning op gennem systemet.

Den aktuelle danske udfordring er derfor at sørge for et vækstlag på alle

niveauer, der både kan levere de ph.d.er, som erhvervslivet har brug for,

og som er tilstrækkeligt til at sikre excellence på alle niveauer i akademia,

herunder næste generation af excellente forskere. Samtidig skal der ikke

uddannes flere ph.d.er, end der er brug af. Men hvad er nødvendigt, og

hvad er tilstrækkeligt? Balancepunktet er der, hvor rammerne er de rette

for dem, der har modet, evnerne og kræfterne til at gå hele vejen, og som

kan frembringe fremragende forskningsresultater, der ikke kun fremmer

det pågældende forskningsområde, men den samlede forsknings kva-

litet. Et middel hertil er at styrke vækstlaget i hele fødekæden, ellers vil

ph.d.-investeringerne ikke få den tiltænkte effekt.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

FAKTABOKS om timeglaseffekten

Timeglasmetaforen udspringer af et billede af udviklingen i karriere-

forløb i VIP-bestanden i det danske forskningssystem: Fra at kunne illu-

streres som en trekant med et stort ph.d.-vækstlag i bunden og færre

stillinger op gennem systemet forekommer situationen i dag fortsat at

være præget af et fyldigt vækstlag af ph.d.er og relativt mange stillinger

og muligheder for de veletablerede topforskere, men færre stillinger og

muligheder for dem, der befinder sig midt i systemet. Det fører til en

indsnævring på midten og den deraf benævnte timeglas-effekt’.

Timeglaseffekten kan belyses kvantitativt ved følgende:

A. Udviklingen i benyttelsen af typen af virkemidler i den eksterne

finansieringsstreng (såvel statslige som andre)

B. Udviklingen i andelen af videnskabeligt personale opgjort for de

enkelte karrieretrin (ph.d., postdoc/adjunkt, lektor og professor)

Ad A) Nedenstående figur viser de virkemidler, som er benyttet til

uddeling af de konkurrenceudsatte midler Danmark. Figuren viser, at

størstedelen af midlerne uddeles i form af store virkemidler (’forsk-

ningsprojekter’ op til 10 mio.kr., ’store satsninger’ på 10-50 mio.kr. og

’kæmpe satsninger’ på over 50 mio.kr.). Disse virkemidler kan oftest

kun hjemtages af etablerede top-forskere, og lønmidlerne i disse

projekter anvendes ofte til ansættelse af yngre forskere (ph.d.er eller

postdocs). Ligeledes fremgår det, at der kun er meget begrænsede

midler afsat til ”yngre forskningsledere”, hvilket typisk vil være talenter

på vej op i mellemniveauet.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Figur 10:

Midler fra private og offentlige råd og fonde 2012-2014 fordelt

på virkemidler

Større forskningsindsatser

(over 10 mio. kr.)

22%

14%

52%

Til yngre forskere

(ph.d./postdoc)

Forskningsprojekter

(op til 10 mio. kr.)

Til yngre forskningsledere

Andet

(Bygninger, infrastruktur etc.)

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016)

Ad B) Udvikling i bestanden af videnskabeligt personale ved danske

universiteter og i bestanden af ph.d.-studerende i Danmark med tre pe-

riodevise nedslagspunkter. Her ses den såkaldte timeglaseffekt afspej-

let i sammensætningen af VIP-bestanden. Den relativt stabile vækst ses

blandt professorer og yngre forskere (ph.d.er og postdocs), hvorimod

lektorbestanden relativt set er stangeret. Her har ikke været tale om en

bevidst prioritering eller dimensionering inden for stillingsstrukturen,

men om en utilsigtet effekt af et ændret finansierings- og bevillings-

mønster for de konkurrenceudsatte midler.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Figur 11:

Fordelingen af VIP på stillingskategorier i andel af den sam-

lede VIP bestand fra 1993-2015

Procent

100

1993

1997

2000

2003

2007

2008

2010

2011

2012

2013

2014

Professor

Lektor

Adjunkt/postdok

Ph.d.

Udvikling i antal og andel i stillingskategorier

Stillingskategori

Vækst i

Professor

Lektor

Adjunkt/postdoc

Ph.d.

Total

1993-2015

Antal Procent

+1.637 +240 %

+1.370

+44 %

+3.462 +667 %

+5.216 +146 %

+11.685 +143 %

2000-2007

Antal Procent

+419

+342

+852

+755

+2.368

+41 %

+9 %

+71 %

+15 %

+74 %

2015

2007-2015

Antal Procent

+886

+365

+1.929

+3.004

+6.184

+62 %

+9 %

+94 %

+52 %

+46 %

Note:

1993: Ændring af stillingsstruktur og ph.d. reform

2000: Ordinære og sektorforskningsstillinger

2007: Inklusiv postdoc som ordinær stillingskategori

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriets statistik over forskerbestand

