Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 16
Offentligt
1677881_0001.png
Årsrapport
2015
542
1.201
forskningsidéer finansieret med
millioner kroner
Status
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0002.png
Det Frie Forskningsråds
vision
er at skabe rum
til at forfølge originale
forskningsidéer for at
forbedre vores liv
og levevis
Det Frie Forskningsråd er et uafhængigt råd, som består af fem
faglige forskningsråd og en bestyrelse.
Det Frie Forskningsråd inansierede i 2015 ca. 550 banebrydende
forskningsidéer for et samlet beløb på godt 1,2 mia. kr. Rådets midler
udbydes i fri national konkurrence uden tematiske eller faglige
begrænsninger for at fremme originale forskerdrevne idéer og
initiativer i dansk forskning.
Fri forskning
2015
Det Frie Forskningsråd udgør en hjørnesten
i det danske forskningsinansierende system,
og fri forskning er et helt afgørende bidrag
til danske forskningsbaserede løsninger
på presserende samfundsudfordringer. En
analyse viste for nylig, at 70 procent af for-
skerne kunne svare ja til, at deres forskning
har bidraget til at forstå nye sammenhænge
med betydning for at håndtere konkrete sam-
fundsudfordringer. Fri forskerdreven forsk-
ning inden for alle akademiske fagområder er
helt afgørende for, at der løbende genereres
nye idéer, der kan bidrage til at løse både de
kendte og de uforudsete samfundsudfordrin-
ger, hvad enten der er tale om international
politik i Mellemøsten, eller hvordan pesticider
siver ned gennem lere lag lerjorde på land-
mandens marker i Silstrup syd for Thisted.
Kvalitet, faglig diversitet og den gode idé har
været Det Frie Forskningsråds allervigtigste
pejlemærker igen i 2015, hvor de frie midler
har
inansieret
knap 550 forskningsprojekter
og idéer.
Tallene afspejler, at de idéer, der optager
forskere og samfund, i høj grad får spille-
rum og opnår lyvehøjde inden for Det Frie
Forskningsråds bevillingsrammer. Derfor
er rådets opgave med at inansiere den nys-
gerrighedsdrevne og forskergenererede idé
helt essentiel for, at forskningen i Danmark
knopskyder og konstant udvikler sig. Det
Frie Forskningsråd er som fødselshjælper
til forskningsidéer baseret på forskernes
egne initiativer med til at sikre det første
vigtige trin i forskningsstigen til et niveau,
hvor blandt andet samarbejdet mellem virk-
somheder og forskningsmiljøer har ført til
udvikling af nye produkter med efterfølgen-
de kommerciel succes. Den frie forskning
er i den grad konkurrencedygtig - eller for
at citere Mads Krogsgaard Thomsen, kon-
cernchef for forskning og udvikling i Novo
Nordisk, og Jens Klarskov, adm. direktør,
Dansk Erhverv: ”Den ofentlige forsk-
ning arbejder på at inde ud af det, som
virksomhederne ikke engang har opdaget,
at de gerne vil vide”. Citatet stammer fra en
kronik i Berlingske Tidende i forbindelse
med besparelserne på forskningsbudgettet
i efteråret.
Den megen fokus i 2015 på forskningens af-
kast og anvendelse har inspireret rådet til at
granske sin egen forståelse af ”forskningsef-
fekt”, ikke mindst ved rådets konference om
impact i oktober. Dét i et år, hvor Det Frie
Forskningsråd igen har støttet forskningen
bredt med afsæt i, at forskning fra huma-
niora til teknisk videnskab alt i alt bidrager
med ny viden, der på forskellig vis under-
støtter en positiv samfundsudvikling. Værd
at tage med i den analyse er, at en markant
tredjedel af rådets forskningsprojekter alle-
rede foregår i samarbejde med erhvervslivet,
og at outputtet i 20 procent af de bevilgede
forskningsprojekter gennem Det Frie Forsk-
ningsråd | Teknologi og Produktion resul-
terer i kommercialiseringsefekter i form af
patentansøgninger, mens 41 procent af de
tekniske forskere har en forventning om,
at nye produkter vil komme i anvendelse
inden for en nær fremtid. Kigger vi i den
modsatte grøft, svarer hele 97 procent af
forskerne i analysen, at gennemførelsen af
deres forskningsaktivitet var kilde til helt nye
forskningsidéer. På fornem vis afspejles Det
Frie Forskningsråds store spændvidde fra
grundforskning til anvendelsesorienteret
forskning netop ved, at rådet er risikovilligt
og sætter den originale forskningsidé i høj-
sædet uagtet idéens udviklingstrin, så længe
perspektivet er rigt og sikrer fremskridt in-
den for det enkelte forskningsfelt.
2015 var desværre også året, hvor den frie
forskning mistede en fjerdedel af rådets
budget i inansloven for 2016. Det er gået
hårdt udover lere virkemidler med tilbage-
kaldelse af postdoc-opslag for foråret 2016
og med undladelsen af at bedømme 83 Sa-
pere Aude: DFF-Topforsker-ansøgninger.
Sigtet har været at bevare en tålelig succes-
rate med de eksisterende virkemidler, så
der er noget at komme efter for forskerne.
Der er således fastholdt et niveau, hvor 10
ud af hver 100 ansøgere opnår bevilling.
For rådets fem videnskabelige områder be-
tyder færre penge en nedgang i talentplejen
af yngre forskere og færre penge til, at de
dygtigste forskere i Danmark kan opbygge
excellente forskningsmiljøer, også interna-
tionalt. I sparetider er det værd at huske
på, at viden ikke kun skal have et strategisk
ærinde. Forskningens bredde er retningsgi-
vende for et samfund i konstant udvikling,
og den frie forskning er en grundpille i et
samfund, der historisk har været præget af
at leve af gode idéer og viden.
I 2016 vil Det Frie Forskningsråd fortsat
have fokus på at skyde risikovillige investe-
ringer i forskningsidéer, som både på den
korte og den lange bane spiller ind i samfund
og erhverv. Vi vil også have fokus på værdien
af den talentfulde forskers frie råderum til at
opnå succes med sit idémateriale. Frie for-
skere har masser af iværksætterånd.
På de næste par sider kan du blandt meget
andet få indblik i fem afgørende forsknings-
efekter ud af de knap 550.
God læselyst.
Indhold
3
Fri forskning 2015
4
Hovedtal 2015
9
Vækstlag 2015: Forskningskroner
til et rekordhøjt antal unge forskere
13
Fri Forsknings efekt
16
Internationalt forskningssamarbejde
i verdensklasse
20
Det Frie Forskningsråd 2015
24
Medlemmer af Det Frie Forskningsråd
26
Det Frie Forskningsråds sekretariat
28
2015 kort fortalt
31
Om Det Frie Forskningsråd
3
ÅRSRAPPORT 2015
Foto: Scanpix
Per Munk Christiansen
Bestyrelsesformand for
Det Frie Forskningsråd
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
4
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0003.png
Hovedtal
2015
Ansøgninger og bevillinger i 2015
DFF|
Kultur og Kommunikation
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
1.967
162
8%
608
77
13%
DFF|
Natur og Univers
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
2.651
296
11%
758
101
13%
DFF|
Samfund og Erhverv
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
1.554
124
8%
486
58
12%
Udvikling 2006 – 2015
Antal ansøgninger og bevillinger i Det Frie Forskningsråd 2006-2015
4.000
Ansøgninger
Bevillinger
3.905
3.675
Ansøgninger
færdigbehandlet af DFF
det enkelte år. Tallene
omfater ansøgninger
til rådenes almindelige
fondsfunktion. Rådenes
bidrag til internationale
organisationer, faglige
følgeudgiter o.lign.
indgår ikke.
3.421
3.000
3.511
3.320
2.925
2349
2.784
2.965
2.974
2.000
1.000
923
922
869
628
629
514
535
456
2013
542
542
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2014
2015
Ansøgt og bevilget beløb i Det Frie Forskningsråd 2006-2015
(faste priser 2015, mio. kr.)
DFF|
Sundhed og Sygdom
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
1.953
297
15%
998
213
21%
DFF|
Teknologi og Produktion
Ansøgt beløb, mio. kr.
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
3.093
315
10%
774
89
11%
Det Frie Forskningsråd
I ALT
Ansøgt beløb, mio. kr.
14.000
12.000
Ansøgt beløb
Bevilget beløb
Ansøgt og bevilget
beløb fordelt på
ansøgninger, DFF
har færdigbehandlet
det enkelte år. Rådenes
bidrag til internationale
organisationer, faglige
følgeudgiter o.lign.
indgår ikke.
13.076
10.826
8.192
5.563
6.276
10.132
11.368
9.672
9.060
7.485
Det Frie Forskningsråds midler, budget 2015
(mio. kr.)
Grundbevilling
Særlige midler*
Total
DFF | Kultur og Kommunikation
DFF | Natur og Univers
DFF | Samfund og Erhverv
DFF | Sundhed og Sygdom
DFF | Teknologi og Produktion
I alt
120,9
206,4
93,6
242,8
245,5
909,2
42,2
72,7
28,5
51,0
54,0
248,4
163,1
279,1
122,1
293,8
299,5
1.157,6
* De særlige midler benytes
primært til Sapere Aude-programmet. Udover de i tabellen angivne beløb blev der afsat midler til bestyrelsens
budget samt afgivet 11 mio. kr. til den gennemførte dispositionsbegrænsning i staten i maj 2015. Kilde: Styrelsen for Forskning og
Innovation.
Det Frie Forskningsråds andel i det ofentlige
forskningsbudget i perioden 2006-2016
8%
7%
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
11.368
1.201
11%
3.675
542
15%
Bevilget beløb, mio. kr.
Succesrate
Antal ansøgninger
Antal bevillinger
Succesrate
51 ansøgninger for et samlet beløb på 150 mio. kr. er
blevet tværrådsligt behandlet af to råd og indgår ikke
i de enkelte råds tal. Der er ligeledes 4 bevillinger på
i alt 7 mio. kr., som ikke indgår i de enkelte råds tal pga.
tværrådslig behandling. Succesraten på beløb er 5
procent for ansøgninger tværrådsligt behandlet af to
råd i fællesskab.
Bevilget beløb er større end budgeteret beløb, da det
indeholder uddeling af tilbageløb fra tidligere bevillinger.
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
974
2006
1.093
2007
1.193
2008
1.312
2009
1.322
2010
1.225
2011
1.274
2012
1.208
2013
1.372
2014
1.201
2015
Gennemsnitlige succesrater i Det Frie Forskningsråd 2006 – 2015
(%)
Antal bevillinger/ansøgninger
Bevilget beløb/ansøgt beløb
40%
Det Frie Forskningsråd modtog 3.675
ansøgninger i 2015 og kunne sæte 542 nye
forskningsprojekter i gang. Samtidig er der
ansøgt for mere end 11 mia. kr. Antallet af
ansøgninger i 2015 var rekordhøjt, når der
ses bort fra 2014, som var det eneste år,
at virkemidlet YDUN blev udbudt.
30%
20%
10%
0%
33%
31%
17%
29%
18%
19%
18%
18%
16%
15%
15%
14%
14%
13%
13%
12%
11%
10%
18%
15%
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Finanslovbevilling for 2016 samt budgetoverslag for inanslovsbevillingen for 2017
(faste priser 2016, mio. kr.)
1600
1200
1.106,7
1.201,8
1.284,6
1.404,4
1.450,2
1.272,8
1.270,3
1.199,4
1264,9
1.190,6
922,4
804,7
800
400
0
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
I maj 2015 gennemførte regeringen en dispositionsbegrænsning, der reducerede DFF's disponible midler med 11 mio. kr., som her er fratrukket den oprindelige inanslovsbevilling.
5
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
6
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0004.png
Sapere Aude
Tværrådslige og lerfaglige ansøgninger og bevillinger
Ansøgt og bevilget beløb 2015
(mio. kr.)
DFF-Forskertalent
1600
Ansøgninger og bevillinger 2015
(antal)
DFF-Forskertalent
DFF-Forskningsleder
DFF-Topforsker
Antal ansøgninger tværrådsligt behandlet og bevilget i DFF 2015
Ansøgninger behandlet i
Det Tværrådslige Udvalg*
Tværrådsligt behandlede
ansøgninger**
Tværrådslige bevillinger***
DFF-Forskningsleder
1.534
DFF-Topforsker
1400
1200
1000
800
600
400
250
233
200
150
På tværs af DFF | Natur og Univers, DFF | Sundhed og
Sygdom og/eller DFF | Teknologi og Produktion
På tværs af DFF | Kultur og Kommunikation
og DFF | Samfund og Erhverv
60
227
82
51
360
72
48
43
163
8
2
2
12
663
100
135
På tværs af andre rådsgrupperinger
I alt
6
316
200
0
50
103
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
132
40
20
Ansøgninger/
bevillinger
Ansøgninger/
bevillinger
64
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
0
Ansøgt beløb/
bevilget beløb
Ansøgninger/
bevillinger
Det Tværrådslige Udvalg behandler alle ansøgninger med fagligt indhold, der går på tværs af rådenes fagopdelinger. Af i alt 360 ansøgninger blev 150 sendt videre til
behandling i lere råd, og de øvrige blev sendt videre til enkeltrådslig behandling. Af de 150 tværrådslige ansøgninger ik i alt 12 bevilling.
