UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og SU-loven (Erhvervskandidatuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 110
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner og SU-loven

(Erhvervskandidatuddannelse)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, som ændret ved § 1 i lov nr.

411 af 11. maj 2016, § 1 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, § 1 i lov nr. 699 af 8. juni 2017 og § 1 i lov nr.

700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 4 a indsættes:

»§

4 b.

Universitetet kan efter ministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 4,

stk. 1, nr. 2, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse

(erhvervskandidatuddannelse).

Stk. 2.

Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere

optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Stk. 3.

Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til en

erhvervskandidatuddannelse.

Stk. 4.

Universitetet kan hos skattemyndighederne indhente de oplysninger om den studerende,

der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder

betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Universitetet kan i forbindelse hermed

foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra

skattemyndighederne.

Stk. 5.

Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud

og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.«

§ 8, stk. 1, 1 pkt.,

ændres »§§ 4 og 5« til: »§ 4, § 4 b og 5«.

§ 8, stk. 3, 1 pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 b«.

§ 19, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 4 b,«.

§ 19, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »jf. § 4, stk. 5,« til: »jf. § 4, stk. 5, og § 4 b, stk. 3,«.

§ 26, stk. 2,

ændres »heltids- og deltidsuddannelse« til: »heltids- og deltidsuddannelse samt

erhvervskandidatuddannelse.«

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 110: Udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og SU-loven (Erhvervskandidatuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren

§2

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26.

januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 3 i lov nr. 435 af 8. maj 2017 og §

6 i lov nr. 700 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:

Efter § 9 a indsættes:

»§

9 b.

Institutionen kan efter uddannelses- og forskningsministerens godkendelse udbyde en

kandidatuddannelse efter § 9, stk. 1, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse

(erhvervskandidatuddannelse).

Stk. 2.

Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere

optag på erhvervskandidatuddannelsen skal ophøre.

Stk. 3.

Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til en

erhvervskandidatuddannelse.

Stk. 4.

Institutionen kan hos skattemyndighederne indhente de oplysninger om den studerende,

der er nødvendige for kontrol af, om den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder

betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen kan i forbindelse hermed

foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra

skattemyndighederne.

Stk. 5.

Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelse, herunder om udbud

og kriterier for godkendelse samt særlige vilkår for studerende.«

§3

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 521 af

26. maj 2014, § 1 i lov nr. 633 af 12. maj 2015, § 42 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, § 22 i lov nr. 1746

af 27. december 2016 og § 6 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)

m.v., efter § 4 b og § 5 i lov om universiteter (universitetsloven) og efter § 9 b i lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner giver ikke ret til uddannelsesstøtte.«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Universitetsloven

2.1.2. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

2.1.3. Statens Uddannelsesstøtte

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Ansøgning om godkendelse af udbud af erhvervskandidatuddannelse, ministerens

godkendelse og beslutning om bortfald af en godkendelse

2.2.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse

2.2.3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

2.2.4. Kontrol af de studerende

2.2.5. Ingen adgang til Statens Uddannelsesstøtte under erhvervskandidatuddannelse

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Baggrunden for lovforslaget er regeringens ønske om at give bachelorer en ny valgmulighed og

skabe en bedre kobling mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedets behov.

Med forslaget vil universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Uddannelses- og Forskningsministeriets område som en forsøgsordning kunne ansøge om

godkendelse til at udbyde allerede godkendte 2-årige heltidskandidatuddannelser som 4-årige

kandidatuddannelser på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse

(erhvervskandidatuddannelse).

Erhvervskandidatuddannelserne skal forudsætte, at den studerende under hele uddannelsesforløbet

samtidig er i relevant beskæftigelse enten hos en arbejdsgiver eller som iværksætter med

selvstændig virksomhed. Erhvervskandidatuddannelserne vil være med fuldt statstilskud, uden

deltagerbetaling og uden mulighed for Statens Uddannelsesstøtte.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.1.1. Universitetsloven

Det følger af de gældende regler, at universiteterne kan udbyde kandidatuddannelser som

heltidsuddannelser, når uddannelserne er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Kandidatuddannelserne er normalt normeret

til 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4,

stk. 1, nr. 2, og § 4, stk. 2. Uddannelserne finansieres med fuldt statstilskud og uden

deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 1.

Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende det vil optage på

den enkelte kandidatuddannelse, medmindre ministeren fastsætter et årligt maksimumstal for

optagelseskapaciteten, jf. § 4, stk. 5, i universitetsloven. På uddannelser med frit optag fastsætter

universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig

forskningsbaseret undervisning med kvalificerede undervisere og tilstrækkelig bygningskapacitet.

Universitetet skal i tilknytning hertil tage højde for, at optagelsestallet er i overensstemmelse med

samfundets behov for uddannelse inden for det pågældende fagområde, jf. § 9, stk. 2, i

bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne

(kandidatadgangsbekendtgørelsen).

Adgang til en kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden

relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet kan herudover fastsætte

særlige faglige adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse, og eventuelle adgangskrav skal

fremgå af uddannelsens studieordning, jf. § 2 i kandidatadgangsbekendtgørelsen, og § 11 i

bekendtgørelse nr. nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). En bestået bacheloruddannelse ved et universitet

giver ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af

bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme universitet i direkte forlængelse af

den afsluttede bacheloruddannelse (retskravsbachelor), jf. § 10 i kandidatadgangsbekendtgørelsen.

Efter de gældende regler skal kandidatuddannelserne tilrettelægges på en måde, så de studerende

kan gennemføre 60 ECTS-point om året, og med fremdriftsreformen stilles der krav til både de

studerende og universiteterne, så de studerendes muligheder for at gennemføre på normeret tid

understøttes. Der henvises til § 8, stk. 3, i universitetsloven, § 5, stk. 1, og § 7, stk. 1, i

uddannelsesbekendtgørelsen, samt § 14, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1062 af 30.

juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Universitetet skal således fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller

fagelementer på bachelor- og kandidatuddannelsen, herunder om det er universitetet eller den

studerende, der har ansvaret for tilmeldingen, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Universitetet skal tillige fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens

ordinære prøver og til omprøver. Universitetet fastsætter, om det er universitetet eller den

studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til prøverne, herunder om tilmelding til et fag eller

fagelement samtidig er tilmelding til prøver og omprøver. Universitetet fastsætter endvidere, om

den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en prøve eller omprøve,

herunder eventuelle frister, jf. eksamensbekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Herudover kan universitetet fastsætte regler om, at studerende på bacheloruddannelsen og

kandidatuddannelsen løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point

(studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et

samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår, jf. eksamensbekendtgørelsens § 20, stk. 1.

Endvidere kan universitetet bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og

bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at

klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen og skal afholdes senest to måneder

efter uddannelsens studiestart. Dette følger af eksamensbekendtgørelsens § 16, stk. 1 og 2.

På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart

deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at

klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i

førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår,

medmindre universitetet har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes

første studieår, jf. eksamensbekendtgørelsens § 17.

Universitetet kan desuden beslutte også at udbyde godkendte heltidskandidatuddannelser på deltid,

jf. universitetslovens § 5, stk. 2. Disse uddannelser finansieres med delvist statstilskud og delvis

deltagerbetaling, jf. universitetslovens § 19, stk. 2, og § 26, stk. 1, og disse deltidsuddannelser er

ikke omfattet af fremdriftsreformen.

2.1.2. Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Det følger af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, der omfatter institutioner

på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, at institutionerne udbyder kunstneriske og

forskningsbaserede heltidsuddannelser indtil højeste niveau. Uddannelses- og forskningsministeren

beslutter efter samråd med institutionen, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde, jf. lovens §

9, stk. 1.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan udbyde kandidatuddannelser, når

uddannelserne er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner. De videregående kunstneriske uddannelser finansieres inden

for en fast ramme fastsat på finansloven og har således et dimensioneret aktivitetsniveau.

Uddannelserne er uden deltagerbetaling. Der henvises til § 13, stk. 1, i lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Efter lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner § 10, stk. 1-3, fastsætter

ministeren regler om blandt andet uddannelsernes indhold og varighed, herunder om tilmelding af

studerende til uddannelseselementer, eventuelle krav til studieaktivitet, eksaminer, prøver og

bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og framelding fra disse og om adgang til

uddannelserne. Det er på denne baggrund fastsat, at institutionerne udbyder kandidatuddannelser

på 120 ECTS-point, hvor 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Der henvises til § 11 i

bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om uddannelser ved de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Adgang til en kunstnerisk kandidatuddannelse forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller

anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Institutionen kan fastsætte

supplerende faglige adgangskrav, der skal fremgå af uddannelsens studieordning. Der henvises til §

2 i bekendtgørelse nr. 106 af 27. januar 2017 om adgang til kandidatuddannelser ved de

videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Institutionerne skal tilrettelægge kandidatuddannelserne på en måde, så de studerende kan fuldføre

uddannelsen inden for den fastsatte normerede studietid. Institutionerne skal herunder sikre, at

studerende inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår bliver tilmeldt

uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point

eller 30 ECTS-point. Der henvises til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1410 af 12. december 2014 om

uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område.

