Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1679988_0001.png
Forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og
Danmarks Frie Forskningsfond
Udkast af 25.10.2016
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1.
Formålet med loven er at fremme dansk forskning, teknologiudvikling og innovation gennem rådgivning og tilskud til
forskning af høj kvalitet.
Stk. 2.
Loven fastlægger rammerne for:
1) Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
2) Danmarks Frie Forskningsfond.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Anerkendte forskere: Personer, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forskning, og som
er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau.
2) Forskningskyndige: Personer på ph.d.-niveau, som enten i en årrække på nationalt eller internationalt plan har opnået
indsigt i eller erfaring med varetagelse af forskningsopgaver eller på ledelsesplan i en institution, organisation eller virksom-
hed har beskæftiget sig indgående med forskningsadministration, forskningsledelse, forskningsformidling eller forskningspo-
litik.
Kapitel 3
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
§ 3.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
Stk. 2.
Rådets virksomhed finansieres på de årlige bevillingslove.
§ 4.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologi-
udvikling og innovation til gavn for samfundet.
Stk. 2.
Rådet giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning
om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, herunder om kommende behov.
Stk. 3.
Rådet giver rådgivning efter anmodning eller på eget initiativ.
Stk. 4.
Rådet formidler bredt sin rådgivning efter stk. 2 og 3.
§ 5.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd skal inddrage relevante nationale og internationale erfaringer og
tendenser i sin rådgivning. Rådgivningen skal være baseret på dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden
for forskning, teknologiudvikling og innovation.
§ 6.
Rådet fremlægger efter offentlig debat en årlig rapport, der indeholder rådets vurdering af den generelle udvikling, kva-
litet i international sammenhæng og samfundsmæssig relevans i dansk forskning, teknologiudvikling og innovation samt rådets
anbefalinger på baggrund heraf.
§ 7.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd består af en formand og otte øvrige medlemmer.
Stk. 2.
Rådsmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egen-
skab efter åbent opslag.
Stk. 3.
Rådsmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samtidig sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond,
Danmarks Grundforskningsfond eller Danmarks Innovationsfond eller i udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller Dan-
marks Innovationsfond.
§ 8.
Et flertal af medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være aner-
kendte forskere eller forskningskyndige.
Stk. 2.
Rådet skal sammensættes sådan, at det samlet repræsenterer erfaring med
1) forskning, teknologiudvikling og innovation i offentligt regi, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbej-
de,
2) forskning, teknologiudvikling og innovation i privat regi, herunder i små og mellemstore virksomheder,
3) forskning, teknologiudvikling og innovation i internationalt regi, og
4) anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater.
§ 9.
Medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, udpeges for en periode på
indtil 3 år. Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Side
1/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0002.png
Udkast af 25.10.2016
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for rådsmedlemmerne,
herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1.
§ 10.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udarbejder en forretningsorden, som offentliggøres på rådets
hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren.
§ 11.
Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed i en statslig myndighed under ministeriet.
Kapitel 4
Danmarks Frie Forskningsfond
§ 12.
Danmarks Frie Forskningsfond er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.
Stk. 2.
Fondens virksomhed finansieres ved en grundbevilling på de årlige bevillingslove. Fonden kan derudover tildeles sær-
lige bevillinger på de årlige bevillingslove.
Stk. 3.
Fonden kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.
§ 13.
Danmarks Frie Forskningsfond har til hovedformål at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud inden for
sin grundbevilling til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer.
Stk. 2.
Fondens tilskud efter stk. 1 skal gives til enkelte videnskabelige forskningsområder, til tværvidenskabelig forskning og
til dansk forsknings internationale aktiviteter.
Stk. 3.
Fonden skal udvikle det forskningsfaglige niveau i Danmark og skal prioritere mulighederne for nybrud i forskningen.
Stk. 4.
Fonden skal bidrage til at styrke formidlingen af forskningsresultater.
§ 14.
Danmarks Frie Forskningsfond skal give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer el-
ler virkemidler, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove.
§ 15.
Danmarks Frie Forskningsfond kan deltage i internationalt forskningssamarbejde inden for fondens bevillingsfunktion,
hvis samarbejdet vurderes at være til gavn for dansk forskning.
Stk. 2.
Fonden kan som led i arbejdet efter stk. 1 beslutte at fordele op til 20 pct. af fondens årlige grundbevilling til interna-
tionale fora, der er snævrere afgrænset end efter § 13, stk. 1.
§ 16.
Danmarks Frie Forskningsfond rådgiver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre om
forskning inden for alle videnskabelige forskningsområder.
Stk. 2.
Fonden giver rådgivning efter anmodning eller på eget initiativ.
Stk. 3.
Fonden bistår efter anmodning Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Akkrediteringsinstituti-
on og Akkrediteringsrådet med rådgivning om forskning.
Stk. 4.
Fonden kan efter anmodning bistå offentlige og private institutioner med rådgivning om forskning. Hvis der anmodes
om bistand til vurdering af ansøgninger, kan fonden yde rådgivningen ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for
fonden.
Bestyrelse
§ 17.
Danmarks Frie Forskningsfond ledes af en bestyrelse.
egenskab efter afholdelse af åbent opslag.
Stk. 3.
Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond eller Danmarks Innovationsfond eller i udvalg under Danmarks Frie
Forskningsfond.
§ 19.
Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 4 år. Genudpegning er mulig, indtil
et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlem-
merne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1.
§ 20.
Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, udformer hvert tredje år fondens strategi og afgiver en årlig beretning
om fondens virke.
Stk. 2.
Bestyrelsens forretningsorden, strategi og beretning, jf. stk. 1, skal offentliggøres på fondens hjemmeside efter orien-
tering af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige
§ 18.
Bestyrelsen består af en formand og otte øvrige medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere.
Udvalg
Side
2/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0003.png
Udkast af 25.10.2016
§ 21.
Bestyrelsen nedsætter og navngiver efter egen vurdering op til seks stående udvalg til at tildele bevillinger til konkrete
forskningsaktiviteter efter § 13, stk. 1, og bistå med rådgivning efter § 16.
Stk. 2.
Bestyrelsen fastlægger grænserne mellem de stående udvalg, så udvalgene tilsammen dækker alle videnskabelige
forskningsområder. Opdelingen mellem udvalgene tilpasses løbende den forskningsfaglige udvikling.
Stk. 3.
Som ét af de stående udvalg efter stk. 1 kan bestyrelsen nedsætte et tværfagligt udvalg, som kan bestå af medlem-
mer af de andre stående udvalg, til varetagelse af tværfaglige opgaver.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan nedsætte særlige ad hoc udvalg til at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter § 14.
§ 22.
Bestyrelsen har ikke selv bevillingskompetence.
Stk. 2.
Bestyrelsen fordeler midler fra grundbevillingen til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, der inden for hver sit område
tildeler bevillinger.
Stk. 3.
Bestyrelsen kan mellem de stående udvalg fordele op til 20 pct. af midlerne efter stk. 2 til særlige initiativer, herun-
der tværfaglige og tværgående initiativer.
Stk. 4.
Bestyrelsen fordeler særlige bevillinger til særlige ad hoc udvalg, jf. § 21, stk. 4, eller til de stående udvalg.
opslag. Der skal i det enkelte stående udvalg være bred faglig dækning inden for udvalgets virke og bred erfaring både inden
for dansk og international forskning.
Stk. 4.
Udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, jf. stk. 1, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd, eller i bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond eller Danmarks Frie Forsknings-
fond.
§ 24.
Udvalgsmedlemmer, herunder formænd, til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1, udpeges for en periode på indtil 4 år.
Genudpegning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, for en
begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1.
Stk. 2.
Udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, jf. stk. 1, skal være anerkendte forskere.
Stk. 3.
Udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, jf. stk. 1, udpeges i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent
§ 23.
Bestyrelsen udpeger op til 75 medlemmer, herunder formænd, til de stående udvalg, jf. § 21, stk. 1.
Stk. 2.
Udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, jf. stk. 1, skal være anerkendte forskere.
Stk. 3.
Udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, jf. stk. 1, udpeges i deres personlige egenskab for en begrænset periode.
§ 26.
Udvalgene udarbejder en forretningsorden, der godkendes af bestyrelsen og offentliggøres på fondens hjemmeside.
§ 25.
Bestyrelsen udpeger et begrænset antal medlemmer, herunder formænd, til de særlige ad hoc udvalg, jf. § 21, stk. 4.
Sekretariat
§ 27.
Sekretariatsbetjeningen af Danmarks Frie Forskningsfond varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en
eller flere statslige myndigheder under ministeriet.
Bevillingsfunktion m.v.
§ 28.
Danmarks Frie Forskningsfond skal tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter § 13, stk. 1, og § 14 efter
ansøgning i åben konkurrence på baggrund af offentliggjorte kriterier. Ansøgningerne undergives en forskningsfaglig kvalitets-
vurdering under relevant inddragelse af eksterne bedømmere.
Stk. 2.
Fondens bevillingsfunktion skal varetages efter ensartede retningslinjer og opslag, der er fastsat af bestyrelsen og of-
fentliggjort på fondens hjemmeside.
Stk. 3.
En bevilling tildeles en person eller en juridisk enhed efter fondens vurdering i forhold til det konkrete virkemiddel.
§ 29.
Danmarks Frie Forskningsfond kan alene fordele midler til tildeling i internationale fora efter § 15, stk. 2, hvis bevillin-
gerne bliver tildelt i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
§ 30.
Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion udøves i koordination med Danmarks Innovationsfond, Danmarks
Grundforskningsfond og andre relevante aktører.
§ 31.
Danmarks Frie Forskningsfond kan efter en konkret vurdering fastsætte en karensperiode for en ansøger i op til 2 år i
følgende tilfælde:
1) Ansøger har indsendt en ansøgning, der kvalitetsmæssigt ligger langt fra at komme i betragtning.
2) Ansøger er kendt videnskabeligt uredelig.
Stk. 2.
Kriterierne for fastsættelse af en karensperiode efter stk. 1 skal være offentliggjort på forhånd.
§ 32.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Frie Forskningsfonds bevillings-
funktion, herunder om:
Side
3/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0004.png
Udkast af 25.10.2016
1) Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
2) Formkrav, herunder om digital kommunikation og om tidsfrister.
3) Mulighed for afvisning af ansøgninger som følge af manglende overholdelse af formkrav.
4) Økonomiske og administrative vilkår, der kan stilles som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling.
5) Adgang til at begrænse mulighederne for genansøgning ved at fastsætte en karensperiode.
6) Vilkår for bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglig afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmod-
tageres deltagelse i evalueringer også efter bevillingens ophør.
7) Bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingsmodtager har misligholdt betingelserne
for bevillingen.
8) Rammerne for vurdering af inhabilitet.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til delegation inden for Danmarks
Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence.
Klageadgang
§ 33.
Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser om bevilling efter § 13, stk. 1, og § 14 kan for så vidt angår retlige spørgs-
mål indbringes for uddannelses- og forskningsministeren senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Klagen sendes til Danmarks Frie Forskningsfond. Fonden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest videresende
klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen til uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen.
Kapitel 5
Tilsyn og bemyndigelse
§ 34.
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Dan-
marks Frie Forskningsfond.
§ 35.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige
myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og
forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden
statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
Uddannelses- og Forskningsministeriet
§ 36.
I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 10. april 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 2,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
2.
I
§ 5, 1. pkt
. ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond« og »lov om forskningsrådgivning m.v.«
til: »lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 37.
I lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8, stk. 1, 2. pkt.
og
§ 18, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »lov om forskningsrådgivning m.v.« til: »lov om Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 38.
I lov om sektorforskningsinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 1. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3, § 3, stk. 2
og
§ 4, stk. 7, 2. pkt
., ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
2.
I § 4, stk. 7., 1. pkt.,
ændres »lov om forskningsrådgivning« til: »lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
og Danmarks Frie Forskningsfond«.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Side
4/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0005.png
Udkast af 25.10.2016
§ 39.
I lov nr. 536 af 6. juni 2007 om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, som ændret ved §
4 i lov nr. 310 af 29. marts 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Finansministeriet
§ 40.
I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd, jf. lovbekendtgørelse 1054 af 21. august 2007, som æn-
dret ved lov nr. 583 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 3, 4. pkt. og stk. 4, 4. pkt.,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Kulturministeriet
§ 41.
I lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v., som ændret ved § 14 i lov nr.
1373 af 28. december 2011 og § 7 i lov nr. 310 af 29. marts 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 4, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 42.
I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23. maj
2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. marts 2014 og § 3 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 47, stk. 2, nr. 1,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Miljø- og Fødevareministeriet
§ 43.
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 568 af 21. maj 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 104, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 44.
I landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse 1586 af 14. december 2015, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 3. pkt.,
og
stk. 4, 2. pkt.,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Sundheds- og Ældreministeriet
§ 45.
I lov nr. 593 af 14. juni 2011 om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som æn-
dret ved lov nr. 604 af 18. juni 2012,§ 6 i lov nr. 310 af 29. marts 2014 og § 37 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 38, stk. 1, nr. 2,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Skatteministeriet
§ 46.
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr. 1884 af 29. decem-
ber 2015, § 2 i lov nr. 428 af 18. maj 2016 og § 8 i lov nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 48 E, stk. 4,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond« og »lov om forskningsrådgivning
m.v.« til: »lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond«.
§ 47.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 8 H, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Udenrigsministeriet
§ 48.
I lov nr. 554 af 18. juni 2012 om Dansk Institut for Internationale Studier, som ændret ved lov nr. 656 af 12. juni
2013, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 2, nr. 1,
ændres »Det Frie Forskningsråd« til: »Danmarks Frie Forskningsfond«.
Kapitel 7
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser og territorial gyldighed
Side
5/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0006.png
Udkast af 25.10.2016
§ 49.
Loven træder i kraft den [1. juli 2017].
Stk. 2.
Lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 10. april 2014, ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts 2014 om bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd forbliver i kraft,
indtil den ændres eller ophæves.
Stk. 4.
Bemyndigelser udstedt til Det Frie Forskningsråds sekretariat i medfør af lov om forskningsrådgivning m.v. forbliver i
kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Stk. 5.
Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fortsætter som medlemmer indtil udløbet af deres
nuværende periode med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler.
Stk. 6.
Medlemmer af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd fortsætter som medlemmer af bestyrelsen for Danmarks Frie
Forskningsfond indtil udløbet af deres nuværende periode med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de
nye regler.
Stk. 7.
De nuværende faglige forskningsråd fortsætter som stående udvalg efter denne lov, indtil bestyrelsen for Danmarks
Frie Forskningsfond beslutter andet.
Stk. 8.
Medlemmer af faglige forskningsråd under Det Frie Forskningsråd fortsætter som medlemmer af de stående udvalg
under Danmarks Frie Forskningsfond med mulighed for genudpegning, hvis genudpegning kan ske efter de nye regler.
Stk. 9.
[Overgangsbestemmelse for klagesager]
§ 50.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning
Baggrund
Lovforslagets indhold
3.1. Ny, samlet og struktureret hovedlov
3.2. Lovens formåls- og definitionsbestemmelser
3.2.1.
Gældende ret
3.2.2.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
3.3.1.
Gældende ret
3.3.2.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Danmarks Frie Forskningsfond
3.4.1.
Gældende ret
3.4.2.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4.2.1.
Nyt navn
3.4.2.2.
Status som uafhængigt organ
3.4.2.3.
Fondens formål og opgaver
3.4.2.4.
Adgang til at udføre allokeringsopgaver vedrørende midler til tematisk forskning
3.4.2.5.
Organisering af fonden, herunder bestyrelsens ledelsesret og kompetence til at udpege med-
lemmer til udvalg
3.4.2.6.
Præcisering af sekretariatets status ved delegation
3.4.2.7.
Bevillingsfunktion
3.4.2.8.
Mulighed for fastsættelse af karensperiode
3.4.2.9.
Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
3.4.2.10. Klageadgang og indførsel af remonstrationsordning
3.5. Tilsyn og bemyndigelse
3.5.1.
Gældende ret
3.5.2.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Ændringer i anden lovgivning
3.6.1.
Gældende ret
3.6.2.
Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Side
6/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0007.png
Udkast af 25.10.2016
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at etablere en ny, samlet og struktureret regulering af Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd og Det Frie Forskningsråd, som foreslås navngivet Danmarks Frie Forskningsfond.
Lovforslaget bygger på aftale af […] om rammerne for Danmarks Frie Forskningsfond mellem regeringen (Venstre), Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti.
Det Frie Forskningsråd og Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd reguleres i dag sammen med Udvalgene vedrø-
rende Videnskabelig Uredelighed i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 10. april 2014. Samtidig
med dette lovforslag fremsætter regeringen forslag til ny hovedlov om videnskabelig uredelighed m.v. Sammen skal de to lov-
forslag erstatte lov om forskningsrådgivning m.v.
For så vidt angår reguleringen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd foreslås ikke materielle ændringer.
For så vidt angår reguleringen af Det Frie Forskningsråd foreslås navnlig fire nye elementer, herunder nyt navn (Danmarks
Frie Forskningsfond), mulighed for at fastsætte karensperiode for ansøgere, adgang til at udføre allokeringsopgaver vedrørende
midler til tematisk forskning samt kompetence for bestyrelsen til at udpege medlemmer til underliggende udvalg. Danmarks Frie
Forskningsfond vil som Det Frie Forskningsråd fortsat have til hovedformål at give tilskud til forskningsaktiviteter baseret på
forskernes egne initiativer.
Endelig foreslås visse ændringer og justeringer af mere teknisk karakter.
2. Baggrund for lovforslaget
Reguleringen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Det Frie Forskningsråd har sit udspring i den politiske
aftale om en reform af forskningsrådssystemet, som blev vedtaget i 2002. Reformen blev implementeret gennem Folketingets
vedtagelse i 2003 af lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lov nr. 405 af 28. maj 2003.
Da lov om forskningsrådgivning m.v. trådte i kraft den 1. januar 2004, regulerede den Danmarks Forskningspolitiske Råd (nu
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd), Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Koordinationsudval-
get og Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.
Efterfølgende har Folketinget vedtaget en række ændringslove til lov om forskningsrådgivning m.v. Ændringerne er bl.a. fore-
taget på baggrund af to aftaler på området, henholdsvis aftale af 17. december 2009 om revision af lov om forskningsrådgiv-
ning og aftale af 3. oktober 2013 om Danmarks Innovationsfond. Aftalen fra 2009 omhandlede bl.a. nedlæggelse af Koordinati-
onsudvalget. Aftalen fra 2013 angik bl.a. nedlæggelse af Det Strategiske Forskningsråd i forbindelse med etablering af Dan-
marks Innovationsfond samt justerede rammer for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. De senere lovændringer
har medført, at flere kapitler og paragraffer i loven er ophævet. I sin nuværende form fremstår loven dermed mindre hensigts-
mæssigt opbygget.
I efteråret 2014 blev der foretaget en international evaluering af Det Frie Forskningsråd. Evalueringen var meget positiv, men
indeholdt dog enkelte anbefalinger til ændringer af rammerne i loven.
Som nævnt i afsnit 1 fremsætter regeringen samtidig med dette lovforslag forslag til ny hovedlov om videnskabelig uredelig-
hed m.v., hvor der bl.a. foreslås ændringer vedrørende håndtering af sager om videnskabelig uredelighed. Sådanne sager vil
dermed ikke fremadrettet blive reguleret af lov om forskningsrådgivning m.v.
På ovenstående baggrund blev der den [... 2016] indgået en politisk aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
rammerne for Danmarks Frie Forskningsfond. Partierne er med aftalen enige om at videreføre de store dele af den gældende
regulering, som har fungeret tilfredsstillende for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Det Frie Forskningsråd.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fik justeret rammerne ved lovændring i 2014 på baggrund af den politiske
aftale fra 2013 nævnt ovenfor, og partierne er enige om ikke at foretage yderligere materielle ændringer i disse rammer.
For så vidt angår Det Frie Forskningsråd er partierne enige om nyt navn (Danmarks Frie Forskningsfond), mulighed for at
fastsætte karensperiode for ansøgere, adgang til at udføre allokeringsopgaver vedrørende midler til tematisk forskning samt
kompetence for bestyrelsen til at udpege medlemmer til underliggende udvalg.