* Alle ansøgninger, hvor ansøger har bedt om behandling i lere råd, eller hvor ansøgningen har været forelagt Det Tværrådslige Udvalg.
** Alle ansøgninger, hvor lere råd har været involveret i ansøgningsbehandlingen (tværrådslig behandling eller faglig udtalelse).
*** Alle bevillinger, hvor lere råd har været involveret i ansøgningsbehandlingen (tværrådslig behandling eller faglig udtalelse). Finansieres ikke nødvendigvis af mere end ét råd.
Succesrater 2015
(%)
DFF-Forskertalent
40
DFF-Forskningsleder
DFF-Topforsker
Samlet bevilget beløb
Sapere Aude-programmet
Flerfaglige ansøgninger og bevillinger
indenfor de enkelte råd 2015
(procent)
Råd
Ansøgninger
Bevillinger
Tværfaglige ansøgninger og bevillinger
på tværs af råd 2015
(procent)
Råd
Ansøgninger
Bevillinger
30
33%
30%
20
10
9%
9%
10%
10%
0
Bevilget beløb
/ansøgt beløb
Antal bevillinger
/ansøgninger
Bevilget beløb
/ansøgt beløb
Antal bevillinger
/ansøgninger
Bevilget beløb
/ansøgt beløb
Antal bevillinger
/ansøgninger
299
mio. kr.
9%
9%
9%
12%
13%
0%
0%
Antal bevillinger/
ansøgninger
Antal bevillinger/
ansøgninger
Bevilget beløb/
ansøgt beløb
ÅRSRAPPORT 2015
DFF | Kultur og Kommunikation
DFF | Natur og Univers
DFF | Samfund og Erhverv
DFF | Sundhed og Sygdom
DFF | Teknologi og Produktion
I alt
56%
48%
49%
55%
29%
47%
57%
44%
47%
55%
20%
47%
DFF | Kultur og Kommunikation
DFF | Natur og Univers
DFF | Samfund og Erhverv
DFF | Sundhed og Sygdom
DFF | Teknologi og Produktion
I alt
57%
23%
35%
38%
52%
41%
44%
23%
24%
33%
46%
34%
Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være
lerfaglig inden for det pågældende råds faglige felt.
Andel ansøgninger/bevillinger, hvor ansøger har angivet, at forskningen vil være
lerfaglig på tværs af lere råds faglige felter.
Tallene i tabellerne er baseret på ansøgers oplysninger om forskningsprojektets faglige karakter. Ansøgninger, der er tværrådsligt behandlet, er ikke medtaget i disse tabeller, da
de altid er tværrådslige. Det drejer sig om 51 ansøgninger i 2015. Da et mindre antal ansøgninger desuden er ufuldstændige vedr. disse oplysninger, er den totale population for
disse tabeller under 1 pct. mindre end for de øvrige igurer i årsrapporten. Beregningerne bag tabellerne baserer sig på OECD's fagkoder.
Rådgivningsopgaver
Succesrater fordelt på køn 2015
(%)
DFF-Forskertalent
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Bevilget beløb/
ansøgt beløb
Antal bevillinger/
ansøgninger
Bevilget beløb/
ansøgt beløb
Det Frie Forskningsråds rådgivningsopgaver 2015
(antal)
160
DFF-Forskningsleder
DFF-Topforsker
35%
29%
32%
25%
9%
278
i alt
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
140
120
100
80
60
40
20
0
148
83
28
7
Høringer
Indstillinger
Fondsrådgivning* mv.
Internationale sager
12
Surveys**
* Rådgivning i forbindelse medansøgninger til andre råd og fonde.
** Surveys kommer som otest fra internationale organisationer.
7
8
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0005.png
Øvrig bevillingsdata
Antal bevillinger til større og længerevarende projekter sammenlignet med samlet antal bevillinger 2006-2015
(over 3 mio. kr.)
Samlet antal bevillinger
1000
Bevillinger til større og længerevarende projekter
923
800
922
869
600
628
629
514
535
456
542
542
400
200
0
47
2006
88
105
133
137
122
144
119
120
101
Vækstlag 2015:
Forskningskroner til
et rekordhøjt antal
unge forskere
En stærk forskningsnation skal proitere af et idérigt og godt understøtet
vækstlag. Det Frie Forskningsråd har fokus på excellente idéer ikke mindst
fra de dygtigste, yngre forskere i Danmark. Over 50 procent af rådets
bevillinger gik til forskere på 40 år eller yngre i 2015.
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Ph.d.- og postdocstipendier, indlejrede*
og individuelle, 2015
(antal)
Indlejrede i forskningsprojekter
400
Succesrater fordelt på køn 2015
(%)
Mænd
Kvinder
Individuelle
20%
300
161
16%
12%
15%
14%
11%
9%
200
100
8
162
8%
153
4%
0%
0
Ph.d.-stipendier
Postdocstipendier
Antal bevillinger/
ansøgninger
Bevilget beløb/
ansøgt beløb
* Ph.d.- eller postdocstipendier inansieret som del af et samlet forskningsprojekt.
Indlejrede postdocstipendier kan være helt eller delvist inansieret af Det Frie Forskningsråd.
Aldersfordeling for hovedbevillingsmodtager
2015 fordelt på virkemiddel
Virkemiddel
Til og med 40 år
Over 40 år
Forskeruddannelse uden for
universiteterne (ph.d)
DFF-Individuelt postdocstipendium
DFF-MOBILEX mobilitetsstipendier
DFF-Forskningsprojekt 1
DFF-Forskningsprojekt 2
Sapere Aude: DFF-Forskertalent
Sapere Aude: DFF-Forskningsleder
Sapere Aude: DFF-Topforsker
Øvrige
I alt
8
125
25
22
14
40
17
0
25
276
0
10
1
89
56
0
3
6
101
266
542
101
heraf er
I 2015 blev det samlede antal bevillinger
Forskningens fødekæde er central for den fortsatte udvikling af
Danmark som en stærk forskningsnation. Det er væsentligt for
udviklingen, at der konstant er en spirende underskov af perspek-
tivrige forskningsidéer og talenter, som kan præges og modnes på
vores universiteter og i erhvervslivets laboratorier. Et bredt forsk-
ningsinansieringssystem i Danmark er i den sammenhæng helt
essentielt for at kunne indfange og fremme de mest talentfulde
forskere inden for alle akademiske genrer. Her udfylder Det Frie
Forskningsråd en vigtig rolle som katalysator og motiverende fak-
tor for unge forskere på deres vej frem.
I 2015 er mere end 50 procent af rådets bevillinger gået til en forsker
på 40 år eller yngre. Det vidner om rådets målrettede arbejde med
at styrke vækstlaget. Uddelingen af postdocstipendier og det pre-
stigefyldte Sapere Aude eliteprogram er baggrunden for, at rådet
med en vis stolthed kan sige, at det løfter et stort og vigtigt ansvar
for at opmuntre yngre talentfulde forskere til forskningsarbejdet
og sikre dansk forsknings excellente forskerproiler.
Sapere Aude
Sapere Aude-programmet giver de mest talentfulde forskere i Dan-
mark de bedste betingelser for at gennemføre forskning på højt,
internationalt niveau. Det Frie Forskningsråd investerer både i
banebrydende idéer og i forskernes karrierer gennem udnævnel-
serne til Sapere Aude: DFF-Forskertalent, Sapere Aude: DFF-Forsk-
ningsleder og Sapere Aude: DFF-Topforsker. Sapere Aude-pro-
grammet udgør en væsentlig platform for danske eliteforskere som
springbræt til en international karriere, og det bidrager til syner-
giefekter i dansk forskning som følge af fornyet ekspertise inden
for f.eks. forskningsmetoder og avanceret udstyr, som hjemtages
af forskerne til de danske forskningsmiljøer.
I perioden 2010-2015 har Det Frie Forskningsråd uddelt:
• 981 individuelle postdocstipendier og MOBILEX-stipendier
til lovende yngre talenter
• 242 bevillinger til Sapere Aude: DFF-Forskertalent
• 142 bevillinger til Sapere Aude: DFF-Forskningsleder
• 27 bevillinger til Sapere Aude: DFF-Topforsker
Hertil kommer et stort antal postdocs indlejret i større forsknings-
projekter.
Kan det mærkes?
Kan det så mærkes, at vi i dansk forskning satser så massivt på at
hjælpe yngre talenter på vej? Svaret er ja. Rådet er med sit fokus
på excellence og originalitet katalysator for forskernes inansiering
fra øvrige private og ofentlige fonde nationalt og internationalt.
Blandt andet har 95 procent af Danmarks Grundforskningsfonds
centerledere fra 2005-2015 gennem tiden også fået bevilling fra
rådet, mens 65 procent af modtagerne af bevillinger fra European
Research Council i perioden 2007-2014 tidligere har modtaget en
eller lere bevillinger fra Det Frie Forskningsråd. En survey om ef-
fekterne af Det Frie Forskningsråds bevillinger fra 2005-2011 viser
samtidigt, at 55 procent får midler fra andre danske private fonde,
mens 16 procent får midler fra Innovationsfonden som følge af
deres forskningsaktivitet i tilknytning til Det Frie Forskningsråd.
Også fremadrettet ønsker rådet at sikre længerevarende, internati-
onale udvekslings- og ansættelsesmuligheder for de bedste danske
og udenlandske forskere og fortsat bidrage til at udvikle den nød-
vendige talentmasse, der muliggør en styrket dansk konkurrence-
evne i forhold til midler fra især European Research Council (ERC).
Helt nye tal viser, at 11 ud af 13 unge danske forskere, som i 2015
bevillinger til større og længerevarende
projekter
ÅRSRAPPORT 2015
9
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
10
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0006.png
Danmarks Forsknings- og
innovationspolitiske Råd
Det Frie
Forskningsråd
Danmarks
Grundforskningsfond
Innovationsfonden
Forsknings- og
innovationpolitisk
rådgivning
Forsknings-
faglig
rådgivning
Finansiering af
forskning
1,16 mia. kr
Finansiering af
forskning
477 mio. kr
Finansiering af forskning
og innovation
1,62 mia. kr
RÅDGIVNING
FINANSIERING
CASE
MENNESKEHANDEL
• Kvinders migration til sexarbejde og menneskehandel
betragtes som alvorlige manifesteringer af global kønsulighed
og får stigende international opmærksomhed. Samtidig udgør
kvinder over halvdelen af verdens migranter og bidrager
betydeligt til udvikling i deres fatige hjemlande.
• Sapere Aude: DFF-Forskertalentet Sine Plambech
undersøger migrantsamfunds perspektiv på sexarbejds-
migration og menneskehandel. Hvilke overlevelsesstrategi-
er opstår, når migrationskontrol hindrer migration som
strategi? Hvilke sammenhænge er der mellem migrations-
kontrol og traicking? Et af spørgsmålene, som besvares i
forskningsprojektet, er, hvordan udnytelse og frivillighed i
forbindelse med migration forstås i forskellige kulturelle
kontekster. Projektet er baseret på etnograisk feltarbejde i
to lande, Thailand og Nigeria.
• På billedet ses to kvinder fra en landsby i det nordøstlige
Thailand. Som unge rejste de til sexindustrien i Pataya i
håbet om at møde en mand fra Vesten. Den ene lykkedes
det for. Hun rejste til Danmark og forsørger i dag sin familie
i landsbyen. Den anden (tv) lykkedes det ikke for. På
billedet besøger kvinden i den blå skjorte, der nu bor i
Danmark, sin veninde. Billedet er fra ilmene baseret på
Sine Plambech forskning, som sendes på DR1 i 2016/17.
• Sine Plambech har rådgivet Socialministeriet i forbindelse med
den danske handlingsplan mod menneskehandel, Europakom-
missionen (Council of Europe) i forbindelse med evaluering af
EU’s menneskehandelspolitik, EASO (EUs Asylum Support
Oice), den amerikanske, schweiziske og japanske ambassade
og American State Department. Sine Plambech er en ivrig
debatør og en eterspurgt foredragsholder.
modtog ERC Starting Grant, tidligere har modtaget bevillinger fra
Det Frie Forskningsråd. For ERC Consolidator Grant var fem ud af
ni modtagere tidligere modtagere af Det Frie Forskningsråds bevil-
linger. I den internationale konkurrence om talentmidler har Det
Frie Forskningsråds bevillingsmodtagere et mærkbart forspring.
Efekterne af forskningsinvesteringerne i vækstlaget er ofte ikke
mærkbare her og nu. Det tager lang tid at opbygge en kapacitet af
yngre eliteforskere, som både skal forske og bedrive forskningsba-
seret undervisning på universiteterne til gavn for et højt videns-
niveau, vækst og velfærd. En del af forskerne vil samarbejde med
virksomheder og få stillinger i den forskningstunge industri. Vækst-
laget er samtidigt forudsætningen for, at universiteterne senere
kan løfte prioriterede områder inden for strategisk forskning.
Vækstlaget i dansk forskning sikrer den nødvendige kapacitet til
at kunne imødegå fremtides videnbehov.
