UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Analysen af vilkår for optagelse og adgang til videregående uddannelser i Danmark for International Baccalaureate (IB)-ansøgere, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 116
Offentligt

International Baccalaureate

(IB) - Vilkår for optag og ad-

gang til videregående uddan-

nelser i Danmark

Juni 2017

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 116: Analysen af vilkår for optagelse og adgang til videregående uddannelser i Danmark for International Baccalaureate (IB)-ansøgere, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

DK-1215 København K

Tel.: 3392 9700

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Fritekst

Analysen er udarbejdet i samarbejde med

Undervisningsministeriet

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation):

978-87-92572-78-3

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Indhold

1. Indledning

1.1 Formål med analysen

1.2 International Baccalaureate

1.2.1 Karaktergivning på IB

1.3 Gældende omregning

2. Analysens hovedresultater

3. Ny løsning for omregning og brug af IB-Course Result

3.1 Ny omregningstabel

3.2 Supplering

4. Det danske optagelses- og vejledningssystem

4.1 Optagelse på videregående uddannelse i Danmark

4.2 Ansøgnings- og optagelsesprocedure

4.3 Vejledning om videregående uddannelse til elever på IB-skolerne

5. Optagelse af IB-ansøgere på danske videregående uddannelser

5.1 Ansøgning og optagelse på videregående uddannelser

5.1.1 Mulighed for optagelse på videregående uddannelser

5.1.2 Årsager til afmeldelse

5.1.3 Ansøgninger og søgeadfærd

5.2 Præstationer på de videregående uddannelser og efter dimittering

5.2.1 Gennemførselstid

5.2.2 Frafald

5.2.3 Ledighedsgrad

6. Sammenligning af beståkrav og fag

6.1 Sammenligning af bestå-krav i IB med det danske bestå-krav (2,0)

6.2 Vurdering af effekten, hvis kravene til at bestå en IB eksamen blev overført

direkte til en dansk eksamen

6.3 Sammenligning af krav til at bestå fire udvalgte IB-fag med tilsvarende danske

prøver

7. Omregning i andre lande

7.1 Omregning i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland

7.2 Norge

7.2.1 Optagelse

7.2.2 Omregning

7.3 Sverige

7.3.1 Optagelse

7.3.2 Omregning

7.4 Tyskland

Uddannelses- og Forskningsministeriet

7.4.1 Optagelse

7.4.2 Omregning

7.5 Storbritannien

7.5.1 Optagelse

7.5.2 Omregning

7.6 Optagelse af ansøgere med IB-Course Result i andre lande

Uddannelses- og Forskningsministeriet

1. Indledning

1.1 Formål med analysen

Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet har med denne analyse

undersøgt:

Om der i videst muligt omfang er lige vilkår for optagelse og adgang til videregåen-

de uddannelser i Danmark for International Baccalaureate (IB)-ansøgere.

Hvorvidt IB-Course Result under visse betingelser kan give adgang til videregående

uddannelse i Danmark.

Om der er grundlag for at ændre den nuværende omregning.

Hvordan IB-karakter omregnes og IB-ansøgere optages i lande, som Danmark tra-

ditionelt sammenligner sig med.

En række interessenter, som alle har et særligt kendskab til området, er blevet inddraget i arbej-

det. Det drejer sig om IB-skoleforeningen i Danmark, udvalgte IB-rektorer, Copenhagen Inter-

national School, Studievalg Sjælland, Copenhagen Business School, Danes Worldwide, Danish

Students Abroad, Dansk Industri, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Danske Stude-

rendes Fællesråd.

1.2 International Baccalaureate

International Baccalaureate (IB) Diploma Programme (DP) foregår under ansvar af den private

organisation

International Baccalaureate Organization

(IBO). Uddannelsen blev første gang

udbudt i 1968 og udbydes i dag i knap 150 lande og på omkring 2.800 skoler. Uddannelsen er

toårig og på gymnasialt niveau.

Undervisningen foregår på enten engelsk, fransk eller spansk. I Danmark foregår uddannelsen

udelukkende på engelsk. I Danmark er der inden uddannelsen påbegyndes mulighed for at tage

en Pre-IB, som svarer til 1.g i de to treårige uddannelser til henholdsvis teknisk og almen studen-

tereksamen, da ansøgere fra den danske grundskole ikke er direkte adgangsberettigede til IB.

Uddannelsen omfatter seks fag, heraf ét fag fra hver af fem forskellige faggrupper ”Language A1”

(elevens første

sprog), ”Second Language” (andetsproget), ”Individual and Society”, ”Experi-

mental Sciences” og ”Mathematics and Information Technology”, mens det sjette fag kan vælges

fra enten ”Arts” eller en af de ovennævnte fem grupper. Tre til fire fag er undervist på

Higher

Level (HL), og to til tre fag er undervist på Standard Level (SL).

Desuden indgår et ”Extended Essay”

(EE),

et kursus i ”Theory of Knowledge” (TOK) og ”Creati-

vity, Activity and Service” (CAS) i uddannelsen.

Der er ekstern censur på hovedparten af bedømmelserne, men der indgår også interne bedøm-

melser af elevens løbende præstationer og kursusarbejder i vurderingen af elevens samlede præ-

station.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

1.2.1 Karaktergivning på IB

På IB gives karaktererne på en 1 til 7 point-skala. I alt kan en elev få op til 45 point for en samlet

eksamen. Eleven kan enten afslutte uddannelsen med et Diploma of the International Baccalau-

reate og et Diploma Program Result (tidligere IB-Diploma) eller et Diploma Program Course

Result (tidligere IB-Certificate).

IB-KARAKTERSKALA

Karakterskala

Beskrivelse på origi-

nalsproget

Very poor

Poor

Mediocre

Satisfactory

Good

Very good

Excellent

Beskrivelse på dansk

Meget dårligt

Dårligt

Mådeligt

Tilfredsstillende

Godt

Særdeles godt

Fortræffeligt

Theory of Knowledge (TOK) og Extended Essay (EE) vurderes efter en bogstavsskala: A.

Excellent B. Good C. Satisfactory D. Mediocre E. Elementary N. No Grade.

Det samlede maksimum point er 45 point, heraf 42 point for de 6 fag og 3 point for TOK og

EE.

For at få udstedt et IB-Diploma skal eleven have opnået mindst 24 point og derudover opfylde

en række øvrige fag- og karakterbetingelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

OPNÅELSE AF IB-DIPLOMA

IB-elever opnår ikke et IB-Diploma, hvis en eller flere af følgende forhold gør sig gældende:

CAS Activities er ikke gennemført.

Eleven har fået færre end 24 point

Eleven har fået karakteren N i TOK, EE eller andet fag (a contributing subject)

Karakteren E er givet i både TOK og EE.

Karakteren 1 (grade 1) er givet i et fag.

Karakteren 2 er givet tre eller flere gange (HL og SL).

Karakteren 3 eller lavere er givet fire eller flere gange (HL og SL).

Eleven har fået færre end 12 point i HL-fag (ved fire fag medregnes de tre fag med

de højeste karakterer).

Eleven har fået færre end 9 point i SL-fag (ved to fag er kravet mindst 5 point).

Elever med mellem 24 og 27 point må desuden ikke have nogen af nedenstående "ikke opfyldte

krav" (failing conditions):

10. Karakteren 2 er givet en eller flere gange på HL.

11. Eleven har gennemført tre HL-fag og fået færre end 12 point i alt i de tre fag.

12. Eleven har gennemført 3 SL-fag og fået færre end 9 point i alt i de tre fag.

Opnår eleven ikke minimum 24 point samt opfylder de øvrige bestå-krav tildeles eleven et IB-

Course Result. IBO benytter begrebet ”failing conditions” som

begrundelse for, at en elev ikke er

kvalificeret til at få udstedt et IB-Diploma.

Det er muligt at tage sin IB-eksamen om og således forbedre sine karakterer samt eksamensgen-

nemsnit.

Ved optagelse på danske videregående uddannelser lægges kun resultatet fra den første ad-

gangsgivende eksamen til grund, da man i Danmark ikke kan forbedre et eksamensgennemsnit

fra en gymnasial eksamen. Det betyder, at en elev, der har fået udstedt et IB-Diploma og siden

forbedrer sin eksamen, vil blive vurderet på baggrund af det først udstedte IB-Diploma ved op-

tagelse i kvote 1. Danmark anerkender i dag ikke IB-Course Result som en adgangsgivende ek-

samen, men det er i dag muligt for en elev med IB-Course Result at forbedre sin eksamen med

henblik på at opnå et IB-Diploma. Med de nuværende regler vil dette IB-Diploma betragtes som

den første adgangsgivende eksamen.

Ifølge IBO opfyldte 20,6 pct. af kandidaterne ikke betingelserne for at få udstedt et IB-Diploma i

maj 2016. Disse blev i stedet tildelt et IB-Course Result.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

1.3 Gældende omregning

Når en ansøger til en videregående uddannelse i Danmark søger optagelse gennem kvote 1, skal

ansøgeren have et eksamensgennemsnit efter 7-trinsskalaen. Det betyder, at eksamensresultater

i en udenlandsk eller international eksamen skal omregnes.

Følgende principper ligger til grund for omregning af et udenlandsk eller internationalt eksa-

mensgennemsnit til et dansk eksamensgennemsnit:



Ansøgeres mulighed for at få en studieplads på en videregående uddannelse skal ikke

påvirkes af, om adgangsgrundlaget er dansk, udenlandsk eller internationalt, når eksa-

mensgennemsnittet lægges til grund for optagelse på danske videregående uddannelser.



Relativt set lige gode beståede præstationer skal vurderes ens.



Det danske sammenligningsgrundlag er eksamensresultaterne fra alle de gymnasiale

eksamener i Danmark.



Dansk bonus A (karakterbonus for ekstra A-niveaufag) indgår i omregningen, hvilket

indebærer, at det højeste niveau for en dansk eksamen er 12,7. Hvis en ansøger har

maksimum point fra f.eks. IB, sidestilles ansøgeren altså med danske studenter med

12,7 i eksamensgennemsnit.



Bonusordninger, som tildeles som led i de udenlandske eller internationale eksamener,

indgår i omregningen på tilsvarende vis som den danske bonus A ordning.

I praksis foregår omregningen ved en sammenligning af den statistiske fordeling af de opnåede

eksamensgennemsnit i Danmark med det udenlandske eller internationale gennemsnit, således

at den internationale præstation indplaceres på den danske karakterskala det sted, hvor ansøge-

rens eksamensgennemsnit er placeret på den internationale skala. Relativt set lige gode beståede

eksamener tildeles altså samme danske gennemsnit.

Hvis medianresultatet af alle IB-eksamener er et IB-gennemsnit på 31 point, og medianresultatet

af alle danske gymnasiale eksamener er 6,7, omregnes 31 point til 6,7 på 7-trinsskalaen.

Da omregningstabellerne baseres på den statistiske fordeling af eksamensgennemsnittet, vil

omregningstabellen ændre sig, hvis den statistiske fordeling af elevernes resultater ændrer sig.

Hvis f.eks. eleverne i de danske gymnasiale uddannelser får forholdsvis højere eksamensgen-

nemsnit, mens karakterfordelingen for IB er uændret, vil det samme IB-eksamensgennemsnit

alt andet lige blive omregnet til et højere eksamensgennemsnit på den danske 7-trinsskala. Det

modsatte sker, hvis IB-karakterfordelingen ligger højere, mens karakterfordelingen i de danske

gymnasiale eksamener er uændret. Karakterfordelingen følges løbende, og omregningstabellerne

justeres cirka hvert tredje år.

