UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
UFU Alm.del Bilag 101
Offentligt

Samarbejde mellem

professionshøjskoler og universiteter

om forskning og udvikling

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

FORORD

Samarbejde mellem

professionshøjskoler og universiteter

om forskning og udvikling

I denne rapport beskriver Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) en undersøgelse af samarbejdet om

forskning og udvikling (FoU) mellem professionshøjskoler og universiteter. Fra politisk hold er der

høje forventninger til videnflowet mellem professionshøjskoler, universiteter og praksis: En stærk

samarbejdsrelation mellem universiteter og professionshøjskoler forventes at kunne bidrage posi-

tivt til kvaliteten af professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter og dermed kvalite-

ten af den viden, der danner grundlag for professionsbacheloruddannelserne, og som anvendes i

praksis i såvel den private som den offentlige sektor.

Undersøgelsen er en del af EVA’s handlingsplan

for 2016 og er gennemført fra april 2016 til maj

2017.

Jeg håber, at rapporten kan tjene som et nyttigt videnafsæt for det videre udviklingsarbejde med

at styrke samarbejdet om FoU mellem professionshøjskolerne og universiteterne.

Jeg vil gerne takke de ledere, undervisere og studerende, der har medvirket i undersøgelsen. Jeg vil

også gerne takke Det Forskningspolitiske Udvalg hos Danske Professionshøjskoler for løbende

sparring og input til undersøgelsen.

Mikkel Haarder

Direktør

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

INDHOLD

Samarbejde mellem

professionshøjskoler og universiteter

om forskning og udvikling

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Resumé

Indledning

Baggrund

Undersøgelsens formål

Undersøgelsestilgang og -metode

Terminologi

Projektets organisering

3.1

3.2

3.3

3.4

FoU på professionshøjskolerne

–

det formelle styringsgrundlag

Fra seminarier til professionshøjskoler

Fra forskningstilknytning til udviklingsbasering til forskning og udvikling

De formelle krav til arbejdsdeling og samarbejde mellem professionshøjskoler og

universiteter

Finansiering af FoU-aktiviteter

4.1

4.2

4.3

4.4

Status på samarbejdet, 2017

Kollegialt: relationer og kompetencer

Fagligt: genstandsfelt og forskningsfokus

Institutionelle rammer: strategi, organisation og ledelse

Eksterne incitamenter: politisk styring og økonomiske rammer

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Appendiks A

–

Litteraturliste

Appendiks B

–

Metode

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

1 Resumé

Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og ud-

vikling (FoU). Formålet er at bidrage til dels en debat om det nuværende samarbejde, dels det vi-

dere arbejde med at styrke samarbejdsrelationen. En styrkelse af samarbejdsrelationerne mellem

universiteter og professionshøjskoler antages i sidste ende at kunne bidrage til FoU-aktiviteternes

udbytte i form af øget forskningskvalitet og dermed kvaliteten af den viden, der bliver brugt på ud-

dannelserne på professionshøjskolerne.

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

I 2014 blev der lovgivningsmæssigt åbnet for, at professionshøjskolerne kan

Evaretage praksisnære

og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende

arbejdsmarkedF

. Det overordnede formål med at varetage praksisnære og anvendelsesoriente-

rede FoU-aktiviteter er aktivt at medvirke til, at ny viden tilvejebringes og anvendes i praksis i såvel

den private som den offentlige sektor. Endvidere forventes det, at professionshøjskolernes FoU-

aktiviteter bidrager til at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans. I modsætning til tidligere er

professionshøjskolernes opgave ikke blot at tilpasse og videreformidle den viden, som universite-

terne producerer. De skal selv producere viden i samspil med universiteter, professioner og er-

hverv.

Overordet set er der en klar forventning fra politisk side om, at professionshøjskolerne samarbejder

med eksterne forskningsmiljøer, herunder universiteter. Af lovbemærkningerne til lovændringen i

2014 fremgår det:

FProfessionshøjskolernes

aktive involvering i relevante praksisnære og anvendel-

sesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter forventes at foregå i tæt samspil med det afta-

gende arbejdsmarked og i vidt omfang i konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer

på universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.F

Universiteterne er centrale forskningsaktører

på flere af de store fagområder, som professionshøjskolerne dækker. På mange områder er det

derfor oplagt, at universiteterne spiller en central rolle i forhold til at sikre, at der sker en kapaci-

tetsopbygning på professionshøjskolerne, som kan kvalificere arbejdet med FoU.

Målgruppen for denne undersøgelse er primært ledere og medarbejdere på professionshøjsko-

lerne og universiteterne, som indgår i samarbejder om FoU-aktiviteter. Rapporten kan også være

interessant for politikere og embedsfolk, som sætter rammerne for professionshøjskolerne og uni-

versiteternes samarbejde.

LBK nr. 936 af 25.8.2014.

Lovbemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om professions-

højskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse uden-

landske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, fremsat den 13. november 2013 af

ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Resumé

Resultater

Helt overordnet viser undersøgelsen, at samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter

mange steder er blevet styrket gennem de senere år. Samtidig er der dog fortsat en række udfor-

dringer forbundet med samarbejdet om FoU-aktiviteter og et betydeligt potentiale for at styrke

det.

Fire dimensioner i samarbejdet

Der findes ikke fastlagte modeller for, hvordan samarbejdsrelationerne mellem professionshøjsko-

lerne og universiteterne skal være, eller hvordan universiteterne skal bidrage til de FoU-aktiviteter,

som foregår på professionshøjskoler. På baggrund af en interviewundersøgelse blandt ledere og

medarbejdere på professionshøjskolerne og ansatte på universiteterne, har vi identificeret fire di-

mensioner, som har betydning for professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om

FoU-aktiviteter:

•

Kollegialt: relationer og kompetencer

•

Fagligt: fælles genstandsfelt og forskningsfokus

•

Institutionelle rammer: strategi, organisation og ledelse

•

Eksterne incitamenter: politisk styring og økonomiske rammer.

Personlige relationer er afgørende for samarbejdet

Det gode samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne afhænger i høj grad af kol-

legiale relationer mellem medarbejdere på de institutioner, der skal samarbejde. Analysen viser

både fremmere og barrierer med hensyn til kollegiale relationer:

•

Personbårne relationer er centrale og kan være med til at fremme et godt samarbejde mellem

professionshøjskolerne og universiteterne. De kan dog være vanskelige at etablere, og de er

samtidig skrøbelige.

•

Professionshøjskolerne har i de senere år ansat flere ph.d.er og igangsat flere ph.d.-forløb. Det

har været med til at styrke samarbejdet med hensyn til personlige relationer og forskningskom-

petence, da ph.d.erne har netværk på universiteterne.

•

Der er mange gode eksempler på samarbejder, men professionshøjskolerne oplever ofte, at de

selv skal opsøge samarbejdet, samt at det ikke altid er et ligeværdigt og symmetrisk samar-

bejde. Det kan fx være en barriere for samarbejder, hvis ikke der er en god arbejdsdeling, hvor

alle parter er involverede i FoU-samarbejdet på en måde, der opleves som ligeværdig.

•

Kombinationsstillinger og centerdannelser

kan

være med til at fremme gode samarbejder, men

kan også være ressourcekrævende, og der er forskellige oplevelser af og erfaringer med, i hvil-

ken grad de bidrager til at fremme et godt samarbejde om FoU-aktiviteter.

Udfordrende at finde fælles fagligt fodslag

Et andet centralt område af betydning for samarbejdet er, om der er et fælles fagligt genstandsfelt

og en forståelse af, hvad det er for en type viden, der skal produceres i samarbejdet, trods det for-

skellige fokus, professionshøjskolerne og universiteterne har.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Resumé

Analysen viser både fremmere og barrierer med hensyn til genstandsfelt og forskningsforståelse:

•

Forskningen på universiteterne har ofte et andet genstandsfelt end det, professionshøjskolerne

qua deres lovgrundlag skal fokusere på i deres FoU-aktiviteter. På nogle fagområder fokuserer

universiteterne mere på erkendelsessøgende forskning end på anvendelsesorienteret forskning,

hvilket fx er tilfældet inden for uddannelsesforskning. Dette kan udgøre en barriere for samar-

bejder med professionshøjskoler, som er forpligtede til at fokusere på anvendelsesorienterede

FoU-aktiviteter.

•

Universiteter og professionshøjskoler har trods deres forskellige fokus hver især gode grunde til

at samarbejde med hinanden: For professionshøjskolerne kan samarbejde med universitetsfor-

skere ofte styrke videnbaseringen af FoU-aktiviteterne og øge kendskabet til relevante forsk-

ningsmetoder og teori. For universitetsforskerne kan samarbejde være med til at afdække an-

vendelsesorienterede problemstillinger med forskningspotentiale, og det kan være med til at

fremme, at der bliver skabt en bedre forbindelse mellem professionerne og forskningen i det

hele taget.

•

Universiteter og professionshøjskoler bliver ikke målt på de samme ting og har derfor i nogen

grad forskellige formål med at indgå i samarbejder om FoU-aktiviteter. Fx kan fokus potentielt

forskydes væk fra de udfordringer, de fagprofessionelle står med ude i professionerne, hvis for-

målet er at publicere i internationale tidsskrifter.

De formelle rammer er på plads, men ledelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter

udgør fortsat en udfordring

De organisatoriske rammer for FoU-aktiviteterne er en vigtig forudsætning for et vellykket samar-

bejde mellem institutionerne. Analysen viser både fremmere og barrierer med hensyn til strategi,

organisation og ledelse:

•

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige professionshøjskoler har organiseret arbejdet med

FoU-aktiviteter, herunder hvilken tilgang og type forskning man satser på.

•

Formelle samarbejdsaftaler spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe gode rammer for sam-

arbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. Flere steder oplever man, at disse ram-

mer er kommet på plads. De udgør dog primært nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingel-

ser for det gode samarbejde, som også vokser ud af personlige relationer.

•

Professionshøjskolerne har arbejdet med at kapacitetsopbygge ved at ansætte færdiguddan-

nede ph.d.er, men også igangsætte ph.d.-forløb. Det er dog dyrt at finansiere ph.d.-forløb, og

fremadrettet ønsker professionshøjskolerne i højere grad at ansætte færdiguddannede ph.d.er

der, hvor der uddannes relevante ph.d.er.

•

Skiftet fra kun uddannelsesledelse til ledelse af uddannelse og FoU-aktiviteter udgør en særskilt

udfordring for professionshøjskolerne, der af gode grunde ikke har store erfaringer at trække på

i denne sammenhæng. Flere professionshøjskoler arbejder på at styrke ledelsen af FoU-aktivite-

terne, bl.a. gennem ansættelse af docenter og via forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Resumé

Økonomi og styring kan potentielt fremme samarbejde

Eksterne incitamenter spiller også en vigtig rolle, herunder fx økonomiske rammer for samarbejdet

mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Analysen viser både fremmere og barrierer med

hensyn til eksterne incitamenter:

•

Universiteterne har en forpligtigelse til at medvirke til, at den nyeste viden inden for relevante

fagområder gøres tilgængelig for de videregående uddannelser. Der er dog ingen lovmæssig for-

pligtigelse for universiteterne til samarbejde med professionshøjskolerne om gennemførelse af

FoU.

•

Finansiering spiller en afgørende rolle for FoU-aktiviteterne, og det er i høj grad de eksisterende

basismidler til FoU-aktiviteter, som har sat gang i udvikling af de faglige miljøer på professions-

højskolerne, som udgør en vigtig forudsætning for samarbejdet om FoU-aktiviteter.

•

Konkurrenceudsatte midler, herunder midler fra private fonde og lignende, kan spille en særlig

rolle med hensyn til at styrke samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter, fx ved

at uddelingen af fondsbevillinger betinges af, at der indgås et konstruktivt samarbejde mellem

professionshøjskoler og universiteter, som ud over samarbejdet i sig selv kan være med til at

styrke mulighederne for, at anvendelsesorienteret forskning kan blive forankret i de professions-

rettede uddannelser og sektoren i det hele taget.

Perspektivering og opmærksomhedspunkter

Gennemgangen af lovgrundlaget illustrerer de mange led i processen fra decentrale uddannelses-

institutioner til, at professionsrettede uddannelser udbydes af mere centraliserede uddannelsesin-

stitutioner, hvor der bl.a. stilles større krav til videnbaseringen af uddannelserne. Sammenlignes

udviklingen i Danmark med udviklingen i andre lande, er det atypisk, at professionshøjskolerne i

Danmark er helt adskilt fra universiteterne. Og det stiller naturligvis særlige krav til samarbejdet

mellem professionshøjskoler og universiteter om FoU-aktiviteter.

Analysen viser, at selvom samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter generelt er

blevet styrket af det øgede fokus på FoU-aktiviteter på professionshøjskolerne, er der også udfor-

dringer forbundet med samarbejdet, når det gælder opkvalificering, fælles fagligt fodslag, ledelse

af FoU- aktiviteter mv.

Rapporten giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter med hensyn til såvel det politiske

niveau som professionshøjskolerne.