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Kvalitet og kvalitetskultur

En kvalitetskultur bygger grundlæggende på dialog og åbenhed om kva-

liteten i alt. En kvalitetskultur er ledelsesmæssigt forankret og kommer

til udtryk gennem institutionens organisation og praksis. En veludviklet

kvalitetskultur er ikke en naturlig følge af top-down-styrede strategier,

men er implementeret og bevidst nærværende for ledelsen såvel som de

ansatte. En god kvalitetskultur er ikke kun et anliggende for de enkelte

institutioner. Den skal også ligge til grund for indretningen af det forsk-

ningsunderstøttende system. Samtidig skal kvalitetskulturen være en

bevidst praktiseret del af den videnskabelige kultur. På det strukturelle

niveau vil en kvalitetskultur blandt andet indebære, at videnskabelige

stillinger bliver besat i åben konkurrence og på baggrund af merit. Det vil

indebære, at der er et system for bedømmelser, der bygger på akademisk

kvalitet og excellence. International konkurrence er et naturligt element i

kvalitetskulturen. Det indebærer på det strukturelle niveau, at udmøntning

af konkurrenceudsatte forskningsmidler sker ud fra videnskabelige vær-

dier som åben, gerne international konkurrence, videnskabelige kriterier,

fagfællebedømmelser (peer review) etc. Forskerne er i høj grad bærere af

kvalitetskulturen, og de praktiserer den dagligt gennem akademisk ledelse

og en vedvarende stræben efter det ypperste på alle niveauer. Det tager

mange år at etablere en gennemført kvalitetskultur. Kvalitetskulturen er,

som analysen viser, et element med stor betydning for et velfungerende

forskningssystem, om end den ikke direkte er en variabel, som kan juste-

res på – hverken politisk eller i praksis.

Holland

I Holland har man et output-baseret system til vurdering af forskningens

kvalitet. Systemet er et godt eksempel på et tiltag, som har ført til en

bevidst og udbredt kvalitetskultur og til forskning af meget høj kvalitet og

med stor gennemslagskraft, men ikke nødvendigvis til excellence. I kraft

af konkrete målepunkter og værdiparametre, som følges år efter og år, af-

slører det hollandske system hurtigt, hvis udviklingen i forskningssystemet

går den forkerte vej i et forskningsmiljø, og der opstår ubalance, som kræ-

ver justering af forskningssystemet. Kvalitetsvurderingssystemet har aldrig

været anvendt til fordeling af basismidler, men alene bidraget til universi-

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

teternes interne prioriteringer og kvalitetsudvikling. Det er blot ét eksem-

pel på, hvordan et konsekvent og langsitet arbejde med kvalitet løbende

har forberedt det hollandske forskningssystem og bidraget til Hollands

høje forsknings-performance. Den hollandske kvalitetskultur understøttes

desuden af en stærk international orientering og klare ledelsesbeføjelser.

Sverige

I Sverige har universiteternes varetagelse af store undervisningsopgaver

og overtagelsen af sektorforskningen betydet mindre opmærksomhed

på forskningen og i særdeleshed på eliteforskningen. De mange midler

har skullet fordeles bredt og under mange hensyn. Det har ført til kortere

tidshorisonter og vanskelige vilkår for at prioritere den højeste kvalitet.

Dette er blevet forstærket af en fastlås stillingsstruktur uden karriereveje

for de særligt talentfulde. På grund af universiteternes mange nye opgaver

har praksis været, at flere middelmådige publikationer talte mere end en

top-publikation, hvilket har været med til at svække et bærende princip

i kvalitetskulturen. Disse forhold har med tiden medført, at dynamikken

forsvandt, og at gennemstrømningen i fødekæden i nogen grad gik i stå.

Danmark

Analysen og de sammenlignende landestudier viser generelt, at en insti-

tutionaliseret forskningskultur med fokus på kvalitet er en forudsætning

for at levere forskning med stor gennemslagskraft, og at konkurrence,

evaluering, åbne internationale opslag og fagfællebedømmelser er nød-

vendige elementer heri. Dansk forskning er præget af et relativt højt

”bundniveau” med relativt mange publikationer, som udgives i mindre

prestigefyldte tidsskrifter, og som ikke opnår mange citationer. Dette kan

ses som udtryk for en bredt praktiseret kvalitetskultur. Det er positivt, men

kun hvis excellence-forskningen også er til stede. Her er derfor tale om et

opmærksomhedspunkt for dansk forskning. Erfaringerne fra Holland viser,

at den hollandske kvalitetskultur er blevet styrket igennem koordinering

og samarbejde mellem universiteterne og mellem institutionerne og det

politiske niveau. Herved anvendes færre ressourcer på parallelindsatser og

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

sub-optimering af ressourcer. Dette er et andet opmærksomhedspunkt for

dansk forskning.

Det danske forskningsbarometer er beslægtet med det hollandske kva-

litetsvurderingssystem ved at vise forskningens kvalitet på baggrund af

internationale og anerkendte kvalitetsindikatorer. Barometeret skaber

viden og transparens om kvaliteten af dansk forskning, uden at det har

bevillingsmæssige konsekvenser. Der er dog den væsentlige forskel, at

det danske barometer operer på overordnet nationalt niveau, mens det

hollandske system opererer på et mere detaljeret niveau (institutter). Det

danske barometer kan derfor ikke anvendes til koordinering og arbejdsde-

ling mellem universiteterne på samme måde som det hollandske system.