Endelig er partierne enige om at foretage visse ændringer og justeringer af mere teknisk karakter, særligt opdatering af lo-
vens formåls- og definitionsbestemmelse, præcisering af organernes retlige status, fleksibilitet ved tildeling af bevilling samt
indførsel af remonstrationsordning ved klage.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ny, samlet og struktureret hovedlov
I overensstemmelse med politisk aftale af XX 2016 om rammerne for Danmarks Frie Forskningsfond foreslås en ny hovedlov,
der viderefører de store dele af den gældende regulering, som har fungeret tilfredsstillende for Danmarks Forsknings- og Inno-
vationspolitiske Råd og Det Frie Forskningsråd. Med lovforslaget ophæves lov om forskningsrådgivning m.v..
Lovforslaget lægger op til en ny, samlet og struktureret opbygning af reguleringen af de to organer.
Side
7/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0008.png
Udkast af 25.10.2016
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fik justeret rammerne ved lovændring i 2014, og der foreslås ikke ind-
holdsmæssige ændringer af rammerne for dette organ. Der foreslås dog en lovfæstelse af rådets status som uafhængigt organ
inden for den statslige forvaltning, ligesom der foreslås visse sproglige præciseringer bl.a. i forhold til rådets formål samt ud-
pegning af medlemmer og sammensætning af rådet.
For så vidt angår Det Frie Forskningsråd foreslås nyt navn (Danmarks Frie Forskningsfond), en lovfæstelse af fondens status
som uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, udvidet mulighed for at udføre allokeringsopgaver vedrørende midler
til tematisk forskning, mulighed for at fastsætte karensperiode for ansøgere, kompetence for bestyrelsen til at udpege med-
lemmer og formænd til underliggende udvalg, fleksibilitet ved tildeling af bevilling samt indførsel af remonstrationsordning ved
klage. Herudover foreslås visse sproglige præciseringer af opgaver m.v.
3.2. Lovens formåls- og definitionsbestemmelser
3.2.1. Gældende ret
Af den gældende lov fremgår, at uddannelses- og forskningsministeren til styrkelse af forskningskvaliteten, koordinering og
internationalisering af dansk forskning og formidling og anvendelse af forskningsresultater nedsætter Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd og Det Frie Forskningsråd.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har efter loven til hovedformål at fremme udviklingen af dansk forskning,
teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet ved at give uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige
ministre en uafhængig og sagkyndig rådgivning inden for forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau.
Rådet har alene en rådgivningsfunktion.
Det Frie Forskningsråd har både en bevillingsfunktion og en rådgivningsfunktion. Rådet har til hovedformål at støtte konkrete
forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer og give rådgivning om forskning i tilknytning hertil.
Den gældende lov indeholder definitioner på anerkendte forskere, forskningskyndige samt rådgivning om forskning.
Anerkendte forskere defineres som personer, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med forsk-
ning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau. Forskningskyndige defineres som personer på ph.d.-niveau, som
enten i en årrække på nationalt eller internationalt plan har opnået indsigt i eller erfaring med varetagelse af forskningsopgaver
eller på ledelsesplan i en institution, organisation eller virksomhed har beskæftiget sig indgående med forskningsadministration,
forskningsledelse, forskningsformidling eller forskningspolitik. Endelig defineres rådgivning om forskning som rådgivning, der
kan vedrøre alle aspekter af forskning, herunder politiske og faglige aspekter.
3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med henblik på alene at reflektere de opgaver, som de to organer skal løse, foreslås det, at lovens overordnede formålsbe-
stemmelse opdateres. Med den foreslåede § 1 vil formålet med loven herefter være at fremme dansk forskning, teknologiudvik-
ling og innovation gennem rådgivning og tilskud til forskning af høj kvalitet. Det følger videre, at loven fastlægger rammerne for
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Det foreslås derudover, at begge organer
bibeholder sin egen, mere detaljerede formålsbestemmelse, jf. forslagene til §§ 4 og 12.
Det foreslås i § 2 at videreføre de gældende definitioner af anerkendte forskere og forskningskyndige. Den gældende definiti-
on af rådgivning om forskning foreslås derimod ikke videreført. Det vurderes, at definitionen over tid har mistet sin betydning.
3.3. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
3.3.1. Gældende ret
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er reguleret ved lov om forskningsrådgivning m.v. Rådet har eksisteret i
sin nuværende form siden den 1. april 2014. Før det har Danmarks Forskningspolitiske Råd (2004-2014), Danmarks Forsknings-
råd (1996-2003) og tidligere endnu Forskningspolitisk Råd (1989-1996) været politisk rådgivningsorgan på forskningsområdet.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til hovedformål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologi-
udvikling og innovation til gavn for samfundet ved at give uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre
en uafhængig og sagkyndig rådgivning inden for forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau. Rådgivnin-
gen skal være baseret på dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for forskning, teknologiudvikling og
innovation. Rådet skal desuden styrke formidlingen af dansk politik inden for forskning, teknologiudvikling og innovation.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fremlægger en årlig rapport, der indeholder rådets vurdering af og anbe-
falinger til den generelle udvikling i dansk forskning, teknologiudvikling og innovation, herunder kvalitet i international sammen-
hæng og samfundsmæssig relevans.
Af den gældende lov fremgår det ikke eksplicit af lovbestemmelserne, hvilken retlig status Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd har. Det fremgår af lovbemærkningerne fra 2003, at der med loven ikke var tilsigtet ændringer i rådets hidti-
dige status som særligt statsligt forvaltningssubjekt.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds udtalelser kan efter den gældende lov ikke indbringes for anden admini-
strativ myndighed. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen alene er en præcisering af, at der ikke er
Side
8/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0009.png
Udkast af 25.10.2016
administrativ rekursadgang over udtalelser og vurderinger afgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Som et
uafhængigt råd, der alene giver forskningspolitisk rådgivning, udfærdiger rådet ikke retsakter i forvaltningsretlig forstand, og
det indgår ikke i det almindelige administrative hierarki.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd består af en formand og 8 øvrige medlemmer. Formanden og de øvrige
medlemmer af rådet udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab, i praksis efter åbent opslag.
Medlemmerne udpeges for 3 år med mulighed for genudpegning én gang. Et flertal af rådets medlemmer, herunder formanden,
skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige. Rådet skal sammensættes sådan, at det samlet repræsenterer erfaring
med 1) forskning, teknologiudvikling og innovation i både offentligt og privat regi, herunder offentlig-privat forsknings- og inno-
vationssamarbejde, 2) anvendelse og kommercialisering af forskningsresultater, 3) teknologiudvikling og innovation i det private
erhvervsliv, herunder i små og mellemstore virksomheder, og 4) forskning, teknologiudvikling og innovation i internationalt regi.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd sekretariatsbetjenes af en særlig enhed i Styrelsen for Forskning og Inno-
vation under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
3.3.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For så vidt angår Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd foreslås det at videreføre de eksisterende rammer. Der
foreslås således ikke indholdsmæssige ændringer. Der foreslås dog en lovfæstelse af visse forhold, ligesom der foreslås visse
sproglige præciseringer.
Det foreslås i § 3 at lovfæste, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er et uafhængigt organ inden for den
statslige forvaltning. Der er dermed som hidtil tale om en selvstændig offentlig myndighed, inden for den statslige forvaltning,
men uden for det administrative hierarki, og rådet er derved ikke underlagt uddannelses- og forskningsministerens instruktions-
beføjelse. Rådet er i hele sin virksomhed som hidtil er underlagt de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig
virksomhed. Det foreslås præciseret, at rådets virksomhed finansieres på de årlige bevillingslove.
Rådet formålsbestemmelse foreslås videreført i § 4, således at rådet har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning,
teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet. Rådet giver uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvri-
ge ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, herunder
om kommende behov. Rådet giver rådgivning efter anmodning eller på eget initiativ. Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-
tiske Råd formidler bredt sin rådgivning.
Det foreslås i § 5, at rådet som hidtil skal inddrage relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser i sin rådgiv-
ning. Rådgivningen skal være baseret på dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for forskning, teknolo-
giudvikling og innovation.
Det foreslås i § 6 præciseret, at rådet efter offentlig debat fremlægger en årlig rapport, der indeholder rådets vurdering af
og anbefalinger til den generelle udvikling i dansk forskning, teknologiudvikling og innovation, herunder kvalitet i international
sammenhæng og samfundsmæssig relevans.
Med § 7 foreslås, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd som hidtil består af en formand og otte øvrige med-
lemmer. Rådsmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af som hidtil af uddannelses- og forskningsministeren i deres per-
sonlige egenskab, idet det præciseres, at udpegningen sker efter åbent opslag, som det også er sket i praksis. Rådsmedlem-
merne, herunder formanden, kan som hidtil ikke samtidig sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks
Grundforskningsfond eller Danmark Innovationsfond eller i udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller Danmarks Innova-
tionsfond.
Det foreslås i § 8 at videreføre, at et flertal af medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder
formanden, skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige. Der foreslås en sproglig justering med forslaget om, at rådet
skal sammensættes sådan, at det samlet repræsenterer erfaring med 1) forskning, teknologiudvikling og innovation i offentligt
regi, herunder offentlig-privat forsknings- og innovationssamarbejde, 2) forskning, teknologiudvikling og innovation i privat regi,
herunder i små og mellemstore virksomheder, 3) forskning, teknologiudvikling og innovation i internationalt regi, og 4) anven-
delse og kommercialisering af forskningsresultater.
Med § 9 foreslås en lidt mere fleksibel model for udpegning end hidtil, idet det foreslås, at medlemmerne af Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 3 år, og at genudpegning er
mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år. Som hidtil foreslås, at Uddannelses- og forskningsministeren undtagel-
sesvis kan forlænge udpegningsperioderne for rådsmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over de
normale udpegningsperioder.
I § 10 foreslås, at rådet udarbejder en forretningsorden, som offentliggøres på rådets hjemmeside efter orientering af ud-
dannelses- og forskningsministeren. Kravet om offentliggørelse er begrundet i hensynet til åbenhed om rådet virksomhed, mens
det tidligere krav om godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren ikke findes nødvendig.
Endelig foreslås i § 11, at sekretariatsbetjeningen af rådet som hidtil varetages af en særlig enhed i Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet eller i en særlig enhed i en statslig myndighed under ministeriet. Organisatorisk varetages sekretariatsfunktio-
nerne således af en anden myndighed end rådet. Sekretariatet betragtes dog funktionelt som en del af det organ, det betjener,
dvs. sekretariatsfunktionen anses som en del af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
3.4. Danmarks Frie Forskningsfond
3.4.1. Gældende ret
Side
9/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0010.png
Udkast af 25.10.2016
Det Frie Forskningsråd er i dag reguleret ved lov om forskningsrådgivning m.v. Det Frie Forskningsråd har eksisteret i sin nu-
værende form siden den 1. januar 2004, hvor også Det Strategiske Forskningsråd blev oprettet på baggrund af politisk aftale
om reform af det forskningsrådgivende system fra 2002. Før det varetog de seks statslige forskningsråd opgaven med at ud-
mønte forskningsbevillinger.
Det Frie Forskningsråd har til hovedformål at støtte konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer, dvs.
på baggrund af forskernes individuelle ansøgning. Det helt grundlæggende fokus for rådet er således de frie emner, den åbne
konkurrence og den forskningsfaglige kvalitet, ofte betegnet som excellence. Støtten uddeles i åben konkurrence og efter en
forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Rådet skal sikre støtte til både enkelte videnskabelige forskningsområder, til tværvidenska-
belig forskning og til dansk forsknings internationale aktiviteter.
Det Frie Forskningsråd har ikke i dag mulighed for at fastsætte en karensperiode for en ansøger med den virkning, at ansø-
geren i en periode vil være afskåret fra at ansøge om bevilling.
Det Frie Forskningsråd har mulighed for i særlige tilfælde at støtte politisk prioriterede virkemidler, hvor der er givet bevil-
lingsmæssig hjemmel hertil. Eksempelvis hvor der fra politisk hold er afsat en øremærket bevilling til udmøntning via brede
opslag rubriceret efter videnskabelige hovedområder, som f.eks. bevillinger til fremme af forskningsledere el.lign. Der er der-
imod ikke adgang til, at rådet udmønter midler til særlige temaer, som f.eks. til forskning i bæredygtigt landbrug el.lign.
Det Frie Forskningsråd giver uddannelses- og forskningsministeren rådgivning om forskning inden for alle videnskabelige
forskningsområder. Folketinget og enhver minister kan indhente tilsvarende rådgivning om forskning fra rådet. Rådgivningen
sker efter anmodning eller på eget initiativ. Efter anmodning kan rådet endvidere bistå offentlige og private institutioner med
rådgivning om forskning.
Af den gældende lov fremgår det ikke eksplicit af lovbestemmelserne, hvilken retlig status Det Frie Forskningsråd har. Det
fremgår af lovbemærkningerne fra 2003, at der med loven ikke var tilsigtet ændringer i rådets hidtidige status som særligt
statsligt forvaltningssubjekt.
Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og et antal faglige forskningsråd.
Bestyrelsen består af en formand og otte øvrige medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere. Uddannelses- og
forskningsministeren udpeger formanden og medlemmerne i deres personlige egenskab. Udpegningen sker efter åbent opslag.
Formand og medlemmer udpeges for en periode på 4 år. Genudpegning kan ske for 2 år.
Bestyrelsen har ikke bevillingskompetence, men nedsætter og navngiver op til seks faglige forskningsråd og fordeler rådets
bevillinger på finansloven mellem de faglige forskningsråd. De faglige forskningsråd udmønter derefter bevillinger inden for hver
sit område. Der er i dag nedsat fem faglige forskningsråd: Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK), Det Frie
Forskningsråd | Natur og Univers (FNU), Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv (FSE), Det Frie Forskningsråd | Sundhed
og Sygdom (FSS) og Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion (FTP).
De faglige forskningsråd kan efter loven alene tildele bevillinger personligt til hovedansøgeren. Det fremgår af lovbemærknin-
gerne, at der er tale om lovregulering af hidtidig praksis om at udstede bevillinger til hovedansøgeren personligt, og at over-
head til administration vil tilfalde den eller de institutioner el.lign., som i bevillingsperioden er berettigede dertil efter de til en-
hver tid gældende regler.
Uddannelses- og forskningsministeren udpeger op til 75 medlemmer til de faglige forskningsråd. Medlemmerne af de faglige
forskningsråd skal som bestyrelsen være anerkendte forskere. Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og således,
at der i det enkelte råd opnås bred faglig dækning inden for rådets virke og bred erfaring både inden for dansk og international
forskning. Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år. Genudpegning kan ske for 2 år.
Uddannelses- og forskningsministerens udpegning af medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse og faglige forsknings-
råd er omfattet af bestemmelserne om offentlige udvalg, kommissioner og lignende i lov om ligestilling af kvinder og mænd. I
medfør af disse regler bør de faglige forskningsråd have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd.
Uddannelses- og forskningsministeren er med loven bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for rådets generelle tilskuds-
forudsætninger i forbindelse med bevillingsfunktionen, rådets regnskabsaflæggelse, rådets indkaldelse af ansøgninger og kra-
vene hertil, rådets sagsbehandling i forbindelse med bevillingsfunktionen, herunder inddragelse af eksterne eksperter ved be-
dømmelsen af ansøgninger, rådets tildeling af stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse og rådets adgang til
delegation inden for rådet eller til sekretariatet af bevillings- og rådgivningskompetence. Uddannelses- og forskningsministeren
kan endvidere fastsætte formkrav, herunder om elektronisk kommunikation og tidsfrister, herunder bestemme, at manglende
overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører, at ansøgningen kan afvises.
Af bemærkningerne til delegationsbemyndigelsen fremgår, at der alene kan fastsættes regler om delegation for sager, der
ikke er praksisdannende eller -brydende, og som ikke har principiel karakter, ligesom det forudsættes, at delegationsadgangen
udmøntes således, at der normalt ikke delegeres kompetence til én enkelt person. Det fremgår, at det alene er muligt at dele-
gere kompetence til sekretariatet i sager, der ikke kræver forskningsfaglig indsigt. Som eksempel på sager, der kan delegeres til
sekretariatet, tænkes f.eks. på afgørelser om afvisning af ansøgninger fra realitetsbehandling, om ændringer i bevillinger og om
godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig afrapportering. Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedt bekendtgørelse
nr. 322 af 30. marts 2014 om bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd, som bl.a. regulerer adgangen til delegati-
on fra de faglige forskningsråd til sekretariatet. I forbindelse med sekretariatets afgørelser truffet efter delegation fra de faglige
forskningsråd har der udviklet sig en praksis om, at afgørelser, der ikke imødekommer modtageren fuldt ud, kan påklages til
rådet ud fra princippet om, at rådet er en anden myndighed end sekretariatet, der varetages af Styrelsen for Forskning og
Innovation. Denne praksis fremgår tillige af de faglige forskningsråds forretningsordner.
Side
10/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0011.png
Udkast af 25.10.2016
Det fremgår af den gældende lov, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over retlige
spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller af den instans, som rådet har delegeret bevil-
lingskompetencen til, kan indbringes for ministeren. Med hjemmel i loven har uddannelses- og forskningsministeren udstedt
bekendtgørelse nr. 321 af 30. marts 2014 om klageadgang. Det fremgår her, at den som et fagligt forskningsråds afgørelse
vedrører, inden 4 uger kan klage til uddannelses- og forskningsministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelsen.
Af den gældende lov følger også, at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med bevillingsanvendelsen og legalite-
ten i forbindelse med Det Frie Forskningsråds arbejde. Uddannelses og forskningsministeriet har delegeret beføjelsen til Styrel-
sen for Forskning og Innovation i medfør af bekendtgørelse nr. 318 af 30. marts 2014 om delegation af uddannelses- og forsk-
ningsministerens beføjelser i lov om forskningsrådgivning m.v.
Det Frie Forskningsråd sekretariatsbetjenes i dag som anført ovenfor af Styrelsen for Forskning og Innovation under Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet.
3.4.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at videreføre de store dele af de eksisterende rammer for Det Frie Forskningsråd, som har fungeret tilfredsstil-
lende. Der foreslås en lovfæstelse af visse forhold, bl.a. fondens status som uafhængigt organ inden for den statslige forvalt-
ning, ligesom visse bestemmelser foreslås justeret på baggrund af de faktiske forhold, bl.a. organets formålsbestemmelse og
dele af opgavebeskrivelsen.
På baggrund af den politiske aftale af [... 2016] foreslås også flere indholdsmæssige ændringer af reguleringen. Der foreslås
således et nyt navn for organet, udvidet mulighed for at udføre allokeringsopgaver vedrørende midler til tematisk forskning,
mulighed for at fastsætte karensperiode for ansøgere, kompetence for bestyrelsen til at udpege medlemmer og formænd til
underliggende udvalg, fleksibilitet ved tildeling af bevilling samt indførsel af remonstrationsordning ved klage.
3.4.2.1. Nyt navn
Det Frie Forskningsråd er i dag det eneste bevillingsgivende organ på forsknings- og innovationsrådet inden for uddannelses-
og forskningsministeriets ressort, der benævnes råd. Da hovedformålet er at give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter
foreslås, at Det Frie Forskningsråd skifter navn til Danmarks Frie Forskningsfond. Derved flugter navnet bedre med formålet og
med navnene for de øvrige bevillingsgivende organer, dvs. Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond.
Forslaget om at ændre navnet har en række lovmæssige konsekvenser. Det gælder titlen på lovforslaget (forslag til lov om
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond) og selvsagt navnet på organet igennem
lovforslaget. Som konsekvens af forslaget til nyt navn foreslås det videre, at de underliggende bevilgende organer, der i dag i
loven benævnes faglige forskningsråd, skifter navn til stående udvalg.
Som det nærmere gennemgås i afsnit 3.6. foreslås endvidere en række konsekvensændringer i anden lovgivning, hvor der i
dag henvises til Det Frie Forskningsråd.
3.4.2.2. Status som uafhængigt organ
Det foreslås i § 12 at lovfæste, at Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom Det Frie Forskningsråd i dag, er et uafhængigt or-
gan inden for den statslige forvaltning. Der er dermed som hidtil tale om en selvstændig offentlig myndighed, inden for den
statslige forvaltning, men uden for det administrative hierarki, og fonden er derved ikke underlagt uddannelses- og forsknings-
ministerens instruktionsbeføjelse. Fonden er i hele sin virksomhed som hidtil er underlagt de love og andre gældende regler,
som regulerer offentlig virksomhed. Det foreslås præciseret, at fondens virksomhed finansieres ved dels en grundbevilling, (der
som hidtil vil variere fra år til år som led i de politiske forhandlinger om finansloven), dels eventuelle særlige bevillinger på de
årlige bevillingslove. Den gældende hjemmel til at modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene videreføres.
