UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 114
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitu-

tioner

(Justering

af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af

Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence m.v.)

§1

I lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner som ændret ved lov nr. 274 af 25.

marts 2015 foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1

2. pkt.,

ophæves.

Efter § 5 indsættes i

kapitel 3

»§

5 a.

Akkrediteringsrådet udarbejder et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinsti-

tutionernes ansøgning herom. Samtidig udarbejdes forslag til justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddan-

nelser og uddannelsesudbud. Planerne forelægges uddannelses- og forskningsministeren til godkendelse.

Stk. 2.

Ved Akkrediteringsrådets udarbejdelse af forslag til plan for institutionsakkreditering kan rådet på baggrund af an-

søgning fra en uddannelsesinstitution, der endnu ikke er institutionsakkrediteret, i særlige tilfælde indstille til ministerens god-

kendelse, at fristen for, hvornår uddannelsesinstitutionen senest skal have gennemgået institutionsakkreditering, udsættes.«

§ 4, stk. 5

2. pkt.,

ændres »2 år« til: »3 år«.

Efter § 6 indsættes:

»§

6 a.

Ved en sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner træffer ministeren afgørelse om den sammen-

lagte uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status. Ministeren kan herunder træffe afgørelse om, at de sammenlæg-

gende uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status videreføres i en overgangsperiode. Ministeren hører Akkredite-

ringsrådet, inden der træffes afgørelse.

Stk. 2.

Tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkrediteres, bortfalder ved en sammenlægning.

Ministeren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5

år efter sammenlægningen.«

5. I

§ 8, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Kriterierne for institutionsakkreditering omfatter også kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionens prøve- og eksamenssy-

stem.«

§ 9, stk. 1, 1. pkt.

, indsættes efter »nye uddannelser og uddannelsesudbud«: »inden for de hovedområder eller fagområ-

der, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt«.

§ 9, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »6 år«: », jf. dog § 6 a, stk. 2«.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

§ 9

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2.

Hvis en uddannelsesinstitution vil oprette nye uddannelser og uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder

eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbe-

gyndt, kan ministeren træffe afgørelse om, at godkendelsen af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud sker under forud-

sætning af, at den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannel-

sens kvalitet. Ministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier for uddannelsens kvalitet der skal anvendes ved afgørelsen efter

1. pkt.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »institutionsakkreditering«: »eller en positiv uddannelsesakkre-

ditering«.

10.

§ 10, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »2 år« til: »3 år, jf. dog § 6 a, stk. 2«.

11.

§ 11, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »jf. § 32« til: »jf. § 5 a, stk. 1«.

12.

§ 11, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »institutionsakkreditering«: », jf. dog § 6 a, stk. 2«.

13.

§ 21, stk. 2

, affattes således:

Stk. 2.

For uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt en institutionsakkreditering, sker godkendelsen under forudsætning

af en efterfølgende positiv institutionsakkreditering eller en efterfølgende betinget positiv institutionsakkreditering samt en

uddannelsesakkreditering. Uddannelsesinstitutionen kan anmode ministeren om, at godkendelsen sker på betingelse af en

positiv

uddannelsesakkreditering

stedet

for

positiv

institutionsakkreditering.«

14.

Efter § 23 indsættes:

»§

23 a.

En uddannelsesinstitutions ret til at udbyde en uddannelse eller et uddannelsesudbud bortfalder, hvis der ikke har

været indskrevet studerende på uddannelsen eller uddannelsesudbuddet i 5 år.

Stk. 2.

Ønsker uddannelsesinstitutionen at oprette en uddannelse eller et uddannelsesbud, hvor retten til at udbyde uddan-

nelsen eller uddannelsesudbuddet er bortfaldet, jf. stk. 1, skal uddannelsesinstitutionen ansøge om prækvalifikation, jf. § 18.«

15.

Efter § 26 indsættes:

»§

26 a.

Danmarks Akkrediteringsinstitution kan foretage vurderinger af private uddannelser til brug for andre myndighe-

ders sagsbehandling og af ikke-offentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring.

Stk. 2.

Danmarks Akkrediteringsinstitution kan påtage sig opgaver som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.«

16.

§ 27

indsættes som

stk. 4

Stk. 4.

Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurderinger efter § 26 a og opgaver i udlandet som kvalitetssikringsoperatør

efter § 26 a, stk. 2, udføres som indtægtsdækket virksomhed.«

17.

§ 28, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Styrelsen for Universiteter og Internationalisering« til: »ministeren«.

18.

§ 28, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings« til: »Ministerens«.

19.

§ 31

indsættes som

stk. 4

Stk. 4.

For afgørelser om positiv akkreditering truffet i medfør af lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående ud-

dannelser bortfalder tidsbegrænsningen for akkrediteringen.«

20.

§ 32

ophæves.

§2

Stk. 1

. Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 10, har virkning for afgørelser om betinget positiv institutionsakkreditering truffet af Akkrediterings-

rådet før den 1. januar 2018.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Forlænget udpegningsperiode for studenterrepræsentanter i Akkrediteringsrådet

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Oprettelse af uddannelser inden for nye fagområder eller nye videnskabelige områder

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Forlængelse af den maksimale betingede positive institutionsakkrediteringsperiode

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Mulighed for at vælge akkrediteringstype, når institutionsakkreditering er påbegyndt

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Bortfald af udbudsgodkendelser ved manglende aktivitet

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions udbud af vurderingskompetence

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Bortfald af tidsbegrænsede akkrediteringsafgørelser og godkendelser

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

2.9. Forlængelse af frist for institutionsakkreditering

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status ved en sammenlægning

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet indarbejdes i kriterier for institutionsakkreditering

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Institutionsakkreditering er en ekstern kvalitetsvurdering af de videregående uddannelsesinstitutioners eget arbejde med ud-

dannelsernes kvalitet og relevans. Det er et centralt formål med institutionsakkreditering, at der løbende skabes en forbedring

og udvikling af de videregående uddannelsers kvalitet. Med implementeringen af institutionsakkreditering er det hensigten, at

ansvaret for den enkelte uddannelses relevans og kvalitet er entydigt placeret hos den udbydende uddannelsesinstitution. For

at skabe de bedste rammer for uddannelsesinstitutionernes arbejde med forbedring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og

relevans er det derfor væsentligt, at de administrative rammer understøtter arbejdet og ikke pålægger uddannelsesinstitutio-

nerne unødige bureaukratiske byrder.

Institutionsakkreditering blev indført i Danmark i 2013, og pr. 1. juni 2017 har elleve uddannelsesinstitutioner opnået en positiv

institutionsakkreditering, mens elleve uddannelsesinstitutioner har påbegyndt akkrediteringsprocessen.

Regeringen ønsker med dette lovforslag at forenkle og justere rammerne for institutionsakkreditering på grundlag af de hidtidi-

ge erfaringer med overgangen til institutionsakkreditering og akkrediteringens samspil med øvrige rammevilkår for uddannelses-

institutionerne. Lovforslaget er samtidig en del af opfølgningen på ministeriets dialog med uddannelsesinstitutionerne om mu-

ligheder for afbureaukratisering.

Der vurderes at være behov for en justering og præcisering af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

med henblik på at understøtte en smidig og professionel ekstern kvalitetssikring af de videregående uddannelsesinstitutioner og

skabe klare rammer for uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelser.

Med lovforslaget lægges der op til, at de maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående uddannelser, bliver

undtaget fra institutionsakkreditering med henblik på at forenkle den eksterne kvalitetssikring af disse uddannelsesinstitutioner.

Dette vil betyde en væsentlig lettelse af disse uddannelsesinstitutioners fremtidige arbejde med sikring og dokumentation af

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

kvaliteten af uddannelserne, idet uddannelsesinstitutionerne fremadrettet primært vil være omfattet af det tilsyn med kvaliteten

af deres uddannelser, der gælder for de maritime erhverv og uddannelser.

Det foreslås endvidere at forlænge den periode, som uddannelsesinstitutioner har til at rette op på de mindre velfungerende

områder ved den interne kvalitetssikring, der er konstateret ved en betinget positiv institutionsakkreditering. Akkrediteringsrå-

det kan træffe afgørelse om betinget positiv institutionsakkreditering, hvis der i forbindelse med institutionsakkrediteringen er

konstateret mindre velfungerende områder i uddannelsesinstitutionens interne kvalitetssikringssystem, som kræver opfølgning

inden for en periode på to år. Med henblik på at give uddannelsesinstitutionerne bedre mulighed for at rette op på disse forhold

foreslås det, at det bliver muligt at forlænge den periode uddannelsesinstitutionen får til opfølgning fra to til tre år. Herefter skal

Akkrediteringsrådet træffe en ny afgørelse om institutionsakkreditering.

Herudover foreslås det, at uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt institutionsakkreditering, får bedre muligheder for at

tilrettelægge udbud af nye uddannelser i forhold til institutionsakkrediteringen. Uddannelsesinstitutioner, der har påbegyndt en

institutionsakkreditering, skal efter de gældende regler afvente færdiggørelsen af denne, før de kan oprette nye uddannelses-

udbud. Da processen med at gennemgå institutionsakkrediteringsprocessen i visse tilfælde kan vare op til halvandet år, kan det

give udfordringer i forhold til at oprette nye uddannelser, der modsvarer et aktuelt behov i det danske samfund. Der lægges

derfor op til, at uddannelsesinstitutionerne får mulighed for at vælge, hvorvidt de ønsker ministerens endelige godkendelse af

en ny uddannelse eller et nyt udbud af en eksisterende uddannelse frem for at afvente udfaldet af ansøgningen om institutions-

akkreditering. Der bliver hermed mulighed for en hurtigere godkendelsesproces i forbindelse med udbud af nye uddannelser.

