UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., fra økonomi- og indenrigsministeren

Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 44
Offentligt

Enhed

Kommunaljura og

Valg

Sagsbehandler

Emilie Stæhr

Hansen

Koordineret med

Forslag

til

Sagsnr.

2014 - 19781

Doknr.

447367

Dato

03-03-2017

Lov om ændring af lov om private bidrag til politiske parti-

er og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber og

lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v.

(Øget åbenhed om den private økonomiske støtte til politiske partier m.v.)

§1

I lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske par-

tiers regnskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 24. oktober 2006, foretages

følgende ændringer:

I lovens

titel

indsættes efter »politiske partiers regnskaber«: »(partiregn-

skabsloven)«.

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Politiske partier, herunder regionale og kommunale kandidatlister,

må fra en tilskudsyder ikke modtage anonyme tilskud på over 20.000 kr.

Stk. 2.

Modtager et parti, herunder en regional eller kommunal kandidatliste,

tilskud i strid med stk. 1, skal partiet, herunder den regionale eller kommunale

kandidatliste, returnere tilskuddet til tilskudsyder inden 30 dage fra modtagel-

sen. Tilskud, der ikke kan returneres til tilskudsyder inden 30 dage fra modta-

gelsen, skal overføres til en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet inden

for samme frist.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 44: Lovudkast - udkast til forslag til lov om ændring af lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., fra økonomi- og indenrigsministeren

Stk. 3.

En tilskudsyder, hvis tilskud er overført til en konto hos Økonomi- og

Indenrigsministeriet, jf. stk. 2, kan indtil seks måneder efter, at tilskuddet er

overført, kræve tilskuddet tilbagebetalt fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Stk. 4.

Tilskud, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 3, til-

falder statskassen.

Stk. 5.

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsråds-

valg, og som enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud

efter § 3 i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., skal til regionsrå-

det indsende en erklæring med oplysning om den samlede størrelse af anonyme

tilskud, kandidatlisten har modtaget i det foregående kalenderår, og oplysning

om den samlede størrelse af de beløb, kandidatlisten i det foregående kalender-

år har returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Økono-

mi- og Indenrigsministeriet. Erklæringen skal alene indsendes for kalenderår,

hvor kandidatlisten har modtaget et anonymt tilskud på over 20.000 kr., og

erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår.

Regionsrådet offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen heraf

erklæringen på regionens hjemmeside.

Stk. 6.

En kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommunalbe-

styrelsesvalg, og som enten ikke er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt

tilskud efter § 4 i lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., skal til

kommunalbestyrelsen indsende en erklæring med oplysning om den samlede

størrelse af anonyme tilskud, kandidatlisten har modtaget i det foregående ka-

lenderår, og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, kandidatlisten i

det foregående kalenderår har returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til

en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet. Erklæringen skal alene ind-

sendes for kalenderår, hvor kandidatlisten har modtaget et anonymt tilskud på

over 20.000 kr., og erklæringen skal indsendes inden udgangen af det efterføl-

gende kalenderår. Kommunalbestyrelsen offentliggør inden for en rimelig frist

efter modtagelsen heraf erklæringen på kommunens hjemmeside.«

§ 3, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »og oplysning om størrelsen af hvert enkelt ano-

nymt tilskud på mere end 20.000 kr.« til: »og oplysning om den samlede stør-

relse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en

konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 2 a.«.

§ 3

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Regnskabet skal indeholde oplysning om, at eventuelle indberet-

ningspligtige tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet til folketingsvalg

og regionsrådsvalg, indberettes til regionsrådet, og at eventuelle indberetnings-

pligtige tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet til kommunalbestyrel-

sesvalg, indberettes til kommunalbestyrelsen.«

§ 4

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Regnskabet skal godkendes af en revisor, der er godkendt efter revi-

sorloven.«

Efter § 5 indsættes:

»Regulering af beløbsgrænser

§ 5 a.

Det i § 2 a, stk. 1, 5 og 6, og § 3, stk. 2, nævnte beløb reguleres hvert

år den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og afrundes opad til

nærmeste beløb, der kan deles med 100 kr.

Stk. 2.

Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gæl-

dende beløb før afrunding.

Stk. 3.

Økonomi- og indenrigsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regu-

lering der skal finde sted. Reguleringen foretages første gang den 1. januar

2018.«

§ 6 a, stk. 1,

indsættes efter »Den, der«: »overtræder § 2 a, stk. 2, og den,

der«, og efter »mangelfulde oplysninger efter« indsættes: »§ 2 a, stk. 5 eller 6,

eller«.

§2

I lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

1291 af 8. december 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1742 af 22. december

2015, foretages følgende ændringer:

I lovens

titel

indsættes efter »politiske partier m.v.«: »(partistøtteloven)«.

§ 4 a ophæves.

§ 7 b, stk. 2,

ændres »en statsautoriseret eller registreret revisor« til: »en

revisor, der er godkendt efter revisorloven,«.

Efter § 7 c indsættes:

»§ 7 d.

Udbetaling af tilskud efter § 2, stk. 2, til kandidater uden for partier-

ne er endvidere betinget af, at kandidaten har indsendt en erklæring til økono-

mi- og indenrigsministeren med oplysning om, hvorvidt kandidaten fra samme

private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen oversti-

ger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse

oplyses. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede stør-

relse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten. Erklærin-

gen indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt til-

skud.

Stk. 2.

Økonomi- og Indenrigsministeriet offentliggør inden for en rimelig

frist efter modtagelsen heraf på ministeriets hjemmeside de erklæringer, mini-

steriet har modtaget efter stk. 1.«

§ 10 b, stk. 1, 3. pkt.,

§ 11 d, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »og om størrelsen af

hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr.« til: »og oplysning om

den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis

overført til en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. § 2 a i lov om

private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regn-

skaber.«.

§ 10 b, stk. 2,

ændres »partiets eventuelle kredsorganisationer i vedkom-

mende region.« til: »partiets øvrige organisationer, herunder kredsorganisatio-

ner, beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommuneorganisa-

tioner og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommuner, jf. §

11 d, stk. 2.«.

§ 10 b

indsættes som

stk. 3-7:

»Stk.

Udbetaling af tilskud efter § 3 er endvidere betinget af, at tilskuds-

modtageren, jf. også stk. 2, har indsendt en erklæring til regionsrådet med op-

lysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regi-

onsrådsvalg, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud,

der tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyde-

rens navn og adresse oplyses, ligesom det skal oplyses, hvilken kandidat til-

skuddet er ydet til. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den

samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de kandi-

dater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg. Erklæringen skal

omfatte samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regions-

rådsvalg, og erklæringen skal indeholde oplysning herom. Erklæringen indsen-

des inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud. § 8,

stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved indsendelse af denne erklæ-

ring.

Stk. 4.

Er tilskudsmodtageren den regionale organisation for et parti, der er

omfattet af § 8, stk. 2, 3. pkt., skal de oplysninger, der er nævnt i stk. 3, tillige

omfatte samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til folketings-

valg.

Stk. 5.

Opstiller en kandidat, der opstiller for tilskudsmodtageren til regions-

rådsvalg eller folketingsvalg, tillige til kommunalbestyrelsesvalg, skal erklæ-

ringen efter stk. 3 tillige omfatte det eller de tilskud, kandidaten har modtaget

til brug for kommunalbestyrelsesvalget.

Stk. 6.

Kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg

eller folketingsvalg og eventuelt tillige til kommunalbestyrelsesvalg, jf. stk. 5,

skal efter anmodning fra tilskudsmodtageren inden for en af tilskudsmodtage-

ren fastsat frist indberette oplysninger om de modtagne tilskud, der skal afgives

erklæring om, jf. stk. 3-5, til tilskudsmodtageren.

Stk. 7.

Regionsrådet offentliggør inden for en rimelig frist efter modtagelsen

heraf på regionens hjemmeside de erklæringer, regionsrådet har modtaget efter

stk. 1-5.«

§ 11 d

indsættes som

stk. 3-6:

»Stk.

Udbetaling af tilskud efter § 4 er endvidere betinget af, at tilskuds-

modtageren, jf. også stk. 2, har indsendt en erklæring til kommunalbestyrelsen

med oplysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til

kommunalbestyrelsesvalg, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller

flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet,

skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses, ligesom det skal oplyses, hvilken

kandidat tilskuddet er ydet til. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning

om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de

kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg.

Erklæringen skal omfatte samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodta-

geren til kommunalbestyrelsesvalg, og erklæringen skal indeholde oplysning

herom. Erklæringen indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der øn-

skes udbetalt tilskud. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved

indsendelse af denne erklæring.

Stk. 4.

Opstiller en kandidat, der opstiller for tilskudsmodtageren til kom-

munalbestyrelsesvalg, tillige til regionsrådsvalg eller folketingsvalg, skal er-

klæringen efter stk. 3 ikke omfatte det eller de tilskud, kandidaten har modta-

get, jf. også § 10 b, stk. 5.

Stk. 5.

Kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbesty-

relsesvalg, skal efter anmodning fra tilskudsmodtageren inden for en af til-

skudsmodtageren fastsat frist indberette oplysninger om de modtagne tilskud,

der skal afgives erklæring om, jf. stk. 3 og 4, til tilskudsmodtageren.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen offentliggør inden for en rimelig frist efter

modtagelsen heraf på kommunens hjemmeside de erklæringer, kommunalbe-

styrelsen har modtaget efter stk. 1-4.«

Efter § 11 d indsættes før overskriften før § 12:

»Regulering af beløb

§ 11 e.

De i § 2, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 7 d, stk. 1, § 10 b, stk. 1

og 3, og § 11 d, stk. 1 og 3, nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar med

2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finans-

år, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herved fremkomne beløb afrundes

opad til nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre. Det i § 7 d, stk. 1, § 10 b,

stk. 1 og 3, og § 11 d, stk. 1 og 3, nævnte beløb afrundes dog opad til nærmeste

beløb, der kan deles med 100 kr.

Stk. 2.

Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gæl-

dende beløb før afrunding.

Stk. 3.

Økonomi- og indenrigsministeren bekendtgør hvert år, hvilken regu-

lering der skal finde sted. Reguleringen foretages første gang den 1. januar

2018.«

10.

§ 14 a, stk. 2,

indsættes efter »mangelfulde oplysninger efter«: »§ 7 d, stk.

1,«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 2, 3 og 7, og § 2, nr. 5, finder ikke anvendelse på

anonyme tilskud, som et parti, herunder en regional eller kommunal kandidatli-

ste, har modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne tilskud finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

Lovens § 2, nr. 4, 7, 8 og 10, finder ikke anvendelse på tilskud, som

en kandidat har modtaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne tilskud finder

de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

Lovens § 1, nr. 5, finder første gang anvendelse på regnskaber, der

skal aflægges for perioden 1. januar til 31. december 2017.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 2, nr. 1, 2, 3, 9 og 10, gælder ikke for Færøerne og Grøn-

land, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland

med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

2.1. GRECO

2.2. Partistøtteudvalget

2.3. Politisk aftale om øget åbenhed om den private økonomiske støtte til de

politiske partier

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Øget åbenhed på alle niveauer i de politiske partier

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Partiregnskabsloven

3.1.1.2. Partistøtteloven

3.1.2. Partistøtteudvalgets overvejelser

3.1.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.1.4. Den foreslåede ordning

3.2. Begrænsninger i adgangen til at modtage anonyme tilskud

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Partistøtteudvalgets overvejelser

3.2.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.2.4. Den foreslåede ordning

3.3. Regulering af beløbsgrænser

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Partistøtteudvalgets overvejelser

3.3.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.3.4. Den foreslåede ordning

3.4. Revisorgodkendelse af regnskaber fra partiernes landsorganisation

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Partistøtteudvalgets overvejelser

3.4.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.4.4. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen indgik den 1. februar 2017 en politisk aftale med Socialdemokrati-

et, der har til formål at sikre øget åbenhed om den private økonomiske støtte,

som politiske partier modtager fra privatpersoner, virksomheder, organisationer

m.v. Aftalen indebærer bl.a., at der skal skabes offentlighed om de større til-

skud, der ydes til de decentrale niveauer i partierne og til enkeltkandidater,

samt at der skal indføres begrænsninger i adgangen til at yde anonyme tilskud

til partierne. Herudover er der i aftalen lagt op til en vis opdatering af reglerne,

som stort set ikke er ændret de sidste 20 år.

Med lovforslaget gennemføres den politiske aftale for så vidt angår de elemen-

ter i aftalen, der skal lovfæstes.

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse hermed bl.a. forslag til regler, der

sikrer åbenhed om private tilskud, der ydes til alle niveauer i partierne og til

enkeltkandidater. Der henvises til afsnit 3.1.

Der foreslås derudover et forbud mod at modtage anonyme tilskud, der oversti-

ger beløbsgrænsen (i dag 20.000 kr.), og at denne beløbsgrænse fremover skal

reguleres, så den følger den almindelige lønudvikling. Der henvises til afsnit

3.2.

Endvidere foreslås der en pristalsregulering af beløbsgrænsen på 20.000 kr.,

der både gælder for private og anonyme tilskud. Hvis et parti eller en kandidat-

liste har modtaget et privat tilskud over 20.000 kr., skal identiteten på tilskuds-

yderen oplyses i partiets regnskab henholdsvis i kandidatlistens erklæring her-

om. Denne beløbsgrænse vil således fremover skulle pristalsreguleres. Som

nævnt ovenfor foreslås det med lovforslaget at indføre forbud mod anonyme

tilskud over 20.000 kr. Denne beløbsgrænse vil med lovforslaget ligeledes bli-

ve pristalsreguleret. Det foreslås på denne baggrund, at beløbsgrænsen, der i

dag er på 20.000 kr., fremover pristalsreguleres hvert år den 1. januar. Der

henvises til afsnit 3.3.

Endelig foreslås der krav om revisorgodkendelse af de regnskaber, som politi-

ske partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget

eller Europa-Parlamentet, er forpligtet til at aflægge årligt efter reglerne i parti-

regnskabsloven. Der henvises til afsnit 3.4.

En enkelt del af aftalen skal ikke lovreguleres, men vedrører i stedet, at der skal

udarbejdes detaljerede retningslinjer for forståelsen af lov om private tilskud til

politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (partiregn-

skabsloven) og lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (partistøttelo-

ven), herunder hvornår der er tale om støtte, der er omfattet af reglerne. Denne

del af aftalen udmøntes ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriet udsender en

vejledning. Der henvises til afsnit 2.3.

De nævnte forslag vil indebære, at flere af anbefalingerne fra Udvalget om

åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier (Partistøtteudvalget),

som afgav betænkning i marts 2015, gennemføres. Med forslagene efterkom-

mer Danmark desuden en række af de anbefalinger, som Europarådets Gruppe

af Stater mod Korruption (GRECO) gennem flere år har fremsat.

2. Baggrund

2.1. GRECO

GRECO udarbejdede den 2. juli 2009 en rapport om de danske regler om gen-

nemsigtighed inden for området for partistøtte og aflæggelse af partiregnska-

ber.

Rapporten blev udarbejdet på grundlag af et besøg, som et evalueringshold fra

GRECO bestående af Ülle Madise, direktør, National Audit Office (Estland),

og Jens-Oscar Nergård, senior rådgiver, Fornyings- og administrasjonsdepar-

tementet (Norge), aflagde i Danmark i december 2008 med henblik på at un-

dersøge Danmarks overholdelse af rekommandation (2003)4 vedrørende kor-

ruption ved partistøtte og valgkampagner.

Rekommandationen, som Europarådet vedtog den 8. april 2003, indeholder

vejledende retningslinjer for bekæmpelse af korruption. Det anbefales i Re-

kommandationen, at medlemsstaterne, hvis de ikke allerede har love, procedu-

rer eller systemer, der giver en effektiv og velfungerende beskyttelse mod kor-

ruption, vedtager regler, som modvirker korruption i finansieringen af politiske

partier og valgkampagner, og som bygger på de vejledende retningslinjer.

Evalueringsholdet fra GRECO holdt i forbindelse med besøget i Danmark i

december 2008 møder med repræsentanter fra Justitsministeriet, Økonomi- og

Indenrigsministeriet (dengang Velfærdsministeriet), Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (dengang Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk Kriminalitet - SØK) og Rigsrevisionen. Derudover holdt evalue-

ringsholdet møder med repræsentanter fra de politiske partier i Folketinget,

partiernes revisorer, KL, Region Hovedstaden, Dansk Journalistforbund, Kø-

benhavns Universitet og Transparency International.

I rapporten beskrives de danske regler om offentlig støtte til politiske partier i

partistøtteloven og reglerne om gennemsigtighed og åbenhed i partiregnskabs-

loven. Det fremgår af rapporten, at disse to regelsæt gradvist er blevet forbedret

med henblik på at sikre mere åbenhed omkring partistøtte. GRECO peger dog i

rapporten på områder, hvor indsatsen i de kommende år kan forbedres. På den

baggrund fremkommer GRECO i rapporten med i alt ni anbefalinger til Dan-

mark vedrørende partistøtte.

For det første anbefaler GRECO, at Danmark forbyder anonyme tilskud til po-

litiske partier og kandidater. Efter GRECO’s opfattelse kan muligheden for at

give anonyme tilskud til politiske partier således benyttes til at omgå reglerne

om åbenhed i partiregnskabsloven.

For det andet anbefaler GRECO, at der indføres en pligt til at offentliggøre den

samlede værdi af tilskuddenes størrelse fra den enkelte tilskudsyder i tilfælde,

hvor der ydes private tilskud på over 20.000 kr. – og hvor navnet på tilskuds-

yderen derfor efter de gældende regler i partiregnskabslovens § 3, stk. 2, skal

fremgå af partiregnskabet.

For det tredje anbefaler GRECO, at der udarbejdes retningslinjer vedrørende

rapportering og værdiansættelse af støtte i form af naturalieydelser til politiske

partier, da partiregnskabsloven efter GRECO’s opfattelse ikke er tilstrækkelig

klar vedrørende dette punkt.

For det fjerde anbefaler GRECO at indføre hyppigere rapportering i forhold til

indtægter og udgifter i relation til valgkampagner samt at sikre, at relevant in-

formation herom offentliggøres.

For det femte anbefaler GRECO, at kravene til de politiske partiers regnskaber

i partiregnskabslovens § 3, stk. 1, udvides til også at omfatte indtægter fra par-

tiernes egne aktiviteter (f.eks. fundraising) og ejendomme på centralt niveau

samt – i videst muligt omfang – på regionalt og lokalt niveau. GRECO påpeger

endvidere, at det følger af artikel 11 i rekommandation (2003)4, at partiernes

regnskaber, hvor det er passende, også bør afspejle regnskaberne for de enhe-

der, som hører direkte eller indirekte under det politiske parti, eller som på an-

den måde er under kontrol af partiet. GRECO anbefaler derfor øget gennemsig-

tighed i forhold til tilskud fra tredjeparter, f.eks. enheder og interesseorganisa-

tioner, der knytter sig til partierne.

For det sjette anbefaler GRECO, at det sikres, at tilskud over et vist beløb til

kandidatlister og enkeltkandidater i videst muligst omfang offentliggøres, her-

under med angivelser af både tilskudsyderens navn og den samlede værdi af

tilskuddenes størrelse fra den enkelte tilskudsyder.

For det syvende anbefaler GRECO, at der sikres en uafhængig og konsekvent

revision af regnskaber fra politiske partier, der er opstillet til folketingsvalg

eller Europa-Parlamentsvalg, og – i det omfang det er passende – fra partier,

der er opstillet til regionale eller kommunale valg. Derudover anbefaler GRE-

CO, at der udfærdiges regler eller retningslinjer med henblik på at sikre den

nødvendige uafhængighed for de revisorer, der reviderer de politiske partiers

regnskaber.

For det ottende anbefaler GRECO, at der sikres en uafhængig og reel kontrol af

støtte til politiske partier og valgkampagner.

Endelig for det niende anbefaler GRECO, at fremtidige regler om støtte til po-

litiske partier og valgkampagner ledsages af fleksible – f.eks. administrative –

sanktioner, som er effektive, proportionale og afskrækkende.

GRECO har den 27. maj 2011 vedtaget en opfølgningsrapport. Rapporten hav-

de til formål at afdække, hvorvidt Danmark har fulgt op på de anbefalinger,

som fremgår af rapporten fra 2009. GRECO konkluderede i rapporten, at

Danmark ikke har opfyldt GRECO’s anbefalinger. GRECO konkluderede på

den baggrund, at Danmarks implementering af anbefalingerne var utilfredsstil-

lende. Danmark har herefter i overensstemmelse med GRECO’s vedtægter

været underlagt yderligere tiltag med henblik på implementering af anbefalin-

gerne.

Den 1. december 2011 afgav Justitsministeriet en rapport vedrørende imple-

mentering af de ikke opfyldte anbefalinger, hvori man henviste til, at det følger

af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra oktober 2011, at

regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til,

hvordan man kan skabe øget gennemsigtighed om den økonomiske støtte til

danske politiske partier.

Den 16. maj 2012 vedtog GRECO en midlertidig opfølgningsrapport om Dan-

mark.

Den 1. marts 2013 afgav Justitsministeriet yderligere en rapport vedrørende

implementering af de ikke opfyldte anbefalinger.

Den 18. oktober 2013 vedtog GRECO sin anden midlertidige opfølgningsrap-

port om Danmark. GRECO vurderede i den forbindelse, at de ni anbefalinger

vedrørende økonomisk støtte til politiske partier ikke var opfyldt, og konklude-

rede, at Danmarks implementering af anbefalingerne fortsat var utilfredsstil-

lende.

GRECO vedtog den 10. oktober 2014 sin tredje opfølgningsrapport vedrørende

Danmark, hvor det vurderedes, at samtlige ni anbefalinger fortsat ikke var op-

fyldt. GRECO konkluderede derfor, at Danmarks gennemførelse af anbefalin-

gerne fortsat var utilfredsstillende.

Danmark afgav ultimo august 2015 sin opfølgningsrapport vedrørende gen-

nemførelse af de ikke-opfyldte anbefalinger til GRECO, hvor Danmark henvi-

ste til, at Partistøtteudvalget havde afgivet sin betænkning, men at den nytil-

trådte regering endnu ikke havde truffet beslutning om opfølgning på betænk-

ningen.

Den 16. oktober 2015 afgav GRECO sin fjerde opfølgningsrapport, hvor vur-

deringen og konklusionen fra den tredje opfølgningsrapport fastholdes. Rap-

porten indeholder dog samtidig en anerkendelse af det skridt, der er taget med

offentliggørelsen af Partistøtteudvalgets betænkning, som GRECO finder bør

danne grundlag for en omfattende revision af de danske regler.

Den 2. december 2016 afgav GRECO sin femte opfølgningsrapport, hvori det

konkluderes, at Danmarks gennemførelse af anbefalingerne inden for området

for partistøtte og aflæggelse af partiregnskaber, som GRECO fremsatte i 2009,

fortsat er utilfredsstillende.

Med den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, jf. afsnit 2.3

nedenfor, følges der op på flere af GRECO’s anbefalinger. Der følges således

med den politiske aftale op på GRECO’s første anbefaling om at indføre for-

bud mod anonyme tilskud, da der med lovforslaget indføres forbud mod at

modtage anonyme tilskud, der overstiger beløbsgrænsen (i dag 20.000 kr.), jf.

afsnit 3.2. Derudover vil Økonomi- og Indenrigsministeriet, som opfølgning på

GRECO’s tredje anbefaling om, at der skal udarbejdes retningslinjer vedrøren-

de rapportering og værdiansættelse af støtte i form af naturalieydelser til politi-

ske partier, udsende en vejledning, der indeholder detaljerede retningslinjer for

forståelsen af partiregnskabsloven og partistøtteloven, herunder hvornår der er

tale om støtte omfattet af reglerne. Ydermere følges der med lovforslaget delvis

op på GRECO’s sjette anbefaling om, at tilskud over et vist beløb til kandidat-

lister og enkeltkandidater i videst muligt omfang offentliggøres, herunder med

angivelser af både tilskudsyderens navn og den samlede værdi af tilskuddenes

størrelse fra den enkelte tilskudsyder, da navn og adresse på tilskudsydere, der

yder tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til regionale og kommunale

kandidatlister og enkeltkandidater, fremover skal offentliggøres, jf. afsnit 3.1.

