UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 33
Offentligt

BAGGRUNDSNOTAT TIL

PRÆSIDIETS KONFERENCE

DEN 23. O G

24. JA N UA R 2017

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

BAGGRUNDSNOTAT TIL

PRÆSIDIETS KONFERENCE

DEN 23. OG 24. JANUAR 2017

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

BAGGRUND

Præsidiet har besluttet, at der til Præsidiets konferencen om arbejdsformer mm.

den 23. og 24. januar 2017 skal udarbejdes et baggrundsnotat om udvalgte, kon-

krete emner.

Baggrundsnotatet, som er udarbejdet af Folketingets Administration, er ikke som

sådan målrettet konferencens temaer, men notatet kan indgå som inspiration for

konferencens deltagere.

OVERSIGT

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

Undersøgelsesformer

Hasteforespørgsler

Spørgetime med statsministeren

God orden og værdighed i Folketingssalen

Folketingets og folketingsmedlemmernes omdømme og agtelse

Samråd

Adgang til foretræde for udvalg

Udvalgsstruktur

Ministeriernes høringsfrister i forbindelse med lovudkast

Hastebehandling af lovforslag m.m.

Normer for politiske forlig

Udvalgenes overvågning og evaluering af love

Borgerdrevne beslutningsforslag

Udenrigspolitik i Folketinget

EU-politik i Folketinget

Folketingets brug af sociale medier i folketingsarbejdet

Det postfaktuelle samfund

Udviklingen i folketingsarbejdet (tabeller)

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

UNDERSØGELSESFORMER

Siden 1999, hvor lov om undersøgelseskommissioner blev vedtaget, har der

været nedsat i alt otte kommissionsundersøgelser efter loven.

Der har været rejst kritik i offentligheden af ordningen med undersøgelseskom-

missioner – bl.a. med hensyn til undersøgelsernes omfang, varighed og

omkostningsniveau.

Kommissionernes varighed og omkostningsniveau:

Farum-kommissionen

Dan Lynge-kommissionen

Skattefradragskommissionen

Blekingegade-kommissionen

Statsløsekommissionen

Skattesagskommissionen

Irak- og Afghanistankommissionen

8 år og 8 mdr.

3 år

2 år og 3 mdr.

3 år og 8 mdr.

4 år

2 år og 8 mdr.

Nedlagt efter 2 år og 8 mdr.

Ca. 62 mio. kr.

Ca. 11 mio. kr.

Ca. 20 mio. kr.

Ca. 46 mio. kr.

Ca. 28 mio. kr.

Ca. 24 mio. kr.

Oversigten medtager ikke Tibet-kommissionen, som fortsat er i gang med under-

søgelsen. Herudover kan PET-kommissionen nævnes, som blev nedsat ved en

særlig lov. Dens arbejde varede 9 år og 10 måneder, og omkostningerne beløb sig

til ca. 78 mio. kr.

Justitsministeren har bl.a. på den baggrund i efteråret 2016 nedsat et udvalg

under ledelse af højesteretsdommer, dr.jur. Jens Peter Christensen til at foretage

en erfaringsopsamling fra de hidtidige undersøgelseskommissioner og overveje,

om der er behov for ændringer af denne undersøgelsesform.

Folketinget har drøftet, om der bør indføres en form for undersøgelse af offent-

lige sager, som kan være et hurtigere, enklere, billigere og mere politisk fokuseret

alternativ til at nedsætte en undersøgelseskommission. En sådan undersøgelses-

form kan f.eks. anvendes til sager, der er for omfattende eller for principielt

væsentlige til, at et samråd er tilstrækkeligt. Omvendt må sagen ikke være så

kompleks, at en undersøgelseskommission er nødvendig. Folketinget har bl.a.

overvejet, om en sådan undersøgelsesform kan indføres i Folketingets eget regi,

f.eks. i en form, hvor Folketingets medlemmer selv har mulighed for at medvirke

ved udspørgning af involverede personer.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

Det vil især være en udfordring at indrette en ordning for udspørgning af

embedsmænd og andre offentligt ansatte i Folketingets regi på en måde, hvor

man på den ene side får de relevante oplysninger frem og på den anden side

varetager det fornødne hensyn til de pågældendes retssikkerhed og loyalitetsfor-

hold over for deres ministre. Og dette samtidig med at man respekterer det

almindelige princip om, at embedsmænd står til ansvar over for deres minister,

mens ministeren står til ansvar over for Folketinget.

