Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 106
Offentligt
1760875_0001.png
Beretning for 2016
Vurdering og anerkendelse
af udenlandske uddannel-
seskvalifikationer m.v.
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
Udgivet af
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Bredgade 40
1260 København K
Tel.: 3544 6200
E-mail: [email protected]
www.ufm.dk
Foto
Colourbox
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
2
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
Indhold
1. Resumé
1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
2. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
2.1 Integrationsinitiativer
2.2 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
2.3 Almindelige vurderinger
2.3.1 Vurderingernes sigte
2.3.2 Ansøgerne
Nationalitet
Køn
Alder
2.3.3 Uddannelsernes oprindelse
2.3.4 Uddannelsernes niveau
2.3.5 Uddannelsernes faglige retning
2.3.6 Uddannelsernes alder
2.3.7 Sagsbehandlingstid
2.3.8 Vejledende udtalelser
2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser
2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet
2.4.2 Uddannelsernes oprindelse
2.4.3 Uddannelsernes niveau
2.4.4 Uddannelsernes faglige retning
2.4.5 Uddannelsernes alder
2.4.6 Sagsbehandlingstid
2.5 Turbovurderinger for virksomheder
2.6 Ph.d.-kvikvurderinger
2.7 Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige
2.8 Vurdering af adgangsgivende eksaminer
2.8.1 Eksamenshåndbog
2.8.2 Hotline
2.8.3 Seminar
2.9 SU til udlandet og udlandsstipendier
2.10 Anden information om udenlandske uddannelser m.v.
2.11 Kvalifikationsnævnet
2.11.1 Modtagne og behandlede klagesager
2.11.2 Information om Kvalifikationsnævnet
2.12 Internationalt samarbejde om anerkendelse
2.12.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
2.12.2 Lissabonkonventions-komiteen
2.12.3 Bologna-processen
2.12.4 Deltagelse i NARIC-projekter
5
5
6
8
8
9
11
11
11
12
12
12
13
14
15
16
16
16
17
17
17
17
18
18
18
19
19
20
20
20
20
21
21
21
22
22
25
25
25
25
26
26
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
3
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
2.12.5 Nordisk samarbejde
2.13 Transparens og sammenlignelighed
2.13.1 Kvalifikationsrammer
2.13.2 ECTS
2.13.3 ECVET
2.13.4 Europass
3. Anerkendelse til lovregulerede erhverv
3.1 Introduktion
3.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område
EU-regler: anerkendelsesdirektivet
Andre EU-regler og internationale regler
Nordiske overenskomster
Øvrige regler
3.1.2 Arbejdsopgaver i forbindelse med anerkendelsesdirektivet
Koordinatorfunktionen
Støttecenterfunktionen
Artikel 58-udvalget
3.2 Revision af anerkendelsesdirektivet
3.2.1 Den danske gennemførelse af det reviderede anerkendelsesdirektiv
Det europæiske erhvervspas
Advarselssystemet
Transparensinitiativet
3.3 Informationskilder og administrativt samarbejde
3.3.1 Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv i EU
3.3.2 Informationssystemet for det Indre Marked
3.3.3 Kvikskranke-samarbejdet
3.4 Erhverv og myndigheder
3.5 De kompetente myndigheders afgørelser
3.5.1 Udviklingen inden for de enkelte erhvervsområder
3.5.2 Sagsbehandlingstid
3.6 Pligtmæssig vurdering
3.6.1 Sagsbehandlingstid
3.7 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande
27
28
28
29
29
29
30
30
30
30
31
31
32
32
32
33
34
34
34
35
36
37
37
37
38
38
39
41
43
45
46
47
47
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
4
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0005.png
1. Resumé
For at sikre en sammenhængende indsats for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddan-
nelseskvalifikationer er ansvaret for en række opgaver her i landet samlet i én myndighed, her-
under navnlig funktionerne som
vurderingsmyndighed for udenlandske uddannelseskvalifikationer
informations- og videncenter for vurdering og anerkendelse på tværs af grænserne
koordinator og støttecenter i forhold til EU's anerkendelsesdirektiv vedrørende lovregu-
lerede erhverv.
Den 1. januar 2017 overgik disse funktioner fra Styrelsen for Videregående Uddannelser til
en ny styrelse, Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som led i en omorganisering af Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet.
1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
Hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutio-
ner, myndigheder m.fl. få vurderinger af afsluttede udenlandske uddannelser og andre former
for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.
I 2016 leverede styrelsen i alt 5.690 vurderinger m.v., hvilket var 7 procent flere end året før.
Figur 1.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2012-2016
Antal vurderinger m.v.
6.000
Antal vurderinger m.v.
6.000
5.000
5.000
4.000
4.000
3.000
3.000
2.000
2.000
1.000
1.000
0
2012
Almindelige vurderinger
Ph.d.-kvikvurderinger
Pligtmæssige vurderinger
2013
2014
2015
2016
Greencardrelaterede vurderinger
Hotline-besvarelser Studieadgang
Vejledende udtalelser
Turbovurderinger for virksomheder
Hotline-udtalelser Integration
0
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
5
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
Mens antallet af vurderinger til brug for greencardafgørelser faldt som følge af ordningens
afvikling, voksede efterspørgslen på de øvrige vurderinger og udtalelser. Det hænger ikke mindst
sammen med en fortsat tilgang af især syriske flygtninge, initiativer for at fremme deres integra-
tion i det danske samfund og en informationsindsats fra styrelsen over for kommuner m.fl.
Som en del af regeringens aftale med KL om bedre rammer for at modtage og integrere
flygtninge er der taget initiativer for at sikre tidligere afdækning af flygtninges kompetencer og
øget brug af styrelsens vurderingstilbud. I forlængelse heraf har styrelsen blandt andet oprettet
en hotline for asylcentre og integrationsansvarlige kommuner, hvor 63 procent af henvendelser-
ne har drejet sig om uddannelser fra Syrien.
De syriske eksamensbeviser, der er kommet til vurdering, har hovedsagelig været på bache-
lor- eller professionsbachelorniveau, dog med en stigende andel gymnasiale uddannelser i 2016.
Uddannelser fra Syrien står imidlertid kun for en del af stigningen, idet også borgere fra
mange andre lande har gjort øget brug af vurderingstilbuddet.
Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger var i 2016 på 45 kalenderdage, en stig-
ning fra 37 dage året før. Ifølge Europarådet og UNESCO's anbefalinger bør sagsbehandlingsti-
den i sådanne sager ikke overstige fire måneder. For de mindre tidskrævende greencardrelatere-
de vurderinger faldt sagsbehandlingstiden til 15 dage, mens den var stort set uændret for hurtige
tjenester som hotline for uddannelsesinstitutioner (2 dage) og turbovurdering for virksomheder
(3 arbejdsdage).
Kvalifikationsnævnet, der behandler klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser om
merit og anerkendelse af realkompetence, modtog i 2016 i alt 31 klager, hvilket var væsentlig
færre end i 2015, men nogenlunde på niveau med årene 2011 til 2014. Mens der er kommet færre
sager om merit på baggrund af dansk uddannelse, er der sket en stigning i antallet af sager om
anerkendelse af realkompetence. Knap halvdelen af de klager, der førte til en afgørelse fra næv-
net, blev helt eller delvist imødekommet.
Det internationale samarbejde har spillet en stor rolle for udviklingen og kvalitetssikringen
af arbejdet med vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser. Danmark har den 26.-
27. juni 2017 værtskabet for det fælles årsmøde i ENIC-netværket, som hører under Europarådet
og UNESCO, og NARIC-netværket, der hører under Europa-Kommissionen.
1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
Inden for de lovregulerede erhverv træffer de forskellige kompetente myndigheder afgørelser om
autorisation og lignende godkendelse af ansøgere med udenlandske erhvervsmæssige kvalifika-
tioner, der ønsker at etablere sig i Danmark, dvs. udøve deres erhverv på fast basis. Samlet ud-
stedte myndighederne i årets løb i alt 2.100 afgørelser, hvilket var 20 procent flere end året før.
Stigningen i 2016 vedrørte frem for alt konjunkturfølsomme erhverv inden for Arbejdstil-
synets område, herunder gaffeltruckførere, kranførere og arbejde med asbestnedrivning. Der var
desuden stigninger inden for erhverv som læge og som folkeskolelærer.
Afgørelserne var for 72 procents vedkommende positive, således at ansøgerne fik adgang til
at udøve det pågældende erhverv, mens 23 procent var betingede godkendelser, og kun 5 pro-
cent var negative afgørelser, dvs. afslag. Afgørelser efter EU’s anerkendelsesdirektiv udgjorde tre
fjerdedele af alle afgørelser og var i de fleste tilfælde positive, hvorimod de øvrige afgørelser
overvejende var betingede godkendelser.
Sagsbehandlingstiden hos de kompetente myndigheder blev også i 2016 holdt under tre
måneder i omkring 9 ud af 10 sager. Tre måneder er den frist, der normalt gælder i de sager, der
behandles efter EU-reglerne.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
6
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0007.png
Ud over ansøgninger vedrørende etablering modtog myndighederne 2.108 anmeldelser fra
EU/EØS-borgere, der ønskede at levere tjenesteydelser midlertidigt eller lejlighedsvist. Det var 6
procent flere end i 2015 og dermed en stabilisering af antallet efter flere års kraftig vækst.
Som led i gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv trådte lov om anerken-
delse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer i kraft den 1. januar 2016, og en
tilhørende bekendtgørelse trådte i kraft den 17. januar 2016. Gennemførelsen af direktivet inde-
bærer blandt andet, at der er indført et europæisk erhvervspas på udvalgte erhvervsområder og
et advarselssystem vedrørende erhvervsudøvere inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet
og området for uddannelse af mindreårige m.m. I direktivet indgår også det såkaldte transpa-
rensinitiativ, hvor Danmark og de øvrige medlemsstater har kortlagt gældende lovkrav for udø-
velse af lovregulerede erhverv og indsendt en handlingsplan til Europa-Kommissionen.
OM BERETNINGEN
Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1
afgiver ud-
dannelses- og forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering
og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretningen omhandler:
Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder Kva-
lifikationsnævnets behandling af klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)
Anerkendelse med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv, herunder sam-
spillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og
Uddannelse) og de kompetente myndigheder (kapitel 3).
I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for brugen af anerkendelsesordningerne,
dels beskrives den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighederne løben-
de arbejder på at forbedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse.
Hvor der ikke er angivet anden kilde, stammer tallene fra Styrelsen for Forskning og
Uddannelses registre og beregninger. Procenttal er afrundet til nærmeste hele tal.
Flere oplysninger om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifi-
kationer kan findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets
side: www.ufm.dk/anerkendelse.
1
Lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014, § 11.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
7
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0008.png
2. Anerkendelse til ikke-
lovregulerede erhverv og
uddannelse
Dette kapitel beskriver vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikatio-
ner, Kvalifikationsnævnets behandling af klager over meritafgørelser m.v.,
internationalt samarbejde om anerkendelse samt redskaber til transparens
og sammenlignelighed.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder, institu-
tioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer samt
andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og
kompetencer. Opgaverne som vurderingsmyndighed og som informations- og videncenter for
vurdering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske uddannel-
seskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventionen, den internationale aftale om fair anerkendelse
inden for de videregående uddannelser.
2
Denne rolle blev fra oktober 2013 og frem til udgangen af 2016 varetaget af den daværende
Styrelse for Videregående Uddannelser. Den 1. januar 2017 overgik den til Styrelsen for Forsk-
ning og Uddannelse som led i en ændret organisering af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
2.1 Integrationsinitiativer
Flere af de integrationsinitiativer, som blev taget i 2016, sigter mod at bringe nye flygtninges
kompetencer og kvalifikationer i spil.
Regeringen indgik den 18. marts 2016 en aftale med KL om rammerne for kommunernes
arbejde med integration af flygtninge og familiesammenførte. Aftalen rummer blandt andet
initiativer for en tidligere afdækning af kompetencer og en øget brug af eksisterende muligheder
for formel kompetencevurdering. Tanken er, at flygtninges vej til job kan blive lettere, hvis de
hurtigt får afklaret deres kompetencer og kvalifikationer og om nødvendigt får et tilbud om ud-
dannelse.
På baggrund af aftalen blev der i sommeren 2016 oprettet en hotline i regi af Styrelsen for
Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og Uddannelse) rettet mod asylcenter-
medarbejdere og kommunale sagsbehandlere. Det betyder, at disse medarbejdere hurtigt kan få
en indledende vurdering af formelle kvalifikationer. Læs mere om ordningen i afsnit 2.7.
2
Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af
kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
8
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0009.png
Det følger også af aftalen, at der skal ske en bedre og mere ensartet afdækning af den enkel-
te flygtnings kompetencer og kvalifikationer i overgangsperioden, dvs. i perioden efter at man
har fået opholdstilladelse i Danmark, men før man er flyttet til en kommune.
For at forbedre overgivelsen af information fra asyloperatør til kommune er der indført et
skema, som giver den modtagende kommune et bedre grundlag for at tilrettelægge integrations-
indsatsen.
Efter flygtningens ankomst til kommunen har denne ansvaret for en nærmere afklaring af
den enkeltes kompetencer m.v. som grundlag for tilrettelæggelse af integrationsprogrammet.
Ifølge aftalen skal kommunen informere flygtninge og familiesammenførte om muligheden for
at få foretaget en vurdering af eventuelle formelle uddannelseskvalifikationer, hvis de ikke alle-
rede er blevet vurderet. Denne forpligtelse blev i juni 2016 indføjet i integrationsloven.
3
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har desuden understøttet brugen af vurderingsmu-
ligheden gennem en informationsindsats rettet mod kommuner og andre integrationsaktører,
blandt andet gennem deltagelse i informationsarrangementer og netværksmøder, udgivelse af
faktahæfter samt målrettet kommunikation med de professionelle aktører via LinkedIn.
Det indgår også i aftalen, at der skal sikres information om såvel uddannelses- og opkvalifi-
ceringsmuligheder som kompetenceafklarings- og vurderingsmuligheder. Derfor blev der i efter-
året 2016 åbnet en portal, www.uddannelseogintegration.dk, som tilbyder asylcentre, kommu-
ner og uddannelsesinstitutioner en indgang til oplysninger om uddannelse til brug for integrati-
on af flygtninge og familiesammenførte. Her finder man introduktioner og links til:
uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder, fra danskundervisning til erhvervsuddan-
nelser og videregående uddannelser
uddannelsesstøtte og -finansiering
vurdering af formelle kvalifikationer og realkompetencer
tilbud fra uddannelsesinstitutioner.
Portalen er oprettet i et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Un-
dervisningsministeriet, med bidrag fra rektorkollegierne for de videregående uddannelser, Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet og Kulturministeriet.
2.2 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
Styrelsen for Forskning og Uddannelse (tidligere Styrelsen for Videregående Uddannelser) ud-
arbejder forskellige typer vurderinger og udtalelser om udenlandske uddannelseskvalifikationer
tilpasset brugernes behov. Styrelsens almindelige vurderinger kan benyttes på arbejdsmarkedet,
i uddannelsessystemet og generelt til afklaring og vejledning (se side 11).
Ud over de almindelige vurderinger tilbyder styrelsen:
Vejledende udtalelser til brug for især flygtninge, der ikke kan fremskaffe alle de do-
kumenter, der er nødvendige for at få en vurdering (se side 17)
Vurderinger til brug for afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark efter
greencardordningen (side 17)
Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (side 19)
Vurderinger af ph.d.-ansøgeres uddannelseskvalifikationer (side 20)
Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige (side 20)
Hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete udenlandske ad-
gangsgivende eksaminer (side 21)
3
Det fremgår af integrationslovens § 16 b efter lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (lov
nr. 665 af 8. juni 2016).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
9
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0010.png
Vurderinger af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer til brug for kompe-
tente myndigheders afgørelser (side 45).
