Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1685443_0001.png
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14
FIV Alm.del Bilag 75
Offentligt
Notat
Modtager(e):
SU-forligskredsen
Kopi:
Notat til SU-forligskredsen om konsekvenserne af EU-Domstolens domme i
Elrick og Meneses
Indledning
EU-Domstolen har i løbet af det seneste halvandet år afsagt en række domme om
adgang til studiestøtte – både i forhold til adgang til dansk SU til uddannelse i
Danmark (L.N.-dommen) samt i forhold til studiestøtte til uddannelse i udlandet
(Nederlandene, Giersch, Prinz/Seeberger).
Der henvises til redegørelse af 12. september 2013 om konsekvenserne af EU-
domme om ret til SU til uddannelser i udlandet for så vidt angår de ovennævnte
sager.
Senest har EU-domstolen den 24. oktober 2013 afsagt dom i sagerne C-220/12,
Meneses, og C-275/12, Elrick, begge om adgang til tysk studiestøtte til uddannelse
i udlandet. I det følgende redegøres nærmere for konsekvenserne af de to domme.
1.
C-220/12, Meneses
1.1 Resumé af EU-Domstolens dom i Meneses
Sagen omhandler en tysk regel om, at der gives støtte til uddannelse i udlandet,
hvis ansøgeren har haft bopæl i Tyskland i de seneste 3 år før uddannelsen i udlan-
det påbegyndes. For tyske statsborgere, der har fast bopæl i udlandet, gives kun
studiestøtte, hvis de søger støtte til uddannelse i det land, de er bosat i eller et af
dette lands nabolande, og i øvrigt opfylder betingelser, der kan begrunde støtte i det
konkrete tilfælde.
I den konkrete sag har de tyske myndigheder givet afslag på at imødekomme en
ansøgning om studiestøtte til en tysk statsborger, der – efter i en kort periode at
have fået støtte til uddannelse i Tyskland – ønsker støtte til en ny uddannelse i Ne-
derlandene. Den tyske statsborger er født i Brasilien og har fast bopæl i Istanbul i
Tyrkiet, hvor også hans forældre bor.
Idet ansøgeren har fast bopæl i Tyrkiet, og Nederlandene ikke er nabostat til Tyrki-
et, har de tyske myndigheder givet afslag på studiestøtte til uddannelse i Nederlan-
dene.
I dommen af 24. oktober 2013 fastslår EU-Domstolen, at såvel integration af stude-
rende som ønsket om at sikre et vist tilknytningsforhold mellem samfundet i den
pågældende medlemsstat og den, der er berettiget til en ydelse som den i hovedsa-
3. december 2013
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.fivu.dk
1680 5408
Ref.-nr.
13/029571-31
Side1/5
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Information vedrørende SU i relation til vandrende EU-arbejdstagere, fra uddannelses- og forskningsministeren
1685443_0002.png
gen omhandlede, kan udgøre objektive almene hensyn, der kan begrunde en sådan
restriktion.
Domstolen understreger dog samtidig, at der er en risiko for, at et enkeltstående
bopælskrav vil udelukke støtte til studerende, der, uagtet at de ikke opfylde bo-
pælskravet, har en tilstrækkelig tilknytning til medlemsstaten. Domstolen konklu-
derer, at den tyske lovgivning efter sin karakter er for generel og for ensidig samt,
at den ikke kan anses for at være forholdsmæssig, eftersom den prioriterer en om-
stændighed, der ikke nødvendigvis er den eneste indikator for den reelle grad af
tilknytning mellem ansøgeren om støtte og det tyske samfund. EU-Domstolen gen-
tager således, hvad den tidligere udtalte i sin dom 18. juli 2013 i sagen
Prinz og
Seeberger, C-523/11 og C-585/11.
1.2 Danske regler
Efter gældende regler er det en betingelse for at modtage SU til en hel uddannelse i
udlandet, at ansøgeren har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst to år
inden for de sidste ti år.
EU-Domstolen har i en række domme
1
om studiestøtte til uddannelse i udlandet
anerkendt, at der kan kræves en vis grad af integration i giverlandet, som betingelse
for studiestøtte til uddannelse i udlandet. Domstolen har dog også understreget, at
et bopælskrav har en for ensidig karakter, når det står alene.
På den baggrund har regeringen til hensigt at fremsætte forslag om ændring af SU-
loven i denne folketingssamling, så det danske bopælskrav suppleres med nye veje
for ansøgeren til at vise sin tilknytning til Danmark
2
.
1.3 Konsekvenser af Meneses-dommen
Dommen i denne sag konkluderer i lighed med de tidligere afsagte domme om
tilknytningskrav i forbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet, at et bo-
pælskrav har en for ensidig karakter, når det står alene.
