Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 103
Offentligt
1758883_0001.png
Notat
Modtager(e):
SU-forligskredsen
16. maj 2017
Status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU
Opsummering
•
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er steget siden L.N.-
dommen, men lå i 2016 fortsat inden for det i SU-reformen forudsatte skøn på
427 mio. kr. (2017 PL-niveau).
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtog SU i december måned, er fra
2015 til 2016 steget med knap 1.200 studerende. Til sammenligning steg antal-
let af vandrende arbejdstagere med ca. 1.500 fra 2014 til 2015.
Fra langt hovedparten af medlemsstater og EØS-lande er antallet af studeren-
de, der modtager SU som vandrende arbejdstagere, steget fra 2015 til 2016.
Med stigninger på hhv. 293 og 203 er antallet af studerende fra Slovakiet og
Tyskland, der modtager SU som vandrende arbejdstagere i løbet af året, steget
mest. Derefter følger Ungarn, den Tjekkiske Republik og Italien med en stig-
ning på mere end 150 studerende pr. land fra 2015 til 2016. SU-modtagere fra
den Tjekkiske Republik og Finland står for de største procentvise stigninger.
Med 1.453 studerende i 2016 er Rumænien fortsat det land, der kommer flest
vandrende arbejdstagere fra.
På baggrund af den skærpede kontrol udtages de studerende, som ikke lever op
til kriterierne for status som vandrende arbejdstagere, til nærmere sagsbe-
handling. Gruppen, der udtages til nærmere kontrol, udgør fortsat ca. 4 pct. af
antallet af stipendiemodtagere hver måned (ca. 230 personer ved de seneste
månedlige kontrolkørsler).
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
17/014170-24
•
•
•
SU til vandrende arbejdstagere
Som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-46/12, L.N. af 21. februar 2013 er
praksis ændret således, at EU/EØS-borgere, der rejser til Danmark med det hoved-
formål at studere, har ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende ar-
bejdstagere. Det betyder, at EU/EØS-borgere, der er indrejst med det formål at
tage en uddannelse og har arbejde ved siden af studierne, har adgang til SU på
samme vilkår som danske studerende. Som udgangspunkt skal den studerende
have beskæftigelse i mindst 10-12 timer ugentligt.
Side
1/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0002.png
Den ændrede praksis har, som tidligere anslået, betydet en stigning i antallet af
EU/EØS-borgere, der modtager SU som vandrende arbejdstagere. Antallet er i
2016 – opgjort på månedsbasis – øget fra ca. 5.400 i slutningen af 2015 til knap
6.600 i slutningen af 2016,
jf. tabel 1.
Tabel 1 viser, hvor mange vandrende arbejdstagere, der modtog SU i de enkelte
måneder.
Af tabel 1 fremgår det, at antallet af støttemodtagere udvikler sig fra måned til må-
ned, særligt i forbindelse med studiestart og afslutning af studieforløb.
Tabel 1
SU-modtagere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere under uddannelse, antal støtte-
modtagere, i månederne fra januar 2013 til februar 2017
2013
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December
546
590
653
820
1.037
1.166
1.145
1.299
1.879
2.151
2.409
2.495
2014
2.460
2.585
2.764
2.913
3.028
3.132
2.767
2.841
3.451
3.700
3.904
3.902
2015
3.599
3.706
3.984
4.227
4.478
4.621
4.125
4.182
4.848
5.135
5.488
5.418
2016
4.953
5.058
5.338
5.597
5.840
5.954
5.039
5.035
5.824
6.218
6.657
6.587
2017
1)
6.770
6.391
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Anm.: 1) Foreløbige oplysninger. Tallene vil løbende blive justeret på baggrund af to modsatrettede effekter: dels en
stigning, bl.a. fordi en række ansøgninger om SU kræver ekstra sagsbehandling, dels et fald, da der i forbindelse
med kontrolindsatsen bliver rejst krav om tilbagebetaling af SU. Oplysningerne er baseret på SU-registrene opda-
teret til og med februar 2017, trukket 6. marts 2017.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Som det fremgår af
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegen-
nemførelse
(2013), blev der indarbejdet et skøn for merudgifterne til SU efter C-
46/12, L.N. på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til 408 mio. kr. i 2017
PL-niveau. Dette svarer til en stigning på ca. 5.500 helårsstøttemodtagere
1
fra ni-
veauet i 2012.