3.4.2.3. Fondens formål og opgaver
Det foreslås i § 13, at Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom Det Frie Forskningsråd i dag, har til hovedformål at styrke kva-
liteten af dansk forskning ved at give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer. Det helt
grundlæggende fokus for fonden skal dermed fortsat være de frie emner, den åbne konkurrence og den forskningsfaglige kvali-
tet, ofte betegnet som excellence. Fondens tilskud skal som hidtil gives til enkelte videnskabelige forskningsområder, til tværvi-
denskabelig forskning og til dansk forsknings internationale aktiviteter. Fonden skal som hidtil udvikle det forskningsfaglige
niveau i Danmark og skal prioritere mulighederne for nybrud i forskningen samt bidrage til at styrke formidlingen af forsknings-
resultater
Som hidtil kan Danmarks Frie Forskningsfond med den foreslåede § 15 deltage i internationalt forskningssamarbejde, hvis
samarbejdet vurderes at være til gavn for dansk forskning, og fonden kan som led heri beslutte at fordele op til 20 pct. af fon-
dens årlige grundbevilling til internationale fora.
Endelig følger det af forslaget § 16, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil rådgiver uddannelses- og forskningsministe-
ren, Folketinget og øvrige ministre om forskning inden for alle videnskabelige forskningsområder. Fonden giver rådgivning efter
anmodning eller på eget initiativ. Som hidtil bistår fonden efter Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks
Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet med rådgivning om forskning, ligesom andre offentlige og private institutioner
kan anmode fonden om med rådgivning om forskning, herunder bistand til vurdering af ansøgninger.
Side
11/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0012.png
Udkast af 25.10.2016
3.4.2.4. Adgang til at udføre allokeringsopgaver vedrørende midler til tematisk forskning
Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til
styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fondens fokus er således rettet
mod erhvervslivet. I det omfang, der er tale om temaer, som ikke ligger inden for Innovationsfondens fokusområde vurderes
det, at Danmarks Frie Forskningsfond vil have bedre muligheder og forudsætninger end Innovationsfonden for at udmønte
midler til tematisk forskning.
På den baggrund foreslås med § 14, at Danmarks Frie Forskningsfond får en udvidet mulighed for at udmønte tematisk afsat-
te midler til forskning. Udmøntning af sådanne midler kan alene ske i det omfang, der er givet særlig bevilling hertil på finanslo-
ven. Da udmøntning af midler til tematisk forskning ofte vil have tværvidenskabelig eller nichepræget karakter, vurderes det
hensigtsmæssigt at give bestyrelsen mulighed for at nedsætte et eller flere særlige udvalg ad hoc til at varetage udmøntningen
af sådanne midler.
Der lægges op til, at hovedformålet for Danmarks Frie Forskningsfond fortsat er at udmønte tilskud til forskning baseret på
forskernes egne initiativer, jf. afsnit 3.4.2.3. Fondens årlige grundbevilling på finansloven skal som hidtil gå til sådanne tilskud
og andre aktiviteter i forbindelse med fondens almindelige virke, som det har været hidtidig praksis for Det Frie Forskningsråd.
Grundbevillingen kan således ikke udmøntes til forskning i politisk fastsatte emner.
Mens bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond efter forslaget skal have adgang til at nedsætte et eller flere særlige ud-
valg ad hoc til at varetage tildelingen af bevillinger til tematisk forskning, skal bevillinger til forskning baseret på forskernes
egne (frie) initiativer som hidtil tildeles af fondens underliggende stående udvalg.
3.4.2.5. Organisering af fonden, herunder bestyrelsens ledelsesret og kompetence til at udpege medlemmer til udvalg
Evalueringen fra 2014, jf. afsnit 2, anbefaler, at der sikres en passende uafhængighed mellem Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet og Det Frie Forskningsråd, og at Det Frie Forskningsråd får øget autonomi som samlet råd. Det indikeres i evalue-
ringsrapporten, at en større autonomi for Det Frie Forskningsråd kan ske ved, at bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd får en
mere markant og selvstændig profil.
I evalueringen peges derudover på, at der er behov for større transparens i processen ved udpegning af medlemmer til Det
Frie Forskningsråds faglige forskningsråd og bestyrelse. Det anbefales i den forbindelse, at kompetencekrav og proceduren ved
udpegning af medlemmerne af Det Frie Forskningsråds faglige forskningsråd og bestyrelse defineres klarere og offentliggøres.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan tiltræde anbefalingerne i evalueringen i forhold til at sikre en passende uafhængig-
hed mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Frie Forskningsfond samt en mere markant og selvstændig
profil for bestyrelsen.
På baggrund af evalueringen foreslås det i § 23 som noget nyt, at retten til at udpege medlemmer af underliggende udvalg
overgår fra uddannelses- og forskningsministeren til bestyrelsen. Bestyrelsen skal herunder også udpege formænd for de enkel-
te udvalg. Med § 17 foreslås det endvidere præciseret, at bestyrelsen leder Danmarks Frie Forskningsfond, dvs. at bestyrelsen
har det overordnede ansvar for de opgaver, som fonden skal udføre efter loven.
Ud over armslængde til uddannelses- og forskningsministeren giver de foreslåede ændringer bestyrelsen for Danmarks Frie
Forskningsfond en mere markant profil og større tyngde i forhold til bestyrelsens overordnede styring af rådets aktiviteter og
medvirker samtidig til en større autonomi for Danmarks Frie Forskningsfond som samlet organ. Forslaget medvirker endvidere
til at skabe klarere linjer og øget gennemskuelighed ved at placere kandidatvurdering og beslutningskompetence vedrørende
udpegningen af medlemmer til Danmarks Frie Forskningsfonds underliggende udvalg i et og samme organ.
Derudover foreslås det at fastholde den hidtidige overordnede struktur sådan, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil
består af en bestyrelse og et antal underliggende stående udvalg, der varetager udmøntning af fondens grundbevilling.
Efter § 18 består bestyrelsen som hidtil af en formand og otte øvrige medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere.
Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges som hidtil af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige
egenskab efter afholdelse af åbent opslag. Bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, kan som hidtil ikke samtidig sidde i
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond eller Danmarks Innovations-
fond eller i udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond.
Det fastsættes i § 19, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges for en periode på indtil 4 år. Genudpeg-
ning er mulig, indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år. Herved gives en lidt større fleksibilitet ved udpegning end
hidtil. Uddannelses- og forskningsministeren kan som hidtil undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmed-
lemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud over den normale udpegningsperiode.
Efter § 20 udarbejder bestyrelsen en forretningsorden, udformer hvert tredje år fondens strategi og afgiver en årlig beret-
ning om fondens virke, der offentliggøres på fondens hjemmeside efter orientering af uddannelses- og forskningsministeren.
Dette forslag er alene tænkt som sproglig opdatering af de gældende bestemmelser, hvorefter bestyrelsen udarbejder en for-
retningsorden, og rådet hvert år til uddannelses- og forskningsministeren afgiver en rapport om sit virke for det foregående år
samt en plan for de kommende år.
Som hidtil nedsætter og navngiver bestyrelsen efter § 21 efter egen vurdering op til seks stående udvalg til at tildele bevil-
linger til konkrete forskningsaktiviteter og bistå med rådgivning. Bestyrelsen fastlægger grænserne mellem de stående udvalg.
Udvalgene skal tilsammen dække alle videnskabelige forskningsområder, og opdelingen mellem udvalgene skal løbende tilpas-
ses den forskningsfaglige udvikling. Som ét af de stående udvalg kan bestyrelsen som hidtil nedsætte et tværfagligt udvalg,
Side
12/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0013.png
Udkast af 25.10.2016
som kan bestå af medlemmer af de andre stående udvalg, til varetagelse af tværfaglige opgaver. Bestyrelsen kan endvidere
nedsætte særlige ad hoc udvalg til udmøntning af tematiske midler.
Det foreslås i § 22, at bestyrelsen som hidtil ikke selv har bevillingskompetence, dvs. bestyrelsen kan ikke selv træffe afgø-
relse om tildeling af bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter. Bestyrelsen fordeler midler fra fondens grundbevilling mellem
de stående udvalg, der inden for hver sit område tildeler bevillinger. Bestyrelsen kan mellem de stående udvalg fordele op til 20
pct. af midlerne til særlige initiativer, herunder initiativer af tværfaglig eller tværgående karakter (f.eks. initiativer på tværs af
udvalgene). Bestyrelsen fordeler særlige bevillinger til de særlige ad hoc udvalg eller til de stående udvalg.
Efter § 23 foreslås som nævnt ovenfor, at bestyrelsen og ikke uddannelses- og forskningsministeren skal udpege udvalgs-
medlemmerne, herunder formænd. Det fastholdes, at der maksimalt udpeges 75 udvalgsmedlemmer, herunder formænd. Ud-
valgsmedlemmerne skal som hidtil udpeges i deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag. Der skal som hidtil i
det enkelte stående udvalg være bred faglig dækning inden for udvalgets virke og bred erfaring både inden for dansk og inter-
national forskning. Udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, kan ikke samtidig sidde i Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd, eller i bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond eller Danmarks Frie Forsknings-
fond.
Efter § 24 udpeges udvalgsmedlemmer til de stående udvalg som hidtil for en periode på indtil 4 år. Genudpegning er mulig,
indtil et medlem har været udpeget i samlet 6 år. Som for bestyrelsen gives herved en lidt større fleksibilitet ved udpegning end
hidtil. Bestyrelsen kan undtagelsesvis forlænge udpegningsperioderne for udvalgsmedlemmerne for en begrænset periode ud
over de normale udpegningsperioder.
Med § 25 foreslås, at bestyrelsen udpeger et begrænset antal medlemmer, herunder formænd, til de særlige ad hoc udvalg.
Udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, skal være anerkendte forskere. Udvalgsmedlemmer, herunder formænd udpeges i
deres personlige egenskab for en begrænset periode. Det forudsættes, at bestyrelsen påser, at antallet af medlemmer til så-
danne særlige ad hoc udvalg holdes på det lavest mulige niveau, og at medlemmerne afbeskikkes, når deres opgave er fuldført.
Med forslaget om, at det fremover skal være bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond og ikke uddannelses- og forsk-
ningsministeren, der udpeger medlemmer af de stående udvalg, vil udpegningen af medlemmer ikke som hidtil være omfattet
af lov om ligestilling af kvinder og mænd, idet disse regler gælder for udvalg, kommissioner og lignende nedsat af en minister.
Det forudsættes dog, at bestyrelsen ved udpegningen af medlemmer til de stående udvalg og de særlige ad hoc udvalg fortsat
følger retningslinjer tilsvarende reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd, sådan at der ikke i praksis sker en ændring på
dette punkt i forhold til i dag.
Både de stående udvalg og ad hoc udvalg udarbejder efter § 26 en forretningsorden, der godkendes af bestyrelsen og of-
fentliggøres på fondens hjemmeside. Kravet om offentliggørelse er begrundet i hensynet til åbenhed om fondens virksomhed.
3.4.2.6. Præcisering af sekretariatets status ved delegation
Det foreslås i § 27, at sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet el-
ler en eller flere statslige myndigheder under ministeriet. Med bestemmelsen kan sekretariatsopgaverne varetages af en eller
flere myndigheder uden for fonden.
Som hidtil kan sekretariatsfunktionerne dermed organisatorisk varetages af en anden myndighed end fonden. Der lægges op
til (i modsætning til gældende administrativ praksis for Det Frie Forskningsråd, jf. ovenfor afsnit 3.4.1), at sekretariatet funktio-
nelt betragtes som en del af det organ, det betjener, dvs. sekretariatsfunktionen anses som en del af Danmarks Frie Forsk-
ningsfond. Når det drejer sig om løsning af opgaver og afgørelsesvirksomhed, der er knyttet til funktionen som sekretariat,
anses sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond således for en del af fonden, eksempelvis i forhold til afgørelser om afvis-
ning af ansøgninger fra realitetsbehandling, om ændringer i bevillinger og om godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig
afrapportering. Bestemmelsen giver mulighed for, at de enkelte sekretariatsopgaver håndteres i fællesskab mellem to myndig-
heder uden for fonden, sådan at f.eks. sekretariatsbistand til udarbejdelse af opslag og vurderinger af ansøgninger m.v. vil
kunne varetages af en styrelse, mens f.eks. bistand til digital håndtering af ansøgninger og efterfølgende administration af
tildelte bevillinger vil kunne varetages af en anden styrelse.
Når sekretariatet inden for de rammer, der måtte være fastsat i lov, bekendtgørelse og forretningsordner m.v., træffer afgø-
relser på vegne af Danmarks Frie Forskningsfond, vil sekretariatets afgørelser dermed være at anse som afgørelser truffet af
fonden efter almindelige bestemmelser om intern delegation. Ved delegation af afgørelseskompetence til sekretariatet vil der
dermed heller ikke være klageadgang til fonden.
Det foreslås i § 32, som hidtil, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om dele-
gation i Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet.
3.4.2.7. Bevillingsfunktion
Med forslaget til § 28 er der lagt op til, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil skal tildele bevillinger til konkrete forsk-
ningsaktiviteter efter ansøgning i åben konkurrence på baggrund af offentliggjorte kriterier. Ansøgningerne undergives en
forskningsfaglig kvalitetsvurdering under relevant inddragelse af eksterne bedømmere. Fordeling af midler til tildeling i interna-
tionale fora kan tilsvarende efter forslagets § 29 alene ske, hvis bevillinger tildeles i åben konkurrence og efter en forsknings-
faglig kvalitetsvurdering. Som hidtil skal fondens bevillingsfunktion varetages efter ensartede retningslinjer og opslag, der er
fastsat af bestyrelsen og offentliggjort på fondens hjemmeside.
Som noget nyt foreslås, at Danmarks Frie Forskningsfond skal have adgang til at udstede bevillinger til en person eller en ju-
ridisk enhed efter fondens vurdering afstemt i forhold til det konkrete virkemiddel. Baggrunden for forslaget om at give fonden
større fleksibilitet er, at det vurderes at være hensigtsmæssigt, at fonden ved evt. større eller længerevarende bevillinger får
Side
13/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0014.png
Udkast af 25.10.2016
mulighed for at tildele bevillinger både til personer og til juridiske enheder. Dette må først og fremmest vurderes på baggrund
af det konkrete virkemiddel, herunder de forventede økonomiske rammer for de enkelte forskningsprojekter, projekternes kom-
pleksitet og tidshorisonten for de enkelte bevillinger.
Behovet for at tildele bevillinger til juridiske enheder vurderes at vokse med udviklingen af det samlede ansvar for bevillingen,
idet det bl.a. forventes at stille større krav til de institutionelle rammer, tilgængelighed af udstyr, administration m.v. Det fore-
kommer således mindre hensigtsmæssigt at give personer individuelt ansvar for større, komplekse og længerevarende projek-
ter. Det forventes, at fonden vil foretage sin vurdering på et tidligt tidspunkt i processen, helst allerede inden offentliggørelse af
de respektive opslag, idet det vil give ansøgerne bedst mulighed for at tilrettelægge deres deltagelse under det enkelte opslag.
3.4.2.8. Mulighed for fastsættelse af karensperiode
Det foreslås i § 31, at Danmarks Frie Forskningsfond skal have adgang til efter en konkret vurdering af hver enkelt ansøgning
at begrænse mulighederne for genansøgning ved at fastsætte en karensperiode for den pågældende ansøger. Karensperioden
kan ikke overstige 2 år i det enkelte tilfælde. Fastlæggelse af karensperioden skal ske på baggrund af forud offentliggjorte
kriterier, sådan at det er muligt for alle ansøgere at få klarhed over kriterierne, inden en ansøgning indsendes til fonden.
Baggrunden for forslaget er, at Det Frie Forskningsråd i de senere år har modtaget stadigt flere ansøgninger om midler til
forskningsprojekter. Det har medført, at rådet giver mange afslag, og at kun de allerbedste ansøgninger får bevilling. En ad-
gang for fonden til at fastsætte en karensperiode for de forskere, der har indsendt ansøgninger, som kvalitetsmæssigt er vurde-
ret til at ligge langt fra at komme i betragtning til en bevilling kan føre til, at antallet af afslag reduceres.
Adgangen til at fastsætte en karensperiode forventes at medvirke til at undgå, at ansøgere forgæves bruger mange ressour-
cer på at udarbejde nye ansøgninger eller gen-ansøgninger, som kvalitetsmæssigt ligger i den laveste ende af feltet og derved
ikke har udsigt til at opnå bevilling. Tilsvarende forventes forslaget at medvirke til, at Danmarks Frie Forskningsfonds ressourcer
til behandling af ansøgninger ikke unødigt anvendes på ansøgninger, som kvalitetsmæssigt ligger meget lavt.
Lignende karensperioder ses anvendt af forskningsfinansierende organer i andre lande og i regi af EU (European Research
Council).
Det foreslås endvidere, at Danmarks Frie Forskningsfond skal have adgang til at fastsætte en karensperiode på op til 2 år for
forskere, der er fundet videnskabeligt uredelige efter lovgivningen herom. Også i sådanne tilfælde skal fastlæggelse af karens-
perioden ske på baggrund af forud offentliggjorte kriterier. Baggrunden er, at det ikke findes rimeligt, at forskere, der er fundet
videnskabeligt uredelige, uden videre skal have adgang til ny offentlig finansiering. Adgangen til at fastsætte karensperioder på
grundlag af videnskabelig uredelighed anvendes også internationalt.
Det foreslås med § 32, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Frie
Forskningsfonds bevillingsfunktion, herunder om indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil, om formkrav, særligt om digital
kommunikation og om tidsfrister, om økonomiske og administrative vilkår, der kan stilles som betingelse for tildeling og anven-
delse af en bevilling, om mulighed for afvisning af ansøgninger som følge af manglende overholdelse af formkrav, om adgang til
at begrænse mulighederne for genansøgning ved at fastsætte en karensperiode, om vilkår for bevillingsmodtageres regnskabs-
aflæggelse, faglig afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse i evalueringer også efter bevil-
lingens ophør, om bortfald af bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingsmodtager har misligholdt
betingelserne for bevillingen samt, som noget nyt, om rammerne for inhabilitetsvurderinger inden for fonden. Danmarks Frie
Forskningsfond er ligesom Det Frie Forskningsråd omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Med den foreslåede
hjemmel til at fastsætte regler om rammerne for vurdering af inhabilitet vil der kunne fastsættes snævrere og mere præcise
rammer, end hvad der ville gælde i medfør af almindelige inhabilitetsregler. Derved er der mulighed for i bekendtgørelsesform
at videreføre f.eks. de bindende retningslinjer vedrørende inhabilitet, som oprindeligt blev etableret af det nu nedlagte Koordi-
nationsudvalg, og som bl.a. har medvirket til at strømline og ensrette inhabilitetsvurderinger på tværs af de faglige forsknings-
råd, som i dag tildeler bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter ansøgning.
Der foreslås yderligere fastsat bemyndigelse for uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler for adgang til de-
legation inden for fonden, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence.
3.4.2.9. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
3.4.2.10. Klageadgang og indførsel af remonstrationsordning
Det foreslås i § 33 at videreføre den hidtidige adgang til at klage, sådan at Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser for så
vidt angår retlige spørgsmål kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren. Som noget nyt foreslås indført en remon-
strationsordning, sådan at klagen sendes til Danmarks Frie Forskningsfond senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Fon-
den skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen, sagens dokumenter og en udtalelse til uddannelses- og forsk-
ningsministeren. Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren får bemyndigelse til at fastlægge nærmere reg-
ler for klagebehandlingen.
Indførelsen af ordningen medfører, at en klage sendes til Danmarks Frie Forskningsfond, som herefter kan beslutte at genop-
tage den konkrete sag og træffe en ny afgørelse, f.eks. hvis der i klagen er påpeget evt. fejl ved den påklagede afgørelse. I
tilfælde, hvor fonden ønsker at fastholde afgørelsen, skal fonden videresende klagen, sagens dokumenter og en udtalelse til
uddannelses- og forskningsministeren. Der henvises til den nærmere beskrivelse heraf i bemærkningerne til § 33.