Det gælder i øvrigt for alle ansøgere, uanset om de ansøger på baggrund af en dansk, udenlandsk

eller international eksamen, at de efter en eventuel omregning får tildelt en bonus (faktor 1,08)

for tidlig studiestart, hvis de søger optagelse på en videregående uddannelse senest to år efter

afslutningen af den adgangsgivende eksamen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

2. Analysens hovedresultater

Analysen af vilkår for optagelse og adgang til videregående uddannelser i Danmark viser, at

blandt de ansøgere, der opfylder adgangskravene til de ansøgte videregående uddannelser, så er

der lidt færre med en IB-eksamen, der bliver optaget på en videregående uddannelse end med en

dansk gymnasial eksamen.

Samtidig afmeldes en større andel af IB-ansøgerne. Enten fordi de ikke opfylder alle adgangs-

krav, eller fordi ansøgeren annullerer ansøgningen i processen. Dette forhold kan potentielt

skyldes, at ansøgere med en IB mangler viden om formelle krav som f.eks. krav til dokumentati-

on, hvad der udgør en adgangsgivende eksamen, ansøgningsfrister eller lokale og specifikke

adgangskrav.

Studerende på de videregående uddannelser med henholdsvis en IB og en dansk gymnasial bag-

grund præsterer relativt ens på de videregående uddannelser for så vidt angår gennemførselstid,

frafald og overgang til beskæftigelse efter studierne.

Der er kun ét bestå-krav i en dansk gymnasial eksamen, mens der er en række forskellige krav,

som skal være opfyldt for at bestå en IB-eksamen. Samtidig indeholder en IB-eksamen seks fag,

mens der indgår op til 12-16 fag i en dansk gymnasial eksamen.

Bestå-kravene er markant anderledes og mere komplekse for en IB-eksamen end en dansk stu-

dentereksamen. Eksempelvis kan man ikke opnå IB-Diploma, hvis man har fået laveste karakter

i et fag, eller hvis man har fået karakteren 3 fire gange eller mere. En af konsekvenserne er, at

20,6 pct. af IB-kandidaterne i 2016 ikke opfyldte betingelserne for at få udstedt et IB-Diploma.

Elever, som opfylder de øvrige bestå-krav, men ikke opnår minimum 24 point, får i stedet et IB-

Course Result, som ligger et niveau under IB-Diploma.

IB-uddannelsen og en dansk gymnasial uddannelse er grundlæggende forskellige, og det er der-

for ikke muligt ”én til én” at overføre de enkelte betingelser for at bestå en IB eksamen til en

dansk gymnasial eksamen.

Oplysninger fra IBO viser, at IB-Course Result er adgangsgivende til videregående uddannelse i

Norge, Sydafrika og Nigeria. I Norge starter omregning ved 20 point, og der stilles samtidig en

række supplerende krav til ansøgere, som søger optagelse på videregående uddannelse på bag-

grund af IB-Course Result. Kravene omfatter blandt andet antal beståede fag og beståelseskarak-

ter. I nogle lande som Storbritannien, USA og Australien er der ingen officiel anerkendelse fra

myndighederne, her overlades afgørelsen om optagelse til de enkelte uddannelsesinstitutioner,

hvoraf nogle accepterer IB-Course Result som adgangsgivende.

I Sverige og Tyskland skal ansøgeren have opnået et IB-Diploma for at søge optagelse på en vi-

deregående uddannelse. I Storbritannien kræver universiteterne normalt, at ansøgerne har op-

nået et IB-Diploma og det med et forholdsvist højt pointtal. Ansøgerne skal desuden igennem de

sædvanlige optagelsesprocedurer såsom interviews, motiveret ansøgning m.v.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Sverige har med virkning fra 1. januar 2017 etableret nye omregningstabeller for de udenlandske

eksamener samt for IB- og European Baccalaureate (EB)-eksamener. Den svenske myndighed

med ansvar for omregning, Universitets- og Högskolerådet (UHR), har med den nye omregning-

stabel søgt at imødekomme de særlige karakteristika hos IB-ansøgere inden for de givne omreg-

nings- og lighedsprincipper, således at omregningen baserer sig på IB-resultaterne for elever

med et afsluttet IB-Diploma i Sverige, og der sammenlignes med resultaterne i den svenske na-

turvidenskabelige gymnasieeksamen og med det højest mulige IB-resultat inden for den givne

fraktil.

I både Sverige og Norge har ansøgere med en IB-eksamen således særlige vilkår for omregning

af karakterer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

3. Ny løsning for omregning

og brug af IB-Course Result

På baggrund af analysen foreslås det fremadrettet at anvende nedenstående kriterier ved optag

af IB-ansøgere i Danmark.

Det bemærkes, at løsningsforslaget kræver regelændring på Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets område.

Løsningsforslaget indebærer følgende:



Omregning af IB-karakter skal starte ved 18 point svarende til, at alle seks fag enkeltvis

er bestået.

Der stilles endvidere krav om, at elever med et IB-Course Result på 18 point og højere

skal have bestået alle seks fag med mindst karakteren 3 for hvert fag (i Danmark betrag-

tes et IB-fag som bestået, når karakteren 3 er givet).

IB-Course Result på 18 point og højere sidestilles optagelsesmæssigt med den nye to-

årige hf-eksamen, som er adgangsgivende til erhvervsakademi- og professionsbachelor-

uddannelser med en fagpakke uden overbygning. IB-Course Result fra 18 point og høje-

re bliver dermed direkte adgangsgivende til disse videregående uddannelser.

Den statistiske omregningsmodel fastholdes, hvor en fraktiloversættelse understøtter,

at relativt lige gode præstationer sidestilles, og ansøgers mulighed for at få en studie-

plads på en dansk videregående uddannelse derfor ikke påvirkes af, om adgangsgrund-

laget er dansk, udenlandsk eller internationalt. Dog medtages IB-Course Result på 18

point og højere i IB-populationen.

Såfremt IB-Course Result på 18 point og højere skal give adgang til danske akademiske

bacheloruddannelser, kan den enkelte, efter afslutningen af IB-Course Result, supplere

med hf-enkeltfag i et omfang svarende til mindst 250 undervisningstimer for at kvalifi-

cere sig til optag på danske akademiske bacheloruddannelser. Kravene til supplerende

hf- enkeltfag svarer til kravene til overbygning i en højere forberedelseseksamen med

overbygning eller en hf-eksamen med overbygning, herunder krav om antal timer og

fagniveauer. For at et fag kan indgå i en overbygning, skal faget bestås. Derudover skal

specifikke adgangskrav på den ansøgte videregående uddannelse opfyldes.

IB-Course Result på 18 point og højere betragtes som den første adgangsgivende eksa-

men. En elev, der afslutter med dette, kan forbedre sin eksamen med henblik på at opnå

et IB-Diploma og dermed opnå en eksamen, der er adgangsgivende til akademiske ba-

cheloruddannelser. Det vil dog fortsat være gennemsnittet fra IB-Course Result, der lig-

ger til grund for vurderingen i kvote 1, da dette efter den foreslåede model vil skulle



Uddannelses- og Forskningsministeriet

sidestilles med første adgangsgivende eksamen svarende til betingelserne for hf/hf med

overbygning.



IB-Diploma vil fortsat give adgang til at søge om optag på alle videregående uddannel-

ser i Danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har sluttelig udvidet IB datagrundlaget fra kun at være

baseret på IBOs opgørelse af pointfordelingen fra maj til også at inkludere IBOs november-

opgørelser. Dette betyder, at omregningen er baseret på pointfordelingen fra den samlede popu-

lation af IB-studerende i verden.

Sammenligning med den nye 2-årige uddannelse til hf-eksamen

Den danske 2-årige uddannelse til hf-eksamen har fået en ny og klar profil ved at målrette ud-

dannelsen mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og samtidig understøtte

en fleksibilitet i forhold til den enkeltes videre uddannelsesmuligheder. Den nye 2-årige uddan-

nelse til hf-eksamen uden overbygning giver således begrænset adgang til danske videregående

uddannelser.

Løsningen, som skitseret ovenfor, indebærer, at IB-Course Result på 18 point og højere sidestil-

les med den nye hf uden overbygning for så vidt angår adgang til videregående uddannelse.

Den 2-årige hf-uddannelse giver fremover adgang til erhvervsakademi- og professionsbachelor-

uddannelser, fordi eleverne skal være fagligt bedre rustet, end de bliver med den 2-årige uddan-

nelse til hf-eksamen uden overbygning, hvis de vil søge ind på en akademisk bacheloruddannel-

se. Det er vurderingen, at IB-kandidater med IB-Course Result på 18 point eller højere tilsvaren-

de skal være bedre fagligt rustede, hvis de vil søge ind på en akademisk bacheloruddannelse.

På hf-enkeltfag kan den enkelte IB-kandidat med IB-Course Result sammensætte et fagligt for-

løb målrettet den akademiske bacheloruddannelse, som den pågældende måtte ønske sig enten i

form af specifikke adgangsgivende fag og niveauer eller i form af fag og niveauer, der i øvrigt er

fagligt relevante i forhold til den ønskede uddannelse, i et omfang på mindst 250 timer svarende

til kravene til en hf-uddannelse med overbygning. For at et givet fag kan indgå i en overbygning,

som giver adgang til akademiske bacheloruddannelser, skal faget bestås.

Ansøgere med IB-Course Result på 18 point og højere, som ønsker at søge optagelse på en dansk

akademisk bacheloruddannelse, kan

enten

supplere med hf-enkeltfag som anført ovenfor

eller

tage deres IB-eksamen om med henblik på at opnå et IB Diploma.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

3.1 Ny omregningstabel

Tabel 3.1 viser den opdaterede omregning samt forskellen i forhold til gældende omregning.

Tabel 3.1

Ny foreslået omregning

Forskel ift.

gældende

omregning

1,7

1,4

1,3

1,1

1,0

0,9

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

IB-point

Ny omregning

2,4

2,7

3,0

3,3

3,6

4,0

4,4

4,7

5,2

5,6

6,0

6,5

6,9

7,3

7,8

8,2

8,6

9,0

9,4

9,8

10,2

10,5

10,8

11,1

11,3

11,6

11,9

12,7

Anm.: Baseret på eksamensgennemsnit inkl. bonus A fra alle adgangsgivende danske gymnasiale eksamener i perioden 2014-2016

samt IB-point fra 2014-2015 (May og November Examination Session) og 2016 (May Examination Session).

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af statistik fra Undervisningsministeriet og IBO.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

3.2 Supplering

Det har været rejst som en problemstilling i forhold til IB-studenters mulighed for optagelse på

de danske videregående uddannelser, at der mangler mulighed for at gennemføre gymnasiale

suppleringskurser (GSK) på engelsk.

Undervisningssproget på GSK er dansk. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har dog mulighed

for efter ansøgning at godkende, at undervisningssproget er engelsk. I dag udbydes matematik B

på engelsk (Mathematics B) på én institution i hovedstadsområdet.

IB-foreningen har i forbindelse med denne analyse oplyst, at der set i lyset af, at der allerede

udbydes matematik B på engelsk som GSK, ikke er et stort behov for yderligere muligheder for

gymnasial supplering på engelsk. Foreningen anfører dog, at det ville være ønskeligt, hvis alle

IB-skoler kunne udbyde matematik B på engelsk som GSK.

Vurdering af behovet for udbud af GSK og placeringen af udbud vurderes af i alt fem GSK-

koordinatorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg, som dels har ansvaret for planlægning

og koordinering af det samlede udbud af GSK på landsplan, dels for udbud og placering af GSK i

hver deres region. GSK koordinatorerne modtager ansøgninger om optagelse på GSK og vurde-

rer på den baggrund det samlede behov for GSK. GSK koordinatorerne er udpeget af Under-

visningsministeriet.