I 2016 leverede styrelsen i alt 5.690 vurderinger m.v. Mens antallet af vurderinger til brug
for greencardafgørelser faldt som følge af ordningens afvikling, voksede efterspørgslen på al-
mindelige vurderinger og andre former for vurderinger og udtalelser, således at det samlede
antal vurderinger m.v. blev 7 procent større end året før. Udviklingen inden for de enkelte sags-
typer kan ses i tabel 2.1 og figur 2.1 nedenfor.
Tabel 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2012-2016
Sagstype
2012
Antal
Almindelige vurderinger
Greencardrelaterede vurderinger
Turbovurderinger for virksomheder
Ph.d.-kvikvurderinger
Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer
Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige
Pligtmæssige vurderinger
Vejledende udtalelser
I alt
1.698
2.570
21
86
0
54
7
4.436
2013
Antal
1.782
2.999
67
118
582
53
6
5.607
2014
Antal
1.908
3.182
79
108
540
36
7
5.860
2015
Antal
2.474
1.944
91
72
660
53
40
5.334
2016
Antal
3.192
1.209
223
69
672
80
74
171
5.690
Ændring seneste år
Antal
718
-735
132
-3
12
21
131
356
Pct.
29
-38
145
-4
2
40
328
7
Figur 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2012-2016
Antal vurderinger m.v.
6.000
Antal vurderinger m.v.
6.000
5.000
5.000
4.000
4.000
3.000
3.000
2.000
2.000
1.000
1.000
0
2012
Almindelige vurderinger
Ph.d.-kvikvurderinger
Pligtmæssige vurderinger
2013
2014
2015
2016
Greencardrelaterede vurderinger
Hotline-besvarelser Studieadgang
Vejledende udtalelser
Turbovurderinger for virksomheder
Hotline-udtalelser Integration
0
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
10
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0011.png
Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske lærerkvalifikationer som led i sine afgørelser om
undervisningskompetence til lærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Disse afgørel-
ser behandles i kapitel 3 om de lovregulerede erhverv.
4
2.3 Almindelige vurderinger
En almindelig vurdering er et dokument, der angiver, hvilket dansk uddannelsesniveau og så
vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse svarer til.
Styrelsen udstedte 3.192 almindelige vurderinger i 2016, hvilket var 29 procent flere end i 2015.
2.790 personers uddannelseskvalifikationer blev vurderet i 2016, hvilket var 28 procent flere end
året før.
5
Tabel 2.2 nedenfor viser udviklingen i mængden og behandlingen af sager.
Tabel 2.2
Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling, 2012-2016
Status for afsluttede sager
2012
Antal
Vurdering afsluttet
Besvaret ved information/vejledning
Videresendt eller henvist
Behandling afvist
Ansøgning trukket tilbage
I alt
1.698
59
23
52
7
1.839
2013
Antal
1.782
44
16
50
10
1.902
2014
Antal
1.908
26
19
49
8
2.010
2015
Antal
2.474
59
129
57
3
2.722
2016
Antal
3.192
29
119
132
16
3.488
Ændring seneste år
Antal
718
-30
-10
75
13
766
Pct.
29
-51
-8
132
433
28
Anm.: Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.
Stigningen skal blandt andet ses på baggrund af tilgangen af flygtninge fra Syrien og en
øget informationsindsats i tilknytning til de integrationsinitiativer, som er omtalt i afsnit 2.1.
I nogle tilfælde er det ikke relevant eller muligt at foretage en vurdering. F.eks. videresen-
des eller henvises ansøgninger typisk, når ansøgerens ønske er adgang til at udøve et lovregule-
ret erhverv, som en anden myndighed har ansvaret for. I en mindre del af sagerne afviser styrel-
sen at foretage en vurdering, hvilket i 2016 hovedsagelig skete i tilfælde, hvor uddannelsen ikke
tilhørte et lands ordinære uddannelsessystem eller ikke var afsluttet.
2.3.1 Vurderingernes sigte
Det vigtigste formål med at få en vurdering er ifølge ansøgningerne overvejende jobsøgning eller
andre beskæftigelsesrelaterede formål. I 2016 gjaldt det 59 procent af de oprettede sager, mens
et uddannelsesformål var det primære i 41 procent af sagerne.
2.3.2 Ansøgerne
Som nævnt blev der i 2016 gennemført almindelige vurderinger af 2.790 personers uddannel-
seskvalifikationer, hvilket var 28 procent flere end året før. I de fleste tilfælde – 92 procent af
vurderingerne i 2016 – er det uddannelsesindehaverne selv, der beder styrelsen om en vurde-
ring, som de blandt andet kan bruge som bilag til en jobansøgning eller en ansøgning om opta-
gelse på en uddannelse. De øvrige vurderinger er især indhentet af jobcentre og kommuner.
4
5
Styrelsens vurderings- og anerkendelsestilbud er nærmere beskrevet på www.ufm.dk/anerkendelse.
Når en ansøger sender flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, vurderes hver enkelt uddannelse.
I disse tilfælde registreres derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
11
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0012.png
De fleste arbejdsgivere, der anmoder om en vurdering, gør brug af styrelsens såkaldte tur-
bovurderinger (se side 19), mens uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en
uddannelse, som regel benytter styrelsens ph.d.-kvikvurderinger (side 19) eller hotline (side 20).
Nationalitet
8 procent af uddannelsesindehaverne i de almindelige vurderinger, som styrelsen foretog i 2016,
var danske statsborgere, 29 procent statsborgere i andre EU/EØS-lande, og 62 procent statsbor-
gere i tredjelande, herunder især lande i Asien, herunder Syrien og Mellemøsten i øvrigt. Forde-
lingen på regioner de sidste fem år fremgår af tabel 2.3 nedenfor.
Tabel 2.3
Personer, der har fået en almindelig vurdering, efter statsborgerskab (regioner), 2012-2016
Statsborgerskab
Danmark, Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
Europa i øvrigt
Afrika
Asien
Nordamerika
Oceanien
Syd- og Mellemamerika
Ikke oplyst
I alt
2012
Pct.
13
38
48
14
6
21
1
1
4
1
100
2013
Pct.
12
36
51
15
5
24
2
1
5
1
100
2014
Pct.
11
34
55
14
4
29
1
1
5
0
100
2015
Pct.
10
29
61
11
5
39
1
0
4
1
100
2016
Pct.
8
29
62
10
6
40
2
1
4
1
100
2016
Antal
224
819
1.731
275
155
1.123
46
20
112
16
2.790
Stigningen i antallet af vurderinger fra styrelsen vedrører især statsborgere fra Syrien. An-
tallet af syrere, hvis uddannelser er blevet vurderet, er steget fra 21 i 2013 og 62 i 2014 over 346 i
2015 til 536 i 2016. Denne stigning skal ses på baggrund af, at antallet af syrere, der har fået
opholdstilladelse med flygtningestatus, er steget fra 1.382 i 2013 til 4.126 i 2014, 6.005 i 2015 og
5.299 i 2016.
6
To tredjedele af det seneste års stigning vedrører dog andre nationaliteter, hvoraf de hyp-
pigst forekommende fremgår af figur 2.2 på næste side.
Køn
56 procent af uddannelsesindehaverne i styrelsens vurderinger i 2016 var kvinder, omtrent som
året før (55 pct.). Kvinder udgjorde under halvdelen af uddannelsesindehaverne fra Asien (45
pct.) og Afrika (37 pct.), men omkring to tredjedele af uddannelsesindehaverne fra både Dan-
mark, EU/EØS, Europa i øvrigt, Nordamerika og Syd- og Mellemamerika. Fra Syrien udgjorde
kvinder 32 procent af uddannelsesindehaverne mod 22 procent året før.
Alder
83 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2016, var under 40 år, og 38 procent
var under 30 år. Fordelingen var uændret i forhold til de seneste år.
6
Danmarks Statistik: Statistikbanken (VAN66).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
12
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0013.png
Figur 2.2
Personer, der har fået en almindelig vurdering, efter statsborgerskab, top 20 (2016), antal, 2014-2016
Antal personer
600
500
400
300
200
100
0
Antal personer
600
500
400
300
200
100
0
2014
2015
2016
2.3.3 Uddannelsernes oprindelse
Styrelsen vurderede i 2016 uddannelser fra 132 lande. Samlet set vedrørte 34 procent af vurde-
ringerne uddannelser fra EU/EØS-lande og 66 procent uddannelser fra tredjelande, især i Asien.
Se den nærmere fordeling i tabel 2.4 nedenfor.
Tabel 2.4
Almindelige vurderinger efter uddannelsernes geografiske oprindelse, 2012-2016
Region
Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og Mellemamerika
Oceanien
I alt
2012
Pct.
0
46
54
17
20
6
4
5
2
100
2013
Pct.
0
43
56
17
24
5
4
5
2
100
2014
Pct.
0
40
60
17
28
5
4
5
2
100
2015
Pct.
0
35
65
13
38
6
3
5
1
100
2016
Pct.
0
34
66
12
39
5
3
5
1
100
2016
Antal
1
1.074
2.117
393
1.259
174
87
161
43
3.192
Det langt hyppigst forekommende uddannelsesland var Syrien, hvor de seneste års stigning
fortsatte fra 382 vurderinger i 2015 til 608 i 2016. På den baggrund har styrelsen haft særligt
fokus på at sikre opdateret viden om det syriske uddannelsessystem, om uddannelsesinstitutio-
nernes virke under konflikten og om verifikation af dokumenters ægthed. Indsatsen har støttet
sig på udveksling og viden og erfaringer med de tilsvarende myndigheder i andre nordiske lande,
der også har modtaget et stort antal ansøgninger fra syriske flygtninge (se afsnit 2.12.5). Trods
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
13
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0014.png
konflikten i Syrien har det fortsat været muligt at få bekræftet syriske dokumenter i nogle af de
syriske myndigheders offentligt tilgængelige onlinedatabaser samt på syriske universiteters
hjemmesider.
Uddannelser fra Rumænien overtog med 200 vurderinger andenpladsen efterfulgt af Polen
(173 vurderinger), Ukraine (162), Iran (147) og Storbritannien (132). De 20 hyppigst forekom-
mende lande (se figur 2.3 nedenfor) tegnede sig for tilsammen 71 procent af vurderingerne.
Uddannelser fra nordiske lande var genstand for 71 vurderinger, hovedsagelig uddannelser
fra Sverige (43) og Norge (15).
Figur 2.3
Almindelige vurderinger efter uddannelsesland, top 20 (2016), antal, 2014-2016
Antal vurderinger
700
600
500
400
300
200
100
0
Antal vurderinger
700
600
500
400
300
200
100
0
2014
2015
2016
2.3.4 Uddannelsernes niveau
Styrelsen for Forskning og Uddannelse vurderer afsluttede udenlandske uddannelser i forhold til
niveauer i det danske uddannelsessystem. Eventuelle uafsluttede uddannelser omtales i styrel-
sens svar til ansøgerne, men indgår ikke i vurderingerne.
69 procent af vurderingerne i 2016 angav et helt eller delvist niveau inden for videregående
uddannelse, hvilket var en tilbagegang fra 74 procent året før. 27 procent af vurderingerne pege-
de på et bachelorniveau, og 5 procent på et professionsbachelorniveau. 11 procent sammenligne-
de med en bacheloruddannelse plus 1 års kandidatstudier, mens 14 procent lød på et fuldt kan-
didatniveau, og 1 procent på et ph.d.-niveau.
12 procent af vurderingerne angav et helt eller delvist niveau inden for erhvervsuddannelse
(8 pct. på niveau med en lang, dvs. typisk fireårig erhvervsuddannelse), mens 19 procent angav
et helt eller delvist gymnasialt niveau (7 pct. et helt gymnasialt niveau).
Tabel 2.5 på næste side viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig på de vurderede ud-
dannelsers nærmeste generelle niveau.
Fordelingen er påvirket af det øgede antal vurderinger af uddannelser fra Syrien. Her ud-
gjorde vurderinger på bachelor- eller professionsbachelorniveau 41 procent af vurderingerne af
syriske uddannelser i 2016, hvilket var en væsentlig mindre andel end året før, hvor den var på
58 procent, men stadig over de 33 procent, som var gennemsnittet for alle vurderinger. Samtidig
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
14
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0015.png
blev en større andel vurderet til et helt eller delvist gymnasialt niveau: 31 procent mod 20 pro-
cent året før.
Tabel 2.5
Almindelige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2012-2016
Niveaubetegnelse
Grundskoleniveau – 7.-10. uddannelsesår
10. uddannelsesår
Ungdomsuddannelsesniveau – 11.-12. uddannelsesår
Korte videregående uddannelser – 13.-14. uddannelsesår
Mellemlange videregående uddannelser/bachelor – 15.-16.
uddannelsesår
Lange videregående uddannelser – 17.-18. uddannelsesår
Forskerniveau – 19.- uddannelsesår
I alt
2012
Pct.
0
2
26
9
27
34
2
100
2013
Pct.
1
2
23
9
28
36
2
100
2014
Pct.
1
2
24
8
31
32
2
100
2015
Pct.
0
1
24
8
33
31
2
100
2016
Pct.
1
1
30
8
33
26
1
100
2016
Antal
21
41
942
269
1.053
824
42
3.192
2.3.5 Uddannelsernes faglige retning
Tabel 2.6 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes faglige
hovedområder. Taget under ét udgjorde de tekniske områder (50 til 58 i tabellen) 21 procent af
vurderingerne i 2016, mens området erhvervsøkonomi, administration og jura udgjorde 19 pro-
cent af vurderingerne.
Tabel 2.6
Almindelige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2012-2016
DISCED- Fagligt hovedområde
kode
10
12
15
20
25
27
30
35
40
45
50
55
57
58
60
65
70
75
80
I alt
Grundskole
Gymnasiale uddannelser
Forberedende uddannelser
Undervisning og læring
Humanistisk
Audiovisuel teknik og medieproduktion
Kunstnerisk
Samfundsvidenskab
Erhvervsøkonomi, administration og jura
Naturvidenskab
Informations- og kommunikationsteknologi
Teknik, teknologi og industriel produktion
Mekanik, jern og metal
Bygge- og anlægsteknik
Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Social og sundhed
Service
Forsvar, politi og sikkerhed
Transport
2012
Pct.
0
13
0
3
10
1
3
10
21
8
2
10
2
2
2
10
2
0
0
100
2013
Pct.
1
12
0
4
10
1
3
9
21
8
3
12
2
2
2
9
2
0
0
100
2014
Pct.
1
13
0
5
9
0
2
8
20
10
3
12
3
3
2
8
2
0
0
100
2015
Pct.
0
14
0
3
9
0
2
7
20
8
4
12
4
3
2
8
2
0
0
100
2016
Pct.
1
18
0
4
7
0
2
7
19
8
3
12
3
4
3
8
2
0
0
100
2016
Antal
22
577
1
125
223
13
60
232
603
248
100
368
82
114
90
251
68
2
13
3.192
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
15
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0016.png
2.3.6 Uddannelsernes alder
I 63 procent af vurderingerne i 2016 var uddannelsen mindre end 10 år gammel på vurderings-
tidspunktet, mens den var mindre end 5 år gammel i 31 procent af vurderingerne. Gennemsnit-
tet for uddannelsernes alder steg fra 8,6 til 8,9 år, da stigningen i antallet af vurderinger især
gjaldt uddannelser, der var over 5 år gamle.