De samlede SU-udgifter til vandrende arbejdstagere udgjorde i alt 412 mio. kr. i
2016 før tilbageløb af skatter og afgifter (2017 PL-niveau), hvilket er en stigning på
ca. 393 mio. kr. i forhold til 2012, hvor SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere
var 19 mio. kr. (2017 PL-niveau). Der blev i forbindelse med SU-reformen afsat 408
mio. kr. (2017 PL-niveau) ekstra midler til SU til vandrende arbejdstagere før skat
og tilbageløb (2017 PL-niveau).
1
Helårsstøttemodtagere er det samme som støtteårsværk, der svarer til 12 måneders SU til
én eller flere SU-modtagere.
Side
2/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0003.png
SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere på i alt 412 mio. kr. (2017 PL-niveau)
ligger således inden for de samlede afsatte midler til SU til vandrende arbejdstagere
på i alt 427 mio. kr. (2017 PL-niveau),
jf. tabel 2.
Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er tilsvarende steget, og
samlet set er antallet på 5.675 helårsstøttemodtagere i 2016.
Tabel 2
SU tildelt til EU-/EØS-borgere samt heraf godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere, antal
støttemodtagere, kr. og støtteårsværk, 2009-2016
2009
SU-modtagere
EU/EØS-borgere
1)
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under udd.
Tildelt stipendium (2017-priser)
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under udd.
33321
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
-------------------------- Antal personer, der har modtaget SU ---------------------
5.780
6.626
7.391
8.357 11.419
14.906
17.975
20.322
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
202
279
340
441
2.902
5.369
7.653
9.664
--------------------------------- Mio. kr. ---------------------------------
274
318
352
399
504
681
814
901
1)
9
12
15
19
98
227
325
412
Støtteårsværk
2)
SU-ligestillede EU/EØS-borgere
1)
Heraf
Ligestillet efter reglerne for
EU-arbejdstagere under udd.
120
3.821
---------------------------------- Antal ----------------------------------
4.458
4.939
5.614
7.103
9.511
11.393
12.483
165
204
263
1.345
3.121
4.484
5.675
Anm.: 1) Inklusiv Kroatien, der blev medlem af EU i 2013 og Schweiz. 2) Et støtteårsværk svarer til 12 måneders støtte
for én eller flere SU-modtagere.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Opgørelserne vedrørende SU-modtagere, udgifterne til SU-stipendier samt udvik-
lingen fordelt på ligestillingsårsager fremgår nedenfor,
jf. tabel 3.
Side
3/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0004.png
Tabel 3
SU tildelt til EU-/EØS-borgere fordelt på baggrunden for tildeling af SU, kr., 2009-2016
2009
2017-priser
Tildelt stipendium til EU/EØS-
1)
borgere
Ligestillingsårsag
Danske regler for SU til udenlandske
statsborgere i SU-bekendtgørelsens
2)
§8
Under 20 år ved indrejsen m. foræl-
dre
Sydslesviger
5 års fast ophold
Ægteskab med dansker
30 timer/uge i 2 år
Integrationslov
Islændinge bosat før 1946
274
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
--------------------------------- Mio. kr. ---------------------------------
318
352
399
504
681
814
901
48
38
21
13
7
2
0
84
48
31
16
11
3
0
109
56
38
15
14
3
0
130
64
41
17
16
4
0
145
69
40
19
16
4
0
159
72
38
20
15
4
-
161
71
35
18
13
3
-
158
67
27
21
12
2
-
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
EU-rettens bestemmelser om støtte
til EU/EØS-borgere i SU-
3)
bekendtgørelsens § 2-7
EU arbejdstager under uddannelse
EU 5 års ophold
EU ægtefælle
EU barn m.fl. (direkte efterkommer),
bosat i DK
EU kontinuitet
EU barn m.fl. (direkte efterkommer),
ikke bosat i DK
EU forælder m.fl. (slægtning i opsti-
gende linje)
EU omskoling
4)
9
30
7
2
5
1
0
1
12
39
10
2
5
1
1
1
15
49
12
3
4
1
1
1
19
67
15
4
3
1
1
1
98
83
16
4
3
1
1
0
227
114
18
4
3
1
0
0
325
150
20
7
2
1
0
0
412
168
21
6
3
1
0
0
Gl. ligestillingsårsager
5)
89
54
29
15
7
7
7
5
Anm.: 1) Inklusiv Schweiz, der via aftaler med EU også er omfattet af EU-retten vedr. studiestøtte, samt Kroatien, der
blev medlem af EU i 2013.