Side
14/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0015.png
Udkast af 25.10.2016
Det årlige antal klager over afslag har hidtil været relativt beskedent, dvs. der er modtaget omkring ti klager årligt. Forslaget
forventes alligevel at medføre en hurtigere klagebehandling samt en administrativ lettelse og dermed et mindre ressourcefor-
brug for både fonden og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
3.5. Tilsyn og bemyndigelse
3.5.1. Gældende ret
Det følger af § 35, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning m.v., at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med bevil-
lingsanvendelsen og legaliteten i forbindelse med Det Frie Forskningsråds arbejde.
Det følger af § 40 a, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v., at uddannelses og forskningsministeren kan bemyndige en
under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til
at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt uddannelse- og forskningsministeren. Ministeren kan endvidere efter stk. 2 og 3
fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og regler om udø-
velsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren har i medfør af § 40 a udstedt bekendtgørelse nr. 318 af 30. marts 2014 om delegation
af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser i lov om forskningsrådgivning m.v. Af bekendtgørelsens § 1, nr. 1, 2, 3, 4
og 6 fremgår det, at uddannelses- og forskningsministeren har delegeret en række beføjelser til Styrelsen for Forskning og
Innovation. Det gælder godkendelse af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds forretningsorden, jf. lovens § 4, stk.
5, fastsættelse af nærmere regler for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds virke, jf. lovens § 5, fastsættelse af
nærmere regler for Det Frie Forskningsråd, jf. lovens § 15, godkendelse af fordelingen af midler til internationale fora for så vidt
angår de retlige rammer for det internationale forums fordeling af midlerne, dets generelle bevillingsforudsætninger og dets
regnskabsaflæggelse, jf. lovens § 30 a, stk. 4, samt førelse af tilsyn med bevillingsanvendelsen og legaliteten i forbindelse med
Det Frie Forskningsråds arbejde, jf. lovens § 35, stk. 2.
3.5.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med § 34 foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Herved lovfæstes gældende praksis, idet ministeren i dag fører tilsyn med begge orga-
ner uanset det forhold, at tilsynet med Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke følger eksplicit af lov om forsk-
ningsrådgivning m.v., men alene finder sted efter almindelige regler.
I § 35 foreslås som hidtil hjemmel for uddannelses- og forskningsministeren til at bemyndige en statslig myndighed under
ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der efter
loven er tillagt ministeren. Endvidere foreslås hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at på-
klage afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, herunder at ministeren kan fastsætte, at afgørelserne ikke skal kunne påkla-
ges. Endelig foreslås at give uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de
beføjelser, som en anden statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve.
3.6. Ændringer i anden lovgivning
3.6.1. Gældende ret
Det Frie Forskningsråd varetager opgaver efter en række særlove, hvor rådet er nævnt med sit navn, navnlig vedrørende rå-
dets indstilling af anerkendte forskere til råd og udvalg.
Det Frie Forskningsråd indstiller således på baggrund af lovregler herom medlemmer til Danmarks Grundforskningsfond, sek-
torforskningsinstitutioner og forskningsinstitutionen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS),
Det Økonomiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd, Kulturministeriets forskningsudvalg, Produktionsafgiftsfondene, Promilleafgifts-
fonden, Fonden for økologisk landbrug, Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Dansk Institut for Internationale Studier.
Det Frie Forskningsråd skal endvidere høres inden oprettelse eller nedlæggelse af sektorforskningsinstitutioner og høres ved
udarbejdelse og ændring af vedtægterne for sektorforskningsinstitutioner og for GEUS.
Endelig godkender Det Frie Forskningsråd efter regler i kildeskatteloven en skattepligtig medarbejders forskerkvalifikationer
og stillingens indhold af forskningsarbejde under den såkaldte forskerskatteordning, ligesom Det Frie Forskningsråd efter regler
i ligningsloven høres i forbindelse med ydelse af gaver til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftel-
ser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning.
3.6.1. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som konsekvens af forslaget om ny hovedlov med ny titel i stedet for lov om forskningsrådgivning m.v. samt forslaget om, at
Det Frie Forskningsråd skifter navn til Danmarks Frie Forskningsfond, foreslås det at konsekvensændre disse forhold i anden
lovgivning på øvrige ministeriers områder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Side
15/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0016.png
Udkast af 25.10.2016
Lovforslaget indebærer ikke merudgifter for det offentlige.
Udgifter relateret til Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd afholdes af bevillingen på § 19.46.02.15. Analyser og
vederlag til råd og udvalg mv. på finansloven for 2017. Det omfatter vederlag til medlemmer samt udgifter til deres tjenesterej-
ser, udgifter til overordnede evalueringer af forsknings- og innovationssystemet og yderligere aktiviteter, der foregår i regi af
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og dets sekretariat.
Sekretariatsfunktionen varetages af en særskilt enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed i en
statslig myndighed under ministeriet.
I tilknytning til § 19.46.02.15. Analyser og vederlag til råd og udvalg mv. foreslås som noget nyt, at der er adgang til at
overføre op til 2,0 mio. kr. årligt fra § 19.46.02.15. Analyser og vederlag til råd og udvalg mv. til Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råds sekretariatet, hvis rådet ønsker, at sekretariatet udfører en større andel af f.eks. rådets analyseaktivi-
teter frem for anvendelse af eksterne konsulenter. Der kan dog maksimalt overføres et beløb svarende til sekretariatets faktiske
omkostninger. Heraf kan højst 2/3 af midlerne anvendes som lønsum.
Udgifter relateret til Danmarks Frie Forskningsfond afholdes af bevillingen på § 19.41.12. Det Frie Forskningsråd, der fore-
slås at skifte navn til § 19.41.12. Danmarks Frie Forskningsfond. Det omfatter honorering af formænd og medlemmer af besty-
relse, udvalg og øvrige sagkyndige under Danmarks Frie Forskningsfond, samt udgifter til medlemmers og sagkyndiges nationa-
le og internationale rejser og møder for rådet. Der kan endvidere afholdes udgifter til arbejdsbesparende udstyr til medlemmer-
ne. Det Frie Forskningsråd kan inden for sit formål afholde udgifter til tværgående analyser og lignende, formidlingsaktiviteter
samt hæderspriser målrettet mod udvalgte forskere inden for på forhånd afgrænsede kategorier, f.eks. DFF-Forskertalent, som
rådet har tildelt en række af de unge post.doc.-ansøgere.
Sekretariatsfunktionen varetages af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en eller flere statslige myndigheder under
ministeriet.
Lovforslaget indebærer, at uddannelses- og forskningsministeren ikke skal udpege medlemmer af udvalg under Danmarks
Frie Forskningsfond, hvilket vil medføre en mindre administrativ lettelse for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Medlem-
merne af de stående udvalg vil i stedet blive udpeget af fondens bestyrelse, hvilket vil medføre en mindre administrativ byrde
for bestyrelsen. Forslaget om adgang til via en karensperiode at kunne begrænse antallet af ansøgninger forventes dog samti-
dig at medvirke til, at Danmarks Frie Forskningsfonds ressourcer til behandling af ansøgninger reduceres.
4.1. Økonomiske bemærkninger vedrørende Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
4.2. Økonomiske bemærkninger vedrørende Danmarks Frie Forskningsfond
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
I forhold til retssikkerhedsmæssige konsekvenser bemærkes, at lovforslagets § 31 indebærer, at Danmarks Frie Forsknings-
fond efter en konkret vurdering kan fastsætte en karensperiode for en ansøger i op til 2 år. Det gælder for ansøgere, der har
indsendt en ansøgning, som kvalitetsmæssigt ligger langt fra at komme i betragtning, samt for ansøgere, der er kendt viden-
skabeligt uredelige. Fastsættelse af en karensperiode for en ansøger vil begrænse ansøgerens mulighed for at søge om bevilling
fra Danmarks Frie Forskningsfond og kan dermed medføre negative konsekvenser for borgere.
Derudover følger det af lovforslaget § 33, at Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser for så vidt angår retlige spørgsmål kan
indbringes for uddannelses- og forskningsministeren. Da Danmarks Frie Forskningsfond er et uafhængigt organ inden for den
statslige forvaltning, er der som udgangspunkt ikke administrativ rekurs, og forslaget indebærer dermed en forbedret retsstilling
for borgere i forhold til dette udgangspunkt. Der er tale om en videreførelse af retstilstanden i dag, idet ordningen dog fastsæt-
tes direkte i loven og der indføres en remonstrationsordning.
Endelig følger det af lovforslagets § 34, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen
til at påklage afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse, herunder at ministeren kan fastsætte, at afgørelserne ikke skal kun-
ne påklages. Muligheden for afskæring af klageadgang kan medføre negative konsekvenser for borgere, men der er tale om en
videreførelse af den nuværende retstilstand.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Side
16/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0017.png
Udkast af 25.10.2016
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX 2016 til den XX 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer m.v.: […]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Det følger af lovforslaget § 33, at Dan- Lovforslagets § 31 indebærer, at Danmarks Frie
Administrative konsekvenser for marks Frie Forskningsfonds afgørelser for så Forskningsfond efter en konkret vurdering kan
borgerne
vidt angår retlige spørgsmål kan indbringes fastsætte en karensperiode for en ansøger i op til
for uddannelses- og forskningsministeren (i 2 år.
det væsentligste en videreførelse af retstil-
Derudover følger det af lovforslagets § 34, at
standen i dag).
klageadgangen kan afskæres i forbindelse med
delegation af beføjelser (videreførelse af retstil-
standen i dag).
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige
forpligtelser (Sæt X)
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse, der med visse sproglige ændringer er en videreførelse af den gældende lovs § 1, stk. 1, inde-
holder en nærmere angivelse af de grundlæggende formål, som loven navnlig varetager. Uanset at formålsbestemmelsen hver-
ken skaber selvstændige rettigheder for borgerne eller pligter findes det hensigtsmæssigt, at det formål, loven navnlig skal
varetage, fremgår af lovteksten.
Lovens formål er efter
stk. 1
at fremme dansk forskning, teknologiudvikling og innovation gennem rådgivning og tilskud til
forskning af høj kvalitet. Koordinering og internationalisering af dansk forskning, formidling og anvendelse af forskningsresulta-
ter er udgået af den nye og overordnede formålsbestemmelse. Der er ikke med den ændrede formulering tilsigtet indholds-
mæssige ændringer i forhold til gældende ret.
Af
stk. 2
fremgår, at loven fastlægger rammerne for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie
Forskningsfond.
Der foreslås som hidtil mere konkrete formålsbestemmelser i §§ 4 og 13 for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den gældende lovs § 2 med hensyn til definitionen af anerkendte forskere
og forskningskyndige. Den gældende lov definerer yderligere rådgivning om forskning som rådgivning, der kan vedrøre alle
Side
17/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0018.png
Udkast af 25.10.2016
aspekter af forskning, herunder politiske og faglige aspekter. Denne definition videreføres ikke, da det vurderes, at den ikke
længere giver noget særligt fortolkningsbidrag til afgrænsningen af rådgivning om forskning. Definitionen blev indsat ved lov-
ændringen i 2010 efter anbefaling fra det daværende evalueringspanel om at opgive den dagældende sondring mellem forsk-
ningsfaglig og forskningspolitisk rådgivning.
Med den nu foreslåede bestemmelse foreslås alene to centrale definitioner videreført.
Der foreslås i
nr. 1
i definitionen af anerkendte forskere indlagt et objektivt minimumskrav i forhold til det forskningsmæssige
niveau samt et krav om forskningsaktivitet. For at være en anerkendt forsker forudsættes som hidtil, at man i en årrække dels
skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan, dels være blevet bedømt som kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i for-
bindelse med en ansøgning til et lektorat på et universitet, en seniorforskerstilling på en sektorforskningsinstitution eller til en
stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution. Det forudsættes som hidtil, at en person, som ikke er i
besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, vil kunne kvalificeres som anerkendt forsker, hvis vedkommende har en samlet
videnskabelig aktivitet og produktion bag sig, som vil være på et tilsvarende niveau.
I
nr. 2
foreslås der i definitionen af forskningskyndige indlagt et objektivt minimumskrav i forhold til det forskningsmæssige
niveau samt et krav om forskningsaktivitet. For at kunne betegnes som forskningskyndig forudsættes det herefter, at man er på
ph.d.-niveau og samtidig besidder en af de i bestemmelsen anførte kvalifikationer, erhvervet ved beskæftigelse på enten en
offentlig institution m.v. eller privat virksomhed.
Til § 3
Det foreslåede
stk. 1
er udtryk for en lovfæstelse af gældende ret, da Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er
et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Der er tale om et uafhængigt organ uden for det almindelige admini-
strative hierarki, og rådet er derved ikke underlagt uddannelses- og forskningsministerens instruktionsbeføjelse. Det fremgår
eksplicit af den gældende lovs § 6, at rådets udtalelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En sådan be-
stemmelse er fundet unødvendig at medtage i lovforslaget, da den manglende rekursadgang fra uafhængige organer følger af
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Med uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning menes også, at rådet udgør en selvstændig offentlig myndighed.
Heraf følger, at rådet i hele sin virksomhed som hidtil er underlagt de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig
virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om
Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene, Finansministeriets Budgetvejledning m.v.
Tilsvarende skal rådets regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om
statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, samt lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 og regler udstedt i henhold hertil.
Det foreslås i
stk. 2
præciseret, at rådets virksomhed finansieres ved bevillinger på de årlige bevillingslove.
Til § 4
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 3, og § 3, stk. 1, 1. pkt.
Bestemmelsen fremhæver, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til formål at fremme udviklingen af dansk
forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 3, og § 3, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen fastslår, at rådet har ansvar for at give uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre
uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, herunder om kom-
mende behov. Rådet formulerer – med afsæt i en forståelse af forsknings- og innovationsverdenens virkemåde – nye initiativer
inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Uddannelses- og forskningsministeren er den primære modtager af råd-
givningen, men Folketinget og øvrige ministre kan tilsvarende få rådgivning fra rådet.
Rådet forventes dermed som hidtil at rådgive aktivt og på overordnet niveau om, hvordan Danmark fremover skal navigere
forsknings- og innovationspolitisk både på nationalt og internationalt niveau. Det forventes, at rådet dermed er med til at sætte
den forsknings- og innovationspolitiske dagsorden. Det er som hidtil tanken, at rådet generelt giver rådgivning på overordnet
niveau i modsætning til rådgivningen i regi af Danmarks Frie Forskningsfond, som forventes at være mere konkret i forhold til
fondens ansvarsområder.
Bestemmelsen i
stk. 3
er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at rådets
rådgivning som hidtil finder sted efter anmodning eller på rådets eget initiativ.
Med bestemmelsen i
stk. 4
foreslås en præcisering af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 5, hvorefter rådet skal styrke
formidlingen af dansk politik inden for forskning, teknologiudvikling og innovation. Med præciseringen fastslås, at det er rådets
rådgivning efter stk. 2 og 3, som formidles, og at formidlingen forventes at ske til en bred kreds af modtagere.
Til § 5
Side
18/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0019.png
Udkast af 25.10.2016
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov.
Den foreslåede bestemmelses
1. pkt.
er en videreførelse af den gældende § 3, stk. 1, 2. pkt., sidste led. Bestemmelsen fast-
slår, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd skal inddrage relevante nationale og internationale erfaringer og
tendenser i sin rådgivning. En international tilgang er et grundlæggende princip i alle aspekter af rådets arbejde. Det er som
hidtil tanken, at rådet i vidt omfang skal følge den internationale udvikling og tendenserne inden for forskning, teknologiudvik-
ling og innovation, bl.a. med henblik på i god tid at opfange og rådgive om de aktuelle og kommende behov. Rådet har ligele-
des ansvar for at give overordnet forsknings- og innovationspolitisk rådgivning om internationalisering af dansk forskning, tek-
nologiudvikling og innovation. Rådet har f.eks. i 2016 på baggrund af et større analysearbejde søgt at afdække, hvorfor dansk
forskning har haft en så positiv udvikling i international sammenhæng, og hvad Danmark skal gøre for at bevare denne førerpo-
sition.
Den foreslåede bestemmelses
2. pkt.
er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, 1. pkt. Bestemmelsen
fastslår, at rådets rådgivning som hidtil skal være baseret på dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for
forskning, teknologiudvikling og innovation. Rådet inddrager eksisterende analyser, statistik og data sammenholdt med de
analyser, som rådet selv har fået udført. Rådet vil typisk inddrage flere typer data og analyser for at få kvalificeret viden forud
for rådgivning om et område. Det forventes som hidtil, at rådets rådgivning primært skal baseres på dokumentation og analyser
m.v. på et tværgående niveau, dvs. på tværs af de respektive organer og ordninger på forsknings- og innovationsområdet.
Til § 6
Ved bestemmelsen foreslås med sproglige justeringer en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 6, hvorefter
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd fremlægger en årlig rapport, der indeholder rådets vurdering af den generel-
le udvikling, kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssig relevans i dansk forskning, teknologiudvikling og innova-
tion samt rådets anbefalinger på baggrund heraf, samt at rådet gennemfører en høring over den årlige rapport.
Det er som hidtil hensigten, at rådets vurderinger og anbefalinger sker på basis af en vurdering af den generelle udvikling,
kvalitet i international sammenhæng og samfundsmæssig relevans i dansk forskning, teknologiudvikling og innovation. Det
forventes herved, at rådet analyserer og evaluerer de overordnede effekter af de samlede investeringer i forskning, teknologi-
udvikling og innovation på et tværgående niveau. Dette kan eksempelvis omfatte uafhængige brugerundersøgelser. Det er
derimod ikke hensigten, at rådet skal foretage analyser og evalueringer på projektniveau.
Efter den gældende § 3, stk. 6, 2. pkt., gennemfører rådet en høring over den årlige rapport. Bestemmelsen foreslås præcise-
ret, således at rådet fremlægger sin rapport,
efter
at rådets analyser m.v. har været gjort til genstand for offentlig debat, f.eks.
ved en årlig konference, som det har været praksis hidtil, eller ved en rundbordssamtale eller lignende. Baggrunden for forsla-
get er, at rådet kan bruge den viden og inspiration, rådet får ved den forudgående offentlige debat, i forbindelse med udarbej-
delsen af rapporten.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
, der er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, fastslår, at Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd består af en formand og otte øvrige medlemmer. Som det har været praksis
hidtil, forudsættes det, at rådet har mulighed for selv at vælge en næstformand.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
er en delvis videreførelse af den nugældende § 4, stk. 4. Bestemmelsen fastslår, at
rådsmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i deres personlige egenskab efter
åbent opslag. For at understøtte rådets uafhængighed, legitimitet og troværdighed anses det for vigtigt, at medlemmerne ikke
repræsenterer parts- og særinteresser, men udpeges i deres personlige egenskab.
Som noget nyt foreslås den hidtidige praksis med udpegning efter åbent opslag lovfæstet. Uddannelses- og Forskningsmini-
steren udpeger bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, på baggrund af det åbne opslag, men ministeren er ikke bun-
det af de forslag til medlemmer, som foreslås på baggrund af opslaget, dvs. ministeren har mulighed for at udpege medlem-
mer, som ikke foreslås på baggrund af det åbne opslag. Det anses således for hensigtsmæssigt at give ministeren muligheden
for at supplere det åbne opslag i situationer, hvor de bedst egnede kandidater muligvis ikke har meldt sig i forbindelse med
opslaget.
Rådsmedlemmerne, herunder formand og evt. næstformand, forventes honoreret efter de gældende rammer for honorering
af medlemmer af kollegiale organer i staten. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse hermed fastsat
gældende retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd
og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
, der med sproglige ændringer viderefører den gældende bestemmelse i § 36, stk.
1, foreslås, at rådsmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond,
Danmarks Grundforskningsfond eller Danmarks Innovationsfond eller i udvalg under Danmarks Frie Forskningsfond eller Dan-
marks Innovationsfond. Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem medlemmerne af de forskellige organer er be-
grundet i et ønske om at skabe en klar adskillelse mellem det organ, der skal rådgive om generelle forsknings- og innovations-
politiske emner, og de organer, som skal udmønte midler og rådgive ansøgere og andre interessenter om fondsnære og forsk-
ningsfaglige spørgsmål. Derved kan medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ikke samtidig sidde i
disse organer.