Det følger af de gældende regler, at når de studerende er tilmeldt til et uddannelseselement,

semester m.v. er de samtidig tilmeldt til de tilhørende prøver. Institutionen kan desuden i

studieordningen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter

m.v. er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Der henvises til § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse

nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Herudover kan institutionen fastsætte regler om, at studerende på kandidatuddannelsen løbende

eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne

fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til prøver med et samlet omfang på højst 45 ECTS-

point hvert studieår. Der henvises til § 9 a, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december

2013 om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Institutionerne kan desuden beslutte, at studerende på en videregående, kunstnerisk

bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på

bacheloruddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er

begyndt på uddannelsen og skal afholdes senest to måneder efter uddannelsens studiestart. Der

henvises til § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013 om eksamen og censur

ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

På bacheloruddannelsen skal de studerende inden udgangen af det første studieår efter studiestart

deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Førsteårsprøven har til formål at

klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre uddannelsen. De prøver, der indgår i

førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af den studerendes andet studieår,

medmindre institutionen har fastsat, at prøven skal være bestået inden udgangen af den studerendes

første studieår, jf. ovennævnte eksamensbekendtgørelses § 8.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner har herudover mulighed for at udbyde åben

uddannelse, herunder erhvervsrettede deltidsuddannelser, efter reglerne i lov om åben uddannelse,

jf. lovens § 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at en institution der udbyder

efter- og videreuddannelse eller åben uddannelse kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning

og eksamen, jf. § 13, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

2.1.3. Statens Uddannelsesstøtte

Det følger af § 1 i SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, at SU gives til

uddannelse indtil kandidatgrad og til ph.d.-studium indtil opnåelse af kandidatgrad.

Uddannelsesaktiviteter efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og

efter § 5 i universitetsloven giver ikke ret til SU.

Det følger endvidere af SU-lovens § 5, at en uddannelse, der giver ret til uddannelsesstøtte skal

være tilrettelagt som heltidsuddannelse, være af mindst 3 måneders varighed og - som

udgangspunkt - være ulønnet.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.1. Ansøgning om godkendelse af udbud af erhvervskandidatuddannelse, ministerens

godkendelse og beslutning om bortfald af en godkendelse

Det foreslås, at muligheden for at udbyde erhvervskandidatuddannelser etableres som en

forsøgsordning, hvor ministeren i første omgang forventes at godkende, at op til 20

heltidskandidatuddannelser tillige udbydes som erhvervskandidatuddannelser.

Det er hensigten, at der vil blive afholdt en eller flere årlige ansøgningsrunder, hvor universiteterne

og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner kan ansøge om godkendelse til også at

udbyde eksisterende 2-årige heltidskandidatuddannelser som 4-årige erhvervskandidatuddannelser.

Ved

opgørelsen

antallet

godkendte

erhvervskandidatuddannelser

tælles

erhvervskandidatuddannelser

med

samme

titel,

f.eks.

cand.merc.

som

én

erhvervskandidatuddannelse. Uanset om flere af institutionerne måtte opnå en godkendelse til at

udbyde

kandidatuddannelsen

cand.merc.

som

erhvervskandidatuddannelse,

tæller

erhvervskandidatuddannelsen

cand.merc.

således

kun

som

erhvervskandidatuddannelser, ministeren forventes at godkende. Institutionerne kan hvert år optage

studerende på de erhvervskandidatuddannelser, som de enkelte institutioner har fået godkendt, indtil

ministeren måtte beslutte, at en godkendelse skal bortfalde.