Det foreslås fastsat i loven, at uddannelsesinstitutioner, der er positivt institutionsakkrediteret, som udgangspunkt kun kan

oprette nye uddannelser eller nye uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinsti-

tutionen udbød uddannelser eller uddannelsesudbud inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. Der foreslås dog

fastsat en procedure for, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan bevæge sig ind på hovedområder eller fagområder, som

uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for ved den senest gennemførte institutionsakkreditering.

Der foreslås indført en begrænsning af den periode, hvor en uddannelsesinstitution kan bibeholde retten til at udbyde en ud-

dannelse, hvis uddannelsesinstitutionen ikke har haft uddannelsesaktiviteter på den pågældende uddannelse. Dette forslag skal

understøtte, at uddannelsesinstitutionernes uddannelsesudbud matcher aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Det foreslås kon-

kret, at der skal have været indskrevet studerende på en uddannelse eller uddannelsesudbud inden for de seneste 5 år, da

udbudsgodkendelsen ellers er bortfaldet, og uddannelsen skal prækvalificeres på ny, før uddannelsen igen kan udbydes.

Med henblik på at understøtte kontinuiteten i det samlede arbejde i Akkrediteringsrådet og de enkelte studenterrepræsentan-

ters mulighed for at bidrage til dette arbejde, foreslås det at udvide den periode, som studenterrepræsentanterne højst kan

sidde i Akkrediteringsrådet, fra to år til tre år.

Det foreslås derudover, at uddannelses- og forskningsministeren i særlige tilfælde får mulighed for at udsætte fristen for, hvor-

når en uddannelsesinstitution, der endnu ikke er institutionsakkrediteret, senest skal have gennemgået institutionsakkreditering.

Det foreslås desuden, at uddannelses- og forskningsministeren ved sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner

skal fastlægge den sammenlagte uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status i forbindelse med sammenlægningen,

og at ministeren i den forbindelse kan træffe afgørelse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners akkrediterings-

mæssige status bliver videreført i en overgangsperiode efter sammenlægningen.

Endvidere foreslås det, at Danmarks Akkrediteringsinstitution får øget mulighed for at stille sin vurderingskompetence til rådig-

hed. Danmarks Akkrediteringsinstitution har stærke kompetencer inden for vurderingen af uddannelser, herunder i forhold til at

vurdere uddannelsernes niveau. En række myndigheder kan drage nytte af disse kompetencer i forbindelse med deres sagsbe-

handling. Eksempelvis vil SU-myndighederne kunne drage nytte af Danmarks Akkrediteringsinstitutions vurdering af private

uddannelser, når SU-myndighederne skal tage stilling til, om ikke-offentligt anerkendte uddannelser skal give ret til SU. Endvi-

dere kan myndigheder i udlandet drage nytte af Danmark Akkrediteringsinstitutions kompetencer som kvalitetssikringsoperatør,

hvis de ønsker at foretage ekstern kvalitetssikring af uddannelser eller uddannelsesinstitutioner, og de ikke har de fornødne

kompetencer hertil i hjemlandet. Det foreslås derfor at give Danmarks Akkrediteringsinstitution mulighed for at udføre disse

forskellige typer af opgaver mod betaling fra den private uddannelsesudbyder eller den danske eller udenlandske myndighed.

Det foreslås desuden, at Danmarks Akkrediteringsinstitution får mulighed for at niveauindplacere ikke-offentligt anerkendte

uddannelser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Dermed bliver

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

det muligt at knytte ikke-formelle kvalifikationer, dvs. kvalifikationer som ikke er opnået i det offentlige uddannelsessystem, til

den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Med lovforslaget følges der derudover op på en af anbefalingerne i Censorudvalgets rapport »Et fremtidssikret censorsystem«,

som blev afgivet i januar 2017. Censorudvalget har blandt andet anbefalet, at prøve- og eksamenssystemet integreres i uddan-

nelsesinstitutionernes eget arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Med lovforslaget lægges

der op til, at kriterierne for institutionsakkreditering også vil omfatte kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet. Dette vil

indebære en øget sammenhæng i institutionernes kvalitetsarbejde og i den eksterne kvalitetssikring heraf. Det foreslås, at der

sker en indfasning i forbindelse med den næste institutionsakkrediteringsrunde.

Endelig indeholder lovforslaget enkelte yderligere justeringer af mere teknisk karakter.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Undtagelse af visse maritime uddannelsesinstitutioner fra institutionsakkreditering

2.1.1. Gældende ret

Der er otte maritime uddannelsesinstitutioner og to skoleskibe på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. De maritime

uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser inden for det maritime område, f.eks. skibsassistent og maskinmester, på hen-

holdsvis ungdomsuddannelses- og professionsbachelorniveau.

De maritime uddannelsesinstitutioner er omfattet af uddannelses- og forskningsministerens tilsyn i medfør af § 7, stk. 1, 4. pkt.,

i lov om maritime uddannelser. Det indebærer, at ministeriet vurderer, om uddannelsesinstitutionerne lever op til centralt fast-

satte standarder for kvalitetssikring af de maritime uddannelser og til reglerne for de pågældende uddannelser. En del af formå-

let med tilsynet er, at Danmark skal leve op til sine forpligtigelser i henhold til internationale regler på det maritime område,

herunder den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen).

Kvalitetssikringen af de maritime uddannelser er også hjemlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19.

november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/35/EU af 21. november 2012.

Efter § 1, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er alle de maritime uddannelsesinstitutioner

omfattet af institutionsakkreditering. Institutionsakkreditering indebærer, at uddannelsesinstitutionerne selv fastsætter det

system, der efter uddannelsesinstitutionens vurdering bedst sikrer og udvikler kvaliteten og relevansen af de uddannelser, som

uddannelsesinstitutionen udbyder.

Visse maritime uddannelsesinstitutioner udbyder videregående uddannelser, mens andre maritime uddannelsesinstitutioner

alene udbyder ikke-videregående uddannelser. Med videregående uddannelser forstås uddannelser svarende til den danske

kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Kvalifikationsrammen omfatter det ordinære uddannelsessystem og videre-

uddannelsessystemet for voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af kravene til

viden og forståelse, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske kvalifikati-

onsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen (et mellemstatsligt europæisk samarbejde om at skabe et fælles rum

for videregående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen). Kvalifikationsrammen er gengivet i bilag 3 i bekendtgørelse

nr. 852 af 3. juli 2015 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser

(herefter benævnt akkrediteringsbekendtgørelsen).

I forbindelse med Bologna-processen har Danmark forpligtet sig til at følge de europæiske standarder for kvalitetssikring inden

for det videregående uddannelsesområde (Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education

Area).

Både institutions- og uddannelsesakkrediteringskriterierne er fastlagt i bilag 1 og 2 til akkrediteringsbekendtgørelsen. Instituti-

ons- og uddannelsesakkrediteringskriterierne er endvidere fastlagt inden for rammerne af de europæiske standarder for kvali-

tetssikring inden for det videregående uddannelsesområde.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Danmarks forpligtelser til at følge de europæiske standarder for kvalitetssikring inden for det videregående uddannelsesområde

i forhold til Bologna-processen vedrører kun kvalitetssikring af videregående uddannelsesinstitutioner og de videregående ud-

dannelser, som disse uddannelsesinstitutioner udbyder. De kriterier for institutions- og uddannelsesakkreditering, der er fastsat

i akkrediteringsbekendtgørelsen, afspejler dette. Danmark er således efter Bologna-processen ikke forpligtet til at lade de mari-

time ikke-videregående uddannelser eller uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående uddannelser, omfatte af

ekstern kvalitetssikring i form af akkreditering. Disse uddannelsesinstitutioner er allerede underlagt de kvalitetssikringsinstru-

menter, der gælder for de maritime erhverv og uddannelser, jf. bl.a. den internationale konvention om uddannelse af søfaren-

de, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen).

De europæiske standarder for kvalitetssikring inden for det videregående uddannelsesområde og kriterierne for akkreditering

som fastsat i akkrediteringsbekendtgørelsen er udviklet med henblik på videregående uddannelsesinstitutioner og videregående

uddannelser. Derfor lader de sig kun vanskeligt anvende i forhold til ikke-videregående uddannelsesinstitutioner og ikke-

videregående uddannelser. Det er eksempelvis fastlagt i akkrediteringsbekendtgørelsens kriterier for institutionsakkreditering, at

uddannelserne har et niveau, der svarer til de relevante typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående

uddannelser. Det vil på den baggrund ikke være hensigtsmæssigt at vurdere de uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder

videregående uddannelser, i forhold til sådanne kriterier.

Med henblik på at de maritime uddannelsesinstitutioner, der alene udbyder uddannelser på ikke-videregående niveau, fremover

ikke skal vurderes i forhold til de kriterier for institutionsakkreditering, som er rettet mod videregående uddannelsesinstitutioner,

foreslås det, at disse maritime uddannelsesinstitutioner ikke skal institutionsakkrediteres.

De maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående uddannelser, vil dermed få bedre muligheder for at ar-

bejde med at understøtte deres uddannelsers kvalitet inden for rammer, som er fastsat specifikt for disse maritime uddannelser.