Side
19/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0020.png
Udkast af 25.10.2016
Til § 8
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende lov.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
er en videreførelse af den nugældende § 4, stk. 2. Bestemmelsen fastslår, at et flertal af
medlemmerne af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, herunder formanden, skal være anerkendte forskere eller
forskningskyndige. For at bevare den videnstunge og forskningsmæssige tyngde i det samlede råd foreslås det fastholdt, at et
flertal af rådets medlemmer fortsat skal være anerkendte forskere eller forskningskyndige. Samtidig skal rådet sammensættes
på en måde, så rådet samlet opfylder kravene efter § 8, stk. 2. Rådet skal således ikke fuldt ud bestå af anerkendte forskere
eller forskningskyndige, men forventes også at bestå af personer med anden baggrund fra såvel det offentlige som private.
Bestemmelsen i
stk. 2
er med en sproglig præcisering en videreførelse af den nugældende § 4, stk. 3. Ved bestemmelsen fo-
reslås, at rådet sammensættes med fokus på de særlige kompetencer, som vurderes nødvendige for at kunne udføre rådets
opgaver bedst muligt. De beskrevne kompetencer er tænkt at modsvare rådets formål og opgaver.
Til § 9
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1
at videreføre den samlede udpegningsperiode på 6 år for medlemmer af Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, men med en mere fleksibel model for udpegning end efter den gældende bestemmel-
se i § 4, stk. 4. Det foreslås således, at rådsmedlemmerne i første omgang udpeges for en begrænset periode på indtil 3 år for
at sikre mulighed for en vis udskiftning. Samtidig foreslås, at der ved genudpegning er mulighed for at sikre en vis kontinuitet.
Af samme grund bør det søges sikret, at ikke alle rådsmedlemmer fratræder samtidigt. Det foreslås, at 6 år er den samlede
periode for et rådsmedlem, herunder formanden.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
der viderefører den gældende § 40, fastslår, at uddannelses- og forskningsministeren
undtagelsesvist kan forlænge udpegningsperioderne for rådsmedlemmerne, herunder formanden, for en begrænset periode ud
over de perioder, som er nævnt i stk. 1.
Forslaget tager navnlig sigte på, at medlemmer, som har været tæt involveret i behandlingen af større og mere ressource-
krævende opgaver, der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle sådanne sager uanset udløb af normal udpegningspe-
riode. I sådanne situationer vil en udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere
forbrug af tid og andre ressourcer til ulempe for alle involverede.
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af eksempelvis
rådets mandat eller sammensætning vil kunne foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpegningsperioden for sid-
dende medlemmer frem til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag efter nye medlemmer på
et tidspunkt, hvor vilkårene for medlemsskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.
Til § 10
Af § 4, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd udarbejder en
forretningsorden, som skal godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Den foreslåede bestemmelse viderefører med en sproglig opdatering den gældende bestemmelse, så Danmarks Forsknings-
og Innovationspolitiske Råd udarbejder en forretningsorden, som offentliggøres på rådets hjemmeside efter orientering af ud-
dannelses- og forskningsministeren. Rådets forretningsorden foreslås forelagt uddannelses- og forskningsministeren til oriente-
ring, så ministeren løbende får mulighed for at følge med i rådets virke. Samtidig foreslås det, at forretningsordenen offentlig-
gøres via rådets hjemmeside for at sikre åbenhed om rådets virksomhed.
I forretningsordenen fastsættes generelle procesregler for rådets virksomhed. Det kan f.eks. være frister for indkaldelse til
møder i rådet, mødeledelse, om rådet inden for visse grænser kan behandle sager i skriftlig procedure mellem rådets medlem-
mer og om interne bemyndigelser (delegationer) til f.eks. rådets formand eller sekretariat. Overordnet er formålet med forret-
ningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i rådet internt foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag. Forret-
ningsordenen retter sig principielt alene indadtil i rådet. Forretningsordenen, herunder de enkelte regler i denne, skal altid holde
sig inden for rammerne af den gældende lovgivning samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grund-
sætninger.
Til § 11
Af § 35, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innovati-
onspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sekretariatet for Danmarks Forsknings
og Innovationspolitiske Råd varetages i dag af en særlig enhed i Styrelsen for Forskning og Innovation under ministeriet.
I overensstemmelse hermed fremgår det af § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation på finansloven for 2017, at sty-
relsen i en særlig enhed yder sekretariatsbetjening og rådgivning for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Sekre-
tariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er en integreret del af styrelsens almindelige virksom-
Side
20/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0021.png
Udkast af 25.10.2016
hed, og sekretariatet gør således brug af bl.a. ministeriets/styrelsens økonomifunktion, bevillingsadministration, HR-afdeling og
servicefunktion m.v. Det indebærer også, at sekretariatet er omfattet af styrelsens CVR-nummer, regnskabspraksis og dispone-
ringsregler mv.
Bevillingen til sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd er en integreret del af styrelsens
bevilling på finansloven. Som følge heraf indgår sekretariatet i styrelsens samlede årsregnskab og årsrapport. Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd udarbejder således udelukkende en faglig årsrapport.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret videreført, således at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd varetages af en særlig enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en særlig enhed i en statslig myn-
dighed under ministeriet. Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myndighed end rådet. Sekreta-
riatet betragtes dog funktionelt som en del af det organ, det betjener, dvs. sekretariatsfunktionen anses som en del af Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Baggrunden for forslaget er, at rådet bl.a. har ansvar for at give uddannelses-og forskningsministeren, Folketinget og øvrige
ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau, hvorfor det
politisk anses for ønskeligt som hidtil at præcisere direkte i loven, at rådet sekretariatsbetjenes af en særlig enhed i ministeriet.
Dette betyder bl.a., at ministeriet skal sørge for, at medarbejderne i sekretariatet dedikeres til sekretariatsbetjeningen af rådet
og som udgangspunkt ikke samtidig kan pålægges at løse andre opgaver for ministeriet.
Til § 12
Det foreslåede
stk. 1
er udtryk for en lovfæstelse af gældende ret, da Danmarks Frie Forskningsfond, ligesom Det Frie
Forskningsråd i dag, vil være et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning. Der er således tale om et uafhængigt
organ uden for det almindelige administrative hierarki, hvorfor fonden ikke er underlagt uddannelses- og forskningsministerens
instruktionsbeføjelse, ligesom fondens afgørelser ikke uden lovhjemmel kan indbringes for anden administrativ myndighed. Det
foreslås i § 32, at fondens afgørelser for så vidt angår retlige spørgsmål som hidtil kan indbringes for uddannelses- og forsk-
ningsministeren.
Med uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning menes også, at fonden udgør en selvstændig offentlig myndighed.
Heraf følger, at fonden i hele sin virksomhed som hidtil er underlagt de love og andre gældende regler, som regulerer offentlig
virksomhed, herunder forvaltningsloven, lov om offentlighed i forvaltningen, lov om behandling af personoplysninger, lov om
Folketingets Ombudsmand, ligestillingslovene, Finansministeriets Budgetvejledning m.v.
Tilsvarende skal fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov
om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, samt lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012 og regler udstedt i henhold hertil.
Bestemmelsen i
stk. 2
fastslår, hvordan fondens virksomhed finansieres. Som hidtil finansieres rådets virksomhed ved en
grundbevilling, der fastsættes år for år på de årlige bevillingslove. Fonden kan derudover modtage særlige bevillinger på de
årlige bevillingslove.
Med
stk. 3
foreslås, at fonden kan modtage tilskud og gaver fra anden siden end bevillingslovene. Bestemmelsen viderefører
med en sproglig justering den gældende bestemmelse i § 37, hvor det fremgår, at Det Frie Forskningsråd kan modtage tilskud
fra anden side end staten, og at ikke-statslige midler skal holdes adskilt fra statslige midler.
Til § 13
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
er en sammenskrivning af de gældende bestemmelser i § 1, stk. 4, og § 7, stk. 1, 1.
pkt. Bestemmelsen fremhæver, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil har til hovedformål at styrke kvaliteten af dansk
forskning ved at give tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer – det såkaldte bottom up-
princip.
Begrebet
dansk forskning
indebærer et geografisk tildelingskriterium, hvorefter den forskning, hvortil der gives støtte, skal
gavne de danske forskningsmiljøer i bred forstand. Danske forskningsbevillinger skal anvendes til at understøtte dansk forsk-
ning ved, at bevillingerne bruges på aktiviteter, der gavner de danske forskningsmiljøer. Der stilles derfor ikke krav til nationali-
tet, statsborgerskab eller hvor forskningen skal udføres. I forhold til dansk deltagelse i internationale aktiviteter betyder det, at
der skal være en sammenhæng mellem det danske engagement i internationale forskningssamarbejder og den mulige gevinst,
der kan ligge i samarbejdet for de danske forskningsmiljøer.
Med
konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer
videreføres hovedprincippet om, at fonden har som
helt primært fokus at give støtte til konkrete forskningsaktiviteter på baggrund af de ansøgende forskeres egne ideer.
Efter det foreslåede
stk. 2
, der viderefører den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, skal fondens tilskud gives til enkelte vi-
denskabelige forskningsområder, til tværvidenskabelig forskning og til dansk forsknings internationale aktiviteter. Fonden skal
således sørge for f.eks. via et passende valg af virkemidler, at der gives tilskud til aktiviteter inden for alle de listede områder.
Som hidtil anses det ikke for hensigtsmæssigt direkte i loven at liste eksempler på de aktiviteter, som forskningsbevillinger vil
kunne anvendes til. Det vil således fortsat være fonden selv, som træffer beslutning herom, idet det dog som hidtil forventes,
dels at større bevillingstyper prioriteres frem for mindre bevillingstyper, dels at hele forskningsprojekter prioriteres frem for
enkeltaktiviteter.
Side
21/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0022.png
Udkast af 25.10.2016
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
er med en mindre sproglig ændring en videreførelse af den gældende bestemmelse i §
7, stk. 1, 2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at fonden har ansvar for at udvikle det forskningsfaglige niveau i Danmark og skal
prioritere mulighederne for nybrud i forskningen. Bestemmelsen skærper og tydeliggør fondens ansvar dels for aktivt at udvikle
det forskningsfaglige niveau, dels for at prioritere nybrud i forskningen. Fonden har ansvar for om nødvendigt aktivt at tilskynde
forskere til øget nytænkning, også på tværs af de traditionelle videnskabelige forskningsområder, f.eks. gennem fondens valg af
virkemidler.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5. Med bestemmel-
sen lægges der op til, at Danmarks Frie Forskningsfond (som hidtil i Det Frie Forskningsråd) skal bidrage til at styrke formidlin-
gen af forskningsresultater. Det er dermed tanken, at fonden fortsat skal arbejde for, at både fonden selv og de enkelte bevil-
lingsmodtagere formidler resultaterne af de finansierede forskningsaktiviteter offentligt.
Det Frie Forskningsråd har tilsluttet sig Open Access-politik for offentlige råd og fonde fra 2012, som har som mål, at alle vi-
denskabelige artikler, som er kvalitetssikrede i peer review og optaget i et videnskabeligt tidsskrift, skal kunne læses og distri-
bueres uden finansielle, tekniske eller juridiske restriktioner. Det betyder, at bevillingsmodtagere, hvis tidsskriftet tillader det,
skal søge at gøre forskningsartikler som resultat af bevillingen frit tilgængelige i et digitalt arkiv senest 6 måneder efter publice-
ring i et videnskabeligt tidsskrift, som minimum i fagfællebedømte tidsskrifter, men også til et bredere publikum. Rådet stiller
desuden krav om, at det ved al publicering og formidling i forbindelse med projekter og ved kontakt med pressen skal fremgå
klart, at projektet er finansieret af rådet. Der gælder endvidere særlige krav for visse af rådets virkemidler, hvor bevillingsmod-
tager skal være indstillet på at stå til rådighed for interviews og presseomtale. Kravene står opført i rådets bevillingsbreve, og
alle bevillingsmodtagere forpligtes derved til at opfylde disse. De ansøgte projekters formidlingsplan er på nuværende tidspunkt
en del af bedømmelseskriterierne i Det Frie Forskningsråd.
Det Frie Forskningsråd bidrager endvidere selv til den populærvidenskabelige formidling af forskningsresultater gennem et
samarbejde med Videnskab.dk.
Det forventes, at Danmarks Frie Forskningsfond fortsætter og videreudvikler arbejdet med Open Access i takt med den sta-
dige udvikling, som finder sted i andre relevante nationale og internationale fora, herunder i regi af EU.
Til § 14
Med bestemmelsen, der er ny, foreslås det at udvide muligheden for, at Danmarks Frie Forskningsfond kan give tilskud til
konkrete forskningsaktiviteter baseret på politisk fastsatte temaer eller virkemidler.
Danmarks Innovationsfond har efter lov om Danmarks Innovationsfond ansvaret for tematisk forskning, idet fonden overtog
Det Strategiske Forskningsråds opgaver i 2014. Danmarks Innovationsfond har fokus rettet mod erhvervslivet, idet fonden skal
give tilskud til udvikling af viden og teknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og
beskæftigelse.
Efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, har Det Frie Forskningsråd mulighed for i særlige tilfælde at støtte politisk pri-
oriterede virkemidler, hvor der er givet bevillingsmæssig hjemmel hertil. Eksempelvis hvor der fra politisk hold er afsat en øre-
mærket bevilling til udmøntning via brede opslag rubriceret efter videnskabelige forskningsområder.
Der er derimod ikke adgang til, at rådet udmønter bevillinger, der er afgrænset til et specifikt forskningsområde, f.eks. sprog,
litteratur, fysik eller kemi. Rådet kan heller ikke udmønte bevillinger, der er tematisk afgrænset, f.eks. til særlige programmer.
Udmøntning af tematisk forskning skete tidligere i regi af det nu nedlagte Det Strategiske Forskningsråd. Det Strategiske Forsk-
ningsråd havde en række særligt nedsatte programkomiteer, der udmøntede sådanne bevillinger, eksempelvis programkomite-
erne for Sundhed, fødevarer og velfærd, Bæredygtig energi og miljø, Strategiske vækstteknologier, Individ, sygdom og sam-
fund, Transport og infrastruktur og Fred og konflikt.
I det omfang, der er tale om temaer, som ikke ligger inden for Innovationsfondens fokusområde, vurderes det, at Danmarks
Frie Forskningsfond vil have bedre muligheder og forudsætninger end Danmarks Innovationsfond for at udmønte midler til
tematisk forskning.
Det foreslås på den baggrund, at Danmarks Frie Forskningsfond skal have mulighed for og pligt til at give tilskud til konkrete
forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove. Be-
stemmelsen medfører, at fonden kan støtte aktiviteter, der er afgrænset efter deres indhold, dvs. yde støtte til tematisk forsk-
ning med opslag, der er indholdsmæssigt fokuserede og fagligt snævrere end de videnskabelige forskningsområder.
Danmarks Frie Forskningsfonds hovedformål forudsættes som hidtil at være at udmønte tilskud til forskning baseret på for-
skernes egne initiativer. Fondens årlige grundbevilling på finansloven skal som hidtil gå til sådanne tilskud og andre aktiviteter i
forbindelse med fondens almindelige virke, som det har været hidtidig praksis for Det Frie Forskningsråd. Grundbevillingen kan
således ikke udmøntes til forskning i politisk fastsatte emner.
Til § 15
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov.
Der etableres med bestemmelsen hjemmel til, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil kan overføre bevillings- og beslut-
ningskompetence til internationale fora, sådan at Danmarks Frie Forskningsfond i et passende omfang kan være repræsenteret
i forskningssamarbejder i Norden, i EU og eventuelt også i andre sammenhænge.
Side
22/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0023.png
Udkast af 25.10.2016
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
er med en sproglig justering en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30 a,
stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v. Med forslaget fastslås, at Danmarks Frie Forskningsfond kan deltage i internationalt
forskningssamarbejde inden for fondens bevillingsfunktion, hvis samarbejdet af fondens vurderes at være til gavn for dansk
forskning.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
er med en sproglig justering en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30 a,
stk. 2, i lov om forskningsrådgivning m.v. Efter forslaget kan fonden som led i arbejdet efter stk. 1 beslutte at fordele op til 20
pct. af fondens årlige grundbevilling til internationale fora, der er snævrere afgrænset end efter § 13, stk. 1. Der fastsættes
som hidtil et øvre kvantitativt loft på 20 pct. af fondens grundbevilling for omfanget af det internationale engagement inden for
bevillingsfunktionen. Forslaget skal læses i sammenhæng med forslaget i § 29, der medfører, at fonden som hidtil alene kan
fordele midler til tildeling i internationale fora, hvis fonden har sikret sig, at bevillingerne vil blive tildelt i åben konkurrence og
efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
Til § 16
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov, idet det foreslås, at Danmarks
Frie Forskningsfond som hidtil skal rådgive om forskning, hvorved forstås både forskningspolitisk og forskningsfaglig rådgivning.
Det er som hidtil tanken, at rådgivningen fra Danmarks Frie Forskningsfond sker konkret i forhold til fondens ansvarsområder i
modsætning til rådgivningen i regi af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som forventes at give mere generel
rådgivning på overordnet niveau.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
viderefører med enkelte sproglige justeringer den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1,
1. og 2. pkt. Bestemmelsen fastsætter, at Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil rådgiver uddannelses- og forskningsministe-
ren, Folketinget og øvrige ministre om forskning inden for alle videnskabelige forskningsområder.
Det foreslåede
stk. 2
viderefører den gældende bestemmelse i § 8, stk. 1, 3. pkt., hvorefter rådets rådgivning sker efter an-
modning eller på fondens eget initiativ.
Som hidtil forudsættes rådgivningsfunktionen forankret i bestyrelsen. Det påhviler dermed bestyrelsen at sikre en samordning
af fondens rådgivning om forskning, herunder ved spørgsmål, som vedrører flere udvalg, sådan at der gives en konsistent og
entydig rådgivning om forskning. I praksis vil en anmodning om rådgivning om forskning skulle stiles til bestyrelsen. Tilsvarende
forudsættes det, at bestyrelsen formidler den rådgivning om forskning, som fonden på eget initiativ måtte give.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 3, stk. 3, 2. pkt., og § 8, stk. 2, 2.
pkt. Bestemmelsen fastslår, at fonden efter anmodning bistår Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks
Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet med rådgivning om forskning. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske
Råd kan dermed ved varetagelse af sin opgave anmode Danmarks Frie Forskningsfond om rådgivning om forskning inden for
fondens område, mens Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådet tilsvarende har mulighed for at søge forsk-
ningsfaglig rådgivning i forbindelse med godkendelse af videregående uddannelsesinstitutioner, uddannelser og uddannelses-
udbud.
Med bestemmelsen i
stk. 4
foreslås de gældende bestemmelser i § 8, stk. 2, 1. pkt. og § 8, stk. 3, videreført i en sproglig op-
dateret form.
Efter stk. 4, 1. pkt., kan fonden efter anmodning bistå offentlige og private institutioner med rådgivning om forskning. Her-
med tænkes eksempelvis på forskningsfaglig rådgivning, f.eks. i forbindelse med høringer, evalueringer og udarbejdelse af
strategiplaner.
Efter stk. 4, 2. pkt., kan fonden i tilfælde, hvor der anmodes om bistand til vurdering af ansøgninger som hidtil yde rådgiv-
ningen ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for fonden. Danmarks Frie Forskningsfond har dermed mulighed for at
løfte visse rådgivningsopgaver ved at anvise navne på anerkendte forskere uden for fonden, der kan varetage den forsknings-
faglige vurdering. Det drejer sig om de rådgivningssager, hvor en offentlig eller privat institution henvender sig til fonden for at
få en forskningsfaglig vurdering af ansøgninger, der er indgivet til den pågældende institution – de såkaldte »kvasifondssager«.
