UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Henvendelse af 9/11.16 fra Akademikerne om "Principper for fremtidig styring af universiteterne"

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Den 8. november 2016

Principper for fremtidig styring af universiteterne

Den nuværende universitetslov blev vedtaget i 2002 med den intention

at give universiteterne større frihedsgrader og faglig selvbestemmelse,

ved samtidig at professionalisere ledelsen og indføre bestyrelser. Siden

reformens vedtagelse er de gode intentioner dog til stadighed blevet

udfordret af en usvækket politisk og ministeriel lyst til detailregulering

og dobbeltstyring. Dette uanset regeringens politiske farve. Seneste

eksempel er den udskældte fremdriftsreform.

Den internationale universitetsevaluering i 2009 konkluderede, at den

rette balance i ansvarsfordelingen mellem universitet og minister endnu

ikke var fundet. Panelet kritiserede særligt den uhensigtsmæssige og

kontraproduktive mistillid fra politisk side til universiteternes evne og

vilje til at indfri overordnede nationale mål for sektoren. Panelet pegede

på, at overregulering og uhensigtsmæssig finansiel styring hæmmer det

enkelte universitets mulighed for at skabe sin egen særlige profil i en

national og international konkurrencesituation.

Her i 2016 synes den rette balance i ansvarsfordelingen mellem univer-

siteterne og Uddannelsesministeriet fortsat ikke at være fundet. Skis-

maet med over- og dobbeltstyring bliver gentaget og problematiseret i

den af ministeriet bestilte rapport fra konsulentfirmaet Nextpuzzle (sep-

tember 2016).

Akademikerne vil med baggrund i en række formulerede principper for

styringen af universiteterne vurdere kommende forslag til en styringsre-

form for universiteterne:

1. Akademisk frihed er afgørende for universiteternes omdømme, og

for at universiteterne kan leve op til samfundets berettigede krav om

at levere forskning og forskningsbaserede uddannelser på højeste in-

ternationale niveau. Den akademiske frihed sikres bedst ved arms-

længdeprincippet for statens styring af universiteterne.

2. Detailregulering og styringsmæssige overlap skal undgås i et fremti-

digt styringsparadigme for universiteterne. Det er kontraproduktivt

med forskellige styringsinstrumenter til at nå samme mål, ligesom

centralistisk detailregulering skaber en

compliance kultur

på institu-

tionerne, der hæmmer, at der decentralt træffes beslutninger på et

fagligt, strategisk grundlag.

Sag.nr. S-2016-717

Dok.nr. D-2016-21017

bba/yk

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Henvendelse af 9/11.16 fra Akademikerne om "Principper for fremtidig styring af universiteterne"

3. One size does not fit all. De otte universiteter er forskellige på en

lang række parametre; størrelse, bredde, mono-/flerfakultær, natio-

nal/international orientering, forskningshøjde mv. En fremtidig sty-

ringslogik skal understøtte en institutionsnær og differentieret mål-

styring af universiteternes virksomhed og behov for strategisk ledel-

se.

4. Institutionshensyn må ikke overskygge samfundshensyn fx i beslut-

ninger om at lukke eller oprette uddannelser. En forpligtende natio-

nal koordinering mellem universiteterne på særlige områder kan bi-

drage til, at overordnede samfundshensyn bliver løftet, hvor det vur-

deres hensigtsmæssigt.

5. Et enkelt og forudsigeligt bevillingssystem er afgørende for, at uni-

versiteterne har størst mulig budgetsikkerhed og stabile rammer til

at understøtte og sikre uddannelsernes kvalitet. Balancen mellem

basisbevillinger og eksterne forskningsbevillinger skal sikres, så uni-

versiteterne får reel mulighed for at opbygge og prioritere forsk-

ningsområder.

6. Kvaliteten af universiteternes kerneopgaver, uddannelse og forsk-

ning afhænger af muligheden for langsigtet planlægning samt stabile

økonomiske og lovgivningsmæssige rammer. Brede universitetsforlig

skal sikre en nødvendig stabilitet og forudsigelighed i universiteter-

nes rammer og vilkår.

