Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 20
Offentligt
Udkast af 25. oktober 2016
Forslag
til
Lov om videnskabelig uredelighed m.v.
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1.
Formålet med loven er at styrke troværdighed og integritet i dansk forskning.
Stk. 2.
Loven fastlægger rammerne for håndtering af:
1) Videnskabelig uredelighed.
2) Tvivlsom forskningspraksis.
§ 2.
Loven finder anvendelse på sager, der vedrører forskning udført med hel eller delvis dansk offentlig støtte
.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Videnskabelig uredelighed: Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved
planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.
2)
3)
Fabrikering: Konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
Forfalskning: Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller
resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
Plagiering: Tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.
Tvivlsom forskningspraksis: Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder
standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og
internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning.
Videnskabeligt produkt: Produkt frembragt ved anvendelse af videnskabelige metoder som led i forskning, herunder
ansøgninger om forskningsmidler.
Forsker: En person, der har en ph.d.-grad eller har tilsvarende kvalifikationer.
Forskningsinstitution: En offentlig dansk institution, der udøver forskning.
4)
5)
6)
7)
8)
Stk. 2.
Videnskabelig uredelighed, jf. stk. 1, nr. 1, omfatter ikke
1)
2)
3)
tilfælde af fabrikering, forfalskning og plagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen,
gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen,
spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed og
spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.
Kapitel 3
Videnskabelig uredelighed
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
§ 4.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed behandler sager om videnskabelig uredelighed i videnskabelige produkter.
Stk. 2.
Sager efter stk. 1 skal vedrøre forskere, som har bidraget til at afgive det videnskabelige produkt i sagen.
1
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
§ 5
.
Nævnet består af en formand og 8-10 øvrige medlemmer og sammensættes sådan, at det samlet repræsenterer bred
erfaring med forskellige videnskabelige forskningsområder.
Stk. 2.
Formanden skal være landsdommer og udpeges af uddannelses- og forskningsministeren efter indstilling fra
domstolene.
Stk. 3.
De øvrige medlemmer skal være anerkendte forskere og udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres
personlige egenskab efter høring af Danmarks Frie Forskningsfond.
§ 6.
Formanden og de øvrige medlemmer udpeges for en periode på indtil fire år. Genudpegning er mulig, indtil
vedkommende har været udpeget i samlet seks år.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioden for formanden og de øvrige
medlemmer for en begrænset periode ud over de seks år.
§ 7.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan som led i sagernes behandling indhente ekstern ekspertbistand efter konkret
behov.
§ 8.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af nævnets medlemmer, herunder
formanden, er til stede. Nævnet træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Ved
stemmelighed afgør formandens stemme udfaldet.
§ 9.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed udarbejder en forretningsorden. Forretningsordenen offentliggøres på nævnets
hjemmeside efter forudgående godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.
Behandling af sager om videnskabelig uredelighed
§ 10.
Sager om videnskabelig uredelighed kan rejses af enhver ved anmeldelse, der indgives til den forskningsinstitution,
hvor forskningen er udført, jf. dog § 12. En anmeldelse kan vedrøre anmelderen selv som en anmodning om renselse for
påstande om videnskabelig uredelighed.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor forskningen ikke er udført på en dansk forskningsinstitution, eller hvor den forskningsinstitution, hvor
forskningen er udført, selv rejser sagen, indgives anmeldelsen til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Stk. 3.
En forskningsinstitution har pligt til at indgive anmeldelse, hvis der er begrundet mistanke om, at der i en konkret sag
ved forskningsinstitutionen foreligger videnskabelig uredelighed omfattet af nævnets kompetence.
§ 11.
Den forskningsinstitution, der modtager en anmeldelse efter § 10, stk. 1, skal påse, at anmeldelsen indeholder
oplysninger om
1) det videnskabelige produkt, der er genstand for anmeldelsen, jf. § 4, stk. 1,
2) den eller de forskere, som anmeldelsen vedrører, jf. § 4, stk. 2,
3) de påstande om videnskabelig uredelighed, der fremsættes, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4, og
4) begrundelsen for de fremsatte påstande om videnskabelig uredelighed.
Stk. 2.
Indeholder anmeldelsen de i stk. 1 nævnte oplysninger, skal forskningsinstitutionen i dialog med Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed udarbejde en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og oversende sagen til nævnet senest
tre måneder efter modtagelsen af anmeldelsen.
§ 12.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle sager af egen drift, hvor der foreligger en begrundet formodning
om videnskabelig uredelighed.
Stk. 2.
Den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, skal efter anmodning fra nævnet bistå med en redegørelse for
sagens faktiske omstændigheder, jf. § 11, stk. 2.
§ 13.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan afvise at realitetsbehandle sager i følgende tilfælde:
1) Sagen falder uden for nævnets kompetence.
2) Sagen må anses for åbenbart grundløs.
3) Omkostningerne ved sagens behandling står ikke i rimeligt forhold til dens betydning.
4) Sagen har meget lille tilknytning til Danmark.
§ 14.
Sager, der ikke optages til realitetsbehandling, skal som udgangspunkt afvises af Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed senest tre måneder efter nævnets modtagelse af sagen i henhold til § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 2.
§ 15.
Sager, der optages til realitetsbehandling af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, skal færdigbehandles senest 12
måneder efter et af følgende tidspunkter:
Nævnets modtagelse af sagen fra forskningsinstitutionen, jf. § 11, stk. 2.
Nævnets modtagelse af anmeldelsen i en sag, der vedrører forskning, som ikke er udført på en dansk
forskningsinstitution, eller hvor forskningsinstitutionen selv rejser sagen, jf. § 10, stk. 2.
3) Nævnets optagelse af sagen til behandling af egen drift, jf. § 12.
Stk. 2.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, kan sagsbehandlingen forlænges ud over de 12 måneder.
1)
2)
2
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
§ 16.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afslutter realitetsbehandlede sager ved at træffe afgørelse om, at der foreligger
eller ikke foreligger videnskabelig uredelighed.
Stk. 2.
Som led i afgørelser efter stk. 1, hvor nævnet konstaterer, at der foreligger videnskabelig uredelighed, kan nævnet
beslutte følgende:
1) Henstille til forskeren, at det videnskabelige produkt trækkes tilbage.
2) Orientere den eller de berørte forskningsinstitutioner.
3) Orientere forskerens arbejdsgiver.
4) Orientere udgiveren af det videnskabelige produkt, herunder eventuelt henstille til denne, at det videnskabelige produkt
trækkes tilbage el.lign.
5) Orientere eventuelle fonde el.lign., som helt eller delvis har finansieret den udførte forskning.
§ 17.
I tilfælde, hvor Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vurderer, at en sag kan indeholde forhold om tvivlsom
forskningspraksis, som af nævnet vurderes til ikke at være videnskabelig uredelighed, kan nævnet oversende sådanne forhold
til den relevante forskningsinstitution til videre behandling.
§ 18.
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Tvivlsom forskningspraksis
§ 19.
Forskningsinstitutionerne behandler tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, jf. dog § 4.
Stk. 2.
Opgaven efter stk. 1 kan løses af den enkelte forskningsinstitution selv, i fællesskab af flere forskningsinstitutioner
eller under anvendelse af ekstern ekspertise.
§ 20.
Den enkelte forskningsinstitution offentliggør på institutionens hjemmeside retningslinjer for behandling af tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis.
Kapitel 5
Beretninger
§ 21.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed udarbejder en årlig beretning om sin behandling af sager om videnskabelig
uredelighed.
§ 22.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed udarbejder en årlig beretning om tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som
har været under behandling ved forskningsinstitutionerne. Beretningen udarbejdes på baggrund af en årlig afrapportering fra
forskningsinstitutionerne til nævnet.
Kapitel 6
Sekretariatsbetjening, tilsyn, bemyndigelser m.v.
§ 23.
Sekretariatsbetjeningen af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet
eller en statslig myndighed under ministeriet.
§ 24.
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med, at denne lov og regler fastsat i medfør heraf overholdes.
§ 25.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om formkrav til anmeldelser om videnskabelig uredelighed,
kommunikation på andre sprog end dansk og om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, digital signatur m.v.
§ 26.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige
myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og
forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden
statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Kapitel 7
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
3
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
§ 27.
Loven træder i kraft den…
Stk. 2.
Stk. 3.
§ 28.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning
Baggrund
2.1. Danish Code of Conduct for Research Integrity
2.2. Ekspertudvalg til undersøgelse af mulige tilpasninger af rammerne for UVVU
Lovforslagets indhold
3.1. Opbygning og indhold i lovforslaget
3.2. Overordnede principper
3.3. Formål og anvendelsesområde
3.3.1.
Gældende ret
3.3.2.
Ekspertudvalgets anbefalinger
3.3.3.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Definitioner
3.4.1.
Gældende ret
3.4.2.
Ekspertudvalgets anbefalinger
3.4.3.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4.3.1.
Videnskabelig uredelighed
3.4.3.2.
Tvivlsom forskningspraksis
3.4.3.3.
Videnskabeligt produkt, forsker og forskningsinstitution
3.4.3.4.
Afgrænsning af området for videnskabelig uredelighed
3.5. Videnskabelig Uredelighed
3.5.1.
Gældende ret
3.5.1.1.
Kompetenceområde
3.5.1.2.
Organisering
3.5.1.3.
Anmeldelse af sager
3.5.1.4.
Sagernes afslutning
3.5.1.5.
Administrativ klageadgang
5.3.2.
Ekspertudvalgets anbefalinger
3.5.2.1.
Generelt om ekspertudvalgets anbefalinger til behandlingen af sager om videnskabelig
uredelighed
3.5.2.2.
Kompetenceområde
3.5.2.3.
Organisering
3.5.2.4.
Anmeldelse af sager
3.5.2.5.
Sagernes afslutning
3.5.2.6.
Administrativ klageadgang
3.5.3.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.3.1.
Kompetenceområde
3.5.3.2.
Organisering
3.5.3.3.
Anmeldelse af sager
3.5.3.4.
Sagernes afslutning
3.5.3.5.
Administrativ klageadgang
3.6. Tvivlsom forskningspraksis
3.6.1.
Gældende ret
3.6.2.
Ekspertudvalgets anbefalinger
3.6.3.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Beretninger
3.7.1.
Gældende ret
3.7.2.
Ekspertudvalgets anbefalinger
3.7.3.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Sekretariatsbetjening, tilsyn, bemyndigelser m.v.
3.8.1.
Gældende ret
3.8.2.
Ekspertudvalgets anbefalinger
4
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
3.8.3.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.9. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
3.9.1.
Gældende ret
3.9.2.
Ekspertudvalgets anbefalinger
3.9.3.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget lægges der op til at styrke troværdigheden og integriteten i dansk forskning gennem fastlæggelse af
tidssvarende rammer for håndtering af videnskabelig uredelighed m.v. Forslaget skelner mellem sager om videnskabelig
uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed er i dag reguleret i
lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 10. april 2014, og bekendtgørelse om Udvalgene vedrørende
Videnskabelig Uredelighed, jf. bekendtgørelse nr. 306 af 20. april 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 144 af 20. februar
2012. Håndteringen af tvivlsom forskningspraksis er i dag ikke lovreguleret. Lovforslaget, der tager afsæt i 12 anbefalinger
afgivet af et ekspertudvalg, nedsat af uddannelses- og forskningsministeren, jf. afsnit 2.2, forventes at bidrage til at skabe et
klarere grundlag for håndtering af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis bl.a. ved en
samlet regulering heraf.
Lovforslaget indeholder en definition af centrale begreber, herunder videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis,
samt regler bl.a. for nedsættelse af et centralt uredelighedsnævn, behandling af sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde
af tvivlsom forskningspraksis, årlig rapportering fra de relevante organer og institutioner, sekretariatsbetjening af det centrale
nævn og bemyndigelser.
Samtidig med lovforslaget fremsætter regeringen forslag til ny hovedlov, der skal regulere Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond (i dag Det Frie Forskningsråd). Sammen vil de to lovforslag erstatte
lov om forskningsrådgivning m.v.
2. Baggrund
Behovet for at fastholde høj troværdighed og integritet i dansk forskning og det deraf følgende behov for at håndtere
videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis har længe været anerkendt i Danmark. Siden 1992 har der været
nedsat en central myndighed, som har haft til opgave at behandle de mest alvorlige brud på forskningsintegriteten, betegnet
videnskabelig uredelighed. Udvalget fungerede i første omgang som en forsøgsordning på det sundhedsvidenskabelige
forskningsområde, men blev i 1998 udvidet til at omfatte alle videnskabelige discipliner fordelt på tre fagspecifikke udvalg,
betegnet Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (herefter UVVU). UVVU, der tilsammen udgør en offentlig
myndighed, blev reguleret ved bekendtgørelse nr. 933 af 15. december 1998 og senere direkte i lov om forskningsrådgivning
m.v. med tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er siden revideret, hvilket bl.a. har medført varierende
definitioner af videnskabelig uredelighed. UVVU er i dag fortsat reguleret i lov om forskningsrådgivning m.v. og bekendtgørelse
om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (herefter UVVU-bekendtgørelsen).
2.1. Danish Code of Conduct for Research Integrity
I 2014 udgav Uddannelses- og Forskningsministeriet sammen med Danske Universiteter den danske kodeks for integritet i
forskning (Danish Code of Conduct for Research Integrity). Kodeksen består af et sæt anbefalinger rettet mod forskere og
forskningsinstitutioner, som skal bidrage til at understøtte og fremme dansk forsknings integritet. Den er et dynamisk
instrument, der hviler på institutionernes frivillige tilslutning. Kodeksen blev udviklet i samarbejde med de danske universiteter,
sektorforskningsinstitutionerne og de danske forskningsråd og er udtryk for et øget dansk fokus på fremme af
forskningsintegritet gennem fastlæggelse af først og fremmest tre fælles principper for integritet: Ærlighed, gennemsigtighed
og ansvarlighed. Kodeksen indeholder desuden fælles standarder for ansvarlig forskningspraksis, fælles retningslinjer for
undervisning i ansvarlig praksis samt fælles retningslinjer for håndtering af brud på ansvarlig forskningspraksis. Kodeksen
forventes at blive opdateret med passende mellemrum. I lovforslaget henvises til kodeksens første udgave fra november 2014,
som fortsat er den gældende udgave.
2.2. Ekspertudvalg til undersøgelse af mulige tilpasninger af rammerne for UVVU
5
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
Primo 2015 nedsatte uddannelses- og forskningsministeren et ekspertudvalg til undersøgelse af mulige tilpasninger af
rammerne for UVVU. Baggrunden for nedsættelsen af ekspertudvalget var bl.a. en redegørelse fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet for, hvordan man håndterer sager om videnskabelig uredelighed i 16 andre lande sammenholdt med
situationen i Danmark. Redegørelsen blev udarbejdet efter et ønske om at se nærmere på, hvordan integriteten bedst sikres i
dansk forskning, om håndteringen af uredelighedssager kan forbedres, og om situationen i Danmark er i tråd med international
praksis. Den overordnede konklusion i redegørelsen var, at de enkelte lande har forskellige måder at tilrettelægge deres
håndtering af uredelighedssager på betinget af faktorer som f.eks. forskningssystemets indretning, juridiske traditioner eller
historiske erfaringer med konkrete uredelighedssager. Der kunne på baggrund af redegørelsen ikke peges på ét optimalt system
til håndtering af uredelighedssager, men en række elementer, der går igen i de fleste systemer, blev identificeret.
Sammenligningen med behandlingen af uredelighedssager i Danmark viste, at det danske system og rammerne for UVVU i vid
udstrækning ligger i tråd med international praksis. Det var derfor også en hovedanbefaling i redegørelsen, at der fortsat bør
være et nationalt og institutionsuafhængigt organ til at behandle sager om videnskabelig uredelighed. Redegørelsen gav dog
også anledning til at se nærmere på, om det danske system kan optimeres. Ekspertudvalget fik derfor til opgave at foretage et
eftersyn af, om der er behov for tilpasninger i det danske system og anvise mulige løsningsmodeller. Ekspertudvalget blev
anmodet om at se nærmere på følgende syv hovedemner:
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
vii.
Definitionen af videnskabelig uredelighed
Håndtering af Questionable Research Practice – QRP
Større grad af decentral medvirken for involverede forskningsinstitutioner
Muligheden for at tage sager om videnskabelig uredelighed op
Klagemuligheder
Indførelse af yderligere sanktionsmuligheder
Beskyttelse af whistleblowere
Det bemærkes, at ekspertudvalget i sit arbejde har anvendt den internationalt anvendte terminologi Questionable Research
Practice som en beskrivelse af de brud på og afvigelser fra ansvarlig forskningspraksis, som ikke er alvorlige nok til at kunne
anses for videnskabelig uredelighed, men som ikke desto mindre kan være skadelige for forskningens troværdighed og
integritet. I lovforslaget anvendes den danske terminologi "tvivlsom forskningspraksis" som en oversættelse af det
internationale begreb Questionable Research Practice. Der findes ikke en fælles anerkendt definition af begreberne tvivlsom
forskningspraksis og Questionable Research Practice, hvorfor begrebet tvivlsom forskningspraksis foreslås defineret i
lovforslaget, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, afsnit 3.4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt de specielle
bemærkninger til § 3.
Ekspertudvalget afgav den 14. december 2015 en rapport med tolv konkrete anbefalinger til ændringer/ikke-ændringer i det
danske system til håndtering af videnskabelig uredelighed:
•
Anbefaling 1 (definition af videnskabelig uredelighed)
En fremtidig definition af videnskabelig uredelighed bør lyde: "Videnskabelig uredelighed: Fabrikering, forfalskning
og plagiering som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af
forskningsmæssige resultater. Fabrikering er konstruktion af data eller substitution med fiktive data. Forfalskning er
manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller resultater,
hvorved forskning fremstår misvisende. Plagiering er tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller særlige
begreber uden retmæssig kreditering."
Ansvaret for at håndtere Questionable Research Practice (QRP) bør placeres hos den involverede
forskningsinstitution. Der skal i den forbindelse indføres en pligt for forskningsinstitutionerne til at behandle QRP-
sager. Der bør indføres en årlig afrapportering til UVVU fra de enkelte forskningsinstitutioner om de QRP-sager,
som institutionen har haft i løbet af året. UVVU bør få mulighed for under behandlingen af en konkret
uredelighedssag at henvise spørgsmål om QRP til behandling på den involverede forskningsinstitution.
Terminologien 'videnskabelig uredelighed' bør fastholdes. Den i Danmark anvendte oversættelse af begrebet bør
ændres til 'research misconduct' fremfor det nuværende 'scientific dishonesty'. Dette indebærer, at UVVU's
engelske navn bør ændres fra Danish Committees on Scientific Dishonesty til Danish Committees on Research
Misconduct.
Sager om egentlig videnskabelig uredelighed bør for så vidt angår fabrikering og forfalskning alene behandles i
UVVU, mens sager vedrørende plagiering og/eller forfatterskaber efter en konkret vurdering bør kunne behandles
af forskningsinstitutionen og indrapporteres til UVVU. Indgives en anmeldelse om videnskabelig uredelighed til
forskningsinstitutionen, skal denne videresende anmeldelsen til UVVU. Der bør etableres en proces, hvor UVVU til
brug for behandlingen af uredelighedssager indhenter en redegørelse fra den involverede forskningsinstitution.
•
Anbefaling 2 (håndtering af QRP)
•
Anbefaling 3 (terminologien omkring videnskabelig uredelighed)
•
Anbefaling 4 (behandling af uredelighedssager)
6
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
UVVU bør få mulighed for at henvise spørgsmål om QRP, som er afdækket under sådanne sagers behandling eller i
forbindelse med deres afslutning, til behandling på den involverede forskningsinstitution.
•
QRP-sager bør alene behandles på den involverede forskningsinstitution. I den forbindelse bør
forskningsinstitutionerne, navnlig universiteterne, forpligtes til at etablere systemer til håndtering af QRP-sager,
som er uafhængige af ledelsen. Forskningsinstitutionerne bør endvidere have procedurer for behandlingen af QRP-
sager samt så vidt muligt sikre en ensartet tilgang til sagernes behandling på den enkelte forskningsinstitution.
Dette bør kombineres med, at forskningsinstitutionerne årligt skal rapportere behandlede QRP-sager til UVVU, som
fører et centralt overblik over QRP-håndteringen i Danmark. Som et led heri bør UVVU hvert år udgive en samlet
QRP-beretning.
Anbefaling 5 (behandling af QRP-sager)
•
Anbefaling 6 (UVVU's mulighed for at tage sager op af egen drift)
UVVU bør få mulighed for undtagelsesvist at tage sager op af egen drift, hvis UVVU vurderer, at der er en
berettiget mistanke om videnskabelig uredelighed.
•
Anbefaling 7 (organisering af UVVU)
UVVU bør fremover bestå af ét samlet uredelighedsudvalg med 5-6 faste faglige medlemmer fra hvert sit
fagområde, som tilsammen dækker alle videnskabelige forskningsområder, og en landsdommer som formand.
UVVU bør som udgangspunkt indhente ekstern ad hoc-ekspertbistand, herunder bistand fra udenlandske eksperter,
i forbindelse med de fleste sager, bortset fra de mest ukomplicerede.
Afskæringen af klagemuligheden i afgørelser truffet af UVVU bør fastholdes, da både retlige og faglige hensyn er
tilgodeset med den nuværende (og den af ekspertudvalget foreslåede) konstruktion.
Anmelderen i sager for UVVU bør ikke automatisk opnå partsstatus i sagen. Der bør indføres en vejledende tidsfrist
om, at uredelighedssager som udgangspunkt skal være afsluttet inden for et år fra tidspunktet for anmeldelsen.
•
Anbefaling 8 (klagemuligheder/appel i uredelighedssager)
•
Anbefaling 9 (sagsbehandlingstid)
•
Anbefaling 10 (sanktionsmuligheder i uredelighedssager)
UVVU's mulighed for at orientere relevante interessenter om en afgørelse om videnskabelig uredelighed bør
udvides med muligheden for at orientere de implicerede udgivere. Samtidig bør sanktionsmuligheden, hvorefter
UVVU kan henstille til den indklagede forsker om at trække den videnskabelige artikel tilbage, fjernes.
•
•
Anbefaling 11 (whistleblower-ordning i UVVU-systemet)
Anbefaling 12 (håndtering af 'falske anklager')
Der bør ikke indføres en whistleblower-ordning i UVVU-systemet.
'Falske anklager' om videnskabelig uredelighed bør ikke være en del af området for videnskabelig uredelighed, men
bør derimod håndteres som en del af QRP.
Rapporten blev sendt i bred offentlig høring i foråret 2016, og Uddannelses- og Forskningsministeriet modtog 26 høringssvar.
Rapporten og høringssvarene er offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside (ufm.dk).
Ekspertudvalget til eftersyn af rammerne for UVVU har ved udarbejdelsen af sine anbefalinger i vidt omfang inddraget
international erfaring for at sikre, at det danske uredelighedssystem harmonerer med gældende praksis i de lande, Danmark
normalt sammenligner sig med. Uddannelses- og Forskningsministeriets redegørelse, som var en del af grundlaget for
nedsættelsen af ekspertudvalget, bygger på data fra følgende lande: Australien, Belgien/Flandern, Canada, Finland, Holland,
Irland, Kroatien, Luxembourg, Norge, Polen, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig.
Sammensætningen og rammerne, herunder de juridiske rammer for de enkelte landes uredelighedssystemer, varierer på
tværs og revideres løbende. Nogle lande har generel lovgivning på området, der eksempelvis definerer begrebet videnskabelig
uredelighed og etablerer udvalg eller lignende på nationalt niveau til håndtering af konkrete sager. Andre lande har derimod en
mere decentral model, hvor ansvaret for at behandle sager og træffe afgørelser om videnskabelig uredelighed er placeret hos
den enkelte forskningsinstitution. I lande uden lovgivning på området ses dels modeller, hvor forskningsinstitutionerne går
sammen om at etablere fælles organer til behandlingen af sager, eller hvor institutionerne har været med i et nationalt initiativ
om at skabe fælles retningslinjer, dels modeller, hvor de nationale forskningsfinansierende organer hver for sig eller samlet har
en politik for håndtering af videnskabelig uredelighed.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Opbygning og indhold i lovforslaget
7
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
Lovforslaget bygger på ekspertudvalgets anbefalinger med de forslag til justeringer, som kom frem under høringen. Der
redegøres nærmere for de enkelte anbefalinger under lovforslagets almindelige bemærkninger. Lovforslaget fokuserer på
processen for håndtering af brud på ansvarlig forskningspraksis ved at fastlægge rammerne for behandling af sager om
videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Med respekt for bl.a. den danske kodeks for integritet i
forskning lægger lovforslaget derimod ikke i sig selv op til en regulering af, hvad der er ansvarlig forskningspraksis. Det
forventes således som hidtil, at begrebet ansvarlig forskningspraksis udvikles over tid i forskningsmiljøerne, og at
forskningsinstitutionerne tager ansvar for løbende at informere deres forskningspersonale om de politikker og procedurer, som
er gældende for institutionen, jf. kodeksen.