Folketingets formand har på vegne af Udvalget for Forretningsordenen i brev af 7.

oktober 2016 tilkendegivet over for justitsministeren, at der er et ønske i

Udvalget for Forretningsordenen om at fastholde, at også spørgsmålet om andre

former for undersøgelse af offentlige sager, herunder parlamentariske undersø-

gelser, bør undersøges nærmere.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

HASTEFORESPØRGSLER

Ønsker folketingsmedlemmer en særlig hurtig debat om et aktuelt emne, kan det

ske i form af en hasteforespørgsel, som formanden på baggrund af partigrupper-

nes indstilling og efter aftale med ministeren søger at gennemføre på kort tid. En

hasteforespørgsel afvikles den førstkommende onsdag kl. 13, hvis anmodningen

er modtaget i Lovsekretariatet senest kl. 14 den fjerde hverdag forinden.

Anmodningen skal støttes af en bredere kreds af folketingsgrupper.

På grund af den korte forberedelsestid og af hensyn til den øvrige dagsorden i

salen skal en hasteforespørgsel afvikles inden for 2 timer. Der er derfor mindre

tid til rådighed for de enkelte ordførere og ministre end ved en almindelig

forespørgsel.

I folketingsåret 2014-15 afviklede Folketinget tre hasteforespørgsler, og i folke-

tingsåret 2015-16 afviklede Folketinget otte hasteforespørgsler. I dette folke-

tingsår (frem til jul) har der været afviklet tre hasteforespørgsler.

SPØRGETIMEN MED STATSMINISTEREN

Spørgetimen med statsministeren med spørgsmål til umiddelbar besvarelse blev

indført i folketingsåret 2012-13. Spørgetimen bliver som udgangspunkt afholdt

hver anden tirsdag i mødeperioden. Det er kun statsministeren, der besvarer

spørgsmål i spørgetimen, og det er kun lederne af partierne uden for regeringen,

der har adgang til at stille spørgsmål.

I modsætning til Folketingets spørgetid om onsdagen kender statsministeren ikke

spørgsmålene til spørgetimen på forhånd. Meningen er at undgå mere tekniske

spørgsmål, som statsministeren ikke har mulighed for at besvare uden et oplæg fra

embedsmænd, og at få en mere direkte politisk præget debat om brede emner.

Spørgetimen med statsministeren afløste den tidligere spørgetime med uforbe-

redte spørgsmål til ministrene, der blev afholdt om onsdagen. Under den tidligere

spørgetime meddelte Statsministeriet om tirsdagen, hvilke to ministre der deltog

i spørgetimen. Medlemmer havde som udgangspunkt mulighed for at stille ét

spørgsmål til en af ministrene. Hvis der var flere spørgere, end spørgetiden tillod,

kunne formanden udvide tidsrammen for spørgetimen, men i de fleste tilfælde

foretog formanden i stedet en udvælgelse mellem spørgerne.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

RO OG ORDEN VED MØDER I FOLKETINGSSALEN

Ordensregler for møderne i Folketingssalen fremgår af Folketingets forretningsor-

den og Præsidiets praksis. I forretningsordenen står, at ”formanden leder for-

handlingerne i Tinget og sørger for opretholdelse af god orden og en værdig for-

handlingsform” (§ 4, stk. 2).

Tiltaleformer

Efter forretningsordenens § 26 er det ikke er tilladt at tiltale nogen ”direkte”

under forhandlingerne i Folketingssalen. Medlemmer benævnes hr. eller fru med

tilføjelse af deres navn. Ministre tiltales med ministertitel. Der er fast praksis for,

at formanden påtaler medlemmers brug af direkte tiltale, uanset om det skyldes

en forglemmelse.

At formanden sørger for at opretholde god orden under debatterne i

Folketingssalen hænger sammen med ønsket om, at forhandlingerne og drøftel-

serne skal foregå i værdighed og med respekt for Folketinget som institution.

Tiltaleformerne hr. og fru har været anvendt som et redskab til at huske ikke at

gøre forhandlingerne personlige. Formanden påtales det også, hvis en taler henvi-

ser til andre medlemmers private forhold.