Af idéer fødes idéer
Idéer er der nok af. 11 procent lere forskere ansøgte i efteråret
2015 om rådets konkurrenceudsatte midler for bevillingsåret
2016. Den store ansøgningsmængde og konkurrenceelementet
underbygger rådets fokus på forskernes excellence og sikrer, at
kun de allerdygtigste talenter opnår inansiering til de mest
perspektivrige forskningsidéer. Yderligere ansporer rådets kon-
kurrenceudsatte midler tidligt dygtige, yngre kandidater til at
drive deres forskningsidé til noget større og gennem rådets ta-
lentmidler får de en eftertragtet mulighed for at etablere en
forskningskarriere i en ung alder.
Det Frie Forskningsråd besidder faglig ekspertise til at vurdere
forskningsidéer. Særligt anerkender rådet betydningen af, at idéer
fødes og skal kunne udvikles og ændres undervejs i forskningspro-
cessen, fordi det ganske enkelt er forskningens grundvilkår. Spør-
ger man forskerne, svarer 97 procent i en undersøgelse fra efteråret
2015, at forskning med inansiering fra rådet er kilde til nye forsk-
ningsidéer. Af idéer fødes idéer og bliver til forskning med værdi
for samfund og erhverv.
Det er der masser af eksempler på. Sapere Aude: DFF-Topforsker
Anja Boisens forskergruppe har formået at fremstille det såkaldte
’nanogræs’ ved at ætse grundstofet silicium. I kombination med
laserlys kan materialet anvendes som en sensor, der opsporer gift-
stofer i byggematerialer eller i menneskekroppen.
Forskere fra DTU Kemi og virksomheden Haldor Topsøe A/S skal
udvikle miljøvenligt plast fra sukker til et materiale, der kan erstat-
te oliebaseret plastik. Projektet, Cat2BioChem, har netop fået
bevilling fra Innovationsfonden og er et glimrende eksempel på
forskningens vej fra grundvidenskabelig idé til strategisk forskning.
Leder af projektet, professor på DTU Kemi, Robert Madsen, modtog
i 2009 knap 5 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til forskning i
katalyse. Senere knap 2,2 mio. kr. til et projekt om sukkeromdan-
nelse, og endeligt igen knap 5 mio. kr. til projektet ”The Mangane-
se-Catalyzed Cross Coupling Reaction” i 2013. Den nu forestående
forskning er afgørende for, at der kan omstilles til produktion af
bæredygtigt plastik. Et bemærkelsesværdigt forskningsresultat inden
for sundhedsvidenskaben har været fremhævet i medierne i 2015,
nemlig da forskere ledte efter en malariavaccine og faldt over en
parasit, der kan bekæmpe kræftceller. Professor Ali Salanti, der ledte
forskningen, har i 2005 og 2013 fået bevillinger fra Det Frie Forsk-
ningsråd, hvilket har betydet et karrieremæssigt avancement. Bane-
brydende forskningsresultater som disse er eksempler på, at
fødekæden ind til de store gennembrud er rigtig godt konsolideret
med bevillinger fra de frie, konkurrenceudsatte forskningsmidler.
Om Sapere Aude-programmet
Sapere Aude-programmet reter sig mod de største talenter i dansk
forskning og indeholder tre trin: DFF- Forskertalent, DFF-Forsknings-
leder og DFF-Topforsker.
Programmet booster talenter på tværs af institutionstilhørsforhold
og giver excellente forskere mulighed for at vende tilbage til en dansk
institution eter et udenlandsophold eller tage ud for at styrke net-
værk og karriere. Danske institutioner får samtidig mulighed for at
tiltrække de ypperste forskertalenter fra udlandet.
Sapere Aude-programmet bliver brugt som springbræt for eliten
til at opnå bevillinger fra internationale råd og fonde, blandt andet
det internationale anerkendte europæiske forskningsråd ERC.
Ud af 13 unge forskere, som i 2015 modtog ERC Starting Grant, hav-
de 11 tidligere modtaget bevillinger fra Det Frie Forskningsråd i pe-
rioden 2009-2014. For ERC Consolidator Grant var fem ud af ni mod-
tagere tidligere modtagere af bevillinger fra Det Frie Forskningsråd.
FORSKERFAKTA
Postdoc Sine Plambech
Født 1975, ph.d., DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier
Bevilling: Sapere Aude: DFF-Forskertalent 2015
Projektitel: Women, Sex & Migration – Seeing sex work
migration and human traicking from the Global South.
11
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
12
Fotograf: Henrik Bohn Ipsen
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0007.png
Fri forsknings
efekt
Høgni Kunoy Dávason
11 år og lider af cystisk ibrose.
Högni er særligt udsat over for
bakterieinfektioner. Han er en
blandt mange, der håber på
bedre anvendelse af medicin.
Det Frie Forskningsråd stod i 2015 bag inansieringen af knap 550 originale idéer,
der alle indeholder store potentialer og er på vej til at skabe værdi for virksomheder
og borgere i det danske samfund.
CASE
MULTIRESISTENTE
BAKTERIER
• Multiresistente bakterier bliver mere og mere
vanskelige at bekæmpe, så vanskelige at medicin til
at bekæmpe livstruende infektioner ote ikke virker.
Det stiller store krav til lægerne, der forsøgsvis må
ordinere mange forskellige præparater til en enkelt
patient. Det er både dyrt, ressourcekrævende og
opslidende for den menneskelige fysik. Ote er der
tale om, at vi ikke ved nok om de bakterier,
medicinen skal bekæmpe.
• Professor Morten Sommer leder en international
forskergruppe, som er etableret med en Sapere
Aude-bevilling. Hans forskning fokuserer på mere
efektiv brug af medicin gennem øget viden om
bakteriers sammensætning. Hans forskergruppe har
fundet ud af, at bakterier, når de bliver resistente,
også bliver mere følsomme. Det interessante ved
Morten Sommers forskning er, at øget viden om
bakteriernes følsomhed kan danne baggrund for en
mere rationel udnytelse af de præparater, der
allerede indes på markedet.
• Forskningen kan i sidste ende redde menneskeliv,
hvor der er behov for hurtigt og efektivt at slå
bakterier ned. Sommers forskning har betydning for
patientgrupper med nedsat immunforsvar, som har
en høj risiko for bakterieinfektioner. Forskningsresul-
taterne kan i bedste fald komme inefektivitet til livs
i forbindelse med medicinsk bekæmpelse af
multiresistente bakterier.
S
amfundet investerer store summer i forskning via
blandt andet Det Frie Forskningsråd. Det er afgøren-
de for Det Frie Forskningsråd, at de udmøntede mid-
ler til fri forskning giver afkast i form af nytte for
samfundet. For nylig kunne 70 procent ud af 641
adspurgte forskere således svare, at deres forskning bidrager til
løsninger på konkrete samfundsudfordringer.
i forskningsstigen over og leverer resultater direkte anvendelige
i kommercialiseringssammenhænge, ligesom anden forskning
forløber ad mere snørklede veje over tid.
Sundhedsforskningen og teknisk videnskab er gode eksempler
på, at den frie forskning tager uventede kvantespring. F.eks. blev
nye kulstofstrukturer opdaget i 2012 og ik status som et nyt uprø-
vet råstof, men danner nu grundlaget for hyperstærke materialer
og fremtidens elektronik. Materialeforskningen er et godt eksem-
pel på, hvor hurtigt vi har bevæget os fra nysgerrighedsdreven til
anvendelsesorienteret forskning. Hertil kommer Det Frie Forsk-
ningsråds inansiering af tværvidenskabelige projekter, som giver
mulighed for at koble anvendelsesorienteret forskning til grund-
videnskabelige betragtninger og fremmer samspil mellem for-
skellige fagområder inden for grundvidenskaben, som bringes i
spil på uventede måder. Således sættes i et konkret projekt ek-
sempelvis analyser af samtidens big data-arkiver i dialog med
aktuelle human- og samfundsvidenskabelige teorier. Herigennem
afsløres såvel risici som muligheder i big datas nuværende form.
I det konkrete forskningsprojekt trækkes løbende på dialoger med
it-specialister, sociologer og myndigheder for at bane vejen for
en ny forståelse af og tilgang til de tekniske såvel som de etisk-po-
litiske implikationer og usikkerheder for vidensorganisering i big
data-arkiver i dag.
Ser vi frem i tiden, kan ingen med sikkerhed forudsige, hvilke
forskningsemner der er relevante for fremtidens behov. Derfor
er Det Frie Forskningsråd og andre råd og fonde, der er uafhæn-
gige af aktuelle strategiske prioriteringer, i samspil med univer-
siteterne, helt afgørende platforme for opbygningen af videns-
mæssig kapital i samfundet.
De fem impactområder
Den frie forsknings impact på det omgivende samfund favner fra
naturvidenskabelige nybrud over tekniske løsninger til ilosoisk
erkendelse. Samtidigt viser en stor del af forskningens impact sig
formidlet gennem vores uddannelsessystem.
For at forskning skal have værdi for samfundet, skal den ikke
udelukkende forholde sig til de problemstillinger, som vi kender
og kan forudse, den skal også være med til at skabe grundlaget
for at håndtere fremtidens endnu ukendte samfundsudfordringer.
Det Frie Forskningsråds store spændvidde fra grundforskning til
anvendelsesorienteret gør det muligt at tiltrække et bredt spek-
trum af originale forskningsidéer, uagtet idéens udviklingstrin,
så alle idéer med et stærkt potentiale inden for deres felt kan
bringes i spil.
Impact har i 2015 været forskningens buzzword. Det Frie Forsk-
ningsråd har i løbet af året haft fokus på at synliggøre forskningens
efekt i forhold til rådets virke og lovgrundlag. Forskningsaktivi-
teter støttet gennem Det Frie Forskningsråd er med til at skabe
økonomisk vækst og erhvervsudvikling gennem nye produkter og
processer i samarbejde med private virksomheder og ofentlige
institutioner. Den frie forskning udvider også vores vidensmæs-
sige kapital og bidrager til, at det bureaukratiske system i Dan-
mark opererer på så oplyst et grundlag som muligt. Forskningen
gør os klogere på os selv, på vores samfund og på naturen.
Fri forskning har impact
Det er en myte, at den frie forskning ikke skaber impact og afsæt
for virksomheder. Den frie forsker er i høj grad en entreprenant
personlighed med en stærk vilje til at skabe både personlige, forsk-
ningsmæssige og erhvervsmæssige successer.
Den strategiske forskning har en direkte linje til slutbrugerne,
men vi skal anerkende, at den originale idé ofte springer lere trin
FORSKERFAKTA
Professor mso Morten Sommer
Født 1981, ph.d., Institut for Systembiologi og Center
for Biosustainability, Danmarks Tekniske Universitet.
Bevilling: Sapere Aude: DFF-Forskningsleder 2014.
Projektitel: Novel treatment strategies for countering
drug resistance.
Fotograf: Tuala Hjarnø
Stiter af biotekvirksomhederne AntibioTx og Biosyntia.
Morten Sommer er desuden medopinder på mere end
20 patentansøgninger.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
14
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0008.png
I nogle tilfælde kan vi følge
en direkte forbindelse fra
forskningsresultat til pro-
dukt, men oftere realiseres
forskningens samfunds-
mæssige efekt ad mere in-
direkte og sammensatte
veje. Processen fra idé til efekt påvirkes kontinuerligt af forskning
fra andre fagområder, erhvervslivets aktører og fra forskningens øv-
rige omverden. Ergo er det ikke nok kun at sikre sig ad få farbare veje:
• Derfor skal der være plads til nye initiativer på tværs af tradi-
tionelle forskningsområder
• Derfor er det vigtigt at understøtte forskningsemner i bred
forstand
• Derfor skal forskningen være i dialog med det civile samfund
og erhvervslivet.
Ses der nærmere på den frie forsknings impact, træder fem hoved-
områder frem.
Den frie forskning har betydning for
forskningsbaseret un-
dervisning og uddannelse.
En undersøgelse viser, at 77 procent
ud af 641 adspurgte forskere inder, at deres forskning inansieret
af Det Frie Forskningsråd har styrket deres undervisning. Den
forskningsbaserede uddannelse sikrer, at den nyeste forskning
udbredes i samfundet via de kandidater, der uddanner sig fra de
højere læreanstalter og stiller viden til rådighed, som aktiveres i
alle samfundets sektorer.
Den frie forskning er resultatgivende for private virksomheder
som afsæt for forskellige kommercialiseringsefekter som paten-
ter og spin of-virksomheder, og særligt er den frie forskning
central for en række forskningstunge og globalt markedsledende
koncerner inden for f.eks. medicinal- og fødevareindustrien. Ek-
sempelvis skaber løbende patenter inden for sundhedsforsknin-
gen et tydeligt afsæt for selskabsdannelser i industrien.
70%
inder, at forskningen inansieret af Det Frie
Forskningsråd har bidraget til forståelse af
nye sammenhænge med betydning for at
håndtere konkrete samfundsudfordringer.
Den frie forsknings betyd-
ning for
den ofentlige
sektors opgavevareta-
gelse
viser sig på mange
niveauer. 70 procent af 641
adspurgte forskere inder,
at forskningen inansieret
af Det Frie Forskningsråd har bidraget til forståelse af nye sam-
menhænge med betydning for at håndtere konkrete samfunds-
udfordringer. Hver fjerde bevilling fra Det Frie Forskningsråd |
Samfund og Erhverv forventes at få indlydelse på processer og
ydelser i den ofentlige sektor. Dertil kommer, at hver tredje be-
villing fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
har ført til værdiskabelse inden for kommunikation, kulturana-
lyse, design, branding og æstetik i den ofentlige sektor.