En række regler for UVVU's virke, navnlig proces- og sagsbehandlingsregler, fremgår i dag alene af UVVU-bekendtgørelsen.
Visse af disse regler er medtaget i lovforslaget for i højere grad at bidrage til at skabe klarhed over sagernes behandling. Andre
regler forudsættes som hidtil fastsat i en forretningsorden for derved at give rum for en ønsket fleksibilitet i den praktiske
håndtering af sagsbehandlingen.
Med lovforslaget foreslås det, at Udvalgene vedrørende Videnskabeligt Uredelighed ændrer navn til Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed. Funktionen med at behandle sager om videnskabelig uredelighed og træffe afgørelse i sådanne, som UVVU i dag
varetager, og som nævnet med lovforslaget vil varetage, har mere karakter af en nævnsfunktion fremfor en udvalgsfunktion,
sådan som disse organers funktioner traditionelt forstås. Uddannelses- og Forskningsministeriet finder det derfor mere
hensigtsmæssigt, at den centrale uredelighedsmyndighed betegnes som et nævn, hvorved det også vil fremgå klarere, at de
almindelige forvaltningsretlige regler for nævn gælder for myndighedens virksomhed. Der henvises til afsnit 3.5.3.2.
3.2. Overordnede principper
Hensynet til forskernes retssikkerhed og vigtigheden af at sikre troværdigheden og integriteten i den forskning, der udføres
for offentlige midler, taler for, at håndteringen af brud på ansvarlig forskningspraksis reguleres ved lov. Ekspertudvalget har i
sine anbefalinger haft fokus på at skabe mere klarhed på området og lægge op til et system, der varetager forskningens
troværdighed og integritet ved at håndtere både videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. Disse hensyn ligger til
grund for lovforslagets udformning.
Med lovforslaget lægges der op til en tættere regulering af videnskabelig uredelighed end tvivlsom forskningspraksis. De
nærmere rammer for behandling af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis må i højere grad overlades til
forskningsinstitutionerne. Baggrunden herfor er, at de mest alvorlige tilfælde af brud på ansvarlig forskningspraksis udgøres af
sager om videnskabelig uredelighed, som hidtil har været, og også med lovforslaget foreslås behandlet af en central
myndighed. Dette taler for tættere regulering, hvilket understøttes af de potentielt mere indgribende virkninger en sag om
videnskabelig uredelighed kan have for den anmeldte forsker. I modsætning hertil vurderes det, at tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis håndteres bedst som en del af forskningsinstitutionernes arbejde med at fremme ansvarlig forskningspraksis
gennem bl.a. undervisnings- og forskningsaktiviteter på institutionerne, hvilket taler for en større grad af frihed i forhold til
tilrettelæggelse af procedurer for håndteringen på den enkelte forskningsinstitution.
3.3. Formål og anvendelsesområde
3.3.1. Gældende ret
UVVU er nedsat af uddannelses- og forskningsministeren til efterprøvelse af den videnskabelige redelighed i dansk forskning
og til styrkelse af dansk forsknings troværdighed og har til opgave at behandle sager om videnskabelig uredelighed, jf. § 1, stk.
2, og § 31, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. og § 1, stk. 1, i UVVU-bekendtgørelsen. Håndteringen af tvivlsom
forskningspraksis har ikke tidligere været reguleret ved lov.
For at UVVU kan tage en sag under behandling, skal sagen have betydning for forskning udført i Danmark, forskning udført af
personer med ansættelse i Danmark eller forskning udført med dansk offentlig støtte, jf. § 31, stk. 1, i lov om
forskningsrådgivning m.v. Tidligere fremgik præciseringen af UVVU's virkefelt til at vedrøre sager, der har betydning for dansk
forskning, alene af bekendtgørelsen om UVVU, jf. bekendtgørelse nr. 933 af 15. december 1998 og bekendtgørelse nr. 668 af
28. juni 2005. Bestemmelsen blev indføjet i loven ved en lovændring i 2008, jf. § 1, nr. 32, i lov nr. 552 af 17. juni 2008, som
udtryk for et ønske om at tydeliggøre virkefeltet for UVVU og udvide begrebet dansk forskning under hensyntagen til det større
fokus på grænseoverskridende forskningssamarbejde.
I § 1, stk. 4, i UVVU-bekendtgørelsen uddybes tilknytningskravet med, at UVVU kan behandle klager over videnskabelige
produkter offentliggjort i Danmark, videnskabelige produkter udarbejdet som led i ansættelse eller erhvervsvirksomhed i
Danmark, videnskabelige produkter, hvor der er søgt om eller opnået tilskud fra danske offentlige myndigheder til
udarbejdelsen, eller tilfælde, hvor den indklagede har sin nærmeste tilknytning til Danmark i øvrigt.
Efter praksis i UVVU har det afgørende element for, hvorvidt en sag falder inden for reguleringen vedrørende videnskabelig
uredelighed, været, om der er tale om forskning med hel eller delvis dansk offentlig støtte, herunder eksempelvis forskning
udført af personer ansat på danske offentlige forskningsinstitutioner samt forskning udført ved brug af danske offentlige
forskningsinstitutioners faciliteter.
For så vidt angår videnskabelige produkter udarbejdet i privat regi fremgår det af § 31, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning
m.v., at UVVU kun kan behandle sagen, hvis den private virksomhed e.l. har ønsket at være omfattet af udvalgenes
8
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
kompetence eller ønsker at medvirke til sagens oplysning. Denne begrænsning i UVVU's virkefelt fremgik tidligere alene af
bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, men blev ved lov nr. 552 af 17.
juni 2008 indsat direkte i loven.
3.3.2. Ekspertudvalgets anbefalinger
Ekspertudvalget har ikke fremsat anbefalinger relateret til formål og anvendelsesområde.
3.3.3. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Uddannelses- og Forskningsministeriet finder det vigtigt at fastslå, at formålet med loven er at styrke troværdigheden og
integriteten i dansk forskning. Det ligger i forlængelse af formålet med den gældende regulering af videnskabelig uredelighed
og favner samtidig formålet og baggrunden for den danske kodeks for integritet i forskning fra 2014.
Forskning er af afgørende og stigende vigtighed for udviklingen af samfundets vidensgrundlag, øget velstand og
tilvejebringelse af velfunderede svar på lokale og globale udfordringer. Der investeres offentlige midler i stort omfang i
forskning, og det er vigtigt at stræbe efter troværdighed og høj integritet i forskningen for derved at underbygge forskning af
høj kvalitet. Af forordet til den danske kodeks fremgår bl.a.: ”Ærlighed, gennemsigtighed og pålidelighed skal gælde for alle
faser i forskningsprocessen, da manglende overholdelse af disse grundlæggende principper udfordrer forskningens integritet i
en sådan grad, at forskningsfriheden bliver truet. Forskere og institutioner bør være opmærksomme på deres ansvar over for
forskningssamfundet, sponsorer af forskningsaktiviteter og samfundet som helhed.”
Uddannelses- og Forskningsministeriet støtter op om de grundlæggende principper for forskningens integritet, som de
kommer til udtryk i kodeksen. For at understøtte integriteten er det imidlertid vigtigt også at sikre passende rammer for
håndteringen af forhold, der ikke lever op til principperne om integritet og ansvarlig forskningspraksis, og det foreslås derfor, at
regulere rammerne for håndteringen af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. Ved at begrænse reguleringen
til håndteringen af sådanne brud på ansvarlig forskningspraksis lægges der samtidig op til, at det som hidtil forventes at være
forskningsinstitutionerne, der tager ansvar for løbende at fastlægge og undervise i indholdet af den ansvarlige
forskningspraksis, jf. kodeksen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet finder det relevant at begrænse lovens anvendelsesområde til sager, der vedrører
forskning udført med hel eller delvis offentlig støtte. I modsætning til gældende ret lægges der her op til, at forskning, der
alene er udført for private midler, ikke er omfattet af loven. Heller ikke, hvis en berørt virksomhed eller person måtte give sit
samtykke til at blive behandlet efter loven. Det betyder, at anmeldelser om videnskabelig uredelighed vedrørende forskning i
private virksomheder el.lign., ikke vil blive behandlet inden for lovens rammer. Baggrunden for forslaget skal bl.a. ses i det
forhold, at sager om videnskabelig uredelighed kan være ganske omfattende og komplicerede at udrede, og det vurderes ikke
rimeligt at anvende offentlige ressourcer på at udrede forhold af privat karakter.
3.4. Definitioner
3.4.1. Gældende ret
Videnskabelig uredelighed defineres i § 2, nr. 3, i lov om forskningsrådgivning m.v. som forfalskning, fabrikering, plagiering
og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning,
gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater. Tidligere fremgik definitionen alene af den tilhørende
bekendtgørelse, men en definition blev indsat direkte i loven i 2008, jf. § 1, nr. 3, i lov nr. 552 af 17. juni 2008, for at skabe
større klarhed over området for videnskabelig uredelighed. Definitionen lægger sig op ad den (daværende) norske model, der
afgrænser området for videnskabelig uredelighed på tilsvarende vis.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 552 af 17. juni 2008, der ændrede og lovfæstede en definition af videnskabelig
uredelighed, at UVVU's undersøgelsesområde som hidtil begrænses til den proceduremæssige side af dansk forskning i
modsætning til f.eks. den indholdsmæssige kvalitetssikring af forskningens resultater, som ikke varetages af UVVU.
UVVU-bekendtgørelsen gentager i § 2 lovens definition af videnskabelig uredelighed efterfulgt af en opregning af eksempler
omfattet af begrebet. Siden etableringen af UVVU i 1992 har definitionen af videnskabelig uredelighed haft fire forskellige
formuleringer, hvor det kendetegnende element har været en beskrivelse af de forhold, der kan udgøre videnskabelig
uredelighed, og en beskrivelse af den subjektive tilregnelse, der kræves hos den person, der er subjekt for sagen. Alle
definitionerne har haft en eksempelopregning, der i vidt omfang ligner den, der fremgår af den gældende UVVU-
bekendtgørelse.
Det følger direkte af § 3 i UVVU-bekendtgørelsen, at UVVU ikke kan behandle sager, der vedrører videnskabelige teoriers
holdbarhed eller sandhed, eller sager, der vedrører forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.
Begreberne tvivlsom forskningspraksis, videnskabeligt produkt, forsker og forskningsinstitution er ikke i dag defineret i lov om
forskningsrådgivning m.v. eller i UVVU-bekendtgørelsen. Begreberne videnskabeligt produkt og videnskabeligt uddannet, hvor
sidstnævnte med lovforslaget foreslås erstattet med begrebet forsker, indgår som betingelser for, at UVVU kan tage en sag
under behandling, hvorfor disse begreber har været genstand for fortolkning i UVVU's praksis.
9
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
3.4.2. Ekspertudvalgets anbefalinger
Af hensyn til at skabe så klar en uredelighedsdefinition som mulig har ekspertudvalget foreslået (Anbefaling 1), at
videnskabelig uredelighed defineres som følgende: "Videnskabelig uredelighed: Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er
begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater.
Fabrikering er konstruktion af data eller substitution med fiktive data. Forfalskning er manipulation af forskningsmateriale,
udstyr eller processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
Plagiering er tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering."
Ekspertudvalgets forslag til en definition af videnskabelig uredelighed bygger på tre grundlæggende hensyn:
1)
2)
3)
Definitionen skal være så klar og præcis som muligt.
Definitionen skal kunne opfylde formålet bag et uredelighedssystem.
Den danske definition skal være i tråd med international praksis.
Ekspertudvalget har lagt vægt på, at definitionen af videnskabelig uredelighed siden 1992 har haft en opdeling i en objektiv
del og en subjektiv del. Udvalgets forslag til en definition fastholder denne opdeling.
Den foreslåede definition indebærer, at "og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis" fjernes fra den nuværende
definition af videnskabelig uredelighed i § 2, nr. 3, i lov om forskningsrådgivning m.v. Samtidig erstattes eksempelopregningen i
definitionen i § 2 i UVVU-bekendtgørelsen af en uddybning af de centrale begreber: Fabrikering, forfalskning og plagiering.
Ekspertudvalgets forslag betyder derimod, at en kommende uredelighedsdefinition ikke indeholder konkrete eksempler.
Ekspertudvalget anbefaler, at tilregnelseskravet i definitionen af videnskabelig uredelighed fastholdes som det nuværende
tilregnelseskrav, dvs. omfattende forsæt og grov uagtsomhed. Ekspertudvalget har herved lagt vægt på, at der fortsat skal
stilles høje krav til skyldgraden i forbindelse med videnskabelig uredelighed, men at det samtidig også skal være muligt at
opfylde formålet med at håndtere uredelighedstilfælde, som navnlig er at komme situationer, hvor forskningen er fordrejet, til
livs, og hvor der er en adfærd eller andre forhold, som kan bebrejdes den eller de involverede forskere.
Den foreslåede definition lægger sig i opbygning og indhold op ad den gældende definition af videnskabelig uredelighed i
bl.a. USA.
Ekspertudvalget foreslår desuden (Anbefaling 12), at falske anklager om videnskabelig uredelighed ikke bør være en del af
området for videnskabelig uredelighed og dermed heller ikke en del af definitionen, da sådanne falske anklager ikke kan
sidestilles med selve det at fabrikere, forfalske eller plagiere forskning. Falske anklager om videnskabelig uredelighed bør efter
ekspertudvalgets opfattelse håndteres som tvivlsom forskningspraksis.
3.4.3. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4.3.1. Videnskabelig uredelighed
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets forslag til definition af videnskabelig uredelighed med
en enkelt justering, jf. nærmere nedenfor.
Der lægges op til følgende definition af begrebet:
Videnskabelig uredelighed
: Fabrikering, forfalskning og plagiering, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved
planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning.
Den foreslåede definition forventes at bringe mere klarhed over området for videnskabelig uredelighed. Et væsentligt element
i den foreslåede definition er, at "andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis" udgår. Denne del af definitionen har ført til
vanskeligheder i forhold til at afgrænse videnskabelig uredelighed over for andre tilfælde af brud på ansvarlig forskningspraksis
og har været kritiseret for at udvide området for videnskabelig uredelighed for bredt i Danmark sammenholdt med andre lande.
Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker at komme denne usikkerhed til livs og foreslår derfor, at "andre alvorlige brud på
god videnskabelig praksis" ikke medtages i definitionen af videnskabelig uredelighed. Selvom der herved skabes en klarere og
mere præcis definition af videnskabelig uredelighed understøttet af en udfoldelse af begreberne fabrikering, forfalskning og
plagiering, jf. nedenfor, forventes disse tre begreber i praksis at blive underlagt en fortolkning, hvor forskningspraksis på det
område, som en konkret sag vedrører, vil skulle inddrages af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Definitionen af videnskabelig uredelighed forventes med lovforslaget at omfatte de mest alvorlige brud på ansvarlig
forskningspraksis, dvs. grovere tilfælde af fabrikering, forfalskning eller plagiering, som er begået forsætligt eller groft
uagtsomt. Videnskabelig uredelighed udgør dermed en delmængde af brud på ansvarlig forskningspraksis. Hensigten med
lovforslaget er at udskille denne delmængde til behandling i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, mens de resterende tilfælde
af brud på ansvarlig forskningspraksis behandles af forskningsinstitutionerne som tvivlsom forskningspraksis, jf. lovforslagets §§
4 og 19. Den foreslåede definition skal ses i sammenhæng med den foreslåede bagatelgrænse for videnskabelig uredelighed i
lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1, jf. nærmere om bestemmelsen nedenfor. Selvom det foreslås, at ordene "alvorlige brud" udgår
af definitionen, er det med lovforslaget fortsat hensigten, at det alene er kvalificerede og grovere tilfælde af fabrikering,
forfalskning og plagiering, der kan betragtes som videnskabelig uredelighed.
10
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
Det nuværende tilregnelseskrav om forsæt eller grov uagtsomhed foreslås bibeholdt i definitionen af videnskabelig
uredelighed. Siden UVVU påbegyndte sin virksomhed, har videnskabelig uredelighed krævet forsæt eller grov uagtsomhed hos
en forsker som forudsætning for, at vedkommende kan kendes videnskabelig uredelig. Uddannelses- og Forskningsministeriet
er på linje med ekspertudvalget af den opfattelse, at videnskabelig uredelighed bør forudsætte en vis grad af
bebrejdelsesværdig adfærd. Samtidig er det også vigtigt, at de grove tilfælde af sjusk falder ind under begrebet, da det
grundlæggende hensyn bag håndteringen af videnskabelig uredelighed er at beskytte forskningens troværdighed og integritet.
Der er en grænse for, hvor langt en forsker kan bevæge sig ind på uredelighedsområdet uden at ifalde ansvar for videnskabelig
uredelighed ved f.eks. at påberåbe sig, at vedkommende ikke havde vilje eller hensigt til at begå de uredelige forhold. Forsæt
og grov uagtsomhed skal fortolkes efter dansk rets sædvanlige forståelse af begreberne, hvorved der fastholdes et relativt højt
skyldkrav ved videnskabelig uredelighed.
Lovforslaget adskiller sig på et enkelt punkt fra ekspertudvalgets forslag til definition, idet "forskningsmæssige resultater"
foreslås erstattet med "forskning". Baggrunden herfor er, at videnskabelig uredelighed kan vedrøre hele forskningsprocessen,
hvilket også fremhæves gennem formuleringen "ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning" i definitionen.
Sidste led af definitionen bør derfor ikke begrænses til resultatdelen. Den foreslåede ændring bunder i et ønske om at skabe
konsistens gennem formuleringen af hele definitionen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet tilslutter sig ekspertudvalgets anbefaling om, at falske anklager om videnskabelig
uredelighed ikke kan sidestilles med fabrikering, forfalskning og plagiering og derfor ikke bør indgå i definitionen af
videnskabelig uredelighed. Lovforslaget afspejler dette.
Det foreslås endvidere, at lovforslaget i tråd med ekspertudvalgets forslag til definition indeholder følgende definitioner af
begreberne fabrikering, forfalskning og plagiering:
resultater, hvorved forskning fremstår misvisende.
Fabrikering:
Konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
Forfalskning:
Manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller
Plagiering:
Tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden retmæssig kreditering.
Definitionen af disse tre begreber foreslås efter amerikansk forbillede indsat i stedet for den tidligere eksempelopregning i
UVVU-bekendtgørelsen, som udgår. Begrebernes udfoldelse i lovteksten forventes at bidrage til en forståelse af, hvad der
omfattes af videnskabelig uredelighed. Det må samtidig erkendes, at man, bl.a. pga. forskningens dynamiske karakter og
varierende praksisser på tværs af forskningsområder, ikke på forhånd præcist kan opliste alle forhold og adfærd, som kan
udgøre videnskabelig uredelighed i et konkret tilfælde. Under hensyn hertil foreslås det ikke at medtage den hidtidige ikke-
udtømmende eksempelopregning i den foreslåede definition af videnskabelig uredelighed.
3.4.3.2. Tvivlsom forskningspraksis
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår, at lovforslaget indeholder følgende definition af tvivlsom forskningspraksis:
den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende institutionelle, nationale og internationale praksisser og
retningslinjer for integritet i forskning.
Tvivlsom forskningspraksis:
Brud på alment anerkendte standarder for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i
Der er tale om en ny definition, da begrebet ikke tidligere har været reguleret ved lov. Det bemærkes, at ekspertudvalget
ikke har foreslået en egentlig definition af tvivlsom forskningspraksis, men ekspertudvalget har lagt vægt på, at det er af
afgørende betydning for et fremtidigt uredelighedssystem, at også tilfælde af tvivlsom forskningspraksis håndteres. Henset
hertil, og idet det af ekspertudvalget og med lovforslaget foreslås, at forskningsinstitutionerne forpligtes til at håndtere tvivlsom
forskningspraksis, jf. lovforslagets § 19, finder Uddannelses- og Forskningsministeriet det hensigtsmæssigt at indsætte en
definition af begrebet i loven.
Definitionen svarer til definitionen af brud på ansvarlig forskningspraksis, som den kommer til udtryk i den danske kodeks for
integritet i forskning. Definitionen er formuleret bredt og tiltænkt at dække alle tilfælde af brud på ansvarlig forskningspraksis,
hvoraf de mest alvorlige tilfælde falder under definitionen af videnskabelig uredelighed i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1. Tilfælde
af videnskabelig uredelighed udgør således en delmængde af tvivlsom forskningspraksis. Tilfælde af videnskabelig uredelighed
behandles efter lovforslaget af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, jf. lovforslagets § 4, hvorimod de resterende tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis behandles af forskningsinstitutionerne, jf. lovforslagets § 19.
Det forventes, at forskningsinstitutionerne som led i deres ansvar for at behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis efter
lovforslagets § 19 udfylder begrebet gennem praksis og institutionelle retningslinjer, der nærmere udfolder, hvornår et brud på
ansvarlig forskningspraksis omfattes af begrebet. Begrebet relaterer sig til ansvarlig forskningspraksis, som ikke er defineret ved
lov, idet det er lagt i hænderne på forskningsinstitutionerne selv at fastlægge de nærmere rammer herfor som også forudsat i
den danske kodeks for integritet i forskning. Der foreslås ikke indsat nærmere bestemmelser om skyld og straf eller andre
sanktioner rettet mod forskere, som findes at have forbrudt sig mod ansvarlig forskningspraksis, idet det vurderes mere
hensigtsmæssigt at overlade håndteringen af tvivlsom forskningspraksis helt til forskningsinstitutionerne med fokus på
forebyggelse. Det udelukker ikke, at forskningsinstitutionerne som hidtil, hvis der konkret er belæg for det, vil kunne lade
tilfælde af tvivlsom forskningspraksis få indflydelse ved vurderingen af f.eks. ansættelsesretlige forhold. Det bemærkes hertil, at
hensigten med lovforslagets bestemmelser om tvivlsom forskningspraksis er at understøtte en håndtering heraf på
forskningsinstitutionerne for at fremme forskningens troværdighed og integritet samt understøtte ansvarlig forskningspraksis.
Hovedformålet med forskningsinstitutionernes pligt til at behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis efter lovforslagets § 19
11
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
er således ikke nødvendigvis i sig selv at placere skyld hos en eller flere involverede personer. Samtidig må det erkendes, at der
som hidtil kan være behov for at gribe ind som f.eks. arbejdsgiver over for den enkelte forsker efter almindelige
ansættelsesretlige regler el.lign.
Forskningsinstitutionernes tidligere praksis fra håndtering af tvivlsom forskningspraksis (efter den danske kodeks betegnet
som brud på ansvarlig forskningspraksis) såvel som international praksis og internationale retningslinjer forventes at bidrage til
en udfyldelse af begrebet, ligesom praksis forventes at udvikle sig dynamisk over tid.
3.4.3.3. Videnskabeligt produkt, forsker og forskningsinstitution
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår, at lovforslaget herudover indeholder følgende definitioner:
ansøgninger om forskningsmidler.
Videnskabeligt produkt:
Produkt frembragt ved anvendelse af videnskabelige metoder som led i forskning, herunder
Forsker:
En person, der har en ph.d.-grad eller har tilsvarende kvalifikationer.
Forskningsinstitution:
En offentlig dansk institution, hvor der udøves forskning.
Disse tre begreber er ikke foreslået defineret af ekspertudvalget, men henset til begrebernes centrale betydning i lovforslaget
finder Uddannelses- og Forskningsministeriet det hensigtsmæssigt, at begreberne defineres i loven for at bidrage til at skabe
yderligere klarhed over lovens anvendelse.
Videnskabeligt produkt og forsker er begreber, der foreslås anvendt til at afgrænse Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds
kompetenceområde. Begreberne tydeliggør, at det alene er forhold vedrørende forskning og forskere, som nævnet skal
behandle i modsætning til f.eks. forhold vedrørende bachelor- og kandidatstuderende, artikler i dagspressen, rapporter og
analyser udarbejdet som led i offentlig sagsbehandling af ikke-forskere o.l. Samme afgrænsning findes i de gældende regler for
UVVU, der dog ikke indeholder en definition af begreberne, og hvor terminologien videnskabeligt uddannet anvendes i stedet
for forsker.
De foreslåede definitioner lægger sig op ad UVVU's hidtidige praksis. Efter praksis i UVVU skal et videnskabeligt produkt være
frembragt ved anvendelse af videnskabelige metoder som led i forskning. Videnskabeligt uddannede personer er efter praksis
personer, der har en ph.d.-grad eller er nær afslutningen af et ph.d.-forløb, og personer, der har opnået tilsvarende
kvalifikationer.