Det er hensigten, at forsøgsordningen skal evalueres med henblik på, at ministeren kan vælge at

lade forsøgsordningen fortsætte med udgangspunkt i de godkendte erhvervskandidatuddannelser,

udvide ordningen eller lade forsøgsordningen helt eller delvist ophøre ved at bestemme, at en eller

flere godkendelser skal bortfalde. Evalueringen forventes blandt andet at omfatte, i hvilken grad de

studerende gennemfører erhvervskandidatuddannelsen inden for den forlængede studietid

sideløbende med relevant beskæftigelse. Der vil som udgangspunkt ikke være behov for at ændre

lovgivningen, uanset om forsøgsordningen fortsættes, ophører eller udvides.

Herudover kan ministeren inden en egentlig evaluering træffe beslutning om bortfald af en eller

flere godkendelser, hvis erfaringerne for eksempel skulle vise et højt frafald fra

erhvervskandidatuddannelsen (inklusive studieskift til heltidsuddannelsen), eller hvis der i øvrigt

for eksempel opstår mistanke om, at der spekuleres i ordningen, herunder hvis der reelt er tale om

beskæftigelse alene på studiejobniveau eller lignende. Ministeren vil herudover for eksempel også

kunne beslutte at lade en godkendelse bortfalde, hvis det viser sig, at der ikke er behov for

uddannelsen som følge af et lavt optag af studerende.

Det er de enkelte institutioner, der skal beslutte, om de tillige ønsker at udbyde en

heltidskandidatuddannelse som erhvervskandidatuddannelse. Dette tilkendegives i ansøgninger til

ministeren. På baggrund af de indkomne ansøgninger foretager ministeren en helhedsvurdering af,

hvilke kandidatuddannelser der tillige kan godkendes som erhvervskandidatuddannelser.

Ministeren vil med hjemmel i bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, fastsætte

nærmere regler om ansøgning og godkendelse af erhvervskandidatuddannelser.

Det forventes fastsat, at ministerens beslutning om godkendelse vil ske på baggrund af en

helhedsvurdering af følgende kriterier:

1. En høj andel af de nyuddannede erhvervskandidater, der forventes at få beskæftigelse på det

private arbejdsmarked, herunder at der er en systematisk høj andel af de beskæftigede

kandidater fra eksisterende heltidskandidatuddannelser, der har beskæftigelse i den private

sektor.

2. Faglig og geografisk spredning med henblik på at opnå erfaring fra forskellige institutioner

og forskellige fagområder.

3. Et forholdsvist højt optag på den eksisterende heltidskandidatuddannelse, således at det

forventes, at universitetet kan opretholde både et heltidskandidatudbud og et

erhvervskandidatudbud.

4. En forholdsvis lav ledighed blandt nyuddannede fra den eksisterende

heltidskandidatuddannelse, således at det kan forventes, at der vil være tilstrækkeligt med

ansøgere, der er i relevant beskæftigelse.

5. Eventuelle positive tilkendegivelser fra arbejdsmarkedsorganisationer, herunder at de er

interesseret i at ansætte bachelorer, der sideløbende med ansættelsen gennemfører en

erhvervskandidatuddannelse.

Der forventes fastsat nærmere regler om, at ansøgninger fra institutionerne blandt andet skal

indeholde en overordnet redegørelse for, hvornår erhvervskandidatuddannelsen forventes at kunne

igangsættes (første optag), størrelsen af uddannelsens forventede optag samt tilrettelæggelse.

Herudover forventes det, at institutionen i tilknytning til optagets forventede størrelse skal redegøre

for, hvorvidt kvalificerede personer, der er i beskæftigelse på baggrund af deres

bacheloruddannelse, forventes at kunne blive optaget på erhvervskandidatuddannelsen efter nogle

år på arbejdsmarkedet. Det bemærkes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet selv vil kunne

tilvejebringe sammenlignelige indikatorer for de forhold nævnt ovenfor under pkt. 1-4.

Ministeren vil som konsekvens af den foreslåede ændring i

§ 19, stk. 2,

i universitetsloven, som

affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 4 og 5, og ændring i

§ 26, stk. 2,

i universitetsloven, som

affattet ved dette lovforslag § 1, nr. 6, foretage ændring af bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december

2016 om tilskud og revision m.v. ved institutionerne, således at det fastsættes, at der ydes fuldt

tilskud til universitetets udbud af erhvervskandidatuddannelser og således ingen deltagerbetaling for

danske borgere og for udenlandske borgere, der har krav på ligestilling med danske borgere, mens

universitetet opkræver fuld betaling for udbud af disse uddannelser til øvrige udenlandske borgere.