2.3.7 Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger steg fra 36,8 kalenderdage i gennemsnit i
2015 til 44,5 dage i 2016. Den længere sagsbehandlingstid skal ses på baggrund af, at styrelsen
har behandlet et stærkt stigende antal almindelige vurderinger, som til forskel fra de greencard-
relaterede vurderinger indbefatter et arbejde med at kontrollere ægtheden af de forelagte doku-
menter.
Tabel 2.7 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehand-
lingstiden i antal måneder. 78 procent af vurderingerne blev i 2016 gennemført på mindre end to
måneder (mod 90 pct. året før). 1 procent (35 vurderinger) tog over 3 måneder, heraf 11 over 4
måneder.
7
Tabel 2.7
Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2012-2016
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
2012
Pct.
45
45
8
1
0
0
0
100
2013
Pct.
45
45
9
1
0
0
0
100
2014
Pct.
50
42
7
0
0
0
0
100
2015
Pct.
38
52
9
1
0
0
0
100
2016
Pct.
21
56
21
1
0
0
0
100
2016
Antal
681
1.798
678
24
3
1
7
3.192
2.3.8 Vejledende udtalelser
Vejledende udtalelse er et tilbud til flygtninge og andre, der er forhindrede i at fremskaffe til-
strækkelig dokumentation til at få en vurdering af deres udenlandske uddannelse. Udtalelsen
oplyser, hvordan styrelsen normalt vurderer en lignende uddannelse, når den er tilstrækkeligt
dokumenteret, og beskriver ansøgerens uddannelsesbaggrund på baggrund af ansøgerens egne
oplysninger og dokumenter sammenholdt med styrelsens viden om uddannelser fra det pågæl-
dende land. Tilbuddet har til formål at gøre det lettere for den enkelte at forklare sine kvalifika-
tioner, når han eller hun undersøger mulighederne for at søge arbejde eller læse videre i Dan-
mark.
8
I 2016 udstedte styrelsen 171 vejledende udtalelser, hvilket var en firedobling i forhold til
året før. Stigningen skal ses på baggrund af tilgangen af flygtninge fra især Syrien. 66 procent af
de vejledende udtalelser gik til syrere, og 20 procent til eritreere. Sagsbehandlingstiden for vej-
ledende udtalelser var i 2016 på 42 kalenderdage mod 44 dage i 2015.
7
Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og
oplysninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vur-
dering, der er vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.
Vejledende udtalelser er nærmere beskrevet på http://ufm.dk/anerkendelse/vu.
8
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
16
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0017.png
2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser
Højtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS havde indtil juni 2016 mulighed for at
ansøge om opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordningen, som blev
administreret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Afgørelserne om
opholdstilladelse blev truffet ud fra et pointsystem, hvor uddannelse var et af de vigtigste kriteri-
er. For at optjene point på uddannelseskriteriet skulle ansøgeren have gennemført en uddannel-
se, der niveaumæssigt mindst svarede til en dansk bacheloruddannelse. Ansøgeren kunne desu-
den få bonuspoint, hvis uddannelsen rettede sig mod et erhverv på SIRI's positivliste.
Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og Uddannelse) vur-
derede greencardansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter anmodning fra SIRI,
og de to styrelser var i løbende dialog for at sikre en god behandling af greencardsager.
Greencardordningen blev afskaffet i 2016, således at der fra den 10. juni 2016 ikke længere
kunne indgives nye ansøgninger om opholdstilladelse efter ordningen. Som følge heraf modtog
styrelsen langt færre af denne type vurderingsanmodninger i resten af 2016. I alt blev der i 2016
afgivet 1.209 vurderinger til brug for greencardsager, 38 procent færre end i 2015 (se tabel 2.1 på
side 10). Vurderingerne i 2016 vedrørte 892 greencardansøgere, 41 procent færre end året før.
9
I det følgende beskrives de vurderede uddannelser og deres indehavere. Det skal under-
streges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssagerne, ikke kan tages som dækkende for
alle greencardansøgere, idet SIRI ikke i alle tilfælde har haft behov for at indhente en vurde-
ring.
10
2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet
88 procent af uddannelsesindehaverne i greencardrelaterede vurderinger i 2016 var statsborgere
i asiatiske lande. Andelen af statsborgere fra Indien steg fra 30 procent i 2015 til 42 procent i
2016, mens andelen fra Iran faldt fra 29 procent til 19 procent. De øvrige lande var især Pakistan
(13 pct.), Nepal (5 pct.), Bangladesh (3 pct.) og Kina (2 pct.).
6 procent af uddannelsesindehaverne var fra afrikanske lande, især Cameroun og Nigeria.
2.4.2 Uddannelsernes oprindelse
61 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2016 vedrørte uddannelser fra Asien. 28 pro-
cent af vurderingerne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-lande, heraf de 21 procent fra Storbri-
tannien. Det skyldes, at en del af greencardansøgerne havde taget deres seneste uddannelse i et
europæisk land.
2.4.3 Uddannelsernes niveau
97 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2016 angav mindst et bachelorniveau, hvilket
var omtrent samme andel som de tre foregående år. 34 procent af vurderingerne angav et bache-
lor- eller professionsbachelorniveau, 33 procent et niveau svarende til en bacheloruddannelse
samt et år af en kandidatuddannelse, 26 procent et helt kandidatniveau, og 4 procent et ph.d.-
niveau. Sammenlignet med de tidligere år var der i 2016 en højere andel med et bachelor- eller
professionsbachelorniveau og en lavere andel med et kandidatniveau.
9
Greencardansøgere har i en del tilfælde haft flere uddannelser, og SIRI har haft behov for at få separate vurderin-
ger af uddannelser, der ligger inden for forskellige faglige områder.
Greencardordningen er beskrevet på www.nyidanmark.dk/greencard, og statistik vedrørende ordningen findes
på www.nyidanmark.dk/da-dk/Statistik/.
10
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
17
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0018.png
2.4.4 Uddannelsernes faglige retning
Fordelingen på faglige hovedområder fremgår af tabel 2.8 nedenfor.
Tabel 2.8
Vurderinger til brug for greencardsager efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2012-2016
DISCED-
kode
12
20
25
27
30
35
40
45
50
55
57
58
60
65
70
75
80
I alt
Fagligt hovedområde
Gymnasiale uddannelser
Undervisning og læring
Humanistisk
Audiovisuel teknik og medieproduktion
Kunstnerisk
Samfundsvidenskab
Erhvervsøkonomi, administration og jura
Naturvidenskab
Informations- og kommunikationsteknologi
Teknik, teknologi og industriel produktion
Mekanik, jern og metal
Bygge- og anlægsteknik
Jordbrug, skovbrug og fiskeri
Social og sundhed
Service
Forsvar, politi og sikkerhed
Transport
2012
Pct.
0
1
4
0
0
6
38
11
12
19
1
1
1
6
0
0
0
100
2013
Pct.
0
2
4
0
0
6
24
10
14
27
3
2
1
8
0
0
0
100
2014
Pct.
0
2
4
0
0
4
22
10
13
30
5
3
1
6
0
0
0
100
2015
Pct.
0
1
3
0
0
4
22
10
16
28
6
4
1
4
0
0
0
100
2016
Pct.
0
1
1
0
1
3
27
8
18
25
8
4
1
2
0
0
0
100
2016
Antal
3
8
18
0
7
38
326
96
218
308
91
53
9
30
2
0
2
1.209
De tekniske områder udgjorde fortsat langt den største gruppe med i alt 55 procent af de
greencardrelaterede vurderinger i 2016, mens andelen af vurderinger inden for området er-
hvervsøkonomi, administration og jura steg til 27 procent fra 22 procent året før. Derimod
mindskedes andelen af uddannelser inden for naturvidenskab, sundhed, samfundsvidenskab og
humaniora.
2.4.5 Uddannelsernes alder
De uddannelser, der kom til vurdering i forbindelse med greencardordningen, var nye sammen-
lignet med uddannelserne i almindelige vurderinger, men der kunne i 2016 ses en fortsat ten-
dens til ældre uddannelser. 79 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2016 blev udstedt
mindre end 10 år efter uddannelsens afslutning mod 84 procent året før, og 45 procent af vurde-
ringerne mindre end 5 år efter uddannelsens afslutning mod 48 procent året før. Uddannelser-
nes gennemsnitlige alder var i 2016 6,3 år mod 5,7 år i 2015.
2.4.6 Sagsbehandlingstid
Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger til brug for greencardafgørelser
blev reduceret fra 19 kalenderdage i 2015 til 15,3 dage i 2016. 66 procent af vurderingerne blev
gennemført på mindre end tre uger (mod 58 pct. året før). Tabel 2.9 nedenfor viser, hvordan
vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal uger.
11
11
Sagsbehandlingstiden er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige oplysninger fra SIRI til afgivelsen af
en vurdering til brug for SIRI’s videre sagsbehandling.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
18
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0019.png
Tabel 2.9
Vurderinger til brug for greencardsager efter sagsbehandlingstid i uger, 2012-2016
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 uge
Mellem 1 og 2 uger
Mellem 2 og 3 uger
Mellem 3 og 4 uger
Mellem 4 og 5 uger
Mellem 5 og 6 uger
Over 6 uger
I alt
2012
Pct.
10
31
26
28
5
0
0
100
2013
Pct.
13
22
29
22
10
3
2
100
2014
Pct.
12
24
24
21
7
4
7
100
2015
Pct.
11
24
23
25
7
4
6
100
2016
Pct.
18
26
22
29
4
1
0
100
2016
Antal
221
312
270
346
45
10
5
1.209
Sagsbehandlingstiden var generelt væsentlig kortere i sager til brug for greencardafgørelser
end i almindelige vurderingssager, navnlig fordi det var SIRI, der havde ansvaret for at efterprø-
ve ægtheden af de forelagte dokumenter.
2.5 Turbovurderinger for virksomheder
Arbejdsgivere tilbydes en vurdering af udenlandske uddannelser, som for at kunne bruges ved
udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler leveres i løbet af højst fem arbejdsdage.
12
I 2016 blev der foretaget 223 af disse såkaldte turbovurderinger, en stigning på 145 procent
i forhold til året før. Stigningen vedrørte især turbovurderinger foretaget for offentlige arbejdsgi-
vere (177 mod 76 året før). Private virksomheder fik 12 turbovurderinger (mod 15 året før). Des-
uden blev der som noget nyt foretaget 34 turbovurderinger for en privat fond, som havde behov
for at kende niveauet af stipendieansøgeres udenlandske uddannelser.
Flertallet af uddannelsesindehaverne var danske statsborgere eller statsborgere fra andre
EU/EØS-lande (henholdsvis 21 pct. og 42 pct.), mens 16 procent var fra lande i Asien.
Vurderingerne vedrørte hovedsagelig uddannelser fra lande i EU/EØS: 61 procent, heraf de
22 procent fra Storbritannien.
Turbovurderingerne blev i 2016 leveret på i gennemsnit 2,5 arbejdsdage (mod 2,8 året før).
96 procent af vurderingerne blev leveret inden for 5 arbejdsdage (mod 91 procent året før).
2.6 Ph.d.-kvikvurderinger
Universiteterne kan hos Styrelsen for Forskning og Uddannelse indhente såkaldte ph.d.-
kvikvurderinger til brug for deres afgørelser om optagelse af ph.d.-studerende. Universiteterne
får dermed nemt og hurtigt vurderet uddannelsesniveauet hos de udvalgte ansøgere, som uni-
versitetet ønsker at optage. Styrelsen leverede i 2016 i alt 69 af disse vurderinger (mod 72 i
2015). De fleste vurderinger blev indhentet af tre universiteter: Aarhus Universitet (49 pct.),
Københavns Universitet (25 pct.) og Aalborg Universitet (12 pct.).
Flertallet af uddannelsesindehaverne var fra tredjelande, især Asien med 35 procent (især
Indien, Iran og Kina) og Afrika med 15 procent. Danske statsborgere udgjorde 4 procent, andre
EU/EØS-statsborgere 29 procent. Vurderingerne vedrørte hovedsagelig uddannelser fra lande i
EU/EØS (41 pct.) og Asien (29 pct.).
12
Læs mere om turbovurderinger på www.ufm.dk/anerkendelse/turbo.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
19
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0020.png
Ph.d.-kvikvurderingerne blev i 2016 leveret på 3,6 kalenderdage i gennemsnit (mod 3,2
dage året før). 90 procent blev leveret inden for 1 kalenderuge, og 99 procent inden for 2 uger.
2.7 Hotline-udtalelser for integrationsansvarlige
Som nævnt i afsnit 2.1 tilbyder Styrelsen for Forskning og Uddannelse kommuner og asylcentre
hurtig rådgivning og udtalelser om flygtninge og familiesammenførtes medbragte uddannelser.
13
Styrelsen besvarede i perioden august til december 2016 i alt 132 henvendelser, heraf 80 i
form af udtalelser og 52 i form af råd og vejledning. Langt de fleste af henvendelserne kom fra
kommuner: 126 henvendelser fra 52 forskellige kommuner. 6 henvendelser kom fra asylcentre.
63 procent af henvendelserne drejede sig om uddannelser fra Syrien, mens resten fordelte
sig på 22 lande, navnlig Iran, Eritrea, Afghanistan, Filippinerne og Rusland.
Udtalelserne blev leveret samme dag i 69 procent af sagerne og inden for to kalenderdage i
89 procent af sagerne. Henvendelserne om råd og vejledning blev besvaret samme dag i 96 pro-
cent af sagerne.
2.8 Vurdering af adgangsgivende eksaminer
Styrelsen for Forskning og Uddannelse hjælper uddannelsesinstitutionerne med råd og retnings-
linjer om udenlandske eksamensdokumenter i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om
optagelse. Det sker gennem information på internettet, besvarelse af henvendelser og afholdelse
af et årligt seminar for medarbejdere ved de videregående uddannelsesinstitutioner.
Styrelsen har desuden i 2016 udgivet en pjece om, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan
bruge styrelsens vurderinger af udenlandske uddannelser i vejledningen om uddannelsesmulig-
heder og optagelse.
2.8.1 Eksamenshåndbog
Eksamenshåndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets netsted beskriver adgangsgi-
vende eksaminer fra 134 lande samt 18 regioner/provinser og 5 internationale studenter-
eksaminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksaminer, der er adgangsgivende i
Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karakteromregning foruden en be-
skrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord. Eksamenshåndbogen stilles til
rådighed for uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende til brug i forbindelse med optag
til de videregående uddannelser.
14
2.8.2 Hotline
Uddannelsesinstitutionerne kan maile eller ringe til styrelsens "hotline" for at få hjælp til at
vurdere, om et eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse eller erhvervsud-
dannelse i Danmark, og til at tage stilling til behovet for ægthedskontrol. Erhvervsskolerne kan
få baggrundsoplysninger om udenlandske uddannelsessystemer og karaktersystemer med hen-
blik på at afgøre, om 2,0-kravet i matematik og dansk/modersmål er opfyldt. Styrelsen giver
desuden ansøgere og institutioner anden rådgivning, telefonisk som skriftligt.
I 2016 besvarede styrelsens hotline 672 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner øn-
skede vurdering af et konkret uddannelsesbevis. Det var 2 procent flere end året før, hvor styrel-
sen besvarede 660 henvendelser (se tabel 2.1 på side 10). 61 procent af henvendelserne var til
brug for optagelse på videregående uddannelser, især professionsbacheloruddannelser (27 pct.)
13
14
Læs mere om hotlinen på www.ufm.dk/anerkendelse/integration.
