Formanden
Til
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Siden regeringen i foråret annoncerede styringseftersynet af universite-
terne og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner, har rygtebør-
sen omkring Slotsholmen været på overarbejde. Ikke mindst med gis-
ninger om mulige modeller for udpegning af de eksterne bestyrelses-
medlemmer.
Mens vi venter på et reformudspil fra regeringen, har Akademikerne
formuleret seks principper for en fremtidig styring af universiteterne.
Principperne danner samtidig grundlag for tre konkrete forslagsmodeller
dels for bestyrelsernes sammensætning, dels et nyt formaliseret samar-
bejds- og koordineringstiltag for universiteterne samt et nyt instituti-
onsnært og forhandlingsorienteret koncept for udviklingskontrakterne.
De seks principper anerkender statens behov for at sikre, at samfundets
investeringer i universiteternes kerneopgaver forvaltes på forsvarlig vis
af institutionerne. Men principperne afspejler samtidig en vurdering af,
at statens legitime styringsbehov er tippet over, drevet af en kontrapro-
duktiv overstyring og detailregulering af sektoren.
Med principperne og de tre konkrete løsningsmodeller ønsker Akademi-
kerne at bidrage til en åben og reel debat om styringen af universiteter-
ne og om balancen mellem institutionshensyn og samfundshensyn. Det
er afgørende, at de fremtidige styringsmæssige rammer sætter universi-
teterne i stand til at løfte samfundets berettigede forventninger om at
levere forskning og forskningsbaserede uddannelser på højeste interna-
tionale niveau.
Notatet er vedhæftet denne henvendelse og kan endvidere findes
her.
Den 9. november 2016
Sag.nr. S-2016-717
Dok.nr. D-2016-21098
bba/yk
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 29, 2. sal
DK – 1358
København K.
T
E
W
+45 3369 4040
www.ac.dk
Med venlig hilsen
Lars Qvistgaard