2.2.2. Adgang til og optagelse på erhvervskandidatuddannelse

Hensigten med forslaget er, at en institution der har fået ministerens godkendelse til at udbyde en

erhvervskandidatuddannelse, som udgangspunkt selv fastsætter, hvor mange kvalificerede

erhvervskandidatstuderende institutionen vil optage. Hvis kandidatuddannelsen udbudt på heltid er

dimensioneret på optag, er det hensigten, at ministeren med den nye hjemmel i lovforslagets § 1, nr.

1, og § 2, nr. 1, vil fastlægge, at dimensioneringen skal gælde for den samlede tilgang til

erhvervskandidatuddannelsen og heltidskandidatuddannelsen. En eventuel dimensionering af en

kandidatuddannelse vil således ikke kunne overskrides ved at optage studerende på

erhvervskandidatuddannelsen.

De videregående kunstneriske uddannelser er dimensionerede på det samlede aktivitetsniveau og

ikke på optag, idet uddannelserne finansieres ved en rammebevilling med et tilhørende

aktivitetskrav. Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i forslagets § 2, nr. 1, vil fastlægge, at

dimensioneringen skal gælde for det samlede aktivitetsniveau på erhvervskandidatuddannelsen og

heltidskandidatuddannelsen.

Den enkelte institution fastsætter selv de nærmere kriterier for, om optagelse af en ansøger på

erhvervskandidatuddannelsen skal ske inden for en bestemt periode fra afslutningen af den

adgangsgivende bacheloruddannelse. Institutionen kan derfor f.eks. beslutte, at muligheden for at

blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse ophører to år efter afslutningen af den

adgangsgivende bacheloruddannelse. Institutionen vil også kunne undlade at fastsætte en sådan

frist.

Efter gældende regler giver en bestået bacheloruddannelse ved et universitet eller en videregående

kunstnerisk uddannelsesinstitution ret til optagelse på den kandidatuddannelse, der er den naturlige

overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller fagområder, ved samme institution i direkte

forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (retskravsbachelor). Dette ændres ikke med

lovforslaget.

Hvis en person får afslag på optagelse på en erhvervskandidatuddannelse og ønsker at ansøge ved

en senere optagelsesrunde, vil ansøgeren således miste sit retskrav på at blive optaget på den

kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning af bacheloruddannelsens fagområde eller

fagområder, ved samme uddannelsesinstitution, da ansøgeren ikke søger om optag i direkte

forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse. Hvis en ansøger, der er blevet optaget på en

erhvervskandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af sin bacheloruddannelse, ikke opfylder

betingelserne om relevant beskæftigelse ved studiestart, f.eks. fordi virksomheden i mellemtiden er

gået konkurs, bibeholder den studerende dog sit retskrav på at blive optaget på

heltidskandidatuddannelsen.

Det er hensigten med forslaget, at institutionen kun kan optage ansøgere, som opfylder de faglige

adgangskrav, som er fastsat for heltidskandidatuddannelsen. For at blive optaget på en

erhvervskandidatuddannelse skal ansøgeren derfor besidde en relevant bachelor- eller

professionsbacheloruddannelse samt opfylde de særlige faglige adgangskrav, som institutionen

eventuelt har fastsat om f.eks. fag og karakterkrav. Ministeren vil som konsekvens af lovforslagets

§ 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om adgang og optag til en

erhvervskandidatuddannelse, og forventes herunder at bestemme, at ansøgeren ud over at opfylde

adgangskravene til heltidskandidatuddannelsen skal opfylde én af følgende to betingelser:

1. Have en dokumenteret ansættelsesaftale med en arbejdsgiver om sideløbende relevant

beskæftigelse på baggrund af en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse,

svarende til mindst 25 timer om ugen i gennemsnit (årsnorm), så ansøgeren vil være en

integreret del af arbejdspladsen på linje med fuldtidsansatte samtidigt med sine kandidatstudier.

Et almindeligt studiejob er ikke tilstrækkeligt. Institutionen skal fastsætte de nærmere rammer

for dokumentationen af ansættelsesaftalen, herunder skal der senest ved studiestart foreligge

dokumentation for, at virksomhed og studerende er bekendt med formål og vilkår for at indgå i

et erhvervskandidatforløb, og der skal foreligge en beskrivelse af sammenhæng mellem

ansættelse og uddannelse, samt den forventede arbejdstid i ansættelsen.