Som det fremgår af den tidligere fremsendte redegørelse af 12. september 2013
anses spørgsmålet om bopælskrav i Meneses-sagen som afgjort i dommene i
Prinz/Seeberger og Giersch. Det er fortsat vurderingen, at dommen i Meneses ikke
indeholder konklusioner, der går ud over de, der følger af de allerede afsagte dom-
me om bopælskrav. Dommen vurderes derfor ikke at have selvstændige konse-
kvenser for SU-reglerne.
2. C-275/12, Elrick
2.1 Resumé af EU-Domstolens dom i Elrick
Sagen drejer sig om, hvorvidt TEUF artikel 20 om indførelse af et unionsborger-
skab og TEUF artikel 21 om unionsborgeres ret til fri bevægelighed er til hinder for
en tysk regel om, at en uddannelse for at give ret til studiestøtte i udlandet skal føre
til opnåelse af et erhvervskvalificerende eksamensbevis efter et undervisningsfor-
løb af mindst to års varighed. Krav om to års varighed som fører til opnåelse af et
C-542/09, Kommissionen mod Nederlandene, C-20/12, Giersch og de forenede sager C-523/11,
Prinz og C-585/11, Seeberger.
2
For en gennemgang af konsekvenserne af ovennævnte domme se
Redegørelse om konsekvenserne af
EU-domme om ret til uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet
oversendt til SU-forligskredsen og
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser den 12. september 2013.
Side2/5
1
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Information vedrørende SU i relation til vandrende EU-arbejdstagere, fra uddannelses- og forskningsministeren
1685443_0003.png
erhvervskvalificerende eksamensbevis stilles ikke ved studiestøtte til en tilsvarende
uddannelse i Tyskland. Der er konkret tale om en 1-årig uddannelse i Det Forenede
Kongerige, og uddannelsen svarer til en tysk 1-årig erhvervsfaglig uddannelse på
erhvervsfagligt skoleniveau. De tyske myndigheder har givet afslag med begrun-
delsen, at en sådan 1-årig uddannelse ganske vist kan være støtteberettiget i Tysk-
land men ikke i udlandet. I udlandet vil uddannelsen kun berettige til studiestøtte,
hvis uddannelsen har en varighed på to år og fører til opnåelse af et erhvervskvali-
ficerende eksamensbevis
I dommen af 24. oktober 2013 udtaler EU-Domstolen, at den pågældende tyske
regel udgør en restriktion som omhandlet i TEUF artikel 21.
Den tyske regel har til formål at sikre, at der kun bliver ydet økonomisk støtte til de
uddannelser i udlandet, der fører til, at de studerendes chancer på arbejdsmarkedet
øges. Domstolen anfører, at det er inkonsekvent og uforholdsmæssigt i forhold til
det anførte formål, at der i henhold til tysk ret - for så vidt angår studier i en anden
medlemsstat - pålægges en varighedsbetingelse på mindst to år, når denne ikke
pålægges studier i Tyskland. Domstolen påpeger i den forbindelse, at varighedsbe-
tingelsen ikke siger noget om niveauet på den valgte uddannelse. Samlet set finder
Domstolen derfor, at TEUF artikel 20 og TEUF artikel 21, er til hinder for en lov-
givning som den i hovedsagen omhandlede.
2.2Konsekvenser af Elrick-dommen
Domstolen har i Elrick-sagen taget stilling til, hvorvidt det er foreneligt med TEUF
art. 21 at stille betingelse om, at en uddannelse, der gennemføres i et andet EU-land
end givermedlemsstaten, for at være studiestøtteberettigende skal føre til opnåelse
af et erhvervskvalificerende eksamensbevis efter et undervisningsforløb af mindst
to års varighed. I den konkrete sag vurderede Domstolen, at den tyske betingelse
om to års varighed ikke var tilstrækkeligt begrundet i formålet bag reglerne.
Ved vurderingen af dommens konsekvenser har Ministeriet for Forskning, Innova-
tion og Videregående Uddannelser hovedsageligt fokuseret på, om der findes til-
svarende eller lignende krav for SU til uddannelse i et andet EU-land. Det er van-
skeligt på baggrund af dommen at sigemed fuld sikkerhed, hvordan EU-Domstolen
i sager med andre konkrete omstændigheder vil vurdere saglige formål og hvor
langt disse kan udstrækkes.Deter således nærliggende, at EU-Domstolen fremadret-
tet vil anvende en lignende tilgang som i Elrick-sagen, og det kan derfor ikke ude-
lukkes, at øvrige regler på den baggrund kan blive udfordret af fremtidig praksis fra
EU-Domstolen.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har på bag-
grund af dommen analyseret de danske regler om SU.
2.3 Konkret vurdering af varighedskravet
Efter de danske SU-regler stilles der i lighed med i Tyskland krav om, at uddannel-
ser i udlandet skal have en længere minimumsvarighed end i Danmark for at beret-
tige til SU.
