UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: En uddybende beskrivelse af EU-dommen dom i sagen C-238/15, Bragança Linares Verruga m.fl. om studiestøtte til børn af grænsegængere og dens konsekvenser, til uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 108
Offentligt

Notat

Modtager(e):

SU-forligskredsen, UFU, FEU

Kopi:

Opfølgning på EU-Domstolens dom i C-238/15, Bragança Linares

Verruga

EU-Domstolen har den 14. december 2016 afsagt dom i sag C-238/15, Bragança

Linares Verruga m.fl. Danmark har afgivet både skriftligt og mundtligt indlæg i

sagen.

Sagen handler om, hvilke krav om tilknytning en medlemsstat kan stille for at yde

uddannelsesstøtte til børn af grænsegængere. Med grænsegængere menes

EU/EØS-borgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i én

EU-medlemsstat, men har bopæl i en anden medlemsstat.

Efter tidligere gældende luxembourgske regler om uddannelsesstøtte blev der stil-

let krav om, at en EU- eller EØS-borger - der arbejdede som grænsegænger - skulle

have arbejdet i Luxembourg i en uafbrudt periode på mindst 5 år, for at grænse-

gængerens barn kunne opnå ret til uddannelsesstøtte i Luxembourg. Luxembourg

har inden domsafsigelse i sagen opblødt dette tilknytningskrav. Reglerne blev æn-

dret i 2014 således, at der i dag stilles krav om, at grænsegængeren skal have arbej-

det i en samlet periode på mindst fem år inden for en referenceperiode på syv år,

for at grænsegængerens barn kan opnå ret til uddannelsesstøtte fra Luxembourg.

EU-Domstolens dom

Domstolen har i sagen skullet forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt artikel 7,

stk. 2, i forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for

Unionen er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter tildelingen af ud-

dannelsesstøtte til ikke-bosiddende studerende gøres betinget af, at den studeren-

des forælder har arbejdet i medlemsstaten i en uafbrudt periode på mindst fem år,

mens en sådan betingelse ikke er fastsat over for de studerende, der er bosiddende

på den nævnte medlemsstats område.

Domstolen anfører i præmis 56-58:

24. maj 2017

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Jura og Internationale Forhold

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

15/016213-51

”56.

Ligesom det var tilfældet i den sag, der gav anledning til dom af 20. juni

2013, Giersch m.fl. (C-20/12, EU:C:2013:411), forholder det sig i hoved-

sagen således, at modtagerne af den økonomiske støtte for det første ik-

ke er arbejdstagerne selv, men deres børn, der ikke er bosiddende i Lu-

xembourg, og som ønsker at uddanne sig, ligegyldigt om det er i Lu-

xembourg eller i en hvilken som helst anden stat, og for det andet, at til-

knytningen til det luxembourgske samfund i denne henseende kan frem-

Side

1/5

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 108: En uddybende beskrivelse af EU-dommen dom i sagen C-238/15, Bragança Linares Verruga m.fl. om studiestøtte til børn af grænsegængere og dens konsekvenser, til uddannelses- og forskningsministeren

stå mindre klar for børn af grænsearbejdere end for børn af vandrende

arbejdstagere bosiddende i Luxembourg.

57.

Under disse omstændigheder synes det legitimt, at den støtteydende stat

ønsker at sikre sig, at grænsearbejderen faktisk er integreret i det lu-

xembourgske samfund, ved at opstille et krav om en tilstrækkelig til-

knytning for at undgå den risiko for, at der opstår en »studiestøtte-

turisme«, som de regeringer, der har afgivet indlæg, har påberåbt sig.

[herunder den danske regering, UFM’s tilføjelse]

I denne henseende må det anerkendes, at den ved den ændrede lov af 22.

juni 2000 krævede betingelse om, at den forælder, der er grænsearbej-

der, har haft en minimumsbeskæftigelsesperiode i Luxembourg, for at

børn af grænsearbejdere er berettigede til den økonomiske støtte fra sta-

ten til videregående uddannelse, kan påvise såvel en sådan tilknytning

mellem disse arbejdstagere og det luxembourgske samfund som en ri-

melig sandsynlighed for, at den studerende efter endt uddannelse ven-

der tilbage til Luxembourg.”

58.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

I Domstolens prøvelse af, hvorvidt betingelsen om en uafbrudt minimumsbeskæfti-

gelse er nødvendig, anfører Domstolen i præmis 69:

”69.

En bestemmelse som den, der er fastsat i den i hovedsagen omhandlede

lovgivning, og hvorefter tildelingen af økonomisk støtte til videregående

uddannelse til ikke-bosiddende studerende gøres betinget af, at den stu-

derende har en forælder, som har arbejdet uafbrudt i Luxembourg i

mindst fem år på tidspunktet for ansøgningen om økonomisk støtte,

uden at gøre det muligt for de kompetente myndigheder at tildele denne

støtte, når det ligesom i hovedsagen forholder sig således, at forældrene

bortset fra kortvarige afbrydelser har arbejdet i Luxembourg i en bety-

delig periode – i det foreliggende tilfælde knap otte år – i tiden forud for

denne ansøgning, indeholder en restriktion, der går ud over det, som er

nødvendigt for at nå det legitime mål om at øge antallet af personer

med en videregående uddannelse i den bosiddende befolkning, idet så-

danne afbrydelser ikke er af en sådan art, at de kan bryde tilknytningen

mellem den, der ansøger om den økonomisk støtte, og Storhertugdøm-

met Luxembourg.”

På den baggrund fastslår Domstolen i præmis 70:

”70.

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte

spørgsmål besvares med, at artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 492/2011

skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgiv-

ning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tildelingen af økono-

misk støtte til videregående uddannelse til ikke-bosiddende studerende –

med henblik på at søge at øge andelen af bosiddende personer, der har

afsluttet en videregående uddannelse – gøres betinget af, at mindst den

ene af disse studerendes forældre har arbejdet i denne medlemsstat i en

uafbrudt periode på mindst fem år på tidspunktet for ansøgningen om

økonomisk støtte, mens en sådan betingelse ikke er fastsat over for de

studerende, der er bosiddende på den nævnte medlemsstats område.”

Side

2/5

Danske regler

Ligesom Luxembourg valgte Danmark efter EU-Domstolens dom i sag C-20/12,

Giersch, at fastsætte særlige regler for familiemedlemmer til grænsegængere. Ifølge

de danske regler har børn af grænsegængere således alene ret til SU til uddannelse i

udlandet, hvis grænsegængeren har været arbejdstager eller selvstændig erhvervs-

drivende i Danmark i en sammenhængende periode på mindst 5 år umiddelbart før

ansøgningstidspunktet.

Reglerne om tilknytning til Danmark ved ansøgning om SU til uddannelse i udlan-

det fremgår af SU-bekendtgørelsens kapitel 1 og trådte i kraft i sommeren 2014.

Konsekvenser af Verruga-dommen

EU-Domstolen slår med dommen fast, at det er legitimt, at den støtteydende med-

lemsstat ønsker at sikre sig, at grænsegængeren faktisk er integreret i medlemssta-

ten, ved at opstille et krav om en tilstrækkelig tilknytning for at undgå den risiko

for, at der opstår ”studiestøtte-turisme”.

Domstolen slår dog også fast, at kravet om, at grænsegængeren skal have arbejdet i

givermedlemsstaten i uafbrudt 5 år umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet,

for at familiemedlemmer til grænsegængeren kan få ret til SU, er for restriktivt i

forhold til formålet med reglen – at sikre en vis grad af tilknytning til den støtte-

ydende medlemsstat, som anført i ovennævnte præmis 69.

EU-Domstolen har i sin afgørelse ikke forholdt sig til, om de nye luxembourgske

regler med krav om, at grænsegængeren skal have arbejdet i samlet set fem år in-

den for en referenceperiode på syv år, for at grænsegængerens familiemedlem kan

opnå ret til uddannelsesstøtte, er forenelige med artikel 7, stk. 2, i forordningen om

arbejdskraftens fri bevægelighed.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at det danske krav om 5 års uaf-

brudt arbejde umiddelbart forud for ansøgningstidspunktet på baggrund af domm-

sen skal udvides til et krav om 5 ud af 7 års arbejde umiddelbart forud for ansøg-

ningstidspunktet, når den studerende ansøger om SU til en hel uddannelse i udlan-

det for at bringe de danske regler i overensstemmelse med EU-retten.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at familiemedlemmer til grænsegængere,

der opfylder et af følgende seks tilknytningskrav for at kunne få SU til en hel ud-

dannelse i udlandet, ligeledes har en tilstrækkelig tilknytning til Danmark til at

kunne få adgang til SU til uddannelse i udlandet:

2 års ophold i Danmark inden for de seneste 10 år forud for ansøgnings-

tidspunktet.

Betydelig skolegang i Danmark (Der er givet tilsagn på baggrund af 7 års

folkeskole eller en hel ungdomsuddannelse).

Har nær kontakt til familiemedlemmer i Danmark i en betydelig periode

(Der er givet tilsagn på baggrund af et ophold hos faster i Danmark i 3 år

inden for de sidste 10 år eller 1,5 år hos faster umiddelbart før studiestart –

ophold i forbindelse med ferie og højtider er ikke tilstrækkeligt, selv om det

har stået på over en årrække).

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/5

Betydelige økonomiske bånd til Danmark i en betydelig periode (Der er

givet tilsagn på baggrund af at have drevet virksomhed i Danmark i 3 år el-

ler at vedkommende besidder fast ejendom).

Arbejde i Danmark i en betydelig periode (Der er givet tilsagn på baggrund

af fuldtidsarbejde i 2 år eller deltidsarbejde over en længere sammenhæn-

gende periode).

Nær ved at opfylde et af kriterierne 2-5 og har betydelige danskkundskaber

(Der er givet tilsagn på baggrund af 6 års skolegang og betydelige dansk-

kundskaber/4 års skole/arbejde/aftjent værnepligt og betydelige dansk-

kundskaber).

På den baggrund foreslås det at udvide adgangen til SU til uddannelse i udlandet til

familiemedlemmer til grænsegængere, der opfylder et af ovennævnte seks tilknyt-

ningskriterier.

Økonomiske konsekvenser

Det er ikke muligt præcist at fastlægge, hvor mange flere der vil få adgang til dansk

SU til uddannelse i udlandet med den foreslåede ændring.

Det kan dog oplyses, at der – siden tilknytningskriterierne trådte i kraft den 1. juli

2014 – er givet SU til en hel uddannelse i udlandet til samlet set 134 personer på

baggrund af ovennævnte kriterier nr. 2-6 og grænsegængerreglen.

Af de 134 tilsagn er i alt 18 givet efter grænsegængerreglen, hvoraf 9 var danske

statsborgere, 6 var EU/EØS-statsborgere, og 3 var statsborgere fra tredjelande.

Med den foreslåede model ligestilles familiemedlemmer til grænsegængere med

familiemedlemmer til herboende arbejdstagere. Det er vurderingen, at familiemed-

lemmer til grænsegængere kun i begrænset omfang vil kunne opfylde et af tilknyt-

ningskravene nr. 1-6. Familiemedlemmer til grænsegængere forventes primært at

vil kunne opfylde kravet om 5 ud af 7 års arbejde umiddelbart før ansøgningstids-

punkt.

Den foreslåede ændring om, at familiemedlemmer til grænsegængere vil få deres

tilknytning til Danmark vurderet efter de samme kriterier, som familiemedlemmer

til herboende arbejdstagere, forventes primært at få betydning for uddannelsessø-

gende, der er danske statsborgere, og som er børn af grænsegængere. Disse (voks-

ne) børn har i dag ikke ret til SU til uddannelse i udlandet, hvis forældrene er græn-

segængere og har arbejdet i Danmark i mindre end 5 år forud for ansøgningstids-

punkt – heller ikke selvom barnet selv opfylder et eller flere af kriterierne i nr. 1-6.

Således vil en dansk statsboger, som f.eks. har taget hele sin folkeskoleuddannelse i

Danmark, men efterfølgende er udrejst til Sverige med sine forældre, ikke efter de

nuværende regler kunne få SU, hvis forældrene er grænsegængere, med mindre

forældrene har arbejdet i Danmark uafbrudt i mindst 5 år forud for ansøgnings-

tidspunktet. Dette gælder, selvom den danske statsborger selv bliver boende i

Danmark, mens forældrene f.eks. er udrejst til Sverige.

Med de nuværende regler har danske børn af grænsegængere derved kun ret til SU

i kraft af forældrenes tilknytning til Danmark.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/5

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at de foreslåede justeringer af

reglerne kun i meget begrænset omfang udvider adgangen til SU til uddannelse i

udlandet, og dermed vurderes antallet af studerende med SU til uddannelse i ud-

landet kun at blive påvirket marginalt.

Opfølgning/proces

De foreslåede ændringer forudsætter ændring af SU-bekendtgørelsen. Betingelser-

ne for disse er reguleret i bekendtgørelsens §§ 1, 4, 5 og 6.

Regeringen drøfter disse forslag til ændring af SU-bekendtgørelsen med SU-

forligskredsen med henblik på at justere bestemmelserne om familiemedlemmer til

grænsegængeres adgang til uddannelsesstøtte til en hel uddannelse i udlandet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5