Brug af mobiltelefon, sociale medier osv.

Udgangspunktet for brugen af f.eks. mobiltelefon, sociale medier m.v. er, at det

ikke må forstyrre eller genere forhandlingerne og andre medlemmer. Man må ikke

tale i telefon i Folketingssalen, og alle elektroniske enheder skal være lydløse.

Det accepteres, at medlemmer tager billeder af andre medlemmer og af afstem-

ningstavler m.v., når det foregår med respekt for kollegerne, og uden at en taler

føler sig generet heraf.

Påklædning og rekvisitter

Under hensyn til Folketingets værdighed som landets lovgivende forsamling er

der praksis for, at formanden kan påtale påklædning i Folketingssalen, f.eks. hvis

nogen har nissehue eller badeshorts på eller formidler politiske budskaber med

sit tøj eller med rekvisitter. Det er med til at sikre, at forhandlingerne i salen føres

gennem det talte ord fra talerstolen eller medlemmets plads i salen.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

FOLKETINGETS OG FOLKETINGSMEDLEMMERNES

OMDØMME OG AGTELSE

Den dalende tillid til politikerne eller politikerleden, som den også kaldes, dukker

ofte op som et tema i offentligheden.

Kommunikationsbureauet Radius Kommunikation udgiver hvert år en undersø-

gelse af den generelle tillid til 20 udvalgte faggrupper, og hvert år opnår politi-

kerne en bundplacering sammen med journalister og bilforhandlere.

Resultatet af den undersøgelse kaster et fast mønster af historier af sig i diverse

medier. Politikere, især Folketingets formand og medlemmer af Præsidiet, bliver

spurgt om årsagen, og hvad der kan gøres ved det. Det samme bliver kommenta-

torer og eksperter.

Udviklingen i tilliden til politikerne er grundigt undersøgt og forsøgt forklaret i

bogen ”Fra krisevalg til jordskredsvalg – Vælgere på vandring 2011-2015”. I to af

kapitlerne går valgforsker Jørgen Goul Andersen tæt på fænomenet og kommer

med forklaringer på, hvad der kan ligge bag de udsving i tilliden, som har kunnet

måles fra 1971 til 2015.

Det spørgsmål, der har været målt på i alle valgundersøgelser siden 1971, er, om

man kan have tillid til, at politikerne træffer de rigtige beslutninger.

Jørgen Goul Andersen tager mange af de forklaringer op, som har været givet i

artikler om politikerlede, og ser på, om de har noget på sig. F.eks. ser han på, om

udsving i tilliden kan kobles op på nogle af de større personsager, der har været i

nyere tider. Og om tilliden kan forklares med fænomenerne kontraktpolitik og

løftebrud.

Jørgen Goul Andersen påviser et markant fald i tilliden til politikerne siden 2010.

Han kalder det lidt af et epokeskifte. For ordet politikerlede gik ud af brug i

1990’ene og 00’erne, men er vendt tilbage. Perioden 2010-2015 har været en

periode med meget lav politisk tillid. Det er ikke en mistillid, der sætter spørgs-

målstegn ved politiske strukturer og demokratiske institutioner, kun ved politi-

kerne og deres gerninger.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

Jørgen Goul Andersens hovedkonklusion er, at konjunkturer og mistillid følges ad.

En økonomisk krise og de ”ubehagelige” politiske beslutninger, der bliver truffet

under en krise, slider på den politiske troværdighed. Endvidere peger han på, at

social og økonomisk utryghed har betydning for mistilliden.

Til gengæld nedtoner han de faktorer, som især politiske kommentatorer peger

på, nemlig skandalesager i medierne, løftebrud, osv. Skandalesagerne påvirker

tilliden til enkeltpersonerne voldsomt, men tilliden til politikerne generelt og til

deres beslutninger er svære at forbinde med enkeltsagerne. Tilliden er lettere at

forbinde med politikkens indhold.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

SAMRÅD

Udvalgenes møder er en stor del af tiden optaget af samråd. Der stilles hvert år

mange hundrede samrådsspørgsmål til ministre gennem Folketingets udvalg, og

langt de fleste udvalgsmedlemmer ønsker deres samrådsspørgsmål besvaret i

åbne samråd, der tv-transmitteres på Folketingets tv-kanal.