Forskningsinstitution foreslås defineret som offentlige danske institutioner, der udøver forskning. Definitionen foreslås
medtaget i lovforslaget, da lovforslaget indeholder en ny lovfæstet pligt for forskningsinstitutioner til at indgå i processen
omkring behandlingen af uredelighedssager, jf. lovforslagets §§ 10-12, og til at behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis,
jf. lovforslagets § 19. Den foreslåede definition tager hensyn til, at lovforslagets anvendelsesområde er sager, der vedrører
forskning udført med hel eller delvis dansk offentlig støtte, jf. lovforslagets § 2.
3.4.3.4. Afgrænsning af området for videnskabelig uredelighed
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår i forlængelse af gældende ret, at der i definitionsbestemmelsen indsættes et
stk. 2 med følgende afgrænsninger af definitionen og området for videnskabelig uredelighed: Videnskabelig uredelighed
omfatter ikke 1) tilfælde af fabrikering, forfalskning og plagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen,
gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen, 2) spørgsmål om videnskabelige teoriers holdbarhed og 3) spørgsmål om
forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.
Nr. 1 foreslås med lovforslaget indsat for at fastlægge en bagatelgrænse i forhold til videnskabelig uredelighed. Der lægges
herved op til, at forhold af ringe betydning for den planlagte, gennemførte eller rapporterede forskning ikke vil blive omfattet af
begrebet videnskabelig uredelighed. Videnskabelig uredelighed anvendes terminologisk om de mest alvorlige brud på ansvarlig
forskningspraksis, og det vil derfor være uhensigtsmæssigt, hvis mere simple brud af ringe betydning, f.eks. plagiering af
ganske ubetydelige passager fra et videnskabeligt produkt, uden videre vil blive henført som videnskabeligt uredeligt. Dette skal
også ses i sammenhæng med, at der med lovforslaget foreslås indsat en definition af tvivlsom forskningspraksis i loven.
Hensigten med den foreslåede bagatelgrænse i stk. 2, nr. 1, er også at bidrage til grænsedragningen mellem videnskabelig
uredelighed og tvivlsom forskningspraksis, idet bestemmelsen er med til at fastlægge, hvornår et brud på ansvarlig
forskningspraksis i form af fabrikering, forfalskning og plagiering er alvorligt nok til at blive omfattet af definitionen af
videnskabelig uredelighed, og hvornår et sådant brud må betragtes som tvivlsom forskningspraksis. En lignende bagatelgrænse
indfortolkes efter praksis i den gældende definition af videnskabelig uredelighed, hvor det fremgår af ordlyden af
bestemmelsen, at kun alvorlige tilfælde er omfattet. Tilsvarende fremgår det af UVVU-bekendtgørelsen, at UVVU kan henlægge
sager, hvis udvalgene finder, at den konstaterede videnskabelige uredelighed kun har haft ringe betydning for det
videnskabelige budskab i produktet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår i tilknytning hertil, at bagatelgrænsen ikke som hidtil kun bør relatere sig til
det videnskabelige budskab i det videnskabelige produkt, ligesom videnskabelig uredelighed ikke er begrænset til kun at
vedrøre det videnskabelige budskab. Baggrunden herfor er, at videnskabelige produkter kan indeholde eksempelvis forfalskning
i metodegrundlaget for produktet, som ikke nødvendigvis ændrer det videnskabelige budskab. Sådanne tilfælde kan være lige
så skadelige for forskningens troværdighed og integritet som tilfælde, hvor det videnskabelige budskab påvirkes direkte, hvorfor
førstnævnte tilfælde også bør omfattes af definitionen af videnskabelig uredelighed.
12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
De foreslåede nr. 2 og nr. 3 fremgår i det væsentlige af det gældende regelsæt i UVVU-bekendtgørelsen som en
begrænsning af UVVU's kompetenceområde. Med lovforslaget lægges der op til, at samme afgrænsning er gældende for
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed med en enkelt sproglig modifikation, jf. nedenfor. Det foreslås derfor fastsat i relation til
definitionen af videnskabelig uredelighed, at videnskabelig uredelighed ikke omfatter spørgsmål om videnskabelige teoriers
holdbarhed og spørgsmål om forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt. Det bemærkes, at gældende rets omtale af
videnskabelige teoriers sandhed ikke er medtaget i lovforslaget, da det vurderes, at videnskabelige teoriers holdbarhed er en
mere retvisende betegnelse i forskningssammenhæng.
3.5. Videnskabelig uredelighed
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Kompetenceområde
Efter gældende ret behandler UVVU sager om videnskabelig uredelighed, jf. § 31, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v.
og § 1, stk. 1, i UVVU-bekendtgørelsen. UVVU har ikke enekompetence til at behandle sager om videnskabelig uredelighed. En
forskningsinstitution kan således selv behandle sådanne sager, hvis institutionen ønsker det. Der er eksempler på, at
forskningsinstitutioner har behandlet sager om f.eks. plagiering internt på institutionen uden inddragelse af UVVU.
UVVU kan behandle sager, hvor der klages over enkeltpersoner eller grupper af personer, jf. § 5, stk. 1, i UVVU-
bekendtgørelsen, men ikke sager, hvor der f.eks. klages over en enhed (et institut, fakultet el.lign.).
For at UVVU kan behandle en sag, skal den indklagede person være videnskabeligt uddannet inden for det forskningsområde,
som det videnskabelige produkt, der klages over, vedrører, jf. § 1, stk. 4, i UVVU-bekendtgørelsen. Det er endvidere et krav
efter § 6 i UVVU-bekendtgørelsen, at sager for UVVU vedrører en klage over et skriftligt videnskabeligt produkt efter den
indklagedes frivillige afgivelse deraf eller en ansøgning, der er indgivet med henblik på at søge tilskud fra offentlige
forskningsbevillinger.
3.5.1.2. Organisering
I henhold til § 32, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. består UVVU af et eller flere udvalg dækkende alle
videnskabelige forskningsområder.
Formanden for udvalgene skal være landsdommer, og medlemmerne skal være anerkendte forskere, jf. den gældende lovs §
32, stk. 2 og 3. Hvert medlem skal have en suppleant, jf. § 32, stk. 3. Antallet af medlemmer fastsættes af uddannelses- og
forskningsministeren, der i UVVU-bekendtgørelsen har fastsat antallet af medlemmer i hvert udvalg til seks forskere, jf. § 7.
Formand og de øvrige medlemmer udpeges af uddannelses- og forskningsministeren efter indstilling fra henholdsvis domstolene
og Det Frie Forskningsråd. Udpegningsperioden er fire år med mulighed for genudpegning for to år, jf. § 32, stk. 4. Det fremgår
desuden af § 40 i lov om forskningsrådgivning m.v. og § 7, stk. 3, i UVVU-bekendtgørelsen indsat ved bekendtgørelse nr. 144 af
20. februar 2012, at ministeren undtagelsesvis kan forlænge beskikkelsesperioden for medlemmer og suppleanter.
UVVU består af følgende tre udvalg, jf. § 1, stk. 2, i UVVU-bekendtgørelsen, der tilsammen dækker alle videnskabelige
forskningsområder:
4)
5)
6)
Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed for sundhedsvidenskabelig forskning.
Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed for natur-, teknologi- og produktionsvidenskabelig forskning.
Udvalget vedrørende videnskabelig uredelighed for kultur- og samfundsvidenskabelig forskning.
Det følger af § 1, stk. 3, i UVVU-bekendtgørelsen, at udvalgene i forening afgør den nærmere afgrænsning mellem de tre
udvalg. Der er efter § 8, stk. 3, mulighed for, at udvalgene træffer afgørelse i en sag i forening, hvis sagen vedrører mere end
ét udvalgs kompetenceområde. Hvert udvalg består ud over den fælles formand af seks medlemmer samt et tilsvarende antal
suppleanter, jf. § 7 i UVVU-bekendtgørelsen.
UVVU har i henhold til § 11 i UVVU-bekendtgørelsen mulighed for at nedsætte ad hoc-udvalg uden beslutningskompetence til
at bistå med forberedelsen af en sag. Ad hoc-udvalg kan bestå af medlemmer, suppleanter og eksterne sagkyndige, og der skal
foretages selvstændig partshøring over sammensætningen.
Hvert af de tre udvalg under UVVU er beslutningsdygtigt, når formanden og fire medlemmer eller et tilsvarende antal
suppleanter er til stede, jf. § 9, stk. 1, i UVVU-bekendtgørelsen. Det følger endvidere af stk. 3, at et udvalg i videst muligt
omfang skal træffe beslutning i enighed, og at beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed, såfremt enighed ikke kan
opnås. Formanden træffer afgørelse i retlige spørgsmål, jf. § 31, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v. og § 9, stk. 4, i
UVVU-bekendtgørelsen.
UVVU udarbejder en forretningsorden, som skal godkendes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 32, stk. 5.
3.5.1.3. Anmeldelse af sager
13
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
UVVU behandler sager vedrørende videnskabelig uredelighed, der rejses ved anmeldelse eller af en person, der ønsker at
blive renset for påstande om videnskabelig uredelighed, jf. § 31, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. og § 4, stk. 1, i
UVVU-bekendtgørelsen. UVVU kan endvidere i medfør af § 31, stk. 3, i lov om forskningsrådgivning m.v. behandle sager af
egen drift, hvis sagerne er af samfundsmæssig interesse eller af betydning for menneskers eller dyrs sundhed, og hvor der
foreligger en begrundet formodning om videnskabelig uredelighed.
Både anmelderen og den indklagede anses efter praksis for parter i en UVVU-sag, hvilket også afspejles i sprogbrugen i
bestemmelserne i UVVU-bekendtgørelsen og UVVU's forretningsorden. Parterne i en sag under behandling i UVVU kan lade sig
bistå af bisiddere, jf. § 10 i UVVU-bekendtgørelsen.
3.5.1.4. Sagernes afslutning
UVVU kan ifølge § 4, stk. 2, i UVVU-bekendtgørelsen afvise at behandle sager, hvor det på forhånd vurderes, at sagen falder
uden for udvalgenes kompetence, sagen må anses for åbenbart grundløs, eller omkostningerne ved sagens behandling står ikke
i rimeligt forhold til dens betydning. Sager, der ikke optages til behandling, skal afvises senest tre måneder efter udvalgenes
modtagelse af sagen.
I henhold til § 4, stk. 3, 2. pkt., skal UVVU i sager, der optages til behandling, senest tre måneder efter modtagelsen af sagen
oplyse sagens parter om sagens forventede faser og forventet tidspunkt for afgivelse af en udtalelse. UVVU afslutter
realitetsbehandlede sager ved at afgive en udtalelse, hvor der bl.a. skal redegøres for sagens fremstilling, udtalelser fra sagens
parter, udvalgenes overvejelser og udvalgenes konklusion, herunder mulig dissens, jf. § 13, stk. 1, i UVVU-bekendtgørelsen.
Det følger endvidere af stk. 3, at UVVU skal høre den indklagede over et udkast til afgørelse i sager, hvor UVVU forventer at
udtrykke kritik. I praksis foretager UVVU ofte en høring af begge sagens parter over udkast til afgørelse, hvis det forventes at
der i afgørelsen vil blive udtrykt kritik af den indklagede. Efter § 14 kan UVVU på begæring genoptage en afsluttet sag, hvis der
fremkommer væsentlige nye oplysninger, som, hvis de havde foreligget under sagens behandling, må antages at kunne have
ført til et andet udfald.
UVVU's sanktionsmuligheder fremgår af § 31, stk. 4, i lov om forskningsrådgivning m.v. og § 15 i UVVU-bekendtgørelsen. I
sager, hvor UVVU konstaterer, at der foreligger videnskabelig uredelighed, kan UVVU således:
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Orientere den indklagedes arbejdsgiver, hvis vedkommende er ansat som forsker.
Henstille, at det pågældende videnskabelige arbejde skal trækkes tilbage.
Orientere vedkommende offentlige myndighed, som fører tilsyn med området.
Underrette tilskudsgiver, hvis der er tale om, at udvalgene har konstateret, at der foreligger videnskabelig
uredelighed i en ansøgning om tilskud fra offentlige forskningsbevillinger, jf. § 6, stk. 2.
Foretage politianmeldelse, hvis der er tale om en strafbar lovovertrædelse.
Efter særlig anmodning fra en ansættelsesmyndighed udtale sig om graden af videnskabelig uredelighed.
UVVU skal endvidere efter § 15, stk. 2, i UVVU-bekendtgørelsen udtale sig om graden af den konstaterede videnskabelige
uredelighed og om dennes betydning for det videnskabelige budskab i det pågældende videnskabelige produkt. I henhold til
stk. 3 kan UVVU henlægge sager, hvis den konstaterede videnskabelige uredelighed kun har haft ringe betydning for det
videnskabelige budskab i produktet.
Afvisning af sager fra realitetsbehandling og udtalelser i realitetsbehandlede sager betragtes som afgørelser i
forvaltningslovens forstand.
3.5.1.5. Administrativ klageadgang
UVVU's afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 34 i lov om forskningsrådgivning m.v. Det
fremgår af bemærkningerne til lov nr. 405 af 28. maj 2003, hvor UVVU blev lovreguleret sammen med en afskæring af
klagemuligheder over UVVU's afgørelser, at denne retstilstand var tilsigtet også før bestemmelsen. Derfor var der ikke etableret
en rekursadgang i den daværende bekendtgørelse om UVVU, jf. bekendtgørelse nr. 933 af 15. december 1998. Ombudsmanden
fandt imidlertid i en udtalelse fra 2001, at UVVU's afgørelser kunne påklages til ministeriet for så vidt angår retlige forhold efter
ordlyden af de daværende regelsæt, navnlig § 4 m i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 19.
august 1997, hvorfor man med loven i 2003 indsatte en bestemmelse direkte i loven, der afskar rekursadgangen for UVVU's
afgørelser i sager om videnskabelig uredelighed.
3.5.2. Ekspertudvalgets anbefalinger
3.5.2.1. Generelt om ekspertudvalgets anbefalinger til behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed
I det følgende redegøres for ekspertudvalgets anbefalinger. Anbefalingerne indeholder ikke forslag om navneændring af det
nuværende UVVU, hvorfor anbefalinger rettet mod den centrale uredelighedsmyndighed i det følgende refererer til ”UVVU”
uanset Uddannelses- og Forskningsministeriets forslag om, at udvalgene ændrer navn til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
14
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
3.5.2.2. Kompetenceområde
Ekspertudvalget anbefaler, at det klare udgangspunkt bør være, at alle uredelighedssager behandles i UVVU.
Ekspertudvalget har på den baggrund foreslået (Anbefaling 4), at uredelighedssager for så vidt angår fabrikering og
forfalskning alene behandles i UVVU, dvs. at forskningsinstitutionerne i modsætning til i dag ikke kan behandle sager om disse
forhold. Ekspertudvalget foreslår samtidig, at udgangspunktet om, at alle uredelighedssager behandles i UVVU, kan fraviges for
så vidt angår sager om plagiering og/eller forfatterskab, ved at behandlingen af disse sager efter en konkret vurdering
overlades til den involverede forskningsinstitution.
3.5.2.3. Organisering
Ekspertudvalget foreslår (Anbefaling 7), at UVVU organiseres efter følgende model:
•
•
•
Der etableres ét fast uredelighedsudvalg bestående af personer fordelt på fagområder svarende nogenlunde til de
nuværende underudvalg.
Formanden for udvalget skal fortsat være landsdommer.
Ved behandlingen af konkrete sager bør udvalget indkalde en eller flere eksperter fra det specifikke
forskningsområde, som anmeldelsen vedrører. Eksperten er med til at træffe afgørelse i sagen.
Efter ekspertudvalgets opfattelse bør den faglige del af UVVU bestå af 5-6 faste medlemmer fra hvert sit fagområde, der
tilsammen dækker alle videnskabelige forskningsområder.
Ekspertudvalget anbefaler, at eksterne eksperter indkaldes i de fleste sager bortset fra de mest ukomplicerede. Inddragelsen
af eksterne eksperter i konkrete sager skal ske efter en gennemsigtig proces, eks. med høring af den indklagede forsker over
ekspertsammensætningen i den pågældende sag.
Ekspertudvalget har lagt vægt på, at en reorganisering af UVVU efter den foreslåede model vil føre til en mere ensartet
vurdering på tværs af forskningsområder, strømlinet sagsbehandling og reduceret administration/sekretariatsbetjening.
3.5.2.4. Anmeldelse af sager
Efter ekspertudvalgets opfattelse bør hovedreglen være, at behandlingen af uredelighedssager i UVVU sker på baggrund af
konkrete anmeldelser. Ekspertudvalget foreslår (Anbefaling 4) en sagsbehandlingsmodel, hvor forskningsinstitutionerne får en
større rolle ved sagsbehandlingen i UVVU, idet UVVU's oplysning af sagen skal inddrage en redegørelse fra den involverede
forskningsinstitution.
I ekspertudvalgets forslag skitseres sagsbehandlingen i UVVU i hovedtræk på følgende måde:
•
forskningsinstitutionen modtager en anmeldelse om videnskabelig uredelighed, eller hvor en mistanke om
uredelighed opstår under behandlingen af en sag om tvivlsom forskningspraksis, skal anmeldelsen/sagen
oversendes til UVVU.
Sagens behandling:
Hvis anmeldelsen vedrører videnskabelig uredelighed, optager UVVU sagen til behandling. Til
brug for sagens oplysning indhenter UVVU en redegørelse fra den implicerede forskningsinstitution, der bl.a. skal
indeholde en sagsfremstilling med sagens fakta.
Sagens afslutning:
UVVU træffer afgørelse i sagen.
Anmeldelse:
Mistanker om videnskabelig uredelighed skal indbringes via anmeldelse til UVVU. I tilfælde, hvor
•
•
Den foreslåede model er inspireret af international praksis, idet forskningsinstitutioner i andre lande i højere grad inddrages i
håndteringen af uredelighedssager, der involverer den eller de pågældende institutioner.
Ekspertudvalget har været opmærksomt på, at der i det foreslåede uredelighedssystem kan være behov for en udvidet
adgang for UVVU til at tage sager op af egen drift. Et sådant behov kan eksempelvis opstå, hvis UVVU bliver opmærksom på, at
en sag, der behandles som tvivlsom forskningspraksis, formodes at indeholde forhold, der kan være videnskabelig uredelighed.
Ekspertudvalget foreslår på den baggrund (Anbefaling 6), at UVVU får adgang til at optage sager til behandling af egen drift,
hvis UVVU vurderer, at der er en berettiget mistanke om videnskabelig uredelighed.
Ekspertudvalget foreslår samtidig, at anmelderen i sager for UVVU ikke automatisk opnår partsstatus i sagen (Anbefaling 9).
Efter ekspertudvalgets opfattelse vil forslaget om at afskære anmelderen fra automatisk at opnå partsstatus (sammenholdt med
forslaget om større inddragelse af forskningsinstitutionen i en sag) føre til en mere strømlinet og hurtigere sagsbehandling, idet
UVVU i en konkret sag vil kunne indhente faktiske oplysninger fra anmelder, få redegørelsen fra forskningsinstitutionen og
derefter lave en samlet partshøring af den indklagede over materialet.
Ekspertudvalget anbefaler (Anbefaling 11), at der ikke indføres en whistleblower-ordning i UVVU-systemet.
3.5.2.5. Sagernes afslutning
15
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
Ekspertudvalget foreslår (Anbefaling 9), at der indføres en vejledende tidsfrist om, at uredelighedssager som udgangspunkt
skal være afsluttet inden for et år fra tidspunktet for anmeldelsen.
Ekspertudvalget lægger vægt på, at det er vigtigt, at tidsfrister for behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed
etableres som vejledende frister, idet visse sager kan være yderst komplicerede og tidskrævende. Efter ekspertudvalgets
opfattelse bør de fleste sager kunne afsluttes inden for et år fra indgivelse af anmeldelsen.
Ekspertudvalget mener ikke, at der overordnet bør laves om på modellen i uredelighedssystemet, hvorefter UVVU tager
stilling til videnskabelig uredelighed og evt. orienterer relevante interessenter, mens egentlige ansættelsesretlige sanktioner o.l.
er overladt til ansættelsesstederne m.fl. I sammenhæng hermed foreslår ekspertudvalget (Anbefaling 10), at UVVU's mulighed
for at orientere relevante interessenter om en afgørelse om videnskabelig uredelighed udvides med muligheden for at orientere
de implicerede udgivere af videnskabelige tidsskrifter. Samtidig foreslår ekspertudvalget, at muligheden for at henstille til den
anmeldte, at det videnskabelige arbejde trækkes tilbage, fjernes. Ekspertudvalget begrunder forslaget med, at det er mere
hensigtsmæssigt at fokusere på udgiveren, der har mulighed for at foretage tilbagetrækning og korrektion af publicerede
artikler, fremfor at henstille tilbagetrækning til den anmeldte, som blot kan vælge at ignorere denne.
Ekspertudvalget foreslår desuden (Anbefalingerne 2 og 4), at UVVU, som en følge af den foreslåede pligt for
forskningsinstitutionerne til at håndtere tvivlsom forskningspraksis, jf. afsnit 3.6.2, får mulighed for under behandlingen af en
uredelighedssag at henvise eventuelle spørgsmål om tvivlsom forskningspraksis til behandling på den involverede
forskningsinstitution.
3.5.2.6. Administrativ klageadgang
Ekspertudvalget foreslår, at afskæringen af klageadgang for afgørelser truffet af UVVU fastholdes (Anbefaling 8).
Ekspertudvalgets forslag er begrundet med, at både retlige og faglige hensyn er tilgodeset med den nuværende (og den af
ekspertudvalget foreslåede) konstruktion, hvorefter UVVU besidder retlig ekspertise i form af en landsdommer som formand og
faglig ekspertise i form af anerkendte forskere som øvrige medlemmer. Det er efter ekspertudvalgets opfattelse ikke muligt at
nedsætte et appeludvalg med definitorisk større faglig indsigt end UVVU. Desuden mener ekspertudvalget, at det retlige indhold
i UVVU's afgørelser (og virke generelt) sikres gennem udpegning af en formand, der er landsdommer, samt den almindelige
mulighed for at få efterprøvet administrative afgørelser ved ombudsmanden og domstolene.
3.5.3. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.3.1. Kompetenceområde
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at alle uredelighedssager behandles
af en central uredelighedsmyndighed, som ministeriet foreslår navngivet Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Lovforslaget er
udformet i overensstemmelse hermed.
Ved høringen over ekspertudvalgets rapport tog flere forskningsinstitutioner og medlemmer af UVVU afstand fra
ekspertudvalgets forslag om, at visse uredelighedssager (sager om plagiering og forfatterskab) efter en konkret vurdering kan
overlades til den involverede forskningsinstitution. Deres begrundelse var dels, at forslaget om at opdele uredelighedssager i
plagierings-/forfatterskabssager på den ene side og fabrikerings-/forfalskningssager på den anden side ville være vanskeligt at
håndtere i praksis og skabe uklar ansvarsfordeling. Dels at en sådan opdeling bør undgås, da det potentielt vil udvande
plagieringssagernes alvorlighedskarakter.
På denne baggrund foreslår Uddannelses- og Forskningsministeriet, at sager om videnskabelig uredelighed alene behandles
af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Det flugter med international praksis, at plagiering betragtes som videnskabelig
uredelighed på linje med fabrikering og forfalskning. Efter lovforslaget vil det således alene være nævnet, der har kompetence
til at afgøre, om en forsker har handlet videnskabeligt uredeligt.
Efter gældende ret kan sager om videnskabelig uredelighed både behandles af UVVU og af den involverede
forskningsinstitution, jf. ovenfor afsnit 3.5.1.1. Dette har i praksis ført til, at visse forskningsinstitutioner selv behandler sager
om videnskabelig uredelighed, hvor andre forskningsinstitutioner sender sagerne til UVVU. Henset til alvorligheden af
uredelighedssager og den indgribende virkning en afgørelse om videnskabelig uredelighed kan have for de involverede forskere,
er det efter Uddannelses- og Forskningsministeriets opfattelse vigtigt, at sådanne sager behandles ensartet. Lovforslaget
forventes at bidrage hertil ved at samle kompetencen til at behandle sager om videnskabelig uredelighed hos Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed.
Det bemærkes hertil, at sager, som ikke kan behandles af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed pga. kompetencereglerne
for nævnets virke, jf. lovforslagets § 4, eller som nævnet afviser fra realitetsbehandling, jf. lovforslagets § 13, eventuelt kan
behandles af den relevante forskningsinstitution som tilfælde af tvivlsom forskningspraksis efter lovforslagets § 19. Som
eksempel herpå kan nævnes et tilfælde af forsætlig plagiering i et ikke-videnskabeligt produkt. Et sådant tilfælde vil som
udgangspunkt høre under definitionen af videnskabelig uredelighed, men da der ikke er tale om et videnskabeligt produkt,
falder sagen uden for nævnets kompetence, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til, om der foreligger videnskabelig
uredelighed. Efter lovforslaget vil den relevante forskningsinstitution kunne se på sagen i stedet som et tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis. Med lovforslagets kompetencefordeling mellem nævnet og forskningsinstitutionerne er tanken således, at
nævnet først må tage stilling til, om en konkret sag vedrører videnskabelig uredelighed og falder inden for nævnets
16
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
kompetenceområde. Er dette ikke tilfældet, kan forskningsinstitutionerne behandle forholdet som et tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis efter lovforslagets § 19.