2) Tidligere SU-bekendtgørelsens § 66, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til § 9, og ved den
seneste bekendtgørelsesændring i december 2015 til § 8.
3) Tidligere SU-bekendtgørelsens § 67, som med bekendtgørelsesændringen i juni 2014 blev til §§ 2-8, og ved den
seneste bekendtgørelsesændring i december 2015til §§ 2-7.
4) Styrelsens praksis ændrede sig efter EU-Domstolens afgørelse i L.N.-sagen (C-46/12), hvorefter arbejdstagere,
der var indrejst med det formål at studere, nu kunne opnå støtte som vandrende arbejdstager. Tal frem til 2012
er derfor ikke helt sammenlignelige med tal efter 2013, da persongruppen er udvidet.
5) Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU’s opholdsdirektiv samtidig blev
implementeret i SU-loven.
For modtagere, der er blevet tildelt støtte efter flere årsager, er støtten i en måned kategoriseret efter den sidste
årsagsangivelse inden denne måned.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Den største stigning i udgifter til SU-modtagere fra EU/EØS-lande er EU-
arbejdstagere under uddannelse. Der har også været en stigning i antallet af
EU/EØS-borgere, der har haft sammenhængende ophold i Danmark i 5 år,
jf. tabel
3.
Side
4/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0005.png
Tabel 4 viser udviklingen i antallet af støttemodtagere fordelt på deres statsborger-
skab i medlemsstaterne, samt EØS-landene. Når der ses bort fra et mindre fald i
antallet af SU-modtagere med statsborgerskab i Estland, har der været en stigning i
antallet af SU-modtagere fra alle lande fra 2015 til 2016. Den største stigning i an-
tallet af vandrende arbejdstagere ses blandt borgere fra Slovakiet, Tyskland, Un-
garn, den Tjekkiske Republik og Italien. Den største procentvise stigning ses dog
blandt borgere fra den Tjekkiske Republik, Finland, Italien, Slovakiet og Portugal.
Med 1.453 studerende i 2016 er Rumænien fortsat det land, der kommer flest
vandrende arbejdstagere fra.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side
5/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0006.png
Tabel 4
SU tildelt til EU-/EØS-borgere godkendt efter reglerne for EU-arbejdstagere fordelt efter stats-
borgerskab og stigning fra 2015-2016, antal støttemodtagere og pct., 2011-2016
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Stigning
2015-2016
EU- og EØS-lande
samt Schweiz
Bulgarien
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Island
Italien
Letland
Litauen
Nederlandene
Norge
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tjekkiske Repu-
blik
Tyskland
Ungarn
Øvrige EU- og
EØS-lande samt
Schweiz
1)
Andre lan-
de/ukendt
2)
Total
340
11
9
6
9
4
29
11
12
20
3
11
27
10
33
3
16
31
44
-
33
11
7
------------------------------------ Antal ---------------------------------
26
8
7
10
3
27
18
26
37
4
9
39
13
58
5
17
36
46
1
28
12
11
271
94
14
22
53
100
64
230
482
20
23
228
28
526
106
81
83
99
23
146
168
41
479
175
30
59
123
142
140
353
698
41
52
404
58
998
245
165
125
178
76
327
386
103
593
210
36
78
185
198
249
438
760
67
120
585
91
1.313
509
276
186
253
192
532
599
166
627
197
65
112
240
250
403
509
789
86
183
734
140
1.453
802
350
264
305
355
735
778
269
Pct.