2. Være iværksætter med en faglig relevant selvstændig virksomhed, der har omsætning og

indtægtsgivende aktiviteter, eller er tilknyttet et offentligt/privat iværksættermiljø, således at den

studerende af universitetet vurderes til at være i reelt iværksætterforløb. Alene et CVR-nummer

er ikke tilstrækkeligt. Institutionen skal fastsætte de nærmere rammer for dokumentationen.

Institutionen skal vurdere, hvorvidt ansøgerne opfylder betingelserne for at blive optaget på en

erhvervskandidatuddannelse.

Selvom ansøgeren opfylder betingelserne for at blive optaget, har ansøgeren ikke retskrav på at

blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse i de tilfælde, hvor der er flere kvalificerede

ansøgere end antal af studiepladser. Det er institutionen, der fastlægger, hvor mange studiepladser

der udbydes på den enkelte erhvervskandidatuddannelse (under hensyntagen til en eventuel

maksimumsramme).

Den studerende skal som udgangspunkt opretholde den relevante beskæftigelse eller

iværksættervirksomhed under hele erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen skal indhente

dokumentation herfor flere gange undervejs i studiet.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede

§ 4 b, stk. 5,

i universitetsloven og

9 b, stk. 5,

i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner vil fastsætte, at studerende

på en erhvervskandidatuddannelse har krav på at kunne skifte til institutionens

heltidskandidatuddannelse. Den studerendes krav på at kunne skifte til heltidsuddannelsen gælder,

uanset om årsagen til ophøret skyldes den studerendes egne forhold, eller forhold som den

studerende ikke har indflydelse på fx virksomhedens konkurs.

Det må forudses, at nogle studerende undervejs i erhvervskandidatuddannelsen vil ønske at skifte

arbejdsgiver eller overgå fra for eksempel iværksætteri til anden relevant beskæftigelse. Det er

hensigten, at institutionen på baggrund af en konkret ansøgning fra en studerende skal tage stilling

til, om den studerendes nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed har en karakter, som kan

sidestilles med den beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, der dannede baggrund for den

studerendes optagelse på erhvervskandidatuddannelsen.

Hvis institutionen vurderer, at den nye beskæftigelse eller iværksættervirksomhed kan sidestilles

med den oprindelige, opfylder den studerende fortsat betingelserne for at være optaget på

erhvervskandidatuddannelsen. Hvis institutionen vurderer, at den nye beskæftigelse eller

iværksættervirksomhed ikke kan sidestilles med den oprindelige, vil den studerende ikke kunne

fortsætte på erhvervskandidatuddannelsen. Den studerende har i så fald krav på at fortsætte på den

tilsvarende heltidskandidatuddannelse så vidt muligt fra førstkommende semesterstart.

2.2. 3. Tilrettelæggelse af erhvervskandidatuddannelse

Da det foreslås, at erhvervskandidatuddannelsen skal være fuldt statsfinansieret uden

deltagerbetaling, er det nødvendigt at sikre de studerendes studiefremdrift. Derfor er det hensigten,

at den enkelte erhvervskandidatuddannelse skal følge de krav til studiefremdrift, som gælder for

heltidsversionen af kandidatuddannelsen, med de tilpasninger som nødvendigvis følger af, at

erhvervskandidatuddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år i stedet for 2 år.

Ministeren vil som konsekvens af forslagets § 1, nr. 2 og 3, og i medfør af de gældende

bestemmelser i lov om de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner § 10, stk. 1-3,

fastsætte de centrale rammer for erhvervskandidatuddannelser, inden for hvilke den enkelte

institution kan fastsætte interne regler om blandt andet studiefremdrift mv. Institutionerne skal

fastsætte regler for studiefremdrift mv., der tager højde for, at studerende har den dobbelte

tidsramme.

Det er hensigten, at universitetet bevarer de samme muligheder for at fastsætte interne regler for

tilmelding til fag og prøver og mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af

bestå-krav, som universitetet har efter gældende regler for heltidskandidatuddannelser.

Det er ligeledes hensigten, at de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner bevarer deres

mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav, som de har efter

gældende regler for heltidskandidatuddannelser. Ministeren forventes også at fastsætte centrale

regler om, at studerende på erhvervskandidatuddannelser på de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår skal

tilmeldes uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til 30 ECTS-point

eller 15 ECTS-point. Herved tages højde for, at erhvervskandidatuddannelserne har den dobbelte

tidsramme.