Hvis det viser sig, at behovet for GSK på engelsk bliver større end det nuværende udbud kan

dække, vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i samarbejde med GSK koordinatorerne vurde-

re, om der er grundlag for yderligere udbud på engelsk, og i givet fald hvor sådanne udbud skal

placeres.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

4. Det danske optagelses- og

vejledningssystem

Det har været rejst som en problemstilling, at det kan være svært for IB-ansøgere at orientere sig

i de krav, der stilles i det danske optagelsessystem. Dette kapitel beskriver derfor det danske

optagelses- og vejledningssystem.

4.1 Optagelse på videregående uddannelse i Danmark

De videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort søges via

Den Koordinerede Tilmelding.

For at komme i betragtning til en studieplads på en videregående uddannelse skal ansøgeren

have en gymnasial eksamen eller tilsvarende kvalifikationer, f.eks. i form af en international

gymnasial eksamen eller en udenlandsk gymnasial eksamen, som Styrelsen for Forskning og

Uddannelse har vurderet som sammenlignelig med en dansk gymnasial uddannelse. En er-

hvervsuddannelse på minimum tre år er adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelser, og

desuden kan relevante erhvervsuddannelser være adgangsgivende til bestemte erhvervsakade-

miuddannelser (uden specifikke adgangskrav) eller professionsbacheloruddannelser. Den nye

toårige uddannelse til hf-eksamen uden overbygning giver adgang til erhvervsakademi- og pro-

fessionsbacheloruddannelser, mens en ny hf med overbygning også giver adgang til akademiske

bacheloruddannelser.

Udover adgangskrav om en gymnasial eksamen eller tilsvarende er der på de fleste uddannelser

specifikke adgangskrav, krav til sprogkundskaber, karakterkrav og/eller krav om en adgangs-

prøve.

ADGANGSKRAV

Specifikke adgangskrav er krav om, at man skal have bestået bestemte gymnasiale fag

på bestemte niveauer, f.eks. matematik på B-niveau. Specifikke adgangskrav er cen-

tralt fastsat i adgangsbekendtgørelserne, og de ansøgte uddannelsesinstitutioner vur-

derer, om ansøgere opfylder de specifikke adgangskrav.

Krav til sprogkundskaber er krav om, at ansøgere med et udenlandsk adgangsgrundlag skal

have dansk på et vist niveau, eller at ansøgere til engelsksprogede uddannelser skal have

engelsk på et vist niveau. Krav til sprogkundskaber kan være sammenfaldende med speci-

fikke adgangskrav, men er det ikke nødvendigvis. Krav til sprogkundskaber er centralt fast-

sat i adgangsbekendtgørelserne, og de ansøgte uddannelsesinstitutionerne vurderer, om

ansøgere opfylder sprogkravene.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Karakterkrav er krav om, at man har bestemte minimumskarakter i krævede fag eller at

man har et bestemt minimumsgennemsnit fra den gymnasiale eksamen. Karakterkrav må

ikke forveksles med adgangskvotienter, som er det karaktergennemsnit, der som minimum

skal til for optagelse på en bestemt uddannelse i et givet år på uddannelser, hvor der ikke er

plads til alle kvalificerede ansøgere. Karakterkrav er fastsat lokalt af den enkelte uddannel-

sesinstitution

Bestået adgangsprøve er krav om, at man består en adgangsprøve, som afholdes i løbet af

foråret. Indholdet af prøven er fastsat lokalt af den enkelte uddannelsesinstitution.

Man kan kun komme i betragtning til en studieplads, hvis man opfylder adgangskravene.

Undervisningsministeriet har udarbejdet en vurdering af fagniveauerne i IB-uddannelsen med

henblik på merit ind i en dansk gymnasieuddannelse, og institutioner med videregående uddan-

nelser kan bruge dem vejledende i forbindelse med vurdering af, om en ansøger opfylder speci-

fikke adgangskrav.

I Danmark sker optagelsen til de videregående uddannelser gennem to kvoter:

Kvote 1: Her optages ansøgere udelukkende på baggrund af deres karaktergennemsnit, det vil

sige, at en ansøger med et højere gennemsnit bliver optaget foran en ansøger med et lavere gen-

nemsnit. Hvis der er flere ansøgere end der er pladser til, vil uddannelsen få en adgangskvotient,

som er det karaktergennemsnit, der mindst skulle til for at blive optaget i et givent år.

Adgangskvotienter kan variere fra år til år og afhænger af antallet af ansøgere til den konkrete

uddannelse, hvor mange studiepladser der er på den konkrete uddannelse, og hvor høje gen-

nemsnit ansøgerne til den konkrete uddannelse har. En høj adgangskvotient siger ikke noget om

uddannelsens kvalitet eller niveau, men alene noget om, at den pågældende uddannelse er meget

eftertragtet. Årets adgangskvotienter offentliggøres samtidig med, at ansøgerne får svar på deres

ansøgning. Adgangskvotienterne er derfor ikke kendt på ansøgningstidspunktet.

Selvom adgangskvotienten først kendes efter årets optagelsesrunde, er adgangskvotienten fra

året før dog ofte et godt pejlemærke for, hvor årets adgangskvotient vil komme til at ligge. Ansø-

gerne har derfor mulighed for på forhånd at undersøge, hvorvidt deres eksamensgennemsnit er

højt nok til at have en realistisk mulighed for at blive optaget på en given uddannelse.

Ansøgere, som søger optagelse på en videregående uddannelse senest to år efter, at den ad-

gangsgivende eksamen er opnået, får bonus for tidlig studiestart. Dette gælder, uanset om der

søges på baggrund af en dansk gymnasial eksamen, en international eksamen eller en uden-

landsk eksamen. Det betyder, at ansøgerne får ganget deres eksamensgennemsnit med 1,08, hvis

de søger optagelse i kvote 1 med en adgangsgivende eksamen, der er maksimalt to år gammel.

Ansøgere med udenlandske og internationale eksamener, der omregnes til dansk 7-trinsskala, og

hvor ansøgeren selv kan bestemme tidspunktet for den adgangsgivende eksamen, får kun tildelt

bonus, såfremt den adgangsgivende eksamen er gennemført på den normerede tid.

Der henvises til eksamenshåndbogen på ufm.dk: http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-

dokumentation/find-vurderinger/eksamenshaandbogen/lande-og-eksaminer

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ansøgere med udenlandske eksamener, der ikke kan omregnes, vurderes udelukkende i kvote 2.

Kvote 2: Her optages ansøgerne på kvalifikationer udover deres karaktergennemsnit. Det kan

f.eks. være uddannelse, erhvervsarbejde, frivilligt arbejde, højskoleophold eller udlandsophold,

der lægges vægt på i kvote 2, ofte i kombination med et krav om en motiveret ansøgning. Ansø-

gerne i kvote 2 vurderes på baggrund af en samlet helhedsvurdering. På nogle uddannelser opta-

ges der udelukkende i kvote 2 via en optagelsesprøve.

Fordelingen af pladser mellem kvote 1 og kvote 2 varierer mellem de forskellige typer af videre-

gående uddannelser. På akademiske bacheloruddannelser optages hovedparten af ansøgerne

typisk i kvote 1, mens der på professionsbacheloruddannelserne og erhvervsakademiuddannel-

serne typisk er en mere ligelig fordeling af pladserne mellem kvote 1 og kvote 2.

4.2 Ansøgnings- og optagelsesprocedure

Fristen for at søge ind via kvote 1 er d. 5. juli kl. 12, mens fristen for at søge ind via kvote 2 er den

15. marts kl. 12. Fristen d. 15. marts gælder dog også for ansøgere, som har en international eller

udenlandsk eksamen, herunder ansøgere med en IB-eksamen, uanset om de ønsker at blive

vurderet i kvote 1 eller i begge kvoter.

Den tidligere ansøgningsfrist for ansøgere med en international eller udenlandsk eksamen skyl-

des udelukkende, at uddannelsesinstitutionerne har behov for længere tid til at behandle disse

ansøgninger. Institutionerne skal eksempelvis vurdere, om ansøgere skal sagsbehandles i både

kvote 1 og 2 eller udelukkende i kvote 2, foretage omregning af ansøgerens karaktergennemsnit

for at kunne indplacere denne på den danske karakterskala i forhold til kvote 1, samt foretage en

vurdering af fagniveauer. Det, at der søges før det endelige eksamensbevis foreligger, er uden

betydning for optaget, idet eksamensresultaterne indhentes efterfølgende.

Den 28. juli, når uddannelsesinstitutionerne har færdigbehandlet ansøgningerne og pladserne er

fordelt i Den Koordinerede Tilmelding, får ansøgerne et pladstilbud fra en uddannelsesinstituti-

on eller samlet afslag fra Den Koordinerede Tilmelding, hvis de ikke kunne tilbydes plads på

nogen af de søgte uddannelser.

Udover optagelsesrunden om sommeren, optager nogle uddannelsesinstitutioner også ansøgere

i 2. runde og gennem vinteroptag.

4.3 Vejledning om videregående uddannelse til elever på IB-skolerne

Studievalgcentrene tilbyder vejledning om valg af videregående uddannelse til primært danske

gymnasieelever, herunder IB-eleverne.

Studievalgsvejledning skal gøre det muligt for den enkelte elev at foretage det rigtige uddannel-

ses- og erhvervsvalg. Vejledningen ydes både individuel, gruppevis og kollektivt ved, at en stu-

dievalgsvejleder tager ud på den enkelte skole og afholder vejledningsarrangementer, hvoraf de

fleste er obligatoriske for eleverne.

Alle danske gymnasieskoler har en fast studievalgsvejleder tilknyttet, som jævnligt er på skolen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Dette gælder også de gymnasiale uddannelsesinstitutioner, der udbyder IB. Her modtager IB-

elever den vejledning, der tilbydes af Studievalg (på engelsk) med særligt blik for, at IB-eleverne

kan have vanskeligt ved at orientere sig i det danske optagelsessystem og særligt de specifikke

adgangskrav.

Hvis man har spørgsmål til f.eks. specifikke adgangskrav til en uddannelse, kan man kontakte

Studievalg via telefon og e-mail, ligesom man kan finde information på ug.dk, der også har in-

formation på engelsk ligesom de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Derudover kan man også tage kontakt til eVejledningen, som er et tilbud til alle, der har brug for

vejledning om uddannelse og job i Danmark. eVejledningen vejleder via chat, telefon og e-mail

og har tilbud om digitale møder med aktuelle temaer, f.eks. om ansøgning og optagelse på de

videregående uddannelser. Dette digitale møde tilbydes også på engelsk op mod ansøgningsfri-

sten 15. marts. eVejledningen har desuden aften- og weekendåbent.

Eksamenshåndbogen på ufm.dk giver desuden beskrivelser og vurderinger af udenlandske gym-

nasiale eksamener og fagniveauer, herunder IB. Den er primært et vejledende opslagsværk til

brug i forbindelse med behandling af ansøgninger om optagelse på de videregående uddannel-

ser, men anvendes også af vejledere i Studievalg og eVejledningen og kan også anvendes af ansø-

gerne selv.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

5. Optagelse af IB-ansøgere

på danske videregående ud-

dannelser

Dette kapitel viser, at blandt de ansøgere, der opfylder adgangskravene til de ansøgte videregå-

ende uddannelser, er der lidt færre med en IB-eksamen, der bliver optaget på en videregående

uddannelse, end med en dansk gymnasial eksamen.