5,7
-6,2
80,6
43,6
29,7
26,3
61,8
16,2
3,8
28,4
52,5
25,5
53,8
10,7
57,6
26,8
41,9
20,6
84,9
38,2
29,9
62,0
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
12
441
2.902
5.369
17
7.653
18
9.664
5,9
26,3
Anm.: 1) Øvrige EU- og EØS-lande omfatter Belgien, Liechtenstein, Kroatien, Irland, Schweiz, Slovenien, Malta, Cypern,
Luxembourg, Makedonien og Østrig.
2) Personer med dobbelt statsborgerskab, hvoraf det ene er EU-/EØS-statsborgerskab, men hvor det er tredje-
lands statsborgerskabet, der er registreret i cpr-registeret.
Ved dobbelt statsborgerskab indgår kun det ene statsborgerskab i registrene
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side
6/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0007.png
SU-modtagere fra EU-/EØS-lande fordelt på institutionstyper i 2016
Af tabel 5 fremgår EU/EØS-arbejdstagere optaget på en videregående uddannelse
fordelt på institutionstype. Til tabellen kan det bemærkes, at erhvervsakademierne
og universiteterne har det største antal EU/EØS-arbejdstagere på henholdsvis
3.332 og 4.493 støttemodtagere.
Tabel 5
EU-/EØS-arbejdstagere fordelt på uddannelsesinstitutionstyper, antal støttemodtagere og pct.,
2016
Maritime
Erhvervs-
akademier
uddannelses-
institutioner
Antal EU-/EØS-
arbejdstagere
Fordelingen af EU-
/EØS-arbejdstagere
på uddannelsesinsti-
tutioner
Professions-
Kunstneriske ud- Universiteter UU
højskoler
dannelsesinstitutio-
mv.
ner
I alt
2
0%
3.332
35 %
1.487
15 %
169
2%
4.493
46 %
181 9.664
2
100
%
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Anm.: En støttemodtager kan have gået på flere forskellige typer af uddannelsesinstitutioner i løbet af året. I tabellen
registreres kun den sidste institution i støtteåret, som støttemodtageren gik på i 2016. Det er en ændring i for-
hold til opgørelsen i tabel 5 i afrapporteringen fra 13. maj 2016, hvor en støttemodtager, der gik på mere end én
uddannelsesinstitutionstype i løbet af året, indgik flere gange.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Det fremgår af tabel 6, at vandrende arbejdstageres andel af det samlede antal SU-
modtagere på erhvervsakademierne udgør 10 pct., hvorimod det på de resterende
institutionstyper udgør mellem 0 og 4 pct.
Tabel 6
SU-modtagere fordelt på uddannelsesinstitutionstyper særskilt efter statsborgerskabsgruppe,
antal støttemodtagere og pct., 2016
EU-/EØS
Danmark arbejds-
tagere
198.130
3.821
26.790
74.543
4.186
140.623
6.492
454.715
181
2
3.332
1.487
169
4.493
0
9.664
Øvrige
EU-
/EØS-
borgere
16.324
70
2.166
3.633
218
6.772
0
29.183
EU-
/EØS-
borgere
i alt
16.505
72
5.498
5.120
387
11.265
0
38.847
Øvrige
lande
Andel
EU-
/EØS-
arbejds-
tagere
0%
0%
10 %
2%
4%
3%
0%
2%
Andel
EU-
/EØS-
borgere
7%
2%
16 %
6%
8%
7%
0%
7%
Institutioner
I alt
UU mv.