Det forventes herudover, at ministeren vil give universiteterne og de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner

mulighed

for

bestemme,

studerende

på

erhvervskandidatuddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på

uddannelsen. Formålet med en studiestartsprøve er at klarlægge, om den studerende reelt har

påbegyndt erhvervskandidatuddannelsen. Hvis institutionen vælger at fastsætte interne regler om en

studiestartsprøve på erhvervskandidatuddannelsen, skal denne afholdes senest 4 måneder efter

uddannelsens studiestart.

Desuden forventes ministeren at give universiteterne og de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner mulighed for at bestemme, at de studerende inden udgangen af det første

studieår efter studiestart skal deltage i en førsteårsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen.

Førsteårsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende er egnet til at gennemføre

uddannelsen. De prøver, der indgår i førsteårsprøven, skal være bestået senest inden udgangen af

den studerendes andet studieår, medmindre institutionen har fastsat, at prøven skal være bestået

inden udgangen af den studerendes første studieår.

I forhold til opgørelser af de studerendes eventuelle studietidsoverskridelser vil der blive taget

højde for, at de studerende har den dobbelte tidsramme (dvs. normeret tid på fire år).

2.2.4. Kontrol af de studerende

For at give institutionerne mulighed for at kontrollere om den studerende opretholder betingelsen

om at have sideløbende relevant beskæftigelse eller iværksættervirksomhed under hele

erhvervskandidatuddannelsen, gives institutionerne med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, en ny

mulighed for at indhente nødvendige oplysninger fra skattemyndighederne.

Ministeren forventes herudover med hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, at fastsætte, at

institutionen kan anmode den studerende om at underskrive en tro- og love-erklæring, som

forpligter den studerende til at give institutionen meddelelse om væsentlige ændringer i den

studerendes beskæftigelse eller iværksættervirksomhed, som vil kunne indebære, at den studerende

ikke længere opfylder optagelsesbetingelserne om relevant sideløbende beskæftigelse eller

iværksættervirksomhed. Institutionen skal på baggrund af en studerendes meddelelse om sådanne

væsentlige ændringer tage stilling til, om betingelserne for den studerendes optagelse på

erhvervskandidatuddannelsen fortsat er opfyldt eller ej.

2.2.5. Ingen adgang til Statens Uddannelsesstøtte under erhvervskandidatuddannelse

Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre den grundlæggende betingelse om, at SU kun

gives til heltidsuddannelser. Erhvervskandidatuddannelser vil ikke være tilrettelagt på heltid. Derfor

foreslås det i lovforslagets § 3 at ændre SU-lovens § 1, stk. 2, så erhvervskandidatuddannelser

udbudt efter den foreslåede § 4 b i universitetsloven og § 9 b i lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner ikke berettiger til SU.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes samlet set at have begrænsede økonomiske konsekvenser.

Erhvervskandidatuddannelserne vil være uden deltagerbetaling, med fuldt statstilskud og uden

Statens Uddannelsesstøtte. Statstilskuddet afholdes

–

i lighed med de andre aktivitetsstyrede

uddannelsesbevillinger

–

under det statslige delloft for driftsudgifter. Der vil være en forskydning af

statstilskuddet til uddannelsesinstitutionerne mellem finansår, når studerende forventes at

gennemføre en kandidatuddannelse på 4 år i stedet for på 2 år.

Forslaget forventes generelt ikke at generere netto-meraktivitet i uddannelsessektoren, da der i

hovedsagen forventes at være en substitution fra eksisterende heltidsuddannelser til

erhvervskandidatuddannelser. Det vil sige, at en studerende, der før ville være blevet optaget på en

ordinær kandidatuddannelse, i stedet vil blive optaget på en erhvervskandidatuddannelse.

Da studerende på erhvervskandidatuddannelsen ikke modtager Statens Uddannelsesstøtte, vil der

være en forventet mindreudgift på 0,1 mio. kr. pr. studerende pr. år under delloft for

indkomstoverførsler. I det omfang, at ordningen giver mulighed for, at studerende, der ikke før ville

være optaget på en ordinær kandidatuddannelse, optages på en erhvervskandidatuddannelse, kan det

medføre begrænsede merudgifter. Eventuelle mer- eller mindreudgifter vil blive reguleret på forslag

til lov om tillægsbevilling samt de årlige bevillingslove.

Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for regioner eller kommuner.