Betydning for
lovgivning og regulering
- knap 60 procent af
bevillingerne fra Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv
har ført til rådgivning af beslutningstagere. Herunder er samar-
bejdet mellem forskningsinstitutioner, civile og erhvervslivets
aktører med til at opbygge kvaliicerede bidrag.
CASE
NYE MAGTFAKTORER
• BRIK-landene udgør en ny magtfaktor, der kan
forandre den globale magtfordeling, som har været
herskende siden den kolde krig. Nye landes
opstigning til stormagtstatus resulterer i globale
spændinger. Til at spå om de nye stormagter
anvendes ote inden for forskningen teorier om
international politik, men som regel tolkninger der
har grobund i vestlige forskeres perspektiv.
• Postdoc Peter Marcus Kristensen forsker i
international politik og står over for at skulle
interviewe en række politiske institutioner i
BRIK-landene som led i sin analyse af opstigende
magter. Han forsker særligt i perioden før
international politik blev institutionaliseret som
videnskabelig disciplin. Her er det vigtigt at
analysere vestlig tænkning om opstigende magter i
dens speciikke sociale, institutionelle og politiske
kontekst. Peter Marcus Kristensen har desuden
fokus på, hvordan de speciikke forskningsresulta-
ter bliver koblet og gjort relevant i forhold til det
nutidige magtskite.
• Peter Marcus Kristensens postdoc-projekt bidrager
til at kaste lys over den vestlige idéhistorie på en
måde, så vi genopdager marginaliserede
perspektiver på fredelige forandringer i internatio-
nal politik, der kan være til gavn for en mere global
dialog med og om opstigende magter som
Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Peter Marcus
Kristensen har formidlet sin forskning ved større
internationale konferencer i Brasilien og Kina.
Endeligt har den frie forskning betydning for
den kulturelle
udvikling og selvforståelse.
Erkendelsen af os selv, af naturen
og af vores samfund tilføres vigtige byggesten som følge af forsk-
ningsresultater, der peger i en ny retning og stiller os i komplice-
rede dilemmaer. Forskning tilvejebringer en sund kritisk distan-
ce til kulturelle vaner og indgroede ideologier, som trænger til et
servicetjek. Forskningen hjælper med at sætte begreber på den
samfundsmæssige og kulturelle udvikling, som gør det muligt at
forstå og diskutere de vilkår, vi lever under.
For Det Frie Forskningsråd er det afgørende, at vi sikrer forsk-
ningens evne til fortsat at skabe nybrud med en forventelig efekt
på samfundets udvikling. Det gør vi først og fremmest ved at
satse på originalitet og kvalitet med udgangspunkt i forskernes
egne idéer og ved at sikre forskningens integration i den interna-
tionale forskningselite.
I 2016 er det rådets ambition fortsat at have fokus på forskningens
impact samt videreføre den positive dialog med interessenter om
rådets virke for at sikre den frie forskning høj relevans og betyd-
ning for aftagerne.
Foto: Gety Images
Alt i alt skabes den
direkte videnoverførsel til virksomheder
via samarbejde i en tredjedel af projekterne inansieret af Det Frie
Forskningsråd, og hver femte bevilling fra Det Frie Forskningsråd
| Teknologi og Produktion fører til en patentansøgning. Det viser
en 2015-analyse af bevillingshaveres forskningsresultater i peri-
oden 2005-2011.
FORSKERFAKTA:
Postdoc Peter Marcus Kristensen
Født 1983, ph.d., Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
Bevilling: Sapere Aude: DFF-Forskertalent 2015
Projektitel: States of Emergence: A Genealogy of
Emerging Powers in World Politics
15
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
16
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0009.png
Internationalt
forskningssamarbejde
i verdensklasse
Undersøgelser viser, at danske forskere citeres otere, hvis de samarbejder på
tværs af landegrænser, og forskerne mener selv, at det styrker kvaliteten af deres
forskning. Derfor investerer Det Frie Forskningsråd i internationalt samarbejde.
“79
% af bevillingshaverne sva-
rer, at internationalt forsknings-
samarbejde i høj eller nogen
grad har været en del af deres
projekt.
Heraf mener 81%,
at det har styrket kvaliteten
af deres forskning.”
CASE
TYSK
STJERNEFORSKNING
• Dansk forskning er internationalt i topklasse,
førerpositionen er vigtig for at kunne følge med i den
globale konkurrence om viden. For at tiltrække
internationale eliteforskere skal danske forskningsin-
stitutioner fastholde et højt niveau, og samtidig skal
det sikres, at danske forskere indgår længerevarende
forskningsophold i internationale elitemiljøer.
• Et stærkt dansk forskningsmiljø tiltrak den tyske
stjerneforsker Simon Albrecht, da astrofysikeren, der
forskede i stjernesystemer på det velansete MIT i
Boston, USA, skulle inde en ny base i Europa til sin
familie. Valget faldt på Institut for Fysik og Astronomi
på Aarhus Universitet. - Der er ikke mange steder i
verden, hvor man forsker i astrofysik på højt niveau.
Men der er et særligt stærkt miljø på Aarhus
Universitets Stellar Astrophysics Centre, og det var
afgørende for mig at arbejde et sted, hvor jeg ville
kunne videreudvikle min forskning i exo-planetatmo-
sfærer og få den nødvendige sparring, understreger
Simon Albrecht. - Den internationale talentmasse vil
vi naturligvis gerne have del i. Simon bringer kontakt
til andre miljøer, som vi som udgangspunkt ikke
havde på forhånd. Han åbner også for, at vi i
dagligdagen får et mere internationalt syn på
metoder, procedurer, traditioner osv. Allervigtigst er
det dog, at han medbringer sit eget forskningsområ-
de med hensyn til spektroskopi i exo-planetatmosfæ-
rer, siger institutleder Lars Henrik Andersen.
• Simon Albrecht har fået tildelt en Sapere Aude:
DFF-Forskningslederbevilling fra Det Frie Forsk-
ningsråd. I projektet skal Simon og hans forskerhold
prøve at opklare et mysterium om, hvordan planeter
uden for solsystemet kredser om stjerner. De følger
nemlig ikke nødvendigvis stjernens rotation, som de
gør i solsystemet. På sigt vil projektet kunne bidrage
til at forstå, hvor liv kan opstå, fordi de fysiske forhold
i de varierende stjernesystemer er meget forskellige
og ikke alle opfylder de krav, som man forventer skal
gælde for, at liv kan eksistere.
E
n række undersøgelser af forskningens internationale
gennemslagskraft slår fast, at Danmark er blandt de
lande, hvis forskning citeres mest. Det Frie Forsknings-
råd ønsker at skabe de bedste betingelser for, at dansk
forskning kan bevare og styrke sin høje internationale
position. I 2014 lancerede Det Frie Forskningsråd en politik, der
skal styrke internationaliseringen af dansk forskning. Konkret sker
det blandt andet ved, at rådet via sine virkemidler inansierer, at
danske forskere tager på et forskningsophold i udlandet, at uden-
landske talenter får mulighed for at forske i Danmark, og at forsk-
ningsprojekter i det hele taget gennemføres i tæt samarbejde med
internationale partnere til gavn for forskningen.
Internationalt forskningssamarbejde betaler sig
Internationalt forskningssamarbejde er en god investering. En
analyse fra 2015 viser, at der er et sammenfald mellem dansk forsk-
nings gennemslagskraft og antallet af artikler, som danske forske-
re publicerer sammen med en udenlandsk kollega. Oveni har dansk
forskning en betydelig højere andel af højt citerede internationalt
sampublicerede artikler end lande, vi normalt sammenligner os
med. Statistikker over forskningscitationer viser, at Danmark top-
per de europæiske lister sammen med Holland og Schweiz.
I 2015 har Det Frie Forskningsråd spurgt 641 af sine bevillingshavere
om, hvilken efekt internationalt samarbejde har i deres forsknings-
projekt. 79 procent af bevillingshaverne svarer, at internationalt
forskningssamarbejde i høj eller nogen grad har været en del af
deres projekt. Heraf mener 81 procent, at det har styrket kvaliteten
af deres forskning og 70 procent svarer, at det efterfølgende har
bidraget til at øge deres internationale forskningssamarbejde. Sam-
let giver den store andel af samarbejde på tværs af grænserne mu-
lighed for at skabe stærke internationale eliteforskningsmiljøer, som
kan tiltrække verdens førende forskere og på den måde skabe end-
nu bedre grobund for forskningsgennembrud.
Internationale muligheder i rådets virkemidler
Derfor prioriterer rådet internationalisering i udbuddet af virke-
midler. Især i rådets eliteprogram Sapere Aude skal der indgå
internationale aktiviteter, og MOBILEX-mobilitetsstipendier kan
kun bevilges, hvis forskeren udfører sit projekt på en institution
i et andet land, end hvor ph.d.-stipendiet er gennemført.
I 2015 har Det Frie Forskningsråd også indgået en aftale med
National Science Foundation (NSF) om forskningsprogrammet
Graduate Research Opportunities Worldwide (GROW). Det Frie
Forskningsråds bevillingshavere inden for samfundsvidenskab,
naturvidenskab og ingeniørvidenskab kan få tilskud til drifts-
udgifter og leveomkostninger for kandidat- eller ph.d.-studeren-
de, der er tilknyttet NSF’s Graduate Research Fellowships Pro-
gram og ønsker at deltage i projekter, der er støttet af Det Frie
Forskningsråd. Formålet er at bidrage til internationalisering af
dansk forskning.
I rådets øvrige virkemidler, der er fælles for alle faglige råd, stilles
der krav til internationale aktiviteter. I både postdoc- og forsk-
ningsprojekter indgår der oftest udlandsophold for de deltagende
danske forskere, og udenlandske forskere deltager som gæstefor-
skere på danske institutioner. Dertil kommer tilskud til at delta-
ge i internationale konferencer.
For Det Frie Forskningsråd er det afgørende, at forskerne har
mulighed for at indgå i samarbejder med de bedste forskere på
deres respektive områder. Når internationalt samarbejde er et
væsentligt element i projekterne, fungerer de blandt andet som
afsæt for bevillingshaverne til at hjemtage bevillinger fra større
internationale puljer som f.eks. Det Europæiske Forskningsråd
ERC. På den måde bidrager rådet til at bibeholde forskning som
en dansk styrkeposition.
En stemme i europæiske forskningsfora
Det Frie Forskningsråd deltager i forskellige internationale fora.
Særligt lægger rådet vægt på arbejdet i Science Europe, som er
den nye forskningspolitiske stemme i Europa. Organisationens
primære opgave er at udøve indlydelse på europæisk og især
EU’s forskningspolitik ved at samle indspil fra forskningsudfø-
rende institutioner i Europa. I 2015 har rådet f.eks. været aktivt
i fortsat at sikre gode muligheder for registerforskning i EU’s nye
databeskyttelsesforordning og i udarbejdelsen af Science Europes
principper for Open Access ”Principles on the Transition to Open
Access to Research Publication”, der blev tiltrådt i november.
Illustration: Simon Albrecht
FORSKERFAKTA
Lektor Simon Albrecht
Født 1976, ph.d., Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus
Universitet.
Bevilling: Sapere Aude: DFF-Forskningsleder, 5,4 mio. kr.
i 2015
Projektitel: Spin-Orbit Alignment in Binary Star Systems
I modsætning til solsystemet har
stjernerne ikke samme rotations-
retning i systemet DI Hercules.
17
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
18
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0010.png
Derudover har rådet været medlem af European Science Foundati-
on (ESF), som i 2015 afsluttede sit virke. ESF var en sammenslutning
af forskningsråd og lignende organisationer i Europa, som blandt
andet havde til formål at fremme den frie, forskerinitierede forsk-
ning. Det Frie Forskningsråds medlemskab af ESF gav danske for-
skere adgang til at deltage i organisationens programmer og netværk.
Det gør sig stadig gældende, når de faglige råd deltager i interna-
tionalt samarbejde rettet mod et speciikt fagligt område. Det
gælder f.eks. for EU-programmet JPI CH (Cultural Heritage and
Global Change: a new challenge for Europe), som primært hen-
vender sig til det humanistiske felt og dele af naturvidenskaben.
Formålet er at udvikle en forskningsagenda for forskningstemaer
inden for kulturarvsområdet og at udarbejde fælles opslag.
ERA-net er et af EU-Kommissionens instrumenter til at stimulere
transnationale forsknings- og udviklingsprogrammer. DFF | Kultur
og Kommunikation deltager i ERA-nettet HERA (Humanities in the
European Research Area), hvis formål er at styrke humaniora i det
europæiske forskningsrum og udbyder forskningsprogrammer inden
for humaniora. I 2015 lancerede HERA programmet ”Uses of the
Past”, som danske forskere kan søge sammen med europæiske part-
nere. DFF | Samfund og Erhverv er med i det samfundsvidenskabe-
lige ERA-net NORFACE (New Opportunities in Research Funding
Agencies in Europe), som i 2015 har udbudt programmet Dynamics
of Inequality Across the Life-Course: structures and processes (DIAL).
Derudover deltager Det Frie Forskningsråd i de nordiske samar-
bejdsnævn inden for henholdsvis humaniora og samfundsviden-
skab (NOS-HS), naturvidenskab (NOS-N) og medicin (NOS-M).