Principperne for et fremtidigt styringsparadigme afspejler, at Akademi-

kerne anerkender statens behov for at sikre, at samfundets investerin-

ger i universiteternes uddannelse og forskning forvaltes på forsvarlig vis

af institutionerne. Men principperne afspejler samtidig en vurdering af,

at balancen er tippet mellem statens legitime styringsbehov af offentlige

midlers anvendelse på den ene side, og universiteternes frihedsgrader

og behov for beslutningskraft på den anden side.

Med udgangspunkt i de seks formulerede principper for en fremtidig sty-

ring af universiteterne, foreslår Akademikerne en ny model for sammen-

sætning af bestyrelser, der skal sikre, at bestyrelserne har såvel en in-

stitutions- som samfundslegitimitet samt en ny model for udviklingskon-

trakter således, at kontrakterne bliver et reelt dialog- og forhandlings-

orienteret styringsinstrument. Endvidere foreslår Akademikerne som

noget nyt, at der etableres et forum for national koordinering mellem

universiteterne og ministeriet på særlige uddannelsesrelaterede forhold.

1. Bestyrelsernes sammensætning og kompetenceprofil

Den intenderede balance i ansvarsfordelingen mellem det enkelte uni-

versitet og minister, fremgår af bemærkningerne til Universitetsloven.

Side 2 af 6

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Henvendelse af 9/11.16 fra Akademikerne om "Principper for fremtidig styring af universiteterne"

Her står at læse, at ”…bestyrelsens overordnede opgave er at varetage

universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og

fastlægge retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed

og udvikling”.

Ministeren har tilsvarende ifølge lovens bemærkninger ”…ansvar for at

formulere rammerne for universiteternes indsats, fastlægge samfundets

krav til universitetsaktiviteten og størrelsen af statstilskuddene hertil, at

sikre at den driftsøkonomiske virkelighed, som universitetsledelsernes

står overfor, ansporer dem til at træffe samfundsøkonomiske fornuftige

beslutninger.”

Bestemmelses formulering, for så vidt angår bestyrelsens overordnede

opgave og ansvar, genfindes i universiteternes vedtægter. Derfor er der

heller ingen tvivl om, at bestyrelsen først og fremmest har sit fokus på

institutionens interesser og tarv og kun sekundært har blik for eventuel-

le samfundshensyn ved en given prioritering eller beslutning. Varetagel-

se af samfundets krav og interesser er således alene placeret hos mini-

steren.

Netop ansvarsfordelingen mellem minister og bestyrelse udgør en væ-

sentlig begrundelse for regeringens styringseftersyn af universiteterne.

Regeringen har endnu ikke officielt fremlagt et forslag til ny udpeg-

ningsmodel for de eksterne bestyrelsesmedlemmer, men forlydender vil

vide, at der arbejdes med en model, der skal give minister og departe-

mentschef mere direkte indflydelse på afsøgning, indstilling og udpeg-

ning af eksterne bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesformand.

Det er ikke første gang, at bestyrelsernes sammensætning sættes til

diskussion. I 2011, i forbindelse med universitetslovsændringerne, blev

muligheden for ren selvsupplering strammet op med henblik på at mind-

ske risikoen for indspiste universitetsbestyrelser. Det betyder konkret,

at indstillings- og udpegningsorgan ikke længere alene kan besættes

med personer fra bestyrelsens midte. Universiteterne har herefter ud-

formet forskellige modeller for udpegningsprocessen, men som hver

især gør dem i stand til at håndtere lovens krav om større åbenhed i

udpegningsprocessen.

Eksempelvis opfordrer nogle universiteter til forslag til eksterne med-

lemmer på universitetets hjemmeside, hvorefter bestyrelsen beslutter

en prioriteret liste. Universitetets repræsentantskab udpeger de ekster-

ne bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra bestyrelsen. Andre univer-

siteter har valgt at have et udpegningsorgan, der til dels sammensættes

af personer uden for bestyrelsens midte.