Arbejdsbyrden fra disse sager kan være betragtelig. I situationer, hvor Danmarks Frie Forskningsfond modtager store mængder
af disse sager samtidig med egne uddelinger, kan der være behov for at kunne henvise rådgivningsopgaver til andre anerkend-
te forskere end medlemmerne af Danmarks Frie Forskningsfond. Ved at anvise navne indestår Danmarks Frie Forskningsfond
for, at de foreslåede personer er anerkendte forskere, der er fagligt kvalificeret til at foretage den forskningsfaglige vurdering,
der anmodes om. Det er imidlertid op til den, der rekvirerer rådgivningen, selv at rette henvendelse til de anviste forskere,
ligesom rekvirenten selv vil skulle betale rådgivningshonorar til disse. Det er hensigten, at Danmarks Frie Forskningsfond som
hidtil skal kunne bruge bestemmelsen, når fonden skønner det påkrævet f.eks. på grund af arbejdsmæssig belastning, hørings-
frister m.v.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse, der er ny, fastsætter, at Danmarks Frie Forskningsfond ledes af en bestyrelse. Dette tydelig-
gør, at det som hidtil er bestyrelsen, der har ansvaret for at sikre, at fonden lever op til sit formål.
Udadtil betyder det, at det er bestyrelsen, der tegner fonden, eksempelvis i forhold til aftale- og samarbejdspartnere. Som
hidtil er fondens rådgivningsfunktion også forankret hos bestyrelsen, hvorfor det er op til bestyrelsen at sikre en samordning af
Side
23/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0024.png
Udkast af 25.10.2016
fondens rådgivning om forskning. Det er også bestyrelsens ansvar løbende hvert tredje år at udforme fondens strategi og afgive
en årlig beretning om fondens virke.
Indadtil medfører ledelsesretten for bestyrelsen, at bestyrelsen over for de underliggende udvalg og sekretariatet har en
egentlig instruktionsbeføjelse i forhold til fondens opgaveløsning.
Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at fonden træffer afgørelse om tilskud inden for de rammer, der er fastsat på de årlige
bevillingslove, at bevillinger tildeles efter ansøgning i åben konkurrence på baggrund af offentliggjorte kriterier efter en forsk-
ningsfaglig kvalitetsvurdering, og at der tildeles bevillinger til internationalt samarbejde. Det er ligeledes bestyrelsens ansvar at
sikre, at fondens bevillingsfunktion varetages efter ensartede retningslinjer og opslag. Bestyrelsen kan herunder beslutte, hvilke
virkemidler, de underliggende udvalg kan udmønte bevillinger til, herunder størrelsen af bevillingerne samt om de enkelte typer
bevilling skal tildeles en person eller en juridisk enhed. Bestyrelsen vil tilsvarende kunne beslutte udvalgenes anvendelse af
eksterne bedømmere i ansøgningsbehandlingen.
Bestyrelsens instruktionsbeføjelse udstrækkes ikke til den konkrete afgørelse om bevilling. Som hidtil er det således udvalge-
nes ansvar at udøve den konkrete bevillingskompetence og træffe afgørelse om, hvorvidt en ansøgning imødekommes eller
ikke.
Til § 18
Med bestemmelsen videreføres gældende ret stort set uændret.
Ved bestemmelsen i
stk. 1
, der viderefører den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at fondens bestyrelse
består af en formand og otte øvrige medlemmer, som alle skal være anerkendte forskere. At bestyrelsen som hidtil foreslås
sammensat af anerkendte forskere skal bl.a. sikre den forskningsfaglige kvalitet i bestyrelsens arbejde samt dialogen mellem
bestyrelsen og de underliggende udvalg. Som det har været praksis hidtil, forudsættes det, at bestyrelsen har mulighed for selv
at vælge en næstformand.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
viderefører med en mindre sproglig ændring den gældende bestemmelse i § 10, stk. 2.
Bestemmelsen fastslår, at bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, udpeges af uddannelses- og forskningsministeren i
deres personlige egenskab efter afholdelse af åbent opslag. Det anses for vigtigt, at medlemmerne ikke repræsenterer parts-
eller særinteresser, men at de udpeges i deres personlige egenskab. Uddannelses- og forskningsministeren udpeger bestyrel-
sesmedlemmerne, herunder formanden, på baggrund af det åbne opslag, men ministeren er ikke bundet af de forslag til med-
lemmer, som foreslås på baggrund af opslaget, dvs. at uddannelses- og forskningsministeren har mulighed for at udpege med-
lemmer, som ikke foreslås på baggrund af det åbne opslag. Det anses således for hensigtsmæssigt at give ministeren mulighe-
den for at supplere det åbne opslag i situationer, hvor de bedst egnede kandidater muligvis ikke har meldt sig i forbindelse med
opslaget.
Bestyrelsen, herunder formand og evt. næstformand, forventes honoreret efter de gældende rammer for honorering af med-
lemmer af kollegiale organer i staten. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse hermed fastsat gældende
retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i
forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.
Ved bestemmelsen i
stk. 3
, der med sproglige ændringer viderefører den gældende bestemmelse i § 36, stk. 1, foreslås, at
bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,
bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond eller Danmarks Innovationsfond eller i udvalg under Danmarks Frie Forsknings-
fond.
Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem de nævnte organer er som hidtil begrundet i et ønsket om at sikre en
klar ledelsesstruktur, hvor der er personadskillelse mellem de personer, der leder fonden og træffer beslutning om fordeling af
midler, og de personer, der udmønter midlerne. Det er endvidere hensigten at skabe en klar adskillelse mellem de organer, som
skal udmønte midler og rådgive mere konkret om forskning og det organ, som skal rådgive om forskning på overordnet niveau
uden hensyn til de bevillingsmæssige rammer.
Til § 19
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1
at videreføre den samlede udpegningsperiode på 6 år for medlemmer af bestyrelsen,
men med en mere fleksibel model for udpegning end efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 3. Det foreslås således, at
bestyrelsesmedlemmerne i første omgang udpeges for en begrænset periode på indtil 4 år for at sikre mulighed for en vis ud-
skiftning. Samtidig foreslås, at der ved genudpegning er mulighed for at sikre en vis kontinuitet. Af samme grund bør det søges
sikret, at ikke alle bestyrelsesmedlemmer fratræder samtidigt. Det foreslås, at 6 år er den samlede periode for fondens besty-
relsesmedlemmer, herunder formanden.
Med bestemmelsen i
stk. 2
, der viderefører den gældende bestemmelse i § 40, foreslås, at uddannelses- og forskningsmini-
steren undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for bestyrelsesmedlemmerne, herunder formanden, for en begræn-
set periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1. Forslaget tager navnlig sigte på, at medlemmer, som har været tæt
involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle
sådanne sager uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådanne situationer, f.eks. i forbindelse med en større strategipro-
ces, vil en udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre
ressourcer til ulempe for alle involverede.
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af eksempelvis
fondens mandat eller sammensætning af bestyrelsen m.v. vil kunne foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpeg-
Side
24/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0025.png
Udkast af 25.10.2016
ningsperioden for siddende medlemmer frem til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag efter
nye medlemmer på et tidspunkt, hvor vilkårene for medlemsskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.
Til § 20
Med bestemmelsen tilsigtes mindre indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov.
Ved
stk. 1
foreslås det med henblik på at sikre gennemsigtighed i fondens virke og offentlig indsigt, at bestyrelsen udarbejder
en forretningsorden samt løbende hvert tredje år udformer fondens strategi og afgiver en årlig beretning om fondens virke.
Bestemmelsen er med sproglige ændringer en videreførelse af de gældende bestemmelser § 8, stk. 5, og § 10, stk. 4. Med den
foreslåede ordlyd vil bestyrelsen skulle udarbejde en årlig beretning i stedet for årsrapport og en strategi i stedet for plan, uden
at det herved er tanken, at der skal ske særlige indholdsmæssige ændringer. Det forventes, at bestyrelsen i strategien bl.a.
beskriver, hvordan fonden fremadrettet vil arbejde med at opfylde fondens formål og opgaver, mens den årlige beretning for-
ventes at indeholde en redegørelse for årets gang i fonden. Som noget nyt foreslås det lovfæstet, at fondens strategi skal udar-
bejdes løbende hvert tredje år og ikke som hidtil for de kommende år. Som det har været praksis hidtil, foreslås det lovfæstet,
at de nævnte dokumenter forelægges uddannelses- og forskningsministeren til orientering, sådan at ministeren som tilsynsfø-
rende løbende får mulighed for at følge med i fondens virke.
Med
stk. 2
foreslås det samtidig, at den hidtidige praksis med offentliggørelse af dokumenterne på fondens hjemmeside lov-
fæstes. Det vil derudover være op til bestyrelsen at beslutte, hvilke øvrige tiltag fonden vil iværksætte for at sikre gennemsig-
tighed i fondens virke, eksempelvis afholdelse af konferencer m.v.
Til § 21
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1
sammenskrives de gældende bestemmelser i § 11, stk. 1, 1. pkt., § 13, stk. 1, og §
13, stk. 4. Som følge af forslaget om navneændring til Danmarks Frie Forskningsfond foreslås det, at de underliggende organer
benævnes stående udvalg i stedet for faglige forskningsråd. Som hidtil nedsætter og navngiver bestyrelsen efter egen vurde-
ring op til seks stående udvalg. De stående udvalg har til opgave at tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter §
13, stk. 1, og bistå med rådgivning efter § 16.
Som hidtil forudsættes det, at de valgte personer til udvalgene kommer til at afspejle det videnskabelige felt, som det på-
gældende udvalg skal dække, samt at de tilsammen kommer til at fremme en ensartet forståelse af hele det videnskabelige
spektrum, som dækkes af Danmarks Frie Forskningsfond.
Med
stk. 2
foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, videreført. Da bestyrelsen har kompetence til at fastlægge
grænserne mellem de stående udvalg, har bestyrelsen også kompetencen til at afgøre, i hvilket eller hvilke udvalg en given
ansøgning eller sag skal behandles. Som hidtil forudsættes det, at bestyrelsen udøver kompetencen på baggrund af en faglig
behovsvurdering. Med udgangspunkt i faglige kriterier har bestyrelsen løbende mulighed for at tilpasse organiseringen af de
stående udvalg i forhold til den forskningsfaglige udvikling. I den forbindelse skal bestyrelsen sikre, at udvalgene tilsammen
afspejler det danske forskningssamfunds faglige sammensætning.
Med bestemmelsen i
stk. 3
foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, 2. pkt., videreført, sådan at bestyrelsen som
ét af de stående udvalg kan nedsætte et tværfagligt udvalg, som består af medlemmer af de andre stående udvalg, til vareta-
gelse af tværfaglige opgaver. Et sådant tværfagligt udvalg vil i høj grad kunne have gavn af at trække på ekspertise og erfaring
fra medlemmer af de øvrige udvalg, hvorfor medlemmer af et udvalg tillige kan være medlem af et tværfagligt udvalg. Bestyrel-
sen har ikke hidtil benyttet sig af denne mulighed.
Med bestemmelsen i
stk. 4
, der er ny, foreslås, at bestyrelsen kan nedsætte særlige ad hoc udvalg til at tildele bevillinger til
konkrete forskningsaktiviteter efter den foreslåede § 14. Med bestemmelsen har bestyrelsen mulighed at nedsætte særlige ad
hoc udvalg til at udmønte politisk prioriterede bevillinger til tematisk forskning. Den primære baggrund for forslaget om, at
særlige bevillinger kan udmøntes i særlige ad hoc udvalg, er, at de stående udvalg som hidtil skal have fokus på at udmønte
bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer. Det ønskes således ikke, at udmøntning af
særlige bevillinger unødigt skal fjerne de stående udvalgs fokus herpå. Et andet hensyn er, at sådanne særlige tematiske bevil-
linger kan forudsætte en sådan særlig fagkundskab, som medlemmer af de stående udvalg, der skal dække alle videnskabelige
forskningsområder, ikke nødvendigvis ligger inde med. Det forudsættes dog, at bestyrelsen inden nedsættelse af en særlig ad
hoc udvalg foretager en konkret vurdering af behovet herfor, herunder vurderer, om et af de stående udvalg kan varetage den
pågældende opgave. Det forventes, at bestyrelsen vil begrænse antallet af særlige ad hoc udvalg til et relevant og nødvendigt
niveau. Bestyrelsen forventes således f.eks. at have for øje, at et nedsat ad hoc udvalg ophører, når dets opgave er løst.
Til § 22
Med bestemmelsen tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende lov.
Med
stk. 1
foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, 1. led, videreført. Bestyrelsen har således fortsat ikke selv be-
villingskompetence.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås de gældende bestemmelser i § 11, stk. 3, 2. led, og § 13, stk. 1, videreført. Som hidtil
skal bestyrelsen fordele midler fra grundbevillingen til de stående udvalg, der inden for hver sit område tildeler bevillingerne.
Med
stk. 3
foreslås den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4 og 5, videreført med en sproglig ændring. Bestyrelsen kan som
hidtil mellem de stående udvalg fordele op til 20 pct. af midlerne efter stk. 1 til særlige initiativer, herunder tværfaglige og
Side
25/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0026.png
Udkast af 25.10.2016
tværgående initiativer som f.eks. det såkaldte Sapere Aude virkemiddel, der i dag går på tværs af de faglige forskningsråd, og
som fremover tilsvarende forventes at gå på tværs af de stående udvalg.
Med bestemmelsen i
stk. 4
, der er ny, foreslås det, at bestyrelsen fordeler særlige bevillinger til særlige ad hoc udvalg, jf. §
21, stk. 4, eller til de stående udvalg. Det er dermed op til bestyrelsen at vurdere om de særlige bevillinger skal udmøntes af de
stående udvalg eller af et særlig ad hoc udvalg.
Til § 23
Det følger af § 14, stk. 1 og 2, i lov om forskningsrådgivning m.v., at samtlige medlemmer af de faglige forskningsråd skal
være anerkendte forskere, og at uddannelses- og forskningsministeren udpeger op til 75 medlemmer til de faglige forsknings-
råd. Medlemmerne udpeges i deres personlige egenskab og således, at der i det enkelte råd opnås bred faglig dækning inden
for rådets virke og bred erfaring både inden for dansk og international forskning.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 1
, at det er bestyrelsen, og ikke uddannelses- og forskningsministeren, der udpeger op til
75 medlemmer, herunder formænd, til de stående udvalg. Den foreslåede ændring giver bestyrelsen for Danmarks Frie Forsk-
ningsfond en mere markant profil og større tyngde i forhold til bestyrelsens ledelse af fondens aktiviteter og medvirker samtidig
til en større autonomi for Danmarks Frie Forskningsfond som et samlet råd. Forslaget medvirker endvidere til at skabe klarere
linjer og øget gennemskuelighed ved at placere kandidatvurdering og beslutningskompetence vedrørende udpegningen af med-
lemmer til de stående udvalg i et og samme organ. Det maksimale antal medlemmer i de stående udvalg fastholdes på 75.
Formålet med at begrænse antallet af medlemmer i de stående udvalg var bl.a. at reducere risikoen for inhabilitet. Som det har
været praksis hidtil, forudsættes det, at de stående udvalg har mulighed for selv at vælge en næstformand.
Med forslaget om, at det fremover skal være bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond og ikke uddannelses- og forsk-
ningsministeren, der udpeger medlemmer af de stående udvalg, vil udpegningen af medlemmer ikke som hidtil uden videre
være omfattet af lov om ligestilling af kvinder og mænd, idet disse regler gælder for udvalg, kommissioner og lignende nedsat
af minister. Det forudsættes dog, at bestyrelsen ved udpegningen af medlemmer til de stående udvalg følger retningslinjer
tilsvarende reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd, sådan at der ikke i praksis sker en ændring på dette punkt i for-
hold til i dag.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
, der viderefører den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, fastslår, at de stående ud-
valg kvalitativt skal sammensættes af anerkendte forskere. Hensynet er som hidtil at sikre den forskningsfaglige kvalitet ved
løsning af udvalgenes opgaver, særligt udvalgenes udmøntning af bevillinger til konkrete forskningsprojekter.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
viderefører med en mindre sproglig ændring den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2,
2. pkt. Bestemmelsen fastslår, at udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, som hidtil udpeges i deres personlige egenskab
efter afholdelse af åbent opslag. Der skal som hidtil i det enkelte stående udvalg være bred faglig dækning inden for udvalgets
virke og bred erfaring både inden for dansk og international forskning. Det anses for vigtigt, at medlemmerne ikke repræsente-
rer parts- eller særinteresser, men at de udpeges i deres personlige egenskab. Bestyrelsen udpeger udvalgsmedlemmerne,
herunder formanden, på baggrund af det åbne opslag, men bestyrelsen er ikke bundet af de forslag til medlemmer, som fore-
slås på baggrund af opslaget, dvs. at bestyrelsen har mulighed for at udpege medlemmer, som ikke foreslås på baggrund af det
åbne opslag. Det anses således for hensigtsmæssigt at give bestyrelsen mulighed for at supplere det åbne opslag i situationer,
hvor de bedst egnede kandidater muligvis ikke har meldt sig i forbindelse med opslaget.
Medlemmer af de stående udvalg, herunder formænd og evt. næstformænd, forventes honoreret efter de gældende rammer
for honorering af medlemmer af kollegiale organer i staten. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i overensstemmelse
hermed fastsat gældende retningslinjer for at sikre en klar og entydig model for honorering samt ensartethed i honoreringen på
tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.
Ved den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
, der med sproglige ændringer viderefører den gældende bestemmelse i § 36, stk.
1, foreslås, at udvalgsmedlemmerne, herunder formænd, ikke samtidig kan sidde i Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd, eller i bestyrelsen for Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond eller Danmarks Frie Forskningsfond.
Det foreslåede forbud mod personsammenfald mellem de nævnte organer er som hidtil begrundet i et ønsket om at sikre en
klar ledelsesstruktur, hvor der er personadskillelse mellem de personer, der leder fonden og træffer beslutning om fordeling af
midler, og de personer, der udmønter midlerne. Det er endvidere hensigten at skabe en klar adskillelse mellem de organer, som
skal udmønte midler og rådgive mere konkret om forskning og det organ, som skal rådgive om forskning på overordnet niveau
uden hensyn til de bevillingsmæssige rammer.
Til § 24
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1
at videreføre den samlede udpegningsperiode på 6 år for udvalgsmedlemmerne i det
stående udvalg, men med en mere fleksibel model for udpegning end efter den gældende bestemmelse i § 14, stk. 3, i lov om
forskningsrådgivning m.v. Det foreslås således, at udvalgsmedlemmerne i første omgang udpeges for en begrænset periode på
indtil 4 år for at sikre mulighed for en vis udskiftning. Samtidig foreslås, at der ved genudpegning er mulighed for at sikre en vis
kontinuitet. Af samme grund bør det søges sikret, at ikke alle udvalgsmedlemmer fratræder samtidigt. Det foreslås, at 6 år er
den maksimale periode for udvalgsmedlemmer, herunder formænd, i de stående udvalg.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
, der viderefører den gældende bestemmelse i § 40, foreslås, at uddannelses- og
forskningsministeren undtagelsesvis kan forlænge udpegningsperioderne for udvalgsmedlemmerne, herunder formanden, for en
begrænset periode ud over de perioder, som er anført i stk. 1. Forslaget tager navnlig sigte på, at medlemmer, som har været
tæt involveret i behandlingen af større og mere ressourcekrævende sager, der anses for tæt på afslutning, kan færdigbehandle
sådanne sager uanset udløb af normal udpegningsperiode. I sådanne situationer, f.eks. i forbindelse med en større strategipro-
Side
26/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0027.png
Udkast af 25.10.2016
ces, vil en udskiftning af medlemmer sent i sagsforløbet kunne medføre et uhensigtsmæssigt yderligere forbrug af tid og andre
ressourcer til ulempe for alle involverede.
Forslaget tager også højde for bl.a. den situation, at der ved fremtidige politiske forhandlinger om ændringer af eksempelvis
fondens mandat eller sammensætning af bestyrelsen m.v. vil kunne foretages begrænsede yderligere forlængelser af udpeg-
ningsperioden for siddende medlemmer frem til f.eks. en ny lovs ikrafttræden. Derved undgås ressourcekrævende opslag efter
nye medlemmer på et tidspunkt, hvor vilkårene for medlemsskabet vil kunne forventes ændret i nær fremtid.
Til § 25
Da der efter den gældende lov om forskningsrådgivning m.v. ikke er hjemmel til at nedsætte særlige ad hoc udvalg, er den
foreslåede bestemmelse ny.
Det foreslås med
stk. 1
, at bestyrelsen udpeger et begrænset antal medlemmer, herunder formænd, til de særlige ad hoc
udvalg. Det forudsættes, at de særlige ad hoc udvalg har mulighed for selv at vælge en næstformand.