Opmærksomhedspunkter til det politiske, administrative niveau

Hvad angår rammebetingelser for samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne,

vil vi særligt pege på to opmærksomhedspunkter på det politiske, administrative niveau:

Svage forpligtigelser og incitamenter til samarbejde

Professionshøjskolerne og universiteterne er ikke på samme måde forpligtede til at samarbejde, og

der er kun få økonomiske incitamenter for samarbejde. I dag er samarbejdet langt hen ad vejen bå-

ret af gode viljer og intentioner. Det bør overvejes, hvilke overordnede greb der kan bidrage til et

tættere samspil mellem FoU-aktiviteter på professionshøjskolerne og universiteternes forskning.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Resumé

Behov for fokus på relevansen af ph.d.-uddannelsen for professionshøjskolerne

I det omfang det er den politiske hensigt, at universiteterne uddanner ph.d.er, og professionshøj-

skolerne ansætter de færdiguddannede ph.d.er, bør det overvejes, hvordan universiteternes for-

pligtigelse til at uddanne målrettede og relevante ph.d.er til professionsfeltet kan styrkes. Universi-

teternes eksisterende incitamenter sikrer ikke nødvendigvis dette.

Opmærksomhedspunkter til institutionerne

Hvad angår rammebetingelser for samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne,

vil vi særligt pege på to opmærksomhedspunkter på et institutionelt niveau.

Fokus på udvikling af faglige miljøer

Analysen viser, at flere professionshøjskoler påtænker fremadrettet at anvende færre basismidler

til at uddanne ph.d.er og i stedet anvende FoU-midlerne mere fokuseret med hensyn til at fremme

kapacitetsopbygning på professionshøjskolerne, fx ved i højere grad at ansætte ph.d.er frem for

selv at finansiere dem. Dette fokus anses som hensigtsmæssigt, i lyset af at basismidlerne generelt

set er begrænsede.

Stadig behov for ledelsesmæssig opkvalificering

Ledelse af FoU-aktiviteter er en ny disciplin på professionshøjskolerne, der har uddannelsesledelse

som den historiske tradition og norm. Det stiller nye krav til lederne

–

fx til deres kompetence, de-

res lederskab og den ledelsesinformation, der skal danne grundlag for den strategiske ledelse af

FoU. Selvom professionshøjskolerne er opmærksomme på problematikken og også flere steder

har arbejdet aktivt med opkvalificering af ledere og ansættelse af docenter til forskningsledelse

mv., er der behov for fortsat ledelsesmæssigt og strategisk fokus på området.

Om datagrundlaget

Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse af forskellige perspektiver på både det nuvæ-

rende og det fremtidige samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne set fra hhv.

professionshøjskolernes og universiteternes side. Der er gennemført i alt 19 enkeltinterview med

FoU-chefer på professionshøjskolerne og ansatte på universiteterne og 14 gruppeinterview med

ledere og medarbejdere på professionshøjskolerne.

Der er ikke tale om en undersøgelse af kvaliteten af samarbejdsrelationerne eller udbyttet af dem,

selvom det er en bagvedliggende præmis for undersøgelsen, at kvaliteten af samarbejdet har en

betydning for kvaliteten af den forskning, der bliver lavet i forskningssamarbejderne. Undersøgel-

sen giver heller ikke eksempler på forskningssamarbejder eller generiske modeller for forsknings-

samarbejde, da der allerede i dag findes publikationer, der præsenterer eksempler på dette.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

2 Indledning

2.1 Baggrund

I 2014 blev der lovgivningsmæssigt

åbnet for, at professionshøjskolerne Fskal varetage praksisnære

og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende

arbejdsmarkedF. Det overordnede formål med at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede

FoU-aktiviteter på professionshøjskolerne er aktivt at medvirke til, at ny viden tilvejebringes og an-

vendes i praksis i såvel den private som den offentlige sektor. Endvidere forventes det, at professi-

onshøjskolernes FoU-aktiviteter bidrager til at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans. I mod-

sætning til tidligere er professionshøjskolernes opgave ikke blot at tilpasse og videreformidle den

viden, som universiteterne producerer, idet de også selv skal producere viden i samspil med eks-

terne forskningsmiljøer, professioner og erhverv.

Universiteterne er centrale forskningsaktører på flere af de store fagområder, som professionshøj-

skolerne dækker. På mange områder er det derfor oplagt, at universiteterne spiller en central rolle i

forhold til at sikre, at der sker en kapacitetsopbygning på professionshøjskolerne, som kan kvalifi-

cere arbejdet med FoU. Samtidig er der også stor forskel på, hvor stærke anvendelsesorienterede

forskningsmiljøer der er på de forskellige fagområder, som professionshøjskolerne udbyder ud-

dannelser inden for.

Overordnet set er der en klar forventning fra politisk side om, at professionshøjskolerne samarbej-

der med eksterne forskningsmiljøer, herunder i særdeleshed universiteterne. Af lovbemærknin-

gerne til lovændringen i

fremgår det: FProfessionshøjskolernes aktive

involvering i relevante

praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter forventes at foregå i

tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked og i vidt omfang i konkrete samarbejder med eksi-

sterende forskningsmiljøer på universiteter

og øvrige forskningsinstitutioner.F

Selvom professionshøjskolerne allerede før finanslovsbevillingen i 2013 havde flere samarbejder

med universiteterne, i og med at der allerede i forbindelse med CVU-loven i 2002 var fokus på, at

professionshøjskolerne skulle etablere samarbejder med universiteterne, så gav forskningsbevillin-

gen i 2013 anledning til at opbygge mere strategiske og langvarige samarbejder.

I kapitel 3 uddybes de formelle rammer for professionshøjskolernes FoU-aktiviteter og samarbej-

det mellem universiteterne og professionshøjskolerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Indledning

2.3 Undersøgelsestilgang og -metode

Undersøgelsen er en kvalitativ interviewundersøgelse af forskellige perspektiver på både det nuvæ-

rende og det fremtidige samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne set fra hhv.

professionshøjskolernes og universiteternes side.

Der er ikke tale om en undersøgelse af kvaliteten af samarbejdsrelationerne eller udbyttet af dem,

selvom det er en bagvedliggende præmis for undersøgelsen, at kvaliteten af samarbejdet har en

betydning for kvaliteten af den forskning, der bliver lavet i forskningssamarbejderne. Undersøgel-

sen giver heller ikke eksempler på forskningssamarbejder eller generiske modeller for forsknings-

samarbejde, da der allerede i dag findes publikationer, der præsenterer eksempler på dette.

Professionshøjskolerne har organiseret deres FoU-aktiviteter og samarbejdsrelationer på meget

forskellige måder. Der er desuden forskel på videnkulturen og erfaringen med FoU på de forskellige

uddannelser på professionshøjskolerne. Vi har derfor i vores udvælgelse af uddannelser, og der-

med informanter, arbejdet med en maksimal variation-tilgang. Det betyder, at vi har forsøgt at

dække så forskellige perspektiver som muligt inden for undersøgelsens begrænsninger. Vi har såle-

des tilstræbt spredning på tværs af de forskellige professionshøjskoler, så der indgår syv professi-

onshøjskoler i undersøgelsen. Vi har også tilstræbt spredning på uddannelser, således at vi har in-

terviewet på tre forskellige uddannelser udvalgt ud fra tre kriterier:

•

Optag på grunduddannelsen

•

Variation i forhold til videnkultur

•

Eksisterende fagmiljø på uddannelsesområdet, der beskæftiger sig med FoU.

Endelig har vi rekrutteret informanter med henblik på spredning på den stilling og placering i orga-

nisationen, som informanterne har. Vi har derfor interviewet både FoU-chefer, uddannelsesledere,

medarbejdere, der deltager i FoU og undervisning på alle professionshøjskoler, samt medarbej-

dere på universiteterne, som på forskellig vis har erfaring med at samarbejde med professionshøj-

skolerne.

2.3.1

Interviewundersøgelsen

Vi har gennemført en interviewundersøgelse på pædagog-, lærer- og sygeplejerskeuddannelser på

syv professionshøjskoler, University College Nordjylland (UCN), Professionshøjskolen Metropol

(Metropol), UC SYD, University College Sjælland (UCSJ), VIA University College (VIA), University Col-

lege Lillebælt (UCL) og Professionshøjskolen UCC (UCC), samt interview med universitetsansatte

fra RUC, SDU og AU. Vi har gennemført i alt 19 enkeltinterview og 14 gruppeinterview fordelt såle-

des:

•

Interview med FoU-chefer fra alle syv professionshøjskoler. Der er desuden gennemført

opfølgende interview i marts 2017.

•

Syv gruppeinterview med uddannelsesledere.

•

Syv gruppeinterview med medarbejdere på de syv valgte uddannelser.

•

Interview med fem universitetsansatte med erfaring med samarbejde med professionshøjsko-

lerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Indledning

Det er professionshøjskolerne, der har udpeget to-tre uddannelsesledere og fire-seks medarbej-

dere per uddannelse. Med hensyn til gruppeinterviewene med medarbejdere blev professionshøj-

skolerne bedt om at sikre, at gruppen samlet set repræsenterede medarbejdere, der arbejder med

FoU-opgaver og med undervisningsopgaver.

For mere information om caseudvælgelse mv., se metodeappendikset.

2.4 Terminologi

De informanter, vi har interviewet, har lidt forskellige stillingsbetegnelser på tværs af professions-

højskolerne. For overblikkets skyld, og af hensyn til anonymitet, har vi valgt at anvende følgende

betegnelser i rapporten:

•

FoU-chef: dækker over ledere på professionshøjskoler, som har det overordnede ansvar for FoU-

aktiviteter for den uddannelse, som vi har udvalgt. Et sted deltog en rektor i stedet for en FoU-

chef, et sted en konstitueret FoU-chef, og et sted deltog både FoU-chef og en centerleder.

•

Uddannelsesledere: dækker over medarbejdere på professionshøjskolerne, hvis primære an-

svarsområde er ledelse af uddannelserne.

•

Medarbejder på professionshøjskole: dækker over alle medarbejdere, som arbejder med under-

visning og/eller FoU, dvs. adjunkter, ph.d.er, lektorer og docenter.

2.5 Projektets organisering

Projektet er gennemført i perioden april 2016 til maj 2017 af denne projektgruppe:

•

Chefkonsulent Camilla Thorgaard (projektleder)

•

Chefkonsulent Dina Celia Madsen

•

Specialkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf

•

Chefkonsulent Mia Lange

•

Praktikanter: Sofie Bysted, Glen Mikolajewicz Kristensen og Sara Poulsgaard.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

3 FoU på professionshøjskolerne

–

det formelle styringsgrundlag

3.1 Fra seminarier til professionshøjskoler

I 1998 afgav daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen en redegørelse til Folketinget om in-

stitutionsstrukturen inden for de videregående uddannelser. Redegørelsen opregnede ikke mindre

end 195 institutioner med videregående uddannelse i Danmark

–

12 universitetslovsinstitutioner,

117 institutioner for mellemlange videregående uddannelser og 66 institutioner med korte videre-

gående uddannelser (Hansen, 2003). I 2000 blev lov om center for videregående uddannelse (CVU)

vedtaget. CVU'erne opstod ved at sammenlægge eksisterende uddannelsesinstitutioner, der ud-

bød mellemlange videregående uddannelser, til nye, selvejende institutioner med fælles perso-

nale, ledelse og budget. Sammenlægningerne blev foretaget for at styrke professionsbachelorud-

dannelserne samt for at samle uddannelsesmiljøerne uden for de store universitetsbyer. For at

blive godkendt som CVU krævede det en godkendelse hos Undervisningsministeriet. CVU'erne blev

etableret i to bølger i hhv. 2001 og 2002.

I 2008 blev professionshøjskolerne oprettet. Af lovbemærkningerne til lovforslaget fremsat 14.

marts 2007 af daværende undervisningsminister Bertel Haarder fremgår det:

Professionshøjskolerne skal som institutioner være ligeværdige samarbejdspartnere til

universiteterne, men i forhold til universiteterne og de akademiske uddannelser skal de

uddannelsesmæssigt udgøre en selvstændig og tiltrækkende mulighed for valg af videre-

gående uddannelse med klar vægt på praksis og profession.

Ved at samle professionsbacheloruddannelserne i stærke professionshøjskoler skabes en

sådan stærk og tydelig mulighed, der får kraft til at markedsføre sig med attraktive prak-

sisnære uddannelser med et direkte erhvervssigte. Samtidig skabes grundlag for i videre

omfang end hidtil at sikre de professionsbachelorer, der ønsker dette, reelle muligheder

for umiddelbar adgang til universitetsuddannelserne på kandidat- og masterniveau på

lige fod med de universitetsuddannede bachelorer.

Forslag til lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, fremsat den 14. marts 2007 af

undervisningsministeren (Bertel Haarder).

Danmark er ikke det eneste land, hvor man har arbejdet frem mod at samle mindre uddannelsesin-

stitutioner i større enheder. I flere europæiske lande har man igennem de seneste 20-30 år haft en

tilsvarende udvikling, hvor man har samlet mindre seminarier og uddannelsesinstitutioner i større

enheder. Processen er foregået forskudt, og landene har valgt forskellige modeller. Den mest al-

mindelige opdeling er den binære model, hvor man opererer med universities og universities of ap-

plied sciences. Det gælder fx Finland, Holland, Schweiz, Østrig og Tyskland (De Weert & Soo, 2009.)

