UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Kopi af grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om ITER

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 122
Offentligt

Notat

Modtager(e):

Folketingets Europaudvalg

Kopi:

Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet:

EU’s bidrag til en reform

af ITER-projektet (COM(2017) 319 fi-

nal)

1. Resumé

Kommissionen har i juni 2017 vedtaget en meddelelse, der sigter mod at opnå

bemyndigelse fra Rådet for Den Europæiske Union til et nyt grundscenarie for

ITER. Kommissionens meddelelse beskriver status for ITER og baggrunden for og

udviklingen af et nyt grundscenarie for ITER og de økonomiske konsekvenser,

som det medfører. Regeringen er enig med Kommissionen

i ITER’s potentiale og

betydning for udviklingen af fusionsenergi som en bæredygtig energikilde, men er

samtidig meget bekymret for særligt projektets økonomi og omkostningskontrol.

2. Baggrund

Kommissionen har den 14. juni 2017 vedtaget

meddelelse om reform af EU’s bidrag

til ITER-projektet (COM(2017) 319 final). Meddelelsen er fremlagt på Kommissio-

nens eget initiativ og er vedlagt et ”staff working document” (SWD(2017)

232 fi-

nal).

”International

Thermonuclear Experimental Reactor” (ITER) er verdens største

internationale grundforskningsprojekt og -eksperiment. ITER har til formål at un-

dersøge, om det er videnskabeligt og teknologisk muligt at udnytte fusionsenergi

som fremtidig bæredygtig energikilde.

ITER er under opbygning i Cadarache i Sydfrankrig og bliver verdens største fusi-

onsreaktor-anlæg til forskningsformål. ITER skal danne baggrund for udviklingen

af en demonstrationsreaktor

–

en slags prototype

–

for et fremtidigt kommercielt

fusionskraftværk.

ITER er

”first of a kind”

og kommer til at bestå af over 10 millioner komponenter

leveret af industrien, da konstruktionen af selve ITER for langt størstedelens ved-

kommende skal

ske via såkaldte ”in-kind” bidrag, dvs. finansiering af virksomhe-

ders leverancer af komponenter til ITER.

Projektet har deltagelse af Europa (Euratom + Schweiz), USA, Rusland, Indien,

Kina, Japan og Sydkorea. Europa afholder som vært for ITER ca. 45 procent af

udgifterne til konstruktion (og 34 procent af driftsudgifterne), mens de øvrige

ITER-medlemmers andel er på ca. 9 procent hver.

I henhold til den internationale aftale indgået i november 2006 kan EU som

"værtspart" ikke trække sig ud af projektet. Aftalen giver mulighed for, at hvert af

ITER-medlemmerne bortset fra EU kan trække sig ud 10 år efter aftalens ikrafttræ-

delse (dvs. tidligst i oktober 2017). Dog skal medlemmet fortsætte med at yde sit

10. juli 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

1680 5408

17/036840-01

Side

1/6

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Kopi af grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om ITER

bidrag til byggefasen og kan

–

efter at have trukket sig ud

–

ikke deltage i forsøgsfa-

sen.

Aftalen medfører, at hvert part opretter et nationalt agentur, der fungerer som bin-

deled til den internationale ITER-organisation (IO). Det europæiske agentur blev

oprettet

i marts 2007 som et europæisk fællesforetagende med navnet ”European

Joint Undertaking for ITER and the Development of Fusion Energy” –

forkortet

”Fusion for Energy” (F4E).

På bagrund af det oprindelige design af ITER fra 2001 blev det estimeret, at de

samlede omkostninger til konstruktion ville udgøre 5,9 mia. EUR i 2008-priser,

hvoraf EU skulle udrede 2,7 mia. EUR i 2008-priser.

Efter projektstart i 2007 blev det dog hurtigt klart, at grundscenariet fra 2001 ikke

var præcist. Et nyt grundscenarie med fokus på konstruktionsfasen blev derfor

udviklet. I juli 2010 godkendte Rådet for Den Europæiske Union det opdaterede

grundscenarie, som byggede på den antagelse, at opførelsen af ITER vil gå i første

drift

–

også kaldet "første plasma"- i 2020. Rådet fastlagde samtidig et budgetloft

for byggefasen på 6,6 mia. EUR (i 2008-priser) frem til 2020.

Projektet har siden været udfordret af yderligere forsinkelser og fordyrelser, hvor-

for Kommissionen i sin meddelelse lægger op til at revidere det gældende grund-

scenarie.