Samtidig fokuseres Danmarks Akkrediteringsinstitutions virkefelt til at omfatte institutionsakkreditering af videregående uddan-

nelsesinstitutioner.

De maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, vil være omfattet af reglerne i lov om akkredite-

ring af videregående uddannelsesinstitutioner på samme måde som de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område. For de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser både på

videregående og ikke-videregående niveau, vil institutionsakkrediteringen alene omfatte uddannelsesinstitutionens udbud af

videregående uddannelser.

2.2. Forlænget udpegningsperiode for studenterrepræsentanter i Akkrediteringsrådet

2.2.1. Gældende ret

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser, jf. § 3,

stk. 2, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Akkrediteringsrådet består af ni medlemmer, som udpe-

ges af ministeren. Heraf udpeges to medlemmer efter indstilling fra de studerendes repræsentanter i bestyrelser og skoleråd fra

uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser under ministeren, jf. lovens § 4, stk. 3. Studenterrepræsentanterne

kan sidde i rådet i 2 år fordelt på mindst to udpegningsperioder, jf. lovens § 4, stk. 5, 2. pkt.

De øvrige medlemmer af Akkrediteringsrådet kan højst sidde i Akkrediteringsrådet i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperio-

der. Der henvises til lovens § 4, stk. 5, 1. pkt.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at understøtte studenterrepræsentanternes indsigt i og erfaring med Akkrediteringsrådets arbejde foreslås det at udvide

den maksimale periode, som studenterrepræsentanterne kan sidde i Akkrediteringsrådet fra 2 til 3 år, således at den første

udpegningsperiode kan være gældende i to år.

Ministeriet vurderer, at de udpegede studenterrepræsentanter hermed får bedre mulighed for at bidrage til arbejdet i Akkredite-

ringsrådet, idet de får mulighed for at opbygge erfaring med Akkrediteringsrådets arbejde over længere tid.

2.3. Oprettelse af uddannelser inden for nye fagområder eller nye videnskabelige områder

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

2.3.1. Gældende ret

Når en uddannelsesinstitution ønsker at oprette en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, skal uddannelsesinstitutionen

ansøge Styrelsen for Forskning og Uddannelse om prækvalifikation, jf. akkrediteringsbekendtgørelsens § 11. Prækvalifikationen

er en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk

hensigtsmæssigt, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Ministeren træffer på

baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud, jf. lovens § 21,

stk. 1.

Med en positiv institutionsakkreditering kan uddannelsesinstitutionerne oprette nye uddannelser eller nye udbud af en eksiste-

rende uddannelse på baggrund af ministerens godkendelse i forlængelse af, at forslaget til den nye uddannelse eller det nye

udbud af en eksisterende uddannelse har gennemgået prækvalifikation.

En uddannelsesinstitution, der er blevet positivt institutionsakkrediteret, kan ligeledes oprette en ny uddannelse eller et nyt

uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt område eller fagområde, hvor uddannelsesinstitutionen ikke tidligere har udbudt

uddannelser. Der henvises til lovens § 9, stk. 1, 1. pkt.

De erhvervsrettede videregående uddannelser er beskrevet i bekendtgørelser eller studieordninger, der helt eller delvist er

fælles for flere uddannelsesinstitutioner. Som en uddannelse forstås i denne forbindelse et bekendtgørelsesfastsat nationalt

forløb, der kan udbydes i mange forskellige uddannelsesudbud over hele landet og af forskellige uddannelsesinstitutioner. Som

et udbud af en uddannelse forstås den enkelte uddannelsesinstitutions udbud af en uddannelse i en bestemt by. F.eks. er pro-

fessionshøjskolen VIA University Colleges læreruddannelse i Aarhus et uddannelsesudbud af den landsdækkende professionsba-

cheloruddannelse til folkeskolelærer.

Alle danske videregående uddannelser er placeret enten inden for et fagområde (de erhvervsrettede uddannelser) eller et vi-

denskabeligt område (universitetsuddannelserne).

Universiteterne beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser de vil udbyde i Danmark inden for deres fagområder, jf. uni-

versitetslovens § 3, stk. 1, 1. pkt. Universitetsuddannelserne er som udgangspunkt unikke uddannelser, der kun udbydes af et

bestemt universitet. F.eks. er bacheloruddannelsen i medicin, der udbydes af Københavns Universitet, en unik uddannelse. Det

faglige indhold af den enkelte universitetsuddannelse er ikke fastlagt i centralt fastsatte uddannelsesbekendtgørelser, men

fastsættes af det udbydende universitet. Begrebet uddannelsesudbud anvendes derfor ikke for universitetsuddannelser.

For erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er uddannelserne indplaceret i fagområder i bilag 1 til bekendtgø-

relse nr. 107 af 27. januar 2017 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, f.eks. det it-

faglige område og det sundhedsfaglige område. Videngrundlaget for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er

erhvervsbaseret, professionsbaseret og udviklingsbaseret, jf. § 1, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-

bacheloruddannelser.

De maritime professionsbacheloruddannelser er også indplaceret i bilag 1 til bekendtgørelsen om adgang til erhvervsakademi-

uddannelser og professionsbacheloruddannelser under betegnelsen ”Maritime professionsbacheloruddannelser”. Videngrundla-

get for de videregående maritime uddannelser bygger på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder, jf.

§ 1, stk. 3, i lov om maritime uddannelser, mens videngrundlaget for de ikke-videregående maritime uddannelser er erhvervs-

og professionsbasering, jf. § 1, stk. 2, i lov om maritime uddannelser.

Universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser er indplaceret i videnskabelige områder i bilag 1 til henholdsvis bekendtgø-

relse nr. 110 af 30. januar 2017 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og

bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbe-

kendtgørelsen), således at bacheloruddannelserne er indplaceret i bilag 1 til bacheloradgangsbekendtgørelsen, mens kandidat-

uddannelserne er indplaceret i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen. De videnskabelige områder er f.eks. humaniora og na-

turvidenskab. Videngrundlaget for universitetsuddannelser er forskningsbaseret, jf. universitetslovens § 2, stk. 1.

De videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet er ikke opdelt i fagområder. Viden-

grundlaget for de kunstneriske uddannelser er kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning, jf. § 2 og § 2 a i lov om videre-

gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Efter- og videreuddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område omfatter akademi-, diplom- og masteruddan-

nelser. For så vidt angår disse uddannelser er alle akademiuddannelser indplaceret inden for forskellige fagområder i bilag 1 til

bekendtgørelse nr. 1009 af 29. juni 2016 om akademiuddannelser, og diplomuddannelser er indplaceret inden for fagområder i

bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1008 af 29. juni 2016 om diplomuddannelser. Masteruddannelser er ikke indplaceret inden for

videnskabelige områder i bekendtgørelse eller lov.

Alle nye videregående uddannelser og nye videregående uddannelsesudbud skal prækvalificeres i Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, hvilket følger af § 18, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med

ministeriets behandling af en ansøgning om prækvalifikation vurderes det, om der er et behov i det danske samfund for den

nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud, og om uddannelsen eller uddannelsesudbuddet vil medføre væsentlige forrin-

gelser af vilkårene for eksisterende uddannelser. Vurderingen foretages efter kriterier i bilag 4 til akkrediteringsbekendtgørelsen.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af erfaringerne med institutionsakkreditering vurderes der at være behov for, at rækkevidden af en institutionsak-

kreditering og processen for godkendelse af nye uddannelser, der ligger uden for de fagområder eller videnskabelige områder,

som uddannelsesinstitutionen i forvejen udbyder uddannelser inden for, beskrives i loven.

Kvalitetssikringen af den enkelte uddannelsesinstitution i form af institutionsakkreditering tager udgangspunkt i den sammen-

sætning af uddannelsesudbud, der er til stede på tidspunktet for institutionsakkrediteringen. Det er ikke alle uddannelsesinstitu-

tioner, der udbyder uddannelser eller uddannelsesudbud inden for alle videnskabelige områder eller fagområder, når de bliver

institutionsakkrediteret.

Ønsker en uddannelsesinstitution at oprette en uddannelse inden for et nyt videnskabeligt område eller nyt fagområde, skal

uddannelsesinstitutionen iværksætte opbygningen af et tilstrækkeligt videngrundlag, herunder et bæredygtigt fagligt miljø til at

understøtte uddannelsen eller uddannelsesudbuddet. Da videngrundlaget, herunder det faglige miljø, for den nye uddannelse

eller det nye uddannelsesudbud og uddannelsesinstitutionens interne arbejde med kvalitetssikring heraf, ikke er blevet vurderet

i forbindelse med institutionsakkrediteringen af den pågældende uddannelsesinstitution, er der et kvalitetssikringsmæssigt

tomrum for så vidt angår understøttelsen af den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud.

Det foreslås på den baggrund, at det fastsættes i loven, at uddannelsesinstitutioner, der er positivt institutionsakkrediteret, som

udgangspunkt kun kan oprette nye uddannelser eller nye uddannelsesudbud inden for videnskabelige områder eller fagområ-

der, som uddannelsesinstitutionen udbød uddannelser eller uddannelsesudbud inden for, da institutionsakkrediteringen blev

påbegyndt.

Med henblik på at understøtte uddannelsesinstitutionernes arbejde med kvalitetssikring af uddannelser og uddannelsesudbud

inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder foreslås det samtidig, at ministeren kan beslutte, at en uddannel-

sesinstitution, der er blevet positivt institutionsakkrediteret, kan få mulighed for at oprette uddannelser og uddannelsesudbud

inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder, når der er truffet en positiv afgørelse på baggrund af et eller flere

kriterier for den nye uddannelses kvalitet og videngrundlaget for det nye videnskabelige område eller fagområde. Det foreslås,

at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, hvilke kriterier for uddannelsens kvalitet der skal ligge til grund

for afgørelsen. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler herom i akkrediteringsbekendtgørelsen.