1)
Maritime uddannelsesinstituti-
oner
Erhvervsakademier
Professionshøjskoler
Kunstneriske uddannelsesinsti-
tutioner
Universiteter
Øvrige
2)
I alt
12.762
33
1.089
1.887
48
2.751
0
18.762
227.397
3.926
33.377
81.550
4.621
154.639
6.492
551.172
Anm.: 1) Primært erhvervsskoler, gymnasier og voksenuddannelsescentre
2) Herunder støttemodtagere, der bl.a. læser hele videregående uddannelser i udlandet, politiuddannelser m.fl.
Støttemodtagere, der har modtaget støtte i mindst en måned i 2016 er medregnet i tabellen. En støttemodtager
kan have gået på flere forskellige institutioner i løbet af året. Det er den institution, som støttemodtageren senest
har gået på og modtaget SU til, som er indregnet i tabellen. Det er en ændring i forhold til opgørelsen i tabel 6 i
afrapporteringen fra 13. maj 2016, hvor en støttemodtager, der gik på mere end én uddannelsesinstitutionstype i
løbet af året, indgik flere gange.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Side
7/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0008.png
Skærpet kontrol og administration
EU-/EØS-borgere, der opnår ret til SU på grundlag af deres arbejdstagerstatus,
skal opretholde denne status under hele uddannelsesforløbet for fortsat at have ret
til SU. Beskæftigelsen må ikke have karakter af marginalt supplement
2
, og der skal
være en vis stabilitet i beskæftigelsen. Som udgangspunkt skal en studerende have
beskæftigelse i mindst 10 - 12 timer ugentligt.
Som aftalt i SU-forligskredsen i
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for
studiegennemførelse
(2013), blev en skærpet administrativ praksis indført efter
LN-dommen som værn mod misbrug, hvor der på baggrund af data fra eIndkom-
stregistret foretages en løbende automatiseret kontrol af beskæftigelsen. Alle per-
soner, der modtager SU som vandrende arbejdstagere, kontrolleres hver måned. På
baggrund af den automatiske kontrol udtages de studerende, der ikke umiddelbart
ses at opfylde betingelserne for SU til nærmere kontrol. Der udtages ca. 4 pct. til
nærmere kontrol. Antallet af arbejdstagere er steget løbende, og det samme er an-
tallet, der udtages til nærmere kontrol. Ved de seneste månedlige kontroller er der
udtaget ca. 230 personer. Størstedelen af de vandrende arbejdstagere, der udtages
til nærmere kontrol, får et krav om tilbagebetaling af SU på grund af manglende
status som arbejdstager efter EU-retten. Det kan herved konstateres, at den digitale
løbende kontrol fungerer efter hensigten.
I perioden fra maj 2014 til primo februar 2017
3
er der ved kontrollen rejst 4.110
tilbagebetalingskrav for de tre støtteår 2014, 2015 og 2016.
Tabel 7 viser antallet af rejste krav opgjort efter det støtteår, de vedrører. Har en
EU-arbejdstager modtaget et krav for to støtteår, indgår kravet under begge støtte-
år.
Det bemærkes, at antallet af krav for støtteåret 2016 er et foreløbigt tal, der vil blive
opjusteret grundet kontrolindsatsen. Hovedprincippet i kontrolsystemet er en rul-
lende kontrolmodel, hvor den enkelte studerendes beskæftigelse kontrolleres for de
forudgående tre måneder. De sager, der udtages til nærmere kontrol frem til og
med kontrolkørslen i april 2017, vedrører derfor måneder i 2016. Der pågår desu-
den et arbejde med at behandle de fortsat stigende mængder af sager. Samlet set
betyder det, at der løbende i 2017 vil blive rejst krav om tilbagebetaling af SU for
støtteåret 2016.
Med udgangspunkt i de sager, der allerede er udtaget til nærmere kontrol og de
sager, der forventes udtaget frem til og med kontrolkørslen i april 2017, skønnes
det sandsynligt, at der vil blive rejst yderligere ca. 750 krav for støtteåret 2016. Det
samlede antal krav for 2016 skønnes derfor umiddelbart at ende på omkring 2.000.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Beskæftigelsen må ikke have så lille et omfang, at den ikke kan betragtes som faktisk og
reel.