3. Formål og indhold

Den nye meddelelse har til hensigt at opnå opbakning fra Europa-Parlamentet og

bemyndigelse fra Rådet for Den Europæiske Union til at godkende det nye grund-

scenarie ad referendum på et møde i ITER-rådet på ministerplan, som eventuelt vil

finde sted i 2017. Godkendelsen vil dog stadig være med forbehold, eftersom Eura-

toms bidrag fra EU-budgettet efter 2020 endnu ikke er fastlagt og afhænger af re-

sultatet af forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden af Euratom og

af forhandlingerne af den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020.

Kommissionens meddelelse beskriver således baggrunden for og udviklingen af et

nyt og realistisk grundscenarie for ITER og de økonomiske konsekvenser, som det

medfører.

Fra grundscenariet fra 2010 til et nyt

I årene efter vedtagelsen af grundscenariet for ITER i 2010 blev det klart, at det var

urealistisk. Årsagerne hertil var både den meget komplekse og tekniske natur af

ITER, hvor mange dele og komponenter

er ”first of a kind”, designændringer og

produktionsproblemer, men også ledelsesmæssige svagheder og manglende sam-

arbejde mellem de nationale agenturer og ITER-organisationen.

En uafhængig vurdering af ITER-organisation i 2013 anbefalede at indføre ændrin-

ger i projektledelsen og udarbejde en mere realistisk tidsplan og ressourceplan. I

marts 2015 vedtog ITER-rådet derfor en omstrukturering af projektledelsen og en

handlingsplan under ledelse af en ny generaldirektør. Handlingsplanen omfattede

en fuldstændig omorganisering af ITER-organisationen, tæt samarbejde med de

interne agenturer, stop for yderligere designændringer med henblik på at få startet

opførelsen af bygninger og komponenter samt oprettelse af en reservefond til dæk-

ning af de yderligere omkostninger, de nationale agenturer blev påført, som følge af

designændringerne, som ITER-organisationen foretog.

Handlingsplanen fokuserede også på at begrænse omkostningerne og udarbejde en

ny og pålidelig tidsplan og et nyt overslag over de forbundne omkostninger, som

skal munde ud i et nyt grundscenarie. Kommissionen fremhæver, at efter halvandet

Side

2/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Kopi af grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om ITER

år har ITER-organisationen gennemført ca. 60 % af handlingsplanens anbefalinger,

og at den gør fremskridt i forhold til den resterende del.

Bestyrelsen for F4E vedtog i 2015 en supplerende handlingsplan, som førte til op-

rettelsen af en afdeling for projektledelse med henblik på at styrke processerne for

planlægning og kontrol, omfordeling af personale til højt prioriterede områder

samt styrkelse af styring af projektet og omkostningsbegrænsende foranstaltninger.

Frem til nu er 80 % af tiltagene blevet gennemført, og der er gjort pæne fremskridt

med gennemførelsen af den resterende del.

Det nye grundscenarie

På baggrund af den positive udvikling fremlagde ITER-organisation et nyt grund-

scenarie, som ITER-rådet godkendte i november 2016. Den nye detaljerede tids-

plan fastsætter ”første plasma” til december 2025 som det tidligst tekniske mulige

tidspunkt.

Den nye plan følger desuden en såkaldt trinvis tidsplan, som fokuserer først på

opførelsen af de komponenter, som er en afgørende forudsætning for at nå til første

plasma i 2025, efterfulgt af flere på hinanden følgende rækker af installations- og

testfaser, inden fasen med fuld drift indledes i 2035. De byggeaktiviteter, der er

forbundet med første plasma, skal derfor følges op af yderligere begrænsede aktivi-

teter forbundet med den afsluttende installering i driftsfasen fra januar 2026 frem

til fuld drift i 2035. Kommissionen anfører, at tidsplanen giver mulighed for bedre

at styre projektrisiciene ved gradvis at håndtere de tekniske udfordringer og bidra-

ger til, at ITER-organisationen og de nationale agenturer fokuserer på første plas-

ma.

Kommissionen anfører også, at da ITER er det første omfattende internationale

projekt af sin art og på forkant med den teknologiske udvikling, er det fortsat sår-

bart over for risici med hensyn til langtidsplanlægning og omkostningsfremskriv-

ning.

Kommissionen bemærker imidlertid, at de senere års vigtige udviklinger giver et

godt grundlag for, at ITER-projektet kan bevæge sig fremad. Det endelige design af

de komponenter, der er nødvendige for første plasma, er nu på 89 %, mens den for

komponenter, der ikke er nødvendige for første plasma, ligger på 71 %. Eftersom

design-arbejdet er så langt fremskredent, giver dette ifølge Kommissionen øget

pålidelighed til den nye tidsplan og det nye overslag over de forbundne omkostnin-

ger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Meddelelsen vedrører et internationalt forskningseksperiment og forsøgsanlæg,

som i sagens natur ikke ville kunne etableres på nationalt niveau. Meddelelsen er

således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og statsfinansielle

konsekvenser for Danmark.