Globalt forskningssamarbejde
Det Frie Forskningsråd vil gerne fremme mulighederne for at sam-
arbejde med stærke vækstmiljøer inden for forskning i og uden for
Europa. Derfor samarbejder rådet f.eks. med National Science
Foundation i USA og Uddannelses- og Forskningsministeriets in-
novationscentre i udvalgte internationale forskningsmiljøer i nye
vækstområder. Derudover deltager Det Frie Forskningsråd i the
Global Research Council, som arbejder for at udbrede deling af
data og best practice for samarbejde mellem forskningsinansie-
rende organisationer i hele verden.
Samlet bidrager rådets arbejde med internationalisering af dansk
forskning til, at Danmark kan opretholde sin stærke position i det
internationale forskningslandskab og stå bedre rustet til at møde
globaliseringens udfordringer. I samarbejde med interessenter
arbejder rådet løbende på at udvikle og tilpasse aktiviteter for at
understøtte gældende behov på bedste vis.
Internationale
postdocs
I 2015 uddelte Det Frie Forskningsråd 135 Individuelle postdocstipendier. Langt de
leste af de unge forskere skal på forskningsophold som led i deres forskeruddannelse.
På kortet ses antal udvekslinger pr. land samlet for alle rådets postdocbevillinger i 2015.
CANADA
5
45
USA
19
19
UK
HOLLAND
3
SPANIEN
2
FRANKRIG
3
13
TYSKLAND
5 4
3 2
3
NORGE
SVERIGE
ØSTRIG
SCHWEIZ
RUSLAND
2
RUMÆNIEN
2
KOREA
7
KINA
AUSTRALIEN
3
19
×
1
POSTDOC
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
UDVEKSLINGER FORDELT PÅ FØLGENDE LANDE: BELGIEN, FINLAND, FÆRØERNE, GHANA,
GRÆKENLAND, GRØNLAND, INDIEN, IRAN, ISLAND, ISRAEL, ITALIEN, KROATIEN, MALI, NEW
ZEALAND, SINGAPORE, SKOTLAND, POLEN, PORTUGAL OG VENEZUELA
20
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0011.png
Det Frie
Forskningsråd
2015
I 2015 sate Det Frie Forskningsråd spot på den frie forsknings betydning for
samfund og erhvervsliv, og en Gallupundersøgelse viste, at rådets investeringer
i forskernes egne ideer bidrager til at håndtere konkrete samfundsudfordringer.
Samtidig gav regeringens inanslovudspil for 2016, hvor Det Frie Forskningsråds
bevilling var reduceret med en tredjedel, genlyd i den danske forskningsverden.
D
et Frie Forskningsråd investerede i 2015 ca. 1,2 mia.
kroner i originale forskningsidéer. Rådet modtog
3.675 ansøgninger for et samlet beløb på mere end
11 mia. kroner, og 11 procent af de indsendte ansøg-
ninger ik en bevilling, når man måler på beløb. Rå-
det måtte dermed også i 2015 afvise ansøgninger af meget høj kva-
litet af den simple grund, at rådet ikke havde de nødvendige midler.
Fri forskning løser samfundsudfordringer
I 2015 havde Det Frie Forskningsråd fokus på den frie forsknings
indlydelse på samfundet, dens impact. Rådet har længe vidst, at
fri forskning har stor betydning for at løse nuværende og kommen-
de samfundsudfordringer af vidt forskellig art, men har ikke i til-
strækkelig grad kommunikeret til omverdenen, at den frie,
konkurrenceudsatte forskning er en hjørnesten i dansk forskning.
Det er den generelt i forhold til at generere ny vigtig viden og kon-
kret i forhold til at styrke de dygtigste forskningsenheder inden
for alle grene af forskningen i Danmark og forstærke fødekæden
ind til de strategiske satsninger og de forskningstunge industrier.
Rådet ønsker i højere grad at vise, hvad fri forskning kan.
For at få konkrete tal på samfundsnytten ik rådet i 2015 udarbejdet
en analyse af TNS Gallup, hvor efekterne af rådets konkurrenceudsat-
te midler belyses. 641 forskere, der har fået tildelt en bevilling af rådet
i perioden 2005 – 2011, ik stillet et antal spørgsmål, om hvilken be-
tydning de selv mener, at deres DFF-støttede forskningsidéer har haft.
Og for Det Frie Forskningsråd og det danske samfund var resulta-
terne af analysen opløftende: Den frie forskning rækker langt ind i
samfundslivet. 70 procent af bevillingsmodtagerne svarer, at de-
res forskningsaktivitet har bidraget til at løse konkrete samfunds-
udfordringer. 88 procent svarer, at de frie midler har ført til
nybrud inden for deres forskningsfelt. Ca. en tredjedel af rådets
midler går til forskningsprojekter i direkte samarbejde med er-
hverv, der har et stort behov for forskningsnybrud i samspil med
ofentlige forskere. Den resterende forskning involverer ikke di-
rekte erhvervssamarbejde, men kommer i mange tilfælde også de
private virksomheder til gavn.
Mindre inanslovsbevilling truer dansk forskningsmirakel
Samtidig med rådets arbejde med impact præsenterede regeringen
sit inanslovudspil, hvor det Det Frie Forskningsråds bevilling i
første omgang var reduceret med en tredjedel. Et paradoksalt udspil
set i lyset af den lotte internationale evaluering, der blev præsen-
teret i 2014 og fastlagde, at rådet bidrager mærkbart til at sikre den
høje videnskabelige kvalitet, der kendetegner dansk forskning. Hvis
rådets bevillinger ikke tilbageføres til 2015-niveau, frygter rådet,
at fundamentet for ”det danske forskningsmirakel” kan vakle. På
længere sigt vil nedskæringerne erodere Danmarks kapacitet til at
løfte de større strategiske forskningssatsninger, og originale forsk-
ningsideer og lovende forskertalenter vil blive tabt på gulvet.
Forhandlinger om forskningsreserven ik rettet op på balancen i
forskningsbudgettet, da rådet ik tilbageført 120 mio. kr. af den
oprindelige besparelse. Samlet blev rådets midler dog reduceret
med en fjerdedel og bevirker, at dets virke bliver berørt i 2016. Som
en direkte konsekvens af besparelserne besluttede rådet i slutnin-
gen af 2015 at tilbagekalde sit allerede udsendte opslag af mobili-
tetsstipendier og individuelle postdocstipendier med ansøgningsfrist
i foråret 2016 og undlade at udmønte midler til Sapere Aude:
efekt
DFF-Topforsker. Dermed har 83 topforskere søgt rådet forgæves
i 2015, og langt færre unge forskertalenter vil få chancen for at
forfølge deres egne forskningsidéer til gavn for det danske samfund.
Det er smerteligt for rådet, som med prioriteringen har sikret, at
minimum 10 ud af 100 ansøgninger skal føre til en bevilling, og at
ikke alt for mange forskere skal bruge værdifuld forskningstid på
at skrive ansøgninger forgæves.
Forskningskonference om impact
Rådets årlige konference blev afholdt i Moltkes Palæ i København
den 28. oktober, og netop impact var i centrum med titlen ”Når
forskning skaber forandring”. Konferencens formål var at synlig-
gøre, at fri forskning gør en forskel i samfundet – ikke mindst for
virksomhederne, for den ofentlige sektors serviceydelser og for
vores forståelse af os selv, vores kultur og naturen omkring os.
Moderator Martin Breum styrede konferencens deltagere igen-
nem programmet, der gav anledning til at se på forskningens
betydning for det omgivende samfund fra lere perspektiver.
Blandt andre rektor Hanne Leth Andersen fra Roskilde Univer-
sitet og rektor Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet gav
deres syn på, hvordan forskning skaber undervisning med kvali-
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
tet og relevans og Sapere
Aude: DFF- Forskningsleder
og lektor Rikke Louise Meyer
fra Aarhus Universitet fortal-
te, hvordan en bevilling fra
rådet har muliggjort, at hun
har kunnet forfølge sin bane-
brydende forskning om mere
efektiv antibiotikabehandling med store potentialer for vores
fremtidige sundhedsydelser.
Deltagerne i konferencen var politikere, repræsentanter fra inte-
resseorganisationer, rådsmedlemmer og særligt inviterede forske-
re. I panelet var lere af Folketingets ordførere i Uddannelses- og
forskningsudvalget repræsenteret sammen med bestyrelsesfor-
mand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher og professor
Anders Søgaard.
Opfølgning på evaluering af rådet
På foranledning af uddannelses- og forskningsministeren blev Det
Frie Forskningsråd evalueret i 2014. Evalueringen konkluderede,
at Det Frie Forskningsråd spiller en afgørende rolle for dansk forsk-
nings høje kvalitet og stærke internationale gennemslagskraft.
Udover at rose det Frie Forskningsråd indeholdt evalueringen en
række anbefalinger til rådet, regeringen og den danske forsknings-
verden. I 2015 har rådet fokuseret på at imødekomme evaluerin-
gens anbefalinger og har imødekommet langt de leste ved
eksempelvis at oprette en selvstændig pulje til tværrådslige pro-
jekter og styrke sin kommunikation om rådets arbejde.
21
ÅRSRAPPORT 2015
22
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0012.png
CASE
FORSKNINGSBASERET
UDDANNELSE
• Lektor Camilla Hørby Jensen vejleder en studerende ud
fra nogle af de artikler, som er et resultat af en bevilling
fra Det Frie Forskningsråd. - De forskningsartikler, der
er produceret under projektet, har på forskellig vis
kunnet indgå i diverse undervisningssammenhænge.
Nogle af artiklerne er en del af pensum i lere fag,
ligesom studerende også har inddraget dem i deres
bachelorprojekter og kandidatspecialer, siger Camilla
Hørby Jensen.
• I projektet har Camilla Hørby Jensen, Nina Dietz
Legind og Nis Jul Clausen fra Syddansk Universitet
undersøgt en række juridiske konsekvenser af et
reguleringsmæssigt skit, som EU’s Finansielle
Handlingsplan fra 1999 medførte. Undersøgelserne
har afdækket, at der på EU-niveau og i Danmark i
stigende grad benytes forskellige reguleringsfor-
mer i forhold til det inansielle marked, og at
samspillet mellem reguleringsformerne bliver mere
komplekst. Det har betydning for både direkte og
indirekte investorbeskytelse, herunder for
samspillet mellem ofentlig- og privatretlig
regulering og ønsket om at sikre inansiel stabilitet
for reguleringen af det inansielle marked.
• For Nina Dietz Legind og Nis Jul Clausen har
projektet og lere af forskningsresultaterne indirekte
været medvirkende til, at de er blevet udpeget til at
deltage i lovforberedende udvalg og i European
Banking Authority’s Stakeholder Group. Derudover
har de alle holdt lere oplæg for den inansielle
sektor med udgangspunkt i forskningsresultaterne.
Dog er der enkelte opfølgningspunkter, som kræver en øget inansie-
ring, og hvor det i lyset af den reducerede inanslovsbevilling for 2016
ikke er muligt at følge op på evalueringsrapportens anbefalinger.
Ny strategi for Det Frie Forskningsråd
I årets sidste måned vedtog rådet en strategi for sit arbejde i 2016-
2017 med afsæt i rådets to overordnede formål: inansiering af
forskningsprojekter baseret på forskernes egne idéer og forsknings-
faglig rådgivning. Begge formål bidrager aktivt til at styrke Dan-
mark i den globale konkurrence om viden. Rådets vision er at
skabe rum til at forfølge originale idéer for at forbedre vores liv og
levevis. For at føre visionen ud i livet har rådet fokus på excellence
og originalitet, internationalisering af dansk forskning og output
og impact på forskningen og samfundet.
Ny pulje til tværrådslige ansøgninger
Det Frie Forskningsråd har ifølge lov om forskningsrådgivning mv.
ansvar for at sikre, at der gives støtte til både enkelte videnskabe-
lige områder og tværvidenskabelig forskning. Samarbejde imellem
forskellige fagdiscipliner kan lede til videnskabelige nybrud, og
rådet har i en årrække haft stort fokus på at sikre en grundig be-
handling af tværvidenskabelige ansøgninger, hvad enten de be-
handles i et enkelt eller lere faglige råd. For alle ansøgninger til
Det Frie Forskningsråd gælder de samme kriterier om excellence
og nyhedsværdi i behandlingen af ansøgningerne.
Det internationale ekspertpanel, der evaluerede Det Frie Forsk-
ningsråd i 2014, anbefalede, at rådet styrker sin håndtering af de
tværvidenskabelige ansøgninger. Derfor har rådet i 2015 skærpet
sin procedure og afsat en egentlig pulje til inansiering af tværråd-
slige ansøgninger. De behandles i et tværrådsligt udvalg, der består
af en repræsentant fra hvert af de fem faglige råd. Inden udvalget
samles og træfer beslutning, behandles samtlige ansøgninger også
i de faglige råd, som ansøgningerne spænder over. I september
2015 uddelte rådet sine første bevillinger fra puljen til et samlet
beløb af 5,7 mio. kr. til tre MOBILEX-postdocprojekter. Fremover
afsættes der hvert år en separat pulje til tværrådslige bevillinger
for virkemidler, der går på tværs af de faglige råd.
Konference om humanistisk forskning og erhvervsliv
Den 10. april afholdt Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommu-
nikation sin årlige forskningskonference i Eigtveds Pakhus. Tema-
et var humanistisk forskning og erhvervslivet. Den humanistiske
forsknings samspil med erhvervslivet dukker jævnligt op som tema
i den ofentlige og forskningspolitiske debat. Der nævnes hyppigt
eksempler på, at humanister indtager centrale roller i virksomhe-
ders udviklings- og formidlingsopgaver. Heroverfor står argumen-
ter om, at dele af den humanistiske forskning ikke har relevans for
erhvervslivet og derfor bør nedprioriteres.
Med konferencen ønskede Det Frie Forskningsråd at nuancere og
udfolde debatten. Konferencen tiltrak mere end 100 deltagere til
en konstruktiv debat om temaet, hvor der blev lagt vægt på, at der
er mange forskellige typer af humanistisk forskning, og at der er
Fotograf: Tuala Hjarnø
mange former for samspil mellem forskning og erhvervsliv.
Der blev blandt andet sat fokus på samarbejder mellem univer-
siteternes humanistiske forskning og erhvervsliv, og workshops
gav konkrete eksempler på humanistiske projekter med fokus på
deres relation til nytte for samfund og erhvervsliv.
Folkelig interesse for Sapere Aude-forskning
For andet år i træk afholdt Det Frie Forskningsråd i samarbejde
med Folkeuniversitetet i Aarhus to foredragsaftener i Emdrup og
Aarhus, hvor Sapere Aude-bevillingshavere fortalte om deres
forskning. Mere end 400 tilhørere var mødt op for at høre om
frontforskning inden for vidt forskellige områder, og DR2-vært
Sanne Gram Fadel styrede begivenhederne. Blandt foredrags-
holderne var professor mso i mikrobiologi Morten Sommer fra
Danmarks Tekniske Universitet. Han præsenterede publikum for,
hvordan immunforsvaret kan bruges som våben mod kræftceller.
Lektor i kommunikation Rikke Andreassen fra Roskilde Univer-
sitet fortalte om sin forskning i, hvilken betydning de sociale
medier har for udvikling af personlige relationer mellem menne-
sker, og professor i statskundskab Lotte Bøgh Andersen fra
Aarhus Universitet berettede om, hvordan ledelse i den ofentlige
sektor påvirker motivation og leverancer.
GROW: Nyt program til international udveksling
Det Frie Forskningsråd ønsker at fremme internationalisering af
dansk forskning, og i 2015 indgik rådet en aftale med det ameri-
kanske National Science Foundation (NSF) om forskningsprogram-
met Graduate Research Opportunities Worldwide. NSF dækker
samfundsvidenskab, naturvidenskab og ingeniørvidenskab, og Det
Frie Forskningsråds bevillingshavere inden for de nævnte fagom-
råder kan få tilskud til driftsudgifter og leveomkostninger til kan-
didat- eller ph.d.-studerende, der er tilknyttet NSF’s Graduate
Research Fellowships Program, og som ønsker at komme til Dan-
mark. Den supplerende bevilling skal bidrage til, at stipendiaten
deltager i internationalt forskningssamarbejde, så dansk forskning
internationaliseres yderligere.
YDUN-programmet mobiliserede kvindelige forskere
Det Frie Forskningsråd kortlagde i 2015 erfaringerne med
YDUN-programmet, der blev iværksat i 2014 for at styrke kvinde-
lige forskere i overgangen fra yngre forsker til etableret forsknings-
leder. Programmet ik stor interesse og resulterede i ansøgninger
for mere end 3 mia. kr. til de blot 110 mio. kr., der var afsat til
opslaget. Undersøgelsen pegede på, at programmet har fremmet
kvindelige forskeres karrieremuligheder som forskningsledere og
viser på lere parametre, og at YDUN-programmet har medført en
tydelig mobilisering af kvindelige forskere.
Rådets sekretariat lytes til Odense
2015 blev også året, hvor regeringen præsenterede sin plan ”Bedre
balance. Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksom-
heder”, og Det Frie Forskningsråds sekretariat er omfattet af pla-
nerne. Senest den 1. januar 2017 skal rådet operere fra Odense, og
i 2015 blev arbejdet med at organisere lytningen indledt.
FORSKERFAKTA
Forskningsleder:
professor Nina Dietz Legind,
Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Projektdeltagere:
professor Nis Jul Clausen
og
lektor Camilla Hørby Jensen,
Juridisk Institut,
Syddansk Universitet.
Bevilling: Kollektivt forskningsprojekt fra 2009 – 2014
på 2,1 mio. kr.
Projektitel: Indirekte investorbeskytelse eter
implementeringen af Den Finansielle Handlingsplan
23
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
24
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0013.png
Medlemmer
af
Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråds
bestyrelse
Det Frie Forskningsråd |
Kultur og Kommunikation
Det Frie Forskningsråd |
Natur og Univers
Det Frie Forskningsråd |
Samfund og Erhverv
Det Frie Forskningsråd |
Sundhed og Sygdom
Det Frie Forskningsråd |
Teknologi og Produktion
Peter Munk Christiansen
Professor, ph.d. (bestyrelsesformand)
Merete Fredholm
Professor, ph.d.
(næstformand)
Jan Philip Solovej
Professor, ph.d.
Kirsten Drotner
Professor, dr.phil.
Tine Bryan Stensbøl
Divisionsdirektør, ph.d.
Knud Erik Skouby
Professor, ph.d.
Egon Bech Hansen
Professor,
institutdirektør, ph.d.
Jane Hvolbæk Nielsen
Professor,
institutdirektør, ph.d.
Henrik Tot Sørensen
Professor, overlæge,
dr.med.
Frederik Tygstrup
Professor, mag.art. (formand)
Cecilie Rubow
Lektor, ph.d.
(næstformand)
Dorthe Gert Simonsen
Lektor, ph.d.
Morten Rafnsøe-Møller
Lektor, ph.d.
Lote Hedeager
Professor, institutleder,
dr.phil.
Palle Rasmussen
Professor, cand.mag.
Grety Mirdal
Professor, dr.phil.
Bjørn Poulsen
Professor, dr.phil.
Henrik Jørgensen
Lektor, ph.d.
Kirsten Frandsen
Lektor, ph.d.
Anders V. Munch
Professor, dr.phil.
Margit Warburg
Professor, dr.phil.
Lone Gram
Professor, ph.d. (formand)
Lars A. Arge
Professor, centerleder,
ph.d. (næstformand)
Niels Engholm
Henriksen
Lektor, ph.d.
Troels Aagaard
Lektor, ph.d.
Jens S. Andersen
Professor, ph.d.
Benni Winding Hansen
Professor, ph.d.
Merete Bilde
Professor, ph.d.
Charlote Fløe
Kristjansen
Professor, ph.d.
Berginnur J. Durhuus
Professor, ph.d.
Daniel Otzen
Professor, ph.d.
Jete Kastrup
Professor, ph.d.
Ida Fabricius
Professor, ph.d.
Michael Drewsen
Professor, ph.d.
Michael Møller Hansen
Professor, ph.d.
Poul Bjerregaard
Professor, lic. scient.
Ole Hammerslev
Professor, ph.d. (formand)
Michael Slavensky Dahl
Professor, ph.d.
(næstformand 1. januar
– 30. april)
Helge Hvid
Professor, ph.d.
(næstformand 1. maj
– 31. august)
Jens Blom-Hansen
Professor, ph.d.
(næstformand 1. sep-
tember – 31. december)
David Dreyer Lassen
Professor, ph.d.
Helena Skyt Nielsen
Professor, ph.d.
Steen Schaumburg-
Müller
Professor, dr.jur.
Lene Hansen
Professor, ph.d.
Christian Møller Dahl
Professor, ph.d.
Nanna Mik-Meyer
Professor mso, ph.d.
Mads Meier Jæger
Professor, ph.d.
Christian Albrekt
Larsen
Professor, ph.d.
Jørgen Frøkiær
Professor, overlæge, dr.med. (formand)
Ulrik Gether
Professor, dr.med.
(næstformand)
Jens Damsgaard
Mikkelsen
Professor, afdelingslæge,
dr.med.
Kaare Christensen
Professor, dr.med.
Marianne Ewertz
Professor, dr.med.
Niels Frimodt Møller
Professor, overlæge,
dr.med.
Merete Osler
Professor, overlæge,
dr.med.
Niels Ødum
Professor, dr.med.
Allan Vaag
Professor, overlæge,
dr.med.
Søren Rud Keiding
Professor, dr.scient. (formand)
Annemarie Thuri
Kristensen
Professor, ph.d.
(næstformand)
Poul Hytel
Professor, dr.med.vet.
Irini Angelidaki
Professor, ph.d.
Georgios
Kontogeorgis
Professor, ph.d.
Henriete Giese
Professor, ph.d.
Søren Holdt Jensen
Professor, ph.d.
Jesper Henri Hatel
Professor, ph.d.
Jan Oskar Jeppesen
Professor, ph.d.
Jukka Rantanen
Professor, ph.d.
Jan Kofod Schjørring
Professor, D.Sc.
Hanne Riis Nielson
Professor, ph.d.
Philipp Mayer
Professor, ph.d.
Poul Tot Frederiksen
Senior acience advisor,
ph.d.
Ole Kæseler Andersen
Professor, ph.d.
Lars Peter Nielsen
Professor, ph.d.
Hanne Frøkiær
Professor MSO, ph.d.
Henrik Stang
Professor, ph.d.
Torben F. Ørntot
Niels Obel
Professor, overlæge, dr.med. Professor, overlæge,
dr.med.
Troels Staehelin Jensen
Professor, overlæge, dr.med.
Kirsten Grønbæk
Professor, overlæge,
Lars Vedel Kessing
dr.med.
Klinisk professor,
overlæge, dr.med.
Lars Køber
Professor, overlæge,
dr.med.
Børge Grønne Nordestgaard
Klinisk professor,
overlæge, dr.med.
Jesper Svejstrup
Professor, ph.d.
Stefen Thiel
Professor mso, ph.d.
Bestyrelsen
for Det Frie Forskningsråd tegner
rådet politisk og strategisk og varetager sammen
med de faglige råd den forskningsfaglige rådgiv-
ning. Bestyrelsen træfer beslutning om fordeling
af rådets midler mellem de faglige råd. Bestyrelsen
består af ni anerkendte forskere.
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
dækker grundlagsskabende forskning inden for
alle grene af kultur, æstetik, sprog, historie- og
erkendelsesfag, herunder psykologi og pædago-
gik. Rådets 12 medlemmer er anerkendte forskere
og udpeget af uddannelses- og forsknings-
ministeren i deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers
dækker alle aspekter af forskning retet mod grund-
videnskabelige spørgsmål inden for naturvidenskab,
datalogi og matematik med et erkendelsesmæssigt,
men ikke nødvendigvis anvendelsesmæssigt sigte.
Rådets 15 medlemmer er anerkendte forskere og
udpeget af uddannelses- og forskningsministeren i
deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv
dækker følgende hoveddiscipliner: økonomi, socio-
logi, politologi og retsvidenskab og de samfunds-
videnskabelige aspekter af en række tværgående
temaer. Rådets 12 medlemmer er anerkendte forskere
og udpeget af uddannelses- og forskningsministeren
i deres personlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom
dækker alle aspekter af såvel grundvidenskabelig
som klinisk og samfundsmedicinsk forskning retet
mod menneskers sundhed og sygdom. Rådets 18
medlemmer er anerkendte forskere og udpeget af
uddannelses- og forskningsministeren i deres per-
sonlige egenskab.
Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion
dækker grundlagsskabende forskning inden for teknologi
og produktion, som er motiveret af en konkret problemstilling
eller et klart anvendelsesmæssigt perspektiv, som er retet
mod løsningen af denne problemstilling, udvikling af nye
teknologier og nye produktionssystemer eller mod nye måder
at dække samfundets behov på. Rådets 18 medemmer
er anerkendte forskere og udpeget af uddannelses- og
forskningsministeren i deres personlige egenskab.
25
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
26
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0014.png
Det Frie Forskningsråds
sekretariat
Kontorchef
Grete Kladakis
7231 8300, [email protected]
Det Frie Forskningsråd betjenes af et sekretariat i Styrelsen for Forskning og Innovation.
På www.detfrieforskningsraad.dk/radet/sekretariatet indes oplysninger om de enkelte enheders opgaver og medarbejdere.
Forskningsinansiering A
Enhedsleder
Inge Holkmann Olsen
7231 8340, [email protected]
Forskningsinansiering B
Enhedsleder
Lars Grindsted
7231 8320, [email protected]
Kontakt til Det Frie
Forskningsråds bestyrelse:
Grete Kladakis
7231 8300, [email protected]
Mete Venås Overballe-Petersen
7231 8218, [email protected]
Kontakt til Det Frie Forskningsråd |
Kultur og Kommunikation:
Mete Bjerge
7231 8302, [email protected]
Johanne Westergaard-Kabelmann
7231 8333, [email protected]
Kontakt til Det Frie Forskningsråd |
Sundhed og Sygdom:
Vibeke Grønvall Kristensen
7231 8390, [email protected]
Allan Hegelund
7231 8330, [email protected]
Kontakt til Det Frie Forskningsråds
formandsgruppe:
Grete Kladakis
7231 8300, [email protected]
Dite Nissen Lund
7231 8377, [email protected]
Kontakt til Det Frie Forskningsråd |
Natur og Univers:
Lars Grindsted
7231 8320, [email protected]
Lars Johannsen
7231 8253, [email protected]
Kontakt til Det Frie Forskningsråd |
Teknologi og Produktion:
Inge Holkmann Olsen
7231 8340, [email protected]
Vibeke Kalsbeek
7231 8335, [email protected]
Forskningsfaglig rådgivning
Enhedsleder
Mete Bjerge
7231 8302, [email protected]
Planlægning, økonomi,
statistik og IT
Enhedsleder
Joakim Quistorf-Refn
7231 8303, [email protected]
Kommunikation
Enhedsleder
Vibeke Grønvall Kristensen
7231 8390, [email protected]
Kontakt til Det Frie Forskningsråd |
Samfund og Erhverv:
Joakim Quistorf-Refn
7231 8303, [email protected]
Troels Danielsen
7231 8325, [email protected]
Kontakt vedr. ansøgninger og opslag:
7231 8200, [email protected]
27
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
28
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0015.png
2015
kort fortalt
Årsrapport
2014
Call for proposals
Autumn
2015
and Spring
2016
Main application deadline
Autumn 2015 / Spring 2016
Status
542
1.364
forskningsprojekter
finansieret med
millioner kroner
Rikke Andreassen
Born 1972, Associate
Professor, PhD, Department
of Communication,
Business and Information
Technologies at Roskilde
University
Grant: Sapere Aude: DFF-
Starting Grant for DKK 7 million.
Project title: New Media -
New Intimacies (NewMI)
Opslag
E2015
og
F2016
Read the Call at
detfrieforskningsraad.dk/en/for-applicants
Januar
1
24 nye medlemmer indtræder i DFF’s
faglige råd
DFF | Natur og Univers, DFF | Samfund
og Erhverv, DFF | Sundhed og Sygdom
og DFF | Teknik og Produktion får nye
formænd
Juni
10
DFF uddeler 600 millioner kroner
til forskningsprojekter
DFF|Kultur
og Kommunikation
DFF|Natur
og Univers
DFF|Samfund
og Erhverv
DFF|Sundhed
og Sygdom
DFF|Teknologi
og Produktion
11
Strategimøde i Gentote
7-8
DFF | Natur og Univers deltager i NOS-
N-møde i Lund
Februar
3
Møde med Danske Universiteter
16-17
Marts
20
DFF ofentliggør Årsrapport 2014
DFF | Kultur og Kommunikation
deltager i JPI CH Governing Board i
Rom
April
10
DFF | Kultur og Kommunikation
afholder temakonference ”Den
humanistiske forskning og
erhvervslivet”
DFF | Natur og Univers deltager i
NOS-N-møde i Helsinki
8
DFF | Kultur og Kommunikation
deltager i HERA-møde i Lissabon
Artikel ”Mere mangfoldighed i
forskningen” i Altinget
17
DFF | Kultur og Kommunikation
deltager i HERA-møde i Haag
Juli
3
DFF ofentliggør Opslag E2015 og
F2016
August
3, 4, 7
Landsdækkende informationsmøder
om Opslag E2015 og F2016
22-23
DFF | Samfund og Erhverv deltager i
NORFACE-møde i København
17
DFF uddeler 68 Individuelle
postdocstipendier
22
14
Møde i Science Europe i Wien
Maj
11, 12
Interview med ansøgere af Sapere
Aude: DFF-Topforsker og DFF-
Forskningsleder
DFF uddeler bevillinger til 6 Sapere
Aude: DFF-Topforskere og 20 Sapere
Aude: DFF-Forskningsledere
29
DFF | Kultur og Kommunikation
deltager i HERA Matchmaking Event
i Tallin
26
Modtagere af DFF’s Sapere
Aude-bevillinger hædres på
EliteForskkonferencen
23
DFF | Kultur og Kommunikation og
DFF | Samfund og Erhverv deltager i
NOS-HS-møde i Stockholm
16
Møde med Lundbeckfonden
23
DFF sender tre unge forskere til
Lindau Nobel Laureate Meetings
8
Kronik ”Konkurrence fremmer ideer i
forskningen” i Berlingske Tidende
14, 15
DFF | Natur og Univers deltager i
møde i NOS-N i København
29
ÅRSRAPPORT 2015
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
30
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0016.png
POLITIKEN
Fredag 9. oktober 2015
10
Debat
9,6%
af verdens befolkning lever i dag i ekstrem fattigdom,
dvs. for en indkomst på under 1.90 dollar om dagen.
37,1%
af verdens befolkning levede i 1990 i ekstrem fattigdom.
Dengang var grænsen 1,25 dollar om dagen.
Kilde: Verdensbanken
SELVMÅL.
Regeringen spillede i sidste uge ud med sit finanslovsforslag for 2016, som varsler besparelser for 1,4 mia. kr. på forskning og uddannelse. En tredjedel af denne spareøvelse vil efter planen ramme de frie forskningsmidler.
Arkivfoto: Daniel Hjorth
Forskning.
Originale ideer bliver sparet væk
Regeringens forslag til
finansloven svinger øksen
over frie forskningsmidler.
Det vil få en ødelæggende
effekt for dansk forskning.
analyse
PETER MUNK CHRISTIANSEN
OG MERETE FREDHOLM
endnu ukendt potentiale for at forandre
vores liv og levevis. Vi ved, at den indsats,
Det Frie Forskningsråd yder, virker. De
forskere, som rådet støtter, citeres langt
over verdensgennemsnittet og skaber ny-
brud inden for deres forskningsfelter.
IKKE FÆRRE end 88 procent af rådets be-
villingsmodtagere angiver i en helt ny
undersøgelse af forskningseffekter, at de
i høj eller nogen grad har skabt nybrud
inden for deres forskningsfelt. Eller som
bevillingshaver, professor Søren Molin
har udtrykt det: »Det var langhåret forsk-
ning, vi lavede. Det handlede om at få ny
bioteknologisk viden, og vi kunne ikke
på forhånd sige, hvad der kom ud af det«.
Molins banebrydende forskning resulte-
rede i enzymet Benzonase, som kan rense
biologiske lægemidler. Resultaterne har
ført til produktion i Danmark samt salg
over hele verden.
Det Frie Forskningsråd er et blandt fle-
re led i forskningsfinansieringskæden,
men adskiller sig ved at have fokus på de
lidt mindre forskningsprojekter. Rådets
midler giver forskere mulighed for at for-
følge originale ideer, som efterfølgende
kan blive til større forskningsaktiviteter
og støttes gennem andre finansierings-
instrumenter. Rådet bidrager dermed til
at sikre og booste vækstlaget af talenter
og ideer i Danmark.
I undersøgelsen af forskningseffekter
peger ca. 80 procent af modtagerne af rå-
dets talentmidler på, at midlerne i høj
grad har styrket deres forskningsmæssi-
ge gennemslagskraft. Samtidig er midler-
ne fra rådet for ca. 70 procents vedkom-
mende i høj eller nogen grad kilde til, at
de efterfølgende har fået nye, eksterne
forskningsmidler i Danmark.
Originale forskningsideer er der nok
af: Rådet kan kun give midler til ca. hver
tiende ansøger, og det er et antal, der er
faldet markant over de sidste årtier. At
kunne give bevilling til hver tiende er en
smertelig lav succesrate. Langt flere origi-
nale forskningsideer fortjener at blive
forfulgt, så de dermed kan bidrage med
erkendelser og viden, der kan komme
samfundet til gavn. For eksempel invol-
verer ca. hvert tredje projekt støttet af Det
Frie Forskningsråd samarbejde med virk-
somheder om forskning – dvs. forskning
med mulig betydning for udvikling af
nye produkter og processer i virksomhe-
derne og dermed også nye arbejdsplad-
ser. Forskningen foretages således ofte
med inddragelse af de aktører, som den
påvirker. Det gør sig gældende i knap 70
procent af forskningsprojekterne – et for-
hold, som langt størstedelen af forsk-
ningslederne finder styrker forskningen.
FORSKNINGEN har også betydning for
opgaveløsningen i den offentlige sektor
såsom undervisning og sygdomsbehand-
ling. Ligesom forskningen påvirker lan-
dets regulering og lovgivning og giver os
erkendelser og viden om mennesker, na-
tur og kultur omkring os.
Det er også en forudsætning for vores
uddannelser, at der udøves forskning på
allerhøjeste plan; denne forskning er
uundværlig for undervisningens kvalitet
og sikrer, at vores kandidater er konkur-
rencedygtige. Ca. 3 ud af 4 forskere peger
på, at støtte til forskning fra Det Frie
Forskningsråd i høj eller nogen grad har
styrket deres undervisning.
De nævnte samfundseffekter er mange
og i fokus, når Det Frie Forskningsråd ul-
timo oktober samler en række centrale
interessenter – herunder rektorer, fonde,
virksomheder mv. – til den årlige forsk-
ningskonference for at drøfte og sætte
spot på den frie forsknings betydning for
det omgivende samfund.
En formildende omstændighed i rela-
tion til de lave succesrater kunne være, at
de gode ideer, rådet ikke får støttet, fin-
der støtte andre steder. 82 procent af be-
villingshaverne peger imidlertid på, at
den forskning, de har fået midler til, med
lille sandsynlighed eller slet ikke ville væ-
re gennemført uden støtte fra rådet.
VI SKAL PASSE på vækstlaget af talent og
ideer i Danmark. Den internationale kon-
kurrence om forskningstalent er hård og
tiltagende. Hvis vi skal kunne fastholde
og tiltrække forskningstalenter i fremti-
den, er vi nødt til at skabe gode rammer
om de dygtigste forskere i Danmark med
plads til eksperimenter. Det har stor be-
tydning for nyskabelsen i den danske
forskningsverden og stor betydning for
samfundet. Med andre ord skal vi skabe
plads til forskningsfriheden forstået som
friheden til at forfølge egne originale ide-
er uden at skele til universiteternes og
politikernes tematiske strategier for
forskningen. Der skal være plads til både
den frie og den strategiske forskning i et
balanceret forskningsfinansierings-
system. Vi har ikke råd til andet.
[email protected]
er lugtede af krabber på gangene
på Aarhus Universitet, da profes-
sor Jens Christian Skou huserede
med sin forskning i 1950’erne. Skou var i
sin aktive karriere en forsker, der kunne
undre sig på en frugtbar måde, få en god
idé og udforske dens muligheder med
lange serier af eksperimenter i et udbyg-
get samarbejde med forskerkolleger.
Skous forskning ledte til Nobelprisen i
Kemi i 1997 for opdagelsen af natrium-
kalium-pumpen.
I Det Frie Forskningsråd er det vores
dagligdag at støtte forskere som Skou,
der har brug for midler til at følge deres
originale forskningsideer – ideer med et
D
DFF-støttet forskningsaktivitet
Har gennemførelsen af den DFF (Det Frie Forskningsråd) -støttede forskningsaktivitet
bidraget til nybrud inden for dit forskningsfelt?
I høj grad
43 %
9%
I mindre grad
Slet ikke
Grafik:
Jens Herskind 15509
I nogen grad
45 %
2%
Kilde:
TNS Gallup for DFF, september 2015
Peter Munk Christiansen er professor og
bestyrelsesformand for Det Frie Forsk-
ningsråd, Merete Fredholm er professor og
næstformand
... En caffe latte eller to forelæsningstimer?
DER ER TO hovedårsager til, at vi bør re-
ducere SU. Den første er, at de positive
effekter ved SU alligevel ikke opnås i til-
strækkelig grad. Den anden er, at SU-sy-
stemet i sin nuværende udformning vir-
ker som en sovepude.
Lad os starte med SU-systemets mang-
lende målopnåelse. Intentionen var i før-
ste række den udmærkede socialdemo-
kratiske idé at øge den sociale mobilitet
gennem at sikre, at der ikke skulle være
økonomiske forhindringer for, at vel-
begavede unge fik en videregående
uddannelse.
Uanset forældrenes uddannelse og
økonomiske forudsætninger skulle deres
børn have mulighed for at blive akademi-
kere. Formålet er imidlertid ikke blevet
opnået. Børn fra de økonomisk dårligst
stillede miljøer har stadig en langt min-
dre overgangsfrekvens til de videregåen-
de uddannelser. Ordningerne er der-
imod især kommet middelklassens børn
til gode i form af øget velfærd, og børn fra
de bedre stillede familier har fået ekstra
lommepenge, bedre (egen) bolig, flere fe-
rier og/eller flere kopper caffe latte.
Vi bør i den forbindelse ikke glemme,
at midler til SU tilvejebringes gennem
skatter bl.a. på den del af befolkningen,
hvis børn ikke læser på de videregående
uddannelser.
Der er tale om en omvendt Robin
Hood- effekt. Vi beskatter dem, der arbej-
der, for at middelklassens og overklas-
sens børn kan have en højere levestan-
dard, mens de læser. Herved får de en
uddannelse, som vil sikre dem en højere
livsindkomst end de fleste af dem, som
ikke får den videregående uddannelse.
MANGE studeren-
de vil indvende, at
5.903 kr./md. ikke
er nok til at dække
husleje, forplej-
ning, bøger mv.
Det er jeg enig i.
Men jeg vil mene,
at et bijob på 10-15
timer per uge vil
være fuldt tilstræk-
keligt til at sikre en
acceptabel leve-
standard. Jeg me-
ner endog, at det
vil være rimeligt, at studerende på denne
måde tjener til dækning af nogle af deres
leveomkostninger.
Men vil det ikke være studietidsforlæn-
gende? Alle data, jeg har kunnet indsam-
le, viser, at det
ikke
er tilfældet.
Mine erfaringer stammer fra studen-
terkontakt i min undervisning på CBS, fra
hyppige censoropgaver ved tre andre
danske universiteter samt fra jobs som
officiel bedømmer af uddannelser i Fin-
land, Norge og Sverige. Det skal dog un-
derstreges, at min erfaring primært
stammer fra samfundsvidenskabelige og
naturvidenskabelige fakulteter inden for
it og erhvervsøkonomi i bred forstand.
jobs, også bruger mest tid på studierne.
Jeg har ikke kunnet finde belæg for, at et
studiejob på 10-15 timer skulle være stu-
dietidsforlængende.
Men hvorfor er de danske studerende
så længe om at færdiggøre deres studier?
OECD-rapporten nævnt ovenfor opgør
også antallet af år, som de studerende
bruger på den akademiske uddannelse.
Her har vi verdensrekorden. På samtlige
tertiære studier brugte de danske stude-
rende i gennemsnit ikke mindre end 5,3
år. Sverige lå næsthøjest med 4,5, og de
fleste lande, som vi gerne sammenligner
os med, ligger mellem 4,5 og 3 år. For uni-
versiteterne generelt og for CBS specifikt
ligger gennemsnittet på godt 12 måneder
længere end den normerede tid.
JEG ER IKKE bekendt med nogen interna-
tionale analyser, som kan bekræfte, at
danske dimittender er bedre end andre.
Jeg er bange for, at der er en helt anden
grund. Det forhold, at man som stude-
rende kan modtage SU i et år
mere
end
den normerede studetid, er et stærkt in-
citament til at tage det hele med.
To af mine i øvrigt fremragende stude-
rende beklagede sig over, at jeg havde
lagt den afsluttende eksamen i deres spe-
ciale til den 30. juni. Som de sagde »hvis
jeg havde lagt eksamen 1. juli, ville de ha-
ve fået en ekstra måneds SU, som de kun-
ne bruge til ferien«.
Jeg kan ikke fortænke de studerende i
at tænke økonomisk. Det er i al beskeden-
hed, hvad vi forsøger at lære dem på stu-
dierne, men det er en utilsigtet konse-
kvens af vores SU-regler. Det forhold, at
man kan få SU i 12 måneder mere, end
ens studie er normeret til, opfordrer reelt
de studerende til at bruge længere tid på
studiet.
Fremdriftsreformen vil givetvis have
en vis effekt, men hvis vi fortsat skal have
SU, kan jeg ikke se, at vi skal give de stude-
rende SU til et ’fjumreår’. Som jeg tolker
reglerne, er det muligt at påbegynde et
nyt studie hvert år i fem år og på den må-
de fortsat få SU, uden på noget tidspunkt
at skulle bestå en eksamen. Er det virkelig
rimeligt?
I STEDET for en grønthøsterbesparelse på
2 procent på SU-området, kunne man
mere intelligent fjerne SU fra langt de fle-
ste eller måske alle overbygningsuddan-
nelser. På en lang række samfundsviden-
skabelige og naturvidenskabelige studier
kunne vi nøjes med at give SU i de tre år
til bachelor.
Bachelor bør være kompetencegiven-
de, og hvis det ikke er tilfældet på visse
studier, har universiteterne en opgave
med at gøre deres bachelor erhvervsrele-
vant! Hvis det opnås, er det vel ikke uri-
meligt, at de studerende skal tage er-
hvervsrelevant bijob for at finansiere de-
res leveomkostninger ved kandidatstudi-
et. Vi skal huske på, at studiet stadig er
helt gratis for de studerende.
Et andet område, hvor der kunne spa-
res på SU, vedrører det forhold, at der er
rigtig mange studier, hvor 10-15 procent
af de ny optagne studerende aldrig sæt-
ter deres ben på universitetet. Enten har
deres tilmelding til et universitet ikke
været særlig dybtfølt, eller også har de
ændret mening over sommeren.
I hvert fald møder de ikke op til intro-
duktion eller til undervisning. Det er et
stort spild af ressourcer. Mon disse stude-
rende husker at få
meddelt SU-konto-
ret på universite-
tet, at de ikke er ak-
tive studerende, så
de ikke modtager
SU uberettiget? Jeg
vil igen godt væd-
de min tjeneste-
mandspension på,
at rigtig mange af
disse
no-shows
hæ-
ver SU, selv om de reelt ikke læser.
Da ’studerende’ har ret til at være for-
sinket med et halvt år, opdager vi reelt
ikke, at de studerende er inaktive, før ved
sommereksamen, hvor de kan have fået
SU i 10 måneder. Her er også et besparel-
sespotentiale.
jo fantastisk motiverede og interessere-
de. De møder frem til undervisning, de
har (oftest) læst pensum/cases, og de er
villige til at indgå i en co-læringsproces,
som gør et job som universitetsprofessor
til en daglig glæde. Men der er desværre
en alt for stor gruppe studerende, som
ikke er blevet rigtig voksne, som ikke ta-
ger ansvar for egen læring, og som reelt
blot udnytter et alt for generøst støtte-
system. Det er først og fremmest her, at vi
bør spare. Vi bør ikke spare på undervis-
ningen.
TILBAGE TIL mit udgangspunkt. Ifølge
ministeriets hjemmeside kom 51 procent
af CBS’ budgetindtægt fra uddannelser,
mens det feks. på KU blot er 27 procent,
og for DTU er det helt nede på 15 procent i
2014.
Det betyder, at hvis man i finansloven
reducerer budgettilskuddet til uddan-
nelser med 2 procent i 2016, er betydnin-
gen langt mere alvorlig på CBS end for de
øvrige universiteter. Det er ikke rimeligt
for et universitet, der er så effektivt og så
erhvervsrelevant, som vi er på CBS.
Jeg vil derfor foreslå ministeren at gen-
overveje strategien. Det er samfunds-
mæssigt inoptimalt at forringe det pro-
dukt (uddannelserne), der er hovedfor-
målet med SU, uden at tilpasse SU’en.
Vi kan ikke spare 2 procent per år i de
næste fire år, uden at det vil påvirke kvali-
teten af undervisningen. Det er en bedre
prioritering for samfundet, at den enkel-
te studerende får to ekstra forelæsnings-
timer, end at de må undvære, hvad der
svarer til én caffe latte hver uge.
NIELS BJØRN-ANDERSEN
Vi beskatter
dem, der
arbejder, for at
middelklassens
og overklassens
børn kan have
en højere
levestandard,
mens de læser
Der er desværre
en alt for stor
gruppe
studerende,
som ikke er
blevet rigtig
voksne
JEG KAN IKKE udtale mig om andre ud-
dannelser. Men jeg har endnu ikke kun-
net finde uddannelser, hvor de studeren-
de brugte mere end 25-30 timer per uge i
gennemsnit. Det giver rigelig tid til at ha-
ve et job på 15 timer og samtidig engage-
re sig i ’studenter-sociale’ aktiviteter. Mi-
ne hyppige interviews af studerende vi-
ser endog, at de studerende, der har bi-
ENDELIG ER det min erfaring fra under-
visning i Australien, Finland, Frankrig,
New Zealand, Sverige og USA, at jeg finder
den laveste arbejdsmoral hos de danske
studerende. Fremmødet til undervisning
ligger lavere, og forberedelsen er dårlige-
re.
Har vi fået pakket vores studerende for
meget ind i vat og bomuld, og er de ble-
vet forvænt med, at de stegte duer bare
kommer flyvende, uden at man skal gøre
alt for meget? Hvis noget er gratis, skøn-
ner vi så (nok) på det? Det eneste sted i
verden, hvor jeg har oplevet ringere stu-
diemotivation er i Emiraterne, hvor man
ikke betaler skat, alle studier er gratis, og
pengene så at sige pumpes op af jorden.
AFSLUTNINGSVIS vil jeg understrege, at
ovenstående betragtninger ikke gælder
alle studerende. De bedste 50 procent er
Det Frie Forskningsråds bestyrelse
Oktober
8
DFF uddeler 8 ph.d.-stipendier
til gennemførelse uden for
universiteterne
Forskning
der nyter
Fem vinkler på
menneskets sundhed
fra Det Frie Forskningsråd
September
1
Møde med formanden for Folketingets
uddannelses- og forskningsudvalg
9
Debatindlæg ”Originale ideer bliver
sparret væk” i Politiken
Om
F
08/10/15 10:14
Fra venstre mod højre:
• Jane Hvolbæk Nielsen
• Egon Bech Hansen
• Kirsten Drotner
• Merete Fredholm
• Henrik Tot Sørensen
• Jan Philip Solovej
• Knud Erik Skoubye
21
12
Artikel ”Frygt for dansk
forskningskatastrofe” i JP/inans
1020841_DFF_publikation_Store_Udfordringer.indd 1
DFF udsender publikationen
”Forskning der nyter”
23
15
Artikel ”Nedskæringer skaber frygt hos
forskningsråd” i Berlingske Tidende
DFF ofentliggør proilvideoen
”Fødevareindustri og fri forskning
– et stærkt match”
Det Frie Forskningsråds primære formål er at inansiere og fremme de mest originale idéer
og initiativer i dansk forskning. I 2015 har rådet givet knap 550 bevillinger til forskningspro-
jekter for et samlet beløb på ca. 1,2 milliarder kr. Bevillingerne gives til forskningsaktiviteter,
der udspringer af forskernes egne idéer.
Rådets midler udbydes i fri national konkurrence uden tematiske og faglige begrænsninger.
Videnskabelig kvalitet er det vigtigste vurderingskriterium ved udmøntning af midlerne.
Rådet arbejder for at sikre de bedste vilkår for den frie forskning i Danmark og styrke det
internationale forskningssamarbejde. Det sker blandt andet ved at deltage i den forsk-
ningspolitiske debat og gennem den forskningsfaglige rådgivning, som rådet yder til
uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget, regeringen og andre rekvirenter.
Rådet er i løbende dialog med væsentlige interessenter med henblik på at sikre,
at dansk forskning kaster de bedst mulige forskningsresultater af sig.
Det Frie Forskningsråd følger sine investeringer og er optaget af at styrke anvendelsen af
forskningsresultaterne og synliggøre forskningens samfundsefekter.
Bekendtgørelse nr. 1064 af 6. september 2010 af lov om forskningsrådgivning m.v. er
lovgrundlag for Det Frie Forskningsråd og danner rammerne for rådets virke.
DET FRIE FORSKNINGSRÅD
November
19
Møde i European Science Foundation
i Bruxelles*
23
DFF går på Twiter: @DFF_raad
27
DFF afholder konference ”Når
forskning skaber forandring”
24
DFF uddeler 67 Individuelle
postdocstipendier
DFF uddeler 25 MOBILEX-
Mobilitetsstipendier
20
29
DFF afholder sammen med
Folkeuniversitetet i Aarhus
arrangementet ”Vov at vide
– frontforskning” i Emdrup
Møde i Science Europe i Bruxelles
December
4-5
DFF deltager i konferencen "Lund
Revisited: Next steps in tackling
societal challenges" i Lund
26
Møde med Villumfonden
DFF afholder sammen med
Folkeuniversitetet i Aarhus
arrangementet ”Vov at vide
– frontforskning” i Aarhus
*Med udgangen af 2015 har European
Science Foundation lukket ned for sine
aktiviteter i sin nuværende form, og
DFF træder ud af medlemskredsen.
28
Møde med uddannelses- og
forskningsministeren
29-30
DFF | Kultur og Kommunikation og
DFF | Samfund og Erhverv deltager i
NOS-HS-møde i København
Møder med uddannelses- og
forskningsordførere for ALT, DF, LA, R,
S, SF og V
15
Møde med Danske Universiteter
29
Debatindlæg ”DFF: Forskningens
fødekæde er central” i Altinget
16
40 yngre forskere modtager Sapere
Aude: DFF-Forskertalent
31
ÅRSRAPPORT 2015
32
Fotograf: Ole Munksgaard
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 16: Materiale til brug for Det Frie Forskningsråds møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget den 25. oktober
1677881_0017.png
Udgivet marts 2016 af:
Redaktion:
Mete
Lynge Hansen og Tina Varberg
Design: Kontrapunkt A/S
Forsidefoto: Tuala Hjarnø
Tryk: Rosendahls-Schultz Graisk
Oplag: 3.000
ISBN web: 978-87-93151-90-1
ISBN tryk: 978-87-93151-91-8
ISSN web: 1604-8997
ISSN tryk: 1604-6765
Publikationen udleveres gratis
ved henvendelse til:
Rosendahls – Schultz Distribution
Telefon: +45 4322 7300
[email protected]
Publikationen kan også hentes på
Det Frie Forskningsråds hjemmeside
detfrieforskningsraad.dk
D
r
o
i g rå
Styrelsen for Forskning og Innovation
Bredgade 40
1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
[email protected]
www.ufm.dk
© ¦ ¨ ¨§ ¦ ¥ ¤ ¢ i ¤ £ ¢
D
sr
¡2 t
sd s n n k s   e   t e
r
o
i g rå
D
ri or
å rappor
i g rå
15
© ¦ ¨ ¨§ ¦ ¥ ¤ ¢ i ¤ £ ¢