Se Eksamenshåndbogen på www.ufm.dk/ehb.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
20
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0021.png
og universitetsbacheloruddannelser (23 pct.), mens 32 procent var til brug for optagelse på er-
hvervsuddannelser.
Over halvdelen af henvendelserne drejer sig om uddannelsesdokumenter fra EU/EØS-
lande. Det gjaldt 57 procent af forespørgslerne i 2016 mod 52 procent året før, mens andelen af
uddannelser fra Asien faldt fra 17 til 13 procent. Blandt de lande, styrelsen oftest får henvendel-
ser om, steg Island og Storbritannien til 1. og 2. plads med henholdsvis 50 og 48 henvendelser,
hvorimod der kom færre henvendelser vedrørende Norge (45) og Sverige (42). Store relative
stigninger ses i øvrigt vedrørende uddannelser fra Grønland (fra 8 i 2015 til 25 i 2016), Polen
(fra 12 til 23) og fra Syrien (fra 4 til 19).
Blandt henvendelser til brug for erhvervsuddannelser kom 52 procent af eksaminerne fra
EU/EØS, 14 procent fra Asien, og 10 procent fra Grønland. Blandt henvendelser til brug for pro-
fessionsbacheloruddannelser udgjorde EU/EØS 59 procent, og blandt henvendelser til brug for
universitetsbacheloruddannelser var det hele 74 procent.
Sammenlignet med ansøgertallene for optagelse på danske videregående uddannelser
15
fik styrelsen relativt mange henvendelser vedrørende Storbritannien og Island. Derimod kom
der ligesom tidligere relativt få henvendelser vedrørende østeuropæiske lande, hvilket kan skyl-
des, at en række danske institutioner samarbejder med agenter i forbindelse med disse lande.
Hotlinehenvendelserne besvares i gennemsnit på 2 kalenderdage. 86 procent af henvendel-
serne i 2016 blev besvaret på højst 3 dage, heraf de 76 procent på en dag, det vil sige samme dag
som henvendelsen.
2.8.3 Seminar
Styrelsen afholdt i marts 2016 det årlige seminar for studieadministrativt personale, der arbej-
der med optagelse af ansøgere med udenlandske gymnasiale eksaminer på de videregående ud-
dannelser. Seminaret fandt sted på Cphbusiness Søerne i København og samlede ca. 100 delta-
gere. Seminaret handlede om dansk for udlændinge, sprogundervisning for danske unge i ud-
landet, GIF, betalingsregler, vejledende udtalelser, opholdstilladelser, adgangsgivende eksami-
ner fra de baltiske lande, Østeuropa, Syrien og Eritrea samt videregående uddannelser fra Bang-
ladesh, Indien og Pakistan.
2.9 SU til udlandet og udlandsstipendier
I henhold til SU-lovgivningen bevilges uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlands-
stipendium blandt andet på betingelse af, at uddannelsen og uddannelsesinstitutionen er offent-
ligt anerkendte i studielandet.
16
Undersøgelsen af uddannelsers og institutioners status i studie-
landet samt af uddannelsers niveau i studielandets uddannelsessystem sker i tilknytning til sty-
relsens funktion som vurderingsmyndighed. Derigennem udnytter man den ekspertise, der er
opbygget i forbindelse med vurderingen af udenlandske uddannelseskvalifikationer, og man
forebygger problemer med senere vurdering og anerkendelse af den afsluttede uddannelse.
Styrelsens kontor for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser udarbejdede i
denne forbindelse ca. 2.800 udtalelser i 2016 mod ca. 3.000 året før.
2.10 Anden information om udenlandske uddannelser m.v.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetjeningsred-
skaber, som gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder
15
16
Tal fra den Koordinerede Tilmelding vedrørende ansøgere i 2016 fordelt på nationalitet.
Se § 66 i SU-bekendtgørelsen (bkg. nr. 1662 af 14. december 2015).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
21
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0022.png
selv at finde vej til de ønskede oplysninger, og som dermed i en del tilfælde erstatter en henven-
delse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:
Eksamenshåndbogen, som er omtalt ovenfor i afsnit 2.8.1., blev i 2016 åbnet ca.
42.000 gange af ca. 13.000 brugere. En delvist tilsvarende side på engelsk havde ca.
46.000 sidevisninger for ca. 21.000 brugere.
Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse uddannelser
fra udvalgte lande og beskriver deres uddannelsessystemer (www.ufm.dk/lhb). Den
danske udgave blev åbnet ca. 9.100 gange af ca. 4.300 brugere, mens en kortfattet ud-
gave på engelsk blev åbnet ca. 25.600 gange af ca. 12.000 brugere.
Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af udenlandske
uddannelser (www.ufm.dk/vdb). Den blev i alt åbnet knap 15.000 gange af ca. 7.000
brugere.
Foruden de forskellige vurderingstilbud og hotlines besvarer Styrelsen for Forskning og
Uddannelse telefon- og e-mailhenvendelser om vurdering og anerkendelse af udenlandske og
danske uddannelseskvalifikationer fra privatpersoner og andre brugergrupper. Der har for ek-
sempel i 2016 været henvendelser fra mulige ansøgere, borgere, som bistår flygtninge, borgere
med danske kvalifikationer, som ønsker at tage til udlandet for at arbejde eller uddanne sig, og
borgere, som vender tilbage til Danmark med udenlandske kvalifikationer, samt udenlandske
vurderingsmyndigheder.
2.11 Kvalifikationsnævnet
Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner
i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse samt klager
over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannelserne kan
der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på baggrund af udenlandsk
uddannelse. For universitetsstuderende gælder, at afgørelser om merit på baggrund af dansk
uddannelse og afgørelser om forhåndsmerit skal påklages til det pågældende universitets eget
meritankenævn.
Kvalifikationsnævnet består af en formand og en række medlemmer, som tilsammen har
sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, der hører under Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet. I hver enkelt klagesag består
nævnet af formanden og mindst to sagkyndige medlemmer, som således udvælges fra sag til
sag.
17
Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende princip
er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller studieperiode skal anerkendes, medmindre
der kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende kvalifikation eller studieperiode
i værtslandet.
Kvalifikationsnævnet sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
2.11.1 Modtagne og behandlede klagesager
Kvalifikationsnævnet modtog i 2016 i alt 31 klagesager. Det er et fald på 14 sager sammenlignet
med 2015, men nogenlunde på niveau med det årlige antal sager i perioden 2011 til 2014. Udvik-
lingen i antallet af sager siden 2008 fremgår af figur 2.4 nedenfor.
17
Læs mere om Kvalifikationsnævnet og dets lovgrundlag på www.ufm.dk/kn.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
22
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0023.png
Figur 2.4
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2008-2016
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse
Merit på baggrund af dansk uddannelse
Anerkendelse af realkompetence
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
I 2016 drejede 16 sager sig om merit på baggrund af dansk uddannelse, hvilket var langt
færre end i 2015 (36 sager), men omtrent på niveau med perioden 2012 til 2014. De seneste 2 år
har der været en markant stigning i antallet af sager om anerkendelse af realkompetence, fra
nogle enkelte om året til 5 i 2015 og 11 i 2016. Samtidig har væsentlig færre sager end tidligere
omhandlet udenlandske uddannelser: 4 sager om året i 2015 og 2016 mod 13 sager i 2014. I tabel
2.10 nedenfor er det seneste års sager opdelt efter deres type og udfald.
Tabel 2.10
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2016
Behandling
Imødekommet
Delvist imødekommet
Ikke imødekommet
Afvist af formelle årsager
Henlagt pga. manglende dokumentation
Verserende
Modtaget i alt
Anerkendelse af
realkompetence
6
1
4
0
0
0
11
Merit på baggrund af
dansk uddannelse
4
1
8
1
2
0
16
Merit på baggrund af
udenlandsk uddannelse
1
0
2
0
0
1
4
I alt
11
2
14
1
2
1
31
Hvis man ser på de 27 af 2016-sagerne, der er afsluttet med en indholdsmæssig afgørelse
fra Kvalifikationsnævnet, blev klagerne helt eller delvist imødekommet i henholdsvis 41 procent
og 7 procent af tilfældene, altså samlet i knap halvdelen. Som det fremgår af figur 2.5 på næste
side, var det på omtrent samme niveau som i perioden 2012 til 2015.
Når man ser på, hvilke typer af uddannelse klagerne vedrørte i 2016, var 74 procent på
professionsbachelorområdet, f.eks. lærer-, pædagog-, meritlærer- og sygeplejerskeuddannelsen.
23 procent af sagerne var inden for diplomuddannelser, og 3 procent inden for erhvervsakade-
miuddannelser. Mønsteret skyldes formentlig, at der for flere af professionsbacheloruddannel-
serne er kommet nye modulopbyggede uddannelser, hvor det kan være vanskeligt at give merit
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
23
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0024.png
på baggrund af tidligere uddannelse, da modulerne er tværfaglige og eksempelvis på lærerud-
dannelsen veksler mellem det faglige og det pædagogiske.
Figur 2.5
Modtagne sager, der er afsluttet med en indholdsmæssig afgørelse fra Kvalifikationsnævnet, efter
modtagelsesår og udfald, procent, 2008-2016
Pct. af afgørelser
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2008
Imødekommet
2009
2010
2011
2012
Ikke imødekommet
2013
2014
2015
2016
Delvist imødekommet
Pct. af afgørelser
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Der var i 2016 for første gang ingen sager rettet mod universitetsuddannelser, som det
fremgår af figur 2.6 nedenfor. Sagerne på universitetsområdet har normalt handlet om merit på
baggrund af udenlandsk uddannelse.
Figur 2.6
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter den søgte uddannelses type og år, antal, 2008-2016
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Erhvervsuddannelser (EUD)
Diplomuddannelser
Kunstneriske uddannelser
Gymnasiale uddannelser
Professionsbacheloruddannelser
Andre uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Universitetsuddannelser
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
24
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0025.png
Når Kvalifikationsnævnet fortsat modtager forholdsvis få klager, kan det være et tegn på, at
de fleste studerende er tilfredse med de meritafgørelser, der træffes på uddannelsesinstitutio-
nerne. Modsat kan antallet af klagesager til Kvalifikationsnævnet også være begrænset af, at ikke
alle studerende er klar over, at de kan klage over en meritafgørelse. Af alle modtagne klagesager i
2016 fremgår det dog, at institutionen i sin skriftlige meritafgørelse har gjort den studerende
opmærksom på muligheden for at klage til nævnet.
2.11.2 Information om Kvalifikationsnævnet
Som sekretariat for Kvalifikationsnævnet informerer Styrelsen for Forskning og Uddannelse om
nævnet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
18
For at sikre kendskab til Kvalifikationsnævnet og dets praksis offentliggør styrelsen løben-
de oplysninger om alle modtagne sager i en database på hjemmesiden. Databasen indeholder for
hver sag informationer om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og institution klagen
drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige der har deltaget i be-
handlingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed. Databasen indeholder ikke
personlige oplysninger om de studerende, der har klaget.
2.12 Internationalt samarbejde om anerkendelse
Danmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisationer med
henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i Danmark og an-
erkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.
2.12.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, og NARIC-netværket, der hører
under Europa-Kommissionen, har i alt 52 medlemslande i Europa samt USA, Canada, Australi-
en, New Zealand og Israel. Netværkene arbejder på grundlag af Lissabonkonventionen.
19
Styrelsen for Forskning og Uddannelse og de andre nationale kontorer udveksler på daglig
basis informationer om uddannelseskvalifikationer til brug for konkrete anerkendelsessager
samt generelle oplysninger om de videregående uddannelsessystemer og gradsstrukturer i de
forskellige lande. Der er tale om et tætvævet og veletableret samarbejde, der bidrager til kvali-
tetssikring af anerkendelsesarbejdet i Danmark og de øvrige lande.
I 2016 havde styrelsen blandt andet fokus på organiseringen af det årlige fælles netværks-
møde, som finder sted i København den 26.-27. juni 2017, i tæt samarbejde med de valgte re-
præsentationer i ENIC- og NARIC-netværkene.
2.12.2 Lissabonkonventions-komiteen
Lissabonkonventions-komiteen har til opgave at monitorere implementeringen af Lissabonkon-
ventionen i de 52 medlemslande samt at udvikle og opdatere selve konventionen og de underlig-
gende tekster, således at konventionsteksterne tager højde for udviklingen inden for de videre-
gående uddannelser i hele konventionsområdet. En repræsentant for Styrelsen for Forskning og
Uddannelse er indvalgt i komiteen.
Komiteen fremlagde ved UNESCO’s og Europarådets konventionsmøde i Paris i februar
2016 resultaterne af en omfattende undersøgelse af implementeringen af konventionen i med-
lemslandene. Undersøgelsen viser, at Danmark til fulde har implementeret konventionens prin-
cipper og procedurer i sin nationale lovgivning og som et af de eneste lande har implementeret
18
19
Se www.ufm.dk/kn.
Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs mere om den på www.ufm.dk/anerkendelse/lk.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
25
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0026.png
konventionens artikel om anerkendelse af kvalifikationer, som indehaves af flygtninge, hjem-
stavnsfordrevne og personer i en flygtningelignende situation, i daglig tale kaldet anerkendelse
af flygtninges udokumenterede uddannelseskvalifikationer.
Konventionsmødet vedtog en fælles erklæring, der opfordrer alle lande, der har ratificeret
Lissabonkonventionen, til at sikre fuld implementering af artiklen om anerkendelse af flygtnin-
ges udokumenterede uddannelseskvalifikationer.
Konventionsmødet vedtog desuden en revideret henstilling om anerkendelse af fællesgra-
der (Revised Recommendation on the Recognition of Joint Degrees). I teksten, som er et støtte-
dokument til Lissabonkonventionen, er der særligt fokus på at opdatere terminologien omkring
fællesgrader og det videregående europæiske uddannelsessamarbejde. Dokumentet anbefaler
desuden, at anerkendelsesmyndighederne implementerer principperne fra The European Ap-
proach for Quality Assurance of Joint Programmes, som blev vedtaget ved Bologna-minister-
mødet i Jerevan i 2015. Dermed anbefales det, at man godtager en fælles kvalitetssikringsproce-
dure for fællesuddannelser, når kvalitetssikringen udføres af en akkrediteringsorganisation, som
har implementeret de fælles europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (Euro-
pean Standards and Guidelines for Quality Assurance). Efter den oprindelige version af henstil-
lingen om anerkendelse af fælles grader skulle en fællesuddannelse kvalitetssikres i alle de del-
tagende lande, før den kunne anerkendes.
2.12.3 Bologna-processen
Ministrene for videregående uddannelse i 48 lande samarbejder i det Europæiske Område for
Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA), også kendt som Bologna-
processen. Samarbejdet koordineres i Bologna Follow-Up Group (BFUG).
20
Der har i de senere år været stærkt politisk fokus på anerkendelse i Bologna-samarbejdet
ud fra en forståelse for, at fair anerkendelse er en nødvendighed for opbygningen af et fælles
europæisk område for videregående uddannelser.
Ved ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015 vedtog ministrene blandt andet, at man skal
arbejde for fuld implementering af Lissabonkonventionens principper, sikre bedre anerkendelse
af studieophold i udlandet samt sikre, at uddannelser fra andre EHEA-lande automatisk aner-
kendes på samme niveau som de relevante uddannelser i modtagerlandet.