Spørgsmålet der nu rejses med regeringens styringseftersyn er, hvorvidt

den måde, hvorpå bestyrelserne sammensættes og udpeges, er hen-

sigtsmæssig i forhold til at sikre bestyrelserne fornøden legitimitet fra

såvel institution som samfund.

Side 3 af 6

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Henvendelse af 9/11.16 fra Akademikerne om "Principper for fremtidig styring af universiteterne"

Det er her afgørende at slå fast, at statens styringsbehov hverken kan

eller skal løses ved at indsætte politisk udpegede personer i universite-

ternes bestyrelser. En sådan ændring af praksis vil være et brud med

armslængdeprincippet til skade for universiteternes autonomi og om-

dømme.

Det er således helt evident, at eksterne medlemmer af bestyrelserne

afsøges og indstilles i en proces, der besluttes og gennemføres af uni-

versitetet således, at der for det første sikres en bredest mulig og mest

åben afsøgningsproces med udgangspunkt i universitetets særlige profil,

og for det andet for at der ikke kan stilles spørgsmål ved motivet for en

bestyrelsesformands eller eksternt bestyrelsesmedlems kandidatur.

Akademikerne foreslår derfor, at det tydeligt indskrives i universitetslo-

ven, at bestyrelserne ud over at varetage sit institutionsansvar også skal

gives et særligt samfundsansvar, der skal afspejles i bestyrelsens arbej-

de og institutionens samarbejde med landets øvrige universiteter.

Endvidere foreslår Akademikerne, at det skrives ind i universitetsloven,

at universiteterne forpligtes til at etablere en udpegningsprocedure for

afsøgning, indstilling og udpegning af eksterne bestyrelsesmedlemmer,

der er tilrettelagt på en sådan måde, at der ikke kan opstå berettiget

tvivl om, hvorvidt de eksterne kandidater og formand er fundet i en til-

strækkelig åben og kvalificeret proces. Proceduren for udpegning af eks-

terne bestyrelsesmedlemmer skal være tilgængelig for offentligheden

med henblik på at sikre legitimitet i udpegningen.

I dag kan ministeren beslutte at afsætte en bestyrelse, såfremt alvorlige

forhold tilsiger dette. Denne bestemmelse skal opretholdes, da den net-

op giver ministeren mulighed for at trække i håndbremsen, såfremt en

bestyrelse ikke lever op til sit ansvar over for institution og samfund.

2. Nationalt koordineringsforum for universitetsuddannelser

Bestyrelserne skal som tidligere beskrevet ifølge universitetsloven vare-

tage universitetets interesser og tarv, hvilket da også er et meningsfuldt

governance princip.

Men som sagt har den ensidige institutionsoriente-

ring i forhold til bestyrelsernes ansvar også haft sine udfordringer. Sær-

ligt i de forhold, hvor institutionsinteresser tydeligvis har vist sig van-

skelig foreneligt med hensynet til bredere samfundsinteresser, og med

det en manglende samarbejdsvilje mellem institutionerne i afsøgningen

af hensigtsmæssige løsningsmodeller.

Eksempelvis viste den turbulente proces omkring udformning af en ny

dimensioneringsmodel for universitetsuddannelserne, at universiteterne

ikke formåede at finde frem til en dimensioneringsmodel i fælleskab,

selv om truslen om ministeriel indgriben var eksplicit. Konkret betød

det, at universiteterne mistede indflydelse på udformningen af dimensi-

oneringsmodellen og i stedet fik præsenteret en ”one size fits all”-model

fra ministeriet.

Side 4 af 6

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Henvendelse af 9/11.16 fra Akademikerne om "Principper for fremtidig styring af universiteterne"

Side 5 af 6

Ligeledes har der hen over tid kunne iagttages, hvorledes universiteter-

ne ud fra institutionshensyn har besluttet at nedlægge uddannelser, der

er blevet for små i volumen og derfor ikke længere er rentable. En så-

dan beslutning kan være fornuftig og økonomisk forsvarlig ud fra et in-

stitutionshensyn, men det er ikke nødvendigvis en god beslutning ud fra

et samfundshensyn, hvis der eksisterer et samfundsbehov for den givne

uddannelse. Eksempelvis er der i de senere år blevet nedlagt sprogud-

dannelserne på landets universiteter uden tydelig skelen til, hvorvidt

andre universiteter løfter samfundets uddannelsesbehov inden for det

givne område.