Det tilføjes, at erfaringen med sager i UVVU og i universiteternes såkaldte praksisudvalg har vist, at det kan være vanskeligt
på forhånd at klarlægge, om et konkret tilfælde vedrører videnskabelig uredelighed eller tvivlsom forskningspraksis, idet det
ofte ikke er muligt at foretage en sådan vurdering, før sagen er endeligt udredt. Det forventes derfor også med lovforslaget, at
det i høj grad bliver Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, der i første omgang må gives mulighed for at vurdere, om et
tilfælde indeholder videnskabelig uredelighed. Lovforslagets §§ 10-11 om anmeldelsesproceduren i sager om videnskabelig
uredelighed skal således forstås i overensstemmelse hermed. Det er samtidig forventningen, at færdigbehandlede sager, hvor
nævnet kommer frem til, at der ikke er videnskabelig uredelighed, men muligvis tilfælde af tvivlsom forskningspraksis,
forholdsvist hurtigt og smidigt vil kunne behandles på forskningsinstitutionen efter en oversendelse i medfør af lovforslagets §
17.
Med lovforslaget foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kun kan behandle sager, der vedrører videnskabelige
produkter, som er afgivet af forskere, og at den videnskabelige uredelighed i sagen skal vedrøre en eller flere af de forskere,
der har bidraget til at afgive det videnskabelige produkt. Det svarer til den nuværende afgrænsning af kompetenceområdet for
UVVU med den ændring, at Uddannelses- og Forskningsministeriets forslag indebærer, at der ikke stilles krav om, at den
person, der er subjekt for uredelighedssagen, nødvendigvis skal være forsker inden for det felt, som det videnskabelige
produkt, sagen omhandler, vedrører. Baggrunden for ændringen er, at forskning i stigende grad udføres på tværs af
forskningsområder og videnskabelige discipliner. Det synes således hensigtsmæssigt og nødvendigt, at kravene til videnskabelig
redelighed gælder, uanset hvilket forskningsområde en forsker bevæger sig ind på. Den foreslåede definition af videnskabelig
uredelighed, der begrænser området til de mest alvorlige tilfælde, taler endvidere herfor. Forslaget skal desuden ses i
sammenhæng med lovforslagets forslag om, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed organiseres som ét organ dækkende alle
forskningsområder.
Det bemærkes hertil, at der som hidtil lægges op til, at forskerens forskningsmæssige baggrund inddrages individuelt bl.a. i
forhold til vurderingen af den konkrete sag, herunder om forskeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
3.5.3.2. Organisering
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at der etableres én central
uredelighedsmyndighed, efter lovforslaget betegnet som Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, bestående af forskningsfaglige
medlemmer fordelt på fagområder svarende nogenlunde til de nuværende udvalg i UVVU og med en landsdommer som
formand. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vil som en kollegial myndighed i forvaltningsretlig henseende, som også navnet
indikerer, være et nævn. Det er karakteristisk for nævn, at disse ikke (som f.eks. styrelser og direktorater) indgår i det
administrative hierarki under det pågældende ressortministerium. Dette medfører, at der ikke mellem Uddannelses- og
Forskningsministeriet og Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vil være et såkaldt over-/underordnelsesforhold. Ministeriet vil
således ikke kunne udstikke tjenestebefalinger til nævnet, delegere opgaver til nævnet eller overtage nævnets kompetencer
(såkaldt ”call in”). Endvidere vil nævnets afgørelser ikke kunne påklages til ministeriet, hvilket eksplicit for uredelighedssagernes
vedkommende fastsættes i lovforslagets § 18. I det hele taget vil nævnet i vidt omfang agere uafhængigt af ministeriet.
Som forvaltningsmyndighed vil Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, ligesom tilfældet er i dag for så vidt angår UVVU, være
underlagt almindelige forvaltningsretlige regler, der bl.a. sikrer parternes retssikkerhed i konkrete sager. Særligt på området for
videnskabelig uredelighed er det vigtigt, at sagerne håndteres på betryggende vis for den person, der er subjekt for
uredelighedssagen, da det kan være indgribende i en forskerkarriere at være subjekt for en sag om videnskabelig uredelighed.
Reglerne i lovforslaget er således udformet med respekt for disse hensyn.
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed består af en formand og 8-10 øvrige
medlemmer, der tilsammen repræsenterer bred erfaring med de videnskabelige forskningsområder. Nævnet forventes herved
at kunne sammensættes på en måde, der reflekterer de grundlæggende faglige og juridiske kompetencer, der bør være til
stede til brug for sagsbehandlingen. Der er i vidt omfang tale om en videreførelse af kravet i § 32, stk. 1, i lov om
forskningsrådgivning m.v., hvorefter UVVU dækker ”alle” videnskabelige forskningsområder.
Under høringen over ekspertudvalgets rapport gjorde høringsparterne opmærksom på, at 5-6 faste faglige medlemmer, som
foreslået af ekspertudvalget, formentlig ikke vil bibringe en central uredelighedsmyndighed nok faglig bredde til at få en
tilstrækkelig bred repræsentation af forskellige forskningsområder. Uddannelses- og Forskningsministeriet er enig i synspunktet
og foreslår derfor, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed sammensættes med 8-10 faste faglige medlemmer.
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår som ekspertudvalget, at formanden er landsdommer, og at de øvrige
medlemmer er anerkendte forskere, hvilket svarer til kravene efter gældende ret. Anerkendte forskere skal her forstås efter
definitionen af begrebet i § 2, nr. 1, i den gældende lov om forskningsrådgivning m.v., der forventes videreført i det samtidig
fremsatte lovforslag om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Lovforslaget
indeholder desuden et forslag til en samlet mulig udpegningsperiode på seks år. Det svarer materielt til gældende ret. Forslaget
viderefører tilsvarende den gældende mulighed for, at uddannelses- og forskningsministeren undtagelsesvis kan forlænge
udpegningsperioden for formanden og de øvrige medlemmer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 5 og 6.
Uddannelses- og forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed får mulighed for under behandlingen af konkrete sager at indkalde ekstern ekspertbistand. Lovforslaget er
udformet i overensstemmelse hermed.
17
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
En tilsvarende mulighed eksisterer i dag efter § 11 i UVVU-bekendtgørelsen, og der er i vidt omfang tale om en videreførelse
af denne mulighed. Dog præciseres det i den foreslåede ordning, at der er tale om indhentelse af ekstern ekspertbistand i
modsætning til UVVU-bekendtgørelsens formulering om nedsættelse af ad hoc-udvalg. Det svarer til hidtidig praksis, hvor UVVU
i højere grad har indhentet ekspertudtalelser end nedsat egentlige ad hoc-udvalg. Det forventes, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed vil benytte sig af muligheden for at indhente ekstern ekspertbistand i alle de sager, hvor dette anses for nødvendigt
under hensyn til sagens faglige indhold. Ekspertudvalget har desuden foreslået, at den eller de indkaldte eksperter er med til at
træffe afgørelse i sagen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er betænkelig ved en sådan konstruktion, da det bør overlades
til de faste medlemmer af nævnet, der er udpeget efter lovens regler, at træffe afgørelse om, hvorvidt en forsker har handlet
videnskabeligt uredeligt. Det foreslås derfor, at eksterne eksperter kan deltage som led i sagernes behandling, men uden
beslutningskompetence i forhold til nævnets afgørelse om videnskabelig uredelighed.
De foreslåede regler for Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds beslutningsdygtighed og udarbejdelse af forretningsorden er i
det væsentlige en videreførelse af gældende ret med den modifikation, at quorumkravet for nævnet foreslås at flugte med
almindelige forvaltningsretlige regler, og den tilføjelse, at formandens stemme er udslagsgivende ved stemmelighed. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 8 og 9.
3.5.3.3. Anmeldelse af sager
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at uredelighedssager som hovedregel
behandles af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed på baggrund af konkrete anmeldelser. Lovforslaget er udformet i
overensstemmelse hermed.
Konkrete anmeldelser foreslås at dække både tilfælde, hvor en person anmelder en anden for videnskabelig uredelighed, og
tilfælde, hvor anmelderen selv anmoder om at blive renset for fremsatte påstande om videnskabelig uredelighed. Dette svarer
til gældende ret efter UVVU-bekendtgørelsen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår, at anmeldelser om videnskabelig uredelighed indgives til den
forskningsinstitution, hvor forskningen primært er udført, til en indledende screening. Hvis screeningen viser, at der synes at
være tale om en sag vedrørende videnskabelig uredelighed, sendes sagen til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed med en
redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, jf. lovforslagets §§ 10-11. Det forventes, at forskningsinstitutionen alene ser
på, om anmeldelsen opfylder de mest grundlæggende krav for, at det konkrete tilfælde vil kunne anses som videnskabelig
uredelighed, mens det ikke er tanken, at institutionen skal foretage en nærmere materiel vurdering af, om de anmeldte forhold
faktisk er udtryk for videnskabelig uredelighed. Der lægges endvidere op til, at den indledende screening af, hvilken kategori af
sagstyper en given sag hører til i, kan foretages i dialog med nævnet. Herved forventes det, at nævnet og
forskningsinstitutionen i fællesskab kan få klarlagt, hvornår en sag ser ud til at omhandle videnskabelig uredelighed og dermed
skal behandles af nævnet, og hvornår en sag vedrører tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, der skal behandles af
forskningsinstitutionen. Det forventes således også med lovforslaget, at anmeldelser, som nævnet måtte modtage direkte fra
anmelderen, af nævnet videresendes til den relevante forskningsinstitution, hvorefter proceduren i lovforslagets §§ 10-11
følges.
Forslaget fraviger ekspertudvalgets anbefaling om, at anmeldelser om videnskabelig uredelighed indgives til den centrale
uredelighedsmyndighed, dvs. Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, henholdsvis anbefalingen om, at anmeldelser om tvivlsom
forskningspraksis indgives til forskningsinstitutionerne. Under høringen over ekspertudvalgets anbefalinger udtrykte flere
respondenter bekymring for, at ekspertudvalgets forslag kunne føre til uklare og uhensigtsmæssige arbejdsgange på kryds og
tværs med risiko for unødigt ressourceforbrug. Uddannelses- og Forskningsministeriets tilslutter sig ønsket om at understøtte en
gennemskuelig og enkel sagsgang i den samlede håndtering af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. I den
henseende er det efter ministeriets opfattelse hensigtsmæssigt med én samlet indgang på institutionsniveau for anmeldelser af
både sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Forslaget forventes at medvirke til at
begrænse risikoen for, at anmeldelser indgives til den forkerte myndighed samt deraf medfølgende oversendelser mellem
myndigheder.
For at understøtte den foreslåede håndtering af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis, hvorefter sager om
videnskabelig uredelighed alene behandles af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, og tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis alene behandles af den involverede forskningsinstitution, jf. lovforslagets § 19, stk. 1, foreslår
Uddannelses- og Forskningsministeriet, at der indføres en egentlig pligt for forskningsinstitutionerne til at indgive anmeldelse til
nævnet, hvis den pågældende forskningsinstitution får begrundet mistanke om videnskabelig uredelighed. Hensigten hermed er
at medvirke til at motivere til, at alle sager, der måtte opstå på en forskningsinstitution, håndteres retmæssigt i
overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser. Det bemærkes hertil, at det fremgår af den danske kodeks for integritet i
forskning, at forskningsinstitutionerne kan vælge at sende sager om videnskabelig uredelighed til UVVU, hvis
forskningsinstitutionen under en sag om brud på ansvarlig forskningspraksis bliver opmærksom på, at sagen kan indeholde
videnskabelig uredelighed. Kodeksens anbefaling på dette punkt afspejler gældende ret, hvorefter sager om videnskabelig
uredelighed kan behandles både i UVVU og af forskningsinstitutionerne. Lovforslaget medfører således en ændring i forhold til
kodeksen, idet der foreslås etableret en egentlig pligt for forskningsinstitutionerne til at indbringe sager om videnskabelig
uredelighed for nævnet for at understøtte den klare kompetencefordeling i forhold til håndteringen af videnskabelig uredelighed
og tvivlsom forskningspraksis, som er et af hovedhensynene bag lovforslaget.
Sammenfattende for så vidt angår anmeldelsesprocessen lægges der op til, at alle tilfælde af brud på ansvarlig
forskningspraksis anmeldes til den berørte forskningsinstitution. Vurderes der at være tale om en anmeldelse vedrørende
18
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
videnskabelig uredelighed, forventes forskningsinstitutionen i dialog med Nævnet for Videnskabelig Uredelighed at udarbejde en
redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og oversende sagen til nævnet efter reglen i lovforslagets § 11. Er der
derimod tale om en anmeldelse vedrørende tvivlsom forskningspraksis, forventes forskningsinstitutionen at behandle forholdet
selv efter lovforslagets § 19.
Forslaget er i tråd med international praksis, hvorefter forskningsinstitutionerne ofte spiller en større rolle i håndteringen af
konkrete uredelighedssager. Forslaget forventes endvidere at føre til en mere hensigtsmæssig arbejdsfordeling mellem
forskningsinstitutionerne og Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, idet forskningsinstitutionerne forventes at have bedre
adgang til at få de faktiske oplysninger om en konkret sag end nævnet. Det forventes samtidig at kunne medvirke til en
hurtigere sagsbehandlingstid, idet nævnet på den måde vil have mulighed for at få sagen hurtigere oplyst. For at sikre den
fornødne fleksibilitet i sagsbehandlingen, lægges der som anført op til, at forskningsinstitutionerne og nævnet i dialog aftaler
den nærmere proces i forbindelse med de konkrete sager.
Hensigten med Uddannelses- og Forskningsministeriets forslag til ny proces for anmeldelser om videnskabelig uredelighed er
endvidere at følge op på ekspertudvalgets anbefaling om, at anmelderen i sager om videnskabelig uredelighed ikke automatisk
opnår partsstatus, som tilfældet er i dag efter praksis i UVVU og formuleringerne i UVVU-bekendtgørelsen og udvalgenes
forretningsorden. Efter ministeriets opfattelse er der ikke et særligt hensyn at tage til anmelderen, som begrunder automatisk
partsstatus. Anmelderens interesse tilgodeses ved muligheden for at bringe sager frem i lyset, som Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed kan tage under behandling. Det svarer til situationen inden for det strafferetlige område, hvorefter f.eks.
anmeldere af formodede forbrydelser til politiet ikke automatisk opnår partsstatus. Med lovforslaget vil partsstatus kun
forekomme i særlige tilfælde, hvor dette følger af de almindelige forvaltningsretlige regler herom. Det er omvendt vigtigt at
pointere, at den anmeldte person i en sag om videnskabelig uredelighed efter de almindelige forvaltningsretlige regler altid vil
opnå partsstatus i sagen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at den centrale
uredelighedsmyndighed, dvs. Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, i højere grad får mulighed for at tage sager op af egen
drift. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Med lovforslaget lægges der derfor op til, at nævnet kan tage sager
op af egen drift, hvis der foreligger en begrundet formodning om videnskabelig uredelighed. Forslaget skal ses i sammenhæng
med forslaget om, at alle anmeldelser om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis indgives ved den involverede
forskningsinstitution. Der kan herved tænkes at opstå situationer, hvor nævnet vil have behov for at tage en sag under
behandling, uden at der er en identificeret anmelder i sagen. Det forventes dog fortsat, at der forholdsvist sjældent vil være
anledning for nævnet til at tage sager op af egen drift.
3.5.3.4. Sagernes afslutning
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår, at UVVU's mulighed efter gældende ret for at afvise sager, der 1) falder uden
for udvalgenes kompetenceområde, 2) må anses for åbenbart grundløse, og 3) hvor omkostningerne ikke står i rimeligt forhold
til sagens betydning, videreføres til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Nævnets mulighed for at afvise realitetsbehandling
af sager i de tre nævnte tilfælde foreslås desuden suppleret af, at nævnet også gives mulighed for at afvise sager med meget
lille tilknytning til Danmark. Denne supplerende afvisningsmulighed er en konsekvens af lovforslagets § 2, hvorefter loven finder
anvendelse på forskning udført med hel eller delvis dansk offentlig støtte. Der kan således opstå sager, hvor der er et relativt
lille element af offentlig dansk støtte involveret, eksempelvis gennem Danmarks medlemskab af en international organisation,
men hvor tilknytningen til Danmark i øvrigt er så lille, at det må anses for uhensigtsmæssigt og forbundet med store
sagsbehandlingsvanskeligheder og et omfangsrigt ressourceforbrug at rejse en sag ved nævnet. Sådanne sager bør nævnet
kunne afvise at realitetsbehandle, da lovens grundlæggende formål er at styrke troværdighed og integritet i dansk forskning.
Det foreslås, at tidsfristen efter gældende ret, hvorefter sager, der ikke optages til realitetsbehandling, skal afvises senest tre
måneder efter modtagelse af sagen, i væsentligt omfang videreføres, dog med den modifikation, at tidsfristen foreslås fastsat
som et udgangspunkt, der vil kunne fraviges i særlige tilfælde. Baggrunden herfor er, at afvisning af sager efter praksis har vist
sig at kunne trække ud over de tre måneder, hvis der f.eks. er forhold, som Nævnet for Videnskabelig Uredelighed er nødt til at
afklare før beslutning om realitetsbehandling eller afvisning kan træffes. Sådanne forhold kan være f.eks. være præcisering af
oplysninger i anmeldelsen, som skal indhentes uden for nævnet. Det forventes, at hovedparten af sager, der afvises fra
realitetsbehandling af nævnet, afvises inden for fristen på tre måneder.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at sager om videnskabelig
uredelighed skal færdigbehandles inden for et år. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Med lovforslaget
foreslås der således en ny tidsfrist, hvorefter sager, der optages til realitetsbehandling af Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed, som udgangspunkt skal færdigbehandles senest 12 måneder efter nævnets modtagelse af sagen eller nævnets
optagelse af sagen til behandling af egen drift. Uddannelses- og Forskningsministeriet er enig i ekspertudvalgets synspunkt om,
at tidsfristen for behandling af sager bør etableres som en vejledende frist. Det foreslås derfor, at sagsbehandlingen kan
forlænges ud over de 12 måneder, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det forventes, at hovedparten af sager, der
optages til realitetsbehandling af nævnet, færdigbehandles inden for etårsfristen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at uredelighedssystemet fortsat
tilrettelægges på en sådan måde, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed tager stilling til videnskabelig uredelighed og
orienterer relevante interessenter herom, mens egentlige ansættelsesretlige og finansieringsmæssige sanktioner m.v. overlades
til ansættelsesstederne og de finansierende parter m.fl. Ministeriet kan endvidere tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om,
19
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
at nævnet får mulighed for at orientere udgiveren af det videnskabelige produkt, der er genstand for sagen, om udfaldet af en
uredelighedssag. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds orienteringsmuligheder er med lovforslaget udformet på en sådan måde, at nævnet
kan orientere de relevante interesserede, dvs. den berørte forskningsinstitution, ansættelsessted, finansierende parter og/eller
udgiveren. Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår i tilknytning hertil, at nævnets mulighed for at henstille til forskeren,
at det videnskabelige produkt trækkes tilbage, bibeholdes og udvides med en mulighed for at rette samme henstilling til
udgiveren. Der er tale om en fravigelse af ekspertudvalgets anbefalinger, som er begrundet med, at det er et væsentligt
element i nævnets virke, at nævnet klart kan tilkendegive, at et videnskabeligt produkt, der indeholder videnskabelig
uredelighed, bør trækkes tilbage, så fremtidig forskning ikke bygger på forskning, hvor der er foretaget fabrikering, forfalskning
eller plagiering. Det er også blevet fremhævet under høringen over ekspertudvalgets anbefalinger.
Det foreslås, at muligheden efter gældende ret for nævnet til at foretage politianmeldelse, orientere den relevante
tilsynsmyndighed samt udtale sig om graden af videnskabelig uredelighed efter særlig anmodning fra ansættelsesmyndigheden
ikke medtages i loven. Nævnet vil som offentlig myndighed efter almindelige regler ikke være afskåret fra at foretage en
politianmeldelse, hvis nævnet afdækker potentielt ulovlige forhold under en sag, eller fra at orientere en relevant
tilsynsmyndighed. Endvidere forventes det, at nævnets afgørelser indeholder en tilstrækkelig stillingtagen til den konstaterede
videnskabelig uredelighed, hvorfor bestemmelsen om en udtalelse om graden heraf efter særlig anmodning fra
ansættelsesmyndigheden anses for overflødig.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed i forbindelse med en sag om videnskabelig uredelighed kan henvise forhold om mulig tvivlsom forskningspraksis til
behandling på den relevante forskningsinstitution. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed. Det forventes således,
at forhold, som nævnet under en sag vurderer til ikke at være videnskabelig uredelighed, men som muligvis kan være tvivlsom
forskningspraksis, oversendes til forskningsinstitutionen til videre behandling, jf. tilsvarende ovenfor afsnit 3.5.3.1.
Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler, at nævnets afgørelser sendes til sagens parter, hvorfor lovforslaget i
modsætning til gældende ret ikke indeholder bestemmelser herom.
3.5.3.5. Administrativ klageadgang
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at afgørelser om videnskabelig
uredelighed ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse
hermed. Der er tale om både en kodifikation af almindelige forvaltningsretlige regler, hvorefter nævns afgørelser ikke uden klar
hjemmel kan påklages til anden myndighed, og en videreførelse af gældende ret, hvorefter administrativ rekurs af UVVU's
afgørelser er afskåret efter lov om forskningsrådgivning m.v.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har lagt vægt på, at nævnets formand efter lovforslaget er landsdommer, og at
nævnets øvrige medlemmer er anerkendte forskere. Det forventes således, at retlige og faglige hensyn er tilgodeset med den
foreslåede konstruktion.
3.6. Tvivlsom forskningspraksis
3.6.1. Gældende ret
Tvivlsom forskningspraksis og håndteringen heraf har ikke tidligere været lovreguleret. Det fremgår af bemærkningerne til lov
nr. 552 af 17. juni 2008, med hvilken der blev indsat en definition af videnskabelig uredelighed i loven, jf. afsnit 3.4.1, at det
forebyggende og løbende arbejde med at sikre god videnskabelig praksis i forskningen fortsat forventes varetaget af de enkelte
forskningsinstitutioner.
3.6.2. Ekspertudvalgets anbefalinger
Ekspertudvalget anbefaler, at håndteringen af tvivlsom forskningspraksis overlades til den involverede forskningsinstitution.
Ekspertudvalget foreslår på den baggrund (Anbefaling 2), at forskningsinstitutionerne forpligtes til at håndtere sager om
tvivlsom forskningspraksis, dels for at sikre en vis konsistens i behandlingen af sådanne sager, dels for at sikre at
forskningsinstitutionerne faktisk tager hånd om opgaven.
I ekspertudvalgets forslag skitseres sagsbehandlingen i en sag om tvivlsom forskningspraksis på en forskningsinstitution i
hovedtræk på følgende måde:
•
•
har fundet sted. I tilfælde, hvor UVVU modtager en anmeldelse om tvivlsom forskningspraksis, skal
anmeldelsen/sagen oversendes til den involverede forskningsinstitution.
Sagens behandling:
Behandlingen af sager om tvivlsom forskningspraksis skal alene foregå på
forskningsinstitutionen uden inddragelse af UVVU. Den nærmere proces overlades til den enkelte
forskningsinstitutionen, men der skal etableres procedurer for håndteringen af tvivlsom forskningspraksis og
sagsbehandlingen. Opstår der under sagen en mistanke om videnskabelig uredelighed, skal sagen sendes til UVVU.
Anmeldelse:
Mistanker om tvivlsom forskningspraksis skal indbringes for den forskningsinstitution, hvor forskningen
20
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
•
Sagens afslutning:
Forskningsinstitutionen træffer afgørelse i sagen, og der afgives en årlig afrapportering til UVVU,
jf. afsnit 3.7.2.
Ekspertudvalget lægger vægt på, at forskningsinstitutionerne tager skridt til at sikre størst mulig gennemsigtighed i
sagsbehandlingen og så vidt muligt sikrer en ensartet tilgang til sagernes behandling på den enkelte forskningsinstitution.
Ekspertudvalget anbefaler, at systemer til behandling af sager om tvivlsom forskningspraksis fungerer uafhængigt af ledelsen
og er på plads på institutionerne senest 1. januar 2017.
3.6.3. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at ansvaret for at håndtere tvivlsom
forskningspraksis, herunder ansvaret for at behandle konkrete tilfælde heraf, placeres éntydigt hos forskningsinstitutionerne.
Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor, at forskningsinstitutionerne efter lovforslaget skal behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Under
hensyn til, at tvivlsom forskningspraksis dækker et bredt felt af forhold fra mindre afvigelser fra ansvarlig forskningspraksis til
graverende brud herpå, bør der med lovforslaget gives rum for forskningsinstitutionerne til at tilrettelægge håndteringen
nærmere, hvorfor lovforslaget anvender terminologien "tilfælde af tvivlsom forskningspraksis" fremfor den af ekspertudvalget
anvendte terminologi "sager om tvivlsom forskningspraksis".
Forskningsinstitutionerne har i dag ansvar for at inddrage ansvarlig forskningspraksis i deres almindelige virksomhed gennem
undervisning, forskning og andre relevante aktiviteter. Med lovforslaget lovfæstes en pligt for forskningsinstitutionerne til at
behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. De fleste danske forskningsinstitutioner har tilsluttet sig den danske kodeks for
integritet i forskning, der bl.a. indeholder anbefalinger til etablering af systemer til håndtering af brud på ansvarlig
forskningspraksis. Sådanne systemer er i medfør heraf allerede på plads eller under udvikling på flere forskningsinstitutioner.
Det bemærkes hertil, at det ikke er hensigten med lovforslaget at forpligte forskningsinstitutionerne til at behandle alle
tilfælde af brud på ansvarlig forskningspraksis efter kodeksens fulde model for håndtering af brud på ansvarlig
forskningspraksis. Brud på ansvarlig forskningspraksis uden for området for videnskabelig uredelighed kan foreligge i forskellige
former i spændet fra mindre alvorlige brud, som f.eks. utilsigtet brud på regler om forfatterskaber, til mere alvorlige brud, som
f.eks. utilsigtet fabrikering, forfalskning eller plagiering. Hensigten med lovforslaget er at give forskningsinstitutionerne
passende frie rammer for, hvordan tilfælde af tvivlsom forskningspraksis håndteres. Det forventes således, at
forskningsinstitutionerne selv tilrettelægger rammerne herfor. Mindre alvorlige brud vil f.eks. kunne håndteres gennem mægling
eller justering af praksis i den pågældende forskningsenhed m.v., mens mere alvorlige brud vil kunne håndteres gennem en
egentlig udvalgsbehandling e.l.
Opgaven med at behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis kan efter forslaget løftes af den enkelte forskningsinstitution,
i fællesskab af flere forskningsinstitutioner eller under inddragelse af ekstern ekspertise. Under høringen over rapporten med
ekspertudvalgets anbefalinger gjorde flere forskningsinstitutioner opmærksom på, at etablering af procedurer, herunder udvalg
o.l., til behandlingen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis kunne medføre ressourcemæssige og faglige udfordringer for
navnlig de mindre institutioner, der som følge af lokale forhold heller ikke kunne leve op til ekspertudvalgets anbefalinger om,
at sådanne sager bør behandles uafhængigt af ledelsen. Der lægges lovforslaget op til at tilgodese de lokale forhold og give
vide muligheder for, hvordan institutionerne organisatorisk vælger at håndtere tvivlsom forskningspraksis.
Lovforslaget er udformet, så der opstilles en overordnet pligt for institutionerne til at behandle tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis, mens det tilsvarende forventes, at institutionerne selv fastsætter nærmere regler for, hvordan sådanne sager
skal behandles. Det foreslås i tilknytning hertil af hensyn til gennemsigtighed og ensartethed på tværs af videnskabelige
områder, at den enkelte forskningsinstitution offentliggør sådanne retningslinjer på institutionens hjemmeside.
3.7. Beretninger
3.7.1. Gældende ret
Ifølge § 7 i UVVU-bekendtgørelsen udarbejder og offentliggør UVVU en årlig beretning om sin virksomhed, hvor samtlige
behandlede sager om videnskabelig uredelighed beskrives i ikke-personhenførbar form. UVVU har udarbejdet årlige beretninger
siden tilblivelsen i 1992, og bestemmelsen er videreført fra de tidligere bekendtgørelser om UVVU.
Beretninger om tvivlsom forskningspraksis er ikke og har ikke tidligere været lovreguleret.
3.7.2. Ekspertudvalgets anbefalinger
Ekspertudvalget foreslår (Anbefaling 2 og 4), at der indføres en årlig rapportering fra forskningsinstitutionerne til UVVU over
de sager om tvivlsom forskningspraksis, som forskningsinstitutionerne har behandlet i løbet af året. Baggrunden for forslaget
er, at der efter ekspertudvalgets opfattelse bør fastholdes et centralt overblik over, hvordan det står til med
forskningsintegriteten i Danmark, herunder danske sager om tvivlsom forskningspraksis. Ekspertudvalget foreslår, at UVVU får
til opgave at udgive en samlet årlig beretning om tvivlsom forskningspraksis i Danmark.
21
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
3.7.3. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tilslutte sig ekspertudvalgets anbefaling om, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed udarbejder en årlig beretning om de tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som har været behandlet på
forskningsinstitutionerne. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor, at forskningsinstitutionerne laver en årlig afrapportering til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, som
kan danne grundlag for nævnets årsberetning om tvivlsom forskningspraksis. Den enkelte forskningsinstitutions afrapportering
forventes som udgangspunkt at omhandle de tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som institutionen har behandlet det
forgangne år. De nærmere rammer for forskningsinstitutionernes afrapportering forventes klarlagt i en vejledning udstedt af
nævnet efter dialog med forskningsinstitutionerne.
Hensigten med bestemmelsen er at skabe et centralt overblik over behandlingen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis i
Danmark. Der er således ikke tale om, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed foretager en egentlig monitorering eller
overinstansbedømmelse i forhold til konkrete tilfælde på området.
Det foreslås endvidere, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed udarbejder en årlig beretning om sin behandling af sager
om videnskabelig uredelighed. Der er tale om en videreførelse af gældende ret for UVVU efter UVVU-bekendtgørelsen.
3.8. Sekretariatsbetjening, tilsyn, bemyndigelser m.v.
3.8.1. Gældende ret
UVVU sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. § 35, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v.
Sekretariatsfunktionen varetages af Styrelsen for Forskning og Innovation.
§ 33 i lov om forskningsrådgivning m.v. indeholder en bemyndigelse for uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte
nærmere regler for UVVU. Ministeren har i medfør af bestemmelsen udstedt bekendtgørelse om Udvalgene vedrørende
Videnskabelig Uredelighed, jf. bekendtgørelse nr. 306 af 20. april 2009, som ændret ved bekendtgørelse nr. 144 af 20. februar
2012.
Det følger af § 40 a, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v., at uddannelses og forskningsministeren kan bemyndige en
under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til
at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt uddannelse- og forskningsministeren. Ministeren kan endvidere efter stk. 2 og 3
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, og regler om
udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren har i medfør af § 40 a udstedt bekendtgørelse nr. 318 af 30. marts 2014 om delegation
af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om forskningsrådgivning m.v. Af bekendtgørelsens § 1, nr. 5, fremgår
det, at godkendelse af UVVU's forretningsorden, jf. § 32, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v., er delegeret til Styrelsen for
Forskning og Innovation. Afgørelser truffet af styrelsen i henhold til delegationen kan efter delegationsbekendtgørelsens § 1,
stk. 2, ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.
Uddannelses- og Forskningsministeriet fører tilsyn med UVVU som en del af det almindelige sektortilsyn inden for ministerens
ressortområde. Der er ikke fastsat særlige regler i lov eller bekendtgørelse om tilsynet.
3.8.2. Ekspertudvalgets anbefalinger
Ekspertudvalget har ikke fremsat anbefalinger relateret til sekretariatsbetjening, bemyndigelser m.v.
3.8.3. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Uddannelses- og Forskningsministeriet foreslår, at sekretariatsbetjeningen af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed varetages
af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en statslig myndighed under ministeriet. Der er tale om en videreførelse af
gældende ret for UVVU efter lov om forskningsrådgivning m.v., hvor sekretariatsbetjeningen af UVVU i dag varetages af
Styrelsen for Forskning og Innovation.
Det foreslås, at ministeren gives mulighed for at fastsætte regler for formkrav til anmeldelser om videnskabelig uredelighed,
kommunikation på andet sprog end dansk og digital kommunikation.
Det foreslås endvidere at opretholde muligheden for at delegere ministerens beføjelser til en statslig myndighed under
ministeriet eller – efter forhandling med vedkommende minister – til en anden statslig myndighed, herunder muligheden for at
afskære klageadgangen i sådanne tilfælde.
Der lægges derudover op til, at det i loven eksplicit bestemmes, at Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med, at
loven og regler fastsat i medfør af loven overholdes. Dette vil bidrage til at skabe klarhed og gennemsigtighed.
3.9. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
22
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
1679998_0023.png
Udkast af 25. oktober 2016
3.9.1. Gældende ret
[...]
3.9.2. Ekspertudvalgets anbefalinger
Ekspertudvalget har ikke fremsat anbefalinger relateret til ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
3.9.3. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
[...]
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige.
4.1. Økonomiske bemærkninger vedrørende Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
Udgifter relateret til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afholdes af finanslovsbevillingen på § 19.45.02.15. Analyser og
vederlag til råd og udvalg mv. Det omfatter vederlag til medlemmer samt udgifter til deres tjenesterejser, afholdelse af møder
og udgivelse af beretninger mv. Endvidere kan der afholdes udgifter til inddragelse af ekspertbistand efter lovforslagets § 7,
afholdelse og deltagelse i konferencer o.l., udarbejdelse af analyser og yderligere aktiviteter i regi af nævnet og dets
sekretariat.
4.2. Økonomiske og administrative bemærkninger vedrørende forskningsinstitutionerne
Opgaverne for forskningsinstitutionerne efter lovforslagets §§ 19 og 20 forudsættes håndteret inden for institutionernes
eksisterende økonomiske og administrative rammer.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget indeholder ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
I forhold til retssikkerhedsmæssige konsekvenser bemærkes, at det følger af lovforslagets § 26, at uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse,
herunder at ministeren kan fastsætte, at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Muligheden for afskæring af klageadgang kan
medføre negative konsekvenser for borgere, men der er tale om en videreførelse af den nuværende retstilstand.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX 2016 til den XX 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.: […]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
23
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
1679998_0024.png
Udkast af 25. oktober 2016
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
(hvis ja, angiv omfang)
Reducerede udgifter til vederlag og
Ingen
tjenesterejser for medlemmer af Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed
Ingen
Administrative konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for Ingen
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Efter lovforslagets § 26 kan klageadgangen
afskæres i forbindelse med delegation af
beføjelser (videreførelse af retstilstanden i dag).
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Nej
X
Overimplementering af EU-retlige Ja
forpligtelser (Sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Formålet med UVVU er efter gældende ret at efterprøve den videnskabelige redelighed i dansk forskning og styrke dansk
forsknings troværdighed ved at behandle sager om videnskabelig uredelighed. Håndteringen af forhold om tvivlsom
forskningspraksis har ikke tidligere været reguleret ved lov.
Der henvises til afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede regel er formålet med loven at styrke troværdigheden og integriteten i dansk forskning. Reglen
viderefører formålet efter den gældende regulering suppleret med en henvisning til integriteten i dansk forskning. Ved at lade
en styrkelse af integriteten indgå i formålsbestemmelsen refereres til det aktuelle og stigende fokus både nationalt og
internationalt på forskningens integritet, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i den danske kodeks for integritet i forskning fra
2014, jf. afsnit 3.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Ved den foreslåede regel lægges der op til som hidtil at fastlægge rammerne for håndtering af sager om videnskabelig
uredelighed. Som noget nyt fastlægges endvidere de overordnede rammer for håndtering af tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis. Det betyder, at både sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom forskningspraksis skal
håndteres efter lovforslaget. Reguleringen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis følger ekspertudvalgets anbefalinger og er
tænkt at dække behovet for at styrke fokus på de sager om brud på ansvarlig forskningspraksis, som ikke er alvorlige nok til at
blive behandlet som sager om videnskabelig uredelighed.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.3.2 og 3.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Efter gældende ret skal en sag om videnskabelig uredelighed have betydning for forskning udført i Danmark, forskning udført
af personer med ansættelse i Danmark eller forskning udført med dansk offentlig støtte, for at UVVU kan behandle sagen. For
så vidt angår forskning i privat regi kan UVVU efter gældende ret (kun) behandle sagen, hvis den private virksomhed e.l. har
ønsket at være omfattet af udvalgenes kompetence eller ønsker at medvirke til sagens oplysning.
24
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
Der henvises til afsnit 3.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for loven indskrænkes til alene at vedrøre forhold om forskning udført med hel eller
delvis offentlig støtte. Det betyder, at det fremover ikke vil være muligt efter loven f.eks. at anmelde sager om videnskabelig
uredelighed begået i en privat virksomhed til det centrale organ.
Efter praksis i UVVU har det afgørende element for, hvorvidt en sag falder inden for reguleringen vedrørende videnskabelig
uredelighed, været, om der er tale om forskning med hel eller delvis dansk offentlig støtte, herunder eksempelvis forskning
udført af personer ansat på danske offentlige forskningsinstitutioner samt forskning udført ved brug af danske offentlige
forskningsinstitutioners faciliteter. Det vurderes, at det foreslåede anvendelsesområde vil være dækkende for de offentlige
hensyn, som loven skal varetage, herunder hensynet til, at der ikke anvendes omfattende offentlige ressourcer på at behandle
sager om forskning, der alene er finansieret af private midler.
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.3.3 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 3
Efter gældende ret er videnskabelig uredelighed i lov om forskningsrådgivning m.v. defineret som "forfalskning, fabrikering,
plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig uredelighed, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved
planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater." UVVU-bekendtgørelsen gentager definitionen
og opregner desuden følgende ikke-udtømmende liste over eksempler på videnskabelig uredelighed:
1) Uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
2) Uoplyst selektiv eller skjult kassation af egne uønskede resultater.
3) Uoplyst usædvanlig og vildledende anvendelse af statistiske metoder.
4) Uoplyst ensidig eller forvredet fortolkning af egne resultater og konklusioner.
5) Plagiering af andres resultater eller publikationer.
6) Uretmæssig angivelse af forfatterrolle, titel eller arbejdssted.
7) Afgivelse af urigtige oplysninger om videnskabelige kvalifikationer.
Efter gældende ret kan UVVU ikke behandle sager, der vedrører videnskabelige teoriers holdbarhed eller sandhed, eller sager,
der vedrører forskningskvaliteten af et videnskabeligt produkt.
Gældende ret indeholder ikke lovfæstede definitioner af begreberne tvivlsom forskningspraksis, videnskabeligt produkt,
forsker og forskningsinstitution.
Der henvises til afsnit 3.4.1 i de almindelige bemærkninger for så vidt angår gældende ret og afsnit 3.4.2 for så vidt angår
ekspertudvalgets anbefalinger.
Den foreslåede bestemmelse definerer en række centrale begreber i loven, der nærmere fastlægger området for
videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis.
Efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 1
, foreslås videnskabelig uredelighed defineret som fabrikering, forfalskning og plagiering,
som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskning. Den foreslåede
definition er i overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefaling til en definition af videnskabelig uredelighed med den
justering, at "forskningsmæssige resultater" foreslås erstattet med "forskning". Begrundelsen for justeringen i den foreslåede
definition i forhold til ekspertudvalgets anbefalede definition er, at videnskabelig uredelighed kan forekomme i hele
forskningsprocessen, jf. nærmere afsnit 3.4.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede definition forventes at skabe mere klarhed over området for videnskabelig uredelighed, ved at videnskabelig
uredelighed efter lovforslaget alene vil omfatte forhold, der kan henføres til fabrikering, forfalskning eller plagiering. Indholdet
af disse tre begreber defineres nærmere i bestemmelsens stk. 1, nr. 2-4, jf. nedenfor. Selvom der med forslaget til
bestemmelsen tilstræbes en præcisering af begreberne fabrikering, forfalskning og plagiering, vil disse begreber i praksis være
underlagt en fortolkning, hvor forskningspraksis på det pågældende område og sagens omstændigheder i øvrigt inddrages.
En væsentlig ændring i forhold til gældende ret er, at "andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis" med den foreslåede
definition udgår af definitionen af videnskabelig uredelighed. Denne del af uredelighedsdefinitionen har været vanskelig at
håndtere i praksis i forhold til at vurdere, hvornår et brud på god videnskabelig praksis er alvorligt nok til at falde inden for
definitionen og dermed afgrænse området for videnskabelig uredelighed over for andre mindre alvorlige brud på ansvarlig
forskningspraksis. Endvidere er formuleringen "andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis" blevet kritiseret for at være
for bred og skønspræget ud fra et hensyn om, at det på forhånd bør klarlægges så præcist som muligt, hvilke forhold der
omfattes af definitionen af videnskabelig uredelighed. Den foreslåede afgrænsning af videnskabelig uredelighed til alene at
omfatte fabrikering, forfalskning og plagiering præciserer de forhold, der kan anses for omfattet af definitionen, hvilket
forventes at skabe større klarhed over, om et forhold skal henføres til videnskabelig uredelighed eller snarere må betragtes som
tvivlsom forskningspraksis efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5. Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bagatelgrænse i lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1. Den foreslåede definition af videnskabelig uredelighed sammenholdt
med denne bagatelgrænse forventes at medføre, at det alene vil være fabrikering, forfalskning og plagiering af en vis grovhed
og dermed de mest alvorlige brud på ansvarlig forskningspraksis, der omfattes af begrebet. Mindre alvorlige brud på ansvarlig
25
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
forskningspraksis, som falder uden for den foreslåede definition af videnskabelig uredelighed, forventes derimod håndteret som
tvivlsom forskningspraksis, jf. nærmere nedenfor.
Det foreslås endvidere, at fabrikering, forfalskning eller plagiering skal være begået forsætligt eller groft uagtsomt af den
pågældende forsker, før forholdet kan anses for videnskabelig uredelighed. Der er tale om videreførelse af gældende ret.
Forslaget indebærer, at en forsker skal have begået det eller de forhold, der anses som fabrikering, forfalskning eller plagiering,
med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Ved denne tilregnelsesvurdering skal dansk rets sædvanlige forståelse af begreberne
forsæt og grov uagtsomhed anvendes.
Efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 2
, foreslås fabrikering defineret som konstruktion af data eller substitution med fiktive data.
Definitionen af fabrikering forventes bl.a. at omfatte tilfælde, hvor en forsker anvender konstruerede eller fiktive data i
forskning, der eksempelvis kan medføre, at forskningen ikke bygger på det fremlagte grundlag. Data skal her forstås i bred
forstand, dvs. omfattende bl.a. primært materiale, målinger, optegnelser og resultater. Fabrikering foreslås defineret uden
nærmere kvalificering i forhold til den foretagne konstruktion af data eller substitution med fiktive data, end hvad der følger af
den foreslåede bagatelgrænse i lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1. Dvs. at alle tilfælde af konstruktion eller substitution, som ikke er
under bagatelgrænsen, efter lovforslaget vil omfattes af begrebet.
Efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 3
, foreslås forfalskning defineret som manipulation af forskningsmateriale, udstyr eller
processer, eller ændringer eller udeladelse af data eller resultater, hvorved forskning fremstår misvisende. Definitionen af
forfalskning forventes bl.a. at omfatte tilfælde, hvor en tilpasning, ændring eller udeladelse af data i bred forstand eksempelvis
kan medføre, at den præsenterede forskning afviger fra det egentlige forskningsgrundlag. Kravet om, at manipulationen,
ændringen eller udeladelsen skal medføre, at forskningen fremstår misvisende, skal forstås i relation til præsentationen af hele
forskningen. Det er således ikke hensigten med bestemmelsen at stille krav om, at det specifikt er forskningens resultater, der
skal være misvisende, men derimod skal præsentationen af eksempelvis data, metoder, fortolkning eller resultater i forskningen
være misvisende, før der er tale om forfalskning efter lovforslaget.
Efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 4
, foreslås plagiering defineret som tilegnelse af ideer, processer, resultater, tekst eller
særlige begreber uden retmæssig kreditering. Definitionen af plagiering forventes bl.a. at omfatte tilfælde af uberettiget
tilegnelse af forskning, herunder eksempelvis afskrift uden kreditering af den reelle ophavsmand eller uretmæssig angivelse af
bidrag til den pågældende forskning. Det forventes, at et væsentligt parameter i vurderingen af, om der er foretaget plagiering,
vil være, om der er sket en vildledning i forhold til forskerens egen indsats i forbindelse med det videnskabelige produkt. Af
hensyn hertil er det også forventningen, at tilegnelse af andres ideer, processer, resultater, tekst eller særlige begreber uden
retmæssig kreditering vil blive vurderet som mere alvorlige end eksempelvis genbrug af egne tidligere anvendte tekstpassager
o.l., også betegnet selvplagiering. Det forventes endvidere, at forfatterskabstvister som udgangspunkt vil blive håndteret som
tilfælde af tvivlsom forskningspraksis fremfor at blive anset som videnskabelig uredelighed i form af plagiering.
De foreslåede definitioner i stk. 1, nr. 2-4, vil erstatte eksempelopregningen i § 2 i UVVU-bekendtgørelsen. Begrundelsen for
denne ændring er, at en udfoldelse af begreberne fabrikering, forfalskning og plagiering er bedre egnet til at skabe mere
klarhed over området for videnskabelig uredelighed end en ikke-udtømmende eksempelopregning. Det bemærkes hertil, at det
under hensyn til forskningens dynamiske karakter og udviklingen i praksis på tværs af forskningsområder ikke er muligt på
forhånd at opliste alle tilfælde af videnskabelig uredelighed.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 1-4, i det hele til afsnit 3.4.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 5
, foreslås tvivlsom forskningspraksis defineret som brud på alment anerkendte standarder
for ansvarlig forskningspraksis, herunder standarderne i den danske kodeks for integritet i forskning og andre gældende
institutionelle, nationale og internationale praksisser og retningslinjer for integritet i forskning.. Definitionen af tvivlsom
forskningspraksis er bredt formuleret og svarer til definitionen af brud på ansvarlig forskningspraksis i den danske kodeks for
integritet i forskning. Begrebet forventes udfyldt af forskningsinstitutionerne gennem bl.a. praksis og institutionelle
retningslinjer.
Tvivlsom forskningspraksis forventes at dække over alle tilfælde af brud på ansvarlig forskningspraksis. Ved vurderingen af,
om der i et konkret tilfælde foreligger et brud, der kræver særlig opmærksomhed og udredning, kan der lægges vægt på, om
forholdet er egnet til at påvirke integriteten og troværdigheden i den udførte forskning. Begrebet tvivlsom forskningspraksis
foreslås med definitionen at omfatte et bredt spektrum af adfærd og forhold, der betragtes som brud på ansvarlig
forskningspraksis. De mest alvorlige tilfælde heraf betegnes videnskabelig uredelighed som defineret i lovforslagets § 3, stk. 1,
nr. 1. Videnskabelig uredelighed udgør hermed en delmængde af tvivlsom forskningspraksis. Håndteringen af denne
afgrænsede delmængde overlades til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, jf. lovforslagets § 4. Hermed sigtes til, at i
tilfælde, hvor en konkret sag vedrører videnskabelig uredelighed og tages under behandling af nævnet, falder sagen som
udgangspunkt uden for området for håndtering af tvivlsom forskningspraksis. Det skal hertil bemærkes, at sager, der
indeholder elementer fra definitionen af videnskabelig uredelighed, men hvor nævnet konkluderer, at der ikke foreligger
videnskabelig uredelighed, kan ende som tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, der behandles på den involverede
forskningsinstitution. Dette kunne eksempelvis være tilfældet, hvis nævnet i en sag vurderer, at en udført fabrikering falder
under bagatelgrænsen for videnskabelig uredelighed, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1. En sådan sag om fabrikering, der af
nævnet er vurderet til ikke at udgøre videnskabelig uredelighed, kan behandles af forskningsinstitutionen som tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis. Som et yderligere eksempel kan nævnes, at tilfælde af plagiering, som ikke er begået forsætligt eller
groft uagtsomt, og dermed ikke er omfattet af definitionen af videnskabelig uredelighed, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 1, kan
være omfattet af definitionen af tvivlsom forskningspraksis. På tilsvarende vis vil sager, hvor forholdene i sagen opfylder de
materielle betingelser i definitionen af videnskabelig uredelighed, eksempelvis tilfælde af forsætlig forfalskning over
bagatelgrænsen, men hvor nævnet ikke kan tage sagen under behandling pga. manglende kompetence efter lovforslagets § 4
26
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
eller afviser sagen fra realitetsbehandling af andre grunde efter lovforslagets § 13, kunne behandles som tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis.