Det forudsættes, at bestyrelsen påser, at antallet af medlemmer til sådanne særlige ad hoc udvalg holdes på det lavest mu-
lige niveau, og at medlemmerne afbeskikkes, når deres opgave er fuldført.
Med
stk. 2
foreslås, at de særlige ad hoc udvalg, ligesom de stående udvalg, kvalitativt skal sammensættes af anerkendte
forskere. Hensynet er også her at sikre den forskningsfaglige kvalitet ved udmøntning af bevillinger til konkrete forskningspro-
jekter.
Efter
stk. 3
udpeges medlemmer af de særlige ad hoc udvalg i deres personlige egenskab for begrænset periode. Der kan
dermed ske udpegning uden afholdelse af åbent opslag.
Det forudsættes, at bestyrelsen ved udpegningen af medlemmer til de stående udvalg og de særlige ad hoc udvalg følger
retningslinjer tilsvarende reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3.4.2.5.
Medlemmer af de særlige ad hoc udvalg, herunder formænd og evt. næstformænd honoreres på tilsvarende vis som med-
lemmer af de stående udvalg, dvs. efter Uddannelses- og Forskningsministeriets gældende retningslinjer inden for de statslige
rammer for honorering af medlemmer af kollegiale organer i staten. Det sker for at sikre en klar og entydig model for honore-
ring samt ensartethed i honoreringen på tværs af råd og fonde i forsknings- og innovationssystemet under ministeriet.
Bestemmelsen forbyder ikke personsammenfald med andre organer. Hensynet er at sikre, at sådanne særlige udvalg til en-
hver tid kan sammensættes med de bedst kvalificerede medlemmer.
Til § 26
Af § 14, stk. 5, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at hvert af de faglige forskningsråd udarbejder en forretningsorden,
som skal godkendes af bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd.
Med bestemmelsen foreslås en videreførelse den gældende bestemmelse, så både de stående udvalg og særlige ad hoc ud-
valg udarbejder en forretningsorden, der godkendes af bestyrelsen. Kravet om bestyrelsens godkendelse er med til at styrke
bestyrelsens ledelsesret og indseende med de enkelte udvalg, ligesom det giver bedre mulighed for at sikre ensartet ansøg-
ningsbehandling på tværs af udvalgene.
I de enkelte forretningsordener fastsættes antallet af medlemmer i det pågældende udvalg samt generelle procesregler for
udvalgets virksomhed. Det kan f.eks. være frister for indkaldelse til møder i udvalget, mødeledelse, om udvalget inden for visse
grænser kan behandle sager i skriftlig procedure mellem udvalgets medlemmer og om interne bemyndigelser (delegationer) til
f.eks. udvalgets formand eller sekretariat. Overordnet er formålet med forretningsordenen bl.a. at sikre, at arbejdet i udvalget
internt foregår på en hensigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag. Forretningsordenen retter sig principielt alene indadtil i
udvalget. Forretningsordenen, herunder de enkelte regler i denne, skal altid holde sig inden for rammerne af den gældende
lovgivning samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Baggrunden for forslaget er som hidtil at sikre, at udvalgene har en ensartet praksis for disse forhold. Som det har været
praksis, og for at sikre åbenhed om udvalgets arbejde, foreslås det også lovfæstet, at forretningsordenerne efter bestyrelsens
godkendelse offentliggøres på fondens hjemmeside.
Til § 27
Af § 35, stk. 1, 1. pkt., i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forskningsråd vareta-
ges af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Sekretariatet for Det Frie Forskningsråd varetages af Styrelsen for Forskning og
Innovation under ministeriet.
I overensstemmelse hermed fremgår det af § 19.11.03. Styrelsen for Forskning og Innovation, at styrelsen yder sekretariats-
betjening, rådgivning for Det Frie Forskningsråd. Sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forskningsråd er en integreret del af sty-
relsens almindelige virksomhed, og sekretariatet gør således brug af bl.a. ministeriets/styrelsens økonomifunktion, bevillings-
administration, HR-afdeling og servicefunktion m.v. Det indebærer også, at sekretariatet er omfattet af styrelsen CVR-nummer,
regnskabspraksis og disponeringsregler mv.
Side
27/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0028.png
Udkast af 25.10.2016
Bevillingen til sekretariatsbetjeningen af Det Frie Forskningsråd er en integreret del af styrelsens bevilling på finansloven.
Som følge heraf indgår sekretariatet i styrelsens samlede årsregnskab og årsrapport. Det Frie Forskningsråd udarbejder således
udelukkende en faglig årsrapport.
Med bestemmelsen foreslås gældende ret videreført, således at sekretariatsbetjeningen af Danmarks Frie Forskningsfond va-
retages af Uddannelses- og Forskningsministeriet eller en eller flere statslige myndigheder under ministeriet. Som hidtil kan
sekretariatsfunktionerne dermed organisatorisk varetages af en anden myndighed end fonden. Sekretariatet betragtes funktio-
nelt som en del af det organ, det betjener, dvs. sekretariatsfunktionen anses som en del af Danmarks Frie Forskningsfond. Når
det drejer sig om løsning af opgaver og afgørelsesvirksomhed, der er knyttet til funktionen som sekretariat, anses sekretariatet
for Danmarks Frie Forskningsfond således for en del af fonden, eksempelvis i forhold til afgørelser om afvisning af ansøgninger
fra realitetsbehandling, om ændringer i bevillinger og om godkendelse af faglig eller regnskabsmæssig afrapportering. Bestem-
melsen giver mulighed for, at de enkelte sekretariatsopgaver håndteres i fællesskab mellem to myndigheder uden for fonden,
sådan at f.eks. sekretariatsbistand til udarbejdelse af opslag og vurderinger af ansøgninger m.v. vil kunne varetages af en sty-
relse, mens f.eks. bistand til digital håndtering af ansøgninger og efterfølgende administration af tildelte bevillinger vil kunne
varetages af en anden styrelse.
Det er forventningen, at det som hidtil vil være en eller flere styrelser under ministeriet, der skal varetage sekretariatsfunkti-
onen.
Til § 28
Det følger af § 7, stk. 1, i lov om forskningsrådgivning m.v., at Det Frie Forskningsråd har til formål at støtte dansk forskning
baseret på forskernes egne initiativer, og at rådet skal sikre, at bevillinger tildeles efter ansøgning på baggrund af offentliggjor-
te kriterier. Af § 9 a, stk. 2, fremgår, at bestyrelsen skal sikre, at bevillinger til forskningsformål tildeles efter retningslinjer, der
er bindende for alle faglige forskningsråd, herunder at den faglige bedømmelse af ansøgninger varetages under relevant ind-
dragelse af eksterne bedømmere. Endelig følger det af § 13, stk. 2, at en bevilling tildeles personligt til hovedansøgeren. Ho-
vedansøgeren er ansvarlig for bevillingen. Det fremgår af lovbemærkningerne, at der er tale om lovregulering af hidtidig praksis
om at udstede bevillinger til hovedansøgeren personligt, og at overhead til administration vil tilfalde den eller de institutioner
el.lign., som i bevillingsperioden er berettigede dertil efter de til enhver tid gældende regler.
Med forslaget til § 28 lægges der op til delvist at videreføre gældende ret.
Med forslaget i
stk. 1
skal Danmarks Frie Forskningsfond som hidtil tildele bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter
ansøgning i åben konkurrence på baggrund af offentliggjorte kriterier. Det gælder både bevillinger baseret på forskernes egne
initiativer og bevillinger til politisk fastsatte temaer eller virkemidler. Med henblik på til stadighed at sikre, at forskningsfaglige
vurderinger foretages kompetent og uvildigt, foreslås det endvidere præciseret som hidtil, at ansøgninger til forskningsaktivite-
ter undergives en forskningsfaglig kvalitetsvurdering under relevant inddragelse af eksterne bedømmere.
Efter
stk. 2
skal fondens bevillingsfunktion som hidtil varetages efter ensartede retningslinjer og opslag, der er fastsat af be-
styrelsen og offentliggjort på fondens hjemmeside. Med bestemmelsen vil bestyrelsen som en del af ledelsesopgaven have
ansvar for, at fondens bevillingsfunktion varetages efter ensartede retningslinjer og opslag. Bestyrelsen skal dermed sikre, at
Danmarks Frie Forskningsfonds opslag som hidtil indeholder oplysninger om de virkemidler, der kan søges om tilskud til som led
i de enkelte uddelingsrunder, samt at opslaget ligeledes fastlægger de faglige, økonomiske og organisatoriske kriterier, herun-
der vurderingskriterier, for bedømmelse af ansøgninger.
Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for bl.a. indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil, sagsbehandling i forbindelse
med fondens bevillingsfunktion m.v. Hensynet bag er at give bestyrelsen adgang til at sikre ensartet praksis og opgavevareta-
gelse på tværs af fonden. Bestyrelsen vil eksempelvis kunne beslutte, hvilke virkemidler de underliggende udvalg kan udmønte
bevillinger til, herunder størrelsen af bevillingerne, samt om de enkelte typer bevilling skal tildeles en person eller en juridisk
enhed. Bestyrelsen vil tilsvarende kunne træffe nærmere beslutninger om udvalgenes anvendelse af eksterne bedømmere i
ansøgningsbehandlingen. Det er tanken, at retningslinjerne vil kunne indgå som en integreret del af fondens løbende opslag,
der efter den foreslåede bestemmelse i forlængelse af hidtidig praksis forudsættes godkendt af bestyrelsen.
Retningslinjer og opslag, herunder de enkelte regler og vilkår, skal holde sig inden for rammerne af den gældende lovgivning
samt gældende ret i øvrigt, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Med forslaget i § 32 sikres der hjemmel
til, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan udstede en bekendtgørelse med nærmere regler om fondens bevil-
lingsfunktion.
Som noget nyt foreslås det med
stk. 3
, at Danmarks Frie Forskningsfond skal have adgang til at udstede bevillinger til en per-
son eller en juridisk enhed efter fondens vurdering afstemt i forhold til det konkrete virkemiddel. Baggrunden for forslaget om
at give fonden større fleksibilitet er, at det vurderes at være hensigtsmæssigt, at fonden ved evt. større eller længerevarende
bevillinger får mulighed for at tildele bevillinger både til personer og til juridiske enheder. Dette må først og fremmest vurderes
på baggrund af det konkrete virkemiddel, herunder de forventede økonomiske rammer for de enkelte forskningsprojekter,
projekternes kompleksitet og tidshorisonten for de enkelte bevillinger.
Behovet for at tildele bevillinger til juridiske enheder vurderes at vokse med udviklingen af det samlede ansvar for bevillingen,
idet det bl.a. forventes at stille større krav til de institutionelle rammer, tilgængelighed af udstyr, administration m.v. Det fore-
kommer således mindre hensigtsmæssigt at give personer individuelt ansvar for større, komplekse og længerevarende projek-
ter. Det forventes, at fonden vil foretage sin vurdering på et tidligt tidspunkt i processen, helst allerede inden offentliggørelse af
de respektive opslag, idet det vil give ansøgerne bedst mulighed for at tilrettelægge deres deltagelse under det enkelte opslag.
Side
28/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0029.png
Udkast af 25.10.2016
Til § 29
Med bestemmelsen foreslås en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 3, med en sproglig justering. Be-
stemmelsen medfører, at fonden alene kan fordele midler til tildeling i internationale fora, hvis fonden har sikret sig, at bevillin-
gerne vil blive tildelt i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Deltagelse i sådanne internationale fora
fordrer dermed som hidtil, at bevillingerne uddeles i åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Det for-
udsættes fortsat, at overførsel alene sker til internationale fora i offentligt regi. Der lægges som hidtil op til at påse, at sådanne
fora kun uddeler støtte til samme modtagergruppe, som efter den nuværende lov kan få støtte i nationalt regi. Det forudsættes
videre, at Danmarks Frie Forskningsfond påser, at rammerne for det internationale forum er pålidelige i retlig, økonomisk og
regnskabsmæssig henseende.
Den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 4, videreføres ikke. Efter den bestemmelse forudsætter fordelingen af midler til in-
ternationale fora godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren, for så vidt angår de retlige rammer for det internationa-
le forums fordeling af midlerne, dets generelle bevillingsforudsætninger og dets regnskabsaflæggelse. Baggrunden for bestem-
melsen var at skabe sikkerhed for, at danske bevillinger overført til udlandet i retlig, økonomisk og regnskabsmæssig henseen-
de administreres på en måde, der svarer til de krav, der i dag stilles til den nationale administration. Det har i praksis vist sig
ikke at være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at henlægge en sådan godkendelsesbeføjelse til uddannelses- og forskningsmi-
nisteren, idet Det Frie Forskningsråd på betryggende vis selv forud for fordeling af midler til internationale fora påser, at ram-
merne for det internationale forum er pålidelige i enhver henseende.
Til § 30
Det følger af § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om forskningsrådgivning m.v., at rådet har ansvar for at udvikle det forskningsfaglige
niveau i Danmark og skal sikre mulighederne for nybrud i forskningen i koordination med det øvrige forskningssystem. Af § 9,
stk. 3, følger, at bestyrelsen har ansvar for, at rådets virksomhed udøves i koordination med Danmarks Innovationsfond, Dan-
marks Grundforskningsfond og det øvrige forskningssystem, særlig for så vidt angår aktiviteter, som retter sig mod det interna-
tionale samarbejde. Efter § 30 a, stk. 5, skal bestyrelsen sikre en løbende koordination af arbejdet i de internationale fora med
Danmarks Innovationsfond.
Den foreslåede bestemmelse er med sproglig justering en sammenskrivning af de gældende bestemmelser. Bestemmelsen
er udtryk for, at Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion i relevant omfang skal koordineres med Danmarks Innovati-
onsfond, Danmarks Grundforskningsfond og andre relevante aktører, f.eks. universiteter, sektorforskningsinstitutioner.
Fondens koordineringsforpligtelse forudsættes gennemført bl.a. med henblik på at undgå overlappende bevillinger med an-
dre bevillingsmyndigheder, for at understøtte udviklingen af ensartede og enkle ansøgningsprocedurer og vilkår for offentlig
udmøntning af bevillinger til forskning samt for at sikre sammenhængende dansk deltagelse i internationale puljer, der udmøn-
ter tilskud til forskning.
Til § 31
Med bestemmelsen, der er ny, foreslås det at give mulighed for i særlige situationer at fastsætte en karensperiode for en an-
søger med den virkning, at ansøgeren i en periode vil være afskåret fra at ansøge om bevilling.
Ved bestemmelsen i
stk. 1, nr. 1,
foreslås, at Danmarks Frie Forskningsfond gives adgang til efter en konkret vurdering af
den enkelte ansøgning at fastsætte en karensperiode for en ansøger, som har indsendt en ansøgning, der kvalitetsmæssigt
vurderes til at ligge langt fra at komme i betragtning til en bevilling.
Baggrunden for forslaget er, at Det Frie Forskningsråd de seneste år har modtaget stadigt flere ansøgninger om støtte til
forskningsprojekter, hvilket har betydet, at kun de allerbedste ansøgninger har fået bevilling. Adgangen til at fastsætte en ka-
rensperiode skal medvirke til at undgå, at ansøgere forgæves bruger mange ressourcer på at udarbejde nye ansøgninger eller
gen-ansøgninger, som kvalitetsmæssigt ligger i den laveste ende af feltet og derved ikke har udsigt til at opnå bevilling. Tilsva-
rende vil ordningen medvirke til at sikre, at Danmarks Frie Forskningsfonds ressourcer til behandling af ansøgninger ikke unø-
digt anvendes på ansøgninger, som kvalitetsmæssigt ligger meget lavt.
Karensperiodens længde fastsættes efter de konkrete omstændigheder, men må ikke overstige 2 år. Perioden vurderes at
være passende til, at den pågældende ansøger vil kunne nå at dygtiggøre sig og opnå tilstrækkelig erfaring til at indgive an-
søgninger med et tilstrækkeligt kvalitetsmæssigt løft.
Ved bestemmelsen i
stk. 1, nr. 2,
foreslås, at Danmarks Frie Forskningsfond endvidere gives adgang til efter en konkret vur-
dering at fastsætte en karensperiode for ansøgere, som er kendt videnskabeligt uredelige efter lovgivningen herom, og hvor det
vil være vanskeligt at argumentere for at give ansøgeren mulighed for at opnå offentlig finansiering umiddelbart efter. Karens-
periodens længde fastsættes efter de konkrete omstændigheder, herunder sagens grovhed, men må ikke overstige 2 år.
For at gøre det muligt for ansøgere at gøre sig bekendt med kriterierne for fastsættelse af en karensperiode, inden ansøgning
indsendes, foreslås det i bestemmelsens
stk. 2
, at kriterierne skal være offentliggjort på forhånd.
Til § 32
Side
29/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0030.png
Udkast af 25.10.2016
Af § 15, i lov om forskningsrådgivning m.v., følger, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
for Det Frie Forskningsråds generelle tilskudsforudsætninger i forbindelse med bevillingsfunktionen, rådets regnskabsaflæggel-
se, rådets indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil, rådets sagsbehandling i forbindelse med bevillingsfunktionen, herunder
at der i et nærmere bestemt omfang skal inddrages eksterne eksperter ved bedømmelsen af ansøgninger, rådets tildeling af
stipendier til forskere og personer under forskeruddannelse samt rådets adgang til delegation inden for rådet eller til sekretaria-
tet af bevillings- og rådgivningskompetence. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte formkrav, herunder
om elektronisk kommunikation, og tidsfrister og bestemme, at manglende overholdelse af formkrav og tidsfrister medfører, at
ansøgningen kan afvises. Med hjemmel i denne bestemmelse er der udstedt bekendtgørelse nr. 322 af 30. marts 2014 om
bevillingsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd.
Det foreslås med visse sproglige ændringer at videreføre gældende ret, således at uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte nærmere regler dels om Danmarks Frie Forskningsfonds bevillingsfunktion (stk. 1), dels om adgang til delegation
inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgivningskompetence (stk. 2).
Det medvirker samtidig til at øge transparens om de rettigheder og forpligtelser, som retter sig mod ansøgere og bevillings-
modtagere. Opregningen i stk. 1, nr. 1-8, der ikke er udtømmende, knytter sig til fondens bevillingsfunktion, dvs. aktiviteter,
der er knyttet til tildeling af forskningsmidler. Stk. 2 dækker et bredere område, idet den ikke er begrænset til bevillingsfunktio-
nen og dermed omfatter fondens adgang til delegation inden for hele fondens virke.
Med
stk. 1, nr. 1,
foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indkaldelse af ansøg-
ninger og kravene hertil.
Med hjemlen kan uddannelses- og forskningsministeren som hidtil fastsætte regler for, hvordan Danmarks Frie Forsknings-
fonds indkaldelse af ansøgninger skal foregå, og hvilke formkrav der kan stilles som led i de enkelte tildelingsrunder. I forhold til
regler om indkaldelse af ansøgninger kan det f.eks. fastsættes, at det i det enkelte opslag skal oplyses, hvilke virkemidler der
kan søges om tilskud til. Det vil eksempelvis kunne fastsættes, at der kan stilles krav til ansøgers videnskabelige og andre kvali-
fikationer, krav om et maksimum for ansøgningers, herunder ansøgningsbilags, omfang samt krav om beløbsramme for ansøg-
ninger. Der vil endvidere kunne fastsættes krav om, at ansøgninger, som skal til ekstern bedømmelse, eller som er over en vis
beløbsramme, eller hvor andre særlige forhold taler for det, skal udformes på et andet sprog end dansk. Der vil desuden kunne
fastsættes krav til den nærmere udformning af ansøgninger, herunder krav om underskrift eller elektronisk signatur, bilag,
f.eks. projektbeskrivelse, CV, erklæringer og underskrifter fra institutioner, krav til indholdet af projektbeskrivelser samt krav til
indhold og udformning af CV og publikationslister og krav til budgetspecifikationer i ansøgninger.
Med
stk. 1, nr. 2,
foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om formkrav, herunder om
krav til digital kommunikation og om tidsfrister. Forslaget giver som hidtil uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at
fastsætte regler om krav til digital kommunikation og om tidsfrister i forbindelse med ansøgninger om forskningsmidler. Som
eksempler herpå kan nævnes krav om anvendelse af ansøgningsskema eller digital blanket eller krav om digital kommunikation,
herunder om digital indsendelse af ansøgninger og om formatet herfor samt krav om, at ansøgninger med bilag skal være
modtaget ved udløbet af en ansøgningsfrist.