Det har heller ikke ligget til grund for fordeling af midler.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Det hollandske kvalitetsvurderingssystem

Det hollandske kvalitetsvurderingssystem blev etableret i begyndelsen

af 1990’erne af Association af Hollandske Universiteter (VSNU) i samar-

bejde med det Kongelige Nederlandske Akademi for Videnskab (KNAW)

og den Hollandske Association for Videnskabelig Forskning (NWO).

Alle hollandske forskningsinstitutioner og deres institutter evalueres

hvert femte år efter retningslinjer udarbejdet af de tre organisationer

i fælleskab og publiceres i form af en “Standard Evaluation Protocol”

(SEP). Organisationerne faciliterer derudover den løbende diskussion af

indikatorer og evalueringsredskaber i SEP.

Evalueringen varetages af eksterne evalueringskomiteer, som evalue-

rer de enkelte institutter ud fra tre parametre:

1) Videnskabelig kvalitet, herunder videnskabelig produktion

2) Samfundsmæssig relevans

3) Bæredygtighed.

Evalueringen baseres på en omfattende selvevalueringsrapport, en

række kvantitative data, herunder antal publikationer, og et site visit fra

evalueringskomiteen. Protokollen indeholder en udtømmende guide til

selvevalueringen og identificeringen af kvantitative indikatorer, herun-

der omfanget af den videnskabelige produktion, ekstern finansiering,

forskningsformidling, antal VIP, antal studerende samt deres gennem-

førselstid og frafald. Forskningsmiljøerne har ifølge protokollen mu-

lighed for selv at vægte de indikatorer, som de finder mest relevant at

blive målt på.

Kilde:

Det Kongelige Nederlandske Akademi for Videnskab (KNAW)

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Excellence

Excellencebegrebet dækker i denne sammenhæng over en generel stræ-

ben efter det ypperste for den enkelte og for samfundet. Motivet til denne

stræben er en antagelse om, at det excellente i forskning ikke blot kommer

det pågældende forskningsområde, men hele forskningssystemet – og

landet til gavn. De bedste trækker den samlede forskningsperformance

opad og øger forskningens gennemslagskraft, impact og den generelle

kvalitetskultur. Udfordringen er derfor at forstå, hvad der i en given kon-

tekst skaber et tiltrækkeligt vækstlag og en velfungerende fødekæde som

grobund for det excellente – ikke kun i det øverste lag af akademia, men

gennem hele fødekæden. Dansk forskning er på en række områder på ex-

cellenceniveau. Udfordringen er at skabe rammer, der giver rum for mere

excellence på alle niveauer.

Excellence er imidlertid ikke kun et spørgsmål om høj kvalitet – om end

kvalitet er et gennemgående element. Det excellente opstår af forsknings-

mæssige gennembrud eller troen på, at de vil komme. Det kræver ildsjæle

med talent, vid, kreativitet og en betydelig arbejdsindsats. Det er derfor

vigtigt, at systemet understøtter udviklingen af det excellente med både

stabilitet og dynamik. Stabiliteten er nødvendig for at få det rette afsæt, og

dynamikken er nødvendig for at nå til den absolutte top. Et forskningssy-

stem præget af for stor stabilitet bliver statisk og går i stå. Omvendt bliver

et system præget af for megen dynamik kaotisk og ufokuseret. Ingen af

delene fremmer det excellente, men er i den rette kombination et godt

grundlag.

Holland

Det hollandske kvalitetsvurderingssystem (jf. også kapitel 8) har blandt

andet betydet, at Hollands 12 universiteter alle er i top100 i de internatio-

nale universitetsrankings. Det diskuteres imidlertid også, om dette sy-

stem samtidig er årsagen til, at ingen hollandske universiteter er i top 20.

Synspunktet er her, at det hollandske system har etableret et forsknings-

system, der fostrer ekstremt høj gennemsnitlig forskningskvalitet og en

veletableret samarbejdskultur mellem universiteterne, men ikke excellen-

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

ce. Det overvejes derfor, om prisen for et højt gennemsnit kan have været,

at der ikke er blevet rum for det allerypperste, og hvordan det mål nås.

Sverige

I Sverige har kvalitetskulturen været udfordret af, at der ikke har været

tilstrækkeligt fokus på institutionernes langsigtede rolle og betydning som

garanter for kvalitetskulturen. Skiftende politiske signaler og et kortsigtet

nytteorienteret fokus har levnet mindre plads til at videreudvikle kvalitets-

kulturen på de afgørende og bærende punkter (fordeling af midler, besæt-

telse af stillinger, publicering i højtrangerende tidsskrifter, interntionale

fagfællebedømmelser mv.).