Som nævnt ovenfor forventes begrebet tvivlsom forskningspraksis udfyldt nærmere gennem praksis og institutionelle
retningslinjer på forskningsinstitutionerne, jf. hertil pligten for forskningsinstitutionerne til at behandle tvivlsom
forskningspraksis og udstede retningslinjer herom i lovforslagets § 19 og 20. Definitionen af begrebet i lovforslaget foreslås at
relatere sig til ansvarlig forskningspraksis, som er et dynamisk begreb, der udvikler sig over tid gennem praksis i
forskningsmiljøerne og nationale og internationale retningslinjer m.v. på området. Den danske kodeks for integritet i forskning
indeholder principper og standarder for ansvarlig forskningspraksis, som kan bidrage nærmere til en forståelse af begrebets
indhold. Det foreslås således, at håndteringen af tvivlsom forskningspraksis i vidt omfang overlades til forskningsinstitutionerne
som led i deres generelle virksomhed med at varetage integriteten og troværdigheden i den forskning, der udføres på
institutionerne. Under hensyn hertil og i erkendelse af, at forskningspraksisser varierer på tværs af videnskabelige områder, er
lovforslagets definition af tvivlsom forskningspraksis formuleret bredt. Det forventes, at tvivlsom forskningspraksis med den
foreslåede definition bl.a. vil kunne omfatte falske anklager og chikanøse anmeldelser om videnskabelig uredelighed som
foreslået af ekspertudvalget, jf. afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger.
Der er tale om en ny definition, da begrebet tvivlsom forskningspraksis ikke tidligere har været reguleret ved lov. Baggrunden
for denne nye definition i lovforslaget er, at lovforslaget har til formål at styrke forskningens troværdighed og integritet gennem
fastlæggelse af rammer for håndtering af videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis. Til opfyldelse af formålet
foreslås det med lovforslagets § 19, at forskningsinstitutionerne skal behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, hvorfor
lovforslaget også bør indeholde en definition af dette begreb, så det klarlægges, hvilke tilfælde der er omfattet af lovforslagets
§ 19.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 5, i det hele til afsnit 3.4.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 6,
foreslås videnskabeligt produkt defineret som et produkt frembragt ved anvendelse af
videnskabelige metoder som led i forskning, herunder ansøgninger om forskningsmidler. Begrebet har ikke tidligere været
defineret i lov om forskningsrådgivning m.v. eller tilhørende bekendtgørelser, men UVVU-bekendtgørelsen indeholder en
bestemmelse om, at sager om videnskabelig uredelighed skal vedrøre et skriftligt videnskabeligt produkt, hvorfor begrebet er
blevet nærmere fastlagt gennem praksis i UVVU. Den foreslåede definition lægger sig op ad UVVU's praksis på området,
hvorefter et videnskabeligt produkt er karakteriseret ved at være frembragt som led i forskning ved anvendelse af
videnskabelige metoder i modsætning til f.eks. mere populærvidenskabelige udgivelser, hvor der ikke på tilsvarende vis
anvendes en videnskabelig tilgang. Vurderingen af, om et produkt kan anses for et videnskabeligt produkt, beror på en
indholdsmæssig vurdering af produktets forskningsmæssige karakter, hvorved videnskabelige artikler, ph.d.-afhandlinger o.l. er
det helt klare kerneområde for begrebet. Videnskabelige produkter kan i dag tage mange former, hvorfor begrebet også kan
rumme andre produkter af forskningsmæssig karakter. Det foreslås derfor også, at det gældende krav om, at et videnskabeligt
produkt skal foreligge i skriftlig form, ikke videreføres. Med den tekniske udvikling i samfundet kan forskning fremstilles i
forskellige former, eksempelvis som lyd- eller videofiler, og det afgørende er således, at der er tale om et forskningsprodukt, og
ikke om produktet er skriftligt nedfældet. Det bemærkes hertil, at begrebet skriftligt videnskabeligt produkt efter praksis i UVVU
har været fortolket sådan, at også tv-udsendelser o.l. efter omstændighederne kan betragtes som videnskabelige produkter.
Det foreslås som hidtil eksplicit at angive, at ansøgninger om forskningsmidler vil blive betragtet som videnskabelige produkter.
Det er med til at skabe klarhed over begrebets indhold i situationer, hvor der i modsat fald kunne opstå tvivl. Begrebet
forventes efter omstændighederne tilsvarende at kunne omfatte f.eks. fagfællebedømmelser (peer reviews) af ansøgninger,
artikler, ph.d-afhandlinger m.v.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 6, til afsnit 3.4.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 7,
foreslås forsker defineret som en person, der har en ph.d.-grad eller har tilsvarende
kvalifikationer. Begrebet har ikke tidligere været defineret i lov om forskningsrådgivning m.v. eller tilhørende bekendtgørelser,
men UVVU-bekendtgørelsen indeholder en bestemmelse om, at sager om videnskabelig uredelighed skal vedrøre en eller flere
videnskabeligt uddannede personer, som har afgivet det videnskabelige produkt i sagen. Indholdet af begrebet videnskabeligt
uddannet er på denne baggrund fastlagt nærmere gennem praksis i UVVU. Videnskabeligt uddannede personer er efter hidtidig
praksis personer, der har en ph.d.-grad eller er nær afslutningen af et ph.d.-forløb og dermed har lignende forskningserfaring
som personer med ph.d.-graden. Alternativt personer, der på anden vis har opnået tilsvarende kvalifikationer som personer
med ph.d.-grader. Den foreslåede definition afspejler denne praksis. Samtidig foreslås som et mere generisk begreb anvendt
begrebet forsker i stedet for som hidtil begrebet videnskabeligt uddannet. Begrebet forsker vurderes i dag at være en mere
retvisende betegnelse. Dette skal ses i sammenhæng med, at vurderingen af, om en person kan anses for en forsker efter
lovforslaget, relaterer sig til vedkommendes forskningsmæssige erfaring og ikke til opnåelse af en bestemt grad eller
gennemførelsen af et bestemt uddannelsesforløb. F.eks. kan personer med en almindelig videregående uddannelse, der har
bedrevet forskning ved alene eller sammen med andre at udgive et antal videnskabelige artikler e.l. være omfattet af begrebet.
Det forventes, at der i konkrete sager som hidtil foretages en vurdering af den pågældendes kvalifikationer,
uddannelsesmæssige baggrund og forskningsmæssige erfaringer i forhold til, om vedkommende kan anses for at være forsker i
lovforslagets forstand.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 7, til afsnit 3.4.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Efter bestemmelsens
stk. 1, nr. 8,
foreslås forskningsinstitution defineret som en offentlig dansk institution, der udøver
forskning. Begrebet har ikke tidligere været defineret i lov om forskningsrådgivning m.v. eller tilhørende bekendtgørelser.
Begrundelsen for at medtage definitionen i lovforslaget er, at det er vigtigt at definere den myndighedskreds, der vil blive
omfattet af de nye opgaver, der er rettet mod forskningsinstitutionerne, herunder forslaget om at deltage mere aktivt i
behandlingen af uredelighedssager i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed og forslaget om at behandle tilfælde af tvivlsom
27
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
forskningspraksis, jf. lovforslagets §§ 10-12 og §§ 1920. De institutioner, der vil være omfattet af definitionen, er de offentlige
danske forskningsinstitutioner, der udøver forskning. Bestemmelsen forventes at omfatte institutioner, hvor forskning er en
integreret del af deres virksomhed. Institutioner, hvor en enkelt person deltager i et forskningsprojekt eller på anden vis er
involveret i forskning uden egentlig relation til institutionens generelle virke, vil derimod ikke umiddelbart været omfattet af
definitionen.
Der henvises for så vidt angår stk. 1, nr. 8, til afsnit 3.4.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 3 indsættes et
stk. 2
, der præciserer og nærmere afgrænser området for hvilke sager, der omfattes af
definitionen af videnskabelig uredelighed. Hensigten med det foreslåede stk. 2 er at videreføre gældende rets bagatelgrænse
for forhold, der kan anses for omfattet af området for videnskabelig uredelighed, jf. bestemmelsens stk. 2, nr. 1, samt
gældende ret om, at Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds undersøgelsesområde begrænses til den proceduremæssige side
af dansk forskning i modsætning til den indholdsmæssige kvalitetssikring af forskningsresultater og anvendte metoder m.v.
Efter bestemmelsens
nr. 1
foreslås det, at videnskabelig uredelighed ikke omfatter tilfælde af fabrikering, forfalskning og
plagiering, som kun har haft ringe betydning ved planlægningen, gennemførelsen eller rapporteringen af forskningen. Med
forslaget videreføres bagatelgrænsen i forhold til videnskabelig uredelighed, som er indeholdt i gældende rets definition af
videnskabelig uredelighed, hvorefter kun alvorlige brud på god videnskabelig praksis omfattes af definitionen, og i den
gældende bekendtgørelse om UVVU, hvorefter UVVU kan henlægge sager, hvor den konstaterede videnskabelige uredelighed
kun har haft ringe betydning for det videnskabelige budskab i produktet. Tilfælde af ringe betydning forventes eksempelvis at
omfatte plagiering af ubetydelige passager i metodeafsnit o.l. og helt perifere fabrikeringer eller forfalskninger af mindre
omfang, som ikke har indvirkning på den udførte forskning.
Det foreslås, at bagatelgrænsen ikke kun relaterer sig til det videnskabelige budskab i det videnskabelige produkt, som sagen
vedrører, idet der kan være fabrikering, forfalskning eller plagiering i eksempelvis metodegrundlaget eller analyser i produktet,
som ikke nødvendigvis påvirker det videnskabelige budskab. På tilsvarende vis er definitionen af videnskabelig uredelighed efter
bestemmelsens stk. 1, nr. 1, ikke begrænset til kun at vedrøre forhold, der påvirker det videnskabelig budskab i det
videnskabelig produkt, som sagen vedrører.
Efter bestemmelsens
nr. 2
foreslås det, at videnskabelig uredelighed ikke omfatter spørgsmål om videnskabelige teoriers
holdbarhed. Der er i det væsentlige tale om en videreførelse af gældende ret med den sproglige modifaktion, at gældende rets
omtale af videnskabelige teoriers sandhed udgår, da det i forskningssammenhæng er mere retvisende at tale om
videnskabelige teoriers holdbarhed fremfor deres sandhed. Hensigten med reglen er at fastlægge, at uenigheder om
forskningens konklusioner eller de anvendte metoder m.v. ikke kan betragtes som videnskabelig uredelighed. Der lægges
således med lovforslaget op til, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed ikke skal forholde sig til, om de fremsatte teorier og
resultater i det videnskabelige produkt, som sagen vedrører, er rigtige ud fra en forskningsfaglig og videnskabelig bedømmelse,
men nævnet forventes derimod at vurdere, om forskningen er frembragt ved fabrikering, forfalskning eller plagiering. Den
forskningsfaglige og videnskabelige bedømmelse af et videnskabeligt produkt forventes som hidtil varetaget gennem
fagfællebedømmelse m.v.
Efter bestemmelsens
nr. 3
foreslås det, at videnskabelig uredelighed ikke omfatter spørgsmål om forskningskvaliteten af et
videnskabeligt produkt. Der er tale om videreførelse af gældende ret, hvorefter videnskabelig uredelighed ikke relaterer sig til
forskningskvaliteten i det videnskabelige produkt, som sagen vedrører. Det forventes således, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed som hidtil ikke skal foretage kvalitetsbedømmelser af det videnskabelig produkt, som sagen vedrører.
Der henvises for så vidt angår stk. 2 i det hele til afsnit 3.4.3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Efter gældende ret kan UVVU behandle sager om videnskabelig uredelighed. For at udvalgene kan tage en sag under
behandling, skal sagen vedrøre et skriftligt videnskabeligt produkt efter den indklagedes frivillige afgivelse heraf. Den
indklagede skal endvidere være videnskabeligt uddannet inden for det forskningsområde, som produktet vedrører.
Der henvises til afsnit 3.5.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse fastlægger den såkaldt saglige kompetence for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, dvs.
fastlæggelsen af, hvilke typer sager nævnet kan behandle. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 19.
Hensigten med disse to bestemmelser er at fastlægge, at alle sager om videnskabelig uredelighed skal behandles af nævnet,
mens tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som ikke er videnskabelig uredelighed, skal behandles af forskningsinstitutionerne.
Efter bestemmelsen i
stk. 1
foreslås Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds kompetence at omfatte sager om videnskabelig
uredelighed, som dette begreb er defineret i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1. Det foreslås endvidere at videreføre gældende rets
krav om, at nævnet alene kan behandle sager, der vedrører videnskabelige produkter, som dette begreb nu er defineret i
lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 6.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at nævnets kompetence omfatter sager efter stk. 1, hvor det videnskabelige produkt
er afgivet af en eller flere forskere som defineret i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 7. Med bestemmelsen stilles der således krav
om, at en anmeldelse om videnskabelig uredelighed efter lovforslagets §§ 10-11 eller en egen drift-sag efter lovforslagets § 12
skal vedrøre forskere, der har bidraget til at afgive det videnskabelige produkt, som sagen vedrører. Dette er i det væsentlige i
overensstemmelse med gældende ret for UVVU. Det foreslås dog, at det gældende krav om, at den person, som sagen
vedrører, skal være videnskabeligt uddannet inden for det forskningsområde, som sagens videnskabelige produkt vedrører,
udgår. Baggrunden for denne ændring i forhold til gældende ret er, at kravene til videnskabelig redelighed bør gælde for
28
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
forskere, uagtet de bevæger sig ind på et andet forskningsområde end det, de sædvanligvis forsker inden for. Dette
aktualiseres særligt af stigningen i tværvidenskabelige forskningsprojekter. Det kan hertil bemærkes, at nævnet forventes at
inddrage den pågældende forskers erfaring inden for det forskningsfelt, som den konkrete sag vedrører, i vurderingen af, om
forskeren har begået videnskabelig uredelighed, herunder om forskeren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf.
definitionen af videnskabelig uredelighed i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1.
Efter lovforslaget vil det være Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, der træffer beslutning om, hvorvidt kompetencekravene
i bestemmelsen er opfyldt. Det er således nævnet, der inden for bestemmelsens rammer afgør, om en sag vedrører et
videnskabeligt produkt og en eller flere forskere, som har bidraget til at afgive det pågældende produkt. Med den foreslåede
afgrænsning af nævnets kompetence vil der principielt kunne være sager, der er omfattet af begrebet videnskabelig
uredelighed, som dette begreb er beskrevet i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, men som ikke vil kunne blive behandlet af nævnet
pga. kompetencereglerne i den foreslåede bestemmelse. Disse typer sager vil kunne behandles af forskningsinstitutionerne som
tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, jf. lovforslagets § 19, idet videnskabelig uredelighed er en delmængde af tvivlsom
forskningspraksis, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5.
Som efter gældende ret for UVVU vil de udtalelser, som Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i de enkelte sager
fremkommer med om videnskabelig uredelighed, være afgørelser i forvaltningslovens forstand.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.5.2.1-2 og 3.5.3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Efter gældende ret består UVVU af tre udvalg, der tilsammen dækker de videnskabelige forskningsområder. Udvalgene har
hver især seks faglige medlemmer, som skal være anerkendte forskere, og en fælles formand, der er landsdommer. Hvert af de
faglige medlemmer har en suppleant. Formand og medlemmer udpeges af uddannelses- og forskningsministeren efter
henholdsvis indstilling fra domstolene og høring af Det Frie Forskningsråd.
Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Med
stk. 1
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed består af en formand og 8-10 øvrige medlemmer. I forhold
til gældende ret foreslås de nuværende tre udvalg i UVVU således erstattet af ét samlet nævn. Begrundelsen herfor er et ønske
om at ensarte behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed på tværs af forskningsområder og strømline
sagsbehandlingen ved, at der kun er ét samlet nævn, der skal sekretariatsbetjenes.
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds faglige medlemmer vil efter forslaget tilsammen skulle repræsentere bred erfaring
med forskellige videnskabelige forskningsområder. Den foreslåede bestemmelse er sprogligt modificeret i forhold til gældende
ret, så der nu lægges op til, at medlemmerne har erfaring med forskellige forskningsområder, fremfor at stille krav om, at
medlemmerne skal dække samtlige forskningsområder. Det anses i praksis næppe muligt at opfylde et sådant krav, bl.a. fordi
antallet af forskningsområder og kombinationer heraf er stadigt stigende. Det er således heller ikke med den nuværende
organisering af UVVU muligt at få specifik repræsentation fra samtlige videnskabelige discipliner i de tre udvalg. Derimod er
udvalgene sammensat, så de samlet besidder bred erfaring med forskellige forskningsområder inden for de faglige felter, som
det enkelte udvalg dækker.
Det foreslås, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i modsætning til de enkelte udvalg i UVVU i dag ikke får suppleanter.
Det vurderes hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt til stadighed at sørge for at have suppleanter udpeget, bl.a. fordi det
øgede antal medlemmer i nævnet (otte-ti i modsætning til seks i de enkelte udvalg i dag) vurderes at medføre tilstrækkelig
sikkerhed for, at nævnet vil have fornøden kritisk volumen til at behandle konkrete sager, selv i tilfælde hvor et-to medlemmer
måtte være inhabile. Endvidere har nævnet adgang til at indhente ekstern ekspertbistand efter konkret behov, jf. lovforslagets
§ 7, hvilket vurderes at kunne tilføre nævnet ekstra faglig indsigt i situationer, hvor et enkelt medlem eller to må forlade
nævnet pga inhabilitet.
Med
stk. 2
foreslås det som hidtil, at formanden skal være landsdommer og udpeges af uddannelses- og forskningsministeren
efter indstilling fra domstolene.
Tilsvarende foreslås det med
stk. 3
, at de øvrige medlemmer skal være anerkendte forskere, som dette begreb er defineret i
lov om forskningsrådgivning m.v., der som hidtil udpeges i deres personlige egenskab af uddannelse- og forskningsministeren
efter høring af Danmarks Frie Forskningsfond (i dag Det Frie Forskningsråd). De foreslåede bestemmelser om udpegning efter
indstilling fra domstolene og efter høring af Danmarks Frie Forskningsfond forventes at bidrage til, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed sammensættes med de juridiske og faglige kompetencer, der er nødvendige for at varetage opgaven med at
behandle sager om videnskabelig uredelighed.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.5.2.3 og 3.5.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Efter gældende ret er udpegningsperioden for UVVU's formand, medlemmer og suppleanter fire år med mulighed for
genudpegning i to år. Uddannelses- og forskningsministeren har mulighed for undtagelsesvis at forlænge beskikkelsesperioden.
29
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Med
stk. 1
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds medlemmer, herunder formanden, udpeges for en periode
på indtil fire år for at sikre mulighed for en vis udskiftning. Samtidig foreslås det, at der ved genudpegningen er mulighed for at
sikre en vis kontinuitet. Af samme grund bør det søges sikret, at ikke alle nævnsmedlemmer fratræder samtidigt. Det foreslås,
at seks år er den samlede maksimale periode for et nævnsmedlem, jf. dog stk. 2. Der er i det væsentlige tale om en
videreførelse af gældende ret med en sproglig præcisering af, at udpegningsperioden maksimalt kan udgøre seks år i stedet for
at beskrive det som en mulighed for genudpegning i to år.
Med
stk. 2
foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioden for
nævnsmedlemmerne for en begrænset periode ud over de seks år, der som nævnt ellers er den samlede maksimale
udpegningsperiode. Forslaget tager navnligt sigte på, at nævnsmedlemmer, som har været tæt involveret i behandlingen af
større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af
normal udpegningsperiode. I sådanne situationer vil en udskiftning af nævnsmedlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et
uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involverede. Der er tale om en videreførelse
af gældende ret.
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 7
Efter gældende ret kan UVVU nedsætte ad hoc-udvalg uden beslutningskompetence til at bistå sig med forberedelsen af en
sag. Ad hoc-udvalg kan sammensættes med nogle af udvalgenes medlemmer, deres suppleanter og eksterne sagkyndige, der
udpeges af udvalgene. Muligheden for at nedsætte ad hoc-udvalg har ikke været benyttet af udvalgene i de senere år, hvor
udvalgene i stedet har anlagt en praksis med at indhente ekspertudtalelser, hvis der har været behov for inddragelse af
eksterne sagkyndige.
Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige bemærkninger.
I overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefalinger foreslås det med bestemmelsen, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed som led i sagernes behandling skal kunne indhente ekstern ekspertbistand efter konkret behov. Om nævnet i den
enkelte sag bør indhente ekstern ekspertbistand, vil være en vurdering, der må overlades til nævnet. Udfaldet af nævnets
vurdering vil i væsentligt omfang bero på, hvilken konkret faglig ekspertise nævnet selv besidder i forhold til sagen. Som anført
af ekspertudvalget bør ekstern ekspertbistand som udgangspunkt benyttes i alle sager, hvor det kan være relevant.
Efter almindelige forvaltningsretlige regler vil der ikke være nogen almindelig forpligtelse for Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed til at høre sagens parter over nævnets valg af ekspert(er). Af hensyn til at understøtte en smidig og hurtig proces
for inddragelse af eksterne eksperter foreslås det ikke at indføre en forpligtelse for nævnet til at høre parterne over valget af
ekspert. Det vil dog være hensigtsmæssigt, at nævnet i det mindste orienterer parterne om valget, således at f.eks.
inhabilitetsproblemer kan håndteres.
En ekstern ekspert vil som hovedregel skulle udarbejde en udtalelse el.lign. om sagen til brug for Nævnet for Videnskabelig
Uredeligheds videre behandling af sagen, herunder nævnets afgørelse. Da denne udtalelse afgives af en i forhold til nævnet
udenforstående person, vil udtalelsen i overensstemmelse med almindelige regler efter omstændighederne skulle sendes i
partshøring hos sagens parter.
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed vil i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper kunne bede en
ekstern ekspert om at give møde i nævnet. Eksperten bliver herved ikke til en del af nævnet og har f.eks. ikke del i nævnets
beslutningskompetence.
Ændringen i forhold til gældende ret er mest af teknisk karakter. I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige
principper vil det således f.eks. fortsat være muligt at nedsætte interne udvalg, hvis dette findes hensigtsmæssigt.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det findes hensigtsmæssigt at fremhæve, at der med den ændrede
organisering af den centrale uredelighedsmyndighed (med kun ét fagorgan) kan benyttes ekstern ekspertise.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.5.2.3 og 3.5.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 8
Der findes ikke generelt for offentlige nævn særlige regler for, hvordan disse i den interne proces træffer beslutning. Der
eksisterer imidlertid på området almindelige uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger. Disse grundsætninger er i dag for
UVVU suppleret af bestemmelser i lov om forskningsrådgivning m.v., UVVU-bekendtgørelsen og udvalgenes forretningsorden.
Herefter er et udvalg beslutningsdygtigt, når formanden og fire medlemmer eller et tilsvarende antal suppleanter er til stede.
Det følger endvidere af regelsættet, at et udvalg i videst muligt omfang skal træffe beslutning i enighed, og at beslutning
træffes ved almindelig stemmeflerhed, såfremt enighed ikke kan opnås. Formanden træffer afgørelse i retlige spørgsmål.
Der henvises til afsnit 3.5.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelses
1. pkt.
foreslås det såkaldte quorumkrav reguleret, dvs. kravet om, hvor mange af Nævnet
for Videnskabelig Uredeligheds medlemmer der skal være til stede for, at nævnet er beslutningsdygtigt. Det foreslås, at quorum
30
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
sættes til mindst halvdelen af nævnets medlemmer. Baggrunden for dette forslag er, at quorumreglerne herefter stemmer
overens med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. For bl.a. at sikre de enkelte beslutningers lovlighed og af hensyn
til stemmelighedsreglen i 3. pkt. foreslås det, at formanden altid skal være en del af quorum. Det bemærkes, at
nævnsmedlemmerne generelt vil have mødepligt og kun vil kunne undslå sig fra at deltage i nævnets arbejde ved lovligt
forfald, f.eks. sygdom.
Med
2. pkt.
foreslås det, at beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Ved almindelig
stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer menes, at der skal foreligge et flertal blandt de afgivne stemmer for et bestemt
forslag, for at dette forslag vedtages – såkaldt absolut flertal. Generelt har Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds medlemmer
stemmepligt, hvilket er en følge af, at afstemningsdelen er en integreret del af nævnets arbejde. Et nævnsmedlem kan således
ikke undslå sig fra at deltage i nævnets beslutningsproces ved f.eks. at undlade at afgive stemme, herunder ”stemme blankt”.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres den gældende ordning med, at formanden træffer afgørelse i retlige spørgsmål,
ikke. Baggrunden herfor er, at det bør være nævnet som samlet myndighed, der træffer afgørelser i alle sager, og at det i
øvrigt i visse tilfælde kan være vanskeligt at adskille retlige spørgsmål fra faglige spørgsmål. Som følge af, at formanden efter
lovforslaget skal være landsdommer, er det forventningen, at formandens holdning til retlige spørgsmål naturligt vil vægte
tungt. Formanden skal efter forslaget, jf. ovenfor, altid være en del af quorom, hvilket sikrer, at formanden altid kommer ind
over de retlige spørgsmål.
udfaldet. Reglen sikrer, at der ikke ved stemmelighed er risiko for, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed ikke er
beslutningsdygtigt.