Udvalget for Forretningsordenen fastslog i beretning nr. 12 (folketingsåret 2014-

15), ”at samråd er et værdifuldt og vigtigt redskab for Folketingets udvalg, som

giver medlemmer indsigt i et emne og styrker muligheden for at føre kontrol med

regeringen”. Men selv om samråd fungerer godt som parlamentarisk redskab,

skaber planlægningen og afviklingen af samrådene indimellem praktiske og poli-

tiske udfordringer.

Samrådenes aktualitet

Hvis et samråd skal opleves som aktuelt – og dermed politisk interessant for

udvalgenes medlemmer, eventuelle tilhørere og tv-seere – forudsætter det nor-

malt, at samrådet afvikles, hurtigt efter at samrådsspørgsmålet er stillet. En

række forskellige årsager – ikke mindst kalenderudfordringer – gør, at mange

samråd ikke kan afvikles inden for de 2-3 uger, som er Præsidiets vejledende

tidramme. En politisk vigtig sag, som en minister er kaldt i samråd om, kan nå at

udvikle sig i mange retninger, hvis samrådet først afvikles, 5-6 uger efter at sam-

rådsspørgsmålet er stillet.

Den brede politiske relevans af samrådene

Der stilles ikke mange formelle krav til samrådsspørgsmål. I praksis har ethvert

folketingsmedlem mulighed for at stille samrådsspørgsmål gennem et udvalg,

hvis spørgsmålets tema ligger inden for udvalgets arbejdsområde. Medlemmerne

begrænses normalt ikke i forhold til, om temaet for deres samråd er ”interessant

nok” eller ”kan bære et samråd”, eller om andre medlemmer af udvalget bakker op

om, at samrådet skal indkaldes. Dette resulterer nogle gange i samråd om

snævre problemstillinger, hvor kun ministeren, samrådsspørgeren, udvalgsfor-

manden og meget få udvalgsmedlemmer er til stede under samrådet.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

Faktaboks:

I folketingsåret 2015-16 blev der stillet 883 samrådsspørgsmål. 798 af

disse blev besvaret i åbne samråd.

Samråd i udvalgene varede i foråret 2016 gennemsnitligt 1 time og 15

minutter.

Samråd i udvalgene havde i foråret 2016 en gennemsnitlig berammelsestid

på 25 dage.

Retningslinjer for samråd (Præsidiets vejledning til

udvalgsformænd, 2014):

Samrådsspørgsmål skal som udgangspunkt være af holdningsmæssig

karakter.

Udvalgets ressortminister bør være indstillet på at møde i samråd, senest

2-3 uger efter at et samrådsspørgsmål er stillet.

Udvalgsformanden kan tilstræbe, at udvalget overholder en tidsramme,

hvorefter et samråd f.eks. ikke overstiger en times varighed.

Udviklingen i antal samrådsspørgsmål 2005-06 til 2015-16

Samrådsspm. i alt

Heraf åbne samrådsspm.

1200

1000

800

600

400

200

[Note: Flere samrådsspørgsmål kan besvares i et samråd. Siden 2009 har samråd kunnet vises på

Folketingets tv-kanal]

-0

-1

20 5

-1

-0

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

ADGANG TIL FORETRÆDE FOR UDVALG

Det er fast praksis, at foreninger, organisationer og personer (deputationer) har

adgang til at møde personligt frem for udvalg (foretræde) med det formål at

påvirke udvalget under udvalgets behandling af et lov- eller beslutningsforslag

eller gøre udvalget opmærksom på en sag inden for udvalgets sagsområder.

Udvalgene afviser sjældent anmodninger om foretræde, men et foretræde skal

som hovedregel vedrøre generelle eller principielle spørgsmål. Foretræder for

udvalg bliver afviklet efter faste retningslinjer, som bl.a. indebærer, at deputatio-

nen indledningsvis fremlægger synspunkter for udvalget, som herefter kan stille

spørgsmål til deputationen. Foretræder foregår for lukkede døre og bør være

afviklet på højst 15 minutter.

Antallet af deputationer i løbet af et folketingssår har været stabilt gennem

mange år. Fra 1997 til i dag har antallet af deputationer været mellem 256 og

404 pr. folketingsår og i gennemsnit 334. Selv om kommunikationsformer har

ændret sig, har praksis og omfang ikke ændret sig og har ikke været genstand

for principiel debat.