Med den foreslåede ændring vil uddannelsesinstitutionerne fortsat have fleksibilitet til at tilpasse deres samlede udbud af ud-

dannelser til nye eller ændrede samfundsbehov, samtidig med at der er hensigtsmæssige mekanismer til at understøtte kvalite-

ten af den enkelte uddannelse.

2.4. Forlængelse af den maksimale betingede positive institutionsakkrediteringsperiode

2.4.1. Gældende ret

Akkrediteringsrådet er et råd, der er fagligt uafhængigt af ministeren, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om akkreditering af videregå-

ende uddannelsesinstitutioner. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om institutionsakkreditering, og afgørelsen kan enten være

positiv, betinget positiv eller et afslag på institutionsakkreditering, jf. lovens § 8, stk. 1.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Akkrediteringsrådets virksomhedsområde er fastlagt i lovens § 3, stk. 2, hvorefter Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannelser på baggrund af akkrediteringsrapporter udarbej-

det af Danmarks Akkrediteringsinstitution, jf. lovens § 7, stk. 4.

Det følger af forarbejderne til lovens § 10, at Akkrediteringsrådet kan give en uddannelsesinstitution en betinget positiv institu-

tionsakkreditering, hvis Akkrediteringsrådet vurderer, at hovedparten af uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringssystem er

velbeskrevet, velargumenteret og fungerer rimeligt i praksis, men at der er mindre velfungerende områder, som kræver opfølg-

ning. Der henvises til bemærkningerne til § 10 i lovforslag nr. L 137 som fremsat den 6. februar 2013, jf. Folketingstidende

2012-13, Tillæg A, side 17 og 18.

Akkrediteringsrådet angiver i sin afgørelse om betinget positiv institutionsakkreditering, hvor lang tid uddannelsesinstitutionen

har til at rette op på de konstaterede mangler, jf. lovens § 10, stk. 1, 2. pkt. Efter gældende ret skal Akkrediteringsrådet dog

have truffet en ny afgørelse om akkreditering inden for 2 år, jf. lovens § 10, stk. 1, 2. pkt. Den nye afgørelse skal følge op på,

om uddannelsesinstitutionen har rettet op på de konstaterede mangler, der medførte, at uddannelsesinstitutionen alene fik en

betinget positiv institutionsakkreditering. Der henvises til lovens § 10, stk. 2, 2. pkt.

I forbindelse med den nye ansøgning om akkreditering skal uddannelsesinstitutionen beskrive, hvilke tiltag uddannelsesinstituti-

onen har iværksat og implementeret for at rette op på de konstaterede mangler, og der skal også kunne påvises en effekt af

tiltagene i praksis. Dvs. uddannelsesinstitutionerne har erfaringsmæssigt højst 1 år til at iværksætte, implementere og påvise

effekten af de tiltag, som skal rette op på de konstaterede mangler, der medførte den betingede positive institutionsakkredite-

ring.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der skal være truffet en ny afgørelse om institutionsakkreditering senest 2 år efter den oprindelige afgørelse om betinget positiv

institutionsakkreditering, jf. § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Danmarks Akkrediteringsinstitution og Akkrediteringsrådets arbejde med at vurdere, om uddannelsesinstitutionen har formået

at rette op på de mindre velfungerende områder ved uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringssystem og praksis, der blev

konstateret af Akkrediteringsrådet i forbindelse med den betingede positive institutionsakkreditering, kan tage op til 1 år. Forud

herfor har uddannelsesinstitutionen udarbejdet den nye ansøgning, der skal dokumentere, hvordan uddannelsesinstitutionen

har rettet op på de mangler ved uddannelsesinstitutionens interne kvalitetssikringssystem, der blev konstateret af Akkredite-

ringsrådet i forbindelse med den betingede positive institutionsakkreditering.

Særligt for de større uddannelsesinstitutioner kan denne periode på op til 1 år være for kort i forhold til at iværksætte, imple-

mentere og påvise effekten af de nødvendige ændringer i uddannelsesinstitutionens eget kvalitetssikringssystem og praksis.

Det foreslås derfor, at det bliver muligt at forlænge den periode, inden for hvilken Akkrediteringsrådet skal have truffet en ny

afgørelse om institutionsakkreditering efter en betinget positiv institutionsakkreditering fra 2 år til maksimalt 3 år.

Akkrediteringsrådet kan med forslaget give uddannelsesinstitutionerne bedre mulighed for at rette op på mangler ved uddan-

nelsesinstitutionens interne kvalitetssikringssystem, der blev konstateret ved den betingede positive institutionsakkreditering,

idet uddannelsesinstitutionerne vil få mulighed for en længere periode til også at kunne påvise effekten af de tiltag, der er

iværksat og implementeret i forlængelse af Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv institutionsakkreditering. Dermed

understøttes uddannelsesinstitutionernes løbende og systematiske arbejde med at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans,

hvilket er hovedformålet med institutionsakkreditering.

2.5. Mulighed for at vælge akkrediteringstype, når institutionsakkreditering er påbegyndt

2.5.1. Gældende ret

I henhold til § 21, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner træffer ministeren på baggrund af en

prækvalifikation afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Ved prækvalifikation vurderer Rådet for Vurdering af Udbud af Videregående Uddannelser (RUVU), om nye uddannelser opfyl-

der centralt fastsatte kriterier for behov og relevans, og om nye uddannelsesudbud bidrager til en bedre sammenhæng i u d-

dannelsessystemet. Ministeren træffer afgørelse om godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud på baggrund af

RUVU's vurdering. Har en uddannelsesinstitution opnået en positiv institutionsakkreditering, kan uddannelsesinstitutionen opret-

te den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud i umiddelbar forlængelse af prækvalifikationen og ministerens godken-

delse, jf. lovens § 9, stk. 1.

Hvis en uddannelsesinstitution er påbegyndt processen med institutionsakkreditering, er ministerens endelige godkendelse af

den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud betinget af en efterfølgende positiv institutionsakkreditering eller en betin-

get positiv institutionsakkreditering samt en uddannelsesakkreditering, jf. lovens § 21, stk. 2, og bemærkningerne hertil i lov-

forslag nr. L 137 som fremsat den 6. februar 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, side 22.

Hvis en uddannelsesinstitution endnu ikke er påbegyndt en institutionsakkreditering, er ministerens endelige godkendelse af

den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud betinget af, at uddannelsen efterfølgende opnår en positiv uddannelsesak-

kreditering. Har uddannelsesinstitutionen gennemgået en institutionsakkreditering og alene opnået en betinget positiv instituti-

onsakkreditering, sker godkendelsen under forudsætning af, at uddannelsen eller uddannelsesudbuddet efterfølgende opnår en

positiv uddannelsesakkreditering. Der henvises til lovens § 21, stk. 3, og bemærkningerne hertil i lovforslag nr. L 137 som frem-

sat den 6. februar 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, side 22.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Institutionsakkreditering kan i visse tilfælde, særligt på de større uddannelsesinstitutioner, vare i op til halvandet år. Arbejdet

med at foretage institutionsakkrediteringen er en tidskrævende proces, hvor Danmarks Akkrediteringsinstitution skal vurdere

den pågældende uddannelsesinstitutions kvalitetssikringspolitik og -strategi og påse, at der er en understøttende kvalitetsledel-

se og organisering samt gennemgå uddannelsesinstitutionens praksis på området for at vurdere, om uddannelsesinstitutionens

kvalitetsarbejde sikrer, at uddannelsernes videngrundlag, niveau, indhold og relevans lever op til kriterierne fastsat i bilag 1 til

akkrediteringsbekendtgørelsen.

Hertil kommer, at uddannelsesinstitutionerne skal indberette til den Koordinerede Tilmelding (KOT) senest den 1. december,

hvilke uddannelser de ønsker at udbyde med ansøgningsfrist den 1. marts (for kvote 2 ansøgere) med studiestart september.

Denne ansøgningsfrist er fastsat af hensyn til den Koordinerede Tilmeldings arbejde med at kvalitetssikre og klargøre ansø g-

ningssystemet.

Ovenstående begrænser uddannelsesinstitutionernes mulighed for at oprette nye uddannelser eller uddannelsesudbud i den

periode, hvor en ansøgning om institutionsakkreditering behandles.

Det foreslås på den baggrund, at ministerens endelige godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud

–

efter uddannel-

sesinstitutionens eget valg

–

kan gøres betinget af en efterfølgende positiv institutionsakkreditering af uddannelsesinstitutionen

eller af en efterfølgende positiv uddannelsesakkreditering af uddannelsen eller uddannelsesudbuddet. Forslaget omfatter de

uddannelsesinstitutioner, der er påbegyndt en institutionsakkreditering.

En uddannelsesakkreditering vil ofte kunne gennemføres hurtigere end en institutionsakkreditering. Uddannelsesinstitutionerne

vil derfor kunne få en hurtigere godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud, hvilket vil give uddannelsesinstitutio-

nerne bedre muligheder for løbende at tilpasse udbuddet af uddannelser.