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
3. pkt.
udgør en modifikation til 2. pkt. Det foreslås med bestemmelsen, at formandens stemme ved stemmelighed afgør
Til § 9
Efter gældende ret udarbejder UVVU en forretningsorden, som skal godkendes af uddannelses- og forskningsministeren, jf.
afsnit 3.5.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Med
1. pkt.
foreslås gældende ret videreført, således at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed skal udarbejde en
forretningsorden. I forretningsordenen fastsættes generelle procesregler for nævnets virksomhed. Det kan f.eks. være regler
om frister for indkaldelse til møder i nævnet, om nævnet inden for visse grænser kan behandle sager i skriftlig høring m.v.
mellem nævnets medlemmer og om interne bemyndigelser (delegationer) til f.eks. nævnets formand eller sekretariat.
Overordnet er formålet med forretningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i nævnet internt foregår på en hensigtsmæssig måde
og på et oplyst grundlag. Forretningsordenen retter sig principielt alene indadtil i nævnet. Forretningsordenen, herunder de
enkelte regler i denne, skal altid holde sig inden for rammerne af den gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt,
herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Med
2. pkt.
foreslås det som i dag, at uddannelses- og forskningsministeren skal godkende forretningsordenen. Heri ligger, at
ministeren også skal godkende evt. senere ændringer i denne. Ved sin godkendelse af forretningsordenen vil ministeren både
foretage en prøvelse af, hvorvidt forretningsordenen holder sig inden for gældende ret (legalitetskontrol) samt
forretningsordenens hensigtsmæssighed. Forslaget er i overensstemmelse med regler på andre retsområder, hvor der generelt
tillægges ministeren stor indflydelse på udformningen af det enkelte nævns forretningsorden. Når uddannelses- og
forskningsministeren har godkendt Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds forretningsorden, offentliggøres den på nævnets
hjemmeside. Dette er i overensstemmelse med praksis i dag, hvorefter UVVU's forretningsorden er offentliggjort på udvalgenes
hjemmeside. Det foreslåede krav om offentliggørelse af nævnets forretningsorden bidrager til åbenhed om nævnets arbejde.
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 10
Sager om videnskabelig uredelighed rejses efter gældende ret ved anmeldelse, og anmeldelse indgives direkte til UVVU.
Udvalgene kan efter nærmere regler også behandle sager, der rejses af en person, der ønsker at blive renset for navngivne,
anonyme eller kildebeskyttede påstande om videnskabelig uredelighed. De nævnte tilfælde udgør udgangspunktet for, hvordan
sager rejses ved udvalgene, jf. om egen drift-muligheden bemærkningerne til lovforslagets § 12.
Der henvises til afsnit 3.5.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen i
stk. 1
foreslås gældende ret videreført, således at sager om videnskabelig uredelighed som
udgangspunkt, jf. dog egen drift-bestemmelsen i lovforslagets § 12, rejses ved anmeldelse. En anmeldelse kan både vedrøre en
eller flere tredjemænd samt anmelderen selv. Renselsesmuligheden foreslås således bibeholdt med den modifikation, at
bestemmelsen ikke begrænses til navngivne, anonyme eller kildebeskyttede påstande, idet det ikke kun bør være disse
specificerede påstande om videnskabelig uredelighed, der omfattes af muligheden for at rejse en sag om renselse. At sager om
videnskabelig uredelighed som udgangspunkt rejses ved anmeldelse, er på linje med ekspertudvalgets anbefalinger, jf. afsnit
3.5.2.4 i de almindelige bemærkninger.
Ekspertudvalget har foreslået, at anmeldelser om videnskabelig uredelighed indgives til den centrale uredelighedsmyndighed.
Uddannelses og Forskningsministeriet foreslår imidlertid, at anmeldelser i disse sager indgives til den forskningsinstitution, hvor
31
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
den forskning, der er genstand for anmeldelsen, er udført. Baggrunder herfor er at tillægge forskningsinstitutionerne et mere
tydeligt medansvar ved behandlingen af sager om videnskabelig uredelighed og samtidig understøtte en mere hensigtsmæssig,
gennemskuelig og enkel sagsgang med én samlet indgang for anmeldelser af videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis. Hvis forskningen er udført på flere forskningsinstitutioner, skal anmeldelse indgives til den
forskningsinstitution, hvor den væsentligste del af den berørte forskning er udført, og en evt. anden forskningsinstitution, der
måtte modtage en anmeldelse, skal i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler videresende anmeldelsen til
”hovedforskningsinstitutionen”. Der kan principielt tænkes at være flere forskningsinstitutioner, til hvem anmeldelse kan
indgives, og det forventes i givet fald, at de berørte institutioner aftaler nærmere, hvem der skal håndtere anmeldelsen,
eventuelt efter dialog med Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Det bemærkes, at det med lovforslaget forventes, at nævnet
i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler videresender eventuelle anmeldelser omfattet af bestemmelsens
stk. 1 til den relevante forskningsinstitution, hvis anmeldelsen indgives direkte til nævnet.
Med
stk. 2
foreslås det, at anmeldelse indgives direkte til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i de tilfælde, hvor
forskningen ikke er udført på en offentlig dansk forskningsinstitution, eller hvor den forskningsinstitution, hvor forskningen er
udført, selv rejser sagen. Baggrunden for bestemmelsen er at sikre, at også sådanne sager kan bringes frem for og behandles
af nævnet.
Med
stk. 3
foreslås det som noget nyt lovfæstet, at en forskningsinstitution har pligt til at indgive anmeldelse, hvis der er
begrundet mistanke om, at der i en konkret sag ved forskningsinstitutionen foreligger videnskabelig uredelighed omfattet af
Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds kompetence. Begrundet mistanke forventes at foreligge, hvis forskningsinstitutionen har
grund til at antage, at der kan være begået videnskabelig uredelighed. Pligten omfatter både den situation, hvor der skal
foretages anmeldelse til en (anden) forskningsinstitution efter stk. 1, og hvor der skal foretages anmeldelse direkte til Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed efter stk. 2. Det er således ikke kun ”hovedforskningsinstitutionen”, som dette begreb er
beskrevet ovenfor, der har anmeldepligt, men også en forskningsinstitution, der har en mere perifer tilknytning til sagen.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse, der er i overensstemmelse med ekspertudvalgets tanker, jf. afsnit 3.5.2.4 i de
almindelige bemærkninger, er at medvirke til at motivere til, at alle sager om videnskabelig uredelighed håndteres retmæssigt i
overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser. Det bemærkes, at hvis der foreligger en begrundet mistanke ved
forskningsinstitutionen om fabrikering, forfalskning eller plagiering, som ikke er omfattet af nævnets kompetence, eksempelvis i
form af en konkret sag, som nævnet har afvist at behandle, fordi sagen ikke vedrører et videnskabeligt produkt, bør
forskningsinstitutionen overveje at behandle forholdet som et tilfælde af tvivlsom forskningspraksis efter lovforslagets § 19.
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.3 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 11
Efter gældende ret er der ikke ved lov fastsat nærmere regler for, hvilke oplysninger en anmeldelse om videnskabelig
uredelighed skal indeholde. Det følger dog af praksis i UVVU, at det i en anmeldelse til udvalgene skal være muligt at
identificere det videnskabelige produkt, der er genstand for anmeldelsen, subjektet for anmeldelsen og de påstande om
videnskabelig uredelighed, som fremsættes med anmeldelsen. Uden disse oplysninger kan UVVU ikke iværksætte sin
sagsbehandling og sin vurdering af, om der er begået videnskabelig uredelighed i sagen.
Med bestemmelsen i
stk. 1
foreslås det som en naturlig følge af, at anmeldelser nu foreslås indgivet til
forskningsinstitutionerne, jf. lovforslagets § 10, at en forskningsinstitution ved modtagelsen af en anmeldelse skal påse, at
denne anmeldelse indeholder de grundlæggende oplysninger, der er nødvendige for Nævnet for Videnskabelig Uredeligheds
vurdering af sagen. Der lægges således op til, at forskningsinstitutionen foretager en indledende screening af sagen for at
klarlægge, om sagen vedrører videnskabelig uredelighed og dermed skal videresendes til behandling i nævnet, jf. lovforslagets
§ 5, og om sagen indeholder oplysningerne som angivet i bestemmelsens stk. 1, nr. 1-4. Det bemærkes hertil, at denne
screening kan foretages i dialog med nævnet, så det på mest hensigtsmæssig vis kan klarlægges så tidligt som muligt, om der
synes at være tale om en sag omfattet af nævnets kompetence. Bestemmelsen skal endvidere bidrage til, at sagen allerede fra
begyndelsen er grundlæggende oplyst. Bestemmelsen er tænkt som en hjælp for nævnet i arbejdet med at oplyse sagen efter
det almindelige forvaltningsretlige undersøgelsesprincip (officialprincippet). Samtidig forventes bestemmelsen i et vist omfang at
medvirke til at begrænse antallet af mulige chikanøse anmeldelser, idet det bliver sværere at rejse sager på mere vilkårligt
grundlag. Det forventes generelt, at forskningsinstitutionen efter almindelige forvaltningsretlige regler bistår anmelderen med
nærmere vejledning, hvis anmeldelsen ikke i udgangspunktet opfylder de indholdsmæssige krav i stk. 1.
Efter
nr. 1
skal forskningsinstitutionen påse, at anmeldelsen indeholder oplysninger om det videnskabelige produkt, der er
genstand for anmeldelsen. Bestemmelsen har sammenhæng med lovforslagets § 4, stk. 1, hvorefter Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed alene kan behandle sager, der vedrører et eller flere videnskabelige produkter. Hensigten med bestemmelsen er
således at sikre en anmeldelsesproces, hvor det så tidligt som muligt kan klarlægges, om genstanden for sagen ser ud til at
være et videnskabeligt produkt, selv om den endelige afgørelse her af foretages af nævnet, jf. også bemærkningerne til
lovforslagets § 4. De oplysninger, der tænkes på med bestemmelsen, er oplysninger, der gør det muligt at identificere
produktet, eksempelvis titel, udgivelsesdato og -sted.
Efter
nr. 2
skal forskningsinstitutionen påse, at anmeldelsen indeholder oplysninger om den eller de forskere, som
anmeldelsen vedrører. Herved søges en tydelig identifikation af den eller de personer, der er subjekter for anmeldelsen.
Hensigten med bestemmelsen er endvidere at gøre det muligt for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed at foretage en
32
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
vurdering af, om de forskere, som anmeldes, har bidraget til afgivelsen af det videnskabelige produkt, der er genstand for
anmeldelsen, jf. kravet herom i lovforslagets § 4, stk. 2.
Efter
nr. 3
og
nr. 4
skal forskningsinstitutionen påse, at anmeldelsen indeholder oplysninger om de påstande om
videnskabelig uredelighed, der fremsættes, samt begrundelsen for disse påstande. Hensigten med bestemmelsen er at bidrage
til så tidligt som muligt at få klarlagt, om der er tale om en sag om videnskabelig uredelighed som defineret i lovforslagets § 3,
stk. 1, nr. 1-4. Bestemmelsen er også tænkt som en hjælp for nævnet i den videre sagsbehandling i forhold til at identificere de
forhold, som nævnet skal vurdere i sagen.
Hvis oplysningerne efter stk. 1 fremgår af anmeldelsen, foreslås det med
stk. 2
, at forskningsinstitutionen i dialog med
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed skal udarbejde en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder og sende sagen,
herunder den nævnte redegørelse, anmeldelsen og evt. anden relevant dokumentation, til nævnet. Baggrunden for forslaget
om, at forskningsinstitutionen skal udarbejde en redegørelse om sagens faktiske omstændigheder, hvilket er i
overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefalinger, jf. afsnit 3.5.2.4 i de almindelige bemærkninger, er, at sagen også fra
forskningsinstitutionens side er oplyst mest muligt, når nævnet modtager sagen, samt at forskningsinstitutionen inddrages i
sagen. Forskningsinstitutionen vil ofte ligge inde med faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse, og det er af
hensyn til sagsbehandlingen hensigtsmæssigt, at disse oplysninger lægges frem på så tidligt et stadie som muligt. For at
bidrage til, at sagen fremmes med størst mulig hurtighed, foreslås det, at sagen sendes til nævnet senest tre måneder efter
modtagelsen af behørig anmeldelse. Nævnet kan under iagttagelse af almindelige regler anmode den involverede
forskningsinstitution og eventuelle andre implicerede forskningsinstitutioner m.fl. om yderligere oplysninger, hvis dette er
nødvendigt af hensyn til sagens oplysning. Med lovforslaget stilles der ikke nærmere krav til udformningen af disse
redegørelser, da det forventes, at redegørelserne udarbejdes i dialog med nævnet under hensyn til omstændighederne i den
konkrete sag.
Hvis oplysningerne efter stk. 1 ikke fremgår af anmeldelsen, forventes forskningsinstitutionen at afvise sagen. Ved
afvisningen afsluttes sagen, og der vil med afvisningen være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da sager om
videnskabelig uredelighed i sig selv er forvaltningsretlige afgørelsessager, jf. bemærkningerne til lovforslagets §§ 4 og 16.
Forvaltningslovens regler er rettet mod sagens parter, dvs. personer, der har en væsentlig og individuel interesse i sagen. I
sager om videnskabelig uredelighed vil den videnskabeligt uddannede person, der er genstand for sagen, være omfattet af
partsbegrebet, og forvaltningslovens regler vil i hvert fald være rettet mod denne. En anmelder vil ikke alene på baggrund af
anmeldelsen være part i sagen. Om en anmelder i det enkelte tilfælde vil have partsstatus, beror på en helt konkret vurdering
af den enkeltes væsentlige og individuelle interesse i sagen. En anmelder bør under alle omstændigheder modtage meddelelse
om, at forskningsinstitutionen afviser anmeldelsen. Hvis en forskningsinstitution afviser en anmeldelse, og denne afvisning går
en part imod, skal forskningsinstitutionen i overensstemmelse med forvaltningsloven meddele klagevejledning til parten,
såfremt der i henhold til styrelsesreglerne for den pågældende forskningsinstitution er en klageinstans.
Det bemærkes hertil, at hensigten med lovforslaget i tråd med ekspertudvalgets anbefalinger er at afskære anmeldere fra
automatisk at opnå partsstatus i sager om videnskabelig uredelighed, hvilket er en afvigelse fra gældende praksis.
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.3 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 12
Efter gældende ret kan UVVU behandle sager af egen drift, hvis sagerne er af samfundsmæssig interesse eller af betydning
for menneskers eller dyrs helbred, og hvor der foreligger en begrundet formodning om videnskabelig uredelighed. Egen drift-
muligheden udgør en undtagelse til hovedreglen om, at sager om videnskabelig uredelighed rejses ved anmeldelse (samt ved
”selv-anmeldelse” – renselsesmuligheden), jf. bemærkningerne til lovforslagets § 10.
Der henvises til afsnit 3.5.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Med
stk. 1
foreslås gældende ret i det væsentlige videreført, så også Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan behandle
sager af egen drift. Der skal som i dag i den enkelte sag foreligge en begrundet formodning om videnskabelig uredelighed, dvs.
en kvalificeret antagelse om, at der er begået videnskabelig uredelighed. I overensstemmelse med ekspertudvalgets
anbefalinger foreslås adgangen til at tage sager op af egen drift lettere udvidet, idet det efter forslaget ikke mere er et krav, at
sagen er af samfundsmæssig betydning eller af betydning for menneskers eller dyrs sundhed. Da hovedreglen fortsat er, at
sager om videnskabelig uredelighed rejses ved anmeldelse, herunder ”selv-anmeldelse”, er det tanken, at nævnet kun
undtagelsesvis benytter sig af muligheden for at tage en sag op af egen drift.
Muligheden for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed til at tage en sag op af egen drift kan f.eks. tænkes benyttet i den
situation, hvor nævnet bliver opmærksom på mulig videnskabelig uredelighed i en sag, der har været omtalt i pressen, men
ikke har været anmeldt til nævnet. Eller hvis der synes at være tale om videnskabelig uredelighed i en sag, der har været
behandlet ved en forskningsinstitution som tvivlsom forskningspraksis, f.eks. i forbindelse med forskningsinstitutionens
afrapportering til nævnet i overensstemmelse med den foreslåede regel i lovforslagets § 22. Endvidere kan egen drift-
bestemmelsen tænkes anvendt i tilfælde, hvor en forskningsinstitution ikke videresender sagen efter lovforslagets § 10, fordi
forskningsinstitutionen ved sin screening har lagt til grund, at sagen ikke vedrører videnskabelig uredelighed eller ikke
indeholder de nødvendige oplysninger efter lovforslagets § 11, stk. 1, nr. 1-4. Hvis nævnet i sådanne sager er uenigt i
forskningsinstitutionens screening, kan nævnet tage sagen op, forudsat betingelserne i bestemmelsen er opfyldt.
Efter
stk. 2
skal den forskningsinstitution, hvor forskningen har været udført, efter anmodning fra Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed bistå med en redegørelse for sagens faktiske omstændigheder. Med bestemmelsens henvisning til lovforslagets §
33
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
11, stk. 2, menes, at forskningsinstitutionen udarbejder redegørelsen efter nærmere aftale og i dialog med nævnet, samt at
forskningsinstitutionen efter anmodning skal fremsende alt materiale, der vedrører sagen, til nævnet. Der henvises nærmere til
bemærkningerne til lovforslagets § 11.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.5.2.4 og 3.5.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 13
Efter gældende ret kan UVVU afvise at realitetsbehandle sager, der rejses ved anmeldelse (herunder ”selv-anmeldelse”), i tre
tilfælde, nemlig hvis den enkelte sag falder uden for udvalgenes kompetence, sagen må anses for åbenbart grundløs, eller hvis
omkostningerne ved sagens behandling ikke står i rimeligt forhold til dens betydning.
Der henvises til afsnit 3.5.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen foreslås den gældende adgang til i visse tilfælde at kunne afvise sager videreført for Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed. Bestemmelsen angår i sagens natur alene sager, der rejses ved anmeldelse og ikke sager, der rejses
af nævnet selv efter lovforslagets § 12.
Efter
nr. 1
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan afvise en sag, hvor nævnet vurderer, at sagen falder
uden for nævnets kompetence. Dette er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper. Modtager nævnet
en sag, der falder uden for nævnets kompetence, er nævnet forpligtet til at afvise sagen. Som eksempler herpå kan nævnes
sager, der ikke vedrører et videnskabeligt produkt, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, og sager, der ikke vedrører en forsker, der har
bidraget til at afgive det videnskabelige produkt i sagen, jf. lovforslagets § 4, stk. 2. Bestemmelsen kan også tænkes anvendt,
hvis nævnet modtager en sag, der åbenbart ikke vedrører videnskabelig uredelighed.
Efter
nr. 2
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan afvise at behandle en sag, hvor nævnet vurderer, at
sagen må anses for åbenbart grundløs. Anvendelsen beror på en konkret vurdering af den enkelte sag, men overordnet vil det
for at anvende bestemmelsen være en kvalitativ betingelse, at sagen er ”åbenbart grundløs”. Bestemmelsen, der er en
videreførelse af gældende ret, skal primært sikre, at en videnskabeligt uddannet person, mod hvem der er indgivet anmeldelse,
ikke belastes unødigt ved en lang og belastende realitetsbehandling, i de tilfælde hvor der åbenbart ikke ligger nogen realitet i
sagen. Også ressourcebetragtninger ligger bag bestemmelsen, således at nævnet ikke belastes unødigt af sager, der må anses
for åbenbart grundløse. Som eksempel på anvendelse af bestemmelsen kan nævnes tilfælde, hvor de forhold, der anmeldes,
efter nævnets praksis, og eventuelt i lyset af UVVU's tidligere praksis, åbenbart ikke vil kunne anses for videnskabelig
uredelighed.
Efter
nr. 3
kan Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afvise at behandle en sag, hvor nævnet vurderer, at omkostningerne
ved sagens behandling ikke står i rimeligt forhold til dens betydning. Også her vil anvendelsen bero på en konkret vurdering af
den enkelte sag. Baggrunden for den forslåede regel, der er en videreførelse af gældende ret, er, at nævnet gives mulighed for
at undslå sig at bruge tid og ressourcer på meget omfangsrige sager af mindre betydende karakter. Som eksempel på
bestemmelsens anvendelse kan nævnes omfattende anmeldelser rettet mod adskillige forskere, hvor forholdene i sagen ikke
kan forventes at føre til, at nævnet når en konklusion om videnskabelig uredelighed.
Efter
nr. 4
kan Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afvise at behandle en sag, der kun har meget lille tilknytning til
Danmark. Der tænkes f.eks. på forskning udført i regi af en international organisation, som Danmark er medlem af, og hvor
Danmark derfor kan have deltaget i finansieringen uden i øvrigt at have nogen særlig udøvende funktion, f.eks. forskning i regi
af FN, CERN o.lign. Bestemmelsen, der er ny, er en konsekvens af lovforslagets § 2, hvorefter loven finder anvendelse på
forskning udført med hel eller delvis dansk offentlig støtte.
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.4 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 14
UVVU skal efter gældende ret afvise sager, der ikke optages til realitetsbehandling, senest tre måneder efter udvalgenes
modtagelse af sagen.
Der henvises til afsnit 3.5.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret videreført i det væsentlige, så sager, der ikke optages til realitetsbehandling, som
udgangspunkt senest skal afvises af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed tre måneder efter nævnets modtagelse af sagen.
Hensigten med bestemmelsen er især, at det af hensyn til den anmeldte person bør afklares hurtigt, om nævnet kan eller vil
behandle sagen. Fristen på tre måneder regnes fra nævnets modtagelse af sagen fra forskningsinstitutionen efter lovforslagets
§ 11, stk. 2, der er hovedreglen, eller direkte fra anmelderen, jf. lovforslagets § 10, stk. 2.
Som det fremgår af bestemmelsen, hvilket er nyt i forhold til retstilstanden i dag, foreslås fristen fastsat som et
udgangspunkt, der kan fraviges, hvis sagens omstændigheder taler herfor. Baggrunden for at udforme bestemmelsen på denne
måde er, at der kan være forhold, f.eks. i forbindelse med oplysning af de faktiske dele af sagen, der gør, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed har behov for længere tid til sagsbehandlingen, før sagen kan afvises. Det er imidlertid
forventningen, at hovedparten af de sager, der vil skulle afvises, vil kunne afvises inden for fristen.
34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.5.3.4 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 15
Efter gældende ret skal UVVU senest tre måneder efter modtagelsen af en sag oplyse sagens parter om sagens forventede
faser og forventet tidspunkt for afgivelse af en udtalelse. Dette gælder i forhold til de sager, der af udvalgene optages til
realitetsbehandling.
Der henvises til afsnit 3.5.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen i
stk. 1
foreslås der indført en frist på 12 måneder, inden for hvilken en sag, der er optaget til
realitetsbehandling, skal færdigbehandles, dvs. Nævnet for Videnskabelig Uredelighed skal som udgangspunkt, jf.
bestemmelsens stk. 2, træffe afgørelse i sagen inden for fristen. Forslaget er i overensstemmelse med ekspertudvalgets
anbefalinger og er primært begrundet i hensynet til den forsker, der er genstand for den pågældende sag. Det er ofte meget
indgribende for en forsker at være anmeldt for videnskabelig uredelighed, og så længe sagen er under behandling, kan det
have konsekvenser for vedkommendes mulighed for at bedrive forskning, herunder søge om forskningsmidler m.v. Derfor bør
der sikres mest mulig fremdrift i sådanne sager ved at indføre den foreslåede vejledende tidsfrist for realitetsbehandlede sager i
nævnet.
En sag ved Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan påbegyndes på tre forskellige måder. Fristens begyndelsestidspunkt
bør fastsættes i overensstemmelse hermed. Hvis sagen påbegyndes på baggrund af en anmeldelse til forskningsinstitutionen
efter lovforslagets § 10, stk. 1, hvilket er hovedreglen, foreslås fristens begyndelsestidspunkt fastsat ved nævnets modtagelse
af sagen fra forskningsinstitutionen efter lovforslagets § 11, stk. 2, jf.
nr. 1.
Hvis sagen påbegyndes ved anmeldelse direkte til
nævnet, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, foreslås fristens begyndelsestidspunkt fastsat ved nævnets modtagelse af denne
anmeldelse, jf.
nr. 2.
Hvis sagen påbegyndes af nævnet selv efter egen drift-bestemmelsen i lovforslagets § 12, foreslås fristens
begyndelsestidspunkt fastsat ved nævnets optagelse af sagen til behandling, jf.
nr. 3.
Efter
stk. 2
foreslås det, at sagsbehandlingen kan forlænges ud over de 12 måneder, hvis der foreligger særlige
omstændigheder. Det kan tænkes, at der er forhold, f.eks. i forbindelse med oplysning af de faktiske dele af sagen, der gør, at
Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har behov for længere tid til sagsbehandlingen, før sagen kan færdigbehandles. Det skal
hertil bemærkes, at sager om videnskabelig uredelighed ofte kan være komplicerede og indeholde et omfangsrigt
sagsmateriale. Det er forventningen, at hovedparten af sagerne vil kunne færdigbehandles inden for fristen. Forslaget lægger
sig op ad ekspertudvalgets anbefalinger.
Det foreslås ikke at videreføre den gældende bestemmelse om oplysninger til sagens parter om sagens forventede faser og
forventet tidspunkt for afgivelse af en udtalelse. Baggrunden herfor er, at sagernes ofte komplicerede karakter kan
vanskeliggøre nærmere fastsættelse af sådanne tidspunkter i sagens indledende stadier. Det forventes dog, at Nævnet for
Videnskabelig Uredelighed i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper vil holde sagens parter orienteret
om sagens gang.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets generelle overvejelser bag bestemmelsen
henvises der til henholdsvis afsnittene 3.5.2.5 og 3.5.3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 16
Efter gældende ret afgiver UVVU i sager, hvor udvalgene konstaterer, at der foreligger videnskabelig uredelighed en udtalelse
(afgørelse), hvori der udtales kritik. Udvalgene kan samtidig orientere den indklagedes arbejdsgiver, hvis vedkommende er
ansat som forsker, henstille, at det pågældende videnskabelige arbejde skal trækkes tilbage, orientere vedkommende offentlige
myndighed, som fører tilsyn med området, underrette tilskudsgiver, hvis der er tale om, at udvalgene har konstateret, at der
foreligger videnskabelig uredelighed i en ansøgning om tilskud fra offentlige forskningsbevillinger, foretage politianmeldelse,
hvis der er tale om en strafbar lovovertrædelse, samt efter særlig anmodning fra en ansættelsesmyndighed udtale sig om
graden af videnskabelig uredelighed.
Der henvises til afsnit 3.5.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret til dels opretholdt for så vidt angår Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.
Det foreslås, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed afslutter realitetsbehandlede sager ved at træffe en afgørelse med en
stillingtagen til, om der foreligger videnskabelig uredelighed. Der er tale om, at denne afgørelse ligesom efter gældende ret er
en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
I
stk. 2
opregnes udtømmende de accessoriske sanktioner, som Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan tildele i
forbindelse med, at nævnet efter stk. 1 træffer afgørelse om, at der foreligger videnskabelig Uredelighed. De oplistede
sanktioner indgår som et led i afgørelserne efter stk. 1 og vil derfor være omfattet af det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb.
De oplistede sanktioner, der skal anvendes under hensyntagen til det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, er
udtryk for de reaktioner, som kan tænkes at være mest relevante i forbindelse med afgørelsen af en uredelighedssag.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at nævnet i overensstemmelse med almindelige regler kan iværksætte andre former for
processuelle tiltag. Disse vil blot ikke være afgørelser i forvaltningslovens forstand. Således vil det som efter gældende ret være
muligt for nævnet efter omstændighederne f.eks. at indgive politianmeldelse eller orientere en tilsynsmyndighed. Bestemmelsen
er heller ikke til hinder for, at andre myndigheder m.fl. som følge af konstateret videnskabelig uredelighed pålægger forskeren
35
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
andre former for sanktioner el.lign., f.eks. at arbejdsgiveren anvender disciplinære ansættelsesretlige sanktioner over for
forskeren, eller at en forskningsfinansierende fond fastsætter en ansøgningskarensperiode for forskeren.
Med
nr. 1
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan henstille til forskeren, at det videnskabelige produkt
trækkes tilbage. Bestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende retstilstand for UVVU. Modsat ekspertudvalget
foreslår Uddannelses- og Forskningsministeriet, at muligheden for at henstille til forskeren, at det videnskabelige produkt
trækkes tilbage, opretholdes. Selvom ministeriet er enig med ekspertudvalget i, at forskeren blot kan vælge at ignorere
henstillingen, kan det ikke afvises, at muligheden kan have selvstændig betydning. Begrundelsen for at opretholde denne
sanktionsmulighed er desuden, at nævnet herved gives en mulighed for klart at tilkendegive, at et videnskabeligt produkt
indeholder videnskabelig uredelighed af en sådan karakter, at produktet bør trækkes tilbage, så ny forskning ikke bygger videre
på det pågældende uredelighedsbehæftede produkt.
Med
nr. 2
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan orientere den eller de berørte forskningsinstitutioner.
Baggrunden for bestemmelsen, der er ny, er, at en forskningsinstitution vil have en væsentlig interesse i at blive orienteret om
udfaldet af en sag om videnskabelig uredelighed i forbindelse med forskning udført på institutionen. Bestemmelsen skal
endvidere ses i lyset af, at en berørt forskningsinstitution ofte efter lovforslagets §§ 10-11 vil være tættere involveret i
sagsbehandlingen i konkrete sager om videnskabelig uredelighed.
Med
nr. 3
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan orientere forskerens arbejdsgiver. Bestemmelsen er i det
væsentlige i overensstemmelse med, hvad der i dag gælder for UVVU, idet det dog ikke findes hensigtsmæssigt at opretholde
kravet om, at den videnskabeligt uredelige skal være ansat som forsker. Det kan være af væsentlig betydning, at en
arbejdsgiver orienteres, uanset om den pågældende (tilfældigvis) måtte være ansat i en decideret forskerstilling eller ej.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at begrebet forsker efter lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 7, foreslås at relatere sig til
vedkommendes forskningsmæssige erfaringer og ikke nødvendigvis den pågældendes ansættelsesforhold.
Efter
nr. 4
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan orientere udgiveren af det videnskabelige produkt,
herunder eventuelt henstille til denne, at det videnskabelige produkt trækkes tilbage el.lign. Baggrunden for bestemmelsen, der
foreslås indsat efter inspiration fra ekspertudvalget, er, at en udgiver ofte har stor interesse i sagen og i dag ikke nødvendigvis
modtager oplysning om, at et videnskabeligt produkt offentliggjort hos denne har været genstand for en uredelighedssag.
Udgiverne spiller i forhold til tidligere også en større rolle i forhold til arbejdet med videnskabelig uredelighed og tvivlsom
forskningspraksis. De bør derfor orienteres, således at der kan foretages en vurdering af, om det videnskabelige produkt bør
trækkes tilbage, korrigeres el.lign. Nævnet bør i den sammenhæng kunne henstille til udgiveren, at disse skridt
(tilbagetrækning, korrigering el.lign.) bør iværksættes. Herved forventes det også, at der skabes yderligere incitament til, at en
forsker følger nævnets henstilling om tilbagetrækning efter nr. 1.
Efter
nr. 5
foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed kan orientere den eller de fonde el.lign., som helt eller
delvis har finansieret den udførte forskning. Bestemmelsen er en udvidelse af gældende ret, hvorefter UVVU kan underrette en
tilskudsgiver, hvis der er tale om, at udvalgene har konstateret, at der foreligger videnskabelig uredelighed i en ansøgning om
tilskud fra offentlige forskningsbevillinger. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at forskningsfinansierende fonde o.l.
har en væsentlig interesse i, om der i den forskning, de finansierer, er begået videnskabelig uredelighed, så fondene m.fl. kan
træffe de nødvendige foranstaltninger, eksempelvis tilbagekalde bevilling, fastsætte karensperiode m.v. I den forbindelse
vurderes det hensigtsmæssigt, at nævnet får mulighed for at orientere både offentlige og private fonde el.lign., da
forskningsprojekter kan indeholde finansiering fra begge typer fonde samtidig.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
afsnittene 3.5.2.5 og 3.5.3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 17
I overensstemmelse med ekspertudvalgets tanker foreslås det som noget nyt lovfastsat, at Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed kan oversende forhold om mulig tvivlsom forskningspraksis til den relevante forskningsinstitution til videre
behandling. Der tænkes på tilfælde, hvor Nævnet for Videnskabelig Uredelighed har vurderet, at der i en sag ikke foreligger
videnskabelig uredelighed, men omvendt vurderer, at sagen kan indeholde forhold om tvivlsom forskningspraksis. Oversendelse
efter forslaget kan ske både i forbindelse med en formalitetsbehandling (lovforslagets §§ 13 og 14) og en realitetsbehandling
(lovforslagets §§ 15 og 16). Bestemmelsen skal accentuere vigtigheden af, at mulige forhold om tvivlsom forskningspraksis, der
afdækkes af nævnet, videreformidles til forskningsinstitutionerne.
Som eksempler på forhold, som Nævnet for Videnskabelig Uredelighed forventes at overveje at oversende i medfør
bestemmelsen, kan nævnes sager, hvor nævnet konkluderer, at videnskabelig uredelighed ikke har fundet sted, men hvor der
kan være problemer med datahåndtering, forfatterskaber m.m. Nævnet kan endvidere tænkes at anvende bestemmelsen i
tilfælde, hvor nævnet vurderer, at en fabrikering, forfalskning eller plagiering ikke er begået forsætligt eller groft uagtsomt eller
falder under bagatelgrænsen for videnskabelig uredelighed i lovforslagets § 3, stk. 2, nr. 1, samt i sager, der falder uden for
nævnets kompetenceområde, jf. lovforslagets § 4, eller som nævnet i øvrigt afviser efter lovforslagets § 13.
Det er forventningen, at en oversendelse som udgangspunkt vil ske i forbindelse med, at sagen færdigbehandles ved Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed. Principielt er der imidlertid ikke noget til hinder for, at oversendelsen sker på f.eks. et tidligere
stade af sagens behandling, og at der som følge heraf sker en samtidig behandling ved både nævnet og forskningsinstitutionen
(nu i to sager). I dette tilfælde vil oversendelsen være en følge af, at nævnet træffer delafgørelse om, at de pågældende
forhold, der oversendes, enten ikke er videnskabelig uredelighed, eller ikke, jf. lovforslagets § 13, vil blive vurderet af nævnet.
36
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
Med udtrykket den relevante forskningsinstitution menes den forskningsinstitution, der må anses for at have den tætteste
tilknytning til sagen. Som hovedregel vil dette typisk være den forskningsinstitution, som anmeldelsen om videnskabelig
uredelighed skal indgives til efter lovforslagets § 10, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 19, stk.
1.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at understøtte det grundlæggende hensyn bag lovforslaget om at skabe en
sammenhængende og hensigtsmæssig håndtering af både sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.5.2.5 og 3.5.3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 18
UVVU's afgørelser kan i medfør af gældende ret ikke indbringes for anden administrativ myndighed (forvaltningsmyndighed).
Der henvises til afsnit 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.
Med den foreslåede bestemmelse fastholdes i overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefalinger gældende ret for så vidt
angår Nævnet for Videnskabelig Uredelighed med den modifikation, at loven alene indeholder en eksplicit bestemmelse om
afskæring af klageadgang i uredelighedssager. Bestemmelsen er en delvis kodifikation af det almindelige forvaltningsretlige
udgangspunkt, hvorefter et nævns forvaltningsretlige afgørelser ikke uden klar hjemmel kan påklages til anden
forvaltningsmyndighed. Det bemærkes hertil, at andre afgørelser end afgørelser i uredelighedssager, som nævnet måtte træffe,
efter disse almindelige forvaltningsretlige regler heller ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed. Baggrunden
for forslaget er, at nævnets formand efter lovforslaget er landsdommer, og at nævnets øvrige medlemmer er anerkendte
forskere. Det forventes således, at retlige og faglige hensyn er tilgodeset med den foreslåede konstruktion.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen samt Nævnet
for Videnskabelig Uredeligheds forvaltningsretlige status henvises der til henholdsvis afsnittene 3.5.2.6, 3.5.3.5 og 3.5.3.2 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 19
Der er ikke i dag lovfæstede regler om forskningsinstitutionernes pligt til at behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.
Der henvises til afsnit 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
er i overensstemmelse med ekspertudvalgets anbefalinger, hvorefter håndteringen af
tvivlsom forskningspraksis overlades til forskningsinstitutionerne, der samtidig får pligt til at behandle tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis, som dette begreb er defineret i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5. Efter bestemmelsen foreslås der således på
lovniveau fastsat en pligt for forskningsinstitutionerne til at behandle sådanne tilfælde. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 4. Hensigten med disse to bestemmelser er at fastlægge, at alle sager om videnskabelig uredelighed skal
behandles af nævnet, mens tilfælde af tvivlsom forskningspraksis skal behandles af forskningsinstitutionerne.
Definitionen af tvivlsom forskningspraksis i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 5, er formuleret bredt og forventes udfyldt gennem
bl.a. praksis på forskningsinstitutionerne, jf. nærmere bemærkningerne ovenfor til bestemmelsen. Det forventes, at det
nærmere indhold af pligten til at behandle tilfælde af tvivlsom forskningspraksis følger den dynamiske udvikling i forståelsen af
begrebet. Den danske kodeks for integritet i forskning indeholder anbefalinger til institutionelle systemer til håndtering af brud
på ansvarlig forskningspraksis, som flere danske forskningsinstitutioner har tilsluttet sig og er ved at implementere. Det er ikke
hensigten med bestemmelsen, at samtlige tilfælde af tvivlsom forskningspraksis nødvendigvis skal håndteres efter den fulde
procedure som skitseret i kodeksens anbefalinger, (hvorefter der lægges op til først at foretage en indledende rådgivning
angående mistanker om potentielle brud efterfulgt af en egentlig undersøgelse i dertil nedsatte udvalg el.lign. afsluttet med
ledelsens stillingtagen til eventuelle sanktioner). Det forventes således med den nu foreslåede bestemmelse, at det overlades til
forskningsinstitutionerne selv at tilrettelægge konkrete procedurer for håndtering af tvivlsom forskningspraksis. I den
forbindelse kan det være hensigtsmæssigt eksempelvis at etablere en model, hvor mindre alvorlige tilfælde af tvivlsom
forskningspraksis kan håndteres ved mægling, henstillinger, o.l., mens mere alvorlige tilfælde udsættes for en egentlig
udvalgsbehandling el.lign. Det afgørende er, at forskningsinstitutionen lever op til ansvaret med at håndtere tvivlsom
forskningspraksis på institutionen, primært af forebyggende grunde.
Behandlingen af konkrete tilfælde af tvivlsom forskningspraksis vil ikke i sig selv være forvaltningsretlige afgørelsessager, dvs.
de er ikke uden videre omfattet af forvaltningsloven. De konklusioner, som forskningsinstitutionerne kommer frem til i de
enkelte sager, vil efter omstændighederne være uforbindende udtalelser, der ikke har egentlige retsvirkninger, men alene
gengiver forskningsinstitutionens vurdering af den konkrete sag. Behandlingen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis vil dog
(som i dag) kunne indgå som et led i egentlige forvaltningsretlige afgørelsessager, f.eks. ansættelsesretlige disciplinærsager
mod ansatte.
Tilfælde af tvivlsom forskningspraksis kan tænkes at relatere sig til to eller flere forskningsinstitutioner.
Forskningsinstitutionerne må i sådanne tilfælde nærmere aftale, hvilken af forskningsinstitutionerne der mest naturligt
håndterer forholdet.
Forskningsinstitutioner, som ikke har særlig erfaring med at håndtere tvivlsom forskningspraksis, og som kan have vanskeligt
ved egenhændigt at løfte opgaverne efter bestemmelsen, kan efter det foreslåede
stk. 2
vælge at løse opgaverne i fællesskab
37
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
med andre forskningsinstitutioner eller under anvendelse af (anden) ekstern ekspertise. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at
nedsætte selvstændige juridiske personer, der kan varetage opgaverne, og det vil fortsat være den enkelte
forskningsinstitution, hvor forholdet hører til, der i sidste ende bærer ansvaret for forholdets behandling, herunder har
kompetencen i en evt. forvaltningsretlig afgørelsessag. Bestemmelsen giver imidlertid mulighed for, at forskningsinstitutionerne
kan trække på hinandens eller en (anden) ekstern parts ekspertise. F.eks. vil professionshøjskolerne kunne gå sammen om
nedsættelsen af et fælles udvalg – som organisatorisk placeres på én af professionshøjskolerne – der får som opgave at udtale
sig til den berørte professionshøjskole, hvorunder det konkrete forhold henhører. En anden mulighed vil være, at en mindre
forskningsinstitution indgår i et samarbejde med et universitet, hvor universitetet kan komme med udtalelser om tvivlsom
forskningspraksis på forskningsinstitutionens område. Retningslinjerne efter lovforslagets § 20 vil skulle afspejle denne proces.
Bestemmelsen berører ikke forskningsinstitutionernes generelle pligt til i deres almindelige virksomhed (undervisning,
forskning m.v.) at inddrage spørgsmål om tvivlsom forskningspraksis.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.6.2 og 3.6.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 20
Efter bestemmelsen, der er i tråd med ekspertudvalgets anbefalinger, foreslås det pålagt forskningsinstitutionerne at
udarbejde og offentliggøre retningslinjer for deres behandling af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Herved sikres det, at
tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, der kan være komplicerede og kræver særlig faglig indsigt, behandles gennemsigtigt og
ensartet på tværs af videnskabelige områder. Retningslinjerne forventes at være i overensstemmelse med gældende ret,
herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at fravige, men alene supplere
gældende ret. Hvis behandlingen af konkrete tilfælde af tvivlsom forskningspraksis indgår i en forvaltningsretlig afgørelsessag,
forventes både retningslinjerne og forvaltningslovens regler iagttaget ved sagsbehandlingen. Hovedparten af universiteterne har
allerede i dag nedskrevne retningslinjer for behandling af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.6.2 og 3.6.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 21
Efter gældende ret offentliggør UVVU en årlig beretning i ikke-personhenførbar form om udvalgenes virksomhed.
Der henvises til afsnit 3.7.1 i de almindelige bemærkninger.
På linje med retstilstanden i dag foreslås det, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed udarbejder en årlig beretning om sin
behandling af sager om videnskabelig uredelighed. Det gældende krav om, at behandlede sager gengives anonymt i
årsberetningen, videreføres ikke. Årsagen hertil ligger bl.a. i det forhold, at sager om videnskabelig uredelighed ikke generelt er
undtaget fra aktindsigt efter f.eks. offentlighedslovens regler. Årsberetningen forventes at indeholde et resumé af de sager,
som nævnet har behandlet i årets løb, samt eventuelle andre relevante emner, som nævnet måtte ønske at medtage i
beretningen.
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets generelle overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit
3.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 22
Med baggrund i ekspertudvalgets anbefalinger foreslås det med bestemmelsen, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed
udarbejder en årlig beretning om de tilfælde af tvivlsom forskningspraksis, som har været under behandling ved
forskningsinstitutionerne. Baggrunden herfor er, at der herved etableres og fastholdes et centralt overblik over og åbenhed om
håndterede tilfælde af tvivlsom forskningspraksis i Danmark, hvilket bidrager til nyttig viden om integriteten i dansk forskning.
Da tilfælde af tvivlsom forskningspraksis behandles ved forskningsinstitutionerne, jf. lovforslagets kapitel 4, udarbejdes
beretningen på baggrund af en årlig afrapportering fra forskningsinstitutionerne til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For
at sikre en så ensartet og hensigtsmæssig afrapportering som mulig er det forventningen, at nævnet efter en nærmere dialog
med forskningsinstitutionerne vil udstede en vejledning om den nærmere praktiske tilrettelæggelse af afrapporteringen.
For så vidt angår ekspertudvalgets og Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til
henholdsvis afsnittene 3.7.2 og 3.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 23
UVVU sekretariatsbetjenes i dag af Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har delegeret denne forpligtelse til Styrelsen
for Forskning og Innovation.
Der henvises til afsnit 3.8.1 i de almindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret videreført, således at sekretariatsbetjeningen af Nævnet for Videnskabelig
Uredelighed varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en statslig myndighed under ministeriet.
38
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
For så vidt angår Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser bag bestemmelsen henvises der til afsnit 3.8.3 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 24
Efter gældende ret fører uddannelses- og forskningsministeren tilsyn med UVVU som en del af det almindelige sektortilsyn.
Der henvises til afsnit 3.8.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med bestemmelsen eksplicit reguleret, at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med, at denne lov
og regler fastsat i medfør heraf overholdes. Der er tale om en lovfæstelse af det almindelige sektortilsyn, idet håndtering af
videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis hører under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. Ved tilsyn
forstås, at uddannelses- og forskningsministeren bl.a. skal påse, at Nævnet for Videnskabelig Uredelighed overholder lovens
bestemmelser i sit virke, samt at forskningsinstitutionerne lever op til de pligter, de pålægges med lovforslaget.
Tilsynsforpligtelsen skal sikre, at opgaverne med at behandle henholdsvis sager om videnskabelig uredelighed og tilfælde af
tvivlsom forskningspraksis foregår på forsvarlig og lovlig vis i overensstemmelse med lovens bestemmelser og bestemmelser
udstedt i medfør heraf.
Til § 25
Efter gældende ret kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler for UVVU's virke. UVVU-
bekendtgørelsen indeholder ikke regler om formkrav og kommunikation i forbindelse med UVVU's behandling af sager om
videnskabelig uredelighed.
Der henvises til afsnit 3.8.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås med bestemmelsen, at uddannelses- og forskningsministeren gives mulighed for ved bekendtgørelse at
fastsætte regler for formkrav til anmeldelser om videnskabelig uredelighed, kommunikation på andre sprog end dansk og om
digital kommunikation, herunder anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur m.v.
Hjemmelen til at fastsætte regler for formkrav til anmeldelser om videnskabelig uredelighed foreslås indført for at kunne
medvirke til at lette sagsgangen i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed i forbindelse med nævnets håndtering af konkrete
anmeldelser. Som eksempler på formkrav, der kan fastsætte efter bestemmelsen, kan nævnes krav om anvendelse af
anmeldelsesskema, format for anmeldelser og platform, herunder digital platform, til brug for indgivelse af anmeldelser.
Under hensyn til navnlig lovforslagets § 7 om anvendelse af ekstern ekspertbistand i sager om videnskabelig uredelighed
foreslås det, at ministeren også kan fastsætte regler om kommunikation på andet sprog end dansk. Der kan være behov for at
indhente udenlandsk bistand i en konkret sag, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt af hensyn til kommunikationen med
sådanne internationale eksperter, at der kan stilles krav om, at materialet i sagen skal foreligge på engelsk.
Nævnet kan endvidere have behov for at anvende bestemte it-systemer og særlige digitale formater i deres sagsbehandling
og i kommunikation med anmelder og andre, hvorfor en hjemmel til at fastsætte regler herom foreslås indført.
Til § 26
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1
, at uddannelses- og forskningsministeren i overensstemmelse med gældende ret
gives hjemmel til at bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med
vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren.
Bestemmelsen går i første række ikke videre, end hvad der allerede gælder efter almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger, hvorefter en minister på ulovbestemt grundlag kan delegere kompetence til myndigheder, der ligger i det
administrative hierarki under ministeriet. I anden række gives der med bestemmelsen imidlertid uddannelses- og
forskningsministeren mulighed for også at kunne delegere kompetence til en myndighed, der ligger i det administrative hierarki
under en anden minister. Herved sikres det, at uddannelses- og forskningsministeren, hvis der f.eks. træffes beslutning om
flytning af en myndighed under ministeriet, kan henlægge myndighedsopgaver efter loven til en sådan myndighed, hvis dette
findes hensigtsmæssigt. Delegation til en myndighed inden for et andet ministerområde vil alene kunne ske efter forhandling
med den pågældende minister.
Med bestemmelsen i stk. 1 gives uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at kunne gennemføre en samlet
regulering af spørgsmål om delegation og klageadgang, jf. nedenfor, efter loven, idet ministeren kan udstede en
bekendtgørelse, der samlet regulerer disse forhold.
Efter bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at der gives uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til, at denne kan
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at
afgørelserne ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen angår, jf. henvisningen i bestemmelsen til stk. 1, alene afgørelser, der
træffes i henhold til en delegation af ministerens beføjelser efter dette lovforslag. Afgørelser, der træffes på andet grundlag,
falder udenfor. Bestemmelsen giver ministeren mulighed for f.eks. at fastsætte regler om klagefrister, klagevej og om
prøvelsesbegrænsning i klageinstansen, men også til helt at afskære klageadgangen.
Med bestemmelsen i
stk. 3
får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen
af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve
39
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Lovudkast vedr. forslag til lov om videnskabelig uredelighed m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Udkast af 25. oktober 2016
efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser efter
lovforslaget til statslige myndigheder uden for Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. De regler, som ministeren kan
fastsætte i medfør af bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt og fastsættelse af frister.
Til § 27
[...]
Til § 28
[...]
40