I Danmark skal en uddannelse således have en sammenhængende varighed på
mindst 3 måneder for at give ret til SU, dog kan der gives SU til gymnasiefaglig
supplering af mindre end 3 måneders varighed.
Side3/5
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Information vedrørende SU i relation til vandrende EU-arbejdstagere, fra uddannelses- og forskningsministeren
1685443_0004.png
For at sikre en grad af kvalitet og relevans af de uddannelser, der gives SU til i
udlandet, der svarer til uddannelser i Danmark, er det bl.a. en betingelse for at give
SU, at uddannelsen er offentligt anerkendt i studielandet, at den er af en sådan art,
at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og at den giver erhvervskom-
petence i Danmark. Derudover stilles der krav om en sammenhængende varighed
på mindst et undervisningsår i udlandet.
Reglen blev indført med henblik på at lette administrationen af godkendelse af
uddannelser i udlandet som SU-berettigende.
På baggrund af Elrick-dommen vurderer Ministeriet for Forskning, Innovation og
Videregående Uddannelser, at det danske krav om varighed er uforeneligt med
TEUF art. 21.
Ministeriet for Forskning,
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelserhar til hensigt
at skabe overensstemmelse mellem SU til uddannelse i Danmark og i udlandet, så
der også kan gives SU til uddannelser af en varighed på mindst 3 måneder, når
uddannelsen i øvrigt opfylder betingelserne for at give adgang til SU.
En ændring af reglen således at der fremover også skal gives SU til uddannelser på
mindst 3 måneder vurderes dog at have begrænset betydning, idet ganske få ud-
dannelser af under 1 års varighed vurderes at opfylde kravet om, at uddannelsen
skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde anvendelse i Dan-
mark.
2.4De øvrige danske regler for SU til uddannelse henholdsvis i Danmark og i
udlandet
I Danmark gælder der som udgangspunkt samme regler for studiestøtte til uddan-
nelse i Danmark og i udlandet. Regelsættet adskiller sig dog på visse punkter, sær-
ligt i relation til uddannelse i lande uden for Norden.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har derfor
foretaget en gennemgang af disse regler og vurderer, at disse regler ikke er i strid
med TEUF art. 21.
3. Økonomiske konsekvenser
Som ovenfor nævnt har regeringen til hensigt at fremsætte forslag om ændring af
SU-loven, som opfølgning på de tidligere afsagte domme om tilknytningskrav i
forbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet. I
Redegørelse om konse-
kvenserne af EU-domme om ret til uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet,
orienteres der nærmere om behovet for ændring af de danske regler om studiestøt-
te, herunder for de økonomiske konsekvenser hermed. Da EU-Domstolens dom i
Meneses-sagen ikke vurderes at give anledning til yderligere ændring af SU-
reglerne, har dommen således ikke selvstændige økonomiske konsekvenser.
Derimod kræver Elrick-dommen som nævnt en mindre justering af reglerne om
studiestøtte til uddannelse i udlandet, idet det vurderes, at det skærpede varigheds-
krav for uddannelse i udlandet ikke kan opretholdes. En ændring af reglen vil have
en meget begrænset betydning i praksis. Det skyldes, at der i dag udover varig-
hedskravet blandt andet stilles krav om, at uddannelser i udlandet, for at kunne
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side4/5
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 23: Information vedrørende SU i relation til vandrende EU-arbejdstagere, fra uddannelses- og forskningsministeren
1685443_0005.png
godkendes til SU, skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan finde
anvendelse i Danmark. Det er Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregå-
ende Uddannelsers vurdering, at meget få udenlandske uddannelser med en varig-
hed under et år, kan leve op til dette krav, og forslaget vurderes derfor ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser.
4. Opfølgning/Proces
Regeringen har til hensigt at fremsætte forslag om ændring af SU-loven med hen-
blik på at det danske bopælskrav suppleres med nye veje for ansøgeren til at vise
sin tilknytning til Danmark. Meneses-dommen giver ikke anledning til yderligere
ændringer.
Det vurderes, at der er behov for en ændring af SU-loven som opfølgning på El-
rick-dommen, der sikrer, at der ikke stilles skærpede varighedsbetingelser i forbin-
delse med SU til uddannelser i udlandet. Som nævnt ovenfor stilles der efter gæl-
dende regler krav om en minimumsvarighed for uddannelser i udlandet på 1 år,
mens der kan gives SU til uddannelser af en varighed på minimum 3 måneder i
Danmark.Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelserhar
til hensigt at skabe overensstemmelse mellem SU til uddannelse i Danmark og i
udlandet, så der også kan gives SU til uddannelser af en varighed på mindst 3 må-
neder, når uddannelsen i øvrigt opfylder betingelserne for at give adgang til SU.
Denne betingelse er reguleret i SU-bekendtgørelsens §§ 56, stk. 1, og 59, stk. 4,
fastsat i medfør af SU-lovens § 4.
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Side5/5