Som opfølgning på konferencen er der etableret arbejdsgrupper, der skal sikre fremdriften
i det europæiske samarbejde om videregående uddannelse og implementeringen af ministrenes
anbefalinger fra Jerevan-kommunikeet.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse repræsenterer Uddannelses- og Forskningsministe-
riet i en af disse Bologna-arbejdsgrupper: Working Group on "Fostering implementation of
agreed key commitments 2015-2018". I denne arbejdsgruppe har der i løbet af 2016 været sær-
ligt fokus på at tilknytte korte videregående uddannelser til den europæiske kvalifikationsramme
for videregående uddannelser (Bologna-rammen), hvilket er en særlig dansk prioritet, samt på
implementeringen af Lissabonkonventionens principper og procedurer i alle medlemslandenes
nationale lovgivning. Arbejdsgruppen skal i efteråret 2017 fremlægge sin endelige rapport til
BFUG med henblik på at udarbejde anbefalinger til ministerkonferencen i maj 2018 i Paris.
2.12.4 Deltagelse i NARIC-projekter
Styrelsen for Forskning og Uddannelse deltager i NARIC-projekter, der gennemføres i forbindel-
se med EU-programmet ERASMUS+. Deltagelsen i disse udviklingsprojekter er med til at udvik-
le og sikre kvaliteten af styrelsens anerkendelsesarbejde, samtidig med at den styrker samarbej-
det med søsterkontorer i andre lande.
20
Læs mere om Bologna-processen på www.bologna.dk.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
26
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0027.png
I 2016 har styrelsen deltaget i FAIR-projektet (Focus on Automatic Institutional Recogni-
tion). Projektet er en udløber af Pathfinder-gruppen om automatisk anerkendelse og sigter mod
at strømline uddannelsesinstitutionernes anerkendelsesprocedurer og uddanne medarbejderne i
korrekt implementering af Lissabonkonventionens principper og procedurer.
I projektet har man eksperimenteret med implementering af smidigere og mere automatisk
anerkendelse. Styrelsen sidder i projektets styregruppe som ekspert, men ingen danske instituti-
oner medvirker. Den endelige rapport forventes færdig i begyndelsen af 2017, og projektets erfa-
ringer og resultater vil blive formidlet til danske institutioner.
Styrelsen har tillige deltaget i CHARONA-projektet (Changing Roles of NARICs), der blev
afsluttet i 2016. Projektet har beskrevet organiseringen og opgaveporteføljen i de forskellige
landes NARIC-kontorer og kommer på den baggrund med anbefalinger til kontorernes service til
og samarbejde med de forskellige brugergrupper og interessenter. Projektets resultater bidrager
således til styrelsens anerkendelsesarbejde og ydelser rettet mod interessenter som eksempelvis
uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere og kompetente myndigheder, der træffer afgørelse om
retten til at udøve lovregulerede erhverv.
Et andet fælleseuropæisk anerkendelsesprojekt er IMPACT, som har til formål at under-
støtte kvaliteten og effekten af ENIC/NARIC-netværkene igennem tre delmål:
1. at videreudvikle kvaliteten af anerkendelseskontorernes arbejde med vurderinger
blandt andet gennem tværnationale evalueringer
2. at udforske, hvordan medarbejdere, der arbejder med optagelse på uddannelsesinstitu-
tionerne, kan forbindes med ENIC/NARIC-netværkene, samt lancere første version af
en online-platform for denne gruppe
3. at evaluere hovedeffekten af ENIC/NARIC-netværkenes services på nationalt og euro-
pæisk niveau.
Endelig deltager styrelsen i PARADIGMS. Dette projekt har til formål at komme med for-
slag til mere smidig eller automatisk anerkendelse af udenlandske uddannelser samt anerken-
delse af ikke-formelle uddannelseselementer. I 2016 er der foretaget en operationalisering af
konceptet samt en kortlægning af, hvilke formelle faktorer der kan have betydning for en højere
grad af automatisering af anerkendelsesprocessen. På baggrund heraf vil projektpartnere teste
og implementere mere automatiseret anerkendelse i praksis.
2.12.5 Nordisk samarbejde
Der har siden 2003 været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående uddannelser,
NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennem et forum på net-
stedet www.norric.org udveksler de nordiske kontorer løbende informationer og erfaringer for at
understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet. Hertil kommer kvartalsvise møder mellem lederne
af de nordiske ENIC/NARIC-kontorer, hvor de mere overordnede og strategiske sigtelinjer for
samarbejdet drøftes.
De nordiske kontorer har de seneste år etableret samarbejde om vurdering af kvalifikatio-
ner fra forskellige områder af verden, herunder Afrika, Latinamerika, Balkan og de arabiske
lande, samt forskellige typer af kvalifikationer, herunder erhvervsuddannelser, ingeniøruddan-
nelser og lærerkvalifikationer.
I 2016 blev der afholdt to nordiske workshops om uddannelser fra Syrien, en om Ukraine
og Hviderusland, en om Eritrea og en om erhvervsuddannelser fra Tyskland og Syrien. Dertil
kom en workshop om kriterierne for "væsentlige forskelle", dvs. hvornår forskelle mellem uden-
landske uddannelser og tilsvarende nordiske uddannelser er for store til, at den udenlandske
uddannelse kan anerkendes fuldt ud.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
27
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0028.png
Herudover deles der løbende viden, inspiration og erfaringer med konkrete nye tiltag, in-
formationsstrategier, organisering, arbejdsgange og digitalisering i de nordiske anerkendelses-
kontorer.
De nordiske kontorer har desuden samarbejdet med deres baltiske modparter om udvik-
lingen af den nordisk-baltiske optagelsesmanual, som er omtalt nedenfor i afsnit 2.13.1.
2.13 Transparens og sammenlignelighed
Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne søges frem-
met ved hjælp af redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå og sammenligne de på-
gældende kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste redskaber er nationale og europæiske
kvalifikationsrammer, ECTS, Europass og ECVET.
2.13.1 Kvalifikationsrammer
Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring omfatter alle uddannelserne i det danske
formelle uddannelsessystem og er koblet til den Europæiske Kvalifikationsramme, EQF. EQF er
udviklet i EU-regi for at gøre det lettere at forstå, sammenligne og anerkende alle typer kvalifika-
tioner på tværs af lande og systemer i Europa. Desuden findes en Kvalifikationsramme for det
Europæiske Område for Videregående Uddannelse, Bologna-rammen. Styrelsen for Forskning
og Uddannelse er det danske EQF-koordinationspunkt, der informerer om sammenhængen
mellem den danske kvalifikationsramme og EQF, og National Correspondent i relation til Bo-
logna-rammen.
Styrelsen deltager i internationale netværk med henblik på at udveksle erfaringer vedrø-
rende opbygningen og videreudviklingen af kvalifikationsrammer og fremme en læringsudbytte-
orienteret tilgang til uddannelsessystemet. Sammen med Undervisningsministeriet og Kultur-
ministeriet deltager styrelsen i det danske koordinationsudvalg for kvalifikationsrammen.
I kraft af sin funktion som nationalt koordinationspunkt for EQF har styrelsen gennem
Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside og en særlig mailpostkasse informeret
bredt om sammenhængen mellem niveauet af danske og europæiske kvalifikationsrammer, ind-
placering af uddannelser i rammerne, beskrivelse af læringsudbytte for kvalifikationer indplace-
ret i den danske ramme m.v.
I 2016 blev der udarbejdet en fælles nordisk-baltisk manual til brug for optag på videregå-
ende uddannelser i den nordisk-baltiske region i form af hjemmesiden www.nordbalt.org. Den
er henvendt til uddannelsesinstitutionerne i regionen og stiller information om de forskellige
landes uddannelseskvalifikationer til rådighed med henblik på at sikre en mere automatisk og
smidig gensidig anerkendelse til gavn for studerendes mobilitet i regionen.
Beskrivelsen af uddannelseskvalifikationernes niveau og indplacering i de nationale kvali-
fikationsrammer og EQF er centrale elementer i optagelsesmanualen og er et af de første in-
strumenter på europæisk plan, der aktivt udnytter synergien mellem anerkendelse og kvalifika-
tionsrammer som et væsentligt transparensredskab til anerkendelse. Optagelsesmanualen er
udarbejdet i et samarbejde mellem de nordiske og baltiske anerkendelseskontorer, hvoraf en
række af kontorerne også er koordinationspunkter for EQF, med styrelsen som projektleder.
Styrelsen deltager desuden i et nordisk netværk om EQF, hvor alle koordinationspunkter
for EQF mødes to gange årligt i henholdsvis København og Reykjavik. På møderne i 2016 blev
der særligt fokuseret på realkompetencevurderinger og landenes erfaringer med og holdninger
til tilknytning af ikke-formelle kvalifikationer til de nationale kvalifikationsrammer samt på
sammenligning af indplaceringer af visse erhvervsuddannelser og korte videregående uddannel-
ser i de respektive landes kvalifikationsrammer.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
28
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0029.png
2.13.2 ECTS
Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (European Credit Transfer and
Accumulation System, ECTS) danner grundlag for, at den studerende kan få godskrevet kursus-
og uddannelseselementer fra én institution ved en anden, herunder også internationalt mellem
de institutioner, der benytter systemet. Vejledningen vedrørende brug af ECTS tager højde for
den seneste udvikling i Bologna-processen, herunder det øgede fokus på læringsudbytte, og
indeholder bl.a. et afsnit om ECTS-systemets understøttelse af mobilitet og meritoverførsel med
henvisning til Lissabonkonventionen og relevante dokumenter på grundlag af konventionen.
21
2.13.3 ECVET
European Credit system for Vocational Education and Training (ECVET) er et europæisk merit-
overførselssystem for de erhvervsrettede uddannelser. Størstedelen af de danske erhvervsskoler,
der tilbyder transnational mobilitet for deres elever, anvender ECVET-systemet ved kvalitetssik-
ringen af læringsindholdet for elevernes ophold i udlandet. For at understøtte den praktiske
implementering af systemet har Europa-Kommissionen etableret et netværk af eksperter, som
formidler viden om ECVET og giver praktiske råd og vejledning til de relevante aktører. Styrel-
sen for Forskning og Uddannelse er sekretariat for de danske ECVET-eksperter.
22
2.13.4 Europass
Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabeloner og bru-
ges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:
Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelse
Certificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve inden
for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse
Europass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandet
Europass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencer
Europass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.
Diploma Supplement indeholder oplysninger om den enkelte uddannelseskvalifikation
samt en standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem, hvori uddannelsesniveauerne er
beskrevet i overensstemmelse med kvalifikationsrammerne. Som nationalt Europass-center
informerer og vejleder Styrelsen for Forskning og Uddannelse om Europassredskaberne.
23
21
Nærmere oplysninger om ECTS og link til brugervejledningen kan findes på www.ufm.dk/uddannelse-og-
institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/ects.
Nærmere oplysninger om ECVET og ECVET-eksperterne kan findes via www.ufm.dk/ecvet.
Læs mere om Europass på www.europass.dk.
22
23
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
29
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
3. Anerkendelse til lovregule-
rede erhverv
Dette kapitel beskriver anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige
kvalifikationer til brug for adgang til at udøve lovregulerede erhverv,
herunder gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv og
samspillet mellem Styrelsen for Forskning og Uddannelse (tidligere
Styrelsen for Videregående Uddannelser) og de kompetente myndigheder.
3.1 Introduktion
Lovregulerede erhverv er kendetegnede ved, at man ifølge lovgivningen skal have nogle bestemte
erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervet eller visse forbeholdte
erhvervsaktiviteter og/eller til at bruge en beskyttet titel. Der er også tale om regulering af er-
hverv, når der ifølge love eller administrative bestemmelser stilles bestemte formelle krav, ek-
sempelvis krav om bestemte sprogkundskaber, krav om obligatorisk løbende faglig udvikling,
betingelser for kapital- eller aktieandel, territoriale begrænsninger eller krav om en bestemt
forsikringsdækning m.v.
For erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt andet,
at man skal have anerkendt de udenlandske kvalifikationer for at kunne etablere sig, dvs. varigt
udøve sit erhverv som arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende.
Ansvaret for adgangen til udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kompetente
myndigheder, som afgør, om den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve erhvervet,
herunder hvorvidt kravene til ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikationer er opfyldt.
De kompetente myndigheders arbejde understøttes af Styrelsen for Forskning og Uddan-
nelse, som er koordinator og støttecenter i forhold til EU's anerkendelsesdirektiv.
3.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område
Der skelnes overordnet mellem sager, der er omfattet af EU’s direktiv om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelsesdirektivet), sager, der er omfattet af andre EU-
regler og/eller internationale konventioner og aftaler, samt de øvrige autorisationssager, der
udelukkende behandles efter de danske autorisationsregler.
EU-regler: anerkendelsesdirektivet
Anerkendelsesdirektivets overordnede formål er at sikre EU-borgeres rettigheder i forhold til
etablering og levering af tjenesteydelser i det indre marked, at gøre det nemmere for EU-borgere
at få anerkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer i andre medlemslande, hvor de ønsker at
arbejde, og dermed at sikre arbejdskraftens frie mobilitet i EU.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
30
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0031.png
Direktivet indeholder fælleseuropæiske regler og principper for anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer i EU til brug for arbejde inden for lovregulerede erhverv. Det følger af
anerkendelsesdirektivet, at hvis en EU-statsborger er fuldt kvalificeret og dermed har ret til at
udøve et lovreguleret erhverv i hjemlandet, har borgeren som udgangspunkt også ret til at udøve
det pågældende erhverv i de øvrige EU-lande.
Som borger, der ønsker at anvende sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-
land, har man krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er statsbor-
ger i et EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (f.eks. Schweiz eller
lande, som EU indgår en frihandelsaftale med), og har sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra
et af disse lande. Som statsborger fra et af disse lande har man desuden ret til at få uddannelses-
beviser fra tredjelande behandlet efter anerkendelsesdirektivet, hvis man har fået uddannelses-
beviset anerkendt i et EU/EØS-land eller Schweiz og i dette land har en attesteret erhvervserfa-
ring af tre års varighed inden for det pågældende erhverv.
På grund af det danske retsforbehold
24
finder anerkendelsesdirektivet i Danmark kun an-
vendelse på personer, der har statsborgerskab i et EU/EØS-land eller et land, som EU har ind-
gået aftale med herom. Tredjelandsborgere, der har opnået ophold her i landet på baggrund af
det såkaldte opholdsdirektiv
25
, kan udnytte rettigheder og garantier, som anerkendelsesdirekti-
vet giver, hvis de opfylder de specifikke krav i anerkendelsesdirektivet.
Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om etablering (varigt arbejde) og
levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).
Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser, beskæftiger
sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold, lønforhold eller udstatio-
neringsforhold. Disse forhold ligger således uden for anerkendelsesdirektivets område. Direkti-
vet fastsætter dog, at alle erhvervsudøvere, som er omfattet af direktivet, har pligt til at overhol-
de de faglige og administrative adfærdsregler, regler for definition af erhverv, brug af titel, grov
forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed, samt
disciplinære bestemmelser, som gælder i værtslandet for personer, der udøver det samme er-
hverv.
Andre EU-regler og internationale regler
Visse erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet er omfattet af sektorale EU-
regler, hvilket indebærer, at anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært.
For maritime erhverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-
direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende, hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke
finder anvendelse. Inden for visse søfartserhverv gælder der desuden særlige internationale
konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler.
Nordiske overenskomster
Inden for visse lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske erhvervsmæssige kvalifika-
tioner ret til automatisk anerkendelse med henblik på adgang til erhvervsudøvelse ifølge nordisk
overenskomst.
26
Inden for visse sundhedsfaglige erhverv gælder nordiske aftaler, som er under
revision.
24
Der er tale om den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrører visum, asyl, indvandring og andre politikker i
forbindelse med den fri bevægelighed for personer (afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61-69).
EU-direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet), som Danmark har gennemført.