Der vil være begrænsede administrative konsekvenser for uddannelsesinstitutionerne i forbindelse

med administrationen af ordningen.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der forventes ikke at være egentlige erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser forbundet

med forslaget, men det er en betingelse for optag på en erhvervskandidatuddannelse, at den

studerende har en dokumenteret arbejdsgiveraftale eller er iværksætter med selvstændig

virksomhed.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. juni 2017 til den 8. august 2017 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk

Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Ankenævnet for Statens uddannelsesstøtteordninger,

Arkitektskolen Aarhus, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne,

Censorformandskaberne for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser,

diplomuddannelser og akademiuddannelser, Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen, CO

søfart, C3, Danish Institute for Study Abroad, Danish Society for Education and Business,

Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond, Danmarks

Liberale Studerende, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Arkitektur

Center, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk

Industri, Dansk Kunstnerråd, Danske Landbrugsskoler, Dansk Metal, Dansk Magisterforening,

Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Designere, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Kunsthåndværkere og designere, Danske

Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer

–

FSR,

Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Universiteter, DDA (Danish Design Association), Datatilsynet, Den Danske Filmskole, Den Danske

Scenekunstskole, Den Nationale Videnskabsetiske Komite, Designskolen Kolding, Det Centrale

Handicapråd, Det Frie Forskningsråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering, Det Kongelig Danske Videnskabernes Selskab, Det Jyske

Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Unge Akademi, Djøf,

Dramatikeruddannelsen, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi

Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest,

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsakademiet Dania, Erhvervsskolernes

Elevorganisation, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fiskeriskolen,

Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Foreningen af danske lægestuderende, Fredericia

Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), GTS - Godkendt Teknologisk Service, Gymnasiernes

bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening,

Handelsskolernes Lærerforening (HL), HK/Kommunal, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA,

Innovationsfonden, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Kulturministeriets

Rektorer (KUR), Kunstakademiets Billedkunstskoler, Københavns Erhvervsakademi, Københavns

Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever, Lederforeningen (VUC), Lederne, LO, Lægemiddelindustriforeningen,

Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark,

Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Metal Søfart,

Nordisk Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Private gymnasier og studenterkurser,

Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC, Psykolognævnet, Pædagogstuderendes

Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle

uddannelser, Rep. for forstandere for de maritime institutioner, Rep. for de studerende på de

maritime uddannelsesinstitutioner, Rep. for undervisere på de maritime institutioner,

Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet,

Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet

for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske

Socialrådgiverstuderende, Sektorforskningens Direktørkollegium, SIMAC, Svendborg, Skagen

Skipperskole, Skolelederforeningen, Skoleskibet Georg Stage, Skuespillerskolen ved Aarhus

Teater, Studievalg Fyn, Studievalg København, Studievalg Midt- og Vestjylland, Studievalg

Nordjylland, Studievalg Sjælland, Studievalg Sydjylland, Studievalg Østjylland, Svendborg

Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet,

Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Søværnet, Teknisk

Landsforbund, Tekniq, 3F Fagligt Fælles Forbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesrådet for de

maritime uddannelser, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University

College Sjælland, University College Syddanmark, VEU-rådet, VIA University College, Aalborg

Universitet, Aarhus Universitet, Århus Maskinmesterskole

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Økonomiske konsekvenser for Begrænsede økonomiske

stat, kommuner og regioner

konsekvenser

Administrative konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Begrænsede økonomiske

konsekvenser

Begrænsede

administrative

konsekvenser for de berørte

uddannelsesinstitutioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

Erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

Borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-

Nej

retlige

minimumsforpligtelser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler kan institutionerne udbyde kandidatuddannelser som heltidsuddannelser,

når uddannelsen er prækvalificeret og godkendt af ministeren, jf. lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner. Kandidatuddannelserne er normalt normeret til 120 ECTS-

point, hvor 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier, jf. universitetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, og §

4, stk. 2. Uddannelserne finansieres med fuldt statstilskud og uden deltagerbetaling, jf.

universitetslovens § 19, stk. 1.

Universitetet bestemmer selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende det vil optage på

den enkelte kandidatuddannelse, medmindre ministeren fastsætter et årligt maksimumstal for

optagelseskapaciteten, jf. § 4, stk. 5, i universitetsloven. På uddannelser med frit optag fastsætter

universitetet optagelseskapaciteten under hensyntagen til muligheden for at give en forsvarlig