I Akademikernes optik ligger det reelle problem således i forhold til at få

universiteterne til at påtage sig så meget ansvar som muligt, også i

vanskelige sager der kræver samarbejde mellem institutionerne.

Akademikerne foreslår derfor, at universiteterne forpligtes til i fælleskab

at løfte bredere samfundshensyn, ikke mindst i forhold til institutioner-

nes uddannelsesopgave. En mulig model kunne være at etablere et na-

tionalt koordineringsforum mellem universiteterne i samarbejde med

ministeriet på udvalgte områder. Blandt andet for beslutninger vedrø-

rende særlige uddannelsesudbud, herunder eksempelvis småfagspro-

blematikken, hvor der med fordel kan tales for en større forpligtende

koordinering institutionerne imellem.

Men også andre forhold kan efter Akademikernes vurdering være for-

målstjenelig at placere i et nationalt koordineringsforum. Samlet foreslår

Akademikerne, at følgende forhold i relation til uddannelsesområdet pla-

ceres i et nationalt koordineringsforum:



Nedlæggelse af uddannelser



Løft af særlige politisk udpegede uddannelsesforpligtelser, ek-

sempelvis som del af en national sprogstrategi



Dimensionering af universitetsuddannelserne



Landsdækkende efter- og videreuddannelsesudbud



Landsdækkende dimittendundersøgelser.

Universiteterne skal have førsteret til at finde fælles fodslag. Hvis sekto-

ren ikke kan finde frem til en forpligtende enighed, kan ministeriet in-

tervenere.

3. Institutionsnære udviklingskontrakter

Formålet med de nuværende udviklingskontrakter er ”…at fremme insti-

tutionens strategiske udvikling samt skabe synlighed om institutionens

arbejde med at opfylde samfundsmæssige udfordringer,” som det for-

muleres på Uddannelsesministeriets hjemmeside. De to formål med ud-

viklingskontrakterne er operationaliseret ned til et antal selvvalgte mål

formuleret af institutionen og et antal pligtige mål fastsat af ministeren.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 24: Henvendelse af 9/11.16 fra Akademikerne om "Principper for fremtidig styring af universiteterne"

Trods formålsbeskrivelsens fokus på at fremme institutionens strategi-

ske udvikling, er kritikken ikke desto mindre, at dette formål ikke un-

derstøttes af de nuværende udviklingskontrakter, hvilket samtidig bety-

der, at universiteterne reelt ikke tager ejerskab til målene.

Akademikerne foreslår derfor en nytænkning af udviklingskontrakerne,

således at udviklingskontrakternes funktion i et samlet styringskompleks

bliver at bidrage til en mere ligeværdig og forhandlingsorienteret dialog

mellem ministerium og universitet.

Ud fra en forhandlingsorienteret styringslogik, betyder dette, at ministe-

riet og det enkelte universitet i gensidig forhandling fastlægger et antal

styringsmål, der er meningsfulde i forhold til universitets egen strategi.

Herefter er det universitetets ansvar, hvorledes styringsmålene nås.

Udviklingskontrakterne gøres dermed institutionsnære. Konkret medfø-

rer det, at de nuværende pligtige mål, der er ensidigt fastlagt af mini-

steriet og som i sagens natur er sektorrettede, afskaffes. Endvidere skal

parterne, stat og institution, respektere kontraktperioden, hvilket inde-

bærer, at der ikke kan tilføjes eller fjernes styringsmål i kontraktperio-

den. Til gengæld skal der i kontraktperioden gennemføres systematisk

opfølgning på målene i dialog mellem ministerium og universitet.

For at understøtte universiteternes behov for langsigtet planlægning,

bør det endvidere overvejes at forlænge kontraktperioden fra nuværen-

de tre år til fem år.

Side 6 af 6