Præsidiet har flere gange siden 2013 drøftet udvalgsmedlemmernes fremmøde

under foretræder på baggrund af opgørelser af det faktiske fremmøde (der er

ingen mødepligt). Præsidiet har understreget, at der under udvalgenes modta-

gelse af deputationer bør være et rimeligt fremmøde, som er repræsentativt for

Folketingets sammensætning. Præsidiet har henvist til, at de organisationer, for-

eninger m.fl., som får foretræde for Folketingets udvalg, har en berettiget for-

ventning om et sådant fremmøde fra udvalgenes side.

En opgørelse for hovedparten af folketingsåret 2015-16 (281 foretræder) viste et

gennemsnitligt fremmøde på 8 udvalgsmedlemmer. For 10 foretræder var frem-

mødet på 3 eller 4 udvalgsmedlemmer. Udvalget for Forretningsordenen har i

oktober 2016 besluttet, at der i folketingsåret 2016-17 skal ske en tilsvarende

registrering som året før. Det vil sige, at antallet af fremmødte udvalgsmedlem-

mer – men uden angivelse af navn eller parti – under foretræder vil blive registre-

ret. Antallet af fremmødte udvalgsmedlemmer under foretræde har givet anled-

ning til kritik, bl.a. i lyset af at de fleste udvalg har 29 udvalgsmedlemmer.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

Enkelte udvalg har modtaget foretræder ”ude i landet”. Under Udlændige-,

Integrations- og Boligudvalgets studierejse til Aarhus og omegn i januar 2016 fik

4 deputationer foretræde for udvalget. Kulturudvalget modtog i forbindelse med

udvalgets besøg hos Kulturmødet Mors i august 2016 7 deputationer på et åbent

udvalgsmøde, som indgik i det samlede program for Kulturmødet Mors. Udvalget

for Landdistrikter og Øer har siden 2013 afholdt borgermøder (10 i alt) under

udvalgets indenlandske studieture til landdistrikter og øer. Erfaringerne med bor-

germøderne er generelt gode. Der har været fint fremmøde og god spørgelyst,

som har givet nogle gode og livlige debatter om landdistriktspolitik og -forhold.

UDVALGSSTRUKTUR

Med udvalgsstrukturen menes antallet af stående udvalg og disses størrelse,

navne og sagsområder. Folketinget drøftede strukturen for Folketingets stående

udvalg i 2011, hvor der ikke var ønske om en større reform af udvalgsstrukturen.

Der var imidlertid bred tilslutning til fremover at tilpasse udvalgenes ressort og

antal til ministeriernes ressort og antal, da udvalgenes arbejde fungerer bedre og

lettere, når der – som udgangspunkt – til hvert udvalg kun svarer én minister.

Folketinget fastholdt samtidig sin suveræne ret til at beslutte udvalgsstrukturen.

(Der henvises til beslutningsforslag nr. B 135, folketingsåret 2010-11, 1. samling,

om ændring af forretningsorden for Folketinget m.m.)

Folketinget ophævede med vedtagelsen af beslutningsforslag nr. B 135 den hidti-

dige stedfortræderordning i udvalgene og udvidede antallet af udvalgsmedlem-

mer tilsvarende. De 25 stående udvalg (inklusive Grønlandsudvalget og

Færøudvalget) har således – med få undtagelser – 29 udvalgsmedlemmer. Der er

imidlertid stor forskel på antal udvalgsmedlemmer og antallet af udvalgsmed-

lemmer, som deltager i udvalgsmøder. En del folketingsmedlemmer må prioritere

kun at deltage i nogle af de udvalg, de er medlem af, og helt fravælge andre.

Formands- og næstformandsposter for udvalgene fordeles med enkelte undtagel-

ser efter forholdstalsvalg, med henblik på at fordelingen afspejler folketingsgrup-

pernes (valggruppernes) størrelse.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

MINISTERIERNES HØRINGSFRISTER I FORBINDELSE

MED LOVUDKAST

Formålet med ministeriernes skriftlige høring over udkast til lovforslag er at ind-

drage berørte myndigheder, interesseorganisationer m.fl. i det lovforberedende

arbejde og at skabe klarhed over berørte parters holdning til lovudkastet.