Sverige har forsøgt at kompensere for ubalancen gennem en række strate-

giske eliteforskningsprogrammer. Men midlerne har kun ført til marginale

forbedringer og ikke til generelle ændringer eller fremskridt i retning af

det excellente. Eksemplet viser, hvor vanskeligt det er at justere et system,

der er kommet i ubalance, og at et enkelt målrettet initiativ ikke nødven-

digvis får den tilsigtede virkning, hvis ikke det tilpasses resten af systemet.

Danmark

I Danmark blev opmærksomheden for alvor rettet mod excellence i forsk-

ningen i begyndelsen af 1990’erne med etableringen af Danmarks Grund-

forskningsfond. Senere i 00’erne fulgte en række private fonde efter med

store, flerårige bevillinger til ’centers of excellence’. Disse bevillinger

tilførte systemet betydelig dynamik og påvirkede balancen – blandt andet

mellem basis- og konkurrenceudsatte midler, og initiativerne har været

stærkt medvirkende til den positive danske udvikling.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

10. Ledelse

Både de danske og de udenlandske erfaringer viser, at ledelse (og ’gover-

nance’) spiller en afgørende rolle for forskningens udvikling, legitimitet og

betydning. Ledelse dækker her både over de overordnede magt- og beslut-

ningsstrukturer og de konkrete styringsmekanismer for den enstrengede

institutionsledelse, samt den bredt praktiserede ledelse, der understøtter

udviklingen af en kvalitetskultur.

Holland

Holland har siden 1997 haft en ledelsesstruktur, der har ligheder med den

danske ledelsesstruktur, dog med det særlige kvalitetsvurderingssystem

(jf. kapitel 8), som har en stærk selvledende effekt. Dette system var blot

ét af flere elementer i den konkurrencebaserede, anglo-amerikanske og

outputorienterede forskningskultur, som Holland på et tidligt tidspunkt

orienterede sig imod. Systemet viste sig at være et særdeles vellykket

forskningspolitisk instrument til at ’styre på afstand’, og systemet kom til

at regulere den akademiske adfærd og publiceringspraksis.

Holland oprettede i 1991 en række nationale forskningsskoler for også at

øge omfanget af forskeruddannelsen og dens fokus. Initiativet blev supple-

ret med en bonusordning i 1990’erne, som var med til at koncentrere og

belønne indsatsen på de bedste forskerskoler for at få endnu større effekt

af de nationale ph.d.-investeringer. Endelig har Holland iværksat en række

enkeltstående excellence-initiativer, der styrkede hinanden gensidigt.

Disse forskningspolitiske tiltag har styrket de hollandske universiteters

ledelsesrum og -instrumenter, og de kan i nogen grad sammenlignes med

de reformer og tiltag, som blev gennemført i Danmark.

Sverige

I Sverige har udfordringen været en svagere akademisk ledelse og en

svagere kvalitetskultur end i Holland og Danmark. Den store andel af eks-

terne midler – større end i Holland og Danmark – betød tab af indflydelse

for universiteternes ledelser, når de strategiske midler blev udmøntet på

områder fastlagt af forskningsråd og komiteer. Eksterne evalueringer af

svensk forskning har peget på utilstrækkelig akademisk ledelse i svensk

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

forskning, hvilket kan hænge sammen med de mange eksterne forsk-

ningsfinansierende parters stærke indflydelse på forskningssystemet og

fraværet af interne kollegiale kvalitetssikrende systemer. Hertil kom flere

ufinansierede reformer, som ikke blot pressede økonomien, men også

universiteternes ledelsesrum og mulighed for at prioritere og fremme

det excellente. Den automatiske udnævnelse af professorable lektorer til

professorer er blot ét eksempel på en reform, der begrænsede ledelsens

mulighed for at vælge de bedste.

Danmark

Ændringerne af universitetsloven og stillingsstrukturen (1993 og 2003) kan

ses som en følge af den generelle ledelsesudvikling i samfundet. Formålet

med reformerne var at styrke både den faglige og administrative ledelse på

universiteterne. Universiteternes ledelser havde i en lang periode forud for

reformerne haft begrænset indflydelse på udmøntningen af nye initiativer.

Det gjaldt for eksempel fordelingen af de særlige forskningsprogrammer,

oprettelsen af Forskerakademiet og Danmarks Grundforskningsfond, der

alle blev etableret uden for universiteterne og uden for universiteternes

beslutningssfærer. Reformerne i 1997 og 2003 var således med til at gen-

oprette den politiske tillid til universiteternes ledelser og give dem noget

ledelsesrum tilbage.

De nye ledelsesbeføjelser gjorde det i højere grad muligt for universite-

terne at efterleve kravet om øget forskningsperformance blandt de fast-

ansatte forskere, idet det nu var muligt at afslutte ansættelsesforhold for

videnskabelige medarbejdere, der ikke var produktive. Det førte i sig selv

til et kvalitetsløft i dansk forskning. Med ledelsesudviklingen fulgte også et

øget fokus på kvalitet og en legitimering af det elitære, som gav de bedste

forskere muligheder for at udfolde sig til højeste niveau.