Endelig følges der op på GRECO’s syvende anbefaling om sikring af en uaf-

hængig og konsekvent revision af regnskaber fra politiske partier, da der med

lovforslaget indføres en revisionspligt for partiernes landsorganisationer. Lov-

forslaget indebærer, at revisorlovens regler om revisors uafhængighed gælder

for den godkendte revisor, som partiet får pligt til at lade sine regnskaber revi-

dere af, jf. afsnit 3.4.

2.2. Partistøtteudvalget

Partistøtteudvalget blev nedsat af den daværende regering i marts 2014. Parti-

støtteudvalget bestående af forhenværende departementschef Bo Smith som

formand og professor Jørgen Albæk Jensen og lektor Karina Kosiara-Pedersen

som øvrige medlemmer fik til opgave at se på, hvordan der kan skabes øget

gennemsigtighed om den økonomiske støtte til danske politiske partier. Parti-

støtteudvalget fik endvidere til opgave at belyse samspillet mellem dels den

private og den offentlige støtte til partierne, dels den statslige, regionale og

kommunale støtte samt processen for tildeling heraf samt at opstille modeller

for, hvordan en fremtidig regulering af den offentlige og den private økonomi-

ske støtte til politiske partier vil kunne udformes. Det blev i den forbindelse

forudsat, at Partistøtteudvalget også i relevant omfang skulle inddrage anbefa-

linger fra internationale organisationer samt internationale udviklingstendenser.

I marts 2015 afgav Partistøtteudvalget sin betænkning nr. 1550 om åbenhed om

den økonomiske støtte til politiske partier. Partistøtteudvalget anbefaler i be-

tænkningen en videreførelse af den nuværende grundlæggende struktur for den

offentlige partistøtte, herunder beregningsgrundlaget. Partistøtteudvalget kon-

kluderer samtidig, at der er grundlag for at skabe øget åbenhed om partistøtte i

dansk politik. I den forbindelse fremsætter Partistøtteudvalget en række anbefa-

linger.

Partistøtteudvalget har i sit arbejde navnlig fokuseret på initiativer, der kan

gennemføres for at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed om finansieringen

af de politiske partier for derigennem at skabe rammerne for en større grad af

demokratisk kontrol med partierne og de folkevalgte.

Partistøtteudvalget har således arbejdet ud fra den forudsætning, at hvis væl-

gerne har adgang til oplysninger om partiernes og kandidaternes økonomi og

dermed kan se, hvor private tilskud kommer fra, vil oplysningerne om et givent

tilskud til et parti kunne indgå som en del af vælgernes grundlag for at vurdere

det pågældende parti. Det bør herefter overlades til vælgernes afgørelse, hvor-

vidt et tilskud kan være udtryk for, at vedkommende tilskudsyder udøver en

(usaglig) interessepåvirkning af partiet, og om dette skal påvirke, hvor vælge-

ren sætter sit kryds på valgdagen. Der henvises til betænkningen, afsnit 2.3.1,

side 22.

Partistøtteudvalget har i sin betænkning opstillet tre forskellige modeller for,

hvordan en fremtidig regulering af den offentlige og den private partistøtte til

politiske partier vil kunne udformes. Der henvises til betænkningen, afsnit

2.3.4, side 34 ff.

Den første model er sammensat af en række anbefalinger fra Partistøtteudval-

get, som dels indebærer visse mindre indholdsmæssige ændringer af den gæl-

dende ordning med henblik på større åbenhed, dels kodificerer, hvorledes den

nuværende ordning fungerer i praksis. Modellen indeholder følgende anbefa-

linger:

Partistøtteudvalget anbefaler som det første element i modellen, at der indføres

et krav om indberetning og offentliggørelse af private tilskud over en vis stør-

relse for alle niveauer i partierne og indvalgte enkeltkandidater. Denne indfø-

relse er et alternativ til en egentlig regnskabspligt for de dele af partierne, der

ikke i dag er omfattet af partiregnskabsloven. Indberetnings- og offentliggørel-

sesordningen vil således indebære, at indvalgte kandidater, partiernes underor-

ganisationer samt regionale og kommunale kandidatlister skal indsende en liste

med oplysninger om tilskudsydere, hvis tilskudsyderen har givet et eller flere

tilskud, der tilsammen i regnskabsåret ligger over den beløbsgrænse, som føl-

ger af partiregnskabsloven (i dag 20.000 kr.), og at listen offentliggøres. Der

henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 26.

Som det andet element i modellen anbefaler Partistøtteudvalget ligesom GRE-

CO’s tredje anbefaling, at der udstedes nærmere retningslinjer for, hvad der

efter gældende ret er ikke-økonomisk støtte. Dette kan efter Partistøtteudval-

gets opfattelse ske ved f.eks. en vejledning eller lignende. Der henvises til be-

tænkningen, afsnit 2.3.2, side 23.

Partistøtteudvalget finder som det tredje element i modellen ligesom GRECO’s

syvende anbefaling, at der bør indføres krav om, at en godkendt revisor skal

revidere regnskaberne for partiernes landsorganisation. Derimod finder Parti-

støtteudvalget i modsætning til GRECO ikke, at der er behov for indførelse af

særskilte regler om revisors uafhængighed i forbindelse med revision af politi-

ske partiers regnskaber. Der henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 26 f.

Den anden model indeholder – ud over elementerne i den første model – en

række mere substantielle og – efter Partistøtteudvalgets vurdering – nødvendi-

ge ændringer af de gældende regler i partiregnskabsloven og partistøtteloven,

hvis der ønskes reelle forbedringer med hensyn til åbenhed og gennemsigtig-

hed. Modellen består dels af elementerne i den første model (bortset fra indbe-

retnings- og offentliggørelsespligten), dvs. anbefalingen om retningslinjer for

ikke-økonomisk støtte og om revisionspligt for landsorganisationernes regn-

skaber, dels af en række yderligere elementer:

Som det første element i modellen finder Partistøtteudvalget ligesom GRE-

CO’s anden anbefaling, at der bør indføres krav om, at størrelsen af tilskud fra

den enkelte tilskudsyder, hvor summen af tilskud fra samme tilskudsyder inden

for et regnskabsår overstiger den gældende beløbsgrænse på 20.000 kr. i parti-

regnskabslovens § 3, stk. 2, skal oplyses i partiernes regnskaber. Der henvises

til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 28.

Partistøtteudvalget har som det andet element fundet grundlag for at øge åben-

heden og gennemsigtigheden med hensyn til private tilskud fra foreninger,

sammenslutninger m.v., der anvender mere end 50 pct. af deres årlige indtægt

til at yde støtte til politiske partier, i det omfang støtten overstiger partiregn-

skabslovens beløbsgrænse på 20.000 kr. Tilskudsmodtagerne (partierne og en-

keltkandidater) vil således i visse tilfælde ved modtagelse af tilskud fra for-

eninger, sammenslutninger m.v. skulle have oplysninger om, hvilke af forenin-

gens m.v. enkelte medlemmer, der i form af kontingent, donationer m.v. har

indbetalt mere end beløbsgrænsen på 20.000 kr. i partiregnskabsloven til for-

eningen, sammenslutningen m.v., og som dermed kan anses for den egentlige

tilskudsyder. Der henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 29 f.

Partistøtteudvalget anbefaler som det tredje element i modellen, at der indføres

regnskabspligt for alle niveauer af partierne og indvalgte enkeltkandidater.

Kravet om regnskabsaflæggelse er efter Partistøtteudvalgets opfattelse helt

essentielt i forhold til vælgernes mulighed for at få indsigt i finansieringen af

de politiske partier og kandidater. For at skabe størst mulig åbenhed bør alle

niveauer i partierne derfor efter Partistøtteudvalgets opfattelse fremover være

omfattet af en regnskabspligt, der vil vise samtlige indtægter og udgifter for de

enkelte dele af partiet. Det vil – i modsætning til i dag, hvor regnskabskravet

alene gælder for landsorganisationen – indebære, at alle dele af partiorganisati-

onerne vil blive omfattet af en regnskabspligt, uanset om de modtager offentlig

støtte. Det samme bør efter Partistøtteudvalgets opfattelse gælde for de enkelte

kandidater, som er valgt ind. Der henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side

25 f. Partistøtteudvalget finder således i lighed med GRECO’s sjette anbefa-

ling, at der bør indføres regler, der sikrer den samme grad af åbenhed på alle

niveauer i partierne, herunder kommunale og regionale kandidatlister, som

dem, der gælder for partiernes landsorganisationer. Dette indebærer, at der ef-

ter Partistøtteudvalgets opfattelse bør gælde en pligt til at offentliggøre både

tilskudsyderens identitet og størrelsen af tilskuddet fra den enkelte tilskuds-

yder, hvis tilskudsyderen inden for et kalenderår har givet et eller flere tilskud,

der tilsammen ligger over den fastsatte beløbsgrænse. Der henvises til betænk-

ningen, afsnit 2.3.2, side 24 f.

Som det fjerde element anbefaler Partistøtteudvalget, at der stilles krav om, at

de forskellige regnskaber (eller indberetninger) offentliggøres. I dag påhviler

det Folketinget at modtage og offentliggøre regnskaber fra partiernes landsor-

ganisationer. Partistøtteudvalget finder, at det mest naturligt tillige bør påhvile

Folketinget at modtage og offentliggøre regnskaber fra partiernes kredsorgani-

sationer, der opstiller kandidater til folketingsvalg. Tilsvarende bør regionsrå-

det henholdsvis kommunalbestyrelsen modtage og offentliggøre regnskaber fra

partiernes lokale afdelinger, der opstiller kandidater til valg til regionsrådene

og kommunalbestyrelserne. For så vidt angår enkeltkandidater, må offentliggø-

relse ske efter reglerne for det valg, den pågældende er stillet op til. I forlæn-

gelse heraf finder Partistøtteudvalget ligesom GRECO’s ottende anbefaling, at

der bør indføres en uafhængig kontrol, der har til opgave at påse, om der er

foretaget revision af de politiske partiers regnskaber af en af partiet valgt god-

kendt revisor. Opgaven med at påse, om der er foretaget revision af partiernes

landsorganisationers regnskaber, vil efter Partistøtteudvalgets opfattelse mest

hensigtsmæssigt kunne placeres hos Folketinget. Derimod finder Partistøtteud-

valget, at det giver anledning til principielle overvejelser at pålægge en offent-

lig myndighed – eventuelt Folketinget – at foretage en egentlig kontrol af de

politiske partiers regnskaber og dermed vurdere, om et politisk partis virksom-

hed kan anses som politisk arbejde. Der henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2,

side 27 f.

Partistøtteudvalget har som det femte element i modellen fundet, at fristen for

at indsende regnskabet til Folketinget på 12 måneder i partiregnskabslovens § 5

bør forkortes, således at de politiske partier skal aflægge regnskab senest 4

måneder efter regnskabsårets afslutning. Partistøtteudvalget anbefaler således

en fremrykket frist for regnskabsaflæggelse. Der henvises til betænkningen,

afsnit 2.3.2, side 26.

Som det sjette element anfører Partistøtteudvalget, at hensynet til åbenhed om

de politiske partiers finansiering i nogen grad taler for, at beløbsgrænsen på

20.000 kr. sænkes til 10.000 kr. I forlængelse heraf har Partistøtteudvalget

overvejet at introducere differentierede beløbsgrænser for tilskud til henholds-

vis partiernes landsorganisationer og til andre dele af partiet, dog således at der

i givet fald maksimalt indføres to beløbsgrænser, således at der sondres mellem

tilskud til landsorganisationen og tilskud til de øvrige dele af partierne og kan-

didater. Der henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 28 f.

Partistøtteudvalget anfører som det syvende element i modellen, at den offent-

lige støtte kan forhøjes som kompensation for de krav om øget åbenhed (f.eks.

offentliggørelse af enkelttilskuddets størrelse og sænkelse af beløbsgrænsen for

offentliggørelse af private tilskud), der ellers må forventes at få en negativ ind-

flydelse på partiernes indtægtsmuligheder. Der henvises til betænkningen, af-

snit 2.3.3, side 32.

Endelig har udvalget opstillet en mere omfattende tredje model. Modellen kan

vælges, hvis der ønskes en højere grad af økonomisk lighed mellem partierne

og dermed en ændring af den gældende partistøtteordning ud fra andre hensyn

end hensynet til åbenhed og gennemsigtighed.

Den tredje model indeholder to elementer, som kan vælges hver for sig eller

sammen:

Som det første element peger Partistøtteudvalget på en forhøjelse af den offent-

lige støtte. Hvorvidt støttebeløbene bør forhøjes, er efter udvalgets opfattelse i

første række et politisk spørgsmål, der bør vurderes i sammenhæng med, hvilke

andre ændringer i partistøtteordningen, herunder vedrørende åbenhed om pri-

vate tilskud, der ønskes. Den offentlige støtte kan forhøjes som kompensation

for de krav om øget åbenhed (f.eks. offentliggørelse af enkelttilskuddets stør-

relse og sænkelse af beløbsgrænsen for offentliggørelse af private tilskud), der

ellers må forventes at få en negativ indflydelse på partiernes indtægtsmulighe-

der. Vurderingen angår efter Partistøtteudvalgets opfattelse, om partierne har

tilstrækkelige midler til at varetage deres opgaver. Der henvises til betænknin-

gen, afsnit 2.3.3, side 32.

Som det andet element peger Partistøtteudvalget på en modregningsordning,

således at private tilskud til politiske partier modregnes – helt eller delvist – i

den offentlige støtte. Hensynet bag en modregningsordning er at gøre partierne

mindre afhængige af private midler og interesser og dermed øge den økonomi-

ske lighed mellem partierne. Hvis man ud fra andre hensyn end åbenhed træf-

fer et politisk valg om at indføre modregning, bør der efter Partistøtteudvalgets

opfattelse alene indføres delvis modregning. En delvis modregningsordning vil

kunne indføres i form af en trappemodel, hvor der sker modregning for private

tilskud, der overstiger en vis andel af den offentlige partistøtte, og hvor mod-

regningen øges i takt med omfanget af de private tilskud. Der henvises til be-

tænkningen, afsnit 2.3.3, side 33.

Som det fremgår af gennemgangen ovenfor, anbefaler Partistøtteudvalget og

GRECO indførelse af de samme tiltag på partistøtteområdet. Der er dog også

visse af GRECO’s anbefalinger, der ikke ligeledes anbefales af Partistøtteud-

valget.

Partistøtteudvalget finder i modsætning til GRECO’s første anbefaling i be-

tænkningen ikke anledning til at anbefale ændringer i de gældende regler for

anonyme tilskud og finder heller ikke anledning til at indføre et helt eller del-

vist forbud mod, at politiske partier eller kandidater kan modtage anonyme

tilskud. Partistøtteudvalgets medlemmer har efter betænkningens offentliggø-

relse dog i en fælles kronik, bragt i Berlingske den 25. marts 2015, givet udtryk

for, at et forbud mod anonyme tilskud skal indgå i de politiske drøftelser om

ændringer af det eksisterende system for partistøtte. Der henvises til betænk-

ningen, afsnit 2.3.2, side 24.

Partistøtteudvalget har i modsætning til GRECO’s fjerde anbefaling endvidere

ikke fundet grundlag for at indføre hverken særlige regler om åbenhed om pri-

vate tilskud (dvs. en særlig indberetningsordning) eller en særlig regnskabspligt

i forbindelse med afholdelse af valg. Der henvises til betænkningen, afsnit

2.3.2, side 30.

I modsætning til GRECO’s femte anbefaling har Partistøtteudvalget heller ikke

fundet grundlag for en yderligere kategorisering af indtægter i de politiske par-

tiers regnskaber i forhold til de krav, der allerede i dag stilles efter partiregn-

skabsloven. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.2, side 293.

Endelig finder Partistøtteudvalget i modsætning til GRECO’s niende anbefa-

ling, at de gældende regler i partistøtteloven og partiregnskabsloven ikke giver

anledning til at indføre yderligere sanktioner eller lempelser af de gældende

straffebestemmelser. Partistøtteudvalget har således den opfattelse, at de gæl-

dende straffebestemmelser er passende. Der henvises til betænkningen, afsnit

8.7, side 332.

Med den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, jf. afsnit 2.3

nedenfor, følges der op på flere af Partistøtteudvalgets anbefalinger. Med lov-

forslaget følges der op på Partistøtteudvalgets anbefaling om at indføre regler,

der sikrer samme grad af åbenhed om private tilskud på alle niveauer i partier-

ne, herunder kommunale og regionale kandidatlister. Navn og adresse på til-

skudsydere, der yder tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til kandidatlister

og enkeltkandidater, skal således efter lovforslaget fremover offentliggøres,

uanset hvilket niveau i partiet der modtager tilskuddet, jf. afsnit 3.1. Derudover

følges der med lovforslaget op på Partistøtteudvalgets anbefaling om, at der bør

indføres krav om, at en godkendt revisor skal revidere regnskaberne for parti-

ernes landsorganisation, da en sådan pligt indføres med lovforslaget, jf. afsnit

3.4. Endvidere vil Økonomi- og Indenrigsministeriet udsende en vejledning,

der indeholder detaljerede retningslinjer for forståelsen af partiregnskabsloven

og partistøtteloven, herunder hvornår der er tale om støtte omfattet af reglerne.

Hermed sker der en opfølgning på Partistøtteudvalgets anbefaling om, at det

skal præciseres, hvornår ikke-økonomisk støtte efter gældende ret må anses for

at udgøre et tilskud omfattet af partiregnskabslovens § 3, stk. 2, hvilket efter

Partistøtteudvalgets opfattelse f.eks. kan ske ved en vejledning eller lignende.

2.3. Politisk aftale om øget åbenhed om den private økonomiske støtte til de

politiske partier

Med henblik på at sikre øget åbenhed om den private økonomiske støtte til de

politiske partier i Danmark indgik regeringen og Socialdemokratiet som nævnt

den 1. februar 2017 en politisk aftale. Aftalen sikrer efter aftaleparternes opfat-

telse en fortsat god balance i reglerne, hvor hensynet til øget åbenhed iagttages,

uden at der skabes unødigt bureaukrati.

Aftalen indeholder følgende elementer:

Efter aftalen skal der for det første indføres regler, der sikrer åbenhed om pri-

vate tilskud, der ydes til alle niveauer i partierne og til enkeltkandidater. I dag

skal private tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr., der ydes til partiernes

landsorganisationer, fremgå af landsorganisationens partiregnskab, som offent-

liggøres på Folketingets hjemmeside. Tilskud over beløbsgrænsen på 20.000

kr., der ydes til en regional eller kommunal kandidatliste, en regional, kommu-

nal eller lokal partiforening eller en kredsforening, skal indberettes til kommu-

nen eller regionen i forbindelse med, at der ansøges om offentlig partistøtte,

men offentliggøres ikke. Aftalen lægger op til at ændre dette, idet disse indbe-

retninger af tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. fremover skal være gen-

stand for offentliggørelse. Tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til enkelt-

kandidater vil som noget helt nyt skulle omfattes af en indberetnings- og of-

fentliggørelsespligt.

For det andet skal der indføres et forbud mod at modtage anonyme tilskud, der

overstiger beløbsgrænsen på 20.000 kr. Modtages sådanne tilskud skal de –

hvis tilskudsyder kan identificeres – efter aftalen tilbageføres til tilskudsyder

eller alternativt overføres til statskassen.

Efter partiregnskabsloven skal identiteten på tilskudsyderen fremgå af parti-

regnskabet, hvis den pågældende samlet i løbet af et år har ydet tilskud, der

overstiger 20.000 kr. Beløbsgrænsen har været den samme siden 1995 og har

således ikke været reguleret. For det tredje er det et led i aftalen, at beløbs-

grænsen på 20.000 kr. fremover skal pristalsreguleres. Beløbsgrænsen på

20.000 kr. skal således reguleres hvert år den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller

fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en sats-

reguleringsprocent, og afrundes opad til nærmeste beløb, der kan deles med

100 kr. Beløbsgrænsen på 20.000 kr. skal desuden gælde, uanset hvilket niveau

i partiet tilskuddet ydes til, og uanset om tilskuddet ydes til en enkeltkandidat.

Efter partiregnskabsloven skal de politiske partier, der har været opstillet til det

senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, årligt aflægge

regnskab over landsorganisationens indtægter og udgifter, herunder private

tilskud. Regnskabet skal senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning ind-

sendes til Folketinget, der offentliggør regnskabet. Regnskabet skal være un-

derskrevet af partiets ledelse, men der stilles efter loven ikke et krav om, at

regnskabet skal være godkendt af en revisor, som er godkendt i henhold til re-

visorloven. For det fjerde lægges der med aftalen op til at indføre et sådant

krav.

For det femte kan det undertiden give anledning til tvivl, hvornår der er tale om

støtte, der er omfattet af den eksisterende regulering i partiregnskabsloven og

partistøtteloven. For at afhjælpe dette, er det et led i aftalen, at Økonomi- og

Indenrigsministeriet skal udarbejde en vejledning, som vil indeholde detaljere-

de retningslinjer for forståelsen af reglerne.

Med dette lovforslag udmøntes de første fire dele af den indgåede aftale, der

alle kræver ændringer af lovgivningen for at kunne blive fulgt op. Med lov-

forslaget indføres således åbenhed om private tilskud, der ydes til alle niveauer

i partierne, til enkeltkandidater og til kommunale og regionale kandidatlister,

jf. afsnit 3.1. Derudover indføres der med lovforslaget forbud mod at modtage

anonyme tilskud over beløbsgrænsen, jf. afsnit 3.2. Med lovforslaget udmøntes

ligeledes den del af aftalen, hvorefter beløbsgrænserne i partistøttelovgivnin-

gen fremover skal pristalsreguleres, jf. afsnit 3.3. Endelig indføres der med

lovforslaget krav om, at regnskabet, som partiernes landsorganisationer skal

aflægge, skal revideres af en godkendt revisor, jf. afsnit 3.4. Den femte og sid-

ste del af aftalen kræver derimod ikke ændringer af lovgivningen, hvorfor den-

ne del af aftalen i stedet vil blive udmøntet ved, at Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet efter lovforslagets vedtagelse udsender en vejledning.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Øget åbenhed på alle niveauer i de politiske partier

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Partiregnskabsloven

Regler om åbenhed på de centrale niveauer i de politiske partier findes i parti-

regnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 24. oktober 2006.

Det følger af partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at partier, der har været

opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet,

skal aflægge regnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter.

Regnskabet skal indeholde oplysning om indtægter fra offentlig partistøtte,

oplysning om kontingentindtægter, oplysning om yderligere private tilskud fra

private personer, oplysning om renteindtægter samt oplysning om tilskud fra

internationale organisationer, kollektive private sammenslutninger, faglige or-

ganisationer, erhvervsorganisationer, erhvervsvirksomheder, fonde og forenin-

ger, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 2. pkt.

Har et parti i regnskabsåret fra samme private tilskudsyder modtaget et eller

flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal tilskudsyderens navn og

adresse ligeledes fremgå af regnskabet, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 1.

pkt. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om eventuelle anonyme

tilskud, der er modtaget af tilskudsmodtagere. Se mere herom i afsnit 3.2.1.

