UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 62
Offentligt

12. juni 2017

Arbejdsgruppen under UFO til opfølgning på præsidie-

konferencen i januar 2017 (forslag og overvejelser)

Dokumentet indeholder resultatet af arbejdsgruppens drøftelser, dvs.:

Forslag,

som har en vis (bred) opbakning i arbejdsgruppen.

Overvejelser,

der ikke udgør konkrete forslag, men som evt. kan give

anledning til videre drøftelser.

1. Samråd og alternativer til samråd

Forslag 1.1. Der indføres

ikke formelle regler, som begrænser

den

nuværende adgang til at stille samrådsspørgsmål

–

heller ikke for

”smalle” eller

”små”

samrådsspørgsmål, som stilles af et enkelt medlem af udvalget.

Der kan imidlertid være grund til at få italesat,

hvad der er ”godt” samråd –

evt.

i form af en slags

adfærdskodeks

eller retningslinjer for god praksis.

I et adfærdskodeks kan der bl.a. opstilles en forventning om, at

et samråd er

velbegrundet og fakta

er klarlagt, inden samrådet bliver indkaldt, f.eks. i form

af forudgående afklarende spørgsmål til skriftlig besvarelse. Udvalgsformanden

kan således foreslå/anbefale spørgeren, at der i første omgang stilles

spørgsmål til skriftlig besvarelse, men spørgeren afgør selv, om spørgeren vil

følge et sådant forslag.

Forslag 1.2. Der foretages

–

evt. på forsøgsbasis

–

forskellige tilpasninger med

hensyn til tilrettelæggelse og afvikling af samråd, f.eks.:

- En

fast tidsramme

for samråd på 1 time, medmindre spørgeren har

bedt om andet. (Hvis flere ministre deltager i et samråd, kan der dog

fastlægges en videre tidsramme.) Ministerens indledende besvarelse

begrænses til f.eks. 10 minutter. Trækker samrådet ud, kan det evt.

genoptages på et senere møde, eller nyt samråd kan indkaldes.

- Der stilles krav eller forventning om, at en minister normalt er

til

rådighed

på ”sit” udvalgs faste

og alternative mødetidspunkt.

- Der indføres en

frist for, hvornår ministeren senest skal være til

rådighed for et samråd:

Ministeren skal normalt kunne deltage i

samråd, senest 1 måned efter samrådsspørgsmålet er stillet.

- Udvalgsmedlemmer kan

–

efter konkret aftale

–

få udvidet

adgangen

til at referere fra lukkede samråd,

herunder hvad ministeren har

Ref. 17-000222-3

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

oplyst. Dette kan gøre det mere attraktivt at anvende et lukket samråd

som et alternativ til et åbent samråd.

Der indføres en form for

hastesamråd

(svarende til

hasteforespørgsler), hvor der kræves opbakning fra flere partier, og

hvor samrådet i så fald skal afholdes inde for en kort frist (f.eks. 14

dage).

Forslag 1.3. Der gives bedre muligheder for, at medlemmerne kan få en

minister i tale om et aktuelt emne på anden måde end ved at indkalde til et

samråd, f.eks. ved at der indføres en regelmæssig

lukket spørgetime i

udvalgene

(svarende omtrent til et lukket samråd med forskellige uforberedte

spørgsmål).

Forslag 1.4. Der fastsættes

regler for god adfærd

ved åbne samråd, høringer

m.v.

i forhold til fotografering, optagelser af billede/lyd m.v.,

der som

udgangspunkt ikke bør ske under mødeafvikling, idet møderne live-streames

via Folketingets tv, som alle har fri adgang til, og på hjemmesiden.

Forslag 1.5. Udvalgslokaler, der anvende til åbne samråd m.v. med flere

deltagere skal indrettes sådan, at

udvalgsmedlemmerne og gæster ikke

sidder tæt op ad hinanden,

da det kan genere udvalgsmedlemmernes

arbejde under mødet. (Ikke alle af de nu anvendte udvalgslokaler er lige

velegnet).

Overvejelse 1.1. Kan der med fordel etableres en

forsøgsordning,

hvor 1-2

udvalg forbereder kommende samråd i udvalget i form af forudgående

afklarende spørgsmål til skriftlig besvarelse?