Styrkelsen af universiteternes ledelser påvirkede politikernes tillid til

forskningsverdenen positivt. Det betød en større almen anerkendelse af

forskningens relevans og betydning. For at fastholde denne tillid og aner-

kendelse, har det været vigtigt for universiteterne at begrænse ledelses-

omkostningerne mest muligt.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

En aktuel national udfordring er dog stadig omfanget af universiteternes

økonomiske ledelsesrum, som gør langsigtet planlægning og prioritering

vanskelig. En del af forklaringen på den hollandske succes kan have været

en klar og anerkendt arbejdsfordeling mellem de enkelte universiteter og

mellem de enkelte ledelseslag.

Figur 12:

Fordeling af forbrug til forskning på de danske universiteter

2012-2014

Forskning

Forskeruddannelse

19%

10%

19%

52%

Forskningsledelse og administration

(centralt og decentralt niveau)

Bygninger (husleje og

bygningsdrift m.m.)

Kilde:

Universiteternes statistiske beredskab

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

11. Forskning og uddannelse

Forholdet mellem forskning og uddannelse har ikke indgået som selv-

stændigt element i DFiR’s arbejdshypoteser, og Dansk Center for Forsk-

ningsanalyse, Norsk institutt for studier av forskning, innovasjon og

utdanning samt Technopolis har derfor heller ikke haft fokus på forskning

og uddannelse i deres analyser. Affødt af den indsigt, som projektet Viden

i verdensklasse og de tilhørende analyser har givet, finder DFiR imidlertid,

at forholdet mellem forskning og uddannelse er så essentielt i forsknings-

systemet, at det i denne sammenhæng bør indgå som et selvstændigt

balancepunkt.

Universiteternes hovedopgave er at varetage både forskning og uddan-

nelse. Derfor må universiteternes rammebetingelser indrettes, så de

understøtter de mål og værdier, der gælder for henholdsvis forsknings- og

uddannelsesområdet. Den konkrete opgave for universiteterne er inden for

disse ramme at optimere deres indsats ved at koble forskning og uddan-

nelse. Det er vigtigt at fastholde forståelsen for dette

både-og,

såvel på

universiteterne som blandt politikerne. For hvis de to aktiviteter foregår

adskilt uden sammentænkte rammebetingelser med krav til kvalitet i beg-

ge aktiviteter, opnå universiteterne ikke tilstrækkeligt udbytte af ressour-

cerne. Det vil ikke blot medføre en uhensigtsmæssig ubalance, men også

tab af kvalitet.

Holland

Analysen siger ikke noget eksplicit om forholdet mellem forskning og ud-

dannelse i Holland. Dog betyder det tidligere omtalte kvalitetsvurderings-

system (jf. kapitel 8), at de hollandske universiteter har gennemført en

arbejdsdeling om både forskning og uddannelse. En følge heraf er, at alle

universiteter ikke udbyder alle fag. Dermed sikrer man en koncentration af

talenter og ressourcer.

Sverige

Det svenske uddannelsessystem har siden 1960’erne fokuseret på at levere

andet end eliteforskning til det svenske samfund, og det kan hævdes, at

Sverige i 1960’erne, 70’erne og 80’erne prioriterede uddannelse højere end

forskning. Det kom blandt andet til udtryk gennem uddannelse af et sti-

gende antal kandidater og ansættelse af videnskabelige medarbejdere til

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

undervisning. Vægten på uddannelse og undervisning blev forstærket af, at

der i 1977 blev oprettet en række professionshøjskoler som del af univer-

siteterne. Denne overvægt på uddannelse og undervisning har betydet et

mindre konsekvent fokus på den videnskabelige kvalitetskultur med tab af

kvalitet og nedgang i forskningsperformance til følge.

Danmark

Forskning og uddannelse har traditionelt været nært koblet på de danske

universiteter, og de to områder har fået tildelt ressourcer på baggrund

af varierende kvantificerbare mål. I disse år er der særligt fokus på de

forskningsbaserede uddannelser. Det har hidtil været praksis i Danmark,

at universitetsuddannelserne er forskningsbaserede, og universiteterne

har haft excellence som mål både for forskning og uddannelse. Fokus har

i en årrække været på forskning i det danske system, og koblingen mellem

forskning og uddannelse blev taget for givet. I de senere år er uddannel-

se i højere grad blevet centrum for den politiske opmærksomhed. Som

erfaringerne fra Sverige viser, er det imidlertid uhensigtsmæssigt, hvis det

politiske pendul svinger så langt ud til fordel for uddannelserne, at forsk-

ningen bliver glemt.

Et relevant og aktuelt spørgsmål er derfor, om der er ressourcer nok til,

at alle universitetsuddannelserne kan forblive forskningsbaserede, eller

om uddannelser, der ikke i tilstrækkeligt er koblet til forskning på inter-

nationalt niveau fortsat skal være forskningsbaserede eller udbydes af det

pågældende universitet.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

12. Samarbejde og koordinering

På baggrund af DFiR’s arbejdshypoteser er det undersøgt, i hvilken grad

et tværsektorielt samarbejde med fælles publicering som resultat påvirker

forskningens gennemslagskraft. De eksisterende data viser, at antallet

af tværsektorielle publikationer er lidt højere i Danmark end i Holland

og Sverige. Undersøgelserne kan dog ikke påvise, at dette skulle påvirke

dansk forsknings gennemslagskraft signifikant og dermed bidrage særligt

til forklaringen på dansks forsknings høje gennemslagskraft.

Analysen har derimod vist, at samarbejde og koordinering mellem det

politiske og det udførende niveau har stor betydning for landenes forskning

og dens gennemslagskraft.

Holland

Det hollandske forskningssystem er i særdeleshed vellykket med hensyn

til samarbejde og koordinering. En del af forklaringen på den hollandske

succes skal findes i, at universiteterne har et stabilt økonomisk og ledel-

sesmæssigt fundament. En anden del af forklaringen er det hollandske

kvalitetsvurderingssystem, som understøtter universiteterne i selv at

prioritere og finde en arbejdsdeling ud fra nogle klare kvalitetsindikatorer.

Det betyder, at universiteterne ikke dækker alle fagområder. Det har ført til

en kendt og accepteret viden om universiteternes styrkeområder, mindre

konkurrence mellem universiteterne i storbyerne og i regionerne og frem

for alt en mere hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne.

Sverige

De svenske erfaringer er mindre opbyggelige. På den ene side kunne

man tro, at de mange hensyn, der skal tages ved fordeling af midler og

besættelse af stillinger, måtte føre til øget koordinering og samarbejde.

Konsensus kræver samarbejde og koordinering, men en konsensuskultur

er ikke kvalitetsfremmende. Den skaber ikke dynamik og rum for de store

gennembrud. De mange eksterne midler øremærket til aktiviteter uden for

universiteternes indflydelsessfære har heller ikke været befordrende for

det interne samarbejde på og mellem de svenske institutioner.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Danmark

Det danske system kan ikke i nævneværdig grad siges at være præget af

en konsensuskultur. Omvendt er der heller ikke nogen veletableret praksis

for indbyrdes koordinering og arbejdsdeling mellem universiteterne eller

en stærk samarbejdskultur mellem det politiske niveau og universite-

ternes ledelser. En af udfordringerne kan her være, at der er for megen

konkurrence – blandt andet om basismidlerne. En anden udfordring kan

være, at universiteterne får stadig flere forskelligartede opgaver og der-

med et mere diffust fokus. Og desværre er incitamenterne til samarbejde

ikke stærke nok.

En fremadrettet styrkelse af systemet kræver derfor bedre kommunikation

og koordinering mellem forskningssektoren og det politiske niveau om,

hvordan systemet bør udvikles og justeres på langt sigt. En nødvendig for-

udsætning herfor er imidlertid, at der bliver tale om en forankret koordine-

ring med tydelige incitamenter til at fremme samarbejde.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

13. Internationalisering

Stor gennemslagskraft og høj kvalitet i forskningen indebærer samarbejde

med førende internationale forskningsmiljøer. Internationaliseringen af de

tre landes forskning har udviklet sig parallelt gennem hele perioden. Da

internationalisering er et globalt rammevilkår for alle forskningsmiljøer og

al god forskning, kan internationalisering ikke i samme grad som de øvrige

variable benyttes som forskningspolitisk virkemiddel, og internationalise-

ring har også kun indirekte indgået i politiske initiativer i de tre lande.

Holland

Holland har en mangeårig og velforankret tradition for internationalt

samarbejde, og hollandske forskere er velintegrererede i det internatio-

nale forskningssamfund. Hollandske forskere er også succesfulde med

hensyn til at opnå bevillinger fra internationale forskningsprogrammer,

herunder European Research Council. Den dybtliggende internationale

orientering skyldes blandt andet landets centrale geografiske placering i

Europa, en veludviklet infrastruktur og befolkningens gode kompetencer

inden for fremmedsprog. Disse forhold bidrager til at gøre landet attraktivt

for udenlandske forskere og har indirekte medvirket til den høje kvalitet og

gennemslagskraft i hollandsk forskning.

Sverige

Internationaliseringsgraden i svensk forskning er sammenlignelig med

internationaliseringen i Holland og Danmark, og analyserne peger ikke

her på afgørende grunde eller forskelle, der kan forklare den svenske

udvikling. Dog kan bemærkes, at den svenske praksis for meget interne

ph.d.-bedømmelser ikke har fremmet forskningsmiljøernes internationale

orientering.

Danmark

Danmark nyder ligesom Holland i denne sammenhæng godt af at være et

lille land, fordi små lande tidligt er blevet tvunget til at søge samarbejds-

partnere uden for landets grænser. En høj internationaliseringsgrad vil

naturligt følge med det excellente, fordi de bedste udenlandske forsknings-

miljøer altid vil søge samarbejde med andre, der er på samme niveau eller

bedre. Det nyder dansk forskning godt af.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

14. Det nødvendige, det tilstrækkelige …

og det excellente

Viden i verdensklasse munder ikke ud i en række entydige anbefalinger til

idéelle balancer eller en optimal indretning af forskningssystemet. Men

projektet viser, at ubalancer er skadelige og vil hæmme forskningens gen-

nemslagskraft. Projektet og de gennemførte analyser peger på nødven-

dige og måske tilstrækkelige betingelser for det excellente. Det optimale

forekommer at være et omstillingsparat system i momentan balance, som

både sikrer et stabilt fundament for kerneopgaverne og giver rum for dyna-

mik, fremme af det excellente på alle niveauer og er åbent for nye globale

megatrends.

Virkeligheden er imidlertid, at systemet påvirkes konstant – indefra og

udefra. Udfordringen er derfor både for det politiske niveau og for forsk-

ningssektoren at udnytte vekselvirkningen mellem stabilitet og dynamik til

løbende forbedringer. For som de internationale erfaringer viser, er det for

sent at reagere, når bibliometrien begynder at pege på problemer.

Fra performance til impact

DFiR har hermed afsluttet projektet Viden i verdensklasse for så vidt angår

forskningsdelen. Innovationsdelen af projektet er ikke afsluttet, og DFiR

finder fortsat, at der – trods Danmarks placering som ’innovation leader’ i

European Innovation Scoreboard – er elementer i innovationssystemet og

dets struktur, som også bør undersøges nærmere. DFiR arbejder derfor

videre med innovationsdelen i rådets projekter om henholdsvis innovati-

onsstrukturen og sektormobilitet.

Det danske forskningssystem skal i de kommende år ikke blot have fokus

på kvalitet, men i høj grad også på forskningens betydning (impact). Det

hollandske system er som følge af samme udvikling allerede gået væk fra

primært at fokusere på publikationer til at udvikle mål for forskningens

samfundsrelevans og impact.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Medlemmer af Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd 2016

Professor

Jens Oddershede,

Syddansk Universitet (formand)

Bestyrelsesmedlem

Susanne Kure

(næstformand)

Professor, dekan

Allan Flyvbjerg,

Aarhus Universitet

Direktør

Thomas Bech Hansen,

DELTA

Professor, institutleder

Maja Horst,

Københavns Universitet

Direktør

Birgitte Nauntofte,

Novo Nordisk Fonden

Founder & Partner

Claus Kastberg Nielsen,

Copenhagen Economics

Vicepræsident

Birgitte Skadhauge,

Carlsberg Laboratoriet

Nickie Spile,

Project Manager, Novo Nordisk Fonden

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Noter

Gunnar Öquist og Mats Benner, Fostering breakthrough research:

A comparative

study,

2012

Undersøgelsen omhandlede forskning udført ved eller i samarbejde med forskere

fra danske institutioner. Undersøgelsen gennemførtes ikke på humanistisk eller

samfundsvidenskabelig forskning, da det bibliometriske datagrundlag på disse to

områder ikke har en tilstrækkelig kvalitet. Jesper W. Schneider & Kaare Aagaard,

Developments in Danish research performance- Scientometric mapping of devel-

opments in Danish research performance in the period 1980-2013 at macro- and

meso-levels,

CFA, 2013

Udviklingen i mean normalized citation scores (MNCS) baseret på total optælling

og beregnet i treårige overlappende intervaller. Jesper W. Schneider & Kaare

Aagaard,

Developments in Danish research performance- Scientometric mapping

of developments in Danish research performance in the period 1980-2013 at ma-

cro- and meso-levels,

CFA, 2013

DEA,

What lies benieth the surface? A review of academic and policy studies on

collaboration between public research and private firms,

2016

Jesper W. Schneider & Kaare Aagaard,

Developments in Danish research perfor-

mance- Scientometric mapping of developments in Danish research performance

in the period 1980-2013 at macro- and meso-levels,

CFA, 2013

Links between research policy and national academic performance – A compa-

rative study of Denmark, Sweden and the Netherlands – Background report,

The

Danish Centre for Studies in Research and Research Policy, Aarhus University,

Technopolis Group and Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og ut-

danning, 2016. Baggrundsrapporten er tilgængelig sammen med hovedrapporten

Viden i verdensklasse på www.ufm.dk/dfir

DEA,

What lies benieth the surface? A review of academic and policy studies on

collaboration between public research and private firms,

2016

Se note 6.

VIDEN I VERDENSKLASSE

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Baseret på Higher Education Expenditure on R&D (HERD) + Expenditures to

R&D performed in the Government sector (GOVERD), OECD MSTI.