2.6. Bortfald af udbudsgodkendelse ved manglende aktivitet

2.6.1. Gældende ret

Nye uddannelser og uddannelsesudbud skal prækvalificeres. Formålet med prækvalifikationen er at vurdere, om den nye ud-

dannelse eller det nye uddannelsesudbud er hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk perspektiv, jf.

§ 18, stk. 1, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Ministeren nedsætter et udvalg, det rådgivende

udvalg for vurdering af udbud af videregående uddannelser (RUVU), hvor medlemmerne har indsigt i det videregående uddan-

nelsesområde og de samfundsøkonomiske overvejelser og prioriteringer forbundet hermed, jf. lovens § 19.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren træffer på baggrund af prækvalifikationen afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelses-

udbud, jf. lovens § 21. Godkendelsen til at udbyde en uddannelse eller et uddannelsesudbud er ikke tidsbegrænset.

Det indebærer, at en uddannelsesinstitution kan udbyde en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud, selvom

der ikke har været aktivitet gennem længere tid på uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, eller uddannelsen eller uddannel-

sesudbuddet aldrig tidligere har været udbudt af uddannelsesinstitutionen.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at understøtte formålet med prækvalifikationen, hvor det vurderes om nye uddannelser eller nye uddannelsesudbud er

samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssige, foreslås det, at en uddannelsesinstitutions udbudsret til en ud-

dannelse eller et uddannelsesudbud skal bortfalde, hvis der ikke har været aktivitet på uddannelsen eller uddannelsesudbuddet

gennem længere tid. Det foreslås i den forbindelse, at uddannelsesinstitutionen inden for de seneste fem år skal have haft

studerende indskrevet på uddannelsen eller uddannelsesudbuddet, og de studerende skal have været studieaktive, dvs. have

modtaget undervisning, deltaget i praktik eller gennemført prøver. Har der ikke inden for fem år været uddannelsesaktivitet, vil

uddannelsesinstitutionens ret til at udbyde uddannelsen eller uddannelsesudbuddet bortfalde. Uddannelsen eller uddannelses-

udbuddet skal herefter prækvalificeres og godkendes på ny, før uddannelsen eller uddannelsesudbuddet igen kan udbydes af

uddannelsesinstitutionen.

Dette forslag skal således understøtte, at uddannelsesinstitutionernes uddannelsesudbud matcher aktuelle behov på arbejds-

markedet.

2.7. Udvidet mulighed for Danmarks Akkrediteringsinstitution til at udbyde vurderingskompetence

2.7.1. Gældende ret

I henhold til § 24, stk. 1, og § 25 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner kan Danmarks Akkrediterings-

institution foretage akkreditering af danske offentligt anerkendte uddannelsesinstitutioners udbud af offentligt anerkendte ud-

dannelser i udlandet eller uddannelsesakkreditering af institutionsakkrediterede uddannelsesinstitutioners uddannelser. Disse

akkrediteringsaktiviteter foretages inden for rammerne af indtægtsdækket virksomhed, jf. lovens § 27, stk. 3, dvs. at uddannel-

sesinstitutionerne betaler for disse ydelser. Betalingen for disse aktiviteter skal dække alle omkostninger forbundet med at

udøve aktiviteten, jf. budgetvejledningens regler herom.

Det er en forudsætning for at udøve indtægtsdækket virksomhed, at der er hjemmel hertil på enten en bevillingslov eller en

anden lov, jf. Budgetvejledning 2016, pkt. 2.6.8.1.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte træffer afgørelse om, hvorvidt private uddannelser giver ret til statens uddan-

nelsesstøtte (SU), jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).

Denne afgørelse træffes bl.a. på grundlag af en vurdering af uddannelsen, der foretages af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),

jf. § 16, stk. 10, i SU-bekendtgørelsen, inden for rammerne af indtægtsdækket virksomhed. Det er således institutionen, der

udbyder den private uddannelse, der betaler for at få uddannelsen vurderet.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danmarks Akkrediteringsinstitution har stærke kompetencer inden for vurderingen af uddannelser, herunder i forhold til at

vurdere uddannelsernes niveau. Akkrediteringsinstitutionens kompetencer kan komme en bredere kreds af aftagere til gode.

Eksempelvis kan danske myndigheder have behov for en vurdering af en ikke-offentligt anerkendt uddannelse i forbindelse med

deres sagsbehandling, ligesom udenlandske myndigheder, uddannelsesinstitutioner m.v. kan have brug for bistand i forbindelse

med vurdering af landets uddannelser eller kvalitetssikring af uddannelsesinstitutioner. Herudover har EVA sammen med Dan-

marks Akkrediteringsinstitution indstillet, at opgaven med at foretage vurderinger af private uddannelser i SU-regi overgår til

Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Det foreslås derfor at udvide Danmarks Akkrediteringsinstitutions muligheder for at udføre indtægtsdækket virksomhed i form

af vurderinger af private uddannelser, der skal benyttes i SU-myndighedernes afgørelser om, hvorvidt den private uddannelse

skal give ret til SU. Private uddannelser dækker over uddannelser, der udbydes af private uddannelsesudbydere.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Det foreslås endvidere, at Danmarks Akkrediteringsinstitution kan foretage lignende vurderinger af private uddannelser for

andre myndigheder, som har behov herfor. Vurderingen af uddannelserne vil i så fald blive foretaget på baggrund af nogle

fastlagte rammer og kriterier (koncepter), der indeholder en række vurderingskriterier og en procesbeskrivelse, som er udviklet

i et samarbejde mellem den pågældende myndighed og Danmarks Akkrediteringsinstitution. EVA har til brug for vurderingerne i

forhold til SU udarbejdet et koncept (rammer og kriterier). Dermed er der åbenhed om, hvilke kriterier de private uddannelser

vurderes på baggrund af. Forslaget vil indebære, at der skal udarbejdes nye koncepter i samarbejde med de relevante myndig-

heder for de vurderinger, som Danmarks Akkrediteringsinstitution skal foretage inden for rammerne af indtægtsdækket virk-

somhed.

Det foreslås desuden, at Danmarks Akkrediteringsinstitution får mulighed for at indplacere ikke-offentligt anerkendte uddannel-

ser i forhold til niveauerne i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Med ikke-offentligt anerkendte uddannelser

menes uddannelser, som udbydes af uddannelsesinstitutioner, der ikke er institutionsakkrediteret og uddannelser, der ikke er

uddannelsesakkrediteret, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Derudover dækker ikke-offentligt

anerkendte uddannelser over uddannelser, der ikke er godkendt af undervisningsministeren, kulturministeren eller uddannelses-

og forskningsministeren.

Udbydere af ikke-offentligt anerkendte uddannelser, vil dermed få mulighed for at ansøge om at få vurderet niveauet af deres

uddannelser. Uddannelserne vil i den forbindelse blive vurderet i forhold til kriterier, der er fastlagt af akkrediteringsinstitutionen

under hensyntagen til Rådets henstilling af 22. maj 2017 om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang

læring og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske refe-

renceramme for kvalifikationer for livslang læring. Der lægges med forslaget op til, at Danmarks Akkrediteringsinstitution skal

udarbejde et koncept, der indeholder vurderingskriterier og en procesbeskrivelse for vurderingen efter aftale med Under-

visningsministeriet, Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det kan blandt andet være relevant at fastsætte kriterier, der stiller krav om, at den pågældende uddannelse har et beskre-

vet læringsudbytte og videngrundlag, herunder at uddannelsen ikke er konfessionelt eller politisk baseret, at der skal være en

vis studiebelastning og arbejdsmarkedsrelevans, og at der skal have været et vist gennemløb af studerende. Det kan endvidere

være relevant, at der stilles krav om, at uddannelsen gennemgår løbende kvalitetssikring, herunder løbende intern evaluering.

En ordning med mulighed for at niveauindplacere ikke-offentligt anerkendte uddannelser i relation til den nationale kvalifikati-

onsramme for livslang læring, kan være med til at øge gennemsigtigheden og give incitament til styrket systematisk kvalitets-

sikring af det private uddannelsesmarked. Dertil kommer, at Rådet i forbindelse med vedtagelsen af henstilling af 22. maj 2017

om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring opfordrer til, at der kan foretages niveauindplacerin-

ger af ikke-offentligt anerkendte uddannelseskvalifikationer.

Det er i visse lande allerede muligt for private aktører at få ikke-offentligt anerkendte uddannelser niveauindplaceret i forhold til

den nationale kvalifikationsramme. Det er f.eks. muligt for ikke-offentligt anerkendte uddannelser i Sverige at få en niveauind-

placering, uden at dette dog giver retskrav i forhold til f.eks. adgang til formelle uddannelser eller merit.

En niveauindplacering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring vil ikke være ensbetydende med en offentlig aner-

kendelse af den pågældende uddannelse, men vil alene signalere, at den pågældende uddannelse har et vist valideret niveau,

ligesom der ikke vil være knyttet rettigheder til vurderingen, f.eks. i form af krav på merit eller adgang til optagelse på offentligt

anerkendte uddannelser.

2.8. Bortfald af tidsbegrænsede akkrediteringsafgørelser og godkendelser

2.8.1. Gældende ret

Udbudsgodkendelser, som frem til ikrafttrædelsen af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner blev givet til

de erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner i medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsud-

dannelser eller i medfør af den dagældende lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreud-

dannelsessystemet) for voksne, var tidsbegrænsede.