Regnskabet skal derudover indeholde oplysning om balance og egenkapital, jf.

partiregnskabslovens § 3, stk. 3.

Regnskabet aflægges årligt for perioden 1. januar til 31. december, jf. parti-

regnskabslovens § 4, stk. 1. Endelig skal regnskabet underskrives af partiets

ledelse og indeholde en erklæring om, at partiet ikke har haft andre indtægter

end anført i regnskabet, jf. partiregnskabslovens § 4, stk. 2.

Partiets ledelse skal senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende

en bekræftet kopi af regnskabet til Folketinget, der fremlægger regnskabet til

gennemsyn for offentligheden, jf. partiregnskabslovens § 5. Oplysninger om

navn og adresse på private tilskudsydere, der har ydet tilskud på mere en

20.000 kr. til et parti, er således offentligt tilgængelige.

Det følger af partiregnskabslovens § 6 a, stk. 1, at den, der afgiver urigtige eller

mangelfulde oplysninger efter partiregnskabslovens § 3, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder. Efter bestemmelsen straffes således bl.a. urigtige

eller mangelfulde oplysninger i regnskabet vedrørende private tilskud, der

overstiger 20.000 kr. Bestemmelsen omfatter både forsætlige og uagtsomme

forhold, jf. straffelovens § 19.

Det følger af partiregnskabslovens § 6 a, stk. 3, at partiorganisationer (juridiske

personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Be-

stemmelsen i § 6 a, stk. 3, sammenholdt med § 6 a, stk. 1, indebærer bl.a. et

strafansvar for den juridiske person (det parti), der i sit regnskab har afgivet

urigtige eller mangelfulde oplysninger vedrørende private tilskud, der oversti-

ger 20.000 kr.

3.1.1.2. Partistøtteloven

Regler om åbenhed på lokale, regionale og kommunale niveauer i de politiske

partier som vilkår for modtagelse af partistøtte findes i partistøtteloven, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1291 af 8. december 2006, som ændret ved § 4 i lov nr.

1742 af 22. december 2015.

Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1.

og 2. pkt., at udbetaling af regional og kommunal partistøtte til kandidatlister,

der har været opstillet til det senest afholdte regionsrådsvalg henholdsvis

kommunalbestyrelsesvalg, er betinget af, at tilskudsmodtageren (kandidatli-

sten) har indsendt en erklæring til regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrel-

sen med oplysning om, hvorvidt tilskudsmodtageren i det foregående kalender-

år fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der til-

sammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyderens

navn og adresse oplyses i erklæringen. Erklæringen skal ligeledes indeholde

oplysning om eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af tilskudsmodtage-

ren, se mere herom i afsnit 3.2.1.

Erklæringen skal være indsendt inden udgangen af det kalenderår, hvor tilskud

ønskes udbetalt, og skal underskrives af den, der er berettiget til på kandidatli-

stens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter partistøtteloven, jf. partistøt-

telovens § 10 b, stk. 1, 4. og 5. pkt., jf. 8, stk. 2, 2.-4. pkt., og § 11 d, stk. 1, 4.

og 5. pkt., jf. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt. Indsendelse af en sådan erklæring er en

ufravigelig betingelse for, at tilskud kan udbetales.

Er tilskudsmodtageren den regionale organisation for et parti, der er opstil-

lingsberettiget til folketingsvalg pr. 1. august i det seneste regionale valgår,

skal ovennævnte oplysninger tillige omfatte partiets eventuelle kredsorganisa-

tioner i vedkommende region, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 2, jf. § 8, stk. 2,

3. pkt.

Er tilskudsmodtageren kommuneorganisationen for et parti, der er opstillings-

berettiget til folketingsvalg pr. 1. august i det seneste kommunale valgår, skal

ovennævnte oplysninger tillige omfatte eventuelle lokale partiorganisationer i

vedkommende kommune, jf. partistøttelovens § 11 d, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 3.

pkt.

Indberetningspligten for private tilskud over 20.000 kr. til regionale og kom-

munale kandidatlister omfatter således også, for så vidt angår kandidatlisterne

for de partier, der pr. 1. august i det seneste regionale og kommunale valgår var

opstillingsberettiget til folketingsvalg, private tilskud til ”partiets eventuelle

kredsorganisationer i vedkommende region” (§ 10 b, stk. 2) og ”eventuelle

lokale partiorganisationer i vedkommende kommune” (§ 11 d, stk. 2). I forar-

bejderne til bestemmelserne anføres følgende, jf. Folketingstidende 1994-95,

lovforslag nr. L 244, tillæg A, side 3598:

”Den under pkt. 4.3. omtalte regnskabspligt påhviler alene et partis landsorga-

nisation. Det er imidlertid fundet rimeligt, at der også for partiernes amts-,

kreds-, kommune- og lokalorganisationer samt for organisationer for lokalli-

ster, skal gives oplysning om større tilskud (mere end 20.000 kr.) der modtages

fra private tilskudsydere samt om eventuelle anonyme tilskud.”

Det er således anført i forarbejderne, at indberetningspligten omfatter partier-

nes amts-, kreds-, kommune- og lokalorganisationer. Der sondres ikke i loven

mellem tilskud, der er øremærket til bestemte formål, f.eks. folketingsvalg-

kampe eller kommunale valgkampe, og andre tilskud. Pligten påhviler således

organisationerne uafhængigt af dette.

Efter gældende ret omfatter regionale kandidatlisters indberetningspligt for

private tilskud over 20.000 kr. således også private tilskud til partiernes kreds-

organisationer til brug for folketingsvalg.

Partistøtteloven indeholder ingen bestemmelser om, at oplysninger om private

tilskudsyderes navn og adresse er offentligt tilgængelige, men indeholder alene

bestemmelser om, at disse oplysninger skal indberettes til regionsrådet hen-

holdsvis kommunalbestyrelsen som betingelse for at modtage partistøtte.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 244 fra 1995 om ændring af partistøtte-

loven, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 3606, fremgår ligeledes, at

det foreslås, at oplysning om større tilskud (mere end 20.000 kr.), der modtages

fra private tilskudsydere, skal indsendes med den årlige erklæring til amtsrådet

henholdsvis kommunalbestyrelsen om anvendelse af amtskommunal henholds-

vis kommunal partistøtte. Det fremgår videre, at Indenrigsministeriet herefter

vil kunne indhente de fornødne oplysninger om større private tilskud til amtsli-

ge og kommunale partiorganisationer m.v. fra amtsrådene og kommunalbesty-

relserne.

I den skriftlige fremsættelsestale til lovforslaget, jf. Folketingstidende 1994-95,

side 5169 f, er blandt andet anført, at regeringen finder det rimeligt, at partier-

nes amts- og kommuneorganisationer m.v. skal give de tilsvarende oplysninger

om større tilskud fra private tilskudsydere som partiernes landsorganisationer.

Det foreslås derfor, at oplysning herom skal gives i forbindelse med indsendel-

se af den årlige erklæring til amtsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen om

anvendelse af amtskommunal henholdsvis kommunal partistøtte. Derved vil

disse oplysninger blive offentligt tilgængelige.

Tilkendegivelsen om, at oplysningerne om større tilskud til regionale og kom-

munale partier skal være offentligt tilgængelige, er imidlertid ikke gengivet i

lovforslagets bemærkninger eller i øvrigt afspejlet i lovens forarbejder.

Det kan således ikke af lovens forarbejder udledes, at der skal være offentlig-

hed om private tilskudsydere til partiernes regions-, kreds-, kommune- og lo-

kalorganisationer samt til organisationer for lokallister.

Spørgsmålet om offentlighed om private tilskudsydere til kommunale og regi-

onale kandidatlister må på denne baggrund afgøres efter reglerne i offentlig-

hedsloven.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund i flere afgørelser af

klager over regioners henholdsvis kommuners afslag på aktindsigt i navn og

adresse på private tilskudsydere til regionale eller kommunale kandidatlister

udtalt, at ministeriet ikke finder, at oplysninger om navn og adresse på private

tilskudsydere til regionale og kommunale kandidatlister er offentligt tilgænge-

lige efter reglerne i partistøttelovens §§ 10 b og 11 d.

Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse af 22. januar 2014 afvist at indle-

de en sag vedrørende dette spørgsmål med henvisning til, at der ikke var udsigt

til, at ombudsmanden kunne kritisere ministeriets retsopfattelse. Ombudsman-

den anførte bl.a., at udtalelsen fra den tidligere indenrigsminister i forbindelse

med fremsættelsen af lovforslaget ikke kunne føre til et andet resultat end det

resultat, der følger af ordlyden af partistøttelovens § 11 d, stk. 1, og lovbe-

mærkningerne hertil. Det gav heller ikke ombudsmanden anledning til be-

mærkninger, at der gælder en forskellig retsstilling for henholdsvis partiernes

landsorganisationer (hvor der er krav om offentligt tilgængelige regnskaber) og

for politiske partier/kandidatlister i kommunen. Ombudsmanden kan således

ikke tage stilling til indholdet af de love, som Folketinget har vedtaget.

Oplysninger om navn og adresse på enkeltpersoner/enkeltmandsejede virk-

somheder, der har ydet tilskud på mere end 20.000 kr. til et politisk parti/en

kandidatliste i en region henholdsvis en kommune, er efter Økonomi- og In-

denrigsministeriets praksis undtaget fra aktindsigt i henhold til offentlighedslo-

vens § 30, stk. 1, nr. 1, medmindre oplysningerne om vedkommende enkeltper-

sons politiske tilhørsforhold er offentligt tilgængelige og således allerede er

kommet til offentlighedens kendskab.

Oplysninger om navn og adresse på juridiske personer, f.eks. aktieselskaber,

fonde, foreninger el. lign., som har ydet tilskud på mere end 20.000 kr. til et

politisk parti/en kandidatliste i en region henholdsvis en kommune, kan der-

imod efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis ikke undtages fra aktind-

sigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, og er derfor undergivet aktindsigt, jf.

offentlighedslovens § 7, stk. 1.

Det følger af partistøttelovens § 14 a, stk. 2, at den, der afgiver urigtige eller

mangelfulde oplysninger efter partistøttelovens § 10 b eller § 11 d, straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Efter bestemmelsen straffes således bl.a.

urigtige eller mangelfulde erklæringer vedrørende private tilskud ydet på regi-

onalt eller kommunalt niveau, der overstiger 20.000 kr. Bestemmelsen omfatter

både forsætlige og uagtsomme forhold, jf. straffelovens § 19.

Det følger af partistøttelovens § 14 a, stk. 3, at partiorganisationer (juridiske

personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Be-

stemmelsen i § 14 a, stk. 3, sammenholdt med § 14 a, stk. 2, indebærer bl.a. et

strafansvar for den juridiske person (den kandidatliste), der i forbindelse med

sin ansøgning om partistøtte har afgivet en urigtig eller mangelfuld erklæring

vedrørende private tilskud, der overstiger 20.000 kr.

3.1.2. Partistøtteudvalgets overvejelser

Partistøtteudvalget har i betænkning nr. 1550/2015 overvejet, hvordan der kan

skabes øget åbenhed om den private støtte til politiske partier m.v., herunder

overvejet, hvilke krav der bør stilles i forbindelse med offentliggørelse af til-

skudsydere i partiernes regnskaber og erklæringer efter partistøtteloven.

Partistøtteudvalget anbefaler på dette område, at der indføres regler, der sikrer

den samme grad af åbenhed om private tilskud på alle niveauer i partierne, her-

under regionale og kommunale kandidatlister, som dem, der skal gælde for

partiernes landsorganisationer. Partistøtteudvalget anbefaler endvidere, at der

skabes samme grad af åbenhed om private tilskud, der gives til indvalgte en-

keltkandidater. Offentligheden skal med andre ord have indsigt i et eller flere

tilskud til det pågældende niveau i partiet, der tilsammen i regnskabsåret ligger

over den beløbsgrænse, der følger af partiregnskabsloven, fra samme private

person m.v., uanset hvilket niveau i partiet tilskuddet gives til, og uanset om

tilskuddet gives til en indvalgt enkeltkandidat. Denne anbefaling kan udmøntes

enten i form af en regnskabspligt eller alternativt en indberetningspligt. Der

henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 25.

Partistøtteudvalget anfører i forlængelse heraf, at et krav om regnskabsaflæg-

gelse efter Partistøtteudvalgets opfattelse er helt essentielt i forhold til vælger-

nes mulighed for at få indsigt i finansieringen af de politiske partier og kandi-

dater. For at skabe størst mulig åbenhed bør alle niveauer i partierne derfor

efter Partistøtteudvalgets opfattelse fremover være omfattet af en regnskabs-

pligt, der vil vise samtlige indtægter og udgifter for de enkelte dele af partiet.

Det vil – i modsætning til i dag, hvor det alene gælder for landsorganisationen

– indebære, at alle dele af partiorganisationerne vil blive omfattet af en regn-

skabspligt, uanset om de modtager offentlig støtte. Det samme bør efter Parti-

støtteudvalgets opfattelse gælde for de enkelte kandidater, som er valgt ind.

Der henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 25.

Det er således Partistøtteudvalgets opfattelse, at en økonomisk afhængighed

mellem et parti/en kandidat og private personer m.v. potentielt kan påvirke

beslutningerne hos partiet/kandidaten, således at indholdet af de politiske be-

slutninger i større eller mindre grad tilpasses ønskerne hos tilskudsyderne. For

at vælgerne kan udøve deres demokratiske rettigheder på et forsvarligt oplyst

grundlag, er det vigtigt, at de har mulighed for at få kendskab til finansieringen

af de politiske partier og kandidater. De gældende regler, hvorefter det udeluk-

kende er landsorganisationerne, der er pålagt en regnskabsforpligtelse, giver i

et vist omfang, som det er beskrevet ovenfor, mulighed for at skjule tilskud,

idet tilskud til f.eks. den enkelte folketingskandidat – uanset størrelsen – ikke

skal oplyses. Partistøtteudvalget finder på den baggrund, at hensynet til åben-

hed og gennemsigtighed i finansieringen af de politiske partier taler for, at

regnskabspligten udvides til ligeledes at omfatte enkeltkandidater, kreds-, regi-

ons- og vælgerorganisationer. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.1.2,

side 286.

Regnskabspligtens indførelse vil i givet fald skulle ske med fuld respekt for

partiernes egen måde at organisere sig på, og det bør tilstræbes at undgå unø-

digt bureaukrati.

Partistøtteudvalget finder, at hensynet til åbenhed og gennemsigtighed taler for,

at regnskabspligten udmøntes ved, at der stilles krav om et samlet regnskab for

hele partiet og dets enkeltkandidater. Partistøtteudvalget finder samtidig, at

hensynet til partiernes organisering og hensynet til at undgå unødigt bureaukra-

ti kan tale for, at der indføres en ordning med selvstændige regnskaber for hen-

holdsvis landsorganisationer, underorganisationer og enkeltkandidater. Der

henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 25.

Det er således Partistøtteudvalgets opfattelse, at man bør fjerne de eksisterende

muligheder for at holde private tilskud (der overstiger beløbsgrænsen) skjult

for offentligheden ved at kanalisere midlerne over i de dele af partiet, der ikke

er omfattet af regnskabs- og offentliggørelsespligten. Partiernes muligheder for

at undlade at offentliggøre oplysninger om deres finansieringskilder indebærer

en unødig mistænkeliggørelse af partierne. Der henvises til betænkningen, af-

snit 8.4.1.2, side 286.

Som et alternativ til en egentlig regnskabspligt for de dele af partierne, der ikke

i dag er omfattet af partiregnskabsloven, kan der indføres en indberetnings- og

offentliggørelsesordning, således at indvalgte kandidater, partiernes underorga-

nisationer samt regionale og kommunale kandidatlister skal indsende en liste

med oplysninger om tilskudsydere, hvis tilskudsyderen har givet et eller flere

tilskud, der tilsammen i regnskabsåret ligger over den beløbsgrænse, som føl-

ger af partiregnskabsloven. Partistøtteudvalget finder, at en sådan indberet-

nings- og offentliggørelsesordning vil indebære en vis grad af øget åbenhed,

men ikke på samme måde som en egentlig regnskabspligt vil give borgerne et

samlet overblik over underorganisationernes eller enkeltkandidaternes økono-

mi. Der henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 26.

Ved at indføre en offentliggørelsespligt for erklæringerne fra de regionale og

kommunale kandidatlister tilgodeses hensynet til, at vælgerne får indblik i,

hvem der yder private tilskud over beløbsgrænsen. En indberetningspligt vil

imidlertid ikke give vælgerne samme beslutningsgrundlag som et egentligt

regnskab, idet vælgerne ikke vil have et samlet overblik over underorganisatio-

nens indtægter. Modtager eksempelvis en lokal partiforening med et samlet

budget på 50.000 kr. et tilskud på 25.000 kr., må det antages, at tilskudsyderen

vil kunne opnå større indflydelse, end hvis den pågældende forenings budget er

på 350.000 kr. Vælgerne vil imidlertid ikke have mulighed for at foretage den-

ne vurdering, hvis foreningen udelukkende skal indberette en oversigt over de

private tilskud over beløbsgrænsen, som foreningen har modtaget. Der henvi-

ses til betænkningen, afsnit 8.4.1.2, side 288.

Partistøtteudvalget har i den forbindelse videre overvejet fordele og ulemper

ved at indføre et krav om offentliggørelse af beløbets størrelse (herunder sum-

men af flere tilskud) for alle tilskud over beløbsgrænsen. Efter de gældende

regler i partiregnskabslovens § 3, stk. 2, skal tilskudsyderens identitet fremgå

af partiernes regnskaber, hvis vedkommende i et regnskabsår har ydet et eller

flere tilskud, der tilsammen ligger over den fastsatte beløbsgrænse på 20.000

kr., til et politisk partis landsorganisation. Tilskuddets præcise størrelse skal

derimod ikke fremgå, og det er således uoplyst, om det drejer sig om f.eks.

21.000 kr. eller 100.000 kr. Partiernes regnskaber offentliggøres af Folketinget.

Et argument imod, at der indføres et sådant krav om, at størrelsen af beløbet

skal offentliggøres, er, at en sådan regel vil kunne bevirke, at nogle private

tilskudsydere enten vil sænke deres tilskud eller helt afholde sig fra at yde til-

skud til politiske partier. Der vil derfor være en risiko for, at de politiske partier

samlet set vil modtage færre private tilskud. Partistøtteudvalget bemærker, at

en sådan utilsigtet virkning vil kunne imødegås ved, at de politiske partier i et

vist omfang kompenseres for det mulige tab af indtægter fra private tilskud,

ved at niveauet for den offentlige partistøtte hæves. På den anden side vil of-

fentliggørelsen af beløbsstørrelsen efter Partistøtteudvalgets opfattelse være af

væsentlig betydning for vælgernes adgang til at gøre sig bekendt med de øko-

nomiske forhold hos de partier, som de overvejer at stemme på. Der henvises

til betænkningen, afsnit 8.3.1.2, side 267, og afsnit 2.3.2, side 28.

Partistøtteudvalget har afvejet ovennævnte modhensyn og finder samlet, at

hensynet til åbenhed om partiernes økonomi vejer tungere. På den baggrund er

det Partistøtteudvalgets anbefaling, at der for at skabe øget åbenhed om de po-

litiske partiers finansiering indføres krav om, at størrelsen af tilskud, hvor

summen af tilskud fra den samme tilskudsyder overstiger beløbsgrænsen på

20.000 kr. i partiregnskabslovens § 3, stk. 2, fremover skal oplyses i partiernes

regnskaber. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.3.1.2, side 268.

Partistøtteudvalget har videre overvejet, om der er behov for at stille yderligere

identifikationskrav til partierne om private tilskudsydere. Partistøtteudvalget

har i denne forbindelse fundet, at hensynet til åbenhed om og gennemsigtighed

i finansieringen af de politiske partier taler for, at der indføres en ordning,

hvorefter tilskudsmodtagerne (partierne og enkeltkandidater) i visse tilfælde

ved modtagelse af tilskud fra foreninger, sammenslutninger m.v. skal have

oplysninger om, hvem der i form af kontingent, donationer m.v. har indbetalt

mere end beløbsgrænsen i partiregnskabsloven til foreningen, sammenslutnin-

gen m.v., og som dermed kan anses for den egentlige tilskudsyder. Ordningen

vil efter Partistøtteudvalgets opfattelse skulle finde anvendelse, hvis forenin-

gen, sammenslutningen m.v. anvender mere end 50 pct. af sin årlige indtægt til

at yde støtte til politiske partier. Desuden skal foreningen, sammenslutningen

m.v., hvis der er tale om en generel ordning, oplyse, hvilket beløb hver af disse

nærmere angivne personer m.v. har ydet tilskud for. Disse oplysninger skal

endvidere fremgå af tilskudsmodtagernes regnskaber eller indberetninger. Der

henvises til betænkningen, afsnit 2.3.2, side 29 f.

Overordnet set anbefaler Partistøtteudvalget således åbenhed om private tilskud

til alle dele af et parti, enkeltkandidater og regionale og kommunale kandidatli-

ster, samt at størrelsen af tilskud over beløbsgrænsen ligeledes offentliggøres.

Derudover anbefales, at der indføres regnskabspligt for alle dele af et parti,

enkeltkandidater og regionale og kommunale kandidatlister, samt at der indfø-

res yderligere identifikationskrav vedrørende tilskudsyderen, hvor tilskudsyde-

ren er en forening eller sammenslutning m.v.

3.1.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Der er efter gældende ret forskel på muligheden for åbenhed om tilskud fra

private tilskudsydere, der ydes til de forskellige niveauer i partierne. Det er

således alene navn og adresse på tilskudsydere, der har ydet tilskud, der over-

stiger beløbsgrænsen på 20.000 kr., til partiernes landsorganisationer, der efter

gældende ret offentliggøres. Derimod er der efter gældende ret ingen alminde-

lig adgang til at give aktindsigt i eller offentliggøre navn og adresse på til-

skudsydere, der har ydet tilskud til andre niveauer i partiet end partiernes

landsorganisationer.

Økonomi- og Indenrigsministeriet finder ligesom Partistøtteudvalget, jf. afsnit

2.2 og 3.1.2, at åbenhed om tilskud fra private tilskudsydere giver en større

grad af demokratisk kontrol med partierne og de folkevalgte og vil kunne indgå

som en del af vælgernes grundlag for at vurdere det pågældende parti og dettes

kandidater. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder ligesom Partistøtteudval-

get, at hensynet til åbenhed og gennemsigtighed i finansieringen af de politiske

partier taler for, at åbenhed om private tilskud udvides til at omfatte alle ni-

veauer i partierne og deres kandidater.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der også tidligere i forbindelse med ved-

tagelsen i 1995 af den nugældende regulering i partistøtteloven om privates

tilskud på regionalt og kommunalt niveau må antages at have været politisk

ønske om at have åbenhed om både private tilskud til partiernes landsorganisa-

tioner og private tilskud til regionale og kommunale kandidatlister, jf. afsnit

3.1.1.2.

Forskellen i reguleringen af åbenheden om den private partistøtte på de forskel-

lige niveauer i partierne medfører, at der er mulighed for at holde private til-

skud (der overstiger beløbsgrænsen) skjult for offentligheden, da tilskudsydere

har mulighed for i stedet at yde tilskuddene til de dele af partiet, som ikke er

omfattet af offentliggørelsespligten. Denne forskel i reguleringen af landsorga-

nisationer og regionale og kommunale kandidatlister findes ikke velbegrundet.