En større andel af IB-ansøgerne bliver dog afmeldt, og dermed ikke optaget på en videregående

uddannelse, sammenlignet med ansøgere med en dansk gymnasial eksamen. En ansøgning bli-

ver afmeldt, når den

enten ikke opfylder alle adgangskrav, eller hvis ansøgeren annullerer an-

søgningen i processen. Det er dermed manglende opfyldelse af uddannelsesspecifikke eller opta-

gelsesmæssige krav, der betyder, at IB-ansøgere har større risiko for ikke at blive optaget på en

videregående uddannelse. Dette forhold

kan potentielt skyldes, at ansøgere med en IB mangler

viden om formelle krav til dokumentation, hvad der udgør en adgangsgivende eksamen, ansøg-

ningsfrister eller lokale og specifikke adgangskrav.

Kapitlet viser også, at studerende på de videregående uddannelser med henholdsvis en IB- og en

dansk gymnasial baggrund præsterer relativt ens på de videregående uddannelser for så vidt

angår gennemførselstid, frafald og overgang til beskæftigelse efter studierne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

5.1 Ansøgning og optagelse på videregående uddannelser

En del kritik fra IB-elever, forældre til IB-elever samt andre IB-interessenter har gået på, at per-

soner med en IB-gymnasial uddannelse har dårligere optagelsesmuligheder på de danske vide-

regående uddannelser sammenlignet med personer med en dansk gymnasial uddannelse. Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet har derfor analyseret IB-ansøgeres mulighed for optagelse

på danske videregående uddannelser samt deres søgemønstre i forbindelse med ansøgninger til

danske videregående uddannelser.

5.1.1 Mulighed for optagelse på videregående uddannelser

I 2016 søgte 94.759 personer en dansk videregående uddannelse via Den Koordinerede Tilmel-

ding. Godt 68.251, svarende til 72 pct. af ansøgerne, søgte på baggrund af en dansk gymnasial

eksamen, mens knapt 1.260, svarende til 1,3 pct. af ansøgerne, søgte på baggrund af en IB. Næ-

sten 79 pct. af IB-ansøgerne havde taget deres uddannelse i Danmark, mens de resterende 21

pct. havde taget deres IB-uddannelse i udlandet.

Af de omtrent 68.251 ansøgere med en dansk gymnasial eksamen blev 86 pct. (svarende til godt

58.672) optaget på en uddannelse i 2016 (tabel 5.1). Tilsvarende blev 64 pct. (svarende til 810) af

ansøgerne med en IB optaget. Som det fremgår af tabellen, er andelen af optagne større for an-

søgere med en IB taget i Danmark (66 pct.) end for ansøgerne med en IB taget i udlandet (57

pct.).

Det bemærkes, at andelen af optagne og afviste ansøgere er relativt ens i årene 2013-2016

for alle ansøgergrupperne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i 2016 taget et nyt it-system i brug og arbejder med at etablere et

datavarehus. Begge dele øger datakvaliteten om de optagne. Justeringer i dataudtræksmetoder og definitioner er

også ført tilbage på de historiske år, så muligheden for analyser over tid fastholdes. I de nye tabeller anvendes

oplysninger fra datavarehuset, hvorfor tabellerne afviger fra tidligere versioner. Afvigelserne ses især for oplys-

ninger for 2014.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 5.1

Optagne og ikke-optagne 1. prioritetsansøgere fordelt på adgangsgivende eksamen, antal ansøgere og

pct., 2013- 2016

2013

Antal

Dansk gymnasial eksamen

Ansøgere

Optagne (inkl. standby)

Ikke-optagne (ekskl. standby)

- Heraf afviste

- Heraf afmeldte

IB i alt

Ansøgere

Optagne (inkl. standby)

Ikke-optagne (ekskl. standby)

- Heraf afviste

- Heraf afmeldte

IB i DK

Ansøgere

Optagne (inkl. standby)

Ikke-optagne (ekskl. standby)

- Heraf afviste

- Heraf afmeldte

IB i udland

Ansøgere

Optagne (inkl. standby)

Ikke-optagne (ekskl. standby)

- Heraf afviste

- Heraf afmeldte

306

160

146

123

100

176

100

299

136

163

139

100

263

150

113

100

973

564

409

310

100

727

437

290

210

100

1.151

641

510

127

383

100

997

660

337

239

100

1.279

724

555

122

433

100

903

530

373

279

100

1.450

777

673

151

522

100

1.260

810

450

121

329

100

68.925

56.465

12.460

7.494

4.966

100

70.281

56.943

13.338

8.651

4.687

100

72.257

58.009

14.248

9.253

4.995

100

68.251

58.672

9.579

6.016

3.563

100

Pct.

2014

Antal

Pct.

Antal

2015

Pct.

Antal

2016

Pct.

Anm.: *Ikke oplyste dækker over ikke-optagne, hvor det ikke er oplyst, om de er afmeldt eller afvist.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af 1.prioritetsansøgninger fra Den Koordinerede Tilmel-

ding

For de ikke-optagne, er det er muligt at skelne mellem om en ansøger bliver afmeldt eller afvist.

Det fremgår af tabel 5.1, at 9 pct. af ansøgere i 2016 med en dansk gymnasial eksamen og en IB

taget i udlandet blev afvist, mens den tilsvarende andel af afviste med en IB taget i Danmark var

10 pct..

En afvist

ansøger opfylder adgangskravene til den søgte uddannelse, men ansøgeren afvises, da

dennes eksamensgennemsnit fra den adgangsgivende eksamen ikke er tilstrækkeligt højt til at

opnå optagelse i kvote 1 på nogen af de søgte uddannelser, eller fordi ansøgeren ikke efter en

Uddannelses- og Forskningsministeriet

individuel vurdering har kunnet tilbydes en plads i kvote 2. En afvist ansøger er derfor en kvali-

ficeret ansøger, der ikke kan optages, da der er et begrænset antal pladser på de søgte uddannel-

ser.

Til forskel fra afviste ansøgere, er en afmeldt ansøger en

ikke-kvalificeret ansøger, der ikke op-

fylder alle adgangskrav eller selv har annulleret sin ansøgning i processen. En afmeldt ansøger

kan ikke optages på uddannelsen uanset antallet af studiepladser og uanset deres eksamensgen-

nemsnit.

Som det fremgår af tabel 5.1,

afmeldes

IB-ansøgere i langt højere grad end ansøgere med en

dansk gymnasial eksamen. At færre IB-ansøgere optages på de danske videregående uddannel-

ser skyldes derfor primært, at ansøgerne ikke lever op til kravene til at blive optaget på en given

uddannelse.

Dette illustreres klart, når man ser på sandsynligheden for at blive optaget på en videregående

uddannelse blandt optagelsesberettigede ansøgere (tabel 5.2), det vil sige ansøgere fratrukket

afmeldte. Som det fremgår af tabellen, blev 87 pct. af de optagelsesberettigede ansøgere med en

dansk gymnasial eksamen optaget i 2016, mens 78 pct. af de optagelsesberettigede ansøgere med

en IB blev optaget. Heraf blev 78 pct. af de optagelsesberettigede ansøgere med en IB taget i

Danmark og 80 pct. af de optagelsesberettigede ansøgere med en IB taget i udlandet optaget.

Resultaterne viser, at når IB-ansøgere opfylder kravene til at søge ind på en given videregående

uddannelse, er der lidt færre med en IB-eksamen, der bliver optaget på en videregående uddan-

nelse end med en dansk gymnasial eksamen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 5.2

Optagne og ikke-optagne blandt optagelsesberettigede 1. prioritetsansøgere fordelt på adgangsgivende

eksamen, antal optagelsesberettigede ansøgere og pct., 2015 og 2016

2015

Antal

Dansk gymnasial eksamen

Optagelsesberettigede

ansøgere

Optagne

Afviste

IB i alt

Optagelsesberettigede

ansøgere

Optagne

Afviste

IB i DK

Optagelsesberettigede

ansøgere

Optagne

Afviste

IB i udland

Optagelsesberettigede

ansøgere

Optagne

Afviste

160

136

100

188

150

100

769

641

127

100

845

660

185

100

929

777

151

100

1.033

810

223

100

67.262

58.009

9.253

100

67.604

58.657

8.947

100

Pct.

Antal

2016

Pct.

Anm.: Optagelsesberettigede ansøgere er beregnet som antallet af ansøgere fratrukket afmeldte og uoplyste ikke-

optagne ansøgere.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af ansøgninger fra Den Koordinerede Tilmel-

ding (KOT), 2016.

5.1.2 Årsager til afmeldelse

Det er afgørende at forstå årsagerne til, hvorfor IB-ansøgerne afmeldes, eftersom dette er den

primære årsag til, at IB-ansøgere ikke optages i lige så høj grad på de videregående uddannelser

som ansøgere med en dansk gymnasial eksamen.

Baseret på institutionernes indberetninger fra 2014 fremgår det, at langt de fleste ansøgninger

(over 97 pct.), fra ansøgere med enten en IB eller en dansk gymnasial eksamen, blev afmeldt af

en eller flere af følgende grunde (i tilfældig rækkefølge):



Ansøgeren manglede et specifikt eller lokalt krav, f.eks. A-niveau i matematik eller en

minimumskarakter i et fag



Ansøgeren annullerede selv ansøgningen



Ansøger bestod ikke optagelsesprøve eller -samtale



Ansøgningen manglede dokumentation eller andre nødvendige oplysninger



Ansøger søgte for sent



Ansøger manglede adgangsgivende eksamensgrundlag eller tilsvarende kvalifikationer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 5.3

Årsager til afmeldelse af ansøgere til videregående uddannelser fordelt på adgangsgivende eksamen,

pct., 2014

Dansk

gymnasial

eksamen

IB taget i

Danmark

---- Pct. ----

Mangler enten lokale eller specifikke krav

Manglende adgangsgivende eksamensgrundlag eller tilsva-

rende

Afmeldt på grund af manglende oplysninger

Ansøger har søgt for sent/efter ansøgningsfristen

Ansøger har selv annulleret sin ansøgning

Ikke bestået optagelsesprøve/samtale

Andet*

I alt

100

IB taget i

udlandet

IB i alt

Anm.:

Andet dækker f.eks. over ansøgere, der skal indskrives på det seneste trin i uddannelsen, og derfor ikke skal optages via

Den Koordinerede Tilmelding (KOT), ansøgere, der afgår ved døden eller ansøgere, der politianmeldes for dokumentfalsk.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af institutionernes indberetning af årsager til afmeldelse,

2014.

For de afmeldte ansøgere (en ansøger kan godt være afmeldt ud fra flere kriterier) er den mest

almindelige årsag til afmeldelse

uanset

ansøgergruppe, at ansøgningen ikke opfyldte lokale eller

specifikke krav (tabel 5.3). Herudover afmeldes IB-ansøgerne oftest, fordi de mangler et ad-

gangsgivende eksamensgrundlag, ansøgningen mangler oplysninger eller ansøgningsfristen er

overskredet. Omvendt viser tabellen, at ansøgere med en dansk gymnasial eksamen oftere selv

annullerer deres ansøgninger, mens de også er mere tilbøjelige til ikke at bestå optagelsesprøver

og -samtaler.

Grunden til, at en ansøger bliver afmeldt varierer en smule afhængig af, hvilken type uddannel-

se, der ansøges:



På erhvervsakademiuddannelserne afmeldes IB-ansøgere i højere grad, fordi

ansøgnin-

gen mangler oplysninger, eller ansøgeren har søgt for sent.

Sammenlignet med ansøge-

re med en dansk gymnasial eksamen afmeldes IB-ansøgerne dog langt sjældnere på

grund af manglende lokale eller specifikke krav.



På professionsbacheloruddannelserne bliver ansøgere med en IB oftest afmeldt, fordi

ansøgerne ikke lever op til de lokale eller specifikke krav, eller fordi de mangler et ad-

gangsgivende eksamensgrundlag. Sammenlignet med ansøgere med en dansk gymnasi-

al uddannelse bliver de til gengæld sjældnere afmeldt på grund af ikke-bestået optagel-

sesprøve eller optagelsessamtale.