Det følger af § 31, stk. 3, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, at disse tidsbegrænsninger bortfaldt

ved lovens ikrafttrædelse.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

I medfør af den tidligere akkrediteringslov, jf. lov nr. 294 af 27. marts 2007, blev positive akkrediteringer af universitetsuddan-

nelser givet for en begrænset tidsperiode på op til 7 år. Der henvises til denne lovs § 7. Disse tidsbegrænsninger blev ikke

ophævet ved ikrafttrædelsen af den nugældende akkrediteringslov.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Medmindre konkrete hensyn taler imod, tilstræber Uddannelses- og Forskningsministeriet, at regelsættet for universitetsområ-

det og regelsættet for det erhvervsrettede videregående område udformes på samme måde, således at uddannelsesinstitutio-

nerne på begge områder får de samme muligheder og rammer.

Det foreslås på den baggrund at fjerne den tidsbegrænsning på op til 7 år, der tidligere er fastsat i forbindelse med akkredite-

ringen af de enkelte universitetsuddannelser. Dermed ligestilles universitetsområdet med det erhvervsrettede videregående

område, for så vidt angår udløbet af henholdsvis udbudsgodkendelserne og akkrediteringerne af uddannelser og uddannelses-

udbud på de pågældende områder. Endvidere forenkles sagsbehandlingen for Danmarks Akkrediteringsinstitution i forbindelse

med institutionsakkrediteringer.

2.9.

Forlængelse af frist for institutionsakkreditering

2.9.1. Gældende ret

Akkrediteringsrådet udarbejder et forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes an-

søgning herom. Planen forelægges uddannelses- og forskningsministeren til godkendelse. Der henvises til § 32, 1. og 3. pkt., i

lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 32, at Akkrediteringsrådets plan for institutionsakkreditering skal

sikre, at alle ministeriets uddannelsesinstitutioner har gennemført institutionsakkreditering inden 6 år fra lovens ikrafttræden.

Der henvises til Folketingstidende 2012-13, Tillæg A, lovforslag nr. L 137 som fremsat den 6. februar 2013, side 25. Lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner trådte i kraft den 1. juli 2013. Dermed skal alle videregående uddannel-

sesinstitutioner, der er omfattet af loven, være institutionsakkrediteret senest den 1. juli 2019. Der er ikke inden for gældende

ret mulighed for at fravige denne frist.

2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For visse uddannelsesinstitutioner kan der være et særligt behov for, at fristen for institutionsakkreditering udsættes til efter

den 1. juli 2019. Der tænkes navnlig på situationer, hvor en uddannelsesinstitution har gennemgået en større omstrukturering

eller lignende forhold, der i betydelig grad har vanskeliggjort uddannelsesinstitutionens mulighed for at påbegynde en instituti-

onsakkrediteringsproces.

Det foreslås derfor, at Akkrediteringsrådet får hjemmel til i særlige tilfælde at indstille til ministeren, at en uddannelsesinstituti-

on, der endnu ikke har gennemgået en institutionsakkreditering, kan få udsat fristen for, hvornår uddannelsesinstitutionen

senest skal have gennemgået institutionsakkreditering.

Med den foreslåede bestemmelse vil Akkrediteringsrådet efter ansøgning fra en uddannelsesinstitution, der endnu ikke er insti-

tutionsakkrediteret, kunne indstille til ministeren, at ministeren

–

i forbindelse med sin godkendelse af Akkrediteringsrådets plan

for institutionsakkreditering

–

kan godkende, at institutionsakkreditering af den pågældende uddannelsesinstitution kan finde

sted senere end den 1. juli 2019. Det forudsættes, at rådet i forbindelse med sin indstilling om udsættelse samtidig indstiller en

frist for, hvornår uddannelsesinstitutionen senest skal have gennemgået institutionsakkreditering.

2.10. Uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status ved en sammenlægning

2.10.1. Gældende ret

Efter de gældende regler kan uddannelses- og forskningsministeren godkende sammenlægninger og spaltninger efter anmod-

ning fra bestyrelserne for de uddannelsesinstitutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning. I de tilfælde, hvor bestyrel-

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

serne for de involverede uddannelsesinstitutioner ønsker sammenlægning, kan ministeren godkende, at en uddannelsesinstitu-

tion sammenlægges med en eller flere uddannelsesinstitutioner af samme type eller med andre i lovgivningen nærmere fastsat-

te videregående uddannelses- eller forskningsinstitutioner. For uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under uddannelses- og

forskningsministeren, sker godkendelsen efter forhandling med vedkommende minister. Der henvises til universitetslovens § 31,

stk. 1 og 4, § 38, stk. 1 og 3, og § 39 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 31 a, stk. 1 og 3, i lov om

medie- og journalisthøjskolen, § 36, stk. 1, og § 37 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 15 b, stk. 1 og

3, i lov om videregående kunstneriske uddannelser og § 9 k, stk. 1 og 3, i lov om maritime uddannelser.

En sammenlægning kan indebære, at der enten etableres en ny uddannelsesinstitution, eller at en af de sammenlæggende

institutioner bliver den fortsættende institution. Efter disse regler skal sammenlægning altså forstås som omfattende det, der

efter principperne i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige eller egentlige fusioner. Det vil sige, at en af uddannelsesin-

stitutionerne videreføres som fortsættende institution (uegentlig sammenlægning), eller at de sammenlæggende institutioner

opløses, og der dannes en ny fortsættende institution (egentlig sammenlægning). Der henvises til universitetslovens § 31, stk.

3, § 38, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 31 a, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjsko-

len, § 36, stk. 5, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 15 b, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske

uddannelser og § 9 k, stk. 2, i lov om maritime uddannelser.

Uanset om der er tale om egentlig eller uegentlig sammenlægning vil den nye eller den fortsættende uddannelsesinstitution

som udgangspunkt have udbudsret til alle de uddannelser, som de sammenlæggende institutioner var godkendt til at kunne

udbyde. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 36 som fremsat den 24. oktober 2012, Folketingsti-

dende 2012-13, Tillæg A, side 9, 10, 11, 12 og 13. Der skal dog i forbindelse med den konkrete ministergodkendelse af sam-

menlægningen træffes afgørelse om institutionernes udbudsret.

Afgørelse om en uddannelsesinstitutions udbudsret træffes i medfør af de gældende regler om godkendelse af uddannelsesud-

bud. Efter de gældende regler kan Akkrediteringsrådet enten træffe afgørelse om positiv institutionsakkreditering, betinget

positiv institutionsakkreditering eller afslag på institutionsakkreditering. En positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6

år, mens en betinget positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 2 år. Ved afslag på institutionsakkreditering afgør

Akkrediteringsrådet efter dialog med uddannelsesinstitutionen, hvornår uddannelsesinstitutionen igen kan anmode om instituti-

onsakkreditering. Der henvises til § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, og § 11, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-

oner.

Ved sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner er der ikke i dag fastsat regler, der tager stilling til den sammen-

lagte uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status.

2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at skabe klarhed over den nye sammenlagte uddannelsesinstitutionens akkrediteringsmæssige status foreslås

det, at ministeren træffer afgørelse herom i forbindelse med sammenlægningen.

Ved en egentlig sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner, der hver især har gennemgået institutionsakkredite-

ring, kan det være byrdefuldt for den nye sammenlagte uddannelsesinstitution at skulle gennemgå en ny institutionsakkredite-

ring i umiddelbar forlængelse af sammenlægningen. Det foreslås på den baggrund, at ministeren får hjemmel til at træffe afgø-

relse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status kan videreføres i en overgangsperio-

de.

Hvis de sammenlæggende uddannelsesinstitutioner ikke har den samme akkrediteringsmæssige status på tidspunktet for sam-

menlægningen, vil ministeren kunne træffe afgørelse om, at de enkelte uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status

videreføres efter sammenlægningen for så vidt angår de uddannelser og uddannelsesudbud, som uddannelsesinstitutionerne

hver især udbød inden sammenlægningen. Hvis kun den ene uddannelsesinstitution er institutionsakkrediteret ved sammen-

lægningen, vil ministeren kunne beslutte, at denne institutionsakkreditering videreføres på samme vis.

Ved uegentlige sammenlægninger vil den fortsættende uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status blive videreført

efter sammenlægningen. Den opløste uddannelsesinstitutions institutionsakkreditering kan dog videreføres, hvis uddannelsesin-

stitutionerne over for ministeren kan redegøre for og begrunde, at den opløste uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem

skal videreføres i en overgangsperiode efter sammenlægningen med henblik på, at der på sigt implementeres ét samlet kvali-

tetssikringssystem.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Det foreslås, at de akkrediteringsperioder, der var gældende for akkrediteringerne af de sammenlæggende uddannelsesinstitu-

tioner, bortfalder ved sammenlægningen. Hvis ministeren træffer afgørelse om, at uddannelsesinstitutionernes akkrediterings-

mæssige status kan videreføres, fastsættes det samtidig, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution skal have gennem-

gået institutionsakkreditering.

Der kan eksempelvis være behov for at ændre på akkrediteringsperioden for en fortsættende uddannelsesinstitutions instituti-

onsakkreditering, hvis akkrediteringsperioden udløber kort tid efter, at sammenlægningen træder i kraft, og den fortsættende

uddannelsesinstitution ikke vil kunne nå at dokumentere den opløste uddannelsesinstitutions integration i den fortsættende

uddannelsesinstitutions organisation og kvalitetssikringssystem.

Som grundlag for ministerens afgørelse om den sammenlagte uddannelsesinstitutions institutionsakkrediteringsmæssige status

skal de sammenlæggende uddannelsesinstitutioner i ansøgningen om sammenlægning forholde sig til, hvordan den sammen-

lagte uddannelsesinstitution vil arbejde med sit kvalitetssikringssystem, når sammenlægningen er trådt i kraft. De sammenlæg-

gende uddannelsesinstitutioner skal herunder indstille til ministeren, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstitution bør gen-

nemgå en institutionsakkreditering.

For at understøtte uddannelsesinstitutionens arbejde med at realisere én samlet organisation efter sammenlægningen foreslås

det, at Akkrediteringsrådet skal have truffet afgørelse om institutionsakkreditering senest 5 år, efter sammenlægningen trådte i

kraft. Dette understøtter, at uddannelsesinstitutionen så hurtigt som muligt begynder processen med reelt at implementere

rammerne for den nye organisation, herunder et kvalitetssikringssystem, efter sammenlægningen.

Da ministerens afgørelse vedrører uddannelsesinstitutionernes institutionsakkreditering, herunder akkrediteringsperioden, fore-

slås det, at ministeren hører Akkrediteringsrådet, inden ministeren træffer afgørelse.

2.11. Kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet indarbejdes i kriterier for institutionsakkreditering

2.11.1. Gældende ret

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om institutionsakkreditering på baggrund af en række kriterier, som er fastlagt i bilag 1 til

akkrediteringsbekendtgørelsen.

Det indgår bl.a. i kriterierne for institutionsakkreditering, at uddannelsesinstitutionerne skal have en formelt vedtaget kvalitets-

sikringspolitik og -strategi for løbende sikring og udvikling af uddannelsernes og de enkelte udbuds kvalitet og relevans.

Kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionernes prøve- og eksamenssystem indgår ikke efter gældende ret som en del af kriteri-

erne for institutionsakkreditering.

2.11.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen nedsatte i 2015 et analyse- og udvalgsarbejde for et nyt censorsystem. Udvalget afgav sin rapport »Et fremtidssik-

ret censorsystem« i januar 2017. Det var udvalgets opfattelse, at censorsystemets bidrag til og rolle i forhold til sikring af de

videregående uddannelsers kvalitet burde nytænkes. Udvalget fandt, at man med fordel kunne skabe en tydeligere kobling

mellem prøvesystemet og uddannelsesinstitutionernes eget arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og

relevans, og at dette arbejde med fordel i højere grad kunne indgå i den danske model for akkreditering på institutionsniveau.

Udvalget pegede på, at dette blev understøttet af »Report on the External Review of the Danish Accreditation Institution« fra

juli 2016, som var en international evaluering af Danmarks Akkrediteringsinstitution og institutionens virke. Evalueringen pege-

de på, at bedømmelse og eksamination af studerende er en del af den samlede læringsproces, og at dette derfor bør indgå som

led i det samlede institutionelle kvalitetssikringsarbejde, og herunder være omfattet af den eksterne kvalitetssikring.

Udvalget anbefalede i forlængelse heraf centralt fastsatte regler om, at uddannelsesinstitutionernes prøve- og eksamenssystem

indgår som et centralt element i akkrediteringen af uddannelsesinstitutionernes sikring af uddannelsernes kvalitet og niveau.

Rapporten har været til høring hos en bred kreds af interessenter, herunder også de videregående uddannelsesinstitutioner.

De foreslås, at kvalitetssikring af prøve- og eksamenssystemet skal være en del af kriterierne for institutionsakkreditering. Der

følges hermed op på Censorudvalgets forslag herom. Det er hensigten, at ændringen af kriterierne skal indfases, når uddannel-

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

sesinstitutionerne påbegynder en institutionsakkreditering for anden gang. Det vurderes, at dette vil give uddannelsesinstitutio-

nerne den fornødne tid til at implementere ændringen og afprøve den i praksis. Det er endvidere hensigten i akkrediteringsbe-

kendtgørelsen at præcisere gældende ret, således at uddannelses- og forskningsministeren kan udtage en uddannelse med

særlige kvalitetsmæssige udfordringer til en gennemgang på baggrund af en begrundet anmodning fra et censorformandskab.

Den foreslåede ændring vil ikke have konsekvenser for kravene til omfanget af censur og censorsystemet organisering.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om, at Danmarks Akkrediteringsinstitution kan indplacere ikke-offentligt anerkendte uddannelser i forhold til niveauer-

ne i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, forventes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser eller

øvrige efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet. Med denne mulighed vil private uddannelsesudbydere få mulighed for at få

foretaget en niveauvurdering af deres uddannelser mod betaling og efter nærmere angivne vurderingskriterier, som Danmarks

Akkrediteringsinstitution skal fastsætte efter aftale med Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet. Private uddannelsesudbydere vil i forbindelse med anmodning om en niveauvurdering skulle dokumentere, at

deres uddannelser lever op til disse vurderingskriterier, herunder bl.a. krav til beskrevet læringsudbytte. Det er ikke muligt at

angive, hvor mange private uddannelsesudbydere, der kan forventes at ville benytte sig af muligheden for at få foretaget en

niveauvurdering.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2017 til 21. august 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk Arkitektforening, Akkredite-

ringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Byggeriets Uddannelser, Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danish Institute

for Study Abroad, Danish Society for Education and Business, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut,

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks

Medie- og Journalisthøjskolen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magi-

sterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsakademier, Danske

Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere og

designere, Danske Landbrugsskoler, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revi-

sorer

–

FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish Design Association), de faglige

udvalg for grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det

Centrale Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Kongelige Danske Kunstaka-

demis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsaka-

demi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenha-

gen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet,

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriskolen, Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum

–

Socialdemokrati-

ske Studerende, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasiernes

bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Lærerforening

(HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Kulturmini-

steriets Rektorer (KUR), Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Landbrug &

Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lederne, LO, Lægemiddelindustriforenin-

gen, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark, Marstal Navigationsskole,

MARTEC, Frederikshavn, Maskinmestrenes forening, Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Private gymnasier og

studenterkurser, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes Landssam-

menslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser, Repræsentanter for de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, Repræsentanter for for-

standerne for de maritime institutioner, Repræsentanter for undervisere på de maritime institutioner, Rigsrevisionen, Roskilde

Universitet, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-

bacheloruddannelser, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sektor-

forskningens Direktørkollegium, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skolelederforeningen, Skoleskibet Georg Stage, Stu-

dievalg Fyn, Studievalg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studievalg Nordjylland, Studievalg Sjælland, Studievalg

Sydjylland, Studievalg Østjylland, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning,

Søfartens Ledere, Søværnet, Tekniq, Teknisk Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de maritime uddan-

nelser, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College Sjælland, University College Syddanmark,

VIA University College, Aalborg Universitet, Århus Maskinmesterskole, Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Administrative konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Ingen

Forslaget om, at Danmarks Akkrediteringsinstitution

kan indplacere ikke-offentligt anerkendte uddannelser

i forhold til niveauerne i den danske kvalifikations-

ramme for livslang læring, forventes at have begræn-

sede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ingen

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-

Nej

retlige forpligtelser (sæt X)

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Efter de gældende regler skal alle otte maritime uddannelsesinstitutioner samt de to skoleskibe på Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets område gennemgå institutionsakkreditering, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner.

Visse maritime uddannelsesinstitutioner udbyder ikke videregående uddannelser. Da kriterierne for institutionsakkreditering er

udviklet med tanke på videregående uddannelsesinstitutioner, lader kriterierne for institutionsakkreditering sig kun vanskeligt

anvende i forhold til de maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående uddannelser.

Med den foreslåede ændring i lovens

§ 1, stk. 1,

vil de maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående ud-

dannelser, ikke skulle gennemgå institutionsakkreditering.

Maritime uddannelsesinstitutioner, der ikke udbyder videregående uddannelser, vil fortsat være omfattet af uddannelses- og

forskningsministerens tilsyn, jf. § 14 i lov om maritime uddannelser, herunder auditering i medfør af bekendtgørelse nr. 1373 af

16. december 2009 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser med henblik på fortsat opfyldelse af Dan-

marks forpligtelser i medfør af internationale konventioner på det maritime område med hensyn til uddannelsernes indhold og

kvalitetsstyringen af maritime uddannelsesinstitutioner jf. bl.a. den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om

sønæring og om vagthold (STCW-konventionen).

De maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser, vil være omfattet af reglerne i lov om akkredite-

ring af videregående uddannelsesinstitutioner på samme måde som de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område. For de maritime uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser på både

videregående og ikke-videregående niveau, vil institutionsakkrediteringen alene omfatte uddannelsesinstitutionens udbud af

videregående uddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.2.

Til nr. 2.

I § 32 i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er der fastsat regler om, at Akkrediteringsrådet udarbej-

der forslag til plan for institutionsakkreditering på baggrund af uddannelsesinstitutionernes ansøgning herom, og at der samtidig

udarbejdes forslag til justering af planen for turnusakkreditering af eksisterende uddannelser og uddannelsesudbud. Planerne

skal forelægges uddannelses- og forskningsministeren til godkendelse. Bestemmelsen er placeret i lovens kapitel 6, der inde-

holder bestemmelser om ikrafttræden og overgangsregler.

Det fremgår af bemærkningerne til § 32, at Akkrediteringsrådets plan for institutionsakkreditering skal sikre, at alle ministeriets

uddannelsesinstitutioner har gennemført institutionsakkreditering inden 6 år fra lovens ikrafttræden jf. Folketingstidende, 2012-

13, Tillæg A, lovforslag nr. L 137 som fremsat den 6. februar 2013, side 25. Lov om akkreditering af videregående uddannelses-

institutioner trådte i kraft den 1. juli 2013. Dermed skal alle videregående uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven,

være institutionsakkrediteret senest den 1. juli 2019. Der er ikke inden for gældende ret mulighed for at fravige denne frist.