De hensyn, der ligger bag den gældende bestemmelse om offentliggørelse af

private tilskud til partiernes landsorganisationer, herunder hensynet til, at det

skal være muligt for f.eks. vælgere og pressen at kontrollere, om partierne lader

deres politik påvirke af private tilskud, gør sig også gældende og bør også vare-

tages i regional- og kommunalpolitisk sammenhæng. Det er således vigtigt at

gøre op med den forskel på åbenheden om privates tilskud til henholdsvis par-

tiernes landsorganisationer og regionale og kommunale kandidatlister, der i dag

gælder med hensyn til offentliggørelse af private tilskud. Derudover er der også

hensynet til at skabe lighed i reguleringen af de forskellige niveauer.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvordan der kan skabes åben-

hed om private tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til regionale og kom-

munale kandidatlister. I denne forbindelse har Økonomi- og Indenrigsministe-

riet overvejet, hvorvidt indberetningspligten for regionale og kommunale kan-

didatlister skal opretholdes og i givet fald kombineres med en offentliggørel-

sesordning. Efter gældende ret skal regionale og kommunale kandidatlister som

betingelse for at få udbetalt partistøtte bl.a. til regionsrådet henholdsvis kom-

munalbestyrelsen indberette navn og adresse på tilskudsydere, der har ydet

tilskud på mere end beløbsgrænsen på 20.000 kr. Disse oplysninger offentlig-

gøres ikke. En videreførelse af denne indberetningspligt vil således ikke i sig

selv medføre øget åbenhed, medmindre denne kombineres med en offentliggø-

relsesordning. Offentliggørelsen af oplysningerne foreslås håndteret ikke af

den enkelte kandidatliste, men af regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrel-

sen, der i givet fald får til opgave at offentliggøre oplysningerne på deres re-

spektive hjemmesider. En videreførelse af indberetningspligten kombineret

med en offentliggørelsesordning for regionale og kommunale kandidatlister vil

ikke medføre en administrativ merbelastning for kandidatlisterne, da kandidat-

listerne i dag allerede er omfattet af en indberetningspligt. Samtidig sikres en

samlet offentliggørelse af private tilskud til alle regionale og kommunale kan-

didatlister. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder på denne baggrund, at det

er sagligt og velbegrundet at videreføre indberetningspligten, når denne kom-

bineres med indførelsen af den foreslåede offentliggørelsesordning.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har videre overvejet, hvordan der kan skabes

åbenhed om private tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til enkeltkandida-

ter, der stiller op for partiet til valg på landsdækkende, regionale og lokale ni-

veauer. Der er ikke i dag efter partistøttelovgivningen indberetningspligt for

enkeltkandidater, uanset om kandidaten har modtaget private tilskud. Økono-

mi- og Indenrigsministeriet har fundet, at hensynet til åbenhed og gennemsig-

tighed i finansieringen af de politiske partier som et led i varetagelsen af den

demokratiske kontrol tillige taler for, at åbenheden om private tilskud til partiet

eller kandidatlisten udstrækkes til at omfatte private tilskud til partiets eller

kandidatlistens enkeltkandidater. Da der i dag hverken består en indberetnings-

pligt eller en offentliggørelsesordning for enkeltkandidater, vil en indførelse

heraf dog betyde en vis administrativ merbelastning for enkeltkandidaterne.

Det er imidlertid de samme hensyn, der taler for at indføre en indberetnings-

pligt og en offentliggørelsesordning for enkeltkandidater, der gør sig gældende

for regionale og kommunale kandidatlister. Det er især hensynet til at mindske

muligheden for omgåelse af offentliggørelsespligten for private tilskud. Hvor

der ikke er offentliggørelsespligt for private tilskud til enkeltkandidater, kan

private tilskudsydere således skjule tilskuddene for offentligheden ved at yde

disse til enkeltkandidater frem for partiet eller kandidatlisten. Efter ministeriets

opfattelse vejer hensynet til at sikre åbenhed omkring private tilskud til enkelt-

kandidaterne tungere end hensynet til at undgå administrativ merbelastning for

kandidaterne. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder således, at der bør ind-

føres en indberetningspligt kombineret med en offentliggørelsesordning for

enkeltkandidater.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har videre overvejet, om en sådan indberet-

ningspligt kombineret med en offentliggørelsesordning skal gælde for samtlige

enkeltkandidater eller alene indvalgte enkeltkandidater. Et hensyn, der taler for

at indføre denne ordning for samtlige enkeltkandidater, er, at det således bliver

forudsigeligt for enkeltkandidaterne, om de skal indberette et tilskud, og at

dette ikke afhænger af et fremtidigt valgresultat, dvs. om enkeltkandidaten bli-

ver valgt ind. Desuden er der et hensyn til ens regulering for enkeltkandidater-

ne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har således fundet, at der bør indføres en

indberetningspligt kombineret med en offentliggørelsesordning for samtlige

enkeltkandidater, der modtager indberetningspligtige tilskud.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har samtidig overvejet, hvordan der kan

skabes åbenhed om private tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til kandi-

dater, der er opstillet uden for partierne til valg til Folketinget. Kandidater uden

for partierne skal for at være berettigede til offentlig partistøtte have deltaget i

det seneste valg til Folketinget og ved valget have fået mindst 1.000 stemmer.

Kandidaterne skal som betingelse for at få udbetalt partistøtte indsende visse

erklæringer om påregnede og afholdte udgifter til politisk arbejde, men ikke en

erklæring om modtagne private tilskud. Da der i dag for kandidater uden for

partierne således ikke består en indberetningspligt eller en offentliggørelses-

ordning vedrørende private tilskud, vil en indførelse heraf betyde en admini-

strativ merbelastning for kandidaterne. Det bemærkes, at hensynet til at mind-

ske muligheden for omgåelse af offentliggørelsespligten for private tilskud

ikke på samme måde gør sig gældende for kandidater uden for partierne som

for kandidater, der opstiller for et parti henholdsvis en kandidatliste. Åbenhed

om private tilskud til kandidater uden for partierne vil dog i alle tilfælde give

en større grad af demokratisk kontrol med de pågældende kandidater og vil

kunne indgå som en del af vælgernes grundlag for at vurdere de pågældende

kandidater. Det er videre fundet både hensigtsmæssigt og sagligt velbegrundet

at have samme grad af åbenhed om private tilskud til kandidater, der er opstil-

let for partierne, som om tilskud til kandidater, der er opstillet uden for partier-

ne. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder således, at der for kandidater uden

for partierne bør indføres en indberetningspligt kombineret med en offentliggø-

relsesordning vedrørende private tilskud.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har videre overvejet, om en sådan indberet-

ningspligt kombineret med en offentliggørelsesordning skal gælde for samtlige

opstillede kandidater uden for partierne eller alene indvalgte kandidater uden

for partierne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har på den ene side fundet, at

indberetningspligten ikke bør afhænge af, om kandidaten er valgt ind, og har på

den anden side fundet, at det vil være administrativt for byrdefuldt for den en-

kelte kandidat uden for partierne, såfremt alle opstillede kandidater uden for

partierne skulle indberette større private tilskud. I forlængelse heraf har Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet fundet, at indberetningspligten i stedet bør knyt-

tes som en betingelse til udbetaling af offentlig partistøtte til kandidater uden

for partierne. Det vil således være kandidater uden for partierne, der har fået

mindst 1.000 stemmer ved det seneste folketingsvalg, der bliver omfattet af

indberetningspligten. Selve offentliggørelsen af oplysningerne foreslås håndte-

ret ikke af den enkelte kandidat uden for partierne, men af Økonomi- og Inden-

rigsministeriet, der i givet fald får til opgave at offentliggøre oplysningerne på

ministeriets hjemmeside. Økonomi- og Indenrigsministeriet har således fundet,

at der bør indføres en indberetningspligt kombineret med en offentliggørelses-

ordning for kandidater uden for partierne som betingelse for udbetaling af of-

fentlig partistøtte efter partistøttelovens § 2.

Endvidere har Økonomi- og Indenrigsministeriet overvejet, om der bør indfø-

res en regnskabspligt for regionale og kommunale kandidatlister og enkeltkan-

didater som anbefalet af Partistøtteudvalget frem for en videreførelse af indbe-

retningspligten kombineret med en offentliggørelsesordning. Ministeriet har i

denne forbindelse på den ene side overvejet hensynet til det øgede overblik, en

regnskabspligt for regionale og kommunale kandidatlister vil medføre frem for

en indberetnings- og offentliggørelsesordning. Et egentligt regnskab vil som

også anført af Partistøtteudvalget give vælgerne et samlet overblik over indtæg-

terne for den enhed i partiet, der pålægges en selvstændig regnskabspligt. På

den anden side har ministeriet overvejet hensynet til den administrative merbe-

lastning, som indførelsen af en regnskabspligt vil betyde for kandidatlisterne

og for enkeltkandidaterne, frem for opretholdelsen af en indberetningspligt

kombineret med en offentliggørelsesordning. En regnskabspligt ville medføre

et unødvendigt bureaukrati, der efter ministeriets opfattelse ikke står mål med

det øgede overblik, en regnskabspligt ville medføre. Ministeriet bemærker her-

ved, at de politiske partier er meget forskelligt organiseret på regionalt og lo-

kalt plan, og at det politiske arbejde i flere sammenhænge hviler på frivilligt

ulønnet grundlag. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.1.2, side 287. På

denne baggrund finder ministeriet, at hensynet til øget åbenhed om private til-

skud til regionale og kommunale kandidatlister vil kunne varetages af en ind-

beretnings- og offentliggørelsesordning, der ikke på samme måde vil betyde en

merbelastning for kandidatlisterne. Der indføres således ikke med lovforslaget

nogen videregående regnskabspligt end den allerede gældende for partiernes

landsorganisationer.

Ydermere har Økonomi- og Indenrigsministeriet overvejet, om der bør indføres

en pligt til at offentliggøre den samlede værdi af tilskuddenes størrelse fra den

enkelte tilskudsyder i tilfælde, hvor der ydes private tilskud på over 20.000 kr.

En sådan pligt består ikke i dag, heller ikke ved private tilskud til partiernes

landsorganisationer. Ministeriet har i den forbindelse på den ene side lagt vægt

på hensynet til at sikre øget åbenhed om den private støtte, herunder vælgernes

mulighed for at kunne gøre sig bekendt med, hvordan det parti m.v., de overve-

jer at stemme på, tilvejebringer sine økonomiske midler. På den anden side må

der efter ministeriets opfattelse lægges vægt på hensynet til beskyttelsen af

partiernes interne anliggender, herunder deres økonomiske forhold, og beskyt-

telsen af privates politiske og økonomiske forhold. Derudover vil åbenhed om

tilskuddenes størrelse fra den enkelte tilskudsyder kunne bevirke, at nogle pri-

vate tilskudsydere enten vil sænke eller afholde sig fra at yde tilskud til politi-

ske partier. Efter en samlet afvejning finder ministeriet, at hensynene for at

undlade at indføre offentlighed om tilskuddenes størrelse fra den enkelte til-

skudsyder vejer tungere. Der indføres således ikke med lovforslaget pligt til at

offentliggøre størrelsen af de modtagne tilskud.

Endelig har Økonomi- og Indenrigsministeriet overvejet, om der bør indføres

yderligere identifikationskrav vedrørende tilskudsyderen, hvor tilskudsyderen

er en forening eller sammenslutning m.v., der anvender mere end 50 pct. af sin

årlige indtægt til at yde støtte til politiske partier. Et sådant yderligere identifi-

kationskrav kunne bestå i indførelsen af en ordning, hvorefter tilskudsmodta-

gerne (partierne og enkeltkandidater) i visse tilfælde ved modtagelse af tilskud

fra foreninger, sammenslutninger m.v. skal have oplysninger om, hvem der i

form af kontingent, donationer m.v. har indbetalt mere end beløbsgrænsen i

partiregnskabsloven til foreningen, sammenslutningen m.v., og som dermed

kan anses for den egentlige tilskudsyder. Et sådant yderligere identifikations-

krav vil være med til at sikre yderligere åbenhed, da muligheden for at skjule

tilskud til et politisk parti – ved at yde tilskuddet via en forening – mindskes.

På den anden side må der efter ministeriets opfattelse lægges vægt på hensynet

til beskyttelsen af foreningernes interne anliggender, herunder deres økonomi-

ske forhold, og beskyttelsen af privates politiske og økonomiske dispositioner.

En indførelse af en sådan ordning må endvidere antages at ville indebære et

vist merarbejde for de partier m.v., der modtager tilskud fra foreninger eller

sammenslutninger m.v. Efter en samlet afvejning finder ministeriet, at hensy-

nene for at undlade at indføre yderligere identifikationskrav vedrørende til-

skudsyderen vejer tungere. Der indføres således ikke med lovforslaget yderli-

gere identifikationskrav vedrørende tilskudsyderen.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund – og i overensstemmelse med

den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet – for samtlige

niveauer i partierne, herunder regionale og kommunale kandidatlister, og en-

keltkandidater at indføre offentlighed om navn og adresse på private tilskuds-

ydere, der har ydet tilskud over beløbsgrænsen (20.000 kr.). Ved indførelsen af

åbenhed for alle niveauer i partierne og partiernes enkeltkandidater fjernes mu-

ligheden for at kanalisere tilskud til de dele af partiet, herunder enkeltkandida-

ter, der ikke tidligere har været omfattet af en indberetnings- og/eller offentlig-

gørelsespligt.

Det foreslås således med lovforslaget, at indberetningspligten for private til-

skud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til regionale og kommunale kandidatli-

ster opretholdes, men kombineres med en offentliggørelsesordning. Tilskud

over beløbsgrænsen på 20.000 kr., der ydes til en regional eller kommunal

kandidatliste, skal således også fremover indberettes til regionsrådet henholds-

vis kommunalbestyrelsen som betingelse for, at regionsrådet henholdsvis

kommunalbestyrelsen udbetaler partistøtte på grundlag af kandidatlistens

stemmetal ved valget til regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen. Som

noget nyt foreslås det, at regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen skal

offentliggøre erklæringerne herom fra regionale henholdsvis kommunale kan-

didatlister på regionens henholdsvis kommunalbestyrelsens hjemmeside. Her-

ved sikres en samlet offentliggørelse af private tilskud til alle regionale og

kommunale kandidatlister. Der skabes således for så vidt angår de private til-

skud samme grad af åbenhed, som efter gældende regler finder anvendelse ved

private tilskud til partiernes landsorganisationer.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, for så vidt angår § 10 b, stk. 7, og § 2,

nr. 8, for så vidt angår § 11 d, stk. 6.

Med lovforslaget foreslås det derudover, at tilskud over beløbsgrænsen på

20.000 kr. til partiernes henholdsvis kandidatlisternes enkeltkandidater som

noget nyt vil blive omfattet af den foreslåede indberetnings- og offentliggørel-

sespligt for regionale og kommunale kandidatlister. Det foreslås på denne bag-

grund, at ved tilskud over beløbsgrænsen på 20.000 kr. til kandidater, der er

opstillet for partiet til regionsrådsvalg, skal navn og adresse på tilskudsyder

samt navn på tilskudsmodtager (kandidaten) indberettes til regionsrådet, og ved

tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet til kommunalbestyrelsesvalg,

skal navn og adresse på tilskudsyder samt navn på tilskudsmodtager (kandida-

ten) indberettes til kommunalbestyrelsen. For så vidt angår kandidater, der er

opstillet for partiet til folketingsvalg, hvilket sker i en eller flere opstillings-

kredse i en storkreds, foreslås det, at indberetningspligten håndteres af den

kandidatliste, der stiller op til valget af regionsråd for den region, storkredsen

ligger i. Da opstillingskredsene ikke er helt sammenfaldende med kommune-

inddelingen, og da en opstillingskreds godt kan bestå af flere kommuner, vil

indberetningspligten for folketingskandidater ikke kunne håndteres af en kom-

munal kandidatliste. Endvidere forekommer det ikke hensigtsmæssigt, at ind-

beretningspligten håndteres af partiernes landsorganisation, eftersom private

tilskud til partiernes kredsorganisationer i de enkelte opstillingskredse efter

gældende ret allerede er omfattet af den indberetningsforpligtelse, der gælder

for regionale kandidatlister, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 2, og da en indbe-

retningspligt til partiernes landsorganisationer af private tilskud til folketings-

kandidater ville udvide partiernes regnskabspligt. Regionsrådet henholdsvis

kommunalbestyrelsen offentliggør de erklæringer, der er modtaget, og som

indeholder førnævnte oplysninger, på regionens henholdsvis kommunens

hjemmeside.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, for så vidt angår § 10 b, stk. 3-6, og §

2, nr. 8, for så vidt angår § 11 d, stk. 3-5.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at tilskud over beløbsgrænsen på

20.000 kr. til kandidater, der er opstillet uden for partierne til valg til Folketin-

get, som noget nyt som betingelse for udbetaling af offentlig partistøtte efter

partistøttelovens § 2 vil blive omfattet af en indberetnings- og offentliggørel-

sespligt. Det foreslås som noget nyt således, at tilskud over beløbsgrænsen på

20.000 kr., der ydes til en kandidat uden for partierne, fremover skal indberet-

tes til Økonomi- og Indenrigsministeriet som betingelse for, at ministeriet ud-

betaler partistøtte på grundlag af kandidatens stemmetal ved valg til Folketin-

get. Det foreslås i forlængelse heraf, at Økonomi- og Indenrigsministeriet skal

offentliggøre erklæringen herom fra kandidaterne uden for partierne på mini-

steriets hjemmeside.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.

Det foreslås endvidere at ændre definitionen af, hvilke dele af partiet der er

omfattet af regionale kandidatlisters indberetningspligt som betingelse for

modtagelse af partistøtte på baggrund af deltagelse i regionsrådsvalg. Efter

gældende ret omfatter indberetningspligten – hvor tilskudsmodtageren er den

regionale organisation for et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg

pr. 1. august i det seneste regionale valgår – partiets eventuelle kredsorganisa-

tioner i vedkommende region, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 2. Efter gælden-

de ret omfatter regionale kandidatlisters indberetningspligt for private tilskud

over 20.000 kr. således også private tilskud til partiernes kredsorganisationer til

brug for folketingsvalg, jf. afsnit 3.1.1.2. Definitionen heraf foreslås med lov-

forslaget ændret til at omfatte partiets øvrige organisationer, herunder kredsor-

ganisationer, beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets kommune-

organisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kom-

muner, der som hidtil vil være omfattet af kommunale kandidatlisters indberet-

ningspligt for private tilskud over 20.000 kr., jf. partistøttelovens § 11 d, stk. 2.

Der er tale om en præcisering i overensstemmelse med, hvad der følger af gæl-

dende ret. Herved sikres, at den foreslåede indberetningspligt kombineret med

en offentliggørelsesordning omfatter alle niveauer i partierne.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6.

For så vidt angår indberetningspligten for indberetningspligtige private tilskud

til enkeltkandidater, foreslås det som nævnt, at indberetningspligtige tilskud til

kandidater, der er opstillet for partiet til folketingsvalg og regionsrådsvalg, ind-

berettes til regionsrådet, og at eventuelle indberetningspligtige tilskud til kan-

didater, der er opstillet for partiet til kommunalbestyrelsesvalg, indberettes til

kommunalbestyrelsen. Det foreslås i denne sammenhæng, at partiernes lands-

organisations regnskaber skal indeholde oplysning herom, dvs. oplysning om,

at eventuelle indberetningspligtige tilskud til kandidater, der er opstillet for

partiet til folketingsvalg og regionsrådsvalg, indberettes til regionsrådet, og at

eventuelle indberetningspligtige tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet

til kommunalbestyrelsesvalg, indberettes til kommunalbestyrelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

3.2. Begrænsninger i adgangen til at modtage anonyme tilskud

3.2.1. Gældende ret

Politiske partier kan efter de gældende regler modtage anonyme tilskud. Parti-

erne skal dog i deres regnskaber oplyse den samlede størrelse af eventuelle

anonyme tilskud samt oplyse om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på

mere end 20.000 kr., jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 2. pkt. Pligten til at

anføre tilskudsyderens navn gælder alene i tilfælde, hvor den pågældendes

identitet faktisk er angivet over for det modtagende parti, eller hvor partiet på

anden måde er bekendt hermed. Er det åbenbart, at et tilskud er ydet under

pseudonym, og er det pågældende parti ikke på anden måde bekendt med den

reelle tilskudsyders identitet, skal tilskuddet anses for at være ydet anonymt.

Det følger af partiregnskabslovens § 6 a, stk. 1, at den, der afgiver urigtige eller

mangelfulde oplysninger efter partiregnskabslovens § 3, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder. Efter bestemmelsen straffes således bl.a. urigtige

eller mangelfulde oplysninger i regnskabet vedrørende anonyme tilskud, der

overstiger 20.000 kr. Bestemmelsen omfatter både forsætlige og uagtsomme

forhold, jf. straffelovens § 19.

Det følger af partiregnskabslovens § 6 a, stk. 3, at partiorganisationer (juridiske

personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Be-

stemmelsen i § 6 a, stk. 3, sammenholdt med § 6 a, stk. 1, indebærer bl.a. et

strafansvar for den juridiske person (det parti), der i sit regnskab har afgivet

urigtige eller mangelfulde oplysninger vedrørende anonyme tilskud, der over-

stiger 20.000 kr.

Som ligeledes anført ovenfor i afsnit 3.1.1.2 følger det af partistøtteloven, at

udbetaling af regional og kommunal partistøtte er betinget af, at tilskudsmod-

tageren har indsendt en erklæring til regionsrådet henholdsvis kommunalbesty-

relsen med oplysning om, hvorvidt tilskudsmodtageren i det foregående kalen-

derår fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der

tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyderens

navn og adresse oplyses. Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om

den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og om størrelsen af hvert

enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr., jf. partistøttelovens § 10 b, stk.

1, 1.-3. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1.-3. pkt.

Erklæringen skal være indsendt inden udgangen af det kalenderår, hvor tilskud

ønskes udbetalt, og skal underskrives af den, der er berettiget til på kandidatli-

stens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter partistøtteloven, jf. partistøt-

telovens § 10 b, stk. 1, 4. og 5. pkt., jf. § 8, stk. 2, 2.-4. pkt., og § 11 d, stk. 1, 4.

og 5. pkt., jf. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt. Indsendelse af en sådan erklæring er en

ufravigelig betingelse for, at tilskud kan udbetales.

Er tilskudsmodtageren den regionale organisation for et parti eller kommune-

organisationen for et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg pr. 1.

august i det seneste regionale eller kommunale valgår, skal ovennævnte oplys-

ninger tillige omfatte partiets eventuelle kredsorganisationer i vedkommende

region eller lokale partiorganisationer i vedkommende kommune, jf. partistøt-

telovens § 10 b, stk. 2, jf. § 8, stk. 3. 3. pkt., og § 11 d, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 3.

pkt.

Det fremgår af forarbejderne, jf. Folketingstidende 1994-95, lovforslag nr. L

244, tillæg A, side 3598, at indberetningspligten omfatter partiernes amts-,

kreds-, kommune- og lokalorganisationer. Der sondres ikke i loven mellem

tilskud, der er øremærket til bestemte formål, f.eks. folketingsvalgkampe eller

kommunale valgkampe, og andre tilskud. Pligten påhviler således organisatio-

nerne uafhængigt af dette.

Det følger af partistøttelovens § 14 a, stk. 2, at den, der afgiver urigtige eller

mangelfulde oplysninger efter partistøttelovens § 10 b eller § 11 d, straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Efter bestemmelsen straffes således bl.a.

urigtige eller mangelfulde erklæringer vedrørende anonyme tilskud ydet på

regionalt eller kommunalt niveau, der overstiger 20.000 kr. Bestemmelsen om-

fatter både forsætlige og uagtsomme forhold, jf. straffelovens § 19.