3
Der er også rejst krav om tilbagebetaling i perioden fra januar 2013 til april 2014, men
disse krav kan ikke opgøres særskilt.
Side
8/12
2
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0009.png
Tabel 7
EU-arbejdstagere med krav ved kontrol af arbejdsomfang fremsat i perioden maj 2014-primo
februar 2017 periodiseret efter det støtteår, kravet vedrører
EU-arbejdstagere med For meget udbetalt sti-
krav ved kontrol af pendium efter evt. fradrag For meget
arbejdsomfang
af tilbageført skat
udbetalt lån
Antal
2014
2015
2016
1)
Tilbagekrævede
beløb i alt
------------------------------ Mio. kr. ------------------------------
27,3
32,7
23,7
1,3
1,9
1,3
28,6
34,6
25,0
1.185
1.686
1.239
Anm.: 1) Foreløbige tal, der vil blive opjusteret grundet kontrolindsatsen.
Tallene er opgjort i løbende priser og er baseret på SIU’s registre pr. februar 2017. I tabellen indgår krav med po-
sitiv hovedstol for tilbagekrævet stipendium eller SU-lån. EU-arbejdstagere med krav angående flere støtteår ind-
går under hvert støtteår.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Udbud af engelsksprogede uddannelser og optagemønstre
Igennem en årrække har en internationalisering af uddannelsessystemet været en
central del af uddannelsespolitikken. Det gælder i forhold til at få danske elever og
studerende til at tage dele af – eller hele – uddannelser i udlandet samt at under-
støtte en international dimension på de danske uddannelsesinstitutioner.
Det kan konstateres, at danske uddannelsesinstitutioner primært tiltrækker stude-
rende fra EU/EØS-lande frem for studerende fra tredjelande. En række undersø-
gelser viser bl.a., at internationale studerende kan være en samfundsøkonomisk
gevinst for Danmark, såfremt de udenlandske studerende kan fastholdes på det
danske arbejdsmarked efter afsluttet uddannelse.
Udtræk fra uddannelsesregisteret viser andelen af engelsksprogede uddannelses-
udbud,
jf. tabel 8.
Uddannelsesregisteret indeholder endnu ikke muligheden for at
lave tidsserier, men det forventes at blive muligt fremadrettet.
Side
9/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0010.png
Tabel 8
Udbud af engelsksprogede videregående uddannelser ultimo 2016
Institutionstype
Universitet
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelor
Bachelor
Kandidat
Ialt
Professionshøjskole
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelor
Professionsbacheloruddannelse (over-
bygningsuddannelse)
Ialt
Erhvervsakademi
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelor
Professionsbacheloruddannelse (over-
bygningsuddannelse)
Ialt
47
5
32
84
191
19
74
284
25
26
43
30
11
18
7
36
33
160
16
209
33
11
44
17
Engelsksprogede
udbud
0
4
35
248
287
Samlet
antal
udbud
1
57
324
534
916
Andel
engelsksprogede
udbud
0
7
11
46
31
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Kunstneriske uddan-
nelser
Maritime uddannel-
ser
0
10
0
0
9
0
Øvrige
0
1
0
Ialt
407
1.424
29
Anm.: Tabellen viser udbud af engelsksprogede videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet (data fra Den Koordinerede Tilmelding og Uddannelsesguiden)
Side
10/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0011.png
Nye engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007
Udviklingen i nye, godkendte universitetsuddannelser, herunder nye uddannelser
på engelsk kan følges siden 2007, hvor uddannelsesakkreditering blev indført.
Denne udvikling i bruttotilgangen er vist nedenfor,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Nye uddannelser på universitets, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne,
herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/2013
2007
Bachelor
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Kandidat
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Professionsbacheloruddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Erhvervsakademiuddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
I alt alle uddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
36
17
47
22
11
50
25
11
44
23
6
26
28
17
61
24
13
54
46
16
35
12
5
42
15
11
73
13
3
23
244
110
45
11
0
0
4
1
25
2
0
0
1
0
0
18
1
6
8
0
0
4
2
50
2
1
50
9
1
11
23
4
17
27
15
56
14
10
71
13
9
69
11
6
55
22
15
68
19
13
68
19
12
63
3
1
33
10
9
90
1
1
100
139
91
65
9
2
22
8
1
13
12
2
17
12
0
0
6
2
33
5
0
0
8
4
50
1
1
100
1
1
100
2
1
50
64
14
22
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Total
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Anm.: Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og professionsbachelor-
uddannelserne før 2013.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er indtil 1. juli 2013 blevet
akkrediteret efter andre regler end universiteterne, og engelsksprogede uddannel-
sesudbud er således ikke tidligere blevet selvstændigt akkrediteret på dette område,
hvorfor der ikke findes en samlet opgørelse over udviklingen i akkrediteringen af
nye engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra før
2013.
Optag på engelsksprogede uddannelser
Det er endnu ikke muligt at koble uddannelsesregisterets oversigt over uddannel-
sesudbud med antal af studerende på uddannelserne. I stedet vises på baggrund af
et udtræk fra den koordinerede tilmelding, udviklingen i antallet af optagne på
Side
11/12
 UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 103: Orientering om status for udviklingen i antallet af EU-borgere med SU, fra uddannelses- og forskningsministeren
1758883_0012.png
engelsksprogede uddannelser set i forhold til det samlede optag siden 2009
4
. At
den koordinerede tilmelding anvendes som datakilde betyder, at optaget på blandt
andet top-op- og kandidatuddannelserne ikke kan opgøres. Nedenstående oversigt
inkluderer både danske og udenlandske studerende.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i forbindelse med dette års opgørelse
justeret dataudtræksmetoder og definitioner mhp. at opnå størst mulig datakvali-
tet. Disse justerede metoder er anvendt for hele perioden fra 2009 til 2016, hvorfor
det bemærkes, at nedenstående oversigt ikke er sammenlignelig med den tilsva-
rende opgørelse fra 2016.
Tabel 10
Optag på engelsksprogede uddannelser, 2009-2016
Ændring
2015-2016
Engelsksprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
I alt
Alle uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
I alt
Andel optagne på engelskspro-
gede uddannelser (Pct.)
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddannelse
Universitetsuddannelse
Alle uddannelser
26 %
4%
10 %
11 %
24 %
4%
11 %
10 %
23 %
4%
11 %
10 %
22 %
4%
12 %
11 %
23 %
5%
12 %
11 %
24 %
5%
12 %
12 %
25 %
5%
12 %
12 %
23 %
5%
12 %
11 %
2009
2.052
745
2.167
4.964
2.009
7.796
2010
2.034
880
2.517
5.431
2.010
8.460
2011
2.072
897
2.829
5.798
2.011
9.015
2012
2.138
941
3.301
6.380
2.012
2013
2.446
1.089
3.466
7.001
2.013
2014
2.831
1.181
3.548
7.560
2.014
2015
2.889
1.202
3.557
7.650
2.015
-298
1.321
116
1.139
-3 %
5%
0%
2%
2016
2.607
1.363
3.581
7.551
Antal
-282
161
24
-99
Pct.
-10
%
13 %
1%
-1 %
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
9.923 10.757 11.695 11.532 11.234
18.106 20.265 21.807 22.791 23.677 23.301 24.511 25.832
21.186 23.856 25.982 27.976 29.311 29.370 29.258 29.374
47.088 52.581 56.808 60.690 63.745 64.366 65.301 66.440
Anm.: På grund af brug af en anden opgørelsesmetode afviger data fra tidligere år fra tidligere opgørelser.
Kilde: UFM’s datavarehus på basis af data fra Den Koordinerede Tilmelding
Opgørelsen omfatter uddannelsessøgende, der har fået tilbudt studieplads i forbindelse
med sommeroptag i det pågældende studieår.
Side
12/12
4