25
26
Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen,
Overenskomst mellem Danmark, Finland Island, Norge og Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
31
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0032.png
Øvrige regler
Ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv på baggrund af udenlandske kvali-
fikationer, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler, behandles i overensstemmelse
med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.
3.1.2 Arbejdsopgaver i forbindelse med anerkendelsesdirektivet
Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager funktionerne som dansk koordinator, støtte-
center og medlem af EU's såkaldte artikel 58-udvalg. Disse funktioner blev fra oktober 2013 og
frem til udgangen af 2016 varetaget af den daværende Styrelse for Videregående Uddannelser.
Den 1. januar 2017 overgik de til Styrelsen for Forskning og Uddannelse som led i en ændret
organisering af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Koordinatorfunktionen
Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Forskning og Uddannelse til udarbejdelse og
gennemførelse af EU's regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen
repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens generaldirekto-
rat for Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW)
27
og har ansvaret for at
varetage de danske interesser på området i EU. Styrelsen koordinerer og overvåger de danske
kompetente myndigheders administration af direktivet og sørger for, at direktivet gennemføres
og anvendes ensartet og korrekt på alle berørte erhvervsområder.
Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysninger om
direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger om kvalifikati-
onskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, og indberetter til Europa-Kommissio-
nen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang til erhvervsudøvelse og anvendelsen
af direktivet. Styrelsen redegør også for eventuelle problemer med anvendelsen af direktivet.
De ministerier, som er ansvarlige for de enkelte lovregulerede erhverv, skal løbende gen-
nemgå nye regler, som kan begrænse adgangen til udøvelse af erhvervet, og oplyse Styrelsen for
Forskning og Uddannelse herom.
28
Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompe-
tente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante
myndigheder. For at sikre koordination af arbejdet med direktivet herhjemme har styrelsen
nedsat et fast koordineringsnetværk bestående af to embedsmænd fra de elleve berørte ministe-
rier, som har til opgave at sikre, at alle relevante oplysninger i tilknytning til direktivarbejdet
videreformidles til de berørte kompetente myndigheder, og at alle Kommissionens høringer m.v.
vedrørende direktivet besvares efter koordination i ressortministerierne.
Desuden står styrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning af danske
myndigheder i forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte er-
hvervsområder. De kompetente myndigheder kan inddrage styrelsen i udarbejdelsen af danske
autorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen bidrager til regeludstedel-
sesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forhold til de konkrete retsfor-
skrifter.
i folkeskolen samt Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasiesko-
len (gymnasiet og erhvervsskolerne). Se link på www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-
dokumentation/mere-om-anerkendelse/internationalt/nordisk.
27
Europa-Kommissionens generaldirektorat for Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW):
http://ec.europa.eu/growth/single-market/services/free-movement-professionals/index_en.htm
Se også afsnittet om transparensinitiativet på side 37.
28
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
32
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0033.png
Styrelsen sørger for løbende opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske uddannel-
ser til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske, jordemoder, dyr-
læge og arkitekt. Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder,
der ikke er regulerede her i landet, men som på grund af stærk regulering i andre EU-lande har
brug for teknisk støtte, f.eks. ingeniører og arkitekter. Som koordinator deltager styrelsen også i
udviklingen og gennemførelsen af politiske initiativer, der har til formål at fjerne barrierer for
arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden og i EU.
Støttecenterfunktionen
Styrelsen for Forskning og Uddannelse varetager funktionen som støttecenter for anerkendelse
af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Det indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, at erhvervsudøverne skal have bedre
adgang til information og service om, hvordan man får anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifi-
kationer i medlemsstaterne.
29
Dette har blandt andet bevirket, at de tidligere kontaktpunkter er
omdøbt til ”støttecentre”, og meningen er, at støttecentrene skal have en mere proaktiv rolle i at
hjælpe de enkelte erhvervsudøvere.
Støttecentrets opgaver er at give udenlandske borgere, virksomheder, koordinatorer, støt-
tecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige medlemsstater alle de nødvendige oplysninger
om de danske uddannelses- og kvalifikationskrav samt øvrige betingelser for adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv i Danmark.
Styrelsen driver en webportal for de lovregulerede erhverv, hvorigennem der informeres
om adgangen til at udøve de enkelte erhverv.
30
Informationerne er henvendt til såvel EU/EØS-
borgere som tredjelandsborgere, og de findes på både engelsk og dansk. På hjemmesiden gives
også overordnet information om de rettigheder og pligter, som danskere bør være bekendte
med, når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller ar-
bejdstager i de andre EU/EØS-lande og Schweiz.
Som støttecenter behandler styrelsen henvendelser fra borgere, virksomheder og myndig-
heder i ind- og udland. Det drejer sig f.eks. om migranter, som ønsker at arbejde inden for lovre-
gulerede erhverv her i landet, og danske virksomheder, der ønsker at ansætte personer med
udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen besvarer også spørgsmål fra udenland-
ske kompetente myndigheder om erhverv, der ikke er lovregulerede her i landet, f.eks. spørgs-
mål om, hvorvidt et bestemt uddannelsesbevis er udstedt af en given uddannelsesinstitution.
Det danske støttecenter har også til opgave at bistå danske borgere, som ønsker at få deres
kvalifikationer anerkendt i andre EU/EØS-lande eller Schweiz med henblik på etablering eller
levering af tjenesteydelser der. Således bistår styrelsen danske borgere med at udnytte de ret-
tigheder, som anerkendelsesdirektivet giver dem, om nødvendigt gennem samarbejde med de
øvrige medlemsstaters støttecentre og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder.
Som led i støttecenter- og koordinatorfunktionerne bistår styrelsen det danske SOLVIT-
center i forbindelse med centrets behandling af klagesager indgivet af EU-erhvervsudøvere, som
har oplevet barrierer i forbindelse med etablering i Danmark. I forbindelse med SOLVIT-sager
kan styrelsen hjælpe kompetente myndigheder og ministerier, der har spørgsmål om direktivets
regler om anerkendelsesbetingelser og udligningsforanstaltninger og i forbindelse med behand-
ling af klagesager.
29
30
Det reviderede anerkendelsesdirektiv er nærmere omtalt i afsnit 3.2 nedenfor.
Se www.ufm.dk/le.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
33
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0034.png
Artikel 58-udvalget
Kommissionen bistås af et udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Udvalget behandler sager og træffer med kvalificeret flertal beslutninger om Kommissionens
forslag i sager, hvor Kommissionen ikke har beføjelse til at vedtage delegerende retsakter, ek-
sempelvis opdatering af dele af direktivet, der ikke er af teknisk karakter. Udvalget vedtager
Kommissionens forslag efter den såkaldte undersøgelsesprocedure, jf. forordning 182/2011.
Udvalget har ikke behandlet sådanne sager i 2016.
3.2 Revision af anerkendelsesdirektivet
Det reviderede anerkendelsesdirektiv, som blev vedtaget i 2013, trådte i kraft den 17. januar
2014, med gennemførelsesfrist for national implementering den 18. januar 2016.
31
De nye regler
i direktivet omfatter bl.a.:
Et europæisk erhvervspas (EPC) på fem udvalgte erhvervsområder med mulighed for
udvidelse til andre erhvervsområder
Et fælleseuropæisk advarselssystem for erhverv, der har konsekvenser for patientsik-
kerhed, erhverv, der knytter sig til arbejde med børn og mindreårige, og sager, hvor der
er faldet dom for brug af forfalsket dokumentation
Mulighed for skærpet kontrol af sprogfærdigheder hos sundhedspersonale
Mulighed for delvis anerkendelse, dvs. adgang til at udøve en del af et lovreguleret er-
hverv, som erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret til at udøve i hjemlandet, men som
udgør en del af et andet, bredere erhverv i værtslandet (bortset fra erhverv, som har
konsekvenser for patientsikkerhed)
Gennemgang af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne (transparensini-
tiativet vedrørende grundlag og praksis for regulering i medlemsstaterne)
Ajourføring af minimumsuddannelseskravene for de vigtigste sundhedsfaglige uddan-
nelser, som fremover i højere grad vil ligne de danske
Indarbejdelse af ECTS-point og den Europæiske Kvalifikationsramme for at understøt-
te transparens og sammenlignelighed af uddannelser
Mulighed for mere automatisk anerkendelse af faglige kvalifikationer, idet medlems-
staterne kan aftale såkaldte fælles uddannelsesrammer og fælles uddannelsestest
Mulighed for, at dimittender kan få anerkendt et praktikophold fra en anden medlems-
stat, når praktikopholdet indgår som et krav for autorisation i hjemlandet
Hurtigere procedurer med kortere sagsbehandlingsfrister m.v.
Til brug for behandling af det europæiske erhvervspas og advarsler har Europa-Kommis-
sionen udstedt en gennemførelsesforordning om de procedurer, der knytter sig til disse emner.
32
3.2.1 Den danske gennemførelse af det reviderede anerkendelsesdirektiv
Lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer (anerkendelses-
loven), som gennemfører fælles bestemmelser i direktivet, trådte i kraft den 1. januar 2016. Sty-
31
Direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervs-
mæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af infor-
mationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«):
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013L0055&from=DA
32
Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse
af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af varslingsmekanismen i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/36/EF: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R0983.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
34
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0035.png
relsen har på den baggrund udstedt en bekendtgørelse om anerkendelse af visse uddannelses- og
erhvervsmæssige kvalifikationer m.v., som trådte i kraft den 17. januar 2016.
33
Loven viderefø-
rer dele af den gældende ret og gennemfører en række af direktivets nye tiltag.
Som følge af det reviderede anerkendelsesdirektiv er der også foretaget konsekvensæn-
dringer i lov om tjenesteydelser i det indre marked, lov om formidling af fast ejendom m.v., lov
om landinspektørvirksomhed, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
De øvrige, sektorspecifikke dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af
7. september 2005 er gennemført gennem sektorlovgivningen og er derfor ikke omfattet af aner-
kendelsesloven. Som følge af det reviderede anerkendelsesdirektiv er der udstedt/foretaget æn-
dringer i 40 sektorspecifikke bekendtgørelser.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse har koordineret gennemførelsen af direktivets sek-
torspecifikke regler i den relevante sektorspecifikke lovgivning, som er relevant for enkelte lov-
regulerede erhverv, gennem en tværministeriel arbejdsgruppe.
I de følgende afsnit beskrives de tre vigtigste tiltag, der er gennemført som led i det revide-
rede anerkendelsesdirektiv.
Det europæiske erhvervspas
Indførelsen af et europæisk erhvervspas (European Professional Card, EPC) på udvalgte er-
hvervsområder er et af de nye tiltag i direktivet, der skal fremme arbejdskraftens mobilitet. Den
18. januar 2016 blev EPC indført for erhvervene sygeplejerske, fysioterapeut, farmaceut, ejen-
domsmægler og bjergfører.
EPC er en elektronisk procedure, som gør det muligt for erhvervsudøvere at få deres er-
hvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i andre EU-lande.
34
Den er lettere og hurtigere at be-
nytte end traditionel anerkendelse af kvalifikationer, og den er mere gennemsigtig: Man kan
følge sin ansøgning online og genbruge dokumenter, der allerede er uploadet, til nye ansøgnin-
ger i alle EU-lande.
Erhvervspasset fremmer også informationsudvekslingen mellem erhvervsudøverens
værtsmedlemsstat og hjemlandet, hvad enten erhvervsudøveren ønsker at etablere sig eller at
levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist. Den kompetente myndighed i hjemlandet
kontrollerer gyldigheden og ægtheden af de dokumenter, som ansøgeren har indsendt via In-
formationssystemet for det Indre Marked (IMI). Derefter opretter myndigheden et erhvervspas,
som den via IMI sender til værtsmedlemsstaten som en ansøgning om anerkendelse.
Myndighederne i værtsmedlemsstaten modtager en fuldt oplyst sag fra hjemlandet og skal
derfor ikke bruge administrative ressourcer på at verificere alle de oplysninger, som allerede er
blevet undersøgt af hjemlandet. Fristerne for udstedelse af EPC i værtslandet er derfor også
kortere end efter den sædvanlige procedure. Hvis fristerne for anmodning om anerkendelse ikke
overholdes, indtræder stiltiende accept, og EPC udstedes automatisk.
Personer, der ønsker at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist, har desuden
mulighed for at bruge et EPC til at arbejde i flere EU-lande i 18 måneder. Denne periode er efter
den almindelige procedure begrænset til 12 måneder.
Her i landet administreres EPC af de kompetente myndigheder for de berørte lovregulere-
de erhverv. Styrelsen for Forskning og Uddannelse fungerer som kompetent myndighed for
erhverv, der ikke er lovregulerede her i landet, (p.t. bjergfører) og som dansk EPC-koordinator.
33
Bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifika-
tioner m.v.: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177086.
34
Ansøgerne finder EPC under "Dit Europa" på Europa-Kommissionens hjemmeside:
http://europa.eu/youreurope/citizens/work/professional-qualifications/european-professional-
card/index_da.htm.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
35
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0036.png
I løbet af 2016, det første år efter indførelsen af EPC, blev der på EU-plan indsendt 2.100
EPC-ansøgninger og udstedt mere end 700 EPC'er. Det var en bedre start, end Europa-
Kommissionen havde forventet. De fleste EPC'er på tværs af EU-landene i 2016 blev udstedt til
fysioterapeuter – i alt 234. Desuden fik 221 bjergførere, 147 sygeplejersker, 71 farmaceuter og 30
ejendomsmæglere et EPC.
7 danske erhvervsudøvere søgte om EPC i 2016, og et enkelt EPC blev sendt til en anden
medlemsstat af en dansk myndighed. Danske myndigheder modtog i alt 30 EPC-ansøgninger fra
andre medlemsstater, og 6 erhvervsudøvere fik EPC til brug for arbejde i Danmark. Den store
forskel mellem antallet af ansøgninger og antallet af udstedelser skyldes manglende dokumenta-
tion fra EPC-ansøgere til hjemlandets myndigheder.
Advarselssystemet
Som noget nyt er der med det reviderede direktiv indført et fælles europæisk advarselssystem,
som blandt andet på visse områder skal sikre mod, at personer, der er frakendt retten til at ud-
øve deres erhverv i én medlemsstat, gør det i en anden medlemsstat.
Hvis en person, som er beskæftiget inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet eller
området for uddannelse af mindreårige, har fået begrænset retten til at udøve sit erhverv af en
offentlig myndighed eller en domstol, skal den kompetente myndighed i den pågældende med-
lemsstat via Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) underrette de øvrige medlemssta-
ter om identiteten af den pågældende erhvervsudøver.
Hvis en person er dømt for at have anvendt forfalsket dokumentation ved ansøgning om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, uanset hvilket lovreguleret erhverv der er tale
om, skal den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat underrette de øvrige med-
lemsstater om identiteten af den dømte. Advarsler behandles i overensstemmelse med Europa-
Kommissionens gennemførelsesforordning om emnet.
Direktivbestemmelserne om advarselssystemet er gennemført i anerkendelsesloven, og
Styrelsen for Forskning og Uddannelse fungerer som advarselskoordinator i IMI-systemet.