Det følger af partistøttelovens § 14 a, stk. 3, at partiorganisationer (juridiske

personer) kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Be-

stemmelsen i § 14 a, stk. 3, sammenholdt med § 14 a, stk. 2, indebærer bl.a. et

strafansvar for den juridiske person (den kandidatliste), der i forbindelse med

sin ansøgning om partistøtte har afgivet en urigtig eller mangelfuld erklæring

vedrørende anonyme tilskud, der overstiger 20.000 kr.

3.2.2. Partistøtteudvalgets overvejelser

Partistøtteudvalget har i betænkning nr. 1550/2015 overvejet fordele og ulem-

per ved at indføre et forbud mod, at partierne, herunder regionale og kommuna-

le kandidatlister, og deres kandidater kan modtage anonyme tilskud.

Et sådant forbud kendes fra EU-lovgivningen, jf. Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU, EURATOM) Nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om sta-

tut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske

fonde, hvor europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde ikke må

modtage anonyme tilskud. Hvis et parti eller en fond modtager et anonymt til-

skud, skal tilskuddet inden 30 dage overføres til Europa-Parlamentet. Beløbet

indgår herefter som en almindelig indtægt i Europa-Parlamentets budgetsekti-

on. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.2.3, side 260.

Et forbud mod at modtage anonyme tilskud er ligeledes indført i Norge, mens

Nederlandene, Storbritannien og Tyskland har indført forbud mod anonyme

tilskud over en vis størrelse. I Sverige er der forbud mod anonyme tilskud til

partier og kandidater, hvis partiet ønsker at modtage offentlig partistøtte. Der

henvises til betænkningen, afsnit 8.2.3, side 260 f.

Partistøtteudvalget anfører, at politiske partier i praksis er oprettet som for-

eninger i Danmark, og at der derfor kan argumenteres for, at politiske partier

bør behandles som andre foreninger. Der gælder ikke Partistøtteudvalget be-

kendt i andre sammenhænge forbud mod at yde anonyme tilskud til private

foreninger og organisationer, hvilket efter Partistøtteudvalgets opfattelse taler

imod at indføre et forbud mod at yde anonyme tilskud til politiske partier. Der

henvises til betænkningen, afsnit 8.2.3, side 261.

Det taler efter Partistøtteudvalgets opfattelse endvidere imod et forbud mod

anonyme tilskud, at et totalt forbud mod anonyme tilskud ville harmonere dår-

ligt med den øvrige lovgivning, der i vidt omfang beskytter borgernes ret til

anonymitet i politiske forhold. Det er således bestemt i grundlovens § 31, stk.

1, at valgene til Folketinget skal være hemmelige. Endvidere har hensynet til

beskyttelse af borgernes ret til anonymitet i politiske forhold ført til den gæl-

dende beskyttelse i partiregnskabsloven, hvorefter partier ikke skal offentliggø-

re oplysninger om medlemmer og private personer m.v., der yder tilskud på

under 20.000 kr. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.2.3, side 261 f.

Partistøtteudvalget anfører endvidere, at muligheden for at modtage anonyme

tilskud ikke i væsentlig grad svækker offentliggørelsens formål, som er at give

interesserede mulighed for at danne sig et overblik over partiernes eventuelle

økonomiske tilknytningsforhold. Det skyldes, at der i sagens natur ikke fore-

ligger et tilknytningsforhold ved anonyme tilskudsydere. Dermed er de interes-

ser, som eventuelt måtte være knyttet til pengene, ikke kendt for partiet. Der er

Partistøtteudvalget bekendt desuden ikke problemer med anonyme tilskud i

dag. En gennemgang af de politiske partiers landsorganisationers regnskaber de

senere år viser således, at kun få partier har modtaget anonyme tilskud, samt at

der er tale om relativt beskedne beløb. Der henvises til betænkningen, afsnit

8.2.3, side 262.

Samlet finder Partistøtteudvalget således ikke – i lyset af den nuværende situa-

tion, hvor partierne kun i meget begrænset omfang modtager anonyme tilskud

– at der er tilstrækkeligt tungtvejende argumenter for at gennemføre en så prin-

cipiel ændring af de gældende regler, som et forbud mod anonyme tilskud ville

være. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.2.3, side 262.

Partistøtteudvalget bemærker dog, at nogle af Partistøtteudvalgets øvrige anbe-

falinger muligvis vil kunne ændre incitamentsstrukturerne for at give private

tilskud til partierne, således at der måske vil ske en stigning i anvendelsen af

anonyme tilskud. Det ovenfor anførte argument om, at der ikke foreligger et

tilknytningsforhold ved anonyme tilskudsydere, må fortsat gælde, men Parti-

støtteudvalget bemærker samtidig, at en stigning i anvendelsen af anonyme

tilskud vil kunne påvirke partiernes og det politiske systems legitimitet. Der

henvises til betænkningen, afsnit 8.2.3, side 262.

Partistøtteudvalget har ligeledes overvejet, om der i dansk ret bør indføres en

ordning som den, der findes i Nederlandene, Storbritannien og Tyskland, hvor-

efter de politiske partier kan modtage anonyme tilskud, men kun under en vis

størrelse. Indførelsen af et sådant delvist forbud mod anonyme tilskud vil efter

Partistøtteudvalgets opfattelse dog forudsætte, at der indføres effektive tilbage-

betalingsregler, således at politiske partier, der modtager store anonyme til-

skud, bliver forpligtet til at tilbagebetale beløbet. Dette kan f.eks. ske ved at

indføre et krav om, at store anonyme tilskud skal indbetales til statskassen. Der

henvises til betænkningen, afsnit 8.2.3, side 263.

Det er imidlertid Partistøtteudvalgets opfattelse, at ovenstående argumenter

mod indførelsen af et totalt forbud mod anonyme tilskud ligeledes i væsentligt

omfang gør sig gældende i forhold til et delvist forbud mod anonyme tilskud.

Partistøtteudvalget bemærker endvidere, at et delvist forbud mod anonyme

tilskud vil være forholdsvist nemt for private personer m.v. at omgå, idet de

blot under anonymitet kan give en række mindre donationer, hvorefter beløbe-

ne ikke omfattes af loven. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.2.3, side 263.

Efter betænkningens offentliggørelse har Partistøtteudvalgets medlemmer i en

fælles kronik, bragt i Berlingske den 25. marts 2015, imidlertid givet udtryk

for, at et forbud mod anonyme tilskud skal indgå i de politiske drøftelser om

ændringer af det eksisterende system for partistøtte. Den ændrede anbefaling

begrundes i kronikken med mediernes efterfølgende afdækning af omfanget af

anonyme tilskud på lokalt niveau, herunder af sager, hvor tilskud har været

angivet som anonyme, men hvor partiet har kendt tilskudsyderens identitet.

3.2.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Siden 1995 har skiftende justitsministre argumenteret imod at indføre et helt

eller delvist forbud mod, at politiske partier modtager anonyme tilskud. Det er i

den forbindelse blevet anført, at et sådant forbud vil give anledning til princi-

pielle betænkeligheder, bl.a. fordi der ikke i andre sammenhænge gælder for-

bud mod at yde anonyme tilskud til private foreninger og organisationer. Det er

endvidere blevet gjort gældende, at et forbud mod anonyme tilskud vil harmo-

nere dårligt med den øvrige lovgivning, der i vidt omfang beskytter borgernes

ret til anonymitet i politiske forhold, herunder grundlovens § 31, stk. 1, hvoref-

ter valg til Folketinget er hemmelige.

Der er herudover også blevet peget på, at adgangen til efter de gældende regler

at modtage anonyme tilskud næppe på nogen væsentlig måde svækker ordnin-

gens formål, som er at give interesserede mulighed for at danne sig et overblik

over partiernes eventuelle økonomiske tilknytningsforhold. Dette skyldes, at

der netop ikke kan siges at foreligge sådanne tilknytningsforhold i relation til

tilskudsydere, hvis identitet det pågældende parti ikke har kendskab til.

Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse taler de anførte argumenter

fortsat med en vis vægt imod at indføre et forbud mod anonyme tilskud til poli-

tiske partier. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder dog samtidig, at der si-

den 1995 er sket en udvikling, som i dag gør, at det alligevel bør overvejes at

indføre begrænsninger for politiske partier i adgangen til at modtage anonyme

tilskud.

Som anført under afsnit 3.2.2 ovenfor er det via medierne således kommet

frem, at forekomsten af anonyme tilskud på lokalt og decentralt niveau har et

helt andet omfang, end hvad der hidtil har været antaget. Dette kan som anført

af Partistøtteudvalget påvirke partiernes og det politiske systems legitimitet.

Det er samtidig også kommet frem, at der på lokalt og decentralt niveau har

været flere sager, hvor tilskudsyder og tilskudsmodtager har aftalt, at et tilskud

skal angives som anonymt i de erklæringer, der skal afgives efter partistøttelo-

vens §§ 10 b og 11 d. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal i den forbindelse

bemærke, at selv om sådanne aftaler klart er i strid med de allerede gældende

regler, så kan de i praksis være svære at bevise. Et helt eller delvist forbud mod

anonyme tilskud til politiske partier vil efter Økonomi- og Indenrigsministeri-

ets opfattelse kunne forebygge, at aftalerne forekommer.

Partistøtteudvalgets betænkning nr. 1550/2015 viser desuden, at der i flere af

de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, er begrænsninger i

adgangen til at modtage anonyme tilskud. Det fremgår således af betænknin-

gen, side 260 f., at et forbud mod at modtage anonyme tilskud er indført i Nor-

ge, mens Nederlandene, Storbritannien og Tyskland har indført forbud mod

anonyme tilskud over en vis størrelse. I Sverige er der forbud mod anonyme

tilskud til partier og kandidater, hvis partiet ønsker at modtage offentlig parti-

støtte.

Herudover har GRECO anbefalet, jf. afsnit 2.1 ovenfor, at der indføres et for-

bud mod, at politiske partier modtager anonyme tilskud. En indførelse af et helt

eller delvist forbud for politiske partier mod at modtage anonyme tilskud vil

derfor indebære, at Danmark efterlever én af GRECO’s ni anbefalinger.

Samlet set finder Økonomi- og Indenrigsministeriet på denne baggrund, at der i

dag er tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at begrænse politiske partiers ad-

gang til at modtage anonyme tilskud. Som følge af de principielle betænke-

ligheder, der som nævnt fortsat er relevante, bør begrænsningerne i adgangen

til at modtage anonyme tilskud efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfat-

telse dog ikke gå videre, end hvad der er strengt nødvendigt. Økonomi- og In-

denrigsministeriet bemærker i den forbindelse, at flere af de lande, Danmark

normalt sammenligner sig med, netop også har begrænset forbuddet til kun at

gælde for tilskud over en vis størrelse. Det gælder således Nederlandene, Stor-

britannien og Tyskland, jf. afsnit 3.2.2 ovenfor.

En sådan begrænsning af forbuddet vil desuden også være i overensstemmelse

med den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, jf. afsnit 1.3

ovenfor. Det følger således af denne aftale, at der skal indføres et forbud mod

at modtage anonyme tilskud, der overstiger beløbsgrænsen (20.000 kr.). Mod-

tages sådanne tilskud, skal de – hvis tilskudsyder kan identificeres – efter afta-

len tilbageføres til tilskudsyder eller alternativt overføres til statskassen (en

konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet).

Økonomi- og Indenrigsministeriet anerkender, at et delvist forbud mod anony-

me tilskud som anført af Partistøtteudvalget, jf. afsnit 3.2.2 ovenfor, vil give

visse muligheder for omgåelse, idet tilskudsyder under anonymitet vil kunne

vælge i stedet at give en række mindre donationer. Denne risiko kan efter Øko-

nomi- og Indenrigsministeriets opfattelse dog ikke i sig selv begrunde et totalt

forbud mod anonyme tilskud. Det vil dog kunne blive nødvendigt at revurdere

dette, hvis det efterfølgende viser sig, at partierne fremover pludselig modtager

et stort antal tilskud under beløbsgrænsen på 20.000 kr., som angives at være

anonyme.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at grænsen på 20.000 kr.

må anses for passende, bl.a. fordi det efter partiregnskabsloven og partistøtte-

loven kun er ved beløb over 20.000 kr., at navn og adresse på tilskudsyder skal

angives. Der vurderes på den baggrund ikke at være det store behov for at for-

byde anonyme tilskud under dette beløb. Ved beløb under 20.000 kr. vil en

tilskudsyder således normalt ikke have incitament til at yde tilskuddet anonymt

med henblik på at undgå offentlighed om, at vedkommende har støttet et poli-

tisk parti.

Det foreslås på denne baggrund at indføre forbud mod, at politiske partier, her-

under regionale og kommunale kandidatlister, modtager anonyme tilskud fra en

tilskudsyder på over 20.000 kr.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund – og i overensstemmelse med

den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet – at indføre for-

bud mod, at politiske partier, herunder regionale og kommunale kandidatlister,

modtager anonyme tilskud fra en tilskudsyder på over 20.000 kr.

Politiske partier, herunder regionale og kommunale kandidatlister, må således

ikke fra en tilskudsyder modtage anonyme tilskud på over 20.000 kr. Forbud-

det er gældende uanset, om partiet eller kandidatlisten er berettiget til offentlig

partistøtte, og uanset, om partiet eller kandidatlisten har ansøgt om at få udbe-

talt offentlig partistøtte.

Grænsen på 20.000 kr. må efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse

anses for passende, bl.a. fordi det efter partiregnskabsloven og partistøtteloven

kun er ved beløb over 20.000 kr., at navn og adresse på tilskudsyder skal angi-

ves. Der vurderes på den baggrund ikke at være det store behov for at forbyde

anonyme tilskud under dette beløb. Ved beløb under 20.000 kr. vil en tilskuds-

yder således normalt ikke have incitament til at yde tilskuddet anonymt med

henblik på at undgå offentlighed om, at vedkommende har støttet et politisk

parti.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, for så vidt angår § 2 a, stk. 1.

Modtager et parti, herunder en regional eller kommunal kandidatliste, alligevel

anonyme tilskud på over 20.000 kr., foreslås det, at partiet inden 30 dage fra

modtagelsen skal returnere hele tilskuddet til tilskudsyder. Hvis det ikke er

muligt at returnere tilskuddet til tilskudsyder, skal tilskuddet overføres til en

konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, for så vidt angår § 2 a, stk. 2.

Overførelsen af beløbet til Økonomi- og Indenrigsministeriet vil ske med hen-

blik på, at ministeriet i første omgang beholder beløbet på en særskilt konto.

Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det således mest rimeligt, hvis til-

skudsyderen i en kortere afgrænset periode får mulighed for at kræve tilskuddet

tilbagebetalt. Det foreslås derfor, at en tilskudsyder, hvis tilskud er overført til

Økonomi- og Indenrigsministeriet, kan kræve tilskuddet tilbagebetalt fra Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet indtil seks måneder efter, at tilskuddet er over-

ført til ministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, for så vidt angår § 2 a, stk. 3.

Det må efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse umiddelbart anta-

ges, at det i praksis kun sjældent vil forekomme, at et tilskud ikke er krævet

tilbagebetalt inden for den foreslåede frist på seks måneder. I det omfang det

måtte forekomme, vil tilskuddet tilfalde statskassen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, for så vidt angår § 2 a, stk. 4.

Forbuddet mod at modtage anonyme tilskud på over 20.000 kr. foreslås at gæl-

de for alle niveauer i partiet, herunder kommunale og regionale kandidatlister.

De hensyn, der er bærende for at indføre forbuddet mod at modtage de nævnte

større anonyme tilskud – at forebygge, at der på lokalt og decentralt niveau

indgås aftaler mellem tilskudsyder og tilskudsmodtager om, at et tilskud skal

angives som anonymt – gør sig netop gældende på regionale og lokale niveau-

er.

Det er endvidere efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse vigtigt at

sikre, at offentligheden får kendskab til partiets håndtering af de foreslåede

regler for håndtering af anonyme tilskud, partiet modtager. Det bemærkes, at

partier, der har været opstillet til folketingsvalg, er forpligtede til at aflægge

regnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter. Denne forplig-

telse udspringer alene af, at partiet har været opstillet til folketingsvalg, og det

er således uden betydning, om partiet er berettiget til at modtage offentlig par-

tistøtte, og om partiet har ansøgt om offentlig partistøtte. Det foreslås på denne

baggrund, at partiernes landsorganisationers regnskaber fremover vil skulle

indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud

og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, der er returneret til til-

skudsyder henholdsvis overført til en konto hos Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet. Efter ministeriets opfattelse må en oplysning i et partiregnskab om den

samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud naturligt suppleres med oplys-

ninger om, hvorledes partiet har forholdt sig med de modtagne anonyme til-

skud, herunder i hvilket omfang partiet i overensstemmelse med de nu foreslå-

ede regler har returneret tilskuddet til tilskudsyder eller har overført tilskuddet

til en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

Ligeledes foreslås det, at erklæringer om anonyme tilskud fra regionale og

kommunale kandidatlister fremover vil skulle indeholde oplysning om den

samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om den samlede

størrelse af de beløb, der er returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til

en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.

Det bemærkes, at indberetningspligten for regionale og kommunale kandidatli-

ster vedrørende anonyme tilskud relaterer sig til kandidatlistens ansøgning om

offentlig partistøtte efter partistøttelovens §§ 3 og 4. En regional eller kommu-

nal kandidatliste, der ikke er berettiget til at modtage offentlig partistøtte eller

ikke ønsker at modtage offentlig partistøtte, er således ikke forpligtet til at ind-

sende erklæringen om anonyme tilskud til regionsrådet henholdsvis kommu-

nalbestyrelsen.

Forbuddet mod større anonyme tilskud gælder imidlertid for alle partier og

regionale og kommunale kandidatlister. For at sikre, at der også vil være åben-

hed om eventuelle større anonyme tilskud, der ydes til kandidatlister, der ikke

er berettiget til eller ikke ønsker at få udbetalt offentlig partistøtte efter parti-

støttelovens §§ 3 og 4, foreslås det, at disse kandidatlister fremover skal ind-

sende en erklæring om anonyme tilskud til regionsrådet henholdsvis kommu-

nalbestyrelsen. Erklæringen skal indeholde oplysning om den samlede størrelse

af anonyme tilskud, kandidatlisten har modtaget i det foregående kalenderår,

og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, kandidatlisten i det foregå-

ende kalenderår har returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto

hos Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Indberetningspligten gælder alene for det kalenderår, hvor kandidatlisten har

modtaget et eller flere anonyme tilskud på over 20.000 kr., og erklæringen skal

indsendes inden udgangen af det efterfølgende kalenderår, hvor et anonymt

tilskud er modtaget.

Regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen offentliggør erklæringen på

deres respektive hjemmesider.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, for så vidt angår § 2 a, stk. 5 og 6.

Derudover foreslås det, at erklæringerne fra regionale henholdsvis kommunale

kandidatlister skal indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle

anonyme tilskud, der er modtaget af de kandidater, der opstiller for tilskuds-

modtageren (kandidatlisten) til regionsrådsvalg henholdsvis kommunalbesty-

relsesvalg. Er tilskudsmodtageren den regionale organisation for et parti, der er

opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal erklæringen ligeledes omfatte samt-

lige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til folketingsvalg. De

nævnte erklæringer foreslås offentliggjort, jf. afsnit 3.1.4, og det sikres på den-

ne måde, at offentligheden får kendskab til eventuelle anonyme tilskud samt

håndteringen heraf for såvel regionale og kommunale kandidatlister som parti-

ernes enkeltkandidater.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, for så vidt angår § 10 b, stk. 3-6, og §

2, nr. 8, for så vidt angår § 11 d, stk. 3-5.

Det foreslås endvidere, at udbetaling af offentlig partistøtte til kandidater, der

er opstillet uden for partierne til valg til Folketinget, fremover gøres betinget

af, at kandidaten uden for partierne har indsendt en erklæring til økonomi- og

indenrigsministeren, der bl.a. skal indeholde oplysning om den samlede størrel-

se af eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4.

Endelig foreslås det, at overtrædelse af pligten til at returnere anonyme tilskud

over 20.000 kr. til tilskudsyder eller alternativt til en konto hos Økonomi- og

Indenrigsministeriet straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Bag-

grunden herfor er, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har fundet det hen-

sigtsmæssigt at have den samme strafferamme for overtrædelse heraf som ved

afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger vedrørende anonyme tilskud

efter gældende ret. Afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger om

anonyme tilskud i partiernes landsorganisationers regnskaber henholdsvis er-

klæringer fra regionale og kommunale kandidatlister straffes således fortsat

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Ligeledes foreslås det, at afgivelse af

urigtige eller mangelfulde oplysninger om anonyme tilskud i erklæringer fra

regionale og kommunale kandidatlister efter de foreslåede bestemmelser i par-

tiregnskabslovens § 2 a, stk. 5 og 6, henholdsvis erklæringer fra kandidater

uden for partierne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 10.

3.3. Regulering af beløbsgrænser

3.3.1. Gældende ret

Det følger af partiregnskabslovens § 3, stk. 1, at partier, der har været opstillet

til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal aflæg-

ge regnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter. Har et parti

i regnskabsåret fra samme private tilskudsyder modtaget et eller flere tilskud,

der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal tilskudsyderens navn og adresse

fremgå af regnskabet, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 1. pkt. Regnskabet

skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle

anonyme tilskud og oplysning om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på

mere end 20.000 kr., jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 2. pkt. Der henvises i

øvrigt til afsnit 3.1.1.1.

Efter partistøtteloven er udbetaling af regional og kommunal partistøtte betin-

get af, at tilskudsmodtageren har indsendt en erklæring til regionsrådet hen-

holdsvis kommunalbestyrelsen med oplysning om, hvorvidt tilskudsmodtage-

ren i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har modtaget et

eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Er dette tilfældet, skal

tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen skal endvidere indeholde

oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og om stør-

relsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr., jf. partistøttelo-

vens § 10 b, stk. 1, 1.-3. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1.-3. pkt.

Erklæringen skal være indsendt inden udgangen af det kalenderår, hvor tilskud

ønskes udbetalt, og skal underskrives af den, der er berettiget til på kandidatli-

stens vegne at ansøge om og modtage tilskud efter partistøtteloven, jf. partistøt-

telovens § 10 b, stk. 1, 4. og 5. pkt., jf. § 8, stk. 2, 2.-4. pkt., og § 11 d, stk. 1, 4.

og 5. pkt., jf. § 11, stk. 2, 2.-4. pkt. Indsendelse af en sådan erklæring er en

ufravigelig betingelse for, at tilskud kan udbetales.

Er tilskudsmodtageren den regionale organisation eller kommuneorganisatio-

nen for et parti, der er opstillingsberettiget til folketingsvalg pr. 1. august i det

seneste regionale eller kommunale valgår, skal ovennævnte oplysninger tillige

omfatte partiets eventuelle kredsorganisationer i vedkommende region eller

lokale partiorganisationer i vedkommende kommune, jf. partistøttelovens § 10

b, stk. 2, jf. § 8, stk. 2, 3. pkt., og § 11 d, stk. 2, jf. § 11, stk. 2, 3. pkt.

3.3.2. Partistøtteudvalgets overvejelser

Partistøtteudvalget anfører i betænkning nr. 1550/2015, at private personer

m.v. ud fra et hensyn til fortrolighed om borgernes politiske tilhørsforhold også

fremadrettet bør have mulighed for under diskretion at kunne yde et navngivent

tilskud under en vis grænse. Partistøtteudvalget anbefaler derfor, at den gæl-

dende retstilstand med en beløbsgrænse videreføres. Der henvises til betænk-

ningen, afsnit 2.3.2, side 28, og afsnit 8.3.1.3, side 269.