Bestemmelsen i § 32 foreslås flyttet og indsat lovens i kapitel 2 som ny

§ 5 a, stk. 1.

Dermed vil bestemmelsen komme til at stå

i tilknytning til de bestemmelser, der bl.a. regulerer Akkrediteringsrådets sammensætning og øvrige opgaver. Bestemmelsen vil

videreføre gældende ret uændret, hvorefter Akkrediteringsrådet skal udarbejde en plan for institutionsakkreditering i dialog

med de uddannelsesinstitutioner, der har ansøgt om institutionsakkreditering. Akkrediteringsrådet drøfter planen med uddan-

nelses- og forskningsministeren.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 5 a, stk. 2,

vil Akkrediteringsrådet som noget nyt få hjemmel til i særlige tilfælde at indstil-

le til ministeren, at en uddannelsesinstitution, der endnu ikke har gennemgået en institutionsakkreditering, kan få udsat fristen

for, hvornår uddannelsesinstitutionen senest skal have gennemgået institutionsakkreditering.

For visse uddannelsesinstitutioner kan der være et særligt behov for, at fristen for institutionsakkreditering udsættes til efter

den 1. juli 2019. Der tænkes navnlig på situationer, hvor en uddannelsesinstitution har gennemgået en større omstrukturering

eller lignende forhold, der i betydelig grad har vanskeliggjort uddannelsesinstitutionens mulighed for at påbegynde en instituti-

onsakkrediteringsproces. Med den foreslåede bestemmelse vil Akkrediteringsrådet efter ansøgning fra en uddannelsesinstituti-

on, der endnu ikke er institutionsakkrediteret, kunne indstille til ministeren, at ministeren

–

i forbindelse med sin godkendelse af

Akkrediteringsrådets plan for institutionsakkreditering

–

kan godkende, at institutionsakkreditering af den pågældende uddan-

nelsesinstitution kan finde sted senere end den 1. juli 2019. Det forudsættes, at Akkrediteringsrådet i forbindelse med sin ind-

stilling om udsættelse samtidig indstiller en frist for, hvornår uddannelsesinstitutionen senest skal have gennemgået instituti-

onsakkreditering.

Til nr. 3.

Efter de gældende regler kan studenterrepræsentanterne højst sidde i 2 år i Akkrediteringsrådet fordelt på mindst to udpeg-

ningsperioder. Der henvises til § 4, stk. 5, 2. pkt., i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Med den foreslåede ændring af

§ 4, stk. 5, 2. pkt.,

vil den enkelte studenterrepræsentant få mulighed for at sidde i Akkredite-

ringsrådet i højst 3 år. Studenterrepræsentanterne får bedre mulighed for at få erfaring med Akkrediteringsrådets arbejde og

dermed også bedre mulighed for at bidrage til arbejdet i Akkrediteringsrådet.

Studerende på uddannelser, som varer under tre år, kan fortsat udpeges. Beskikkelsen vil bortfalde ved afslutning af uddannel-

sen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.2.

Til nr. 4.

Efter de gældende regler kan uddannelses- og forskningsministeren godkende sammenlægninger og spaltninger efter anmod-

ning fra bestyrelserne for de uddannelsesinstitutioner, der ønsker sammenlægning eller spaltning. I de tilfælde, hvor bestyrel-

serne for de involverede uddannelsesinstitutioner ønsker sammenlægning, kan ministeren godkende, at en uddannelsesinstitu-

tion sammenlægges med en eller flere uddannelsesinstitutioner af samme type eller med andre i lovgivningen nærmere fastsat-

te videregående uddannelses- eller forskningsinstitutioner. For uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under uddannelses- og

forskningsministeren, sker godkendelsen efter forhandling med vedkommende minister. Der henvises til universitetslovens § 31,

stk. 1 og 4, § 38, stk. 1 og 3, og § 39 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 31 a, stk. 1 og 3, i lo v om

medie- og journalisthøjskolen, § 36, stk. 1, og § 37 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 15 b, stk. 1 og

3, i lov om videregående kunstneriske uddannelser og § 9 k, stk. 1 og 3, i lov om maritime uddannelser.

En sammenlægning kan indebære, at der enten etableres en ny uddannelsesinstitution, eller at en af de sammenlæggende

uddannelsesinstitutioner bliver den fortsættende institution. Efter disse regler skal sammenlægning altså forstås som omfatten-

de det, der efter principperne i selskabslovens kapitel 15 betegnes uegentlige eller egentlige fusioner. Det vil sige, at en af

uddannelsesinstitutionerne videreføres som fortsættende institution (uegentlig sammenlægning), eller at begge uddannelsesin-

stitutioner opløses, og der dannes en ny fortsættende institution (egentlig sammenlægning). Der henvises til universitetslovens

§ 31, stk. 3, § 38, stk. 2, i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, § 31 a, stk. 2, i lov om medie- og journa-

listhøjskolen, § 36, stk. 5, i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, § 15 b, stk. 2, i lov om videregående

kunstneriske uddannelser og § 9 k, stk. 2, i lov om maritime uddannelser.

Uanset om der er tale om egentlig eller uegentlig sammenlægning vil den nye eller den fortsættende uddannelsesinstitution

som udgangspunkt have udbudsret til alle de uddannelser, som de sammenlæggende uddannelsesinstitutioner var godkendt til

at kunne udbyde. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 36 som fremsat den 24. oktober 2012, Folke-

tingstidende 2012-13, Tillæg A, side 9, 10, 11, 12 og 13. Der skal dog i forbindelse med den konkrete ministergodkendelse af

sammenlægningen træffes afgørelse om uddannelsesinstitutionernes udbudsret.

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Udkast til lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Afgørelse om en uddannelsesinstitutions udbudsret træffes i medfør af de gældende regler om godkendelse af uddannelsesud-

bud. Efter de gældende regler kan Akkrediteringsrådet enten træffe afgørelse om positiv institutionsakkreditering, betinget

positiv institutionsakkreditering eller afslag på institutionsakkreditering. En positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6

år, mens en betinget positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 2 år. Ved afslag på institutionsakkreditering afgør

Akkrediteringsrådet efter dialog med uddannelsesinstitutionen, hvornår uddannelsesinstitutionen igen kan anmode om instituti-

onsakkreditering. Der henvises til § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, og § 11, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-

oner.

Ved sammenlægning af to eller flere uddannelsesinstitutioner er der ikke i dag fastsat regler, der tager stilling til den sammen-

lagte uddannelsesinstitutions institutionsakkrediteringsmæssige status.

Med

§ 6 a, stk. 1,

foreslås det, at ministeren skal træffe afgørelse om den sammenlagte uddannelsesinstitutions akkredite-

ringsmæssige status i forbindelse med ministerens godkendelse af sammenlægningen. Der foreslås herunder fastsat hjemmel

til, at ministeren kan beslutte, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners akkrediteringsmæssige status kan videreføres i

en overgangsperiode. Hvis uddannelsesinstitutionerne ikke har den samme akkrediteringsmæssige status på tidspunktet for

sammenlægningen, vil ministeren ligeledes kunne træffe afgørelse om, at de sammenlæggende uddannelsesinstitutioners ak-

krediteringsmæssige status videreføres efter sammenlægningen for så vidt angår de uddannelser og uddannelsesudbud, som

uddannelsesinstitutionerne inden sammenlægningen hver især udbød. Hvis kun den ene uddannelsesinstitution er institution s-

akkrediteret ved sammenlægningen, vil ministeren kunne beslutte, at denne institutionsakkreditering videreføres på samme vis.

Ved uegentlige sammenlægninger vil den fortsættende uddannelsesinstitutions akkrediteringsmæssige status blive videreført

efter sammenlægningen. Den opløste uddannelsesinstitutions institutionsakkreditering kan dog videreføres, hvis uddannelsesin-

stitutionerne over for ministeren kan redegøre for og begrunde, at den opløste uddannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem

skal videreføres i en overgangsperiode efter sammenlægningen med henblik på, at der på sigt implementeres ét samlet kvali-

tetssikringssystem.

Da ministerens afgørelse vedrører uddannelsesinstitutionernes institutionsakkreditering, herunder akkrediteringsperioden, læg-

ges der med forslaget op til, at ministeren hører Akkrediteringsrådet, inden ministeren træffer afgørelse.

Der kan således være behov for at ændre på akkrediteringsperioden for f.eks. den fortsættende uddannelsesinstitutions institu-

tionsakkreditering, f.eks. hvis akkrediteringsperioden udløber kort tid efter, at sammenlægningen træder i kraft, og den fortsæt-

tende uddannelsesinstitution ikke vil kunne nå at dokumentere den nedlagte uddannelsesinstitutions integration i den fortsæt-

tende uddannelsesinstitutions organisation og kvalitetssikringssystem.

Det foreslås med

§ 6 a, stk. 2

, at de akkrediteringsperioder, der var gældende for akkrediteringerne af de sammenlæggende

uddannelsesinstitutioner, vil bortfalde ved sammenlægningen. Hvis ministeren træffer afgørelse om, at uddannelsesinstitutio-

nernes akkrediteringsmæssige status kan videreføres, fastsættes det samtidig, hvornår den sammenlagte uddannelsesinstituti-

on skal have gennemgået institutionsakkreditering.