På universitetsuddannelserne bliver både ansøgere med en IB og ansøgere med en

dansk gymnasial eksamen oftest afmeldt på grund af manglende lokale og specifikke

krav. Ansøgere med en IB bliver også oftere afmeldt, fordi de har søgt for sent eller

mangler et adgangsgivende eksamensgrundlag.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Resultaterne viser, at årsagerne til, at IB-ansøgerne oftere afmeldes er manglende overholdelse

af eller viden om formelle krav til dokumentation, hvad der udgør en adgangsgivende eksamen,

ansøgningsfrister samt lokale og specifikke adgangskrav.

5.1.3 Ansøgninger og søgeadfærd

Sandsynligheden for optagelse afhænger også af den søgte uddannelse. Da visse uddannelser er

adgangsbegrænsede med høje adgangskvotienter, har søgeadfærden blandt ansøgerne også stor

betydning for muligheden for at blive optaget på en uddannelse.

En analyse af 1. prioritetsansøgningerne til videregående uddannelser i 2016 viser, at ansøgere

med en IB taget i Danmark i højere grad søgte akademiske bacheloruddannelser sammenlignet

med de to andre ansøgergrupper (tabel 5.4). Derimod søgte en større andel af ansøgere med en

IB taget i udlandet erhvervsakademiuddannelser sammenlignet med de øvrige ansøgergrupper.

Dette forhold påvirker ansøgernes mulighed for optagelse, da væsentligt flere akademiske bache-

loruddannelser end erhvervsakademiuddannelser har adgangskvotienter.

Tabel 5.4

1. prioritetsansøgninger fordelt på uddannelsestype og adgangsgivende eksamen, pct., 2016

Dansk gymnasial eksamen

IB i DK

Pct.

Erhvervsakademiuddannelse

Kunstnerisk uddannelse

Professionsbacheloruddannelse

Akademisk bacheloruddannelse

I alt

100

IB i udland

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT)

2016.

Tabel 5.5 viser desuden, at der er væsentlige forskelle i ansøgergruppernes søgeadfærd for så

vidt angår adgangskvotienten på den uddannelse, som ansøgeren havde som 1. prioritet i 2016.

For det første søgte IB-ansøgere i højere grad ind på uddannelser uden adgangskvotient sam-

menlignet med ansøgere med en dansk gymnasial eksamen. Dette forhold burde alt andet lige

give ansøgere med en IB-eksamen gode muligheder for at blive optaget på en videregående ud-

dannelse, så længe de opfylder adgangskravene til den eller de søgte uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 5.5

1. prioriteringsansøgere fordelt på adgangsgivende eksamen og 1. prioritetskvotient, pct., 2016

Dansk gymnasial eksamen

IB i DK

Pct.

100

Kvotient 10 eller mere

Kvotient 2-6,9

Kvotient 7-9,9

Ingen adgangskvotient

Intet kvotesystem*

Ikke oplyst

100

IB i udlandet

Anm.:

*’I tet kvotesyste ’ dækker over uddannelser,

hvor alle optages gennem kvote 2 eller uddannelser, som benytter et

andet system end kvote1 og kvote 2. Her optages altså ikke på baggrund af eksamensgennemsnit.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

For det andet søgte en væsentligt større andel af ansøgere med en IB taget i Danmark ind på en

uddannelse med en adgangskvotient på 10 eller derover i deres 1. prioritetsansøgning sammen-

lignet med de to andre ansøgergrupper. Denne forskel er i særdeleshed markant for ansøgninger

til akademiske bacheloruddannelser. I 2016 søgte 27 pct. af 1. prioriteringsansøgere med en IB

taget i Danmark ind på en uddannelse med en adgangskvotient på 10 eller derover, mens det

tilsvarende gjaldt for 14 pct. af ansøgere med en dansk gymnasial uddannelse og 16 pct. af ansø-

gere med en IB fra udlandet.

Selvom adgangskvotienten først kendes efter årets optagelsesrunde, er adgangskvotienten fra

året før ofte et godt pejlemærke for, hvor årets adgangskvotient vil komme til at ligge. Ansøgerne

har derfor mulighed for på forhånd at undersøge, hvorvidt deres eksamensgennemsnit er højt

nok til at have en realistisk mulighed for at blive optaget på en given uddannelse.

Med udgangspunkt i ansøgninger til et af de mest søgte studier, nemlig medicin, ses det dog, at

en større andel af IB-ansøgere (både IB fra Danmark og udlandet) ikke har de nødvendige eksa-

mensgennemsnit til at blive optaget på uddannelsen (tabel 5.6). For at blive optaget på medicin i

kvote 1 i 2016 skulle man have et eksamensgennemsnit (inkl. eventuel bonus for tidlig studie-

start på 1,08) på mellem 10,7 og 11,1 alt efter søgt institution.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 5.6

Ansøgere (uanset prioritet) til medicinstudiet, fordelt på søgt institution og ansøgerens eksamensgen-

nemsnit, adgangskvotient og andel i pct., 2016

Københavns Universitet

(adgangskvotient 2016:

11,1)

Syddansk Universitet

(adgangskvotient

2016: 10,7)

Pct.

Dansk gymnasial eksamen

Eksamens gns. 10+

Eksamens gns. 2-6.9

Eksamens gns. 7-9.9

Ingen oplysninger

IB i alt

Eksamens gns. 10+

Eksamens gns. 2-6.9

Eksamens gns. 7-9.9

Ingen oplysninger

100

Aalborg Universitet

(adgangskvotient

2016: 10,8)

Aarhus Universitet

(adgangskvotient

2016: 10,9)

Anm.: Da kun et meget lille antal ansøgere med en IB taget i udlandet har søgt medicin, behandles ansøgere med en IB taget i

Danmark eller udlandet ikke separat i denne tabel.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af ansøgninger fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT),

2016.

Som det fremgår af tabellen, søgte en større andel af ansøgerne med en dansk gymnasial eksa-

men på baggrund af et eksamensgennemsnit på 10 eller mere sammenlignet med ansøgere med

en IB. Tilsvarende søgte en mindre del af ansøgerne med en dansk gymnasial eksamen på bag-

grund af eksamensgennemsnit

ingen oplysninger

sammenlignet med ansøgere med en IB. Dette

forhold ses uanset søgt institution.

Dette eksempel antyder, at nogle IB-ansøgere har en tendens til at søge meget adgangsbegræn-

sede videregående uddannelser, selvom de ikke har de krævede adgangsgivende gennemsnit.

Resultaterne skal dog tolkes med forbehold, da der mangler oplysninger om eksamensgennem-

snit for en del ansøgere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

5.2 Præstationer på de videregående uddannelser og efter dimittering

Uddannelses- og Forskningsministeriet har undersøgt, hvordan studerende fra henholdsvis en

dansk og en IB gymnasial uddannelse klarer sig på de videregående uddannelser og efterfølgen-

de på arbejdsmarkedet. Her sammenlignes de to populationer på baggrund af gennemførselstid,

frafald samt dimittendledighed. Grundet datamæssige begrænsninger har det kun været muligt

at analysere disse parametre for personer med en IB taget i Danmark. Disse sammenlignes i det

følgende med personer, som har en dansk studentereksamen (stx).

Mens tabel 5.2 i forrige afsnit viste, hvordan ansøgningerne fra ansøgere med henholdsvis en

dansk og en IB-eksamen på de videregående uddannelser fordelte sig på uddannelsestyper, viser

tabel 5.7 den faktiske fordeling af studerende på videregående uddannelser.

Tabel 5.7

Bestand af studerende fordelt på uddannelsestype og afgangseksamenstype, pct. og antal, 2013- 2016

Erhvervsakademiuddannelse Professionsbacheloruddannelse

Pct.

Stx

IB i DK

Antal

Stx

IB i DK

17.890

303

103.341

526

176.614

1777

Akademisk bacheloruddannelse

Pct.

100

Antal

297.845

2606

I alt

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister 2016.

Som det fremgår af tabellen, læser en større andel af studerende med en IB-eksamen en er-

hvervsakademiuddannelse sammenlignet med andelen af studerende med en dansk stx. For

professionsbacheloruddannelserne er billedet omvendt, da andelen af studerende med en stx er

større end andelen af studerende med en IB taget i Danmark. Disse forhold er i overensstemmel-

se med forskellene i de to gruppers søgemønstre til henholdsvis erhvervsakademiuddannelser og

professionsbacheloruddannelserne (tabel 5.2). For så vidt angår andelen af studerende på uni-

versitetsuddannelserne, er fordelingen mere ensartet, da 59 pct. af stx-studerende og 68 pct. af

studerende med en IB taget i Danmark studerer på en akademisk bacheloruddannelse.

5.2.1 Gennemførselstid

Tabel 5.8 viser den gennemsnitlige gennemførelsestid blandt personer, der har gennemført en

videregående uddannelse i perioden 2012-2016 fordelt på stx og IB taget i Danmark. Ser man på

2016, så har personer med en IB taget i Danmark haft en kortere gennemsnitlig gennemførelses-

tid på erhvervsakademi- og akademiske bacheloruddannelser i forhold til personer med en stx,

som til gengæld har haft en relativ kortere gennemsnitlig gennemførelsestid på professionsba-

cheloruddannelser sammenlignet med personer med IB taget i Danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 5.8

Gennemsnitlig gennemførselstid blandt personer der har gennemført en videregående uddannelse,

antal måneder og dimittender, 2012- 2016

2012

2013

2014

2015

2016

2012

2013

2014

2015

2016

Antal måneder

Erhvervsakademiuddannelse

Stx

IB taget i DK

Professionsbachelor uddannelse

Stx

IB taget i DK

Akademisk bacheloruddannelse

Stx

IB taget i DK

38,1

38,7

37,6

35,2

37,4

37,3

37,1

35,6

44,6

43,1

43,7

44,0

47,0

44,0

39,9

44,0

45,3

5.093

24,7

25,6

24,8

27,6

24,2

23,3

24,3

23,9

24,5

23,5

1.292

Antal dimittender

1.415

1.566

1.617

1.930

5.746

6.226

6.544

6.604

9133 10.274 10.903 11.304 12.459

108

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister 2016.

Ses der på tværs af perioden 2012- 2016 veksler billedet over gennemførelsestiden imidlertid. I

2016 gennemførte personer med en IB f.eks. en akademisk bacheloruddannelse hurtigere end

personer med en stx, mens personer med en stx gennemførte en professionsbacheloruddannelse

hurtigere end personer med en IB. For hele perioden ses der et relativt fald i den gennemsnitlige

gennemførelsestid for både personer med en stx og IB, når det kommer til erhvervsakademiske

uddannelser.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at populationerne af fuldførte personer med en IB

adgangsgivende eksamen på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser er relativt

små, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed.

Resultaterne indikerer dog, at de to populationer præsterer relativt ens, når de vurderes på gen-

nemførselstid. På denne baggrund kan det derfor ikke påvises, at personer med en IB taget i

Danmark klarer sig bedre end studerende med en stx.

5.2.2 Frafald

Tabel 5.9 viser afbrud blandt studerende med henholdsvis en stx og en IB adgangsgivende ek-

samen, der var påbegyndt en videregående uddannelse i perioden 2012-2015.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 5.9

Frafald blandt studerende, der har påbegyndt en videregående uddannelse i perioden 2012- 2015, pct.,

og afbrudte studerende, 1.-3. år efter påbegyndt uddannelse

1. år

2. år

Antal afbrudte

Erhvervsakademiuddannelser

Stx

Professionsbachelor uddannelser

Stx

Akademiske bacheloruddannelser

Stx

10.185

11.940

109

9.120

4.505

4.921

3.779

1.785

1.875

1.309

3. år

1. år

2. år

Pct. afbrudte

3. år

Anm.: Populationerne er ikke identiske i de tre søjler, der angiver antal år i afbrudt uddannelse. Første kolonne indeholder alle

afbrudte studerende på 1. år, som startede deres uddannelse i henholdsvis 2012, 2013, 2014 og 2015. Anden kolonne inde-

holder 2. års afbrud for kohorterne 2012 og 2013, mens tredje kolonne indeholder 3. års afbrud for 2012 kohorten.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister 2016.

Som det fremgår af tabel 5.9, har studerende med en stx-baggrund et lavere frafald på 1., 2. og 3.

år på de erhvervsakademiske uddannelser. På professionsbacheloruddannelserne er frafaldet

konsekvent højere blandt studerende med en IB-baggrund sammenlignet med studerende med

stx-baggrund. For så vidt angår studerende på akademiske bacheloruddannelser fremgår det, at

studerende med en stx henholdsvis en IB afbryder omtrent lige ofte indenfor de tre første stu-

dieår.

Analysen af frafald kan således ikke påvise, at studerende med en IB taget i Danmark klarer sig

bedre end studerende med en stx. Det skal dog bemærkes, at beregningsgrundlaget for frafalds-

andelene blandt studerende med en IB er baseret på et væsentligt mindre datagrundlag. Især 3.-

årsfrafaldet på såvel erhvervsakademiske uddannelser og professionsbacheloruddannelser er

baseret på relativt små populationer.

5.2.3 Ledighedsgrad

En sidste analyse af de to grupper studerende fokuserer på dimittendernes evne til at komme i

beskæftigelse. I den forbindelse vises i tabel 5.10 ledigheden i 4. til 7. kvartal for personer, som

dimitterede i perioden 2012-2014. Disse ses fordelt på personer med henholdsvis en stx og en IB

taget i Danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 5. 10

Gennemsnitlig ledighedsgrad 4.-7. kvartal blandt dimittender fordelt på kvartal efter fuldførelse og ad-

gangsgivende eksamen, ledighedsgrad og antal dimittender, dimittender 2012-2014

Dimittender

2012-2014

Antal

0,08

0,12

0,08

0,11

53.518

253

4. kvartal

5. kvartal

6. kvartal

7. kvartal

--- Ledighedsgrad ---

Stx

IB taget i Danmark

0,12

0,15

0,10

0,15

Anm.: Ledighedsgraden er baseret på Danmarks Statistiks bruttoledighed.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks elevregister og bruttoledighedsop-

gørelse.

Som det fremgår af tabellen, falder ledigheden generelt henover kvartalerne efter fuldført ud-

dannelse. Derudover ses det, at den gennemsnitlige ledighed blandt personer med en IB taget i

Danmark er en smule højere set i forhold til personer, der har en stx som adgangsgivende ung-

domsuddannelse.

Resultaterne fra ledighedsanalysen påviser således ikke, at studerende med en IB taget i Dan-

mark klarer sig bedre på det danske arbejdsmarked end studerende med en stx.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

6. Sammenligning af bestå-

krav og fag

Der er kun ét bestå-krav i en dansk studentereksamen, mens der er en række forskellige krav,

som skal være opfyldt for at bestå en IB-eksamen. Samtidig indeholder en IB-eksamen seks fag,

mens der indgår op til 12-16 fag i en dansk gymnasial eksamen. Det vurderes, at de samlede

bestå-krav er markant anderledes og mere komplekse for en IB-eksamen end en dansk studen-

tereksamen.

IB-uddannelsen og en dansk gymnasial uddannelse er grundlæggende forskellige, og det er der-

for ikke muligt ”én til én” at overføre de enkelte betingelser for at bestå en IB-eksamen

til en

dansk gymnasial eksamen.

Der er foretaget en sammenligning af kravene til at bestå skriftlige prøver fra 2016 i udvalgte fag

på IB med kravene til at bestå i tilsvarende fag i de danske gymnasiale uddannelser på henholds-

vis High Level (HL) og A-niveau. Sammenligningen, som repræsenterer et kvalificeret skøn,

viser at:



prøven i matematik på IB svarer til bestå-kravet i den danske prøve.



prøven i fysik på IB vurderes at have højere eller mindst de samme bestå-krav som i den

danske prøve.



prøven i spansk på IB samlet set har et højere bestå-krav end den danske prøve.



prøven i tysk på IB svarer til bestå-kravet i tysk fortsættersprog i den danske prøve.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

6.1 Sammenligning af bestå-krav i IB med det danske bestå-krav (2,0)

En dansk adgangsgivende eksamen er bestået med et eksamensgennemsnit på mindst 2,0. Der

er ikke yderligere krav, som skal være opfyldt for at bestå den samlede eksamen. Under-

visningsministeriet har ikke opgørelser over antallet af elever, som ikke består en dansk ad-

gangsgivende eksamen, men det formodes, at en ret lille andel af eleverne ikke består. Det for-

modede begrænsede antal elever, som ikke består, hænger formentligt sammen med, at største-

delen af de elever, som er i farezonen for ikke at bestå, går om eller falder fra uddannelsen inden

den endelige eksamen. Det bemærkes, at et gennemsnit fra en bestået studentereksamen ikke

kan forbedres i modsætning til f.eks. et IB-Diploma.

For at bestå en IB-eksamen skal eleven have opnået mindst 24 point i alt inkl. bonus og efter

fradrag af strafpoint (penalty point). Det maksimale antal point er 45. Ifølge IBO opfyldte 20,6

pct. af kandidaterne ikke betingelserne for at få udstedt et IB-Diploma i maj 2016.

IB-elever består ikke deres eksamen, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

CAS Activities er ikke gennemført.

Eleven har fået færre end 24 point.

Eleven har fået karakteren N i TOK, EE eller andet fag (a contributing subject).

Karakteren E er givet i både TOK og EE.

Karakteren 1 (grade 1) er givet i et fag.

Karakteren 2 er givet tre eller flere gange (HL og SL).

Karakteren 3 eller lavere er givet fire eller flere gange (HL og SL).

Eleven har fået færre end 12 point i HL-fag (ved fire fag medregnes de tre fag med de høje-

ste karakterer).

Eleven har fået færre end 9 point i SL-fag (ved to fag er kravet mindst 5 point).

Elever med mellem 24 og 27 point må desuden ikke have nogen af nedenstående "ikke opfyldte

krav" (failing conditions):

10. Karakteren 2 er givet en eller flere gange på HL.

11. Eleven har gennemført tre HL-fag og fået færre end 12 point i alt i de tre fag.

12. Eleven har gennemført 3 SL-fag og fået færre end 9 point i alt i de tre fag.

Sammenlignet med kravene til at bestå en dansk eksamen er der således en række supplerende

krav, som skal være opfyldt for at bestå en IB-eksamen. En IB-elev, som har opnået mere end 24

point, vil således ikke bestå sin eksamen, hvis en eller flere af de øvrige betingelser ikke er op-

fyldte. Dette må formodes at være den væsentligste årsag til, at en langt større andel af IB-

eleverne ikke består eksamen sammenlignet med elever med en dansk eksamen.

6.2 Vurdering af effekten, hvis kravene til at bestå en IB-eksamen blev overført

direkte til en dansk eksamen

IB-uddannelsen og en dansk gymnasial uddannelse er grundlæggende forskellige, og det er der-

for ikke muligt ”én til én” at overføre de enkelte

betingelser for at bestå en IB eksamen til en

dansk gymnasial eksamen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det fremgår af tabel 6.1 nedenfor, hvilke betingelser for at bestå en dansk eksamen, der skøns-

mæssigt ville svare til betingelserne for at bestå en IB-eksamen. Der er i sammenstillingen ikke

taget højde for, at der som nævnt er væsentligt flere fag og karakterer i de danske gymnasiale

eksamener, og at kravene derfor ikke relativt er sammenlignelige.

Tabel 6.1

Skønsmæssig sammenligning af bestå-betingelser

Hvis en af følgende betingelser er opfyldt, er IB-eksamen ikke

bestået

CAS Activities er ikke gennemført

Eleven har fået færre end 24 point

Ville skønsmæssigt svare til et dansk krav

Fag eller obligatoriske aktiviteter (f.eks. dansk-

historieopgaven) er ikke gennemført

Gennemsnittet er under 2.0

Eleven har fået karakteren N i TOK, EE eller andet fag (contributing Fag eller obligatoriske aktiviteter (f.eks. dansk-

subject)

historieopgaven) er ikke gennemført

Karakteren E er givet i både TOK og EE

Karakteren 1 (grade 1) er givet i et fag

Karakteren 2 er givet tre eller flere gange (HL og SL)

Karakteren 3 eller lavere er givet fire eller flere gange (HL og SL)

Eleven har fået færre end 12 point i Higher Level fag (ved fire fag

medregnes de tre fag med de højeste karakterer)

Kan ikke modsvares af et dansk krav

Der er givet -3 i et fag

Der er givet 00 mindst tre gange

Der er givet 02 eller lavere mindst fire gange

Gennemsnittet af karaktererne på A-niveau er under

4.0

Eleven har fået færre end 9 point i Subsidiary Level fag (ved to fag Gennemsnittet af karaktererne på B- og C-niveau er

er kravet mindst 5 point)

under 2.0

Yderligere forudsætninger, hvis det samlede pointtal ligger mellem Gennemsnittet er under 4,3 (gældende omregning)

24 og 27

Karakteren 2 er givet en eller flere gange på Higher Level

Eleven har gennemført tre Higher Level fag og fået færre end 12

point i alt i de tre fag

Eleven har gennemført 3 Subsidiary Level fag og fået færre end 9

point i alt i de tre fag

Der er givet 00 i et fag på A-niveau

Gennemsnittet af karaktererne på A-niveau er under

4.0

Gennemsnittet af karaktererne på B- og C-niveau er

under 2.0

6.3 Sammenligning af krav til at bestå fire udvalgte IB-fag med tilsvarende danske

prøver

Med henblik på en overordnet sammenligning af kravene til at bestå udvalgte fag på IB med

kravene til at bestå i tilsvarende fag i de danske gymnasiale uddannelser, er der foretaget en

sammenligning i fagene matematik, fysik, spansk og tysk. De fire fag er udvalgt, fordi de er rela-

tivt store fag i uddannelserne, og fordi de indeholder en skriftlig prøve, idet prøven udgør et

relativt klart bedømmelsesgrundlag i forhold til de faglige krav og bedømmelseskriterier i for-

hold til at bestå faget.

Vurderingen er gennemført af Undervisningsministeriets fagkonsulenter i de fire fag på hen-

holdsvis HighER Level (HL) og A-niveau. Vurderingen repræsenterer et kvalificeret skøn.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tabel 6.2

Sammenligning af krav til at bestå fire udvalgte IB-fag med tilsvarende danske prøver

Fag

Matematik

IB HL i forhold til dansk A-niveau

Bestå-kravet i HL svarer til bestå-kravet på A-niveau

Kortfattet vurdering

Opgavesættene tester bredt, og besvarelserne bedømmes

efter de samme principper som i danske opgavesæt. Krave-

ne på HL stemmer overens med kravene på A-niveau.

Der er et lavere timetal i HL.

Der er ligeledes en bred emnekreds, herunder emner, der

ikke indgår i A-niveau.

De skriftlige prøver i HL kræver ganske stor teknisk dygtig-

hed og paratviden i et ganske omfangsrigt kernestof. Der

testes dybt i delemner.

Da HL er et fortsættersprog, der ikke findes i det danske

system, er vurderingen foretaget ved at se på SL, der svarer

til begynder B-niveau. Bestå-krav her repræsenterer et

niveau, som ligger over bestå-kravene ved begynder A-

niveau.

Prøven i HL er uden hjælpemidler og er præget af genkende-

lige emner. Der prøves i receptive og produktive færdighe-

der, og opgaverne består af ret små enheder. Tekster kan

være simplificerede. Litterære krav er små.

Prøven i A-niveau er med hjælpemidler, der prøves i recepti-

ve og produktive færdigheder, der prøves i autentiske,

ubearbejdede tekster. Der kræves længere, sammenhæn-

gende fremstillinger. Litteratur indgår på alle niveauer i

faget.

Fysik

HL vurderes at have højere eller mindst de samme

bestå-krav som i A-niveau

Spansk

HL har samlet set højere bestå-krav end A-niveau

Tysk

HL svarer til A-niveau i tysk fortsættersprog

Uddannelses- og Forskningsministeriet

7. Omregning i andre lande

7.1 Omregning i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland

For at få en forståelse af omregning af IB-karakterer i lande, som Danmark traditionelt sammen-

ligner sig med, gennemgås optagelse og omregningen i fire nabolande.

Dette kapitel viser, at udvælgelse af ansøgere til optagelse på en videregående uddannelse, i

lighed med Danmark, baserer sig på eksamenskvotienten i Norge, Sverige og Tyskland. Landene

har dog supplerende udvælgelsesmuligheder, jf. "högskoleproven" i Sverige og institutionernes

adgang til at benytte egne udvælgelsesprincipper i Sverige og Tyskland.

I Storbritannien fastsætter de enkelte institutioner selv deres optagelseskriterier og beslutter,

hvorvidt de vil anvende det point-system, som det vejledende og koordinerende optagelsesorgan,

The University and College Admissions Service (UCAS), har udarbejdet for britiske og udvalgte

andre eksamener, herunder IB.

I Sverige og Tyskland skal ansøgeren have opnået et IB-Diploma for at søge optagelse på en vi-

deregående uddannelse. I Norge kan ansøgerne også optages på bagrund af et IB-Course Result,

hvis en række specifikke krav til fag og karakterer er opfyldt. I Storbritannien kræver universite-

terne normalt, at ansøgerne har bestået et IB-Diploma og det med et forholdsvist højt pointtal.

Ansøgerne skal desuden igennem de sædvanlige optagelsesprocedurer såsom interviews, moti-

veret ansøgning m.v.

I Sverige baseres omregningen af IB-point på statistik for IB-Diploma og en sammenligning af

fraktiler i forhold til de to landes gymnasiale eksamensgennemsnit. Sverige har med virkning

fra 1. januar 2017 etableret nye omregningstabeller for de udenlandske eksamener samt for IB-

og European Baccalaureate (EB)-eksamener. De svenske omregningsmyndigheder Universitets-

og Högskolerådet (UHR) har med den nye omregningstabel søgt at imødekomme de særlige

karakteristika hos IB-ansøgere inden for de givne omregnings- og lighedsprincipper, således at

omregningen baserer sig på IB-resultaterne for elever med et afsluttet IB-Diploma i Sverige, og

der sammenlignes med resultaterne i den svenske naturvidenskabelige gymnasieeksamen og

med det højeste mulige IB-resultat inden for den givne fraktil.

I Norge anvendes en omregningsmodel, som er udarbejdet af fire norske universiteter i 1993.

Den gik oprindeligt ned til 24 point, men er siden justeret, så den nu går ned til 20 point og

dermed også omfatter ansøgere med et IB-Course Result, som kan opfylde de specifikke krav.

I både Sverige og Norge har ansøgere med en IB-eksamen således særlige vilkår for omregning.

Tyskland omregner også IB-point, men mens omregningen for de øvrige lande baseres på de

statistiske fordelinger af eksamensgennemsnit, sker omregningen i Tyskland ved hjælp af en

formel baseret på point mellem 24 og 42. Karaktererne 43 til 45 betragtes som lig 42 og omreg-

nes alle til det højeste tyske eksamensgennemsnit.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

I Storbritannien har UCAS udarbejdet en pointskala (Tariff Point) på basis af enkeltfag. Skalaen

bygger på en grundig beskrivelse af uddannelsernes opbygning og benchmarking af indhold,

omfang og karakterer i forhold til de samme fag på det engelske GCE A- og AS-niveau. De engel-

ske fag er enkeltfagseksamener, hvorfor tilgangen er i tråd med det engelske uddannelses- og

optagelsessystem. Det er dog ikke alle institutioner, som bruger tariffen ved behandling af an-

søgninger om optagelse.

Tabel 5.1. Sammenligning på tværs af lande

Grundprincipper

for omregning

"…

att

Sökande med

betyg från utländsk

utbildning så långt det

är möjligt ska kunna

konkurrera på likvär-

diga villkor med sö-

kande med betyg från

svensk gymnasial

utbilding". Det gælder

samtidig med at"

Högskoleverket, precis

som nu, i föreskrifter

om värdering av

utländska betyg så

långt som möjligt tar

hänsyn till hur lätt eller

svårt det är att få ett

visst betyg i ett visst

land.”

"Vi ønsker å behandle

alle søkere fra samme

land likt. Vi gjør derfor

ikke forskjell basert på

hvilken videregående

skole du har gått på,

eller eventuell

vanskelighetsgrad og

nivå på utdanningen"

Særligt for IB

Optagelsesgrundlag

Omregnede IB-point

Sverige

Ny omregning fra optagelse

2017: IB-Diploma og EB sammen-

lignes med statistikken for det

naturvidenskabelige program og

ikke samtlige svenske gymnasie-

programmer.

IB-Diploma og EB får tillagt

meritpoint for udvalgte fag

tilsvarende svenske eksamener,

mens øvrige udenlandske eksa-

mener kompenseres i beregning-

en af eksamensresultatet.

Mindst 1/3:IB-Diploma

omregnet eksamens-

gennemsnit samt

specifikke krav til fag og

karakterer

Mindst 1/3: IB-Diploma

samt Högskoleprov

Op til 1/3: IB-Diploma

samt institutionsdefine-

rede udvælgelseskrite-

rier

24-45 point baseret på

statistik for IB-Diploma

blandt IB-elever med

eksamen afsluttet i

Sverige

Norge

IB - og iøvrigt en fransk

Baccalaureat - omregnes ikke

som øvrige udenlandske og

internationale eksamener på

baggrund af statistik i Samordnad

Opptak (den norske

koordinerede tilmelding), men er

etableret i

Kunnskapsdepartementet (det

norske

undervisningsministerium).

Optagelse i to kvoter alt

efter ansøgers alder og

om beviset er forbed-

ret: IB-Diploma og IB-

Course Result (20-), hvis

følgende er opfyldt;

- Mindst 20 point, og

- Bestået 3 SL fag og 3

HLfag eller 4 HL fag og 2

SL fag og

- Mindst karakteren 3 i

6 fag.

20-45 point baseret på

tabel udarbejdet i 1993

med efterfølgende

justeringer hertil.

Storbritannien

UCAS;

"Tariff is based on a

mathematical model:

Qualifications of the

same size and grading

will in principle have

the same Tariff

Points."

Benchmarking (UCAS)

Varierer fra universitet

til universitet

UCAS: Enkeltfagsom-

regning (2017 og frem)

baseret på benchmar-

king af IB Higher Level

og IB Standard Level

fag/opnået karakter.

Fag med karakteren 1

eller 2 tildeles ikke

Tariff Point.

Uppdrag om urval för sökande med utländska betyg, 21.10.2010:

http://www.regeringen.se/contentassets/acf3d9392b3e4642ab0d2ba69545ca34/uppdrag-om-urval-for-

sokande-med-utlandska-betyg.

Konsekvensutredning: Föreskrifter om ändring i Universitets- och högskolerådets föreskrifter (UHRFS 2013:1)

om grundläggande behörighet och urval: Diarienummer 4.1.2-964-16, Universitets- och högskolerådet:

https://www.uhr.se/globalassets/_uhr.se/publikationer/remisser/2016/konsekvensutredningen-002.pdf

www.samordnaopptak.no/info/om/lover-og-regler/omregningstabeller/

E-mail fra UCAS, modtaget 9. september 2016.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Tyskland

Der tages udgangs-

punkt i de faglige krav i

den pågældende

eksamen i forhold til de

krav, som gælder for

den tyske gymnasiale

eksamen Abitur.

Ingen særvilkår

Tre kvoter: 1) eksa-

mensgennemsnit, 2)

eksamensalder og

gennemsnit, 3) institu-

tionsbaserede kriterier.

Krav til IB:

IB-Diploma samt

specifikke krav til fag og

karakterer. Som alter-

nativ til de specifikke

krav kan der aflægges

en tillægsprøve.

24-42 point efter

national omregnings-

model.

7.2 Norge

7.2.1 Optagelse

I Norge koordinerer Samordna Opptak optagelsen til videregående uddannelsesinstitutioner,

mens reglerne for optagelse er fastsat af det norske Kunnskapsdepartement. Ansøgere konkurre-

rer i to kvoter på baggrund af eksamensgennemsnit tillagt point for udvalgte fag i den gymnasia-

le eksamen og alderen ved ansøgningstidspunktet.

Et IB-Diploma giver generel studiekompetence, det vil sige generel adgang, hvis ansøgeren har

taget norsk (Norwegian A eller B) på Standard eller Higher Level. Desuden giver et IB-Course

Result generel studiekompetence fra 2009, hvis ansøgeren har taget norsk (Norwegian A eller B)

på Standard eller Higher Level, og følgene krav er opfyldt:



Mindst 20 point i IB-eksamen og

Bestået 3 SL-fag og 3 HL-fag eller 4 HL-fag og 2 SL-fag og

Karakteren 3 eller bedre i de 6 fag og

Bestået Theory of Knowledge (TOK) og Extended Essay (EE) og godkendt Creativity, Action

and Service (CAS).

Ansøgere med et IB-eksamen, som ikke har taget faget norsk, må tage en eksamen eller prøve i

norsk.

7.2.2 Omregning

Samordna Opptak har bemyndigelse fra Kunnskapsdepartementet til at udarbejde omregnings-

tabeller for alle udenlandske og internationale eksamener (inkl. EB) bortset fra IB-eksamener og

Fransk Baccalauréat, som Kunnskapsdepartementet har ansvar for.

Omregningstabellen for IB er udarbejdet af fire norske universiteter først i 1990'erne. Omreg-

ningstabellen er ikke baseret på statistik, dog blev den laveste bestå-karakter på 24 point omsat

til 3,43 hvor det laveste bestå-gennemsnit i en norsk eksamen er 2,0. Omregningstabellen fra

90'erne er udvidet, så der nu også er karakteromregning for IB-point på 20 til 23. Blandt de 55

IB-ansøgere med et IB-Course Result i 2016 opfyldte 11 betingelserne for at få tildelt generel

studiekompetence.

De omregningstabeller, som Samordna Opptak har ansvar for, er baseret på karakterstatistik,

enten i form af officiel national statistik eller statistik for eksamensresultater for ansøgere, som

har søgt om optagelse gennem Samordna Opptak. Fra de lande, hvor Norge ikke har statistik,

E-mail fra Zentralstelle für Ausländische Ausbilding/Kultusministerkonferenz i Tyskland modtaget 6. september

2016.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

sker omregning på lineær basis. Norge tager ikke "vanskelighetsgrad

og nivå på utdanningen"

i betragtning for de lande og eksamener, hvor Samordna Opptak er ansvarlig for omregnings-

tabellen.