Det kan efter Partistøtteudvalgets opfattelse dog overvejes, om beløbsgrænsen

fortsat bør være 20.000 kr. Partistøtteudvalget anfører i den forbindelse, at en

gennemgang af reglerne om offentliggørelse af private tilskud i andre sammen-

lignelige lande viser, at de danske regler ligger nogenlunde på linje med reg-

lerne i de fleste andre lande. Partierne i Nederlandene skal således f.eks. offent-

liggøre beløb på over 4.500 € (ca. 33.750 kr.), mens partierne i Sverige skal

offentliggøre beløb på over 22.000 SEK (ca. 18.000 kr.). I Storbritannien of-

fentliggør partierne tilskud på over 7.500 £ (ca. 70.000 kr.), og hvis samme

tilskudsyder giver flere donationer i løbet af et år, offentliggøres efterfølgende

donationer over 1.500 £ (ca. 14.000 kr.). I Norge afhænger beløbsgrænsen af,

om der er tale om et tilskud på statsligt, regionalt eller kommunalt niveau. Ved

tilskud på statsligt niveau offentliggøres tilskud over 35.000 NOK (ca. 31.000

kr.), mens beløbsgrænsen udgør henholdsvis 23.000 NOK (ca. 21.000 kr.) og

12.000 NOK (ca. 11.000 kr.) på regionalt og kommunalt niveau. I Frankrig er

der derimod indført et forbud mod at offentliggøre, hvem der har ydet tilskud

til politiske partier. Det bemærkes, at de ovenfor anførte omregninger af be-

løbsgrænserne, der er anført i parentes, er foretaget på baggrund af valutakur-

sen på tidspunktet for afgivelsen af betænkningen. Der henvises til betænknin-

gen, afsnit 8.3.1.3, side 269 f.

Partistøtteudvalget anfører endvidere, at den almindelige prisudvikling umid-

delbart vil kunne tale imod, at beløbsgrænsen på 20.000 kr. sænkes. Imod en

nedsættelse af beløbsgrænsen kan efter Partistøtteudvalgets opfattelse endvide-

re tale, at indførelse af øget åbenhed om, hvem der yder tilskud til de politiske

partier, eventuelt vil kunne afholde nogle private personer m.v. fra at yde til-

skud til partierne. Øget åbenhed vil derfor kunne føre til et fald i den private

støtte til partierne. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.3.1.3, side 270 f.

På den anden side finder Partistøtteudvalget, at hensynet til åbenhed om, hvor-

dan partierne finansieres – særligt i lyset af den debat, der har været om

spørgsmålet – bør veje tungere. Vælgerne skal efter Partistøtteudvalgets opfat-

telse således kunne danne sig et reelt indtryk af, hvad partierne repræsenterer,

herunder et indtryk af hvilke konsekvenser partiernes eventuelle afhængigheds-

forhold af særinteresser måtte kunne have for partiernes udtrykte og reelt førte

politik. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.3.1.3, side 271.

Selv om der ikke Partistøtteudvalget bekendt foreligger dokumentation for, at

partierne eller enkeltkandidater lader sig påvirke af økonomiske tilskud, er der

efter Partistøtteudvalgets opfattelse en risiko for, at vælgernes tillid til politi-

kerne svækkes, hvis det fremstår, som om tilskud fra private personer m.v. har

indflydelse på den politik, der bliver ført. I det lys vil en nedsættelse af beløbs-

grænsen efter Partistøtteudvalgets opfattelse kunne øge partiernes legitimitet i

forhold til vælgerne og skabe øget gennemsigtighed. Der henvises til betænk-

ningen, afsnit 8.3.1.3, side 271.

Partistøtteudvalget anfører endvidere, at en sænkelse af beløbsgrænsen vil kun-

ne opleves som en øget registrering af det politiske tilhørsforhold hos private

personer m.v., idet det må forventes, at der vil være flere private personer m.v.,

hvis identitet skal offentliggøres, såfremt beløbsgrænsen sænkes. Partistøtteud-

valget bemærker samtidig, at selv om der dog alene vil være tale om en udvi-

delse af den eksisterende ordning, bør en sådan udvidelse ske ud fra en afvej-

ning af hensynet til åbenhed og gennemsigtighed på den ene side og hensynet

til borgernes mulighed for at kunne hemmeligholde deres politiske tilhørsfor-

hold på den anden side. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.3.1.3, side 272.

Sammenfattende er det Partistøtteudvalgets opfattelse, at en afvejning af hen-

synet til åbenhed om de politiske partiers finansiering over for de modsatrette-

de hensyn, der er beskrevet ovenfor, kan tale for, at beløbsgrænsen på 20.000

kr. nedsættes til f.eks. 10.000 kr. Det bemærkes i den forbindelse, at en beløbs-

grænse på 10.000 kr. ligger væsentligt over et almindeligt medlemskontingent.

Medlemskontingenter og øvrige mindre tilskud fra partiernes medlemmer og

støtter vil således ikke blive påvirket af, at beløbsgrænsen nedsættes. Den en-

delige vurdering og fastsættelse af beløbsgrænsen beror imidlertid efter Parti-

støtteudvalgets opfattelse på en politisk stillingtagen. Der henvises til betænk-

ningen, afsnit 8.3.1.3, side 272.

Partistøtteudvalget har endvidere overvejet, om der er behov for at differentiere

beløbsgrænsen i forhold til, om der er tale om tilskud til partiernes landsorgani-

sationer, til regionale eller kommunale afdelinger eller til den enkelte kandidat.

Et sådant regelsæt kendes i Norge, hvor tilskud på statsligt niveau skal offent-

liggøres, hvis tilskuddet overstiger 35.000 NOK, mens beløbsgrænsen er hen-

holdsvis 23.000 NOK og 12.000 NOK på regionalt og kommunalt niveau. Der

henvises til betænkningen, afsnit 8.3.1.4, side 272.

Partistøtteudvalget anfører i den forbindelse, at kandidater og lokale vælgeraf-

delinger har et markant lavere budget end partiernes landsorganisationer, hvor-

for der kan argumenteres for, at private tilskud vil kunne have større betydning

for en lokal organisation eller en kandidat end for partiets landsorganisation.

Dette taler efter Partistøtteudvalgets opfattelse derfor umiddelbart for at indføre

en lavere beløbsgrænse for private tilskud på regionalt og kommunalt niveau

og i forhold til de enkelte kandidater. Der henvises til betænkningen, afsnit

8.3.1.4, side 273.

En differentieret beløbsgrænse vil efter Partistøtteudvalgets opfattelse kunne

medvirke til at mindske risikoen for skjult interessepåvirkning, da antallet af

tilskudsydere, hvis identitet vil skulle offentliggøres, alt andet lige vil forøges,

hvorved en større andel af de private tilskud vil kunne henføres til bestemte

personer, virksomheder m.v. På den anden side vil en differentieret beløbs-

grænse efter Partistøtteudvalgets opfattelse medføre, at tilskudsydere i højere

grad får mulighed for at spekulere i, på hvilket niveau af partiet et tilskud skal

ydes, hvis tilskudsyderen vil undgå at skulle have sin identitet offentliggjort.

Dette argument kan ifølge Partistøtteudvalget dog imødegås ved at indføre en

indberetningspligt eller regnskabspligt for alle niveauer af partierne og enkelt-

kandidater. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.3.1.4, side 273.

Sammenfattende finder Partistøtteudvalget, at det i sidste ende må bero på en

politisk stillingtagen, hvorvidt der bør indføres differentierede beløbsgrænser.

Der henvises til betænkningen, afsnit 8.3.1.4, side 273.

3.3.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Efter partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., skal identiteten på en tilskuds-

yder fremgå af partiregnskabet, hvis den pågældende samlet i løbet af et år har

ydet tilskud, der overstiger 20.000 kr. Beløbsgrænsen på 20.000 kr. er fastlagt

ud fra den betragtning, at der kun ved beløb over en vis størrelse kan være en

reel interesse i at kende giverens identitet, jf. Folketingstidende 1994-95, lov-

forslag nr. L 243, tillæg A, side 3591.

Beløbsgrænsen i partiregnskabsloven blev oprindeligt indsat i 1995, jf. lov nr.

394 af 14. juni 1995 om ændring af lov om private tilskud til politiske partier

og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber (Åbne partiregnskaber

m.v.), og har ikke været reguleret siden. Som følge af den almindelige prisud-

vikling betyder det, at beløbsgrænsen i dag kan siges reelt at være markant la-

vere sammenlignet med i 1995, selv om grænsen nominelt er den samme.

Efter partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1. og 2.

pkt., skal identiteten på en tilskudsyder fremgå af en erklæring fra en regional

henholdsvis kommunal kandidatliste, hvis den pågældende samlet i løbet af et

år har ydet tilskud, der overstiger 20.000 kr.

Beløbsgrænsen i partistøtteloven blev ligeledes oprindeligt indsat i 1995, jf. lov

nr. 383 af 14. juni 1995 om ændring af lov om økonomisk støtte til politiske

partier m.v. (Forhøjelse af den offentlige partistøtte m.v.), og har heller ikke

været reguleret siden.

Den manglende regulering af beløbsgrænsen indebærer også, at beløbsgrænsen

i dag er markant lavere i Danmark sammenlignet med flere af de lande, Dan-

mark normalt sammenligner sig med. Beløbsgrænsen i Norge er på landsplan

således 35.000 NOK (ca. 29.000 kr.), i Nederlandene 4.500 € (ca. 33.500 kr.), i

Tyskland 10.000 € (ca. 74.400 kr.) og i Storbritannien 7.500 £ (ca. 64.700 kr.).

Af de undersøgte lande ligger kun Sverige, hvor beløbsgrænsen er 22.200 SEK

(ca. 17.300 kr.), på niveau med – eller lidt under – Danmark. Det bemærkes, at

de ovenfor anførte omregninger af beløbsgrænserne, der er anført i parentes, er

foretaget på baggrund af valutakursen på tidspunktet for fremsættelsen af nær-

værende lovforslag. Der henvises i øvrigt til betænkningen, afsnit 8.3.1.3, side

269 f.

Der er heller ikke noget internationalt pres for at regulere beløbsgrænsen. An-

befalingerne fra GRECO indeholder således intet om regulering af den eksiste-

rende beløbsgrænse, jf. afsnit 2.1 ovenfor.

På denne baggrund finder Økonomi- og Indenrigsministeriet i modsætning til

Partistøtteudvalget samlet set ikke, at der er grundlag for at foreslå en sænkelse

af beløbsgrænsen på 20.000 kr. Der er efter Økonomi- og Indenrigsministeriets

opfattelse omvendt heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at hæve beløbsgræn-

sen, selv om grænsen som nævnt er højere i flere af de lande, Danmark normalt

sammenligner sig med. Økonomi- og Indenrigsministeriet finder således, at

den nuværende beløbsgrænse grundlæggende er udtryk for en hensigtsmæssig

balance mellem på den ene side offentlighedens interesse i at få kendskab til,

hvem der yder tilskud til de politiske partier, og på den anden side de enkelte

tilskudsyders interesse i under diskretion at kunne yde tilskud til politiske par-

tier, som de støtter. Med henblik på også fremadrettet at sikre denne balance

bør beløbsgrænsen efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse dog

fremover reguleres, så den følger den almindelige lønudvikling. Dette er også i

overensstemmelse med den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemo-

kratiet, jf. afsnit 2.3 ovenfor.

I forlængelse heraf bemærkes, at Økonomi- og Indenrigsministeriet netop som

følge af den politiske aftale ikke har fundet grundlag for at overveje, om be-

løbsgrænsen tillige bør differentieres som foreslået af Partistøtteudvalget. En

sådan ændring er således ikke en del af aftalen. Som følge af lovforslagets § 1,

nr. 6, og § 2, nr. 9, vil beløbsgrænsen i overensstemmelse med aftalen til gen-

gæld komme til at gælde, uanset hvilket niveau i partiet tilskuddet ydes til, og

uanset om tilskuddet ydes til en enkeltkandidat.

Det foreslås på baggrund af ovenstående, at beløbsgrænsen på 20.000 kr. skal

reguleres hvert år den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasnings-

procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Af

administrative hensyn, herunder for at lette den praktiske anvendelse af be-

løbsgrænsen, foreslås det samtidig, at det herved fremkomne beløb afrundes

opad til nærmeste beløb, der kan deles med 100 kr.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund – og i overensstemmelse med

den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet – at beløbsgræn-

sen på 20.000 kr. skal reguleres hvert år den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller

fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en sats-

reguleringsprocent. Af administrative hensyn, herunder for at lette den prakti-

ske anvendelse af beløbsgrænsen, foreslås det samtidig, at det herved frem-

komne beløb afrundes opad til nærmeste beløb, der kan deles med 100 kr.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, for så vidt angår § 5 a, stk. 1.

For at sikre, at reguleringen på trods af afrundingen kommer til at følge den

almindelige lønudvikling bedst muligt, foreslås der endvidere indsat en be-

stemmelse i loven om, at reguleringen skal ske på grundlag af de på regule-

ringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, for så vidt angår § 5 a, stk. 2.

Reguleringen bør efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse ske årligt,

og det foreslås derfor, at økonomi- og indenrigsministeren hvert år bekendtgør,

hvilken regulering der skal finde sted, og at reguleringen foretages første gang

den 1. januar 2018.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, for så vidt angår § 5 a, stk. 3.

Ud fra de samme hensyn foreslås der samtidig en identisk regulering af den

tilsvarende beløbsgrænse, som fremgår af partistøttelovens § 10 b, stk. 1, og §

11 d, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 9.

3.4. Revisorgodkendelse af regnskaber fra partiernes landsorganisation

3.4.1. Gældende ret

Partiregnskabsloven fastsætter ikke i dag krav om revision af de politiske parti-

ers regnskaber. Det følger imidlertid af partistøttelovens § 7 b, stk. 1, at udbeta-

ling af tilskud efter partistøttelovens § 2, stk. 1, er betinget af, at de politiske

partier, der er omfattet af § 3 i partiregnskabsloven, dvs. partier, der har været

opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget, har indsendt det seneste

regnskab, som partiet efter partiregnskabsloven er forpligtet til at aflægge, og

at regnskabet indeholder de oplysninger, der kræves efter § 3 i partiregnskabs-

loven.

Derudover er udbetaling af tilskud til både partier og regionale og kommunale

kandidatlister bl.a. betinget af, at tilskudsmodtageren, dvs. partiet eller kandi-

datlisten, såfremt tilskudsmodtageren har modtaget tilskud for et eller flere

foregående kalenderår, har indsendt en erklæring til henholdsvis Økonomi- og

Indenrigsministeriet, regionsrådet eller kommunalbestyrelsen om, hvilke udgif-

ter der mindst er afholdt til politisk arbejde her i henholdsvis landet, regionen

eller kommunen i det kalenderår, hvor tilskudsmodtageren senest har modtaget

tilskud, jf. partistøttelovens § 7 a, stk. 3, 1. pkt., § 10 a, stk. 3, 1. pkt., og § 11

c, stk. 3, 1. pkt.

For de tilskudsmodtagere, der er omfattet af partiregnskabslovens § 3, dvs.

partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget, er der

en yderligere ufravigelig betingelse for at få udbetalt tilskud fra staten. Det

følger således af partistøttelovens § 7 b, stk. 2, at erklæringen, der er nævnt i

partistøttelovens § 7 a, stk. 3, om, hvilke udgifter der mindst er afholdt til poli-

tisk arbejde her i landet i det seneste kalenderår, hvor der er modtaget tilskud,

skal attesteres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Ved atte-

station af erklæringen bekræfter revisoren hermed, at de udgifter, der mindst er

afholdt til politisk arbejde her i landet i det seneste år, hvor der er modtaget

tilskud, svarer til det i erklæringen angivne beløb.

Det følger endvidere af partistøttelovens § 7 c, 1. pkt., at rigsrevisor direkte fra

de tilskudsmodtagere, der er omfattet af partistøttelovens § 2, dvs. partier og

kandidater uden for partierne, der har deltaget i det senest afholdte valg til Fol-

ketinget, kan kræve forelagt til gennemgang regnskabsmateriale vedrørende det

ydede tilskud efter partistøttelovens § 2, som efter rigsrevisors skøn er af be-

tydning for gennemgangen af, om betingelserne for tilskud efter partistøttelo-

ven er opfyldt, og om tilskuddet er anvendt til politisk arbejde i overensstem-

melse med partistøtteloven.

Derudover følger det af partistøttelovens § 7 c, 2. pkt., at lov om revisionen af

statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven) med undtagelse af en række nærme-

re opregnede bestemmelser finder anvendelse på gennemgangen efter 1. pkt.,

hvorefter rigsrevisor gives adgang til at kræve regnskabsmateriale forelagt fra

en modtager af tilskud efter partistøttelovens § 2.

Efter rigsrevisorlovens § 4 kan rigsrevisor både selv og gennem vedkommende

minister kræve regnskaber m.v. forelagt til gennemgang. Bestemmelsen i parti-

støttelovens § 7 c, 1. pkt., fraviger dette princip, da rigsrevisor alene kan kræve

regnskabsmaterialet forelagt direkte fra tilskudsmodtageren, dvs. rigsrevisor

har ikke mulighed for gennem økonomi- og indenrigsministeren at indkræve

regnskabsmaterialet. Af samme grund skal økonomi- og indenrigsministeren

ikke forholde sig til rigsrevisors og statsrevisorernes bemærkninger vedrørende

anvendelsen af de ydede tilskud. Med udtrykket regnskabsmateriale sigtes til

det materiale og de oplysninger, der er omhandlet i rigsrevisorlovens § 6, stk. 2

og 3.

3.4.2. Partistøtteudvalgets overvejelser

Partistøtteudvalget har i betænkning nr. 1550/2015 overvejet, om der bør indfø-

res en pligt til uafhængig revision af de politiske partiers regnskaber.

Partistøtteudvalget anfører, at de politiske partiers regnskabsaflæggelse er med

til at skabe åbenhed og gennemsigtighed for offentligheden om partiernes øko-

nomi. Det er derfor efter Partistøtteudvalgets opfattelse vigtigt, at offentlighe-

den kan have tillid til de informationer, der findes i regnskabet. En revisor er en

uafhængig tredjepart, som gennemgår og kontrollerer regnskabet samt de in-

formationer og omstændigheder, der ligger til grund for oplysningerne i regn-

skabet. Indførelse af et krav om revision vil således efter Partistøtteudvalgets

opfattelse kunne medvirke til at styrke tilliden til de politiske partiers regnska-

ber. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.4.1, side 298.

Partistøtteudvalget anfører endvidere, at der allerede gælder en revisionspligt i

en række andre sammenlignelige situationer. Det gælder f.eks. i forhold til eu-

ropæiske politiske partiers og fondes regnskaber, ligesom der også gælder en

revisionspligt for regnskaber over gruppestøtte til folketingsmedlemmer. Der

henvises til betænkningen, afsnit 8.4.4.1, side 298.

Partistøtteudvalget anfører samtidig, at selv om der ikke i dag findes en pligt

hertil i lovgivningen, har der de senere år udviklet sig en praksis for, at alle de

politiske partiers landsorganisationers regnskaber er gennemgået af en revisor,

inden de i medfør af partiregnskabslovens § 5 sendes til Folketinget. Der hen-

vises til betænkningen, afsnit 8.4.4.1, side 299.

Endelig anfører Partistøtteudvalget, at GRECO har anbefalet, at der sikres en

uafhængig og konsekvent revision af regnskaber fra politiske partier, der er

opstillet til folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, og – i det omfang, det

er passende – fra partier, der er opstillet til regionale eller kommunale valg.

Partistøtteudvalget er imidlertid opmærksomt på, at en pligt til revision ville

være forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser særligt for de lokale

partiforeninger og enkeltkandidater, og Partistøtteudvalget finder ikke, at hen-

synet til åbenhed kan begrunde et krav om revision af underorganisationer og

enkeltkandidaters regnskaber. Partistøtteudvalget anfører i den forbindelse, at

der i det omfang, der måtte blive indført regnskabspligt for underorganisationer

og enkeltkandidater, vil kunne indføres regler for disse enheder svarende til de

gældende regler i partiregnskabsloven om underskrivelse af ledelsen eller en-

keltkandidaten og regler om straf. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.4.1,

side 299.

Partistøtteudvalget finder på den baggrund, at der alene bør indføres krav om

revision for så vidt angår regnskaberne for partiernes landsorganisation, hvor

underorganisationernes og enkeltkandidaternes regnskaber eller indberetninger

ikke indgår. Efter Partistøtteudvalgets opfattelse bør der stilles krav om, at par-

tiets landsorganisations regnskab skal revideres af en godkendt revisor, således

at revisorlovens bestemmelser om revisors virksomhed og revisors uafhængig-

hed bl.a. vil finde anvendelse. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.4.1,

side 299.

Partistøtteudvalget har endvidere overvejet, om der bør indføres særlige regler

om revisors habilitet, og bemærker i denne forbindelse, at GRECO har anbefa-

let, at der udfærdiges regler eller retningslinjer med henblik på at sikre den

nødvendige uafhængighed for de revisorer, der reviderer de politiske partiers

regnskaber. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.4.2, side 299.

Reglerne om revision af regnskaber findes i revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17.

juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder med senere æn-

dringer. Det følger af revisorlovens § 16, at en revisor skal udføre sine opgaver

i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og

hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer, at

revisor skal udvise integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd,

professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af opgaverne. Re-

visorlovens kapitel 4 indeholder regler om revisorers uafhængighed. Reglerne

suppleres af regler fastsat i bekendtgørelse om godkendte revisorers og revisi-

onsvirksomheders uafhængighed, jf. bekendtgørelse nr. 663 af 26. juni 2008.

Det følger bl.a. af revisorlovens § 24, stk. 1, at en revisor skal være uafhængig

af den virksomhed, som en opgave vedrører, og at vedkommende ikke må være

involveret i virksomhedens beslutningstagning. En revisor er ikke uafhængig,

hvis der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk, forretnings- eller an-

sættelsesmæssigt forhold mellem revisor og den virksomhed, som opgaven

vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors

uafhængighed, jf. § 24, stk. 2. Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.4.2,

side 300.

Partistøtteudvalget anfører, at det er Partistøtteudvalgets opfattelse, at de gæl-

dende regler i revisorloven er tilstrækkeligt klare til at sikre revisors rolle som

offentlighedens repræsentant. Udvalget finder derfor ikke, at der er behov for

at fastsætte særskilte regler om revisors uafhængighed i partiregnskabsloven.

Der henvises til betænkningen, afsnit 8.4.4.2, side 300.

3.4.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Som anført af Partistøtteudvalget, jf. afsnit 3.4.2 ovenfor, er de politiske parti-

ers regnskabsaflæggelse med til at skabe åbenhed og gennemsigtighed for of-

fentligheden om partiernes økonomi. Det er derfor vigtigt, at offentligheden

kan have tillid til informationerne i regnskabet. Et krav om revision vil efter

Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse kunne medvirke til at styrke den-

ne tillid. Herudover vil det indebære, at Danmark imødekommer den syvende

af GRECO’s ni anbefalinger, jf. afsnit 2.1 ovenfor.

Efter partiregnskabsloven er det alene partiernes landsorganisationer, der er

pålagt en regnskabsforpligtelse, hvilket der ikke ændres på med dette lov-

forslag. Et krav om revision må derfor allerede af den grund begrænses til at

omfatte regnskaberne for partiernes landsorganisationer. Økonomi- og Inden-

rigsministeriet skal dog samtidig bemærke, at hensynet til åbenhed efter mini-

steriets opfattelse heller ikke i øvrigt vil kunne retfærdiggøre de økonomiske

konsekvenser, der vil være forbundet med at udstrække kravet til også at gælde

for underorganisationer og enkeltkandidaters regnskaber. Økonomi- og Inden-

rigsministeriet er på dette punkt således enig med Partistøtteudvalget.