Links between

research policy and national academic performance – A comparative study of

Denmark, Sweden and the Netherlands – Background report,

The Danish Centre

for Studies in Research and Research Policy, Aarhus University, Technopolis Group

and Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning, 2016. Bag-

grundsrapporten er tilgængelig sammen med hovedrapporten Viden i verdensklas-

se på www.ufm.dk/dfir

Figuren er baseret på forbrug pr. VIP i form af forskerårsværk (inkl. ph.d). Tal-

lene er prisindeksreguleret efter Danmarks Statistiks tal (2014=100). Følgende

forbehold bør tages a) I perioden 2003-07 foregik der en række fusioner - blandt

andet mellem sektorforskningsinstitutioner og universiteter, hvilket især påvirker

stigningen/faldet i 2006 b) Det markante fald/stigning efter 2007 skyldes primært

Globaliseringsforliget c) Der er ikke reguleret for udviklingen i forskeres løn og

for sammensætningen af forskerbestanden (hvilken lønkategori bestanden består

og hvordan den varierer) d) Derudover er der en række databrud i udviklingslin-

jerne. Figuren er derfor kun en indikation af udviklingen i perioden. Se Center for

Forskningsanalyse,

Forsknings og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2011,

2011 &

Danmarks Statistik

De danske universiteters fordeling af forbrug til forskning og udvikling på interne

(basismidler)og eksterne kilder (private og offentlige konkurrenceudsatte midler,

herunder private fonde og private virksomheders midler til forskning og udvikling

på danske universiteter).Se Center for Forskningsanalyse,

Forsknings og udvik-

lingsarbejde i Danmark 1967-2011,

2011 & Danmarks Statistik

Links between research policy and national academic performance- A comparative

study of Denmark, Sweden and the Netherlands– Background report,

The Danish

Centre for Studies in Research and Research Policy, Aarhus University, Technopo-

lis Group and Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning,

2016. Rapporten indgår som bilag til denne rapport og kan findes på www.ufm.dk/

dfir

Danmarks tal for 1985 er estimerede.

Links between research policy and natio-

nal academic performance- A comparative study of Denmark, Sweden and the

Netherlands– Background report,

The Danish Centre for Studies in Research and

Research Policy, Aarhus University, Technopolis Group and Nordisk institutt for

studier av innovasjon, forskning og utdanning, 2016.

Opgørelsen er baseret på løbende priser. Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Private fonde - En kortlægning af bidraget til dansk forskning, innovation og vide-

regående uddannelse,

september 2016.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Henvendelse af 17/11-16 fra Danmark Forsknings- og Innovationspolitiske råd

Opgørelsen er baseret på følgende:

Berthel Ståhle,

Kvinder og mænd i dansk universitetsforskning i 1990erne,

UNI-C,

1998

•

Alder, køn og rekruttering i dansk universitetsforskning, UNI-C, 1999

•

Forskere søges - ansøgere mangler forskerpersonale og forskerrekruttering

på danske universiteter 1998-2000, UNI-C, 2003

•

En forskerstab i forandring - forskerpersonale og forskerrekruttering på

danske universiteter 2001-2003, UNI-C, 2005

•

Fornyelse i forskerstaben forskerpersonale og forskerrekruttering på danske

universiteter 2004-2006, UNI-C, 2007

•

En forskerstab i vækst - forskerpersonale og forskerrekruttering på danske

universiteter 2007-2009, UNI-C, 2010

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

•

Videnskabeligt personale på universiteterne 2013, 2013

•

Videnskabeligt personale på universiteterne 2015, 2015

Opgørelser for ph.d.-bestanden er baseret på to kilder; henholdsvis Danmarks

Statistik fra før 2007 og fra 2007 og frem på Danske Universiteters statistiske

beredskab.

Danske universiteter opgjorde fra 2007 en selvstændig ph.d.-statistik. Danske Uni-

versiteters ph.d.-opgørelse adskiller sig lidt fra Danmarks Statistiks ph.d.-register.

Blandt andet udskriver universiteterne de ph.d.-studerende af sin bestand, når de

afleverer ph.d.-afhandlingen, hvorimod en ph.d. i Danmarks Statistiks terminologi

afsluttes, når graden er opnået, hvilket kan være flere måneder senere. Danske

Universiteters opgørelser angiver derfor en lidt mindre bestand, end der fremgår

af Danmarks Statistiks ph.d.-statistik, da opgørelsesmetoden varierer.

DFiR anvender Danske Universiteters data, da de kommer tættere på at vise,

hvordan midler og ressourcer allokeres til de forskellige stillingskategorier, end

Danmarks Statistiks data viser.

Data fra ph.d.-bestand forud for 2007 er baseret på Danmarks Statistiks ph.d.-re-

gister, der er gengivet i publikationen: Fra Forskerakademiet til FUR 1986-2003,

Uddannelses og Forskningsministeriet, 2003.

Det hollandske kvalitetsvurderingssystem:

http://www.knaw.nl/en/topics/kwaliteit/quality-assessment-of-scientific-research/

overview

Universiteternes statiske beredskab. Opgørelsen er i løbende priser.

VIDEN I VERDENSKLASSE

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til

formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologi-

udvikling og innovation til gavn for samfundet. Rådet har ansvar

for at give uddannelses- og forskningsministeren uafhængig

og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og

innovation på overordnet niveau, herunder om kommende

behov, og skal sikre, at rådgivningen inddrager relevante

nationale og internationale erfaringer og tendenser.

Bredgade 40 · 1260 København K · Tel. 3544 6200 · www.ufm.dk