7.3 Sverige

7.3.1 Optagelse

Et IB-Diploma giver adgang til videregående uddannelser, hvis det opfylder de krav til svensk,

engelsk og eventuelt matematik, som gælder alle ansøgere. Specifikke adgangskrav skal være

opfyldt med IB-karakteren 4, dog kun 3 for de naturvidenskabelige fag matematik, fysik, kemi og

biologi

Et IB-Course Result giver ikke adgang til videregående uddannelse i Sverige.

Studiepladserne i Sverige er opdelt i tre "kvoter": fordeling på baggrund af gennemsnit (mindst

1/3) tilsvarende den danske kvote 1, fordeling på baggrund af resultaterne i en tillægsprøve

”Högskolepröven” (mindst 1/3) og fordeling af uddannelsesinstitutionen (op til 1/3).

Ansøgere med svensk eksamen, IB-Diploma og EB

får tillagt ”meritpoäng” for engelsk, matema-

tik og moderne sprog.

. Øvrige ansøgere

med en udenlandsk eksamen får derimod en ”merit-

poängskompensation”, som øges jo højere det omregnede svenske gennemsnit er.

7.3.2 Omregning

Sverige har med virkning fra 1. januar 2017 etableret nye omregningstabeller for de udenlandske

eksamener samt for IB- og EB-eksamener. Baggrunden er, at den nye svenske karakterskala fra

2014, som nu har 5 bestå-karakterer mod tidligere 3, har givet en større karakterspredning og

færre svenske studenter med en top-karaktergennemsnit på 20. De nye omregningstabeller be-

tyder for alle udenlandske og internationale eksamener

en mindre ”gunstig” omregning på bag-

grund af den nye svenske karakterstatistik.

Den nye omregningstabel for IB-Diploma (og EB-eksamener) bygger på følgende:



Percentilsammenligning med resultaterne i den svenske naturvidenskabelige gymnasieeksa-

men (NA-program) og ikke som tidligere resultaterne i alle de svenske gymnasiale uddannel-

ser.

Der sammenlignes med det højeste mulige resultat (inden for den givne fraktil) og ikke det

midterste resultat som for andre eksamener, da højskoleprøven giver et lidt bedre resultat for

IB-ansøgere end for ansøgere med en svensk gymnasieeksamen.

IB-resultaterne for IB taget i Sverige og ikke i udlandet.

www.samordnaopptak.no/info/om/lover-og-regler/omregningstabeller/

https://bedomningshandboken.uhr.se/utlandska-gymnasiala/alla-lander/international-baccalaureat-ib-fr-om-

2014

https://antagning.se/globalassets/regelverk-och-anmalningskatalog/uhrfs-2016-05.pdf/

Uddannelses- og Forskningsministeriet

7.4 Tyskland

7.4.1 Optagelse

Adgang til en videregående uddannelse i Tyskland på baggrund af et IB-Diploma er reguleret via

en aftale mellem de tyske delstater via det tyske ministerråd "Kultusministerkonferenz”

Afgørende for den tyske anerkendelse er, at det konkrete IB-Diploma indeholder samme bredde

og niveau som en tysk gymnasial uddannelse, Abitur. IB-Course Result accepteres ikke.

Tyskland stiller indholdsmæssige krav med hensyn til kernefag (sprog, matematik, fysik, kemi og

biologi) i forhold til mulige fag i en IB-eksamen. Tyskland anerkender således ikke et IB-

Diploma, hvor eleverne kun har læst deres fremmedsprog som begyndersprog. Desuden skal alle

fag være bestået med mindst karakteren 4. Hvis ansøgeren har fået karakteren 3 i et enkelt fag,

skal ansøgeren have fået mindst karakteren 5 i et andet fag på det tilsvarende niveau og have fået

mindst 24 point i den samlede eksamen.

Desuden skal ansøgere med et IB-Diploma, som ikke har haft tysk, bestå en tyskprøve. Endelig

skal der være tale om et 12-årigt uddannelsesforløb, det vil sige, at et toårigt IB-Diploma aflagt

på grundlag af ni års skoleuddannelse ikke accepteres.

Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, skal ansøgeren enten gå op til en særlig tillægsprøve eller

dokumentere at have bestået mindst et års videregående studier.

7.4.2 Omregning

I Tyskland indgår eksamensgennemsnittet som en væsentlig faktor ved tildeling af studiepladser

ved uddannelser med adgangsbegrænsning. Optagelse på en uddannelse sker i tre kvoter: 1)

eksamensgennemsnit, 2) ventetid (ansøgere med ældst gymnasial eksamen har fortrinsret) og

eksamensgennemsnit og 3) uddannelsesinstitutionernes egne udvælgelseskriterier, hvor eksa-

mensgennemsnittet kan indgå som en faktor. For de tre studier medicin, dyrlæge og farmaci,

hvor tildelingen af studiepladser sker centralt via Stiftung für Hochschulzulassung, er forholdet

mellem de tre kvoter henholdsvis 20, 20 og 60 pct.. For øvrige studier med adgangsbegrænsning

fastlægges de nærmere kriterier og fordeling af de enkelte tyske delstater.

Karakteromregning sker i Tyskland ud fra en national omregningsformel. Der er tale om en

lineær omregning

. For et IB-Diploma er omregningsformlen baseret på 24 point som mini-

mumskarakter og 42 point som højeste karakter. Betragtningen er, at den maksimale samlede

pointsum for de seks IB-fag er 42. Dette eksamensgennemsnit kan forhøjes med op til 3 point for

aktiviteterne/fagene CAS, TOK og EE, men disse aktiviteter kan ikke genfindes i den tyske gym-

nasiale eksamen, Abitur, hvorfor 42 til 45 point bliver omregnet til det højeste tyske eksamens-

gennemsnit på 1.

Tyskland benytter ved omregningen af et eksamensgennemsnit det antal point, som er angivet

på IB-Diplomaet.

Senest "Vereinbarung über die Anerkennung des ”International Baccalaureate Diploma”Diplôme du Bacca-

lauréat International” (Beschluss der Kultusministerkonferenz vom 10.3.1986 i.d.F. vom 01.10.2015)

http://www.kmk.org/fileadmin/Dateien/pdf/ZAB/Hochschulzugang_Beschluesse_der_KMK/IB_Diploma_12.p

df.

http://www.hochschulstart.de/index.php?id=3325, http://www.hochschulstart.de/index.php?id=3320,

http://www.hochschulstart.de/index.php?id=3326 og http://www.hochschulkompass.de/studium/bewerbung-

zulassung/zulassungsverfahren.html

http://www.kmk.org/fileadmin/Dateien/pdf/ZAB/Hochschulzugang_Beschluesse_der_KMK/GesNot05.pdf

(generelle regler).

Uddannelses- og Forskningsministeriet

7.5 Storbritannien

7.5.1 Optagelse

The University and College Admissions Service (UCAS) har udarbejdet en pointskala (UCAS

Tariff Point), som giver point for niveau i fag og karakterer i britiske og udvalgte internationale

og udenlandske eksamener, herunder IB, baseret på benchmarking. For de udenlandske eksa-

mener, som ikke bygger på et enkeltfagssystem, tildeles der point for den samlede eksamen. De

enkelte uddannelsesinstitutioner fastlægger imidlertid selv kriterierne for udvælgelse, herunder

antal point, hvis de benytter UCAS Tariff Point. Ansøgerne søger direkte til visse, ofte de presti-

gefyldte universiteter, mens ansøgningen til andre universiteter går via UCAS.

Blandt de 10 universiteter, som fik flest IB-ansøgere i 2014, lå det generelle krav til et IB-

Diploma på mellem 34 og 38 point.

Cambridge University oplyser på sin hjemmeside, at der

kræves mellem 40 og 41 point ud af 45 i en IB-eksamen, og heraf skal der være givet karakterer-

ne 7, 7, og 6 i de tre fag på Higher Level

7.5.2 Omregning

UCAS udarbejdede i 2006 en pointskala (UCAS Tariff Point) for et IB-Diploma. Denne skala

baserer sig på benchmarking i forhold engelske GCE AS-niveau og A-niveau- fag. GCE AS og

GCE A-niveaufag er enkeltfagseksamener. At tildele point for IB-enkeltfag på baggrund af

benchmarking op mod de engelske fag er således i tråd med det engelske uddannelses- og opta-

gelsessystem. Enkeltfag på Higher Level i en IB-eksamen giver nogenlunde samme pointtal som

enkeltfag på GCE-A-niveau.

Den nye UCAS Tariff Point for 2017 og frem er baseret på en matematisk model: Undervisnings-

omfang (size band baseret på guided learning hours/national learning hours) i faget ganget med

kvalifikationsniveau (grade bands). Size bands tildeles på en skala fra 1 til 4, mens grade bands

tildeles på en skala fra 3 til 14. I indplaceringen på UCAS Tariff Point indgår også det opnåede

kompetenceniveau i faget udtrykt ved den opnåede karakter.

Der tildeles UCAS Tariff Point for Extended Essay (EE) og Theory of Knowledge (TOK), men

ikke for Creativity Action Service (CAS), som UCAS ikke har akkrediteret. Der gives kun UCAS

Tariff Point for TOK og EE, når de er aflagt som enkeltfag (IB-Course Result).

UCAS har hidtil ikke tildelt UCAS Tariff Point til andre udenlandske uddannelser, men med den

nye UCAS Tariff Point skala forventes UCAS Tariff Point at omfatte eksamener fra cirka 50 lan-

de.

7.6 Optagelse af ansøgere med IB-Course Result i andre lande

IBO oplyser på sin hjemmeside, hvilken status IB-Diploma og IB-Course Result har i de enkelte

lande.

http://www.ibo.org/contentassets/5895a05412144fe890312bad52b17044/recognition---international-student-

guide-uk--march2016---eng.pdf.pdf

http://www.undergraduate.study.cam.ac.uk/applying/entrance-requirements

https://www.ucas.com/sites/default/files/new-tariff-factsheet-for-international-admissions-v2.pdf

http://ibo.org/university-admission/recognition-of-the-ib-diploma-by-countries-and-universities/country-

recognition-statements/

Uddannelses- og Forskningsministeriet

En gennemgang af denne oversigt viser, at langt de fleste lande kræver et IB-Diploma for at ac-

ceptere en IB-eksamen som adgangsgivende. IB-Course Result kan være adgangsgivende i Nor-

ge, Nigeria og Sydafrika.

I Lesotho kan en ansøger med et IB-Diploma få adgang til andet år af en bacheloruddannelse

eller det tredje år, hvis ansøgeren har bestået sit IB-Diploma med 30 point eller derover.

En række lande stiller desuden særlige betingelser for at anerkende et IB-Diploma. I Kina skal

ansøgere med et IB-Diploma aflagt indenlands bestå adgangsprøven til universiteterne, Gaokao.

Der stilles tilsvarende krav om at bestå de nationale adgangsprøver i blandt andet Tyrkiet, Syd-

korea og Letland.

I andre lande som Bolivia, Panama, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Guatemala, Italien, Jordan, Mal-

ta, Panama, Polen, Qatar og Tyskland stilles yderligere krav til ansøgeren og dennes eksamen,

f.eks. sprogkompetencer i det nationale sprog/undervisningssproget, pointkrav til fag, fagspeci-

fikke krav og/eller eventuelt kendskab til landets historie, politik og samfundsforhold.

I nogle lande er der ingen officiel anerkendelse fra myndighederne, men afgørelsen overlades til

de enkelte uddannelsesinstitutioner. Det gælder blandt andet Australien, USA, Filippinerne,

Singapore (+adgangsprøve), Sri Lanka, Mongoliet, Indonesien, Peru, Taiwan og Vietnam (ad-

gangsprøve ved nationale universiteter).

Det oplyses eksplicit, at Nederlandene og Liechtenstein ikke anerkender IB-Course Result.

Uddannelses- og Forskningsministeriet