Økonomi- og Indenrigsministeriet finder det til gengæld afgørende, at revisio-

nen foretages af en revisor, der er godkendt efter revisorloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1167 af 9. september 2016 med senere ændringer. Det følger af re-

visorlovens § 16, stk. 1, at en revisor skal udføre sine opgaver i overensstem-

melse med god revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og hurtighed, som

opgavernes beskaffenhed tillader. God revisorskik indebærer desuden, at revi-

sor skal udvise professionel skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, pro-

fessionel adfærd, professionel kompetence og fornøden omhu ved udførelsen af

opgaverne.

Revisorlovens kapitel 4 indeholder regler om revisorers uafhængighed. Regler-

ne suppleres af regler fastsat i bekendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016 om god-

kendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed. Det følger bl.a. af

revisorlovens § 24, stk. 1, at en revisor skal være uafhængig af den virksom-

hed, som en opgave vedrører, og at vedkommende ikke må være involveret i

virksomhedens beslutningstagning. Det følger videre af revisorlovens § 24, stk.

2, at en revisor ikke er uafhængig, hvis der foreligger en direkte eller indirekte

økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet for-

hold mellem revisor og den virksomhed, som opgaven vedrører, som for en

velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed.

Ved at indføre revisionspligt for partiernes landsorganisationers regnskaber

skabes således øget åbenhed og gennemsigtighed for offentligheden om parti-

ernes økonomi. Ved samtidig at indføre krav om, at revisionen skal foretages af

en revisor, der er godkendt efter revisorloven, sikres det herved, at revisorlo-

vens regler om bl.a. revisors virksomhed og revisors uafhængighed vil finde

anvendelse.

På denne baggrund – og i overensstemmelse med den politiske aftale mellem

regeringen og Socialdemokratiet, jf. afsnit 2.3 ovenfor – foreslås det derfor at

indføre et krav om, at regnskabet for et partis landsorganisation skal godkendes

af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.

3.4.4. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det på denne baggrund – og i overensstemmelse med

den politiske aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet – at indføre et

krav om, at regnskabet for et partis landsorganisation skal godkendes af en

revisor, der er godkendt efter revisorloven. Revisionspligten vil indtræde første

gang for de regnskaber, partiernes landsorganisationer skal aflægge for perio-

den 1. januar til 31. december 2017.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås i denne forbindelse at ajourføre og ensrette sprogbrugen vedrøren-

de revisorer i partiregnskabsloven og partistøtteloven. Det foreslås på denne

baggrund, at kravet i partistøttelovens § 7 b, stk. 2, om, at erklæringen om,

hvilke udgifter der mindst er afholdt til politisk arbejde her i landet i det sene-

ste kalenderår, hvor der er modtaget tilskud, skal attesteres af en statsautorise-

ret revisor eller en registreret revisor, ajourføres med den gældende revisorlov-

givning, således at der fremover stilles krav om, at erklæringen skal attesteres

af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.

Der er alene tale om, at sprogbrugen vedrørende revisorer ajourføres med den

gældende revisorlovgivning, og der foreslås således ingen indholdsmæssig

ændring af bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der indføres med lovforslaget en offentliggørelsesordning for erklæringerne

vedrørende private og anonyme tilskud, der skal håndteres af henholdsvis

Økonomi- og Indenrigsministeriet, regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

Derudover indføres med lovforslaget skærpede indberetningskrav for de regio-

nale og kommunale kandidatlister samt enkeltkandidater, således at Økonomi-

og Indenrigsministeriet, regionsrådene og kommunalbestyrelserne fremover får

flere erklæringer og oplysninger fra regionale og kommunale kandidatlister og

enkeltkandidater.

Anonyme tilskud over 20.000 kr., der ikke kan returneres til tilskudsyder, og

hvor tilskudsyderen ikke inden for 6 måneder har henvendt sig til Økonomi- og

Indenrigsministeriet for at få overført det anonyme tilskud, tilfalder statskas-

sen. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal oprette en konto til disse anonyme

tilskud samt håndtere eventuelle tilbagebetalinger af anonyme tilskud til til-

skudsyderen.

Lovforslaget kan således have positive økonomiske konsekvenser for staten –

der dog vurderes at være af begrænset omfang – da større anonyme tilskud i

visse tilfælde vil tilfalde staten.

Lovforslaget har dermed ubetydelige administrative konsekvenser for både

staten, kommunerne og regionerne. Lovforslaget giver ikke anledning til regu-

lering af kommunernes og regionernes bloktilskud.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne og

regionerne.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Der pålægges med lovforslaget pligt til revision af partiernes landsorganisatio-

ners regnskaber, som partierne er forpligtede til at indsende efter partiregn-

skabslovens § 3. Revisionen skal foretages af en revisor, der er godkendt efter

revisorloven.

Derudover indføres der med lovforslaget skærpede indberetningskrav for regi-

onale og kommunale kandidatlister samt enkeltkandidater vedrørende private

og anonyme tilskud.

Lovforslaget har således både økonomiske og administrative konsekvenser for

borgerne (partierne, kandidatlisterne og enkeltkandidater), der dog vurderes at

være af begrænset omfang.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. marts 2017 til den 31. marts

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd

(DUF), Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer,

Danske Ældreråd, Datatilsynet, De til valg til Folketinget og Europa-

Parlamentet opstillingsberettigede partier og partistøtteberettigede partier (So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance,

Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Fol-

keparti, Folkebevægelsen mod EU, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne),

Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det

Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet Tænk, Formandens Departement i Grøn-

lands Selvstyre, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemænde-

nes Fællesråd (FTF), Heilsu- og Innlendismálaráðið (Sundheds- og Indenrigs-

ministeriet på Færøerne), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokallisterne i Danmark, Netværket af

Ungdomsråd (NAU), Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Statsadvo-

katen i København, Statsadvokaten i Viborg, Transparency International Dan-

mark, Vestre Landsret, Ældre Sagen og Østre Landsret.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, angiv ser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Visse anonyme tilskud, der ikke Ingen

kan returneres til tilskudsyder,

tilfalder statskassen.

Offentliggørelsesordning

for

erklæringerne

vedrørende

private og anonyme tilskud, der

skal håndteres af henholdsvis

Økonomi- og Indenrigsministe-

riet, regionsrådene og kommu-

nalbestyrelserne.

Ingen

Revisionspligt for partiernes

landsorganisationers regnska-

ber samt skærpede indberet-

ningskrav for regionale og

kommunale kandidatlister samt

enkeltkandidater.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås i bestemmelsen, at lovens titel suppleres med »(partiregnskabslo-

ven)«. Dette indebærer, at også benævnelsen »partiregnskabsloven«, der er

blevet lovens populærtitel, vil kunne anvendes som lovens officielle titel.

Til nr. 2

Politiske partier kan efter de gældende regler modtage anonyme tilskud, idet

partierne dog i deres regnskaber skal oplyse den samlede størrelse af eventuelle

anonyme tilskud samt størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end

20.000 kr., jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 2. pkt. Regnskabspligten gælder

for alle politiske partier, der har været opstillet til det senest afholdte valg til

Folketinget eller Europa-Parlamentet, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1.

pkt. Partiets ledelse skal indsende en bekræftet kopi af regnskabet til Folketin-

get, der fremlægger regnskabet til gennemsyn for offentligheden, jf. partiregn-

skabslovens § 5.

Herudover er udbetaling af tilskud efter partistøttelovens §§ 3 og 4 til regionale

og kommunale kandidatlister bl.a. betinget af, at kandidatlisten afgiver en er-

klæring til regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen, der indeholder op-

lysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og om størrel-

sen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr., jf. partistøttelovens

§ 10 b, stk. 1, 1. og 3. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1. og 3. pkt. Erklæringen herom

offentliggøres ikke. Kandidatlister, der ikke er berettigede til at modtage til-

skud efter partistøttelovens §§ 3 og 4, fordi de ikke har fået nok stemmer ved

det seneste valg, eller som ikke ønsker at få udbetalt partistøtte, skal derimod

ikke indsende en erklæring med oplysning om anonyme tilskud.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 2 a

i partiregnskabsloven, der begrænser de

politiske partiers adgang til at modtage større anonyme tilskud.

Det foreslås således i

stk. 1,

at politiske partier, herunder regionale og kommu-

nale kandidatlister, ikke må modtage anonyme tilskud fra en tilskudsyder på

over 20.000 kr.

Med den foreslåede bestemmelse indføres således et forbud mod anonyme til-

skud på over 20.000 kr. Det indebærer, at de nævnte partier, herunder regionale

og kommunale kandidatlister, fremover ikke lovligt vil kunne modtage og be-

holde anonyme tilskud på over 20.000 kr. Efter ordlyden er det alene anonyme

tilskud på over 20.000 kr., der er omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at det

således ikke vil være omfattet af bestemmelsen, hvis en tilskudsyder anonymt

giver flere tilskud på under 20.000 kr. til et politisk parti. Det vil desuden i en

sådan situation formentlig ikke være muligt at identificere, om de anonyme

tidskud er ydet af samme tilskudsyder.

Omfattet af bestemmelsen er politiske partier og regionale og kommunale kan-

didatlister, der har været opstillet til det senest afholdte valg til henholdsvis

Folketinget, Europa-Parlamentet, regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

Begrebet tilskud skal forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i den

gældende lov, jf. partiregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5, og stk. 2. Der vil

dermed normalt være tale om ydelse af et pengebeløb, men ydelse af støtte på

anden måde vil efter omstændighederne principielt også kunne udgøre tilskud i

lovens forstand. Henvisningen til partiregnskabslovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 5,

og stk. 2, betyder samtidig, at f.eks. medlemskontingenter ikke er omfattet af

begrebet.

I vurderingen af, om en støtte i form af andet end pengebeløb har karakter af

tilskud i lovens forstand, må bl.a. indgå, om der er tale om en ydelse, der sæd-

vanligvis opgøres i penges værdi. Er der f.eks. tale om en ydelse, som den, der

leverer ydelsen, normalt tager betaling for som led i en erhvervsmæssig virk-

somhed, eller må ydelsen på anden måde siges at substituere et pengebeløb, vil

det tale for at betragte ydelsen som tilskud i lovens forstand. Er der på den an-

den side tale om en personlig arbejdsindsats ydet af medlemmer og bekendte,

som udføres frivilligt og ulønnet, f.eks. ophængning af plakater i forbindelse

med valgkamp, foreligger der ikke en støtte, der er tilskud i lovens forstand.

Det samme må formentlig gælde ved privates gratis udlån af lokaler og gen-

stande, i det omfang de pågældende private ikke driver erhvervsmæssig virk-

somhed af den pågældende art.

Det er efter det foreslåede stk. 1 kun tilskud, der ydes anonymt, som omfattes

af forbuddet. Ved anonyme tilskud forstås i den forbindelse tilskud, hvor det

politiske parti, herunder den regionale eller kommunale kandidatliste, reelt ikke

er bekendt med tilskudsyderens identitet. Der er således tale om situationer,

hvor tilskudsyderen ikke har givet sig til kende i forbindelse med donationen,

og hvor det politiske parti, herunder den regionale eller kommunale kandidatli-

ste, heller ikke på anden måde efterfølgende er blevet bekendt med identiteten

på tilskudsyderen.

Er det politiske parti, herunder den regionale eller kommunale kandidatliste,

bekendt med identiteten på tilskudsyderen, eller er partiet henholdsvis kandi-

datlisten efterfølgende blevet bekendt med identiteten på tilskudsyderen, er

tilskuddet ikke anonymt og dermed ikke omfattet af forbuddet i stk. 1. Tilskud-

det vil dog i så fald skulle fremgå af partiets regnskab sammen med navn og

adresse på tilskudsyderen, såfremt det er givet til partiets landsorganisation, jf.

partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 1. pkt. Er tilskuddet givet til en regional eller

kommunal kandidatliste, der får offentlig partistøtte, vil navn og adresse på

tilskudsyderen skulle fremgå af den erklæring, der skal afgives efter partistøtte-

lovens § 10 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.

stk. 2

foreslås det, at såfremt et parti, herunder en regional eller kommunal

kandidatliste, modtager tilskud i strid med stk. 1, skal partiet henholdsvis kan-

didatlisten inden 30 dage fra modtagelsen returnere hele tilskuddet til tilskuds-

yder. Det foreslås endvidere, at tilskud, der ikke kan returneres til tilskudsyder

inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos Økonomi- og

Indenrigsministeriet inden for samme frist. Dermed tages der højde for den

situation, hvor et parti på trods af forbuddet i det foreslåede stk. 1 har fået et

tilskud på over 20.000 kr. fra en tilskudsyder, som enten er eller ønsker at være

anonym.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anonyme tilskud på over 20.000 kr.

som udgangspunkt skal returneres til tilskudsyderen. Anonyme tilskud på over

20.000 kr. vil således alene skulle overføres til en konto hos Økonomi- og In-

denrigsministeriet, hvis det ikke er muligt at returnere tilskuddet, f.eks. fordi

partiet ikke er bekendt med identiteten på tilskudsyderen. Det forudsættes i den

forbindelse, at Økonomi- og Indenrigsministeriet til brug herfor opretter en

særskilt konto i et pengeinstitut, hvor tilskuddene i givet fald kan indsættes.

Foreligger det anonyme tilskud rent undtagelsesvis i form af andet end et pen-

gebeløb, f.eks. valgmateriale betalt af en anonym donor, vil partiet skulle re-

turnere eller overføre et beløb, som svarer til værdien af det modtagne.

Fristen for at returnere tilskud til tilskudsyder eller for at overføre dem til Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet er efter den foreslåede bestemmelse 30 dage.

Fristen er absolut og kan derfor ikke forlænges. Overskridelse af fristen straffes

med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

stk. 3

foreslås det, at en tilskudsyder, hvis tilskud er overført til Økonomi- og

Indenrigsministeriet, jf. det foreslåede stk. 2, indtil seks måneder efter, at til-

skuddet er overført, kan kræve tilskuddet tilbagebetalt fra Økonomi- og Inden-

rigsministeriet. Bestemmelsen sikrer, at en tilskudsyder gives en rimelig mu-

lighed for at kræve et tilskud tilbagebetalt, selv om tilskuddet er overført til

Økonomi- og Indenrigsministeriet efter det foreslåede stk. 2.

Adgangen til at kræve et tilskud tilbagebetalt efter det foreslåede stk. 3 vil for-

udsætte, at tilskudsyderen over for Økonomi- og Indenrigsministeriet kan do-

kumentere, at vedkommende har ydet det pågældende tilskud til et parti hen-

holdsvis en kandidatliste. Det forudsættes videre, at vedkommende kan doku-

mentere, at partiet henholdsvis kandidatlisten, som det anonyme tilskud i første

omgang blev ydet til, har overført tilskuddet til Økonomi- og Indenrigsministe-

riet. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er givet

tilstrækkelig dokumentation til, at et tilskud kan kræves tilbagebetalt.

Kræves et tilskud, der er overført til Økonomi- og Indenrigsministeriet, ikke

tilbagebetalt inden for fristen i stk. 3, dvs. seks måneder, foreslås det i

stk. 4,

tilskuddet tilfalder statskassen.

stk. 5

foreslås det, at en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte

regionsrådsvalg, og som enten ikke er berettiget til tilskud efter § 3 i partistøt-

teloven, fordi kandidatlisten har fået færre end 500 stemmer ved seneste valg,

jf. partistøttelovens § 3, stk. 2, eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 3 i

partistøtteloven, til regionsrådet skal indsende en erklæring med oplysning om

anonyme tilskud.

En kandidatliste, der har været opstillet til det seneste regionsrådsvalg, og som

søger om tilskud efter § 3 i partistøtteloven, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Kandidatlisten skal i stedet indsende en erklæring vedrørende bl.a. anonyme

tilskud efter partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 1. og 3. pkt., som betingelse for

modtagelse af tilskud.

Kandidatlisten er efter stk. 5 alene forpligtet til at indsende erklæringen for

kalenderår, hvor kandidatlisten har modtaget et anonymt tilskud på over 20.000

kr. Erklæringen herom skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende ka-

lenderår.

Erklæringen skal indeholde oplysning om den samlede størrelse af anonyme

tilskud, kandidatlisten har modtaget i det foregående kalenderår, og oplysning

om den samlede størrelse af de beløb, kandidatlisten i det foregående kalender-

år har returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Økono-

mi- og Indenrigsministeriet. Afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysnin-

ger straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås, at regionsrådet inden for en rimelig frist efter modtagelsen af er-

klæringen vedrørende anonyme tilskud fra kandidatlisten på regionens hjem-

meside offentliggør denne. Offentliggørelse af erklæringen senest en måned

efter modtagelsen af denne vil i alle tilfælde udgøre en rimelig frist. Konkrete

omstændigheder vil kunne medføre, at også offentliggørelse herefter vil kunne

betragtes som offentliggørelse inden for en rimelig frist.

stk. 6

foreslås det, at en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte

kommunalbestyrelsesvalg, og som enten ikke er berettiget til tilskud efter § 4 i

partistøtteloven, fordi kandidatlisten har fået færre end 100 stemmer, i Køben-

havns Kommune 500 stemmer, ved seneste valg, jf. partistøttelovens § 4, stk.

2, eller ikke ønsker at få udbetalt tilskud efter § 4 i partistøtteloven, til kommu-

nalbestyrelsen skal indsende en erklæring med oplysning om anonyme tilskud.

En kandidatliste, der har været opstillet til det seneste kommunalbestyrelses-

valg, og som søger om tilskud efter § 4 i partistøtteloven, er ikke omfattet af

bestemmelsen. Kandidatlisten skal i stedet indsende en erklæring vedrørende

bl.a. anonyme tilskud efter partistøttelovens § 11 d, stk. 1, 1. og 3. pkt., som

betingelse for modtagelse af tilskud.

Kandidatlisten er efter stk. 6 alene forpligtet til at indsende erklæringen for

kalenderår, hvor kandidatlisten har modtaget et anonymt tilskud på over 20.000

kr. Erklæringen herom skal indsendes inden udgangen af det efterfølgende ka-

lenderår.

Erklæringen skal indeholde oplysning om den samlede størrelse af anonyme

tilskud, kandidatlisten har modtaget i det foregående kalenderår, og oplysning

om den samlede størrelse af de beløb, kandidatlisten i det foregående kalender-

år har returneret til tilskudsyder henholdsvis overført til en konto hos Økono-

mi- og Indenrigsministeriet. Afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysnin-

ger straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen inden for en rimelig frist efter modtagel-

sen af erklæringen vedrørende anonyme tilskud fra kandidatlisten på kommu-

nens hjemmeside offentliggør denne. Offentliggørelse af erklæringen senest en

måned efter modtagelsen af denne vil i alle tilfælde udgøre en rimelig frist.

Konkrete omstændigheder vil kunne medføre, at også offentliggørelse herefter

vil kunne betragtes som offentliggørelse inden for en rimelig frist.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 2, henvises til afsnit 3.2.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 2. pkt., at regnskaberne fra parti-

ernes landsorganisationer skal indeholde oplysning om den samlede størrelse af

eventuelle anonyme tilskud og oplysning om størrelsen af hvert enkelt anonymt

tilskud på mere end 20.000 kr.

Med den foreslåede bestemmelse ændres partiregnskabslovens

§ 3, stk. 2, 2.

pkt.,

således at regnskaberne fra partiernes landsorganisationer fremover skal

indeholde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud,

oplysning om den samlede størrelse af de beløb, partiet har returneret til til-

skudsyder, og oplysning om den samlede størrelse af de beløb, partiet har over-

ført til en konto hos Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Forslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 2, er foreslået, at

politiske partier ikke må modtage anonyme tilskud fra en tilskudsyder på over

20.000 kr.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at partier, der har været

opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet,

skal aflægge regnskab over partiets landsorganisationers indtægter og udgifter.

Regnskabet vedrører således alene partiets landsorganisation og ikke øvrige

dele eller niveauer i partiet.

Med den foreslåede bestemmelse indsættes et

stk. 4

i partiregnskabslovens § 3,

hvoraf følger, at regnskabet fremover skal indeholde oplysning om, at eventu-

elle indberetningspligtige tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet til

folketingsvalg og regionsrådsvalg, indberettes til regionsrådet, og at eventuelle

indberetningspligtige tilskud til kandidater, der er opstillet for partiet til kom-

munalbestyrelsesvalg, indberettes til kommunalbestyrelsen. Det foreslås såle-

des, at regnskabet fra partiernes landsorganisationer også fremover alene skal

vedrøre partiets landsorganisation og ikke øvrige dele eller niveauer i partiet.

For så vidt angår reguleringen af indberetningspligtige tilskud til kandidater,

der opstiller for partiet til folketingsvalg eller regionsrådsvalg og eventuelt til-

lige til kommunalbestyrelsesvalg, henvises til lovforslagets § 2, nr. 7, for så

vidt angår § 10 b, stk. 3-6, og § 2, nr. 8, for så vidt angår § 11 d, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af partiregnskabslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at partier, der har været

opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet,

skal aflægge regnskab over partiets landsorganisationers indtægter og udgifter.

Hvis et parti i regnskabsåret fra samme private tilskudsyder har modtaget et

eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., følger det af partiregn-

skabslovens § 3, stk. 2, at tilskudsyderens navn og adresse skal fremgå af regn-

skabet. Regnskabet skal endvidere indeholde oplysning om den samlede stør-

relse af eventuelle anonyme tilskud og oplysning om størrelsen af hvert enkelt

anonymt tilskud på mere end 20.000 kr.

Efter partiregnskabslovens § 4, stk. 1, skal regnskabet aflægges årligt for peri-

oden 1. januar til 31. december, og efter stk. 2 skal regnskabet underskrives af

partiets ledelse og indeholde en erklæring om, at partiet ikke har haft andre

indtægter end anført i regnskabet. Partiets ledelse skal desuden senest 12 må-

neder efter regnskabsårets afslutning indsende en bekræftet kopi af regnskabet

til Folketinget, der fremlægger regnskabet til gennemsyn for offentligheden, jf.

partiregnskabslovens § 5.

Det foreslås indsat som

§ 4, stk. 3,

at regnskabet skal godkendes af en revisor,

der er godkendt efter revisorloven.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene regnskaber fra partiernes landsor-

ganisationer. Regionale og kommunale kandidatlister og enkeltkandidater er

ikke forpligtede til at aflægge regnskab, og med denne bestemmelse vil der

således fortsat ikke gælde noget krav om, at eventuelle regnskaber fra regionale

eller kommunale kandidatlister eller enkeltkandidater skal revisorgodkendes.

Regnskabet skal efter bestemmelsen godkendes af en revisor, der er godkendt

efter revisorloven. Dette indebærer, at revisorlovens bestemmelser om bl.a.

revisors virksomhed og uafhængighed finder anvendelse.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være et krav, at regnskabet er god-

kendt af en revisor, senest når regnskabet efter partiregnskabslovens § 5 over-

sendes til Folketinget, dvs. senest 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 5, henvises til afsnit 3.2.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter partiregnskabslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., skal navn og adresse på en til-

skudsyder fremgå af partiregnskabet, hvis den pågældende samlet i løbet af et

år har ydet tilskud, der overstiger 20.000 kr.

Derudover er der i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslået indsat en bestemmelse i

partiregnskabslovens § 2 a, stk. 1, hvorefter politiske partier ikke må modtage

anonyme tilskud fra en tilskudsyder på over 20.000 kr.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i partiregnskabsloven som

§ 5 a,

der gør det muligt fremadrettet at regulere den nævnte beløbsgrænse på 20.000

kr.