Formålet med hjemlen til at kræve digital kommunikation er primært at give Danmarks Frie Forskningsfond mulighed for som
hidtil at stille krav om digital indgivelse af ansøgninger. Dette sker i dag via et ansøgningssystem betegnet e-grant. Formulerin-
gen åbner endvidere mulighed for, at fonden som hidtil kan stille krav om, at ansøger kan modtage meddelelser vedrørende
ansøgningen elektronisk. Dette forventes fortsat at bidrage til en professionel og gennemsigtig administration, der øger mulig-
hederne for analyse og statistik om ansøgere, ansøgningsdata m.v.
Det forudsættes, at formkrav og tidsfrister skal fremgå af opslaget. Hvis manglende overholdelse af et formkrav eller af en
tidsfrist kan medføre, at en ansøgning afvises uden realitetsbehandling, skal dette ligeledes fremgå af opslaget.
Med
stk. 1, nr. 3,
foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om mulighed for afvisning
af ansøgninger som følge af manglende overholdelse af formkrav. Det Frie Forskningsråd har hidtil haft mulighed for i opslag at
fastsætte formkrav m.v. til ansøgninger, hvor en manglende overholdelse heraf kunne indebære, at en ansøgning blev afvist
uden realitetsbehandling. Et centralt hensyn bag fastsættelsen af sådanne formkrav m.v. er, at ansøgere ud fra det almindelige
ligebehandlingsprincip skal behandles lige i forhold til de stillede krav. Uden en øvre grænse for f.eks. længden af en projektbe-
skrivelse ville den ansøger, hvis beskrivelse volumenmæssigt var længere, også have mulighed for at give en mere detaljeret
beskrivelse af sit projekt, og derved kunne opnå en fortrinsstilling. Betydningen af det grundlæggende ligebehandlingsprincip
understreges af, at fonden som hidtil tildeler bevillinger til konkrete aktiviteter ud fra en forskningsfaglig kvalitetsvurdering i en
konkurrencesituation, hvor midlerne samtidig er begrænsede i forhold til den samlede mængde ansøgninger.
Som hidtil forudsættes dog, at den generelle adgang til fastsættelse af formkrav m.v. ikke fritager Danmarks Frie Forsknings-
fond fra pligten til i særlige situationer at foretage en konkret vurdering af, om en ansøgning på trods af ansøgers manglende
overholdelse af et sådant krav bør underkastes en realitetsbehandling. Et eksempel kunne være, hvor manglende rettidighed
ved indgivelse af ansøgningen beror på en dokumenterbar fejl i ansøgningssystemet.
Med
stk. 1, nr. 4
foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om økonomiske
og administrative vilkår, der kan stilles som betingelse for tildeling og anvendelse af en bevilling. Der kan f.eks. fastsættes
nærmere regler om bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse og faglige afrapportering samt fondens mulighed for at fravige
sådanne krav.
Med
stk. 1, nr. 5,
foreslås som noget nyt, at uddannelses- og forskningsministeren kan udstede nærmere regler om adgang
til at begrænse mulighederne for genansøgning ved at fastsætte en karensperiode. Med bestemmelsen kan der således udste-
des nærmere regler for Danmarks Frie Forskningsfonds adgang til at fastsætte en karensperiode efter lovforslagets § 31, som
er ny. Fastsættelse af karensperiode vil bero på en konkret vurdering af den enkelte ansøgning.
Side
30/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0031.png
Udkast af 25.10.2016
Med stk.
1, nr. 6,
foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om vilkår for
bevillingsmodtageres regnskabsaflæggelse, faglig afrapportering og revision, herunder krav om bevillingsmodtageres deltagelse
i evalueringer også efter bevillingens ophør. Med bestemmelsen kan der bl.a. fastsættes regler om, at fælles vilkår for bevillin-
ger på Uddannelses- og Forskningsministeriets område skal anvendes.
Med
stk. 1, nr. 7,
foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kan fastsætte nærmere regler om bortfald af
bevilling og tilbagebetaling af udbetalt tilskud i tilfælde, hvor bevillingsmodtager har misligholdt betingelserne for bevillingen.
Med
stk. 1, nr. 8,
foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammerne for vurde-
ring af inhabilitet i forbindelse med fondens bevillingsfunktion. Det er med forslaget tanken, at ministeren får hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om inhabilitetsvurderingen i Danmarks Frie Forskningsråd.
Danmarks Frie Forskningsfond er ligesom Det Frie Forskningsråd omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Med
hjemlen til at fastsætte regler om rammerne for vurdering af inhabilitet vil der kunne fastsættes snævrere og mere præcise
rammer, end hvad der ville gælde i medfør af almindelige inhabilitetsregler. Derved er der mulighed for i bekendtgørelsesform
at videreføre f.eks. de bindende retningslinjer vedrørende inhabilitet, som oprindeligt blev etableret af det såkaldte Koordinati-
onsudvalg, der blev nedlagt ved ændring af lov om forskningsrådgivning m.v. i 2010. Det Frie Forskningsråd har hidtil fulgt
Koordinationsudvalgets bindende retningslinjer, som bl.a. har medvirket til at strømline og ensrette inhabilitetsvurderinger på
tværs af de faglige forskningsråd, som i dag tildeler bevillinger til konkrete forskningsaktiviteter efter ansøgning.
Med
stk. 2
foreslås, som en videreførelse af gældende ret, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om adgang til delegation inden for Danmarks Frie Forskningsfond, herunder til sekretariatet, af bevillings- og rådgiv-
ningskompetence. Som hidtil vil der med bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at der i fonden alene kan ske delegation i
sager, der ikke er praksisdannende eller -brydende, og som ikke har principiel karakter.
Selvom sekretariatsfunktionerne organisatorisk varetages af en anden myndighed end fonden lægges der op til, at sekretaria-
tet funktionelt betragtes som en del af det organ, det betjener. Når det drejer sig om løsning af opgaver og afgørelsesvirksom-
hed, der er knyttet til funktionen som sekretariat, anses sekretariatet for Danmarks Frie Forskningsfond således for en del af
fonden. Når sekretariatet inden for de rammer, der måtte være fastsat i lov, bekendtgørelse og forretningsordner m.v., træffer
afgørelser på vegne af Danmarks Frie Forskningsfond, vil sekretariatets afgørelser dermed være at anse som afgørelser truffet
af fonden efter almindelige bestemmelser om intern delegation. Ved delegation af afgørelseskompetence til sekretariatet vil der
dermed heller ikke være klageadgang til fonden.
Også i forhold til fondens delegation til sekretariatet vil uddannelses- og forskningsministeren som hidtil kunne fastsætte
nærmere regler, herunder videreføre regler om at det alene er muligt at delegere kompetence til sekretariatet i sager, der ikke
kræver forskningsfaglig indsigt. Som eksempel på sådanne sager tænkes som hidtil på afgørelser om afvisning af ansøgninger
fra realitetsbehandling som følge af manglende overholdelse af formkrav, om ændringer i bevillinger og om godkendelse af
faglig eller regnskabsmæssig afrapportering.
Der henvises i det hele til afsnit 3.4.2.9. i de almindelige bemærkninger.
Til § 33
Af § 16, i lov om forskningsrådgivning m.v. følger, at bestyrelsens og de faglige forskningsråds afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen indeholder dog bemyndigelse for uddannelses- og forskningsministeren til at
fastsætte regler om, at klager over retlige spørgsmål i forbindelse med afgørelser truffet af de faglige forskningsråd eller af den
instans, som rådet har delegeret bevillingskompetencen til, kan indbringes for ministeren.
Uddannelses- og forskningsministeren har med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 321 af 30. marts 2014
om adgang til at klage over de faglige forskningsråds afgørelser efter lov om forskningsrådgivning m.v. Her fremgår det, at den,
som et fagligt forskningsråds afgørelse vedrører, kan klage til uddannelses- og forskningsministeren over retlige spørgsmål i
forbindelse med afgørelsen senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Der er ikke uden særlig lovbestemmelse herom adgang til at indbringe Danmarks Frie Forskningsfonds afgørelser for anden
forvaltningsmyndighed.
Med
stk. 1
foreslås dette almindelige udgangspunkt fraveget, således at Danmarks Forskningsfonds afgørelser inden for en
frist på fire uger skal kunne indbringes for Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet skal i
klagebehandlingen alene kunne prøve retlige spørgsmål. Herved sikres en balance mellem på den ene side den enkelte parts
retssikkerhed og på den anden side fondens faglige uafhængighed.
Forslaget er i overensstemmelse med gældende ret for Det Frie Forskningsråd. Med forslaget skrives klageadgangen dog di-
rekte ind i loven, hvor klageadgangen i dag hviler på en bekendtgørelse.
I den nuværende vejledning nr. 9270 af 6. maj 2014 om behandling af klager over Det Frie Forskningsråds afgørelser anfø-
res, at der med retlige spørgsmål eksempelvis menes, om Danmarks Frie Forskningsfond har truffet afgørelse efter de gælden-
de regler i loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, forskningsrådets opslag og lignende, om regelgrundlaget er forstå-
et korrekt, om et eller flere medlemmer af fonden eller en ekstern bedømmer har været inhabile i forbindelse med behandlin-
gen af ansøgning om bevilling, om fonden har inddraget usaglige hensyn eller ulovlige kriterier i forbindelse med behandlingen
af ansøgning om bevilling, om fonden har overholdt forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, partshøring, begrundelse for
afslag og klagevejledning.
Side
31/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0032.png
Udkast af 25.10.2016
At der kun kan klages over retlige spørgsmål medfører, at der ikke kan klages over faglige spørgsmål i forbindelse med afgø-
relser truffet Danmarks Frie Forskningsfond. Som det fremgår af den nuværende vejledning kan der eksempelvis ikke klages
over den fagligt baserede vurdering, som foretages, når udvalget skal vælge mellem flere kvalificerede ansøgninger om bevil-
ling, herunder vurderinger baseret på videnskabelig eller forskningsmæssig fagkundskab, f.eks. formuleringen i ansøgningen af
problemformuleringer, forsøgsbeskrivelser og hypoteser eller over udvalgsmedlemmers faglige kvalifikationer.
Det kan alene klages over forvaltningsretlige afgørelser. Der kan således ikke klages over de procesledende beslutninger, som
træffes under behandlingen af en sag. Som eksempler på sådanne procesledende beslutninger nævner vejledningen beslutning
om en ansøgning skal sendes til ekstern bedømmelse, beslutning om udpegning af en ekstern bedømmer, beslutning om en
ansøgning hører hjemme i et givent udvalg, eller om ansøgningen falder uden for rådets faglige område og dermed skal overfø-
res til et andet forskningsråd.
Med bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at en klage over en afgørelse truffet af Danmarks Frie Forskningsfond skal fremsen-
des til fonden. Der indføres med forslaget en såkaldt remonstrationsordning, hvorefter fonden i forbindelse med en klage kan
beslutte at genoptage den konkrete sag og træffe en ny afgørelse. Indførelsen af en remonstrationsordning vil generelt imøde-
komme hensynet til en hurtig og effektiv klagesagsbehandling.
Med den foreslåede remonstrationsordning kan man forestille sig tre forskellige scenarier, der kan opstå, når Danmarks Frie
Forskningsfond modtager en klage. For det første kan fonden vælge ikke at genoptage sagen. I dette tilfælde skal fonden sna-
rest efter modtagelsen af klagen sende sagen videre til Uddannelses- og Forskningsministeriet. For det andet kan fonden vælge
at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der nu giver parten fuldt ud medhold. I dette tilfælde skal der ikke gøres videre i
sagen. For det tredje kan fonden vælge at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse, der (stadig) ikke giver parten fuldt ud
medhold. I dette tilfælde kan parten vælge at klage over den nu nye afgørelse. En sådan klage skal igen i overensstemmelse
med stk. 2 fremsendes til fonden senest 4 uger efter, at den nye afgørelse er meddelt den pågældende, jf. stk. 1. Når fonden
genoptager en sag, skal dette ske i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper, herunder reglerne for
tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.
Med bestemmelsen fastsættes, at når Danmarks Frie Forskningsfond sender en klagesag videre til Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, skal fonden videresende klagen, sagens dokumenter samt fondens udtalelse til sagen til uddannelses- og
forskningsministeren. Det vil således i almindelighed ikke være nødvendigt for ministeriet særskilt at indhente akter og udtalelse
fra fonden. Fonden skal videresende sagen snarest efter modtagelsen af klagen. Heri ligger, at fonden skal ekspedere sagen
med fornøden hurtighed. Normalt bør sagen blive videresendt inden for en måned efter modtagelsen af klagen. Herved gives
der fonden rimelig tid til ud over at vurdere sagen i lyset af klagen at samle sagens dokumenter samt udarbejde udtalelsen.
Med
stk. 3
vil uddannelses- og forskningsministeren få hjemmel til at fastsætte nærmere regler for klagebehandlingen. Der
vil herved kunne fastsætte nærmere regler for klageprocessen inden for de rammer, der følger af de foreslåede stk. 1 og 2.
Uddannelses- og forskningsministeren vil f.eks. kunne fastsætte frister for, hvornår klagen, sagens dokumenter samt fondens
udtalelse skal videresende til sagen til uddannelses- og forskningsministeren i det tilfælde, hvor fonden vælger at fastholde
afgørelsen.
Til § 34
Efter § 35, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning fører uddannelses- og forskningsministeren tilsyn med bevillingsanvendelsen
og legaliteten i forbindelse med Det Frie Forskningsråds arbejde.
Med bestemmelsen foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med Danmarks Forsknings- og Innovations-
politiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Med en sproglig ændring lovfæstes gældende praksis. Uddannelses- og forsk-
ningsministeren fører således i dag tilsyn med begge organer uanset det forhold, at tilsynet med Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd ikke følger eksplicit af lov om forskningsrådgivning m.v., men alene finder sted efter almindelige reg-
ler.
Med tilsynet menes tilsyn med anvendelse af de tildelte bevillinger samt et legalitetstilsyn, herunder tilsyn med at rådet og
fonden udøver sit virke lovligt.
Til § 35
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1
at give uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til, at denne kan bemyndige
en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren.
Bestemmelsen går i første række ikke videre, end hvad der allerede gælder efter almindelige forvaltningsretlige grundsætnin-
ger, hvorefter en minister på ulovbestemt grundlag kan delegere kompetence til myndigheder, der ligger i det administrative
hierarki under ministeriet. I anden række gives der med bestemmelsen imidlertid uddannelses- og forskningsministeren mulig-
hed for også at kunne delegere kompetence til en myndighed, der ligger i det administrative hierarki under en anden minister.
Herved sikres det, at uddannelses- og forskningsministeren, hvis der f.eks. træffes beslutning om flytning af en myndighed
under ministeriet, kan henlægge myndighedsopgaver efter loven til en sådan myndighed, hvis dette findes hensigtsmæssigt.
Delegation til en myndighed inden for et andet ministerområde vil alene kunne ske efter forhandling med den pågældende
minister.
Side
32/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0033.png
Udkast af 25.10.2016
Med bestemmelsen i
stk. 1
gives uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at kunne gennemføre en samlet regule-
ring af spørgsmål om delegation og klageadgang, jf. nedenfor, efter loven, idet ministeren kan udstede en bekendtgørelse, der
samlet regulerer disse forhold.
Efter bestemmelsen i
stk. 2
foreslås det, at der gives uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til, at denne kan fast-
sætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørel-
serne ikke skal kunne påklages. Bestemmelsen angår, jf. henvisningen i bestemmelsen til stk. 1, alene afgørelser, der træffes i
henhold til en delegation af ministerens beføjelser efter dette lovforslag. Afgørelser, der træffes på andet grundlag, falder uden-
for. Bestemmelsen giver ministeren mulighed for f.eks. at fastsætte regler om klagefrister, klagevejledning og om prøvelsesbe-
grænsning i klageinstansen, men også til helt at afskære klageadgangen.
Med bestemmelsen i
stk. 3
får uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen
af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve
efter stk. 1. Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor ministeren udnytter sin adgang til at delegere beføjelser efter lovforsla-
get til statslige myndigheder uden for Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. De regler, som ministeren kan fastsætte i
medfør af bestemmelsen, kan eksempelvis vedrøre sagsbehandlingsskridt og fastsættelse af frister.
Til § 36
I lov om Danmarks Grundforskningsfond henvises der i § 2, stk. 1, nr. 2, til Det Frie Forskningsråd og i § 5, 1. pkt., til Det
Frie Forskningsråd og lov om forskningsrådgivning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 36, nr. 1 og 2, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte
lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond og den gældende lov erstattet med det fremsatte lovforslag med ny
titel, at ændre navnet og lovhenvisningen i lov om Danmarks Grundforskningsfond.
Til § 37
I lov om Danmarks Innovationsfond henvises der i § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 18, stk. 2, 2. pkt., til lov om forskningsrådgivning
m.v. Med den foreslåede bestemmelse i § 37, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at lov om forskningsrådgivning erstattes med
det fremsatte lovforslag med ny titel, at ændre navnet og lovhenvisningen i lov om Danmarks Innovationsfond.
Til § 38
I lov om sektorforskningsinstitutioner henvises der i § 1, stk. 3, § 3, stk. 2 og § 4, stk. 7, 2. pkt., til Det Frie Forskningsråd og
i § 5, 1. pkt., til Det Frie Forskningsråd og lov om forskningsrådgivning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 38, nr. 1 og 2, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte
lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond og den gældende lov erstattet med det fremsatte lovforslag med ny
titel, at ændre navnet og lovhenvisningen i lov om sektorforskningsinstitutioner.
Til § 39
I lov om De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland henvises der i § 10, stk. 2, 2. pkt., til Det Frie
Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 39, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det
fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om De Nationale Geologiske Un-
dersøgelser for Danmark og Grønland.
Til § 40
I lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd henvises der i
§ 2, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4, 4. pkt.,
til Det Frie
Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 40, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det
fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om Det Økonomiske Råd og Det
Miljøøkonomiske Råd.
Til § 41
I lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. henvises der i
§ 4, stk. 2, 1. pkt.,
til Det Frie Forskningsråd. Med den
foreslåede bestemmelse i § 41, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag fore-
slås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v.
Side
33/34
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: Lovudkast vedr. forslag til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond, fra uddannelses- og forskningsministeren
1679988_0034.png
Udkast af 25.10.2016
Til § 42
I lov om folkeoplysningsloven henvises der i § 47, stk. 2, nr. 1, til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i
§ 42, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks
Frie Forskningsfond, at ændre navnet i folkeoplysningsloven.
Til § 43
I fiskeriloven henvises der i § 104, stk. 1, 5. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 43, nr. 1,
foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, at ændre navnet i fiskeriloven.
Til § 44
I landbrugsstøtteloven henvises der i § 8, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 3. pkt., og stk. 4, 2. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den
foreslåede bestemmelse i § 44, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag fore-
slås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i landbrugsstøtteloven.
Til § 45
I lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter henvises der i § 38, stk. 1, nr. 2, til Det
Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 45, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med
det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om videnskabsetisk behandling
af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.
Til § 46
I lov kildeskatteloven henvises der i § 48 E, stk. 4, til Det Frie Forskningsråd og lov om forskningsrådgivning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse i § 46, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lov-
forslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forskningsfond og den gældende lov erstattet med det fremsatte lovforslag med ny
titel, at ændre navnet og lovhenvisningen i kildeskatteloven.
Til § 47
I ligningsloven henvises der i § 8 H, stk. 2, 2. pkt., til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslåede bestemmelse i § 47, nr. 1,
foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås ændret til Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, at ændre navnet i ligningsloven.
Til § 48
I lov om Dansk Institut for Internationale Studier henvises der i § 3, stk. 2, nr. 1, til Det Frie Forskningsråd. Med den foreslå-
ede bestemmelse i § 48, nr. 1, foreslås som konsekvens af, at Det Frie Forskningsråd med det fremsatte lovforslag foreslås
ændret til Danmarks Frie Forskningsfond, at ændre navnet i lov om Dansk Institut for Internationale Studier.
Til § 49
[…]
Til § 50
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land.
Side
34/34