2. Salen (spørgsmål, forespørgsler, debatformer m.m.)

Forslag 2.1. Til spørgsmål i den forberedte spørgetid gives

–

med

hovedspørgerens accept

–

adgang til 1-2 medspørgere, også uden

forudgående anmeldelse

(spontane medspørgere).

Medspørgerne kan melde

sig til formanden i salen, inden spørgsmålet påbegyndes.

Forslag 2.2. Under spørgetimen med statsministeren skal grupperne kunne

deltage med

visse andre medlemmer end partilederen,

f.eks. med den

politiske ordfører.

Forslag 2.3: Ministeren skal

ind i debatten tidligere under

forespørgselsdebatter,

f.eks. ved at der åbnes for debat, umiddelbart efter at

2/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

ministeren har været på talerstolen i starten. Ministeren har fortsat mulighed for

at tage ordet igen som afslutning på en forespørgselsdebat.

Forslag 2.4. Under forhandlinger, f.eks. 1. behandlinger, skal

ordførerne sidde

på de forreste af gruppernes pladser i salen

for at skabe mere dynamik i

debatten og bedre tv-optagelser.

Forslag 2.5. Reglerne for

ministres adgang til ikke at deltage i spørgetiden

skal strammes op, da der har været eksempler på (sene) afbud, der ikke lever

op til reglerne i dag. Eventuelt bør antallet af afbud, herunder begrundelse,

meddelt efter offentliggørelse af, hvilke ministre der ikke kan være tilstede den

pågældende onsdag, registreres i en periode.

Overvejelse 2.1. Bør der etableres en form for

adfærdskodeks

eller

retningslinjer for god praksis for, hvornår man rejser en

forespørgselsdebat?

Stilles der

for mange forespørgsler?

Er der for mange af dem, der handler om

ting, som regeringen ikke er ansvarlig for eller reelt kan gøre noget ved, såsom

andre landes indenrigspolitiske forhold? Bør der

–

evt. på forsøgsbasis

–

foretages visse tilpasninger af afviklingen af forespørgselsdebatter, f.eks.

således, at forespørgerne og andre ordførere (normalt) forventes at sende

udkast til forslag til vedtagelse

til de øvrige partier i god tid før debatten

(f.eks. 1-2 dage) bl.a. med henblik på at få klargjort, hvad formålet med

forespørgslen er?

Overvejelse 2.2. Kan der fastlægges en form for

debat, hvor partilederne

nogle gange i løbet af folketingsåret

kan diskutere med hinanden og stille

spørgsmål til hinanden?

Og kunne en sådan debatform evt. henlægges til et

andet hensigtsmæssigt

lokale?

Overvejelse 2.3. Bør der

løsnes op for partiledernes taletider

i afslutningen

på Folketingets

afslutningsdebat?

3. Udvalgenes værktøjskasse

Forslag 3.1. Der udarbejdes et

katalog over formater og standarder for

udvalgenes værktøjer

og arbejdsredskaber (høringer, ekspertmøder,

arbejdsgrupper og indenlandske studieture m.m.), herunder med eksempler.

Forslag 3.2. Udvalgene opfordres eller forpligtes til at afholde

borgervendte

aktiviteter uden for Folketinget

og i hele landet, f.eks. under indenlandske

studieture eller i form af årlige høringer/konferencer. Det kan f.eks. dreje sig om

3/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

sager af særlig interesse i et geografisk område

eller et væsentligt

lovforslag, som har bred interesse.

Forslag 3.3. Der udarbejdes en vejledning til udvalgene om

brug af

Folketingets profil på Facebook og Twitter

i forbindelse med

udvalgsaktiviteter (som høringer m.m.) med henblik på, at udvalgene kan bruge

de sociale medier mere og bedre.

Forslag 3.4. Udvalgene, herunder Europaudvalget, skal kunne afholde høringer

m.v. med

deltagelse af relevante embedsmænd,

uden at den pågældende

minister også skal være til stede. Udvalget for Forretningsordenen udarbejder

sammen med Statsministeriet

nærmere retningslinjer.

4. Fortrolighed

Forslag 4.1. Med henblik på at få en indikation af

omfanget af

fortrolighedsstemplede udvalgsdokumenter

og de begrænsninger, som

fortroligheden medfører for udvalgsmedlemmerne, herunder bl.a. muligheden

for at kommentere relevante sager, kan administrationen

–

hvis der træffes

beslutning herom

–

for en (kortere) perioden iværksætte

en registrering af

fortroligstemplede dokumenter i udvalgte udvalg

(f.eks. UUI, SOU og

REU).

Registreringen kan give et overblik over, hvor mange dokumenter det drejer sig

om, dokumenternes (hoved)indhold og begrundelser for, at dokumenterne er

stemplet fortroligt. På baggrund heraf kan det overvejes,

om der er grundlag

for at ændre eller præcisere regler, procedurer og praksis.

Overvejelse 4.1. Bør der tages en ny principiel diskussion af,

hvad

udvalgsformænd kan og ikke kan i forhold til udvalget,

f.eks. med hensyn

til at

pålægge medlemmer tavshedspligt

om bestemte oplysninger?

5. Faglig bistand

Forslag 5.1. Nyvalgte folketingsmedlemmer og midlertidige medlemmer skal

have en bedre

introduktion til folketingsarbejdet,

herunder hurtig indføring i

fagområder

samt løbende mulighed for faglig sparring. Det kan f.eks. være ved

udvalgssekretærerne, en fast (proaktiv) mentor, faglige kurser om det

parlamentariske arbejde m.v. Der skal tilbydes en

faglig introduktion, hvis et

medlem bliver ordfører på et nyt område,

og introduktionen kan både ske

gennem udvalgssekretariatet og i det relevante ministerium.

4/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

Forslag 5.2. Folketingsmedlemmer skal have bedre adgang til

efteruddannelse/opkvalificering.

I dag dækkes udgifter til efteruddannelse

alene, når et medlem har forladt Folketinget, men ikke mens medlemmerne

sidder i Folketinget. Efteruddannelse bør dække bredere end sprogkurser og

kunne f.eks. være moduler inden for økonomi, politik, jura, kommunikation og

ledelse.

Overvejelse 5.1. Kan man styrke Folketingets

rådgivning til udvalg og

medlemmer om økonomisk politik

ved

–

via Folketingets administration (de

økonomiske konsulenter)

–

at give dem

adgang til centrale økonomiske

regnemodeller,

konkret ADAM- og lovmodellen?

Overvejelse 5.2. Hvordan kan folketingsmedlemmer følge et område, hvis

statistikker og opgørelsesmetoder

bliver ændret? Har udvalgenes

tilstrækkelig indsigt i ministeriernes statistiske materiale? Begrænser

ministeriers opgørelsesmetoder og forbehold i forbindelse med svar

medlemmernes adgang til relevante informationer? Kan man f.eks. bede

Folketingets faglige konsulenter monitorere, på hvilke specifikke områder

medlemmernes ønske om statistiske oplysninger ikke imødekommes i

besvarelserne af udvalgsspørgsmål?

6. Lovgivningsinitiativ og lovforberedelse

Forslag 6.1. Udvalgene afholder inden folketingsårets begyndelse

–

f.eks. i

tilknytning til, at ministeren kommer i udvalget for en teknisk gennemgang af

finanslovforslaget på ministeriets område

–

et møde, hvor de drøfter, hvilke

kommende lovforslag udvalget ønsker at drøfte/behandle

forud for

lovforslagets fremsættelse,

og i hvilken form det skal ske (f.eks.

udvalgshøringer, ekspertmøder, tekniske gennemgange m.m.)

Ministrene

medvirker til dette

ved at identificere, hvad der forventes af større politiske

initiativer på hver udvalgs område.

Udvalgssekretæren

har til opgave at

vejlede udvalget om en hensigtsmæssig proces m.v.

Forslag 6.2. Udvalgene bør være mere

aktive i den lovforberedende fase,

før

et lovforslag indgår i regeringens lovprogram, f.eks. forud for væsentlig ny

lovgivning eller reformer.

Rapporter og betænkninger m.m. fra ekspertudvalg

kan danne et godt

faktuelt grundlag for drøftelser i udvalg om ny væsentlig lovgivning, og denne

fremgangsmåde kan med fordel benyttes mere, end tilfældet er i dag. En sådan

drøftelse i udvalget (for lukkede døre)

–

evt. med inddragelse af eksperter

–

kan

5/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

være med til at opbygge

et fælles vidensgrundlag forud for politiske

forhandlinger.

Overvejelse 6.1. Kan Folketinget lade sig

inspirere af kommunernes praksis

med at nedsætte særlige

udvalg

(såkaldte § 17, stk. 4-udvalg),

hvor politikere

og borgere i fællesskab

kan diskutere grundlaget for ny (væsentlig)

lovgivning? Det kan overvejes at opfordre 1-2 folketingsudvalg til at afprøve

denne model i praksis i forbindelse med et konkret (kommende)

lovgivningsinitiativ.

7. Er processen omkring politiske forhandlinger om ny lovgivning, pakker

m.v. for lukket?

Forslag 7.1. Det indskærpes over for ministerierne, at de som fast praksis bør

sende

væsentlige ministerielle rapporter,

analyser, betænkninger m.m. til

udvalget så betids, at de er omdelt/udsendt til udvalgets medlemmer,

som

udgangspunkt for og allersenest samtidig

med at det pågældende materiale

bliver

offentliggjort eller tilgår pressen.

Forslag 7.2. Folketingsgrupperne bør indgå en

”musketer-ed”

el. lign. for at

sikre, at der er

tilstrækkelig tid til at læse og vurdere papirer m.m.

fra

regeringen forbindelse med politiske forhandlinger. Det indskærpes over for

ministerierne, at

større mængder materiale

til brug i forbindelse med politiske

forhandlinger

rundsendes i rimelig tid inden planlagte møder.

Medlemmerne skal både kunne nå at tygge sig igennem materialet og diskutere

indholdet med konsulenter og øvrige medlemmer af folketingsgruppen

–

og det

er meget svært at nå, grænsende til det umulige, når det rundsendes

eksempelvis aftenen før eller sågar om morgenen, hvor mødet finder sted

senere samme dag eller endnu værre på selve mødet. Politikerne fra alle partier

må finde sådanne arbejdsforhold yderst utilfredsstillende.

8. Høring over lovudkast

Forslag 8.1. Der foretages registrering af 1) Regeringsforslag som

ikke inden

fremsættelsen i Folketinget har været sendt i høring,

og 2) Lovforslag

hvorfra der er blevet

dispenseret

fra FFO § 13 om, at der skal gå

30 dage

fra

fremsættelsen til 3. behandling. Ved afslutning af folketingsåret (september

måned) omdeles et bilag herom i UFO med henblik på drøftelse i udvalget,

hvorunder også kan indgå høringsparters vurdering af lovbehandlings-

processen.

6/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

Forslag 8.2. Der skal udarbejdes

best practice

for høringsnotater (”det gode

høringsnotat”). Der kan være

stor forskel på høringsnotater,

som er et vigtigt

arbejdsredskab for ordførere og udvalg. Der bør derfor ske en

standardisering

af høringsnotaterne, bl.a. med udgangspunkt i at høringsnotater afspejler og

giver et

retvisende billede af høringssvarene.

Forslag 8.3. Proces og praksis for, at udvalg kan sende

private

beslutningsforslag i høring,

bør beskrives, så udvalgene har et grundlag for

at træffe beslutninger herom.

9. Lovbehandling

Forslag 9.1. Regeringen bør som udgangspunkt være tilbageholdende med at

fremsætte lovforslag, som både gennemfører politiske forlig/aftaler og andre

initiativer, særlig hvis de andre initiativer vedrører helt andre forhold. En samling

af meget forskellige emner i samme lovforslag (samlelovforslag) kan

vanskeliggøre en hensigtsmæssig behandling af lovforslaget i Folketinget. Det

kan bl.a. medføre, at delemner ikke bliver drøftet ordentligt af Folketinget, og at

folketingsgrupper ikke har mulighed for at stemme for dele af lovforslag, som

de (isoleret set) kan støtte. Det foreslås, at det indskærpes over for regeringen

at være

varsom med at fremsætte samlelovforslag

og navnlig overveje på

forhånd, om det er sandsynligt, at det vil kunne føre til ønsker om deling. Færre

samlelovforslag kan

reducere antallet af delinger

af lovforslag under

lovbehandlingen. Regeringen bør på den anden side være imødekommende

over for ønsker om bistand til deling af lovforslag, også hvis ønsket kommer fra

et mindretal.

Forslag 9.2. Udvalgene opfordres til at gøre mere brug af

teknisk

gennemgang

for at kvalificere 1. behandling/udvalgsbehandling, især når det

drejer sig om store/væsentlige lovforslag. Den tekniske gennemgang bør som

udgangspunkt afholdes, efter udvalget har modtaget høringssvar, men

inden

1. behandling.

Fastlæggelsen af tidspunktet for 1. behandling bør tage højde

for dette. Udvalgssekretæren har til opgave at vejlede udvalget om en

hensigtsmæssig proces m.v.

10. Overvågning og evaluering af væsentlige love

Forslag 10.1.

Redskaber, muligheder og praksis

for overvågning og

evaluering af væsentlige love beskrives, så udvalgene har et grundlag for at

træffe beslutning herom.

7/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

Forslag 10.2. Udvalgene bør under behandlingen af væsentlige lovforslag have

større fokus på en

systematisk evaluering af lovens effekter i praksis, når

loven har virket i en periode.

Udvalgene opfordres til at beskrive eventuelle

ønsker til evaluering m.v.

i udvalgets betænkning

over lovforslag, hvor det er

relevant, og især at have fokus på, om loven

i praksis virker efter hensigten

og får den tilsigtede effekt.

Beskrivelsen bør være så konkret som muligt.

Udvalgene opfordres til at vurdere, om det kan være hensigtsmæssigt at

inddrage relevante

interessenter

i evalueringer m.m.

Forslag 10.3. UFO bør opfordre regeringen til

hyppigt at udstede

lovbekendtgørelser,

så gældende lovgivning altid fremgår i et opdateret

dokument (en lovbekendtgørelse).

Overvejelse 10.1. Hvordan kan udvalgene have mere

fokus på bøvl og

bureaukrati, når udvalget behandler lovforslag,

fremfor efter loven er trådt i

kraft?

Overvejelse

10.2.

Kan

udvalgene

mere

konsekvent

overveje

revisionsklausuler m.v. i hastebehandlede

lovforslag og i den forbindelse

drøfte og tages stilling til, om sådanne love efterfølgende skal have en mere

”fuld” politisk behandling?

11. Bemyndigelsesbestemmelser

Forslag 11.1. Det foreslås

–

bl.a. med baggrund i professor Peter Bjerre

Mortensens oplæg på Præsidiets konference og et møde, som arbejdsgruppen

har afholdt med ham

–

at UFO nærmere overvejer,

om Folketinget skal tage

initiativ til et forskningsprojekt om omfanget af, udviklingen i og indholdet

af den regelfastsættelse, som finder sted på baggrund af

bemyndigelsesbestemmelser i lovgivningen.

Projektet kan bl.a. belyse, i

hvilket omfang det grundlæggende udgangspunkt om, at overordnende og

principielle regler bør fastlægges af lovgivningsmagten, har realitet i praksis,

samt om der kan opstilles et sæt generelle principper for arbejdsfordelingen

mellem

lovgivningsmagten

forvaltningen

forbindelse

med

regelfastsættelse.

Forslag 11.2. Udvalgene bør under behandlingen af væsentlige lovforslag have

større opmærksomhed på

lovforslagets bemyndigelser,

herunder om de er

formuleret præcist nok. Udvalgene kan overveje, om udvalget ønsker en

orientering, når (nogle af) bekendtgørelserne efterfølgende udstedes.

Hvis

et udkast til en central bekendtgørelse sendes i høring, før den udstedes, kan

udvalget evt. anmode om at få

tilsendt et høringsnotat.

8/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

Overvejelse 11.1. Er der behov for en

”adfærdskodeks” om, hvornår og

hvordan regeringen bør orientere eller inddrage aftalekredse,

når

lovgivning, der er aftalestof, udmøntes i nye bekendtgørelser m.v.

Overvejelse 11.2. Bør det undersøges nærmere, hvordan

ministerierne

arbejder med bekendtgørelser,

herunder om hvilke retningslinjer og

procedurer, som

sikrer kvaliteten

af bekendtgørelser og

inddragelse af

interessenter

bl.a. i form af

høringsproces?

I den forbindelse bør der være

særskilt opmærksomhed på

bekendtgørelser, som implementerer EU-

retsakter.

12. Udvalgsstrukturen og medlemskab af udvalg

Forslag 12.1.

Den nuværende udvalgsstruktur

med hensyn til (overordnet)

antal af udvalg og antal af medlemmer i udvalgene

fastholdes. Udvalgenes

ressortfordeling

bør følge ressortfordelingen mellem regeringens ministre

mest muligt. Det bør dog søges undgået, at udvalgs sagsområder indeholder

flere og meget forskellige sagsområder,

som f.eks. det nuværende Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg.

Forslag 12.2.

Udvalgsarbejdet bør gøres mere fleksibelt

med hensyn til

deltagelse i udvalgsmøder m.v., især af hensyn til de mindre partiers

medlemmer, herunder ved følgende tiltag:

Muligheden for at skifte medlemmer ind og ud

skal lettes mest

muligt, f.eks. så det kan ske ”på stedet”, blot der møder

et andet

medlem fra samme parti op til et udvalgsmøde.

Udvalgsformand bør

konkret kunne tillade, at der deltager 2

folketingsmedlemmer fra små grupper,

som kun har 1

udvalgsmedlem, under nærmere bestemte dagsordenspunkter (dog

kun med stemmeret for den ene). Det bør dog ikke gælde under f.eks.

åbne samråd og offentlige høringer.

13. Udvalgenes formandskab og sekretariat

Forslag 13.1. Folketingets formand/Præsidiet indkalder jævnligt

til møder

mellem udvalgsformændene

og -næstformændene til drøftelse af generelle

problemstillinger og

best practice for udvalgsarbejdet.

Forslag 13.2.

Udvalgssekretærernes rolle som aktive sparringspartnere

for udvalgsformand og udvalgsmedlemmer præciseres,

f.eks. i forbindelse

9/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

med at gøre udvalget og medlemmerne opmærksomme på aktuelle sager,

foreslå spørgsmål, mødeformer osv. Det er vigtigt med

erfarne

udvalgssekretærer,

herunder god tid til overdragelse og ekstra ressourcer af

erfarne kræfter, når nye udvalgssekretærer skal starte.

14. Deputationer

Forslag 14.1. Udvalgene bør tilstræbe at

samle deputationer om samme sag

på samme udvalgsmøde, og udvalgene bør overveje,

hvornår

foretræder om

f.eks. et lovforslag eller et kommende lovforslag mest hensigtsmæssigt kan

finde sted i forhold til udvalgets behandling af forslaget.

Forslag 14.2. Der bør som en praktisk lettelse for deputationer være

navneskilte til medlemmerne,

når der er foretræde.

15. Folketingets behandling af EU-sager

Forslag 15.1. UFO følger op på udvalgets beretning fra maj 2015 over B 52,

hvori Folketinget pålægger regeringen at ændre Justitsministeriet

lovkvalitetsvejledning, så det

i et lovforslags bemærkninger klart anføres,

hvilke regler der i implementeringen er baseret på EU-lovgivningen, og

hvilke der rækker ud over EU-lovgivningen.

Forslag 15.2. UFO nedsætter

en særlig arbejdsgruppe,

som skal drøfte, om

–

og i givet fald hvordan

–

Folketingets nuværende

behandling af EU-sager

skal ændres. Det skal ske med inddragelse af bl.a. 4 nedenstående

overvejelser.

Overvejelse 15.1. Den nuværende procedure, hvor

fagudvalgene behandler

EU-sager henvist fra Europaudvalget

som led i nærhedstjekket,

revideres

og får et bredere fokus.

Fagudvalgene inddrages i udvælgelsen af sager og

vedtager en handlingsplan for, hvordan de vil behandle de enkelte sager. Det

vil sige:

Udgangspunktet er ikke kun nærhedstjekket.

Formålet er, at flere

forslag, der i dag falder uden for nærhedstjekket, kunne omfattes (f.eks.

ikkelovgivningssager eller forbeholdsramte sager, hvor Danmark

deltager via parallel- og særaftaler).

Fagudvalgene inddrages mere systematisk i udvælgelse af sager

gennem et brev fra Europaudvalget med anmodning om input til brug

for udvælgelsen af sager. Fagudvalgene kan hver især holde møder

med centrale interessenter på deres område om Kommissionens

10/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

arbejdsprogram til brug for udvælgelsen. Formålet er at skabe større

ejerskab til behandling af de udvalgte EU-sager i fagudvalget.

Fagudvalgene vedtager en plan for behandlingen af de enkelte

forslag.

Elementer, der kunne indgå i en handlingsplan: møder med

relevante aktører i Bruxelles, en høring med vigtigste danske

interessenter, skriftlige spørgsmål til Kommissionen, en politisk

udtalelse, en teknisk gennemgang. Fagudvalget kan vælge at udpege

en tovholder for aktiviteterne og kan vælge at skrive en indstilling til

Europaudvalget. Formålet er at skabe mulighed for proaktivt at påvirke

aktørerne i den tidlige fase for at få indflydelse på sagens behandling.

Dette forslag blev behandlet på Europaudvalgets møde den 11. maj 2017 og

nød bred opbakning fra alle tilstedeværende ordførere (V, S, DF, EF, EL, ALT).

Overvejelse 15.2. Kan man fremme interessen for

behandlingen af EU-sager

ved at arbejde for i højere grad at få dem til

behandling i salen

–

og dermed

også højne sagernes status og prioritet på gruppemøderne?

Overvejelse 15.3.

Kan man ”genoplive” tidligere tiders praksis fra Miljøudvalget,

hvor udvalget gav

skriftlige indstillinger til Europaudvalget

om aktuelle EU-

sager for at sikre større faglighed?

Overvejelse 15.4.

Hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere

mandatgivningen

til ministre i EU-sager (EUU, fagudvalget eller salen)?

16. Andet

Forslag 16.1. Folketingets

endelige ugeplaner

for salen bør, hvis det er muligt,

lægges

2 uger frem

i stedet for (som nu) én uge.

Forslag 16.2. De enkelte medlemmers

kontaktoplysninger bør fremgå under

de generelle kontaktoplysninger om MF’er

og ikke som i dag på hvert

udvalgs underside under Folketingets hjemmeside

–

for at påvirke folk, der

henvender sig, til i højere grad at skrive til udvalgspostkassen eller ordførerne

og i mindre grad at skrive til samtlige udvalgsmedlemmer enkeltvis.

Forslag 16.3.

Fristen for at fremsætte private forslag,

som ønskes

færdigbehandlet i mødeperioden, rykkes frem fra 1. april til 1. marts.

Forslag 16.4. Grupperne gøres opmærksom på muligheden for at få private

beslutningsforslag henvist direkte til udvalgsbehandling,

og hvilke

11/12

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 62: Forslag og overvejelser fra arbejdsgruppen til opfølgning på præsidieseminaret i januar 2017.

”fordele” der

kan være ved en sådan proces. Hertil kommer, at en udbredelsen

af denne fremgangsmåde kan lette presset på salens arbejde.

Forslag 16.5. UFO opfordres til at overveje et særskilt arrangement, hvor

pressens tilstedeværelse, rolle og adfærd i Folketinget

kan blive nærmere

belyst og drøftet. I den forbindelse opfordres UFO til at indhente informationer

om, hvordan andre parlamenter har indrettet sig på dette område (de nordiske

lande og evt. andre lande, som vi normalt sammenligner os med).

Overvejelse 16.1. Kan

møderne i salen om onsdagen med fordel begynde

kl. 10.00

i stedet for kl. 13.00

–

evt. kun i december og maj? Og kan

fredage

med fordel benyttes til udvalgsmøder

også af andre udvalg end

Europaudvalget?

12/12