Det foreslås således i

stk. 1,

at det i partiregnskabslovens § 2 a, stk. 1, 5 og 6,

der foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3, stk. 2, nævnte beløb

reguleres hvert år den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket tilpasnings-

procenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Endvidere foreslås det, at det herved fremkomne beløb afrundes opad til nær-

meste beløb, der kan deles med 100 kr.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at reguleringen tager udgangspunkt i

lov om en satsreguleringsprocent. Efter denne lov offentliggøres der hvert år en

satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent, ud

fra hvilke en række beløb, bl.a. sociale ydelser, reguleres.

Med stk. 1 er det foreslået at benytte tilpasningsprocenten med et tillæg på 2,0.

Efter loven om en satsreguleringsprocent er tilpasningsprocenten

den for

finansår procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for

lønåret fratrukket 2,0. Tilpasningsprocenten opgøres med én decimal. Den

valgte løsning vil således indebære, at reguleringen følger lønningerne på ar-

bejdsmarkedet. Satserne for tilskud efter partistøttelovens §§ 2-4, dvs. offentlig

partistøtte på lands-, regionalt og kommunalt plan, reguleres på tilsvarende vis.

stk. 2

foreslås det, at reguleringen af beløbene i partiregnskabslovens § 2 a,

stk. 1, 5 og 6, der foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3, stk. 2,

skal ske på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrun-

ding. Dette betyder, at hvis reguleringen efter stk. 1 f.eks. et år fører til et beløb

på 20.345 kr., som herefter afrundes opad til 20.400 kr., vil det efter stk. 2 være

beløbet på 20.345 kr., der skal danne grundlag for næste års regulering.

Endelig foreslås det i

stk. 3,

at økonomi- og indenrigsministeren hvert år be-

kendtgør, hvilken regulering der skal finde sted. Dette vil ske ved bekendtgø-

relse. Det foreslås endvidere, at reguleringen foretages første gang den 1. janu-

ar 2018.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 6, henvises til afsnit 3.3.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af partiregnskabslovens § 6 a, stk. 1, at den, der afgiver urigtige eller

mangelfulde oplysninger efter lovens § 3, straffes med bøde eller fængsel indtil

4 måneder. Således vil afgivelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger

f.eks. vedrørende anonyme tilskud i partiernes landsorganisationers regnskaber

kunne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Det følger videre af

partiregnskabslovens § 6 a, stk. 3, at der kan pålægges partiorganisationer (ju-

ridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, er der foreslået indsat en ny § 2 a i partiregnskabs-

loven.

Det følger af den foreslåede § 2 a, stk. 2, at såfremt et parti modtager anonyme

tilskud på over 20.000 kr., skal partiet inden 30 dage fra modtagelsen returnere

tilskuddet til tilskudsyder, eller, hvis det ikke er muligt at returnere tilskuddet

til tilskudsyder, overføre tilskuddet til en konto hos Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriet.

Det foreslås at ændre partiregnskabslovens

§ 6 a, stk. 1,

således at den, der

overtræder den foreslåede § 2 a, stk. 2, i partiregnskabsloven, straffes med bø-

de eller fængsel indtil 4 måneder. Også partiorganisationer (juridiske personer)

kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det er efter bestemmelsen i § 2 a, stk. 2, ikke selve modtagelsen af et anonymt

tilskud på over 20.000 kr., der er strafbelagt, men derimod alene undladelsen af

at returnere tilskuddet til tilskudsyder inden 30 dage fra modtagelsen eller, så-

fremt returnering af tilskuddet til tilskudsyder inden 30 dage fra modtagelsen

ikke er mulig, at overføre tilskuddet til en konto hos Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet. Således vil det efter bestemmelsen kunne straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, hvis et parti, herunder en regional eller kommunal

kandidatliste, ikke senest 30 dage fra modtagelsen af et anonymt tilskud har

returneret tilskuddet til tilskudsyder eller har overført det til en konto hos Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet.

Det følger derudover af de foreslåede bestemmelser i § 2 a, stk. 5 og 6, at en

kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg henholdsvis

kommunalbestyrelsesvalg, og som ikke søger om tilskud efter partistøttelovens

§§ 3 eller 4, men har modtaget et anonymt tilskud på over 20.000 kr., skal ind-

sende en erklæring vedrørende anonyme tilskud til regionsrådet henholdsvis

kommunalbestyrelsen.

Det foreslås derudover at ændre partiregnskabslovens

§ 6 a, stk. 1,

således at

den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter de foreslåede be-

stemmelser i § 2 a, stk. 5 og 6, i partiregnskabsloven, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder. Også partiorganisationer (juridiske personer) kan

pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det er efter bestemmelserne i § 2 a, stk. 5 og 6, afgivelsen af urigtige eller

mangelfulde oplysninger i de erklæringer vedrørende anonyme tilskud, som

kandidatlisterne er forpligtede til af afgive, der strafpålægges.

Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 7, henvises til afsnit 3.2.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås i bestemmelsen, at lovens titel suppleres med »(partistøtteloven)«.

Dette indebærer, at også benævnelsen »partistøtteloven«, der er blevet lovens

populærtitel, vil kunne anvendes som lovens officielle titel.

Til nr. 2

Det følger af partistøttelovens § 4 a, stk. 1, at de i lovens § 2, stk. 1 og 2, § 3,

stk. 1, og § 4, stk. 1, nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar med 2,0 pct.

tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov

om en satsreguleringsprocent. Det herved fremkomne beløb afrundes opad til

nærmeste beløb, der kan deles med 25 øre. Reguleringen sker efter § 4 a, stk. 2,

på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 4 a. Indholdet af bestemmelsen i § 4 a

vil imidlertid fortsæt gælde. Forslaget er således en konsekvens af, at indholdet

af bestemmelsen i § 4 a med lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås flyttet til en ny §

11 e i partistøtteloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 9.

Til nr. 3

Det følger af partistøttelovens § 7 b, stk. 2, at for partier, der har været opstillet

til det senest afholdte valg til Folketinget, er udbetaling af tilskud efter § 2 lige-

ledes betinget af, at en statsautoriseret eller registreret revisor ved attestation af

den i § 7 a, stk. 3, nævnte erklæring vedrørende afholdte udgifter bekræfter, at

de udgifter, der mindst er afholdt til politisk arbejde her i landet i det seneste

kalenderår, hvor partiet har modtaget partistøtte, svarer til det i erklæringen

angivne.

Der er alene tale om, at sprogbrugen vedrørende revisorer ajourføres med den

gældende revisorlovgivning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1167 af 9. september

2016 med senere ændringer, og der foreslås således ingen indholdsmæssig æn-

dring af bestemmelsen.

Der er derudover tale om en ensretning af sprogbrugen i henholdsvis partiregn-

skabsloven og partistøtteloven, da der med lovforslagets § 1, nr. 5, indføres

krav om, at regnskabet fra partiernes landsorganisationer fremover skal god-

kendes af en revisor, der er godkendt efter revisorloven.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

En kandidat, der har opstillet sig uden for partierne ved det senest afholdte fol-

ketingsvalg og har fået mindst 1.000 stemmer ved valget, har ret til tilskud til

sit politiske arbejde her i landet, jf. partistøttelovens § 2, stk. 2 og 3. En kandi-

dat uden for partierne, der ønsker at modtage tilskud efter partistøttelovens § 2,

skal indgive ansøgning herom til økonomi- og indenrigsministeren, jf. parti-

støttelovens § 5, stk. 1, og skal med ansøgningen indsende visse lovbestemte

erklæringer. Kandidater uden for partierne skal imidlertid ikke efter gældende

ret indsende en erklæring vedrørende private og anonyme tilskud.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 7 d

i partistøtteloven, hvorefter udbetaling af

tilskud til kandidater uden for partierne betinges af, at kandidaten har indsendt

en erklæring til økonomi- og indenrigsministeren vedrørende private og ano-

nyme tilskud.

Det foreslås på denne baggrund i

stk. 1,

at udbetaling af tilskud efter partistøt-

telovens § 2, stk. 2, til kandidater uden for partierne fremover ligeledes betin-

ges af, at kandidaten har indsendt en erklæring til økonomi- og indenrigsmini-

steren med oplysning om, hvorvidt kandidaten fra samme private tilskudsyder

har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt

dette er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses. Erklæringen fra

kandidaten skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af

eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af kandidaten. Erklæringen ind-

sendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes udbetalt tilskud. Af-

givelse af urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 d, stk. 1, straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.

stk. 2

foreslås det, at Økonomi- og Indenrigsministeriet inden for en rimelig

frist efter modtagelsen af en erklæring efter stk. 1 på ministeriets hjemmeside

offentliggør denne. Offentliggørelse af erklæringen senest en måned efter mod-

tagelsen af denne vil i alle tilfælde udgøre en rimelig frist. Konkrete omstæn-

digheder vil kunne medføre, at også offentliggørelse herefter vil kunne betrag-

tes som offentliggørelse inden for en rimelig frist.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til afsnit 3.1.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.4 og 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 1. pkt., og § 11 d, stk. 1, 1. pkt., at

udbetaling af tilskud efter partistøttelovens §§ 3 og 4 er betinget af, at til-

skudsmodtageren, dvs. den regionale eller kommunale kandidatliste, har ind-

sendt en erklæring til regionsrådet henholdsvis kommunalbestyrelsen med op-

lysning om, hvorvidt tilskudsmodtageren i det foregående kalenderår fra sam-

me private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen over-

stiger 20.000 kr. Er dette tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oply-

ses, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 2. pkt., og § 11 d, stk. 1, 2. pkt. Efter §

10 b, stk. 1, 3. pkt., og § 11 d, stk. 1, 3. pkt., skal erklæringen endvidere inde-

holde oplysning om den samlede størrelse af eventuelle anonyme tilskud og om

størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr.

Med den foreslåede bestemmelse ændres partistøttelovens § 10 b, stk. 1, 3.

pkt., og § 11 d, stk. 1, 3. pkt., således at erklæringerne fra de regionale og

kommunale kandidatlister fremover skal indeholde oplysning om den samlede

størrelse af eventuelle anonyme tilskud, oplysning om den samlede størrelse af

de beløb, kandidatlisten har returneret til tilskudsyder, og oplysning om den

samlede størrelse af de beløb, kandidatlisten har overført til en konto hos Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet.

Forslaget er en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 2, er foreslået, at

regionale og kommunale kandidatlister ikke må modtage anonyme tilskud fra

en tilskudsyder på over 20.000 kr.

Med lovforslagets § 2, nr. 5, reguleres således indberetnings- og oplysnings-

pligten vedrørende anonyme tilskud i den situation, hvor en regional eller

kommunal kandidatliste søger om tilskud efter partistøttelovens §§ 3 eller 4.

Hvor en regional eller kommunal kandidatliste ikke søger om tilskud efter par-

tistøttelovens §§ 3 eller 4, reguleres oplysningspligten vedrørende anonyme

tilskud over 20.000 kr. i den med lovforslaget foreslåede § 7 d. Der henvises til

§ 2, nr. 4.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 5, henvises til afsnit 3.2.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 1, at udbetaling af tilskud efter § 3 til

regionale kandidatlister er betinget af, at tilskudsmodtageren, dvs. den regiona-

le kandidatliste, har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om,

hvorvidt tilskudsmodtageren i det foregående kalenderår fra samme private

tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000

kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses.

Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af

eventuelle anonyme tilskud og om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på

mere end 20.000 kr.

Det følger videre af partistøttelovens § 10 b, stk. 2, at såfremt tilskudsmodtage-

ren er den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste re-

gionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal de oplysninger,

der er nævnt i § 10 b, stk. 1, tillige omfatte partiets eventuelle kredsorganisati-

oner i vedkommende region.

Med lovforslaget foreslås det at præcisere ordlyden i § 10 b, stk. 2, i overens-

stemmelse med, hvad der følger af gældende ret. Oplysningerne, der er nævnt i

§ 10 b, stk. 1, skal således omfatte – såfremt tilskudsmodtageren er den regio-

nale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var

opstillingsberettiget til folketingsvalg – partiets øvrige organisationer, herunder

kredsorganisationer, beliggende i vedkommende region, bortset fra partiets

kommuneorganisationer og eventuelle lokale partiorganisationer i vedkom-

mende kommuner, jf. § 11 d, stk. 2.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 6, henvises til afsnit 3.1.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Det følger af partistøttelovens § 10 b, stk. 1, at udbetaling af tilskud efter § 3 til

regionale kandidatlister er betinget af, at tilskudsmodtageren, dvs. kandidatli-

sten, har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplysning om, hvorvidt

kandidatlisten i det foregående kalenderår fra samme private tilskudsyder har

modtaget indberetningspligtige private og anonyme tilskud. Er tilskudsmodta-

geren den regionale organisation for et parti, der pr. 1. august i det seneste re-

gionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal de oplysninger,

der er nævnt i stk. 1, tillige omfatte partiets eventuelle kredsorganisationer i

vedkommende region, jf. partistøttelovens § 10 b, stk. 2. Efter gældende ret

skal erklæringen ikke offentliggøres. Der er efter gældende ret ingen indberet-

ningspligt vedrørende private og anonyme tilskud til kandidater, der er opstillet

for kandidatlisten.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte nye bestemmelser i partistøttelovens §

10 b som stk. 3-7.

stk. 3

foreslås det, at udbetaling af tilskud efter § 3 til kandidatlister, der har

deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, betinges af, at tilskudsmodtage-

ren, dvs. kandidatlisten, har indsendt en erklæring til regionsrådet med oplys-

ning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regions-

rådsvalg, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der

tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt dette er tilfældet, skal tilskudsyderens

navn og adresse oplyses, ligesom det skal oplyses, hvilken kandidat tilskuddet

er ydet til.

Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af

eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de kandidater, der opstiller for

tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg. Erklæringen skal omfatte samtlige

kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg, og erklæ-

ringen skal indeholde oplysning herom.

Det er således alene ved navngivne private tilskud, at modtageren af tilskuddet,

dvs. kandidaten, skal oplyses i erklæringen. Hvor en eller flere kandidater har

modtaget anonyme tilskud, er det alene den samlede størrelse af de anonyme

tilskud, der skal oplyses i erklæringen.

Erklæringen indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes ud-

betalt tilskud.

Det foreslås derudover, at partistøttelovens § 8, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsva-

rende anvendelse ved indsendelse af denne erklæring. Det følger af partistøtte-

lovens § 8, stk. 2, 2.-4. pkt., at såfremt der efter § 44, stk. 1, i lov om kommu-

nale og regionale valg er sket anmeldelse af, hvilken forening eller hvilke væl-

gere i regionen der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og

modtage tilskud, underskrives ansøgningen af en repræsentant for den angivne

forening eller af en af de angivne vælgere. Er der ikke sket en sådan anmeldel-

se, underskrives ansøgningen for kandidatlister for et parti, der pr. 1. august i

det seneste regionale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, af en

repræsentant for vedkommende partiorganisation. Ansøgning for andre kandi-

datlister, der ikke har foretaget en sådan anmeldelse, underskrives af den per-

son, der er nævnt i § 23 a i lov om kommunale og regionale valg, eller af en

anden person, der er berettiget til at optræde som repræsentant for kandidatli-

sten.

Det foreslås i

stk. 4,

at såfremt tilskudsmodtageren er den regionale organisati-

on for et parti, der pr. 1. august i det seneste regionale valgår var opstillingsbe-

rettiget til folketingsvalg, skal de oplysninger, der er nævnt i § 10 b, stk. 3, til-

lige omfatte samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til folke-

tingsvalg.

Hvis en kandidat, der opstiller for tilskudsmodtageren til regionsrådsvalg eller

folketingsvalg, tillige opstiller til kommunalbestyrelsesvalg, foreslås det i

stk.

at erklæringen efter § 10 b, stk. 3, tillige skal omfatte det eller de tilskud,

kandidaten har modtaget til brug for kommunalbestyrelsesvalget.

Det foreslås i

stk. 6,

at kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til regi-

onsrådsvalg eller folketingsvalg og eventuelt tillige til kommunalbestyrelses-

valg, efter anmodning fra tilskudsmodtageren inden for en af tilskudsmodtage-

ren fastsat frist skal indberette oplysninger om de modtagne tilskud, der skal

afgives erklæring om, jf. § 10 b, stk. 3-5, til tilskudsmodtageren.

stk. 7

foreslås det, at regionsrådet inden for en rimelig frist efter modtagelsen

af en erklæring efter § 10 b, stk. 1-5, på regionens hjemmeside offentliggør

denne. Offentliggørelse af erklæringen senest en måned efter modtagelsen af

denne vil i alle tilfælde udgøre en rimelig frist. Konkrete omstændigheder vil

kunne medføre, at også offentliggørelse herefter vil kunne betragtes som of-

fentliggørelse inden for en rimelig frist.

Bestemmelserne i partistøttelovens § 10 b er strafbelagt. Det følger af § 14 a,

stk. 2, at den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 10 b,

straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges partiorga-

nisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-

tel, jf. § 14 a, stk. 3.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 7, henvises til afsnit 3.1.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af partistøttelovens § 11 d, stk. 1, at udbetaling af tilskud efter § 4 til

kommunale kandidatlister er betinget af, at tilskudsmodtageren, dvs. kandidat-

listen, har indsendt en erklæring til kommunalbestyrelsen med oplysning om,

hvorvidt kandidatlisten i det foregående kalenderår fra samme private tilskuds-

yder har modtaget indberetningspligtige private og anonyme tilskud. Er til-

skudsmodtageren kommuneorganisation for et parti, der pr. 1. august i det se-

neste kommunale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, skal de op-

lysninger, der svarer til de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, tillige omfatte

eventuelle lokale partiorganisationer i vedkommende kommune, jf. partistøtte-

lovens § 11 d, stk. 2. Efter gældende ret skal erklæringen ikke offentliggøres.

Der er efter gældende ret ingen indberetningspligt vedrørende private og ano-

nyme tilskud til kandidater, der er opstillet for kandidatlisten.

Med lovforslaget foreslås det at indsætte nye bestemmelser i partistøttelovens §

11 d som stk. 3-6.

stk. 3

foreslås det, at udbetaling af tilskud efter § 4 til kandidatlister, der har

deltaget i det senest afholdte kommunalbestyrelsesvalg, betinges af, at til-

skudsmodtageren, dvs. kandidatlisten, har indsendt en erklæring til kommunal-

bestyrelsen med oplysning om, hvorvidt kandidater, der opstiller for tilskuds-

modtageren til kommunalbestyrelsesvalg, fra samme private tilskudsyder har

modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr. Såfremt

dette er tilfældet, skal tilskudsyderens navn og adresse oplyses, ligesom det

skal oplyses, hvilken kandidat tilskuddet er ydet til.

Erklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af

eventuelle anonyme tilskud, der er modtaget af de kandidater, der opstiller for

tilskudsmodtageren til kommunalbestyrelsesvalg. Erklæringen skal omfatte

samtlige kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til kommunalbestyrel-

sesvalg, og erklæringen skal indeholde oplysning herom.

Det er således alene ved navngivne private tilskud, at modtageren af tilskuddet,

dvs. kandidaten, skal oplyses i erklæringen. Hvor en eller flere kandidater har

modtaget anonyme tilskud, er det alene den samlede størrelse af de anonyme

tilskud, der skal oplyses i erklæringen.

Erklæringen indsendes inden udgangen af det kalenderår, hvor der ønskes ud-

betalt tilskud.

Det foreslås derudover, at partistøttelovens § 11, stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsva-

rende anvendelse ved indsendelse af denne erklæring. Det følger af partistøtte-

lovens § 11, stk. 2, 2.-4. pkt., at såfremt der efter § 44, stk. 1, i lov om kommu-

nale og regionale valg er sket anmeldelse af, hvilken forening eller hvilke væl-

gere i kommunen der er berettiget til på kandidatlistens vegne at ansøge om og

modtage tilskud, underskrives ansøgningen af en repræsentant for den angivne

forening eller af en af de angivne vælgere. Er der ikke sket en sådan anmeldel-

se, underskrives ansøgningen for kandidatlister for et parti, der pr. 1. august i

det seneste kommunale valgår var opstillingsberettiget til folketingsvalg, af en

repræsentant for vedkommende partiorganisation. Ansøgning for andre kandi-

datlister, der ikke har foretaget en sådan anmeldelse, underskrives af den per-

son, der er nævnt i § 23 a i lov om kommunale og regionale valg, eller af en

anden person, der er berettiget til at optræde som repræsentant for kandidatli-

sten.

Det foreslås i

stk. 4,

at opstiller en kandidat, der opstiller for tilskudsmodtage-

ren til kommunalbestyrelsesvalg, tillige til regionsrådsvalg eller folketingsvalg,

skal erklæringen efter § 11 d, stk. 3, ikke omfatte det eller de tilskud, kandida-

ten har modtaget, jf. også § 10 b, stk. 5.

Det foreslås i

stk. 5,

at kandidater, der opstiller for tilskudsmodtageren til

kommunalbestyrelsesvalg, efter anmodning fra tilskudsmodtageren inden for

en af tilskudsmodtageren fastsat frist skal indberette oplysninger om de mod-

tagne tilskud, der skal afgives erklæring om, jf. § 11 d, stk. 3 og 4, til tilskuds-

modtageren.

stk. 6

foreslås det, at kommunalbestyrelsen inden for en rimelig frist efter

modtagelsen af en erklæring efter § 11 d, stk. 1-4, på kommunens hjemmeside

offentliggør denne. Offentliggørelse af erklæringen senest en måned efter mod-

tagelsen af denne vil i alle tilfælde udgøre en rimelig frist. Konkrete omstæn-

digheder vil kunne medføre, at også offentliggørelse herefter vil kunne betrag-

tes som offentliggørelse inden for en rimelig frist.

Bestemmelserne i partistøttelovens § 11 d er strafbelagt. Det følger af § 14 a,

stk. 2, at den, der afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 11 d,

straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges partiorga-

nisationer (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-

tel, jf. § 14 a, stk. 3.

Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 8, henvises til afsnit 3.1.3 i de almin-

delige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter partistøttelovens § 2, stk. 1, har et parti, der har deltaget i det senest af-

holdte folketingsvalg, ret til tilskud til partiets politiske arbejde her i landet.

Tilskuddet udgør som udgangspunkt årligt 22,30 kr. for hver stemme, partiet

har fået ved valget, jf. dog stk. 3. En kandidat, der har opstillet sig uden for

partierne ved det senest afholdte folketingsvalg, har ret til et tilskud til sit poli-

tiske arbejde her i landet, der som udgangspunkt udgør årligt 22,30 kr. for hver

stemme, kandidaten har fået ved valget, jf. partistøttelovens § 2, stk. 2, jf. dog

stk. 3.

Det følger endvidere af partistøttelovens § 3, stk. 1, at en kandidatliste, der har

deltaget i det senest afholdte regionsrådsvalg, har ret til tilskud til kandidatli-

stens politiske arbejde i regionen. Tilskuddet udgør som udgangspunkt årligt

2,50 kr. for hver stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2 og 3.

Tilsvarende har en kandidatliste, der har deltaget i det senest afholdte kommu-

nalbestyrelsesvalg, efter partistøttelovens § 4, stk. 1, ret til tilskud til kandidat-

listens politiske arbejde i kommunen. Tilskuddet udgør årligt 4 kr. for hver

stemme, kandidatlisten har fået ved valget, jf. dog stk. 2 og 3.

Efter partistøttelovens § 4 a, stk. 1, reguleres de i lovens § 2, stk. 1 og 2, § 3,

stk. 1, og § 4, stk. 1, nævnte beløb hvert år den 1. januar med 2,0 pct. tillagt

eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Det herved fremkomne beløb afrundes opad til nærme-

ste beløb, der kan deles med 25 øre. Reguleringen sker på grundlag af de på

reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding, jf. § 4 a, stk. 2.

Udbetaling af regional og kommunal partistøtte er efter partistøtteloven betin-