Universities of applied sciences understreger uddannelsernes forskningsbasering, og de har som

udgangspunkt også udbud af masteruddannelser. Det skal dog bemærkes, at der ikke findes én

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

FoU på professionshøjskolerne

–

det formelle styringsgrundlag

model for universities of applied sciences, ligesom der også findes mange forskellige modeller for

finansiering af forskning på universities of applied sciences.

I Norge har man ligeledes samlet mindre uddannelsesinstitutioner i større enheder (høgskoler).

Her har man dog valgt en enhedsmodel, hvor man har sidestillet høgskoler og universiteter og

også flere steder sammenlagt universiteter og høgskoler. Sammenlægningerne af høgskoler og

universiteter har dog ikke været uden udfordringer. Fx måtte ledelsen lægge opgaven med at sam-

menlægge høgskolen i Tromsø og Universitetet i Tromsø ud til eksterne parter, da man internt ikke

kunne nå til enighed om, hvordan man skulle gribe processen an.

3.2 Fra forskningstilknytning til udviklingsbasering til

forskning og udvikling

Med samlingen af seminarierne i CVU’er skete der også en udvikling i opgaveporteføljen, idet der

kom et øget fokus på videnbasering. Videnopgaven har haft forskellige navne med tilhørende for-

skellige forventninger gennem tiden. Med etableringen af CVU’er

var kodeordet

forskningstil-

knytning,

hvor institutionerne skulle lave samarbejdsaftaler med universiteterne om tilførsel af ny

viden til underviserne, så de kunne undervise de studerende på et opdateret videngrundlag. I be-

mærkningerne til forslaget til ændringsloven står bl.a., at de styrkede institutioner for mellemlange

videregående uddannelser skal F[...] fungere som regionale videncentre, som formidler viden bredt

til offentlige institutioner og private virksomheder i regionen, og som aktivt omsætter og anvender

deres viden og kompetence i den amts-

og primærkommunale udviklingsprocesF. For at tilskynde

til etablering af videncentre med spydspidskompetencer inden for særlige områder med høj poli-

tisk prioritering oprettede Undervisningsministeriet for perioden 2004-07 en pulje af særlige viden-

centermidler (EVA, 2009). En senere evaluering af videncentrene viste bl.a., at der var mange for-

skellige måder at organisere og forankre videncentre på

–

fra videncentret som en selvstændig

operationel enhed, der mere eller mindre var adskilt fra partnerinstitutionen eller partnerinstitutio-

nerne, til en integreret videncenterfunktion, som var tæt forbundet med resten af institutionen el-

ler institutionerne.

Fra 2008 blev

udviklingsbasering

introduceret som betegnelse for videngrundlaget for de professi-

ons- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Professionshøjskolerne fik med dette begreb

en ny, særskilt opgave, hvor de i stedet for blot at få overført viden fra universiteterne nu selv i væ-

sentligt omfang skulle være med til at udvikle ny anvendelsesorienteret viden. Med denne opgave

fik institutionerne også en central rolle som bidragsydere til at skabe vækst og udvikling i virksom-

heder og på skoler og hospitaler. I forhold til underviserne var forventningen fra statens side, at de

ikke kun skulle have tilført opdateret forskningsviden, men at de tillige skulle sørge for at få opda-

teret viden om udviklingen på beskæftigelsesområderne og helst også selv indgå i udviklingspro-

jekter sammen med kommuner, regioner og private virksomheder inden for aftagerfeltet.

I 2014 blev der lovgivningsmæssigt åbnet op for, at professionshøjskolerne kunne opbygge egne

forsknings- og udviklingsmiljøer (FoU-miljøer). I bemærkningerne til lovforslaget fastslås, at der

med den nye lov er en tydeliggørelse af forventninger og krav til, at institutionerne som regionale

uddannelses- og videninstitutioner med nationalt og internationalt udsyn har til opgave at ind-

samle, bearbejde og formidle samt at producere relevant anvendelsesorienteret viden inden for og

på tværs af institutionens uddannelsesfaglige områder. Dette anses som vigtigt af to primære årsa-

ger. For det første anses det som en væsentlig forudsætning for udviklingen af professionsbache-

loruddannelsernes videngrundlag og herigennem uddannelsernes kvalitet og relevans. For det an-

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

FoU på professionshøjskolerne

–

det formelle styringsgrundlag

det forventes institutionernes involvering i FoU-aktiviteter at medvirke til, at ny viden bringes di-

rekte i anvendelse i erhverv og professioner, hvorved institutionerne bidrager til fremme af vækst

på det private arbejdsmarked og udvikling af kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor.

I loven fastslås det, at professionshøjskolerne skal Fvaretage praksisnære og anvendelsesoriente-

rede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebrin-

ges og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektorF

(§ 1 i LBK nr. 936 af

. .

W. Endvidere fremhæves det i lovteksten, at Fforsknings-

og udviklingsaktiviteterne har til

formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og pro-

fessioner, som professionshøjskolens uddannelser er rettet modF, og at dette skal ske Fi tæt sam-

spil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgi-

vende samfundF.

I lovbemærkningerne understreges om anvendelsen af begrebet forsknings- og udviklingsaktivite-

ter, Fat disse aktiviteter i form af indsamling, bearbejdning, formidling samt produktion af relevant

anvendelsesorienteret viden dels omfatter aktiviteter i henhold til alment og internationalt aner-

kendte definitioner af FOU, dels væsentlige aktiviteter som falder uden for disse definitioner. Først-

nævnte aktiviteter lever op til kravet om skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag

med produktion af ny viden eller ny anvendelse af viden som formål. Der vil her typisk være tale om

anvendelsesorienteret forskning og udvikling med en meget væsentlig nyhedsværdi og generali-

serbarhed. Sidstnævnte aktiviteter, hvis formål, intention og ressourcer ikke lever op til almindelige

forskningskriterier, omfatter bl.a. praksisdrevne innovationsaktiviteter i samarbejde med én eller

flere virksomheder om frembringelse af nye eller væsentligt forbedrede løsninger på konkrete pro-

blemstillinger, omsætning af ny viden i uddannelser, kompetenceudvikling, eksternt rettet videns-

formidling, konsulentydelser m.v.F

(

lovforslag nr. L 63, 2013-2014, s. 17). Der er således tale om et

bredt FoU-begreb, som dækker over både aktiviteter, som ligger inden for Frascati-manualen (se

tekstboks nedenfor), og aktiviteter, som ligger uden for manualens definitioner.

I 2013 blev der for første gang afsat selvstændige midler på finansloven til FoU-aktiviteter på pro-

fessionshøjskolerne (og erhvervsakademierne). Her modtog professionshøjskolerne en årlig finans-

lovsbevilling på 273 mio. kr., som siden er videreført. I forbindelse med udmøntningen af midlerne

udsendte Uddannelses- og Forskningsministeriet en vejledende skrivelse i oktober 2012, som

havde til formål over for professionshøjskolerne og erhvervsakademierne at præcisere den ud-

meldte rammesætning af anvendelsen af finanslovsmidlerne til FoU (Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet, 2012). Notatet indeholder en præsentation af Frascati-manualens definitioner og peger

på aktivitetstyper inden for institutionernes arbejde med viden, der falder hhv. inden for og uden

for Frascati-manualen. I notatet sondres der mellem aktiviteter, som professionshøjskolerne kan

anvende midlerne til, og aktiviteter, som midlerne ikke bør anvendes til. Hvad angår sidstnævnte,

drejer det sig om aktiviteter som omsætning af ny viden i nyt uddannelsesindhold, videnformidling

til professioner og erhverv via undervisning mv.

I notatet ligger endvidere en sondring mellem de forskellige aktiviteter, der indgår som led i det

samlede videnarbejde i form af 1) kapacitetsopbygning, 2) selve den videnskabende proces samt

3) videnomsætningen. Heri ligger samtidig en forståelse af, at kapacitetsopbygning, herunder ud-

vikling af kompetencer til at varetage forsknings- og udviklingsopgaver og udvikling af samarbejds-

modeller og opbygning af relationer, som kan danne ramme for vidensamarbejde med profes-

sion/erhverv og forskningsinstitutioner, er en forudsætning for den videnskabende proces og vi-

denomsætning.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

FoU på professionshøjskolerne

–

det formelle styringsgrundlag

Definition af forskning og udvikling

OECD’s Frascati-manual

definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et

systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden samt udnyttelsen af denne viden til at

udtænke nye anvendelsesområder.

Fælles for al FoU-aktivitet er, at den skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling

kan opdeles i hhv. grundforskning, anvendt forskning og udvikling.

Grundforskning

Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå

ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.

Anvendt forskning

Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod be-

stemte anvendelsesområder.

Udvikling

Udvikling er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfa-

ring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, pro-

cesser, systemer eller tjenesteydelser.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

3.3 De formelle krav til arbejdsdeling og samarbejde mellem

professionshøjskoler og universiteter

Ser vi nærmere på det formelle styringsgrundlag, er der umiddelbart lagt op til en arbejdsdeling,

hvor universiteterne skal bedrive forskning indtil højeste internationale niveau (grundforskning, an-

vendt forskning og udvikling), mens professionshøjskolerne skal varetage en praksisnær og anven-

delsesorienteret forsknings- og udviklingsopgave, jf. nedenstående tekstboks. Det fremgår endvi-

dere af lovgrundlaget, at universiteterne har forskningsfrihed.

I modsætning til tidligere er der nu en højere grad af overlap imellem professionshøjskolernes og

universiteternes opgaver, idet loven fra 2014 kan ses som et endeligt skridt væk fra nedsivningsmo-

dellen, hvor viden blev produceret på universiteterne, blev reproduceret på professionshøjskolerne

og omsat i erhverv og professioner. Af lovbemærkningerne til lovændringen fremgår det således:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

FoU på professionshøjskolerne

–

det formelle styringsgrundlag

Konsolideringen omfatter en tydeliggørelse af forventninger og krav til, at professions-

højskolerne som regionale uddannelses- og videninstitutioner med nationalt og interna-

tionalt udsyn har til opgave at indsamle, bearbejde og formidle samt at producere rele-

vant anvendelsesorienteret viden inden for og på tværs af institutionens uddannelsesfag-

lige områder i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og vi-

deninstitutioner og det omgivende samfund

Ser vi specifikt på de formelle krav til samarbejde, fremgår det af § 5 i bekendtgørelse af lov om

professionshøjskoler for videregående uddannelser, at professionshøjskolernes varetagelse af

praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter skal ske i tæt samspil

med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende

samfund (LBK nr. 936 af 25.8.2014.). I lovbemærkningerne til lovændringen i 2014 er det udspecifi-

ceret til, at Fprofessionshøjskolernes aktive involvering i relevante praksisnære og anvendelsesori-

enterede forsknings- og udviklingsaktiviteter forventes at foregå i tæt samspil med det aftagende

arbejdsmarked og i vidt omfang i konkrete samarbejder med eksisterende forskningsmiljøer på

universiteter og øvrige forskningsinstitutioner.F

Universiteterne har, som det fremgår af boksen nedenfor, en forpligtigelse til at medvirke til at

sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående ud-

dannelse uden forskning. Der er dog intet lovfæstet krav om, at universiteterne skal samarbejde

med professionshøjskolerne om gennemførelse af FoU.

I maj 2016 underskrev Danske Universiteter og Danske Professionshøjskoler aftalepapiret

Forsk-

nings- og udviklingskompetencer på professionshøjskolerne.

Af dette fremgår, at professionshøjsko-

lerne og universiteterne vil arbejde på at sikre et styrket samarbejde og øget videndeling mellem

professionshøjskoler og universiteter om ph.d.-uddannelse målrettet professionshøjskolernes ud-

dannelser. FoU-aktiviteter er ikke omtalt i papiret.

Lovbemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om professions-

højskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse uden-

landske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, fremsat den 13. november 2013 af

ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

FoU på professionshøjskolerne

–

det formelle styringsgrundlag

Den formelle arbejdsdeling

Bekendtgørelse af lov om

universiteter (universitetsloven)

Bekendtgørelse af lov om

professionshøjskoler for

videregående uddannelser

§ 3 Professionshøjskolerne har til opgave at

udbyde og udvikle videregående uddan-

nelse og at varetage

praksisnære og anven-

delsesorienterede forsknings- og udviklings-

aktiviteter

og herigennem aktivt medvirke

til, at ny viden tilvejebringes og bringes i an-

vendelse i såvel den private som den offent-

lige sektor.

§ 2. Universitetet har til opgave at drive forsk-

ning og give forskningsbaseret uddannelse

indtil

højeste internationale niveau

inden for

sine fagområder. Universitetet skal sikre et li-

geværdigt samspil mellem forskning og ud-

dannelse, foretage en løbende strategisk ud-

vælgelse, prioritering og udvikling af sine

forsknings- og uddannelsesmæssige fagområ-

der og udbrede kendskab til videnskabens

metoder og resultater.

Stk. 2. Universitetet har

forskningsfrihed.

Uni-

versitetet skal værne om universitetets og

den enkeltes forskningsfrihed og om viden-

skabsetikken.

Stk. 3. Universitetet skal samarbejde

med det

omgivende samfund

og bidrage til udvikling af

det internationale samarbejde. Universitetets

forsknings- og uddannelsesresultater skal bi-

drage til at fremme vækst, velfærd og udvik-

ling i samfundet. Universitetet skal som cen-

tral viden- og kulturbærende institution ud-

veksle viden og kompetencer med det omgi-

vende samfund og tilskynde medarbejderne

til at deltage i den offentlige debat.

Stk. 4. Universitetet kan med grundlag i sin

forskning udføre opgaver for en minister efter

aftale med denne, jf. dog § 33, stk. 2.

Stk. 5. Universitetet skal medvirke til at sikre,

at den nyeste viden inden for relevante fag-

områder gøres tilgængelig for videregående

uddannelse uden forskning.

§ 5. Professionshøjskolen skal med udgangs-

punkt i sit uddannelsesudbud varetage

praksisnære og anvendelsesorienterede

forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt

samspil med det aftagende arbejdsmarked,

øvrige uddannelses- og videninstitutioner

det omgivende samfund.

Stk. 2. Forsknings- og udviklingsaktivite-

terne har til formål at tilvejebringe ny viden

og konkrete løsninger på udfordringer inden

for de erhverv og professioner, som professi-

onshøjskolens uddannelser er rettet mod.

Kilde: LBK nr. 261 af 18.3.2015. Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) og LBK nr. 936

af 25.8.2014. Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

FoU på professionshøjskolerne

–

det formelle styringsgrundlag

3.4 Finansiering af FoU-aktiviteter

I 2013 blev der for første gang afsat selvstændige midler på finansloven til FoU på professionshøj-

skolerne. Her modtog professionshøjskolerne en årlig finanslovsbevilling på 273 mio. kr., som si-

den er videreført (og som i 2017 udgjorde 276 mio. kr.). Dertil kommer eksterne finansieringskilder i

form af konkurrenceudsatte midler, som tilsammen udgjorde godt 118 mio. kr. i 2016. Til sammen-

ligning fik universiteterne i 2015 og 2016 ca. 9,7 mia. kr. i basistilskud til forskning samt ca. 7 mia. kr.

i eksterne midler (Nyt fra Danmarks Statistik, 29. januar 2016, Nr. 44, Universiteternes Statistiske

Beredskab, 2015).

I perioden op til finanslovsbevillingen var mulige midler til finansiering af udviklingsaktiviteter på

professionshøjskolerne:

•

Politisk afsatte midler til formålet (globaliseringsmidler, tidsbegrænset i 2007-12)

•

Eksterne midler, herunder puljemidler som fx EU-midler og regionale midler, medfinansiering

fra eksterne deltagere og indtægtsdækket virksomhed

•

Uddannelsestaxametertilskud.

Ser vi nærmere på fordelingen af forsknings- og udviklingsmidlerne på professionshøjskolerne, er

der, som det fremgår af figur 1, forskel på, hvor mange midler den enkelte professionshøjskole har

til rådighed. Fordelingen følger en fastsat fordelingsnøgle, hvor størstedelen af midlerne fordeles

baseret på årsværksaktivitet, mens en mindre del fordeles til professionshøjskoler med lærer- og

pædagoguddannelser (også på basis af årsværksaktiviteten).

FIGUR 3.1

Fordeling af finanslovsmidler til FoU på professionshøjskolerne i 2017

24 mio.

79 mio.

31 mio.

30 mio.

2 mio.

44 mio.

36 mio.

30 mio.

UC SYD

UCN

UCL

Metropol

UCSJ

UCC

DMJX

VIA

Kilde: Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2017

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

4 Status på samarbejdet, 2017

Der findes ikke fastlagte modeller for, hvordan samarbejdsrelationerne mellem professionshøjsko-

lerne og universiteterne skal være, eller hvordan universiteterne skal bidrage til de FoU-aktiviteter,

som foregår på professionshøjskoler, eller vice versa. På baggrund af interviewundersøgelsen har

vi identificeret fire dimensioner, som har betydning for professionshøjskolerne og universiteternes

samarbejde om FoU-aktiviteter, jf. nedenstående figur.

FIGUR 4.1

Illustration af dimensioner med betydning for samarbejdet om

FoU-aktiviteter

EKSTERNE

INCITAMENTER:

Politisk styring og

økonomiske

rammer

INSTITUTIO-

NELLE

RAMMER:

Strategi,

organisation og

ledelse

FAGLIGT:

Genstandsfelt og

forskningsfokus

Relationelt:

Relationer og

kompetencer

For det første afhænger det gode samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne i

høj grad af kollegiale relationer mellem medarbejdere på de institutioner, der skal samarbejde. For

det andet har det faglige genstandsfelt og forståelsen af, hvad det er for en type viden, der skal pro-

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

duceres i samarbejdet, stor betydning for FoU-samarbejdet. For det tredje udgør de organisatori-

ske rammer for aktiviteterne en vigtig forudsætning for et vellykket samarbejde mellem institutio-

nerne. Endelig spiller eksterne incitamenter, herunder fx økonomiske rammer for samarbejdet,

også en vigtig rolle. I det følgende vil vi, på baggrund af de gennemførte interview, beskrive de fire

dimensioner nærmere.

4.1 Kollegialt: relationer og kompetencer

Et af de vigtigste elementer i samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne er re-

lationerne mellem de ansatte på institutionerne og deres forståelse af hinandens kompetencer.

4.1.1

De personlige relationer er altafgørende

Alle professionshøjskolerne har siden finanslovsbevillingen fra 2013 arbejdet på at få formelle sam-

arbejdsaftaler i stand med universiteterne. Der er delte meninger om værdierne af de formelle

samarbejdsaftaler blandt informanterne fra professionshøjskolerne og universiteterne. De formelle

samarbejdsaftaler er uden tvivl et udtryk for den ledelsesopbakning, der er i begge organisationer,

og bliver af nogle set som en nødvendighed. Men repræsentanter for både professionshøjskolerne

og universiteterne fremhæver, at det ikke er her, det reelle samarbejde opstår:

Glem modeller og samarbejdsaftaler

–

det er det konkrete arbejdsfællesskab og interes-

sen for at løse et problem sammen, som gør en forskel. Der er vi nok gået den forkerte

vej både som professionshøjskole og som sektor, for vi har i en opstartsperiode i meget

høj grad prioriteret de formelle samarbejder og netværk, men det er der ikke kommet så

meget ud af. Jeg siger ikke, at det ikke har haft nogen værdi, men jeg kan bare se, at vi

har brugt rigtig meget tid på at få forhandlet generelle samarbejdsaftaler med universite-

ter, som der bare ikke er kommet så meget ud af.’

FoU-chef

Relationer og netværk er jo helt centrale. Det, at sektoren i større og større omfang også

rekrutterer folk, der har været forskningsaktive, inden de kom, og har netværk med sig

ind, også i universitære sammenhænge, gør på den daglige operationsbasis, at tingene

bliver smidigere.

FoU-chef

Hvis du spørger mig om, hvordan det [forskningsprojektet] er blevet til, så handler det

meget om personlige relationer. Jeg har fået etableret rigtig gode relationer til ledelsen

på de to professionshøjskoler. Og det er helt det samme, som det handler om ude i prak-

sis; hvis ikke du får etableret de gode relationer i praksis, så kommer du aldrig nogen-

sinde nogen vegne.

Universitetsansat

Det personbårne er samtidig en skrøbelig konstruktion. Der er flere fortællinger i vores interviewun-

dersøgelse om medarbejdere på professionshøjskolerne, der har haft et godt samarbejde med en

specifik forsker på universitetet, men hvor samarbejdet og tilknytningen til et bestemt fakultet er

røget, når den pågældende forsker ikke længere er på fakultetet. En uddannelsesleder udtaler:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

Det bliver skrøbeligt, når vi er ovre i det personbårne. Vi hører tit fra undervisere, at de

samarbejder med den her forsker, og så flytter forskeren, og så knækker samarbejdet til

den afdeling på et universitet.

Uddannelsesleder

Det personbårne er dog en præmis i alle samarbejder

–

ikke blot i forskningssamarbejder. Der er

måder at mindske personafhængigheden på, fx at sikre deltagelse af flere medarbejdere i forsk-

ningsprojekter og at sikre en organisatorisk forankring af alle samarbejdsprojekter, som også er

noget, professionshøjskolerne prioriterer.

4.1.2

Ph.d.-samarbejdet som vej til personlige relationer

Generelt har den store satsning på professionshøjskolerne været at satse på at samarbejde med

universiteterne om at uddanne flere ph.d.er. Ministeriet anerkender og betoner da også i den vejle-

dende skrivelse om rammesætning af finanslovsmidlerne fra oktober 2012, at kapacitetsopbyg-

ning, herunder forskeruddannelse, anses som den første naturlige fase i professionshøjskolernes

arbejde med FoU (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2012). Særligt inden for fagmiljøer, hvor

der var begrænset samarbejde før, har ph.d.-samarbejdet været det første spadestik til et samar-

bejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. Og ph.d.-samarbejdet anses også af FoU-

cheferne og medarbejderne på universiteterne som essentielt i forhold til at skabe grobund for et

videre samarbejde:

Det har været den helt afgørende forudsætning, og det er helt banalt: Man har nogle

ph.d.-studerende, som man vejleder, og så får man altså et naturligt samarbejde. Der

kommer noget spinoff af dét. Så lærer man jo de folk [de ph.d.-studerende] at kende, og

så laver man noget mere med dem, fuldstændig som for universiteterne, hvor de dygtige

fortsætter i en forskerkarriere i et eller andet omfang. Så det helt afgørende strategiske

virkemiddel i min del af uddannelsesforskning har været den del dér.

Universitetsansat

Det helt reelle spinoff for mit vedkommende er, at man knytter kontakter, og så gror tin-

gene ligesom derudaf, ikke? Det viser sig jo så, når de har gennemført en ph.d., at de er

lige så dygtige som alle mulige andre med en ph.d.-grad. Det har været, strategisk set, et

vigtigt virkemiddel.

FoU-chef

Som det fremgår af ovenstående citater, anses ph.d.-samarbejdet netop som et af de steder, hvor

de personlige relationer og netværk opbygges.

Ud over ph.d.-samarbejdet, så viser interviewene, at der har været og stadig er eksempler på sam-

arbejder, som mere har karakter af opkvalificering af medarbejderne på professionshøjskolerne

end deciderede forskningssamarbejder. Et eksempel er forskningsværkstederne, som RUC gen-

nemfører for UCSJ:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

Vi etablerede ret hurtigt det, der hedder Forskningsværksteder, hvor det var undervisere

fra professionshøjskoler, som kom med de udviklingsprojekter, som de var i gang med i

forbindelse med deres ansættelse på professionshøjskolen. De kom fra mange forskel-

lige uddannelser og mødtes om de her teoretiske, metodemæssige og designmæssige løft

i projekterne. [...] For de undervisere, der ikke havde en akademisk uddannelse, eller

hvor deres akademiske uddannelse lå meget langt tilbage, var det jo et brushup, og så fik

de jo også rigtig meget ud af, at de diskuterede med hinanden i projektgrupperne.

Universitetsansat

Med tiden fylder disse samarbejder, som primært har fokus på kapacitetsopbygning, dog mindre

og mindre. Det varierer dog meget fra professionshøjskole til professionshøjskole, hvor langt man

er i processen med kapacitetsopbygning.

Forskeruddannede medarbejdere giver øget kendskab til forskningsmetode

Nogle af de interviewede ansatte fra universiteterne oplever, at den øgede andel af medarbejdere

på professionshøjskolerne med en ph.d.-grad er med til at øge kendskabet til forskningsmetode på

professionshøjskolerne, hvilket er med til at lette samarbejder om FoU-aktiviteter mellem universi-

teter og professionshøjskoler og øge udbyttet. En af de universitetsansatte udtaler:

Jeg kan sagtens mærke, at de ph.d.er, som kommer fra et universitet, har været igennem

en bachelor- og kandidatgrad, hvorfor de ved en hel del om forskningsmetode og viden-

skabsteori. Det er ikke tilfældet for dem, der har en uddannelse fra en professionshøj-

skole, for de har af gode grunde ikke lagt vægt på det, men det skulle gerne være tilende-

bragt med ph.d.ens afslutning. Det betyder også, at dem, jeg har mest udbytte af at sam-

arbejde med, gennemgående er dem, som har den der formelle forskeruddannelse.

Universitetsansat

Der er dog stor variation i interviewpersonernes erfaringer. Mens kendskab til forskningsmetode

vægtes højt af nogle, vægter stor faglig viden eller indsigt i et specifikt område højere i andre sam-

menhænge. En medarbejder på en af professionshøjskolerne udtaler således:

Det er, som om universitetsverdenen er ved at få øjnene op for, at det, der sker i [FoU-

projekt], på visse områder er på højde [med universitetet] kvalitetsmæssigt. Men det er

forskellige områder, som vi hver især beskæftiger os med.

Medarbejder på professionshøjskole

4.1.3

Leger lige børn bedst?

En af de ting, som fremhæves i interviewene, er lillebror-storebror-forholdet mellem professions-

højskolerne og universiteterne. Medarbejdere og ledere på professionshøjskolerne oplever, at

nogle forskere fra universiteterne ikke ønsker et samarbejde mellem professionshøjskoler og uni-

versiteter, eller at de ikke anser de kompetencer, som professionshøjskolernes medarbejdere bi-

drager med i samarbejdet, som tilstrækkelige:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

Der kan nogle gange godt være den attitude, at ”du kun kan være med i forskningsgrup-

pen, hvis du er forskeruddannet”. Jeg kan godt forstå, at de [universitetsforskerne] ikke

gider samarbejde med os, hvis vi slet ikke har nogen forskeruddannede med, men hvis

man har én, som man med rimelighed kan sige, er på seniorforskerniveau, der så har en

kollega med, og så får at vide, at den kollega ikke kan deltage i forskergruppemøder

–

den forståelse af, hvem der kan sidde med om bordet, er ikke hensigtsmæssig. Så på den

ene side skal vi have noget at skyde med i forhold til kompetencer og ideer, og kigger vi

tilbage på de sidste fem år, så har vi nok ikke altid haft det. Men den situation har ændret

sig nu.

FoU-chef

Der er også en bevidsthed fra universiteternes side om lillebror-storebror-forholdet. En universi-

tetsforsker udtaler således:

Vi kan sagtens blive enige om metode og sådan noget. Jeg tror, at der er nogle fra univer-

siteterne, der har berettigede og ikke-berettigede opfattelser af, at der kun er ét sted,

hvor der foregår forskning: Det er på et universitet. Der har blandt nogle været en hold-

ning om, at nu lukker vi posen op for noget, der kun i mindre grad kan blåstemples som

rigtig grundforskning.

Universitetsansat

Hvor udbredt ovenstående udfordring er, er ikke muligt at sige noget entydigt om. Det er dog vores

indtryk fra interviewene, at udfordringen var markant større for nogle år tilbage, men erfaringerne

er blandede. Nogle FoU-chefer har været frustrerede over den arbejdsdeling, der nogle gange en-

der med at være i projekterne, hvor professionshøjskolerne i nogle tilfælde udelukkende betros op-

gaven med kontakt til praksis. Det opleves som frustrerende af professionshøjskolerne, hvis de op-

lever en sådan uhensigtsmæssig asymmetri i samarbejdet. På et samfundsmæssigt plan betyder

det dog også, at de positive spinoffs, som der kunne være af, at underviserne får et tættere kend-

skab til forskningen på området og forskningsmetoden, langt hen ad vejen risikerer at udeblive.

Der er dog også i interviewene med medarbejdere fra professionshøjskolerne og universiteterne

flere eksempler på, at når først det konkrete samarbejde kommer i gang, så mindskes udfordrin-

gen:

Jeg synes personligt, at dem, som jeg har arbejdet meget sammen med på SDU, var me-

get åbne og rigtig gerne ville samarbejde, men det er os, der har taget kontakten. Det er

ikke den anden vej rundt. Men som sagt, så synes jeg, at når man først er inde i varmen,

så er der ikke noget.

Medarbejder på professionshøjskole

Det der spørgsmål om forskel med hensyn til kompetencer rejser sig ikke længere. Vi

har fundet en god arbejdsdeling, og vi udnytter hinandens styrker og får øjnene op for ny

viden derved.

Medarbejder på professionshøjskole

4.1.4

Kombinationsstillinger, centerdannelser og konsortier som vej til

styrkede relationer?

I interviewene bliver der peget på bl.a. kombinationsstillinger, centerdannelser og konsortier som

mulige måder at styrke relationerne mellem medarbejderne på universiteterne og professionshøj-

skolerne på.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

Med kombinationsstilling menes en stilling, hvor en given medarbejder fordeler sin arbejdstid på

hhv. professionshøjskolen og universitetet og dermed har sin daglige gang begge steder. Flere pro-

fessionshøjskoler er begyndt at arbejde med kombinationsstillinger, mens andre er i dialog med

konkrete universiteter. Fordelen ved kombinationsstillingerne er, at medarbejderen opbygger et

kendskab til og netværk i begge organisationer. Samtidig opfattes kombinationsstillinger af nogle

FoU-chefer som en måde at fastholde eller tiltrække stærke forskerprofiler på, da det giver medar-

bejderen mulighed for at bevare tilknytningen til universitetet. Udfordringen ved kombinationsstil-

linger er dog, at de kræver meget af ledelsen på begge institutioner og ikke mindst af den pågæl-

dende medarbejder for at få det til at fungere.

Hvad angår centerdannelser, handler det om oprettelse af faglige centre, som går på tværs af en

given professionshøjskole og et universitet. På UCL har man fx i samarbejde med SDU oprettet

Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL). Et andet eksempel er Na-

tionalt Center for Skoleforskning (NCS), som er oprettet i et samarbejde mellem DPU, Aarhus Uni-

versitet og VIA i 2016. Der er forskellige oplevelser af udbyttet af sådanne centerdannelser. Nogle

fremhæver, at en centerdannelse kan udgøre en god ramme for samarbejde om konkrete projek-

ter. Andre peger på, at centerdannelser også ofte kræver et stort ledelsesfokus. Centerdannelser

kan samtidig antage mange forskellige former, hvorfor det ikke er muligt entydigt at konkludere, at

centerdannelser generelt er gode for samarbejdet om FoU-projekter. Det fremgår dog af inter-

viewene med universitetsansatte, at de i nogle tilfælde har oplevet centerdannelse som en god

ramme for samarbejdet med professionshøjskolerne.

Konsortier, i det omfang der er tale om konsortier, som samarbejder om konkrete forskningspro-

jekter, forventes ifølge FoU-cheferne at spille en større rolle fremadrettet, fordi de netop har fokus

på konkrete forskningssamarbejder.

4.1.5

Fremmere og barrierer med hensyn til relationer og kompetencer

Vores analyse viser, at følgende udgør fremmere og barrierer med hensyn til relationer og kompe-

tencer:

•

Personbårne relationer er centrale og kan være med til at fremme et godt samarbejde mellem

professionshøjskolerne og universiteterne. De kan dog være vanskelige at etablere, og de er

samtidig skrøbelige.

•

Professionshøjskolerne har i de senere år ansat flere ph.d.er og igangsat flere ph.d.-forløb. Det

har været med til at styrke samarbejdet med hensyn til personlige relationer og forskningskom-

petence, da ph.d.erne har netværk på universiteterne.

•

Der er mange gode eksempler på samarbejder, men professionshøjskolerne oplever ofte, at de

selv skal opsøge samarbejdet, samt at det ikke altid er et ligeværdigt og symmetrisk samar-

bejde. Det kan fx være en barriere for samarbejder, hvis ikke der er en god arbejdsdeling, hvor

alle parter er involverede i FoU-samarbejdet på en måde, som opleves som ligeværdig.

•

Kombinationsstillinger og centerdannelser

kan

være med til at fremme gode samarbejder, men

kan også være ressourcekrævende, og der er forskellige oplevelser af og erfaringer med, i hvil-

ken grad de bidrager til at fremme et godt samarbejde om FoU-aktiviteter.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

4.2 Fagligt: genstandsfelt og forskningsfokus

Relationer og kompetencer gør ikke det hele. Det er vigtigt, at der er et genstandsfelt at samar-

bejde om og en fælles forståelse af, hvad det er for en viden, der skal produceres i samarbejdet.

4.2.1

Hvorfor overhovedet samarbejde?

I interviewene med medarbejdere og ledere på professionshøjskoler fremhæves en række fordele

ved at indgå i samarbejde med universiteterne, herunder at det bidrager til en kvalificering af vi-

denniveau blandt medarbejdere, bl.a. fordi medarbejderne får adgang til et etableret forsknings-

miljø på universiteterne, og deres aktive deltagelse i FoU medvirker til, at de løbende bliver fagligt

opdateret med hensyn til den nyeste viden fra national og international forskning, ligesom kend-

skabet til forskningsmetode og -teori ofte styrkes. Samarbejdet med universiteterne kan altså

styrke videnbaseringen af FoU-aktiviteter og dermed også være med til at fremme, at medarbej-

dernes deltagelse i FoU bidrager til at styrke uddannelsernes kvalitet og relevans.

Ofte bliver det stillet op, som om det primært er professionshøjskolerne, der har brug for universi-

teterne, og ikke omvendt. Der er dog blandt de interviewede universitetsfolk også en forståelse for,

at der er tale om et gensidigt forhold. Universitetsfolkene anerkender, at medarbejderne på profes-

sionshøjskolerne har et kendskab til og netværk i praksis, som er essentielt for de FoU-projekter,

der samarbejdes om. Fx er dette netværk vigtigt, når man gennemfører større lodtrækningsforsøg,

hvor de deltagende parter fra praksis skal fastholdes i projektet over længere tid. Samarbejdet gi-

ver desuden også forskerne på universiteterne mulighed dels for at udbrede deres forskningsviden

til praksis, dels for at få forskning ind i uddannelserne af de fagprofessionelle. En universitetsfor-

sker udtaler fx:

Det er sådan set vores udgangspunkt at præge de folk, der på et eller andet tidspunkt skal

undervise vores børn i naturvidenskab, og vi har dermed en mulighed for at skabe den

sammenhæng i uddannelsessystemet, som vi efterlyser.

Universitetsforsker

Universitetsrepræsentanterne fremhæver også kendskab til problemstillinger i praksis med forsk-

ningsmæssigt potentiale som en fordel ved samarbejdet. Endvidere fremhæver medarbejdere på

både professionshøjskolerne og universiteterne

–

særligt inden for det pædagogiske område

–

nødvendigheden af at samarbejde for at skabe en kritisk masse, da de enkelte forskningsmiljøer i

Danmark på nogle forskningsområder ofte er meget små.

4.2.2

Fælles mål og genstandsfelt

I modsætning til universiteterne, som har forskningsfrihed, er det fastslået i loven fra 2014, at pro-

fessionshøjskolerne skal Fvaretage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings-

og udvik-

lingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse

i såvel den private som den offentlige

sektorF. V§ i LBK nr.

af . .

W. Endvidere fremhæves

det i lovteksten, at Fforsknings-

og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og

konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjsko-

lens uddannelser er rettet modF, og at dette skal ske Fi tæt samspil med det aftagende arbejdsmar-

ked, øvrige uddannelses-

og videninstitutioner og det omgivende samfundF.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

Dette stiller nogle naturlige krav til, hvilken type FoU-projekter som professionshøjskolerne skal

varetage og dermed også samarbejde med universiteterne om:

•

Aktiviteterne skal tage afsæt i konkrete udfordringer i de erhverv og professioner, professions-

højskolernes uddannelser er rettet mod.

•

Aktiviteterne skal være anvendelsesorienterede og bidrage med konkret viden og konkrete løs-

ninger.

•

Aktiviteterne skal foregå i samspil med praksis og øvrige uddannelses- og videninstitutioner.

Der er selvfølgelig et rum for fortolkning af selve lovteksten og øvrige udmeldinger fra ministeriet,

så hvor grænserne i praksis går med hensyn til, hvilke projekter professionshøjskolerne skal sø-

sætte, beror på en vurdering. Professionshøjskolerne har da også i de senere år arbejdet sig frem

mod en intern definition af, hvad der er hhv. anvendt forskning, udviklingsarbejde, innovationsop-

gaver og konsulentydelser, og udviklet kriterier for vurderinger af FoU-projekter. Der er dog nogle

rammer for professionshøjskolernes FoU-aktiviteter, og det handler dermed om at finde samar-

bejdspartnere på universiteterne, som har samme forståelse:

Når vi skal have vores universitetsfolk og professionshøjskolefolk til at arbejde sammen,

handler det om, at vi får etableret en fælles forståelse af, hvilken opgave det er, der skal

løses, og samtidig respekterer hinandens ekspertise.

Universitetsansat

Dem, vi samarbejder allerbedst med, er dem, der tør melde sig ind i kampen og tør gøre

en forskel, for så er man jo også derude, hvor man ikke kan holde sig på afstand af im-

plementering. Der er nogle på universiteterne, som gerne vil forholde sig kritisk til syste-

met. Men det kan vi ikke, hvis formålet er at understøtte praksis. Så må vi se på, hvordan

vi inden for systemet kan forsøge at bringe noget i anvendelse og se på effekten af det.

Der kan vi ikke tåle at have samme armslængdeprincip.

FoU-chef

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

Det er altså vigtigt for professionshøjskolerne, at de forskere, som de samarbejder med, har en vis

grad af pragmatisme med hensyn til at bidrage til konkrete løsninger inden for de rammer, der ek-

sisterer. Derudover oplever professionshøjskolerne også ofte, at forskere fra universiteterne kan

have et andet fokus, som ikke i samme grad tager udgangspunkt i den bundne opgave, som de står

med, hvor de skal være anvendelige og løsningsorienterede i forhold til de professioner, som pro-

fessionshøjskolernes uddannelser retter sig mod.

Meget forsimplet kan man opdele forskningstilgange i to: en erkendelsessøgende tilgang og en an-

vendelsesorienteret tilgang, hvor professionshøjskolerne i kraft af deres lovgrundlag er forpligtede

til at anlægge en anvendelsesorienteret tilgang i deres FoU-aktiviteter, om end det naturligvis ikke

er ensbetydende med, at det er denne tilgang, som er fremherskende i alle faglige miljøer. I og med

at vi ikke har foretaget en repræsentativ undersøgelse blandt medarbejdere på professionshøjsko-

lerne og universiteterne, er det ikke muligt at sige noget om, hvor udbredt de to tilgange er. En

kortlægning af dansk uddannelsesforskning gennemført af DAMVAD for Forum for Koordination af

Uddannelsesforskning viser, at der inden for uddannelsesforskningen er en større udbredelse af

erkendelsessøgende interesse blandt forskere på universitetet (54 %) sammenlignet med professi-

onshøjskolerne (25 %) (Forum for Koordination af Uddannelsesforskning, 2014). Omvendt karakte-

riserer 68 % af uddannelsesforskerne på professionshøjskolerne deres forskning som primært sty-

ret af en anvendelsesorienteret interesse mod 33 % på universiteterne. Der er selvfølgelig forskel

på de forskellige forskningsområder, men dette giver dog en indikation af, at der kan være et clash

med hensyn til forskningstilgange. Med det sagt, så oplever de fleste medarbejdere og ledere, at

det inden for de fleste forskningsområder ikke er et problem at finde samarbejdspartnere.

En universitetsansat påpeger dog, at denne forskel i erkendelsessøgende og anvendelsesorienteret

forskning ikke må føre til en misforstået arbejdsdeling mellem professionshøjskoler og universite-

ter, hvor professionshøjskolerne står for det anvendelsesorienterede, mens universiteterne kun ar-

bejder med grundforskning:

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

Jeg ved godt, at nogle professionshøjskoler har forsøgt at positionere sig som dem, der

tager sig af den klinisk relevante forskning, og universiteterne som nogle, der står for

grundforskning. Den distinktion giver jeg ikke meget for. Jeg tænker ikke, at man kan

lave en distinktion i forskellige typer af viden og forskning og overføre den til en institu-

tionel opdeling.

Universitetsansat

En anden ting, som spiller ind på målsætninger med samarbejdet om FoU-aktiviteter, er de for-

skelle, der er med hensyn til, hvad hhv. universiteterne og professionshøjskolerne bliver målt på fra

centralt hold:

Universiteterne har en klar agenda om, at det skal munde ud i konkrete publikationer

–

konferencebidrag, artikel etc. For mange praktikere og forvaltninger er det ikke de pro-

dukter, de efterspørger. De har en meget mere pragmatisk tilgang til udbyttet af et forsk-

ningsprojekt.

Medarbejder på professionshøjskole

Selvom professionshøjskolerne også har fokus på publikationer i anerkendte tidsskrifter mv., er

kravene til den enkelte universitetsforsker og det enkelte forskningsmiljø større. Det gælder bl.a.

krav til ekstern finansiering og krav til publicering.

De forskellige krav, som der naturligt er, kan

have en betydning for fokus i samarbejdet.

4.2.3

Fremmere og barrierer med hensyn til genstandsfelt og

forskningsfokus

Vores analyse viser, at følgende udgør fremmere og barrierer med hensyn til genstandsfelt og forsk-

ningsfokus:

•

Forskningen på universiteterne har i nogle tilfælde et andet genstandsfelt end det, profes-sions-

højskolerne qua deres lovgrundlag skal fokusere på i deres FoU-aktiviteter. På nogle fagområder

fokuserer universiteterne mere på erkendelsessøgende forskning end anvendelsesorienteret

forskning, hvilket fx er tilfældet inden for uddannelsesforskning. Dette kan udgøre en barriere for

samarbejder med professionshøjskoler, som er forpligtede til at fokusere på anvendelsesorien-

terede FoU-aktiviteter.

•

Universiteter og professionshøjskoler har trods deres forskellige fokus hver især gode grunde til

at samarbejde med hinanden: For professionshøjskolerne kan samarbejde med universitetsfor-

skere ofte styrke videnbaseringen af FoU-aktiviteterne og øge kendskabet til relevante forsk-

ningsmetoder og teori. For universitetsforskerne kan samarbejder være med til at afdække an-

vendelsesorienterede problemstillinger med forskningspotentiale, og de kan være med til at

fremme, at der bliver skabt en bedre forbindelse mellem professionerne og forskningen i det

hele taget.

•

Universiteter og professionshøjskoler bliver ikke målt på de samme ting og har derfor i nogen

grad forskellige formål med at indgå i samarbejder om FoU-aktiviteter. Fx kan fokus potentielt

Tilvækst i universiteternes basismidler fordeles bl.a. på baggrund af produktionen af videnskabelige publikationer målt på den

bibliometriske forskningsindikator, jf.

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ny model for fordeling af basismidler til universiteterne.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

forskydes væk fra de udfordringer, de fagprofessionelle står med ude i professionerne, hvis for-

målet er at publicere i internationale tidsskrifter.

4.3 Institutionelle rammer: strategi, organisation og ledelse

FoU-aktiviteterne foregår ikke i et vakuum, men i organisationer, der på forskellig vis opstiller ram-

mer for aktiviteterne og ikke mindst samarbejdet mellem de to sektorer. Interviewene med medar-

bejderne på professionshøjskolerne og universiteterne peger på forskellige tiltag, der er gjort på

institutionelt niveau for at styrke samarbejdet, herunder indgåelse af samarbejdsaftaler og delta-

gelse i konsortier og opkvalificering af ledere.

4.3.1

Strategi, retning og udførelse af institutionsledelse varierer

Interview med FoU-cheferne samt en gennemgang af strategier og organisationsdiagrammer viser,

at der er stor variation med hensyn til, hvilke rammer den øverste ledelse på professionshøjsko-

lerne har sat for FoU på professionshøjskolerne. Disse overordnede ledelsesmæssige strategier og

prioriteringer har betydning for samarbejdet med universiteterne. På nogle professionshøjskoler

har man søgt om midler fra eksterne fonde, hvor det har været et krav fra fondenes side, at aktivite-

terne gennemføres i tæt samarbejde med universiteter og med strenge krav til forskningshøjden.

Dette har ofte krævet målrettet styring og fokusering af FoU-aktiviteterne. Andre steder har man i

stedet fokuseret på at gennemføre selvstændige undersøgelser for de FoU-midler, man har til rå-

dighed. Set fra et medarbejderperspektiv kan der på baggrund af analysen være fordele og ulem-

per forbundet med begge tilgange eller forskellige varianter af disse. De store forskningstunge pro-

jekter kan af nogle professionsorienterede medarbejdere opleves som snævert fokuserede, mens

FoU-aktiviteter med mindre forskningstyngde omvendt kan kritiseres for ikke i samme grad at have

karakter af reelle forskningsaktiviteter. Det billede, der står tilbage, er dog, at der er væsentlige for-

skelle med hensyn til, hvordan den øverste ledelse har valgt at lede FoU-aktiviteterne, hvilke typer

aktiviteter den ønsker at igangsætte, og hvilke målsætninger den har for arbejdet.

4.3.2

Mindre fokus på formelle samarbejdsaftaler

Som beskrevet tidligere har alle professionshøjskoler formelle samarbejdsaftaler med et eller flere

universiteter. Disse samarbejdsaftaler har særligt i den første fase haft en stor symbolsk værdi, bl.a.

fordi de er et tegn på ledelsesopbakning i de to organisationer. Samtidig peger flere på vigtigheden

af, at aftalerne er nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelser for det gode samarbejde om

FoU-aktiviteter. Interviewene med FoU-cheferne på professionshøjskolerne viser, at der fremadret-

tet vil være mindre fokus på de formelle aftaler:

Det er en hensigtserklæring. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at de ville have

gjort det alligevel. Samarbejdsaftalerne er ikke mere værd end den realpolitik, der fore-

går lige omkring dem.

FoU-chef

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

Samarbejdsaftalerne er en nødvendighed, en hygiejnefaktor. Det med, at rektorerne si-

ger, at nu skal vi have gang i det her, og at de står med en gylden fyldepen og skriver un-

der under stort ståhej. Det er ikke altid, at det i sig selv betyder, at der bliver fyldt noget

ud inden for den samarbejdsaftale. Det skal følges til dørs længere nede i systemet. Men

det er vigtigt, at der på rektorniveau er enighed om, hvor samarbejdet skal hen, men jeg

kan ikke komme på eksempler, hvor samarbejdsaftalen har været den udløsende faktor i

forhold til et konkret forskningssamarbejde.

FoU-chef

Dette skal ikke forstås sådan, at aftalerne ingen værdi har haft, eller at de slet ingen rolle vil have

fremadrettet.10

4.3.3

Mindre fokus på finansiering af ph.d.-forløb

Da professionshøjskolerne tilbage i 2013 fik tildelt forskningsmidler, var der behov for at opbygge

faglige miljøer og sikre, at medarbejderne havde de fornødne kompetencer. Selvom der var medar-

bejdere, der havde forskningskompetence, havde det store flertal behov for at blive klædt på til op-

gaven. Derfor har professionshøjskolerne, om end i varierende grad og på forskellige måder, arbej-

det på kapacitetsopbygning, der har omfattet både administrative og faglige tiltag med henblik på

at styrke medarbejdernes forudsætninger for at indgå i FoU-aktiviteter.

I 2015 vedtog Danske Professionshøjskoler en fælles strategi for et løft af FoU-kompetencer med et

mål om, at 30 % af professionshøjskolernes undervisere skal have en ph.d.-grad i 2022 (Danske

Professionshøjskoler, 2015a). Oprindeligt var dette mål 50 %, men det blev nedjusteret til 30 % i

2015 (Danske Professionshøjskoler, 2012). Det var og er et ambitiøst mål, som rektorkollegiet anser

som nødvendigt, da uddannelsernes kvalitet i høj grad afhænger af undervisernes kompetencer. Et

løft af FoU-kompetencerne skal således ses som et blandt flere midler til at løfte uddannelsernes

kvalitet.

Som det fremgår af figuren nedenfor, varierer det meget på tværs af professionshøjskolerne, hvor

stor en andel af underviserne der i dag har en ph.d.-grad, fra 6% på UC SYD til 22% på Metropol.

Læs mere om koblingen mellem FoU og undervisning i EVA, 2017: Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til ud-

dannelseskvalitet.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

FIGUR 4.2

Andel af medarbejdere med ph.d.-grad samlet og fordelt på

professionshøjskoler

I alt

VIA

DMJX

UCC

UCSJ

Metropol

UCL

UCN

UC SYD

2016

10 %

2015

12 %

2014

14 %

16 %

18 %

20 %

22 %

Kilde: Danske Professionshøjskoler, 2017.

Et vigtigt instrument i uddannelsen af ph.d.er er ph.d.-rådsstipendierne for uddannelsesforskning,

hvor hovedparten af de danske universiteter og professionshøjskoler er aktive aftaleparter. Stipen-

dierne er i mange tilfælde kernen i større FoU-projekter med deltagere fra både universiteter og

professionshøjskoler. Dette råd dækker dog kun uddannelsesforskning, og der findes ikke lignende

råd for de andre uddannelsesområder, som professionshøjskolerne dækker. Professionshøjsko-

lerne har dog på de fleste områder mulighed for i samarbejde med universiteterne at søge konkur-

renceudsatte midler eller ekstern finansiering fra fx kommuner.

Generelt peger flere FoU-chefer på en række andre fordele forbundet med at øge andelen af under-

visere med en ph.d.-grad. De har et netværk på universiteterne, som dels kan danne baggrund for

samarbejde med universiteter, dels kan være med til at tiltrække flere undervisere med en ph.d.

Undervisere med en ph.d. er endvidere vant til at arbejde med forskning inden for Frascati-manua-

lens rammer, og de kan samtidig udgøre vigtige ressourcer med hensyn til at tiltrække konkurren-

ceudsatte midler. Det er på mange måder attraktivt for professionshøjskolerne, hvor flere FoU-che-

fer i stigende grad ønsker at arbejde med at supplere de eksisterende FoU-midler med konkurren-

ceudsatte midler. Til gengæld kan det være en udfordring at få forpligtet undervisere med en ph.d.

fra universitetet til at skabe forandringer i de professioner, som uddannelserne er rettet mod.

Interviewene med FoU-cheferne viser, at flere professionshøjskoler generelt har ændret strategi

med hensyn til igangsættelse af ph.d.-forløb. Professionshøjskolerne har i de første år brugt en be-

tydelig del af deres finanslovsmidler målrettet FoU til netop medfinansiering af ph.d.-forløb. Frem-

adrettet vil professionshøjskolerne dog i endnu højere grad prioritere rekruttering af færdiguddan-

nede ph.d.er på de områder, hvor der uddannes relevante ph.d.er. Der er flere årsager hertil. For

det første koster det mange penge at uddanne en ph.d., og professionshøjskolerne får som oftest

først rigtig noget ud af investeringen efter endt ph.d.-uddannelse, da en ph.d.-uddannelse netop er

en uddannelse.

For det andet er der ifølge FoU-cheferne også en balance imellem at uddanne de

ph.d.er, professionshøjskolerne har brug for, og samtidig opbygge de faglige miljøer, som gør det

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

interessant for de færdiguddannede ph.d.er at blive på professionshøjskolerne efter endt uddan-

nelse:

Det er ret vigtigt, at alle vores midler til kapacitetsopbygning ikke bare går til finansie-

ring af ph.d.-forløb. Ellers får vi ikke opbygget et fagligt miljø, som er interessant for

ph.d.erne at vende tilbage til. Det er en vigtig balance. Vi må ikke overinvestere i

ph.d.er, ellers kan vi ikke skabe et attraktivt miljø, som kan fastholde dem.

FoU-chef

Det betyder dog ikke, at professionshøjskolerne ikke længere vil igangsætte ph.d.-forløb. Særligt

inden for nogle fagområder, fx det pædagogiske område, hvor det er svært at finde relevante fær-

diguddannede ph.d.er, vil FoU-cheferne stadig prioritere at igangsætte forløb. Samtidig ønsker de

også at holde denne karrieremulighed åben for medarbejdere på professionshøjskolerne. Flere af

cheferne nævner dog, at de i højere grad vil prioritere at finde eksterne midler til finansiering af for-

løbene.

4.3.4

Ledelse af forskningssamarbejder

–

en ny disciplin i nye strukturer

Ledelse af FoU-aktiviteter er en ny disciplin på professionshøjskolerne, der har uddannelsesledelse

som den historiske tradition og norm. Det stiller nye krav til lederne

–

til deres kompetence, deres

lederskab og den ledelsesinformation, der skal danne grundlag for den strategiske ledelse af FoU.

Det er, uanset om der er tale om en leder af en uddannelse eller en medarbejder, som får til opgave

at lede et forskningsprojekt. Både medarbejdere på professionshøjskolerne og medarbejdere på

universiteterne fremhæver, at netop ledelse af forskningssamarbejder i opstarten af samarbejdet

til tider har udgjort en udfordring:

En anden udfordring er, at vores ledere heller ikke er forskeruddannede, så de kan også

have svært ved at se, hvordan forskningen skal spille ind. De kan ikke helt se, hvordan de

skal lede for at give gode betingelser for forskningen. Et eksempel er en leder, som

havde foreslået, at man kunne fritage medarbejderne en uge, for at de kunne skrive en

videnskabelig artikel.

Medarbejder på professionshøjskole

Det er ikke muligt at sige noget entydigt om ledernes kompetencer og forudsætninger for ledelse af

FoU, hverken på tværs af professionshøjskolerne eller inden for den enkelte professionshøjskole.

For det første er det forskelligt fra professionshøjskole til professionshøjskole, om forskningsopga-

ven og dermed ledelsen af medarbejdere, der arbejder med FoU, er forankret decentralt på uddan-

nelserne eller i et centralt fagligt miljø. FoU er nemlig organiseret meget forskelligt på professions-

højskolerne. Man kan tale om et kontinuum fra centrale FoU-afdelinger til en kombineret decen-

tral/central model, hvor der er en central afdeling, men hvor de FoU-aktive medarbejdere er place-

ret på uddannelserne, til en helt decentral model, hvor midler, ledelse og FoU-aktive medarbejdere

er placeret på uddannelserne. Det betyder, at ledelsesopgaven er meget forskellig, alt efter hvor-

dan FoU er organiseret. Det går dog igen flere steder i interviewene, at ledelse af FoU-aktive medar-

bejdere og af FoU-aktiviteter udgør en udfordring for gennemførelsen af FoU-aktiviteterne, herun-

der også den del af aktiviteterne, som vedrører samarbejde med eksterne forskningsmiljøer.

For det andet er det meget forskelligt internt på de professionshøjskoler, hvor FoU-opgaven er pla-

ceret decentralt på uddannelserne, hvor stor forskningsaktivitet der er på den enkelte uddannelse.

Nogle steder fordeles FoU-midlerne efter behovet for at forske, andre steder efter antal studerende

etc. Det betyder, at der på de forskellige institutter er meget forskellige budgetter for FoU og derfor

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

under opbygning. De forskellige karriereforløb på hhv. professionshøjskolerne

og universiteterne

nævnes også som en potentiel hindring for at skaffe kvalificerede ansøgere. Dette kommer til ud-

tryk, ved at der dels er forskellige stillingskategorier, dels er forskellige krav til opnåelse af en given

kategori. Docentstillingen er den højeste stillingskategori på professionshøjskolerne. Den er samti-

dig relativt ny, og det er derfor endnu uafklaret, hvilken rolle docenterne mere præcist kommer til

at indtage i samarbejdet om FoU-aktiviteter fremadrettet.

Professionshøjskolerne arbejder på forskellig vis med at klæde lederne på

Ligegyldigt hvilken organisering man har valgt af FoU, har alle professionshøjskoler på forskellig vis

forsøgt at klæde lederne på. Nogle professionshøjskoler gennemfører fx kompetenceudviklingsfor-

løb for lederne med oplæg fra eksterne. Et sted har man kørt et firedagesforløb for alle ledere (pro-

gramledere, studieledere, uddannelsesleder, rektorat), bl.a. med fokus på at få en fælles forståelse

af, hvad forskningsledelse indebærer. På flere professionshøjskoler har man endvidere arbejdet

med at understøtte lederne på forskellig vis, bl.a. ved hjælp af sparring fra medarbejdere med erfa-

ring med ledelse af forskning både internt og eksternt. Det er fx sket ved at opfordre forskningsle-

dere til at arrangere sparring på forskningsoplæg fra seniorforskere på universiteterne.

4.3.5

Fremmere og barrierer med hensyn til strategi, organisation og ledelse

Vores analyse viser, at følgende udgør fremmere og barrierer med hensyn til strategi, organisation

og ledelse:

•

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige professionshøjskoler har organiseret arbejdet med

FoU-aktiviteter, herunder hvilken tilgang og type forskning man satser på.

•

Formelle samarbejdsaftaler spiller en vigtig rolle med hensyn til at skabe gode rammer for sam-

arbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. Flere steder oplever man, at disse ram-

mer er kommet på plads. De udgør dog primært nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingel-

ser for det gode samarbejde, som også vokser ud af personlige relationer.

•

Professionshøjskolerne har arbejdet med at kapacitetsopbygge ved at ansætte færdiguddan-

nede ph.d.er, men også igangsætte ph.d.-forløb. Det er dog dyrt at finansiere ph.d.-forløb, og

fremadrettet ønsker professionshøjskolerne i højere grad at ansætte færdiguddannede ph.d.er

der, hvor der uddannes relevante ph.d.er.

•

Skiftet fra kun uddannelsesledelse til ledelse af uddannelse og FoU-aktiviteter udgør en særskilt

udfordring for professionshøjskolerne, der af gode grunde ikke har store erfaringer at trække på

i denne sammenhæng. Flere professionshøjskoler arbejder på at styrke ledelsen af FoU-aktivite-

terne, bl.a. gennem ansættelse af docenter og via forskellige kompetenceudviklingsforløb.

Hovedstillingerne på professionshøjskolerne er adjunkt, lektor, docent og ekstern lektor. BEK nr. 1065 af 4.7.2016.

Hovedstillingerne på universitetet er adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker, professor med særlige opgaver og professor. Disse

stillinger udgør et sammenhængende karriereforløb. BEK nr. 899 af 1.7.2015.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

4.4 Eksterne incitamenter: politisk styring og økonomiske

rammer

Sidst, men ikke mindst, har eksterne incitamenter, herunder de økonomiske rammer, også en be-

tydning for samarbejdet mellem professionshøjskolerne og universiteterne.

4.4.1

Institutionerne har forskellige formelle forpligtigelser til samarbejde

Ser vi på de formelle forpligtigelser til samarbejde, er universiteterne ikke i samme grad forpligtede

til at samarbejde med professionshøjskolerne, som professionshøjskolerne er i forhold til universi-

teterne, jf. afsnit 3.3. Hvor det i professionshøjskolernes lov står angivet, at de bør samarbejde med

universiteterne, er denne lovmæssige forpligtigelse ikke at finde i universiteternes lovgrundlag.

I universiteternes lovgrundlag står, at de har en forpligtigelse til at medvirke til at sikre, at den nye-

ste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden

forskning. Når universitetsforskere ikke har en lovmæssig forpligtigelse til at indgå i samarbejde

med professionshøjskolerne, og når de samtidig ofte måles på parametre, som ikke i sig selv hono-

reres ved at indgå i FoU-aktiviteter (fx publikationer i internationale tidsskrifter), kan økonomiske

incitamenter spille en vigtig rolle for forskernes vilje til at indgå i forpligtende samarbejder med

professionshøjskolerne.

4.4.2

Forskellig stillingsstruktur udfordrer samarbejdet

I forbindelse med lovændringen i 2014 og OK13 indførte man en ny stillingsstruktur på professions-

højskolerne (BEK nr. 1065 af 4.6.2016). Stillingsstrukturen indeholder følgende stillingskategorier:

Adjunkt

Lektor

Docent

Ekstern lektor.

Det er kun personer, der er ansat i stillinger omfattet af stillingsstrukturen, der kan varetage opga-

ver med undervisning og FoU-aktiviteter.

Stillingsstrukturen er ikke internationalt genkendelig. Eksempelvis er en adjunkt som regel forsker-

uddannet på universitetet, men dette gør sig langtfra gældende i samme omfang for adjunkter på

professionshøjskolerne. Det samme gælder lektorer. Dette udgør bl.a. en udfordring i forbindelse

med internationale ansøgninger om forskningsmidler. Det udgør også en udfordring med hensyn

til samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne, da der ikke er et match mellem

stillingskategorierne.

4.4.3

Finansiering har potentiale til at styrke samarbejdet

Hvad angår finansiering, kan man helt overordnet opdele de statslige midler til forskning og udvik-

ling i to: basisbevillinger og konkurrenceudsatte midler. Selvom institutionerne har faste bevillinger

til forskning, der som beskrevet er af meget forskellig størrelse, så finansieres en betydelig del af

forskningen på såvel professionshøjskolerne som universiteterne af konkurrenceudsatte midler. Fx

fordeles en del af de statslige forskningsmidler til forskningen gennem forskningsråd og andre

større tilskudspuljer eller udbud. Andelen af konkurrenceudsatte midler fra andre ministerier eller

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

styrelser mv. end Uddannelses- og Forskningsministeriet udgjorde eksempelvis i 2015 41 % af den

samlede eksterne finansiering af FoU-aktiviteter på professionshøjskolerne.

FIGUR 4.4

Fordeling af ekstern finansiering

14 %

Faglige forskningsråd u. Det Frie Forskningsråd og

programkomiteer u. Det Strategiske Forskningsråd

Øvrige ministerier og styrelser mv.

Regioner og kommuner (herunder regionale fonde)

Andre offentlige kilder (fx tipsmidler)

42 %

23 %

Danske virksomheder

Andre private danske kilder (fx fonde)

Udenlandske virksomheder og andre udenlandske

kilder

Kilde: Kilde: Danske professionshøjskoler, 2017.

Finansiering er en af de ting, der ofte dukker op i interviewene, herunder særligt det, at universite-

terne og professionshøjskolerne i nogle sammenhænge konkurrerer om de samme midler:

Det, at de har fået finanslovsmidler og opbygger forskningsmiljøer. Så bliver vi jo poten-

tielt konkurrenter om de samme midler, medmindre vi går sammen. Det er da en struk-

turel vanskelighed, som jeg ved, vækker bekymring.

Universitetsansat

Vi er afhængige af, at der bliver tilført midler til FoU. De bliver fundet enten centralt el-

ler fra de eksterne samarbejdspartnere, men også fra andre midler gennem de enkelte

medarbejdere. Der er nogle medarbejdere, der er rigtig dygtige til at funde. Men vi mær-

ker også, at midlerne bliver færre, og konkurrencen bliver større.

Uddannelsesleder

Finansiering anses dog også som en måde at fremme samarbejdet på, fx ved at et tildelingskrite-

rium er samarbejde på tværs af professionshøjskolerne og universiteterne.

Staten er ikke den eneste, der finansierer forskning. De private fonde (dvs. de private erhvervsdri-

vende fonde, almennyttige fonde, sygdomsbekæmpende foreninger m.fl.) spiller en unik rolle i fi-

nansiering af især den offentlige forskning i Danmark. En kortlægning gennemført af den tidligere

Styrelse for Forskning og Innovation viser, at de 12 private fonde

, som indgik i kortlægningen, til-

sammen har bevilget 9,7 mia. kr. til forskning, innovation og videregående uddannelse i perioden

De 12 fonde er Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet, Det Obelske Familiefond, Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fon-

den, A.P. Møller Fonden, VELUX FONDEN, VILLUM FONDEN, Realdania, TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Status på samarbejdet, 2017

2012-14 (Styrelsen for Forskning og Innovation, 2016: 18). Bevillingerne til forskning fra de 12 pri-

vate fonde svarer stort set til, hvad der er uddelt af forskningsmidler fra de otte offentlige råd,

fonde og puljer, der er omfattet af kortlægningen. I lyset af at meget tyder på, at bevillingerne fra

de private fonde er stadig stigende, understreger dette endnu en gang den store betydning, som

midlerne fra de private fonde har i forhold til den eksterne finansiering af dansk offentlig forskning.

Det er derfor ikke uden betydning, hvilke kriterier fondene stiller op ved uddeling af midler, da de i

høj grad kan påvirke, dels hvad der forskes i i Danmark, dels hvilke aktører der får midler til forsk-

ning.

Fondene støtter forskellige fagområder og grundforskning såvel som anvendt forskning og udvik-

ling, og det er selvsagt ikke inden for alle områder, at det er relevant for professionshøjskolerne at

søge midler. Fondene lægger ikke overraskende ofte vægt på, at ansøgerne kan dokumentere høj

videnskabelig kvalitet på internationalt niveau, fx i form af et højt BFI-indeks. Ser vi på fordelingen

af forskningsmidlerne, er det da også de danske universiteter, som modtager langt hovedparten af

midlerne. For at få midler kræver det derfor oftest, at professionshøjskolerne søger i samarbejde

med fx et universitet. De interviewede FoU-chefer oplever, at der i nogle fonde er kommet større

opmærksomhed over for implementering i praksis, hvor professionshøjskolerne kan spille en rolle.

Fx har to af de tre kriterier, som TrygFonden har opstillet i forbindelse med uddeling af forsknings-

midler, fokus på implementering og forankring. Kriterierne lyder: 1) være anvendelsesorienteret og

med et praktisk sigte og 2) være fremtidssikret i den forstand, at projektet inkluderer velunderbyg-

gede overvejelser af, hvordan de nye forskningsresultater bliver forankret hos relevante institutio-

ner og personer.

4.4.4

Fremmere og barrierer med hensyn til eksterne incitamenter, økonomi

og styring

Vores analyse viser, at følgende udgør fremmere og barrierer med hensyn til eksterne incitamenter:

•

Universiteterne har en forpligtigelse til at medvirke til, at den nyeste viden inden for relevante

fagområder gøres tilgængelig for de videregående uddannelser uden forskningstilknytning. Der

er dog ingen lovmæssig forpligtigelse for universiteterne til at samarbejde med professionshøj-

skolerne om gennemførelse af FoU.

•

Finansiering spiller en afgørende rolle for FoU-aktiviteterne, og det er i høj grad de eksisterende

basismidler til FoU-aktiviteter, som har sat gang i udvikling af de faglige miljøer på professions-

højskolerne, som udgør en vigtig forudsætning for samarbejdet om FoU-aktiviteter.

Konkurrenceudsatte midler, herunder midler fra private fonde og lignende, kan spille en særlig

rolle med hensyn til at styrke samarbejdet mellem professionshøjskoler og universiteter, fx ved at

uddelingen af fondsbevillinger betinges af, at der indgås et konstruktivt samarbejde mellem pro-

fessionshøjskoler og universiteter, som ud over samarbejdet i sig selv kan være med til at styrke

mulighederne for, at anvendelsesorienteret forskning kan blive forankret i de professionsrettede

uddannelser og sektoren i det hele taget.

https://www.trygfonden.dk/omos/sadan-arbejder-vi/forskning.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Appendiks A

–

Litteraturliste

De Weert, E. & Soo, M. (2009):

Research at Universities of Applied Sciences in Europe

–

Conditions,

Achievements and Perspectives.

University of Twente, The Netherlands. Center for Higher Education

Policy Studies (CHEPS).

DEA (2012):

Private fonde

–

en unik aktør i dansk forskning.

DEA, FTF & Professionshøjskolernes Rektorkollegium (2012):

Professionshøjskolerne

–

et potentiale

for innovation.

DEA (2013):

Efter OK13

–

fra timetælleri til ledelsestomrum på professionshøjskolerne.

DEA Notat.

EVA (2006):

Erfaringer og resultater af University College-akkrediteringer.

EVA (2009):

Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler.

EVA (2012):

Strategier for viden. Første delrapport for projektet om professionshøjskolers og erhvervs-

akademiers videngrundlag og videnomsætning.

EVA (2013):

Videnarbejde i praksis. Afsluttende rapport.

EVA (2017):

Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet.

DAMVAD (2014):

Kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdoms-

uddannelserne.

Hansen, B. (2013):

Dannelsen af CVU’erne.

Jensen, T.P. & Olesen, L.S. & Dahlgaard, J.O. (2012):

Professionshøjskolernes udviklingsforpligtelse,

videnbasering og videncenterfunktion

–

Kortlægning og kvalitative studier.

AKF, Anvendt Kommu-

nalforskning.

OECD (2005): Oslo Manual:

Guidelines for Collecting and Interpreting Innovation Data,

3rd Edition.

OECD (2015): Frascati Manual 2015

–

Guidelines for Collecting and Reporting Data on Research and

Experimental Development.

Danmarks Statistik (2016):

Færre statslige kroner til forskning i 2016.

Nyt fra Danmarks Statistik, nr.

44.

Danske Professionshøjskoler (2016):

Forsknings- og udviklingskompetencer på professionshøjsko-

lerne.

University College Denmark, dialogpapir.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Appendiks A

–

Litteraturliste

Danske Professionshøjskoler (2012):

Forskningspolitisk strategi 2012.

Danske Professionshøjskoler (2013):

Professionshøjskolernes forskningsindsats og vidensproduktion

–

endelig rapport fra projekt FoU Baseline 2013.

Danske Professionshøjskoler (2015a):

Løft af forsknings- og udviklingskompetencer 2015-22. En revi-

dering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22.

Danske Professionshøjskoler (2015b):PROFVIDEN.

Professionshøjskolernes videnregnskab om forsk-

ning og udvikling 2014.

Danske Professionshøjskoler (2016): PROFVIDEN.

Professionshøjskolernes videnregnskab om forsk-

ning og udvikling 2015.

Danske Professionshøjskoler (2017): PROFVIDEN.

Professionshøjskolens videnregnskab om forsk-

ning og udvikling 2016.

Lovforslag nr. L 63 (2013-14):

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademier for videregå-

ende uddannelser, lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og jour-

nalisthøjskolen og lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsaka-

demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (2012):

Rammesætning af FFL-

13 pulje til FoU.

Professionshøjskolerne, University Colleges Denmark, notat.

Ministeriet for Forskning, Innovation og

Videregående

Uddannelser (2012):

Rammesætning af FFL-

13 pulje til forskningstilknytning samt udviklings- og evidensbasering (Frascati-manualen).

Styrelsen for Forskning og Innovation (2016):

Private Fonde

–

En kortlægning af bidraget til dansk

forskning, innovation og videregående uddannelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2013):

Notat om stillingsstruktur 2013 for videnskabeligt

personale ved universiteterne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2013):

Stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakade-

mier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

notat.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2009):

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konserva-

tive Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ny model for for-

deling af basismidler til universiteterne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014):

Anbefalinger fra Forum for koordination af uddannel-

sesforskning om videnspredning. Forum for Koordination af Uddannelsesforskning,

Styrelsen for Vi-

deregående Uddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017a):

Ph.d.-uddannelsens kvalitet og relevans.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2017b):

Kortlægning af erfaringer med og perspektiver på

styring af de videregående uddannelsesinstitutioner.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Appendiks A

–

Litteraturliste

Internetsider:

TrygFonden: FForskningF.

URL: https://www.trygfonden.dk/omos/sadan-arbejder-vi/forskning.

Ci-

teret 31.3.2017.

Danske Universiteter: FUniversiteternes Statistiske BeredskabF.

URL: http://dkuni.dk/Statistik/Uni-

versiteternes-statistiske-beredskab.

Citeret 31.3.2017.

Lovbekendtgørelser:

BEK nr. 1065 af 4.7.2016. Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakade-

mier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

BEK nr. 899 af 1.7.2015. Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved uni-

versiteter.

LBK nr. 261 af 18.3.2015. Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven).

LBK nr. 936 af 25.8.2014. Bekendtgørelse af lov om professionshøjskoler for videregående uddan-

nelser.

LBK nr. 308 af 13.5.2002. Bekendtgørelse af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende institutioner for videregående uddannelser mv.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Appendiks B

–

Metode

Undersøgelsen er baseret på en interviewundersøgelse blandt medarbejdere og ledere på ud-

valgte uddannelser på de syv professionshøjskoler Metropol, UCC, UCN, UCL, UC SYD, UCSJ og VIA

samt interview med universitetsansatte fra RUC, SDU og AU. Vi har gennemført i alt 19 enkeltinter-

view og 14 gruppeinterview fordelt således:

•

Interview med FoU-chefer fra alle syv professionshøjskoler. Der er desuden gennemført opføl-

gende interview i marts 2017.

•

Syv gruppeinterview med uddannelsesledere.

•

Syv gruppeinterview med medarbejdere på de syv valgte uddannelser.

•

Interview med fem universitetsansatte med erfaring med samarbejde med professionshøjsko-

lerne.

Udvælgelse af cases

Vi har i vores udvælgelse af cases og informanter arbejdet med en maksimal variation-tilgang. Det

betyder, at vi har forsøgt at dække så forskellige perspektiver som muligt inden for undersøgelsens

begrænsninger. Vi har derfor udvalgt en caseuddannelse på hver af de syv professionshøjskoler. Vi

har også søgt en spredning i uddannelserne, så vi har valgt pædagoguddannelsen, læreruddannel-

sen og sygeplejerskeuddannelsen. Endelig har vi for hver caseuddannelse udvalgt informanter

med henblik på at sikre en spredning på den stilling og placering i organisationen, som informan-

terne har. Vi har således interviewet FoU-chefer, uddannelsesledere og medarbejdere, der deltager

i FoU og/eller undervisning.

Vores uddannelsescases er udvalgt på baggrund af følgende kriterier:

•

Optag på grunduddannelsen

•

Variation i forhold til videnkultur

•

Eksisterende forskningsmiljø inden for uddannelsesområdet.

Vi har valgt at udvælge cases inden for de to største hovedområder. Her fandt vi, at uddannelserne

inden for hhv. det sundhedsfaglige og det pædagogiske område sammenlagt var størst målt på an-

tallet af optagne studerende i 2015, idet vi fandt det relevant at se på hovedområder, hvor flest stu-

derende uddannes.

En gennemgang af professionshøjskolernes projektportefølje viste desuden, at det var på disse to

områder, at der var flest store FoU-projekter. Der tilføres desuden specifikt midler til professions-

højskolerne på baggrund af årsværksaktiviteten på lærer- og pædagoguddannelserne.

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Appendiks B

–

Metode

Inden for hvert hovedområde har vi udvalgt den største uddannelse, hhv. sygeplejerske- og pæda-

goguddannelsen. Disse uddannelser repræsenterer desuden forskellige videntraditioner. Derud-

over valgte vi at sætte fokus på læreruddannelsen. Dette valg var primært begrundet i det politiske

fokus på læreruddannelsen.

6.2

Rekruttering af informanter

I maj 2016 henvendte vi os til de syv professionshøjskolers rektorer og FoU-chefer og orienterede

dem om vores besøg, og vi bad dem om hjælp til at udvælge de relevante deltagere i interviewene.

Vi bad professionshøjskolerne om at udpege to-tre uddannelsesledere og fire-seks medarbejdere,

hvor gruppen samlet repræsenterede medarbejdere, der arbejder med FoU-opgaver og med un-

dervisningsopgaver. Hvis medarbejderne var i en organisation, hvor opgaverne var forholdsvis op-

delt på medarbejderne, bad vi om, at de prøvede at rekruttere tre fra hver gruppe.

Interviewene blev gennemført i perioden maj 2016 til oktober 2016. Bortset fra et enkelt sted blev

interviewene gennemført på en dag. I marts 2017 blev der gennemført et opfølgende interview

med FoU-cheferne.

Nedenstående tabel giver et overblik over, hvordan interviewene fordeler sig, og hvor mange infor-

manter der deltog i hver gruppe.

TABEL B.1

Oversigt over gennemførte interview i undersøgelsen

Professionshøjskole

Uddannelse

Interviewtype

Interview-

personer

1 deltager

Metropol

Læreruddannelsen

Enkelt interview med forsknings- og udvik-

lingschef

Gruppeinterview med uddannelsesledere

Gruppeinterview med medarbejdere

Gruppeinterview med studerende

3 deltagere

5 deltagere

1 deltager

UCC

Pædagoguddannelsen

Enkeltinterview med forsknings- og

udviklingschef

Gruppeinterview med uddannelsesledere

Gruppeinterview med medarbejdere

3 deltagere

5 deltagere

1 deltager

UCN

Læreruddannelsen

Enkeltinterview med forsknings- og

udviklingschef

Gruppeinterview med uddannelsesledere

Gruppeinterview med medarbejdere

3 deltagere

4 deltagere

2 deltagere

5 deltagere

1 deltager

UCL

Læreruddannelsen

Interview med FoU-chef og Centerleder

Gruppeinterview med uddannelsesledere

Gruppeinterview med medarbejdere

UCSJ

Sygeplejerskeuddannelsen

Forsknings- og udviklingschef

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Appendiks B

–

Metode

Professionshøjskole

Uddannelse

Interviewtype

Interview-

personer

3 deltagere

4 deltagere

1 deltager

2 deltagere

6 deltagere

1 deltager

3 deltagere

6 deltagere

Gruppeinterview med uddannelsesledere

Gruppeinterview med medarbejdere

VIA

Sygeplejerskeuddannelsen

Forsknings- og udviklingschef

Gruppeinterview med uddannelsesledere

Gruppeinterview med medarbejdere

UCSyd

Pædagoguddannelsen

Enkeltinterview med Forskningschef

Gruppeinterview med uddannelsesledere

Gruppeinterview med medarbejdere

Danmarks Evalueringsinstitut

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling

Citat med kildeangivelse er tilladt

Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk

ISBN (www) 978-87-7182-029-4

Foto: Gitte Sofie Hansen, Johner Bildbyra AB, Mette Bendixsen, Thomas Søndergaard

UFU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 101: Rapport om forsknings- og udviklingsbasering på professionshøjskoler

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gør uddannelse og

dagtilbud bedre. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer

–

fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

T 3555 0101

E [email protected]

H www.eva.dk