Tabel 3.1
Ud- og indgående advarsler i EU's advarselssystem efter erhvervsområde m.v., antal, 2016
Erhverv
Læge
Administrative årsager
Væsentlige årsager
Sygeplejerske
Administrative årsager
Væsentlige årsager
Andre sundhedsfaglige erhverv (15 erhverv)
Administrative årsager
Væsentlige årsager
Farmaceut
Dyrlæge
Arbejde med mindreårige
Dokumentfalsk
I alt
Advarsler sendt
fra Danmark
58
4
54
24
7
17
40
12
28
0
1
0
0
123
194
30
168
2
11.406
2.291
6.212
Advarsler modtaget
fra andre EU-lande
2.509
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
36
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
Danske kompetente myndigheder advarer andre medlemsstaters kompetente myndigheder
om sager, hvor der er tale om permanent eller midlertidig tilbagekaldelse eller suspension af
autorisation, i tilfælde af afgørelser om seksuelle overgreb mod børn under 15 år og børneporno-
grafi eller andre former for børnemisbrug, begrænsning i registrering/autorisation, begrænsning
i retten til at ordinere medicin, samt når en person her i landet er dømt for dokumentfalsk, der
har betydning for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Omfanget af advarsler på de forskellige områder fremgår af tabel 3.1 ovenfor.
Transparensinitiativet
Transparensinitiativet, som indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, stiller krav til med-
lemsstaterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv for at
sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i medlemsstaterne og
derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.
Som led i gennemførelsen af transparensinitiativet har Danmark kortlagt sine egne gæl-
dende lovkrav for udøvelse af lovregulerede erhverv. Styrelsen for Forskning og Uddannelse har
bl.a. på baggrund af bidrag fra alle berørte ministerområder udarbejdet den danske nationale
handlingsplan, som er sendt til Kommissionen inden udløbet af gennemførelsesfristen, den 18.
januar 2016. Det fremgår af den danske handlingsplan, at der for 44 ud af i alt ca. 120 danske
lovregulerede erhverv er gennemført, besluttet eller forventet deregulering eller modernisering i
form af enten forenkling af regler, sammenlægning af ordninger eller øget anvendelse af it m.v.
Styrelsen har desuden koordineret besvarelsen af en høring fra Kommissionen om, hvor-
vidt de indførte regler på udvalgte erhvervsområder står mål med hensigten med at regulere
adgangen til udøvelse af visse erhverv (anvendelse af proportionalitetsprincippet). Formålet med
høringen var at kortlægge, hvorvidt medlemsstaterne kunne demonstrere, at det relevante hen-
syn, som ligger til grund for lovreguleringen af de erhvervsområder, ikke kan opnås på en min-
dre byrdefuld måde.
Resultaterne af transparensinitiativet indgår i Kommissionens servicepakke fra den 10.
januar 2017, der skal skabe et bedre fungerende indre marked, reducere administrative og regu-
leringsmæssige barrierer for dermed at åbne nye forretningsmuligheder for tjenesteydere samt
tilvejebringe tjenesteydelser af høj kvalitet for forbrugerne. Pakken indeholder bl.a. et i januar
2017 fremsat direktivforslag om proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af
erhverv. Derudover indeholder servicepakken en meddelelse om anbefalinger til reformer af
reguleringen af liberale erhverv.
3.3 Informationskilder og administrativt samarbejde
3.3.1 Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv i EU
Europa-Kommissionen driver en offentligt tilgængelig database med oplysninger om de lovregu-
lerede erhverv og om landenes støttecentre og kompetente myndigheder samt med statistik over
migrerende arbejdskraft. For hvert erhverv oplyses der om den relevante lovgivning i medlems-
staterne, den relevante anerkendelsesordning under anerkendelsesdirektivet, regler for eventuel
forudgående anmeldelse og kontrol af tjenesteyderes kvalifikationer m.v. Hvert land er ansvar-
ligt for at opdatere oplysninger om sine lovregulerede erhverv, kompetente myndigheder og
statistik. I databasen redegør medlemsstaterne over for Kommissionen for den retlige begrun-
delse for forudgående kontrol af tjenesteydere, for niveau og struktur af den uddannelse, der
knytter sig til erhvervet, for forhold vedrørende erhvervsforsikring, eventuelle begrænsninger i
at drive selvstændig virksomhed m.v.
Til brug for gennemførelsen af transparensinitiativet redegjorde medlemsstaterne også i
databasen for proportionalitetsprincippet, der knytter sig til lovregulering af hvert enkelt er-
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
37
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0038.png
hverv. Disse oplysninger, som er tilgængelige i databasen for de nationale koordinatorer for
direktivet og for Kommissionen, forventes at blive offentliggjort på et senere tidspunkt. I løbet af
2017 bliver databasen integreret i IMI.
3.3.2 Informationssystemet for det Indre Marked
Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) muliggør blandt andet sikker udveksling af
personfølsomme oplysninger mellem myndighederne i forbindelse med behandlingen af konkre-
te sager om anerkendelse eller udstedelse af erhvervspas efter anerkendelsesdirektivet. Gennem
IMI-systemet sendes og modtages desuden meddelelser i forbindelse med advarselssystemet (se
afsnittet om dette på side 36).
Som støttecenter for anerkendelsesdirektivet besvarer Styrelsen for Forskning og Uddan-
nelse gennem IMI også forespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder, når
erhvervet ikke er lovreguleret i Danmark. Dette gør sig f.eks. gældende vedrørende arkitekt-
erhvervet.
Der er i forbindelse med revisionen af direktivet sket en teknisk opdatering af proceduren
for notifikationer af uddannelsesbeviser for anerkendelse på grundlag af koordinering af mind-
stekrav til uddannelse til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, jordemoder, sygeplejer-
ske med ansvar for almene sygepleje, farmaceut, dyrlæge og arkitekt (bilag V. 1-7). Den tidligere
procedure, hvorefter medlemsstaternes permanente repræsentationer sendte nye notifikationer
til Kommissionens Generalsekretariat og for arkitektuddannelsers vedkommende også de andre
medlemsstaters permanente repræsentationer, er blevet erstattet af en elektronisk procedure i
IMI. Styrelsen er teknisk koordinator i IMI-systemet for anerkendelsesdirektivet med henblik på
at screene og godkende danske notifikationer, inden de sendes til Kommissionen. De danske
kompetente myndigheder og Styrelsen for Forskning og Uddannelse modtager på samme vis
andre medlemsstaters notifikationer, som lægges til grund for optagelse i direktivets bilag V.
IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Erhvervsstyrelsen. Styrel-
sen for Forskning og Uddannelse og dens forgængere har siden 2012 været koordinator for an-
erkendelsesdirektivets regelområde i IMI, og styrelsen har derfor et tæt samarbejde med Er-
hvervsstyrelsen og alle kompetente myndigheder på dette område.
3.3.3 Kvikskranke-samarbejdet
Ifølge servicedirektivet
35
er hver medlemsstat forpligtet til at drive en kvikskranke (Point of
Single Contact), hvor borgere og virksomheder fra andre EU/EØS-lande kan få information om
krav og formaliteter med henblik på at kunne udøve deres servicevirksomhed. Med det revidere-
de anerkendelsesdirektiv er kvikskrankens opgaver udvidet til også at omfatte ansøgninger om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og anmeldelser m.v. for alle lovregulerede er-
hverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet.
36
Den danske kvikskranke drives af Erhvervsstyrelsen og hedder Business in Denmark. Efter
en udvidelse af Business in Denmark-hjemmesiden i 2015 kan borgere fra andre EU/EØS-lande
herigennem ansøge elektronisk om anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer.
37
35
Direktiv 2006/123/EF, artikel 6.
Lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked er blevet tilpasset, og der er udarbejdet en ny
36
bekendtgørelse om elektronisk kontaktpunkt under Erhvervs- og Vækstministeriet.
37
Business in Denmark indeholder oplysninger om erhvervene på engelsk. Se:
https://danishbusinessauthority.dk/Permits-licenses-authorisations. Oplysninger om erhvervene på dansk samt
oversigter på dansk og engelsk kan findes via www.ufm.dk/le.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
38
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0039.png
3.4 Erhverv og myndigheder
Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer omfatter 112
lovregulerede erhverv samt en række medicinske specialer. Tabel 3.2 nedenfor viser en vejle-
dende oversigt over erhvervene. Ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene er aktuelt fordelt
mellem 22 kompetente myndigheder.
38
Tabel 3.2
Lovregulerede erhverv under anerkendelsesloven, per april 2017, efter myndighed
Myndighed
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Civilstyrelsen
DELTA pva. af Sundheds- og Ældreministeriet
Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Finanstilsynet
Finanstilsynet
Finanstilsynet
Finanstilsynet
Færdselsstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Erhverv
Ansvarlig for boreoperationer (brøndkontrolkursus) (offshore)
Arbejde med asbest (uddannelse i nedrivning af asbest) (offshore)
Arbejde med asfaltmaterialer
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med epoxy og isocyanater på anlæg m.v. (epoxy-uddannelse) (offshore)
Arbejde med opstilling af stilladser (uddannelse i opstilling af stilladser) (offshore)
Arbejde med styren (uddannelse i arbejde med styren) (offshore)
Arbejde med styren og polyesterstøbning
Arbejde med svejsning
Arbejde med svejsning (uddannelse i svejsearbejde) (offshore)
Arbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler på anlæg m.v. (gaffeltruckfø-
rercertifikat) (offshore)
Arbejde som kranfører på anlæg m.v. (kranførercertifikat) (offshore)
Asbestnedrivning
Elevatormontør
Fører af gaffelstabler
Fører af gaffeltruck
Fører af teleskoplæsser
Kedelpasser
Koordinator på byggepladser
Kranfører
Kølemontør
Stilladsopstiller
Brandmand
Brandteknisk sagsbehandler
Holdleder i redningsberedskabet/brandvæsenet
Indsatsleder i redningsberedskabet
Advokat
Audiometri og høreapparattilpasning
Energikonsulent
Bygningssagkyndig
Ejendomsmægler
Statsautoriseret revisor
Aktuar
Bank- og investeringsrådgiver (person, der rådgiver om visse investeringsprodukter)
Finansiel rådgiver
Forsikringsformidler
Kørelærer
Arbejde i minkfarme
Autoriseret veterinærsygeplejerske
Dyrehandler
Dyrlæge
Hesteinseminør
38
Der kommer løbende nye lovregulerede erhverv til, mens lovreguleringen ophæves for andre erhverv. Listen
over erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv opdateres på www.ufm.dk/le.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
39
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0040.png
Myndighed
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen
Geodatastyrelsen
Ingeniørforeningen i Danmark IDA
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen
Psykolognævnet
Psykolognævnet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Sundhedsstyrelsen
Erhverv
ID-mærker af dyr af hestefamilien
Kvæginseminør
Opdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildt
Pelsdyrinseminør
Svineinseminør
Tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme
Trikinsøger
Veterinærtekniker
Landinspektør
Anerkendt statiker
Dyrker af genetisk modificerede afgrøder
Farmaceut
Farmakonom
Ansat på deponeringsanlæg
Autoriseret gyllebeholderkontrollant
Brøndborer
Driftsleder på renseanlæg
Erhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiske bekæmpelsesmidler til
beskyttelse, bekæmpelse og regulering af plantevækst (Sprøjtecertifikat)
Indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald (indsamlerbevis)
Rottebekæmper
Skadedyrsbekæmper
Støjmålinger og -beregninger
Zoologisk konservator
Autoriseret psykolog
Psykolog - beskyttet titel
Autoriseret kontrollør ved bestemte idrætsbegivenheder
Dørmand i virksomheder med alkoholbevilling
Vagt
Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsinstallationer (vvs-installatør)
Fagligt ansvarlig inden for kloakområdet
Fagligt ansvarlig på elinstallationsområdet (elinstallatør)
Festfyrværker
Lærer i dansk for voksne udlændinge
Lærer i de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx)
Lærer i folkeskolen (folkeskolelærer)
Ambulanceassistent
Ambulancebehandler
Ambulancebehandler med særlig kompetence
Bandagist
Bioanalytiker
Ergoterapeut
Fodterapeut
Fysioterapeut
Jordemoder
Kiropraktor
Klinisk diætist
Klinisk tandtekniker
Læge
Optometrist
Radiograf
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialtandlæge
Sygeplejerske
Tandlæge
Tandplejer
Specialsygeplejerske
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
40
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0041.png
Myndighed
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Undervisningsministeriet
Erhverv
Erhvervsdykker
Fisker
Fiskeskipper
Lods
Maskinchef (på fiskeskibe)
Maskinmester (på fiskeskibe)
Skibsassistent/matros og motormand
Skibskok
Styrmand (i fiskeskibe)
Øvrige erhverv, hvor der kræves et sikkerhedskursus af ca. 3 dages varighed
Skorstensfejer
Pædagog i folkeskolens børnehaveklasse og 1.- 3. klassetrin
3.5 De kompetente myndigheders afgørelser
Dette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøgninger om
autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på de kompetente myndig-
heders statistiske indberetninger til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Samlet udstedte myndighederne i årets løb i alt 2.100 afgørelser, hvilket var 20 procent
flere end året før. Dermed fortsatte de senere års stigning i afgørelsesmængden. Som det frem-
går af figur 3.1 nedenfor, udgjorde afgørelser efter EU-reglerne stadig hovedparten i 2016 (74
pct.), men det var antallet af sager vedrørende tredjelandsstatsborgere og -uddannelser, der steg
hurtigst i forhold til 2015, nemlig med 41 procent mod 14 procent for EU/EØS-sagerne.
Omkring 73 procent af afgørelserne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-medlemsstater.
Tallet for Polen blev næsten fordoblet til 430, hvilket udgjorde 20 procent af alle afgørelser. Der
kom færre med uddannelser fra Tyskland og Sverige, som begge udgjorde 8 procent af afgørel-
serne. Lande i Asien var uddannelsesland i 15 procent af afgørelserne, og her steg Syrien til en
førsteplads med 56 afgørelser, fulgt af Irak og Indonesien. Endelig kom uddannelserne i 7 pro-
cent af sagerne fra Europa uden for EU/EØS.
Figur 3.1
Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2008-2016
Antal afgørelser
2.500
Antal afgørelser
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
2008
EU/EØS
Øvrige
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
0
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
41
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0042.png
Afgørelserne var for 72 procents vedkommende positive, dvs. tildeling af fuld adgang til
udøvelse af det pågældende erhverv, 23 procent var betingede godkendelser, og kun 5 procent
var negative afgørelser, dvs. afslag. Udviklingen siden 2008 fremgår af figur 3.2 nedenfor.
Figur 3.2
De kompetente myndigheders afgørelser efter afgørelsens art, antal, 2008-2016
Antal
afgørelser
2.500
Antal afgørelser
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
2008
2009
2010
Betingede
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Positive inkl. delvis adgang
Negative
0
I afgørelserne efter EU-regler er der ligesom tidligere år en høj andel af positive afgørelser:
I 2016 var 93 procent af afgørelserne efter EU-regler i 2016 positive, 4 procent betingede, og 3
procent negative. Andelen af positive afgørelser trækkes opad af den del, der træffes efter be-
stemmelserne om automatisk anerkendelse i visse erhverv: I 2016 var alle 522 sådanne afgørel-
ser positive på nær en enkelt. Men også blandt afgørelserne efter den generelle ordning var afgø-
relserne som regel positive, nemlig i 91 procent af sagerne mod 3 procent negative afgørelser.
Blandt øvrige afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab i
og/eller uddannelse fra tredjelande, er positive afgørelser derimod relativt sjældne. I 2016 blev
der givet 9 procent positive afgørelser, mens 77 procent var betingede
39
, og 14 procent negative.
92 procent af afgørelserne blev truffet på områderne under Styrelsen for Patientsikkerhed,
Arbejdstilsynet og Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen for Forskning og Ud-
dannelse).
Tabel 3.3 nedenfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2016
efter afgørelsernes art, og ændringerne i mængden af afgørelser i forhold til 2015.
39
Betingede afgørelser er ikke det samme i sager efter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der
kun stilles krav om at bestå en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid (efter ansøgerens eget valg), eller i
visse tilfælde om at dokumentere erhvervserfaring. I øvrige sager følges danske retsregler, og her kan betingede
afgørelser også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
42
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0043.png
Tabel 3.3
Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2016
Myndighed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Arbejdstilsynet
Styrelsen for Videregående Uddannel-
ser
Lægemiddelstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Psykolognævnet
Miljøstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Geodatastyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Rigspolitiet
Naturstyrelsen
Alle myndigheder
Positive*
Antal
617
672
128
4
26
24
28
10
5
0
2
1
1
0
1.518
Pct.
69
100
35
9
70
71
100
91
83
-
100
100
100
-
72
Betingede
Antal
255
0
178
42
0
3
0
0
0
0
0
0
0
0
478
Pct.
28
-
49
91
-
9
-
-
-
-
-
-
-
-
23
Negative
Antal
23
1
56
0
11
7
0
1
1
3
0
0
0
1
104
Pct.
3
0
15
-
30
21
-
9
17
100
-
-
-
100
5
I alt
Antal
895
673
362
46
37
34
28
11
6
3
2
1
1
1
2.100
Ændring
seneste år
Antal
Pct.
4
0
253
60
75
24
17
-12
13
-23
0
2
2
0
-2
0
348
26
109
85
-26
87
-68
0
200
-
0
-67
0
20
Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2016.
* Tallene for positive afgørelser i 2016 inkluderer 23 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
3.5.1 Udviklingen inden for de enkelte erhvervsområder
Stigningen i mængden af sager vedrørte frem for alt Arbejdstilsynets område, herunder erhverv
som gaffeltruckfører og kranfører eller arbejde med asbestnedrivning. Der er tale om konjunk-
turfølsomme erhverv inden for byggeri m.v., hvor antallet af anerkendelsessager tog et dyk i
2008 og 2009. Siden 2012 har antallet været stigende, og i 2016 steg det med 60 procent til
næsten samme niveau som i 2007.
Styrelsen for Patientsikkerhed havde en 34 procents stigning i antallet af afgørelser om
lægeerhvervet, mens der var nedgang på andre områder, især ambulancepersonale. Styrelsen for
Videregående Uddannelser havde en 32 procents stigning i antallet af afgørelser om folkeskole-
lærere og en 17 procents stigning vedrørende lærere i de gymnasiale uddannelser.
Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes art frem-
går af tabel 3.4 på næste side.
40
Ud over de afgørelser, der indgår i tabellerne, har Styrelsen for Patientsikkerhed i 2016
udstedt begrænsede autorisationer/evalueringsautorisationer til 104 læger, 19 sygeplejersker, 15
tandlæger, 2 kiropraktorer, 2 bioanalytikere, 6 fysioterapeuter, 2 radiografer og 3 social- og
sundhedsassistenter.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser desuden, at den per 1. januar 2016 har skærpet kon-
trollen med uddannelsespapirer for læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden
for EU/EØS. Det indebærer, at man får verificeret ægtheden af eksamensbevis, eksamensover-
sigt og bevis for seneste tilladelse til at arbejde som læge, og i den forbindelse har styrelsen ind-
gået samarbejde med eksterne specialister i vurdering af ægtheden af udenlandsk uddannede
lægers dokumenter.
40
Mere detaljeret statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-
Kommissionens database over lovregulerede erhverv: http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
43
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0044.png
Tabel 3.4
Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, 2016
Erhverv
Positive*
Antal
Ambulanceassistent
Ambulancebehandler
Ambulancebehandler med særlig
kompetence
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med svejsning
Asbestnedrivning
Bandagist
Bioanalytiker
Brandmand
Brøndborer
Dyrlæge
Dørmand i virksomheder med
alkoholbevilling
Ejendomsmægler
Ergoterapeut
Erhvervsdykker
Farmaceut
Farmakonom
Fiskeskipper
Fodterapeut
Folkeskolelærer
Fysioterapeut
Fører af gaffeltruck
Fører af teleskoplæsser
Hesteinseminør
Jordemoder
Kedelpasser
Kiropraktor
Klinisk diætist
Klinisk tandtekniker
Koordinator på byggepladser
Kranfører
Kølemontør
Landinspektør
Læge
Lærer i dansk for voksne udlændinge
Lærer i de gymnasiale uddannelser
Maskinmester (på fiskeskibe)
Optometrist
Psykolog
Radiograf
26
22
6
8
3
61
1
6
2
0
22
1
1
3
6
3
1
1
1
78
19
400
55
1
8
1
1
1
0
1
122
1
0
235
1
49
2
4
24
4
Pct.
100
96
100
100
100
100
100
67
100
0
71
100
100
75
100
12
5
50
100
36
73
100
100
100
89
100
20
100
0
100
99
100
0
57
100
35
100
57
71
67
Betingede
Antal
0
1
0
0
0
0
0
3
0
0
0
0
0
1
0
22
20
0
0
112
6
0
0
0
0
0
4
0
2
0
0
0
0
174
0
66
0
0
3
2
Pct.
0
4
0
0
0
0
0
33
0
0
0
0
0
25
0
88
95
0
0
51
23
0
0
0
0
0
80
0
100
0
0
0
0
42
0
46
0
0
9
33
Negative
Antal
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
9
0
0
0
0
0
0
1
0
29
1
0
0
0
1
0
0
0
0
0
1
0
3
5
0
27
0
3
7
0
Pct.
0
0
0
0
0
0
0
0
0
100
29
0
0
0
0
0
0
50
0
13
4
0
0
0
11
0
0
0
0
0
1
0
100
1
0
19
0
43
21
0
I alt
Antal
26
23
6
8
3
61
1
9
2
1
31
1
1
4
6
25
21
2
1
219
26
400
55
1
9
1
5
1
2
1
123
1
3
414
1
142
2
7
34
6
Ændring
seneste år
Antal
-56
-13
-2
8
1
44
-1
-3
2
0
12
-2
1
-2
-10
8
16
-3
1
53
6
74
25
1
2
1
-5
-1
0
1
89
-4
2
106
1
21
-6
3
-12
4
Pct.
-68
-36
-25
-
50
259
-50
-25
-
0
63
-67
-
-33
-63
47
320
-60
-
32
30
23
83
-
29
-
-50
-50
0
-
262
-80
200
34
-
17
-75
75
-26
200
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
44
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0045.png
Erhverv
Positive*
Antal
Pct.
44
100
75
100
100
100
100
100
64
63
60
72
Betingede
Antal
6
0
0
0
0
0
0
0
40
16
0
478
Pct.
33
0
0
0
0
0
0
0
31
31
0
23
Negative
Antal
4
0
1
0
0
0
0
0
6
3
2
104
Pct.
22
0
25
0
0
0
0
0
5
6
40
5
I alt
Antal
18
155
4
2
3
28
20
1
127
52
5
2.100
Ændring
seneste år
Antal
-14
-14
3
-1
0
14
14
-1
-11
4
4
348
Pct.
-44
-8
300
-33
0
100
233
-50
-8
8
400
20
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialsygeplejerske i anæstesiolo-
gisk sygepleje
Specialsygeplejerske – sundhedsple-
jerske
Specialtandlæge
Sprøjtecertifikat
Stilladsopstiller
Styrmand (i fiskeskibe)
Sygeplejerske
Tandlæge
Veterinærsygeplejerske
I alt
8
155
3
2
3
28
20
1
81
33
3
1.518
Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2016.
* Tallene for positive afgørelser i 2016 inkluderer 23 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
3.5.2 Sagsbehandlingstid
De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider blev i 2016 holdt under tre måneder i ca. 88
procent af sagerne (mod ca. 91 pct. året før). Sagsbehandlingstiden var under tre måneder i ca.
93 procent af EU/EØS-sagerne, mens det var tilfældet for ca. 75 procent af afgørelserne i øvrige
sager. Tabel 3.5 nedenfor viser den omtrentlige fordeling efter sagsbehandlingstid.
41
Tabel 3.5
Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, pct., 2016
42
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
EU/EØS-sager
81
7
5
5
1
0
1
100
Øvrige sager
41
21
13
12
2
2
10
100
I alt
69
11
7
7
1
1
4
100
Tre måneder er den frist, der gælder som udgangspunkt efter reglerne i EU’s anerkendel-
sesdirektiv. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at forlænge fristen med en må-
ned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdirektivets bestemmelser om
automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannelseskrav (læge, tandlæge,
41
Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberet-
ning af sagsbehandlingstider for en mindre del af sagerne, da der for visse erhverv ikke måles sagsbehandlingstid.
42
Tallene bygger på 90 procent af afgørelserne, idet Styrelsen for Patientsikkerhed ikke hidtil har målt sagsbe-
handlingstid for udstedelse af speciallæge- eller specialtandlægeanerkendelser samt godkendelse af ambulanceas-
sistenter og ambulancebehandlere.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
45
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0046.png
sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af direktivets bestemmelser om automatisk
anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring (lovregulerede erhverv under Sikker-
hedsstyrelsens ansvar).
3.6 Pligtmæssig vurdering
De kompetente myndigheder er i en del tilfælde forpligtede til at indhente en vurdering af uden-
landske uddannelseskvalifikationer fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse (tidligere Styrel-
sen for Videregående Uddannelser), inden de træffer afgørelse om anerkendelse af en ansøgers
samlede erhvervsmæssige kvalifikationer.
43
SÅDAN FUNGERER PLIGTMÆSSIG VURDERING
Styrelsen undersøger, om de udenlandske uddannelseskvalifikationer er opnået ved
en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i uddannelseslandet. Desuden
indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesinstitution en indholdsmæssig
vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om de udenlandske kvalifikatio-
ner i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den tilsvarende danske uddan-
nelse, og hvis de ikke kan, hvilken faglig supplering der er påkrævet. Styrelsen sender
derefter den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er bindende for
myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvalifikationer.
Formålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetente
myndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer lever op til gældende standarder.
Den enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at indhente en
vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende ansøgerens uden-
landske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget for pligtmæssig vurdering
er dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirektivets regler om automa-
tisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der har opnået fritagelse.
Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen om auto-
risation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS og Schweiz,
for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelte uddannelse
indeholder, og hvilke rettigheder den giver.
Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel frita-
gelse for den pligtmæssige vurdering på grundlag af redegørelser for deres procedurer, kriterier
og praksis i forhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer.
Der er ikke i 2016 indgivet anmodninger om nye fritagelser.
I 2016 modtog Styrelsen for Videregående Uddannelser 79 anmodninger om pligtmæssig
vurdering fra de kompetente myndigheder, 52 procent flere end året før. Næsten alle anmodnin-
ger kom fortsat fra tre myndigheder:
43
Den pligtmæssige vurdering følger af § 2a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (lovbe-
kendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
46
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0047.png
Lægemiddelstyrelsen, vedrørende farmakonomer og farmaceuter: 41 anmodninger i
2016, steget fra 24 i 2015.
Psykolognævnet, vedrørende psykologer: 19 anmodninger, omtrent som året før.
Fødevarestyrelsen, vedrørende dyrlæger, veterinærsygeplejersker og -teknikere: 16 an-
modninger, en fordobling fra 8 i 2015.
3.6.1 Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for pligtmæssige vurderinger var i 2016 på 36 dage og
dermed 2 dage kortere end i 2015 og på niveau med tallet for 2014. Sagsbehandlingstiden bereg-
nes fra den dato, hvor en sag er fuldt oplyst, og inkluderer den tid, der går med at høre en rele-
vant uddannelsesinstitution.
3.7 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande
Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har man efter
EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark,
hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed. Kravet om
anmeldelse gælder kun, hvis det indgår i de regler, der i Danmark gælder for erhvervet. Er der
ikke et hjemlet krav til anmeldelse, kan erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.
Ifølge de kompetente myndigheders årlige indberetninger blev der i 2016 indgivet 2.108
anmeldelser om levering af tjenesteydelser. Det var 6 procent flere end i 2015 og dermed en
stabilisering af antallet efter flere års kraftig vækst, som også fremgår af figur 3.3 nedenfor.
Figur 3.3
Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed, antal, 2009-2016
Antal anmeldelser
2.500
Antal anmeldelser
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
0
Arbejdstilsynet
Styrelsen for Patientsikkerhed
Øvrige
Sikkerhedsstyrelsen
Naturstyrelsen
Tjenesteydere, der er etablerede i Polen, udgør fortsat den største og voksende gruppe med
38 procent af anmeldelserne, fulgt af tjenesteydere fra Tyskland (17 pct.) og Kroatien (7 pct.).
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
47
UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 106: Beretning 2016 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1760875_0048.png
Langt de fleste anmeldelser ligger fortsat inden for Arbejdstilsynets område (97 pct.) og
vedrører nogle få erhverv/erhvervsfunktioner, navnlig fører af gaffeltruck og gaffelstabler (33
pct.), svejser (18 pct.), stilladsopstiller (14 pct.), kranfører (12 pct.), fører af teleskoplæsser (11
pct.) og asbestnedrivning (7 pct.). Se udviklingen de sidste fem år i tabel 3.6 nedenfor.
Ingen anmeldelser førte i 2016 til afslag på adgang til at levere tjenesteydelser. Anmeldel-
serne vedrører i langt de fleste tilfælde erhverv, hvor der kan foretages forudgående kontrol af
tjenesteyderens kvalifikationer. Der skete imidlertid i 2016 en stigning i andelen af sager, hvor
myndigheden kunne foretage kontrol af kvalifikationerne, men gav adgang til at udøve tjeneste-
ydelser uden at foretage en sådan kontrol: fra 11 procent af anmeldelserne i 2015 til 32 procent i
2016.
Tabel 3.6
Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2012-2016
Myndighed
Erhverv
2012
Antal
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
DELTA
Erhvervsstyrelsen
Fødevarestyrelsen
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Naturstyrelsen
Psykolognævnet
Rigspolitiet
Rigspolitiet
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Styrelsen for Patient-
sikkerhed (tidl.
Sundhedsstyrelsen)
I alt
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med styren og polyester-
støbning
Asbestnedrivning
Elevatormontør
Fører af gaffeltruck og gaffelstabler
Fører af teleskoplæsser
Kedelpasser
Koordinator på byggepladser
Kranfører
Kølemontør
Stilladsopstiller
Svejser
Audiometri
Statsautoriseret revisor
Dyrlæge
Sprøjtefører
Brøndborer
Rottebekæmper
Psykolog
Dørmand
Vagtvirksomhed
Elinstallatør
Festfyrværker
Kloakmester
VVS-installatør
Læge
0
0
29
0
364
15
0
0
119
5
32
51
0
0
0
1
3
0
0
0
0
15
4
3
5
12
658
2013
Antal
0
0
31
0
427
76
0
0
154
3
45
45
0
0
0
1
4
0
0
0
0
5
2
1
4
8
806
2014
Antal
2
0
50
0
603
102
0
0
244
4
131
107
4
1
0
0
12
0
0
0
2
38
6
3
10
11
1.330
2015
Antal
18
2
153
0
625
204
0
20
268
15
148
479
0
1
0
0
16
0
0
0
2
24
2
3
7
11
1.998
2016
Antal
5
0
151
6
704
227
1
24
254
1
299
379
0
0
1
0
11
1
1
0
0
13
7
2
5
16
2.108
Ændring seneste
år
Antal
-13
-2
-2
6
79
23
1
4
-14
-14
151
-100
0
-1
1
0
-5
1
1
0
-2
-11
5
-1
-2
5
110
Pct.
-72
-1
13
11
-5
-93
102
-21
-100
-31
-100
-46
250
-33
-29
45
6
Styrelsen for Forskning og Uddannelse
48