Høring over udkast til lovforslag er vigtigt for ministeriernes vurdering af, om lov-

udkastet teknisk og indholdsmæssigt ”holder” i praksis, og for Folketingets

bedømmelse af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt.

Høringsordningen er således væsentlig for at sikre en ordentlig lovkvalitet og for

Folketingets politiske behandling af lovforslag. Høringssvarene udgør en vigtig

del af grundlaget for ordførernes og folketingsgruppernes stillingtagen til et

lovforslag.

Når et ministerium sender et lovudkast i høring hos høringsparter, bliver lovudka-

stet samtidig offentliggjort på Høringsportalen. Formålet med dette er at give

interesserede borgere, virksomheder og organisationer en digital indgang til lov-

udkast og høringssvar og dermed skabe åbenhed i lovgivningsprocessen. Udkast

til lovforslag sendes desuden til det relevante folketingsudvalg til orientering

samtidig med udsendelse i høring.

Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet (2005), at høringsfri-

sten må afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at

de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar. Udvalget

for Forretningsordenen har i beretning nr. 4 af 9. maj 2007 understreget vigtighe-

den af, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar.

Og udvalget støtter, at ministerierne tilstræber frister på – som tommelfingerre-

gel – ikke under 4 uger.

Der gælder særlige forhold ved hastelovgivning og lovforslag, der relaterer sig til

finanslovsaftaler. Her kan både Folketinget og offentligheden blive nødsaget til

at arbejde efter kortere frister end normalt.

Høringsordningen drøftes jævnligt, og der har bl.a. været rejst kritik af høringsfri-

sternes længde, som har givet anledning til, at Folketingets Administration har

foretaget opgørelser af høringsfristerne. Resultatet af den seneste opgørelse for

folketingsåret 2015-16 viser, at 65 ud af de 174 (dvs. over en tredjedel) af rege-

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

ringens lovforslag i folketingsåret ikke overholder den anbefalede høringsfrist på

4 uger. To tredjedele af disse 65 lovforslag havde dog karakter af hasteindgreb

eller relaterede sig til finanslovsaftalen for 2016. I sammenligning med tidligere

års undersøgelser af høringsfrister er der tale om en positiv udvikling i hørings-

periodernes længde.

Ud over selve høringsperiodens længde har der bl.a. også været rejst kritik af, at

høringer foretages hen over ferie/helligdage, så den reelle høringsperiode bliver

kortere. Høringsparter har desuden efterlyst, at alle ministerier, når de udsender

lovudkastet, konsekvent vedlægger som minimum et kvalificeret resumé af lov-

udkastet og en sammenligning mellem foreslåede og gældende regler, så det

bliver enklere og hurtigere for høringsparterne at få et overblik over lovudkastets

indhold, formål og væsentligste ændringer.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

10.

HASTEBEHANDLING AF LOVFORSLAG M.M.

Folketingets forretningsorden indeholder en række minimumsfrister for behand-

lingen af lovforslag, bl.a. en regel om, at et lovforslag ikke må tredjebehandles,

før 30 dage efter at det er blevet fremsat (forretningsordenens § 13).

Forretningsordenen giver mulighed for at dispensere fra tidsfristerne i særdeles

påtrængende tilfælde (forretningsordenens § 42). Der skal være et flertal på ¾

af de medlemmer, som deltager i afstemningen, for at der kan gives

dispensation.

Hastebehandling af lovforslag er ikke et fast defineret begreb. Lovsekretariatet

har udarbejdet en oversigt over de lovforslag, hvor der har været 14 dage eller

mindre, fra de blev fremsat, og til de blev tredjebehandlet. Oversigten dækkede

folketingsåret 2006-07 til og med folketingsåret 2015-16 (dvs. 10 folketingsår)

og omfattede i alt 22 lovforslag. Til sammenligning blev der i samme periode

vedtaget omkring 204 lovforslag i gennemsnit pr. folketingsår. 4 ud af 5 lovfor-

slag i folketingsåret 2015-16, som blev behandlet på 14 dage eller derunder, var

fremsat af udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Hastighed er imidlertid også en faktor i andre parlamentariske processer end

Folketingets behandling af lovforslag. Det kan f.eks. være i forbindelse med drøf-

telser og forhandlinger om politiske aftaler eller udmøntning af aftaler og lovgiv-

ning i aftale- og forligskredse m.m. Hvis en ordfører modtager omfattende doku-

menter med et komplekst indhold fra ministre og ministerier med meget korte

frister for svar/tilbagemelding, kan det være meget vanskeligt for ordføreren og

dennes rådgivere at nå at sætte sig ind i sagen, inden der skal svares.