Side

3/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Kopi af grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om ITER

Hvad angår de erhvervsøkonomiske konsekvenser, anfører Kommissionen i med-

delelsen, at investeringen i opførelsen af ITER er til stor fordel for Europas industri

og forskningsinstitutioner, da ITER som nævnt opbygges via leverancer og kompo-

nenter fra netop disse. Fra starten af ITER-aktiviteterne i januar 2008 og frem til

december 2016 har F4E tildelt kontrakter og tilskud til en samlet værdi på ca. 3,8

mia. EUR over hele Europa. Endvidere har både ITER-organisationen, de nationale

agenturer og industrien i de øvrige ITER-medlemmer indgået kontrakter med eu-

ropæiske virksomheder med henblik på at støtte fremstillingen af deres egne kom-

ponenter til ITER. Og der vil blive tildelt nye kontrakter og tilskud i de kommende

år

–

ikke kun af F4E, men i stigende grad også af ITER-organisationen til den in-

stallation, der er nødvendig for at færdiggøre byggeriet. I alt forventes der at blive

indgået kontrakter for 1,8 mia. EUR af ITER-organisationen fra nu og frem til

2025.

Kommissionen anfører videre, at omkring 75 procent af investeringerne går til ska-

belse af ny viden og nye avancerede materialer og teknologier. Dette giver Europas

højteknologiske industrier og SMV'er en værdifuld mulighed for at innovere og

udvikle afledte produkter til brug uden for fusionsenergisektoren.

Vedrørende de samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser anfører

Kommissionen som det første, at det ajourførte grundscenarie giver EU mulighed

for at holde sig inden for det nuværende budgetloft, som Rådet for Den Europæiske

Union i 2010 fastsatte til 6,6 mia. EUR (i 2008-værdi) frem til 2020. Meddelelsen

præsenterer budgettet for opførelsen af ITER efter 2020 i henhold til det nye

grundscenarie.

Meddelelsen opridser, at, hvad angår færdigbygningen af ITER, kræves der en

yderligere samlet investering på 4,7 mia. EUR, med 3,2 mia. EUR i 2008-priser i

perioden 2021-2025

til ”første plasma” (svarende til

henholdsvis 6,8 og 4,5 mia.

EUR i nutidspriser).

I forhold til grundscenariet fra 2010 omfatter det nye scenarie også udgifter til

driftsfasen til og med 2035, dekommissionering, øvrige aktiviteter og administrati-

on. Kommissionen angiver derfor, at det samlede beløb, som kræves for at bygge og

drive ITER frem til 2035, er 7,1 mia. EUR i 2008-priser (10,4 mia. EUR i nutidspri-

ser).

Hvad angår indtægtssiden og det europæiske bidrag finansieres 80 procent af Eu-

ropas andel over EU-budgettet og 20 procent afholdes af Frankrig, som er værts-

land for ITER. Herudover betaler F4E-medlemslande ca. 10 procent

af F4E’s admi-

nistrationsomkostninger.

Estimeres Danmarks

indirekte bidrag

til ITER via EU-budgettet

–

svarende til 2

procent - for perioden 2021-2035, beløber dette sig til 172 mio. EUR i nutidspriser

eller 11,5 mio. EUR årligt i perioden i nutidspriser, svarende til ca. 85 mio. kr. år-

ligt.

Meddelelsen anfører også, at omkostningerne til ITER skal ses i sammenhæng med

den betydelige energiomlægning i Europa, som er fastsat i strategien for energiuni-

onen, og som anslås at ville kræve investeringer på omkring 200 mia. EUR pr. år i

de næste 10 år.

De direkte statsfinansielle konsekvenser for Denmark består i, at Danmark som

F4E-medlemsland yder et

direkte bidrag

efter en fast fordelingsnøgle

til F4E’s

budget (§ 19.53.01.20) med ca. 0,65 % af det samlede budget. Meddelelsen implice-

rer derfor, at Danmarks bidrag i perioden 2021-2035 må forventes at være ca. 4

Side

4/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Kopi af grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om ITER

mio. kr. i nutidspriser. Dette svarer til niveauet for det nuværende årlige danske

bidrag.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning den 23. juni

2017 med frist for svar den 29. juni 2017. Der er modtaget høringssvar fra Dan-

marks Tekniske Universitet.

Danmarks Tekniske Universitet angiver, at fusionsenergien har potentiale til at

blive den bæredygtige energi til at supplere de klassiske grønne energier som sol og

vind og til at udligne de store daglige variationer i energi produktionen fra disse

kilder. Udviklingen af fusionsenergien er meget langvarig, men har nu nået til fa-

sen, hvor man går fra forskningsbaserede eksperimenter mod teknologi-

demonstrationsanlæg som ITER og senere DEMO. Dette medfører også en voksen-

de interesse af private investorer fra Apples Tom Cook, til Amazons Jeff Bezos og

andre storinvestorer med langtidsinteresser i fusionsenergiprojekter som Tri Alfa,

General Fusion, eller Tokamak Energy.

ITER-projektet har nu opnået stabil fremdrift efter en lang indledende fase med

forsinkelser som følge af store udfordringer i ITER’s og den europæiske

agenturs,

F4E, management. Det skal pointeres, at ITER-projektet er det største enkeltståen-

de energi-forskningsanlæg i verden. At bygge et anlæg af den størrelse og komplek-

sitet kræver konstant nyudvikling på alle planer og tager tid. Tidligere beslutninger,

som medførte besparelser, viser sig nu at føre til forhindringer for en effektivt og

hurtigt opførelse af ITER. Samtidigt er omkostninger per år og per medlemsland

ikke højere end ved andre store internationale projekter så som CERN eller ISS.

Danmarks deltagelse i ITER-projektet sker igennem F4E og EUROfusion-

konsortiet og bliver koordineret igennem DTU.

Væsentligt for DTU’s interesse er

uddannelse af nye ingeniører og videnskabeligt personale. Deltagelsen i det inter-

nationale samarbejde omkring fusionsenergiforskningen er af essentiel betydning

ikke alene for udviklingen og opbygning af danske ekspertiser indenfor fusions-

energi, men mere generelt i vidensopbygning og udvidelse af nye produktionsme-

toder. Udover deltagelse i de europæiske programmer benytter Danmark også kon-

takter med Korea (KAIST, KSTAR) og Kina (EAST). Det giver adgang til fusionsek-

sperimenter, som vi ikke har lokalt i Danmark. Deltagelsen har også givet mulighed

for at opbygge den ekspertise, vi udnytter, til at opbygge en væsentlig dansk in-

strumentering til ITER (F4E) og det ny opførte tyske fusionseksperiment, Wen-

delstein 7X.

DTU ser derfor Danmarks støtte til ITER som en nødvendighed for at følge med i

den nyeste teknologiske udvikling og en stort mulighed for at udvikle bæredygtig

energiforsyning på verdensplan.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdning kendes ikke.

10. Regeringens foreløbige, generelle holdning

Regeringen er enig med Kommissionen i ITER’s potentiale og betydning for udvik-

lingen af fusionsenergi som en bæredygtig energikilde. Regeringen har tidligere

støttet opførelsen af ITER og ønsker i udgangspunktet, at ITER skal fortsætte, idet

regeringen også noterer sig, at EU som "værtspart" ikke kan trække sig ud af pro-

jektet inden for rammerne af den internationale aftale.

Regeringen er dog meget bekymret for en række forhold, herunder særligt projek-

tets fordyrelse for EU og de deltagende lande samt projektets begrænsede omkost-

ningskontrol. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at projektets styring,

ledelse og omkostningskontrol forbedres markant. Derudover ønsker regeringen en

Side

5/6

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 122: Kopi af grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om ITER

yderligere redegørelse for det i meddelelsen anførte budget, herunder budgettets

langsigtede holdbarhed. I forlængelse heraf hæfter regeringen sig ved, at der ved

denne type projekter ifølge Kommissionen er en iboende risiko forbundet med at

udvikle et præcist scenarie for et projekt af denne kompleksitet og skala, og at

Kommissionen opridser behovet for en margin i forhold til tidsplanen på 24 måne-

der og på 10-20 % i forhold til budgettet.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at det nuværende loft for det europæiske

bidrag til og med 2020 respekteres, som der lægges op til i Kommissionens medde-

lelse. Regeringen bemærker dog samtidig, at en årsag til, at loftet ifølge Kommissi-

onen holder, er omlægningen af projektet efter den trinvise tilgang, hvor der foku-

seres på ”første plasma”,

og hvor konstruktionen af andre elementer af relevans for

senere driftsfaser er udsat til efter 2020.

Der lægges vægt på, at behandlingen af meddelelsen ikke foregriber de kommende

forhandlinger om EU's næste flerårige finansielle ramme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er

i flere omgange blevet orienteret af Uddannelses- og Forskningsministeren om, at

der arbejdedes med et nyt grundscenarie og med de skønnede implikationer for

tidsplan og budget. Det skete senest i december 2016.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

6/6