Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 58
Offentligt
1763547_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. maj 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Henrik Skovgaard-Peter-
sen
2017-750-0546
2306201
Udkast til
Tillægskommissorium
for
Udvalget om undersøgelseskommissioner
1.
Ved kommissorium af 27. september 2016 anmodede Justitsministeriet
Udvalget om undersøgelseskommissioner om
for det første
at foretage en
erfaringsopsamling fra de undersøgelseskommissioner, der er gennemført
efter lov om undersøgelseskommissioner. Udvalget blev
for det andet
an-
modet om – i lyset af den gennemførte erfaringsopsamling – at vurdere,
om der er behov for ændringer af undersøgelseskommissionsordningen,
idet udvalget i særlig grad skal lægge vægt på hensynet til, at en undersø-
gelseskommission bør arbejde så hurtigt og effektivt som muligt under
iagttagelse af de nødvendige retssikkerhedsmæssige garantier for de invol-
verede politikere og embedsmænd. Udvalget skal herunder overveje, hvor-
dan det sikres, at en undersøgelseskommissions arbejde så vidt muligt mål-
rettes undersøgelsen og klarlæggelsen af de omstændigheder, som er de
centrale for det faktiske begivenhedsforløb, som er baggrunden for under-
søgelseskommissionens nedsættelse.
2.
Udvalget blev ved kommissoriet af 27. september 2016 anmodet om i
første række at prioritere arbejdet med erfaringsopsamlingen, således at
der først afgives deludtalelse herom. Udvalget har den 29. maj 2017 afgi-
vet sin deludtalelse om de praktiske erfaringer med undersøgelseskommis-
sionerne (betænkning nr. 1566/2017).
Med afgivelsen af deludtalelsen står udvalget foran den anden fase af sit
arbejde, som angår overvejelserne om behovet for ændringer af undersø-
gelseskommissionsordningen. Det har efter regeringens opfattelse været en
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Brev fra justitsministeren med udkast til tillægskommissorium for udvalget for undersøgelseskommisioner, herunder med hensyn til parlamentariske undersøgelser.
naturlig anledning til at overveje, om udvalgets kommissorium giver ud-
valget tilstrækkelige rammer for at tilvejebringe et dækkende vidensgrund-
lag for debatten om undersøgelsesformer.
I den forbindelse er der navnlig lagt vægt på, at der i offentligheden jævn-
ligt opstår debat om indførelse af nye parlamentariske undersøgelsesfor-
mer. Spørgsmålet blev senest belyst af et sagkyndigt udvalg for mere end
to årtier siden i betænkning nr. 1315/1996 afgivet af Udvalget vedrørende
Undersøgelsesorganer. Der er efter regeringens opfattelse behov for, at
debatten kan føres på et ajourført grundlag.
Regeringen finder på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at
udvide udvalgets kommissorium, således at udvalget også får til opgave at
overveje behovet for at supplere de nuværende undersøgelsesformer i den
offentlige forvaltning med alternative former for undersøgelser, herunder
parlamentariske undersøgelsesformer.
Efter regeringens opfattelse vil en sådan udvidelse af kommissoriet ligge i
naturlig forlængelse af udvalgets hovedopgave med at belyse og foreslå
eventuelle ændringer af den nuværende ordning med undersøgelseskom-
missioner.
3.
Regeringen skal på den baggrund anmode Udvalget om undersøgelses-
kommissioner om at belyse fordele og ulemper ved alternative former for
undersøgelser i den offentlige forvaltning, herunder parlamentariske un-
dersøgelsesformer, og på den baggrund overveje behovet for at supplere de
nuværende undersøgelsesformer.
Udvidelsen af udvalgets kommissorium må forventes at indebære, at ud-
valgets arbejde ikke vil kunne afsluttes inden for den tidshorisont, som
fremgår af kommissoriet af 27. september 2016. Udvalget anmodes om så
vidt muligt at afslutte det samlede arbejde inden udgangen af oktober
2018.
2