Hvis ordføreres og folketingsgruppers beslutninger om væsentlige sager ikke

træffes på et ordentligt grundlag på grund af de tidsmæssige rammer i sig selv,

kan hastighed som vilkår for det parlamentariske arbejde udgøre en demokratisk

udfordring.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

11.

NORMER FOR POLITISKE FORLIG

Der er ikke nogen formelle regler for, hvordan politiske forlig og aftaler indgås,

efterleves, ophæves m.v.

Normerne for politiske forlig er beskrevet af fhv. MF Aage Frandsen: ”Politik i

praksis” (2006) og ”Lovgivningsprocessen i praksis” (2008) og Helene Helboe

Pedersen: ”Etableringen af politiske forlig som parlamentarisk praksis” (Politica,

2011).

Normer om forlig er uskrevne regler, som løbende er blevet udviklet, og derfor er

der heller ikke nogen formel håndhævelse af forlig eller sanktionering af forligs-

brud. Politiske forlig kan beskrives som ”uformelt bindende lovgivningskoalitio-

ner, som forpligter partierne til at stemme for den aftalte lov eller lovpakke i

Folketinget og sikrer alle partier i forligskredsen vetoret i forhold til ændringer af

den forligsbelagte lovgivning” (Helene Helboe Pedersen).

Reglerne for politiske forlig kan sammenfattes i tre overordnede normer:

• Loyalitetsnormen betyder, at et forlig skal overholdes af forligsparterne,

som generelt skal agere loyalt over for det indgåede forlig.

• Vetoretten indebærer, at forlig kun kan ændres, hvis der er konsensus

blandt forligsparterne. På samme måde kræver udvidelse af

forligskredsen enstemmighed.

• Opsigelsesnormerne indebærer, at forlig uden udløbstid fortsætter med

at gælde, medmindre en af forligsparterne eksplicit opsiger forliget før et

folketingsvalg. Et forlig ophører også, hvis partierne bag et forlig ophører

med at have flertal i Folketinget, f.eks. i forbindelse med et folketingsvalg.

Finansministeriets oversigt over gældende forlig pr. 1. februar 2016 indeholdt

111 forlig og aftaler fordelt på 16 forskellige ministerområder. Ministerierne med

flest forlig og aftaler var Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (14) og

Erhvervs- og Vækstministeriet (15).

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

12.

UDVALGENES OVERVÅGNING OG EVALUERING

AF LOVE

Udvalget for Forretningsordenen har i beretning nr. 12 af 6. maj 2015 om opfølg-

ning på Præsidiets konference om arbejdet i Folketingets udvalg opfordret udval-

gene til at overveje, hvordan de kan påtage sig et større ansvar for at overvåge,

om væsentlig lovgivning får de tilsigtede virkninger.

Folketingssekretariatet har udarbejdet et katalog over redskaber, som udvalgene

kan benytte sig af, hvis et udvalg i forbindelse med behandlingen af et lovforslag

beslutter sig for at tage initiativ til at overvåge eller evaluere lovens virkning.

En undersøgelse for folketingsåret 2015-16 viser, at 6 udvalg har taget initiativ

til overvågning og evaluering af love, som omfatter 9 regeringslovforslag ud af i

alt 183. Præsidiet har i forlængelse af dette opfordret udvalgene til på ny at

drøfte, hvordan de under lovbehandlingen i 2016-17 kan påtage sig et større

ansvar for at overvåge, om væsentlig lovgivning får de tilsigtede virkninger.

En overvågning eller evaluering kan være begrænset til f.eks. et specifikt ele-

ment i loven, eller den kan være mere generel i forhold til et samlet lovkompleks.

Overvågning eller evaluering kan også bestå i at følge, hvordan bemyndigelses-

bestemmelser i en lov udmøntes, f.eks. om loven bliver administreret ensartet i

kommunerne.

Opfordringen til udvalgene om at have større fokus på lovens virkning betyder

ikke nødvendigvis, at det er udvalgene selv, som skal foretage overvågning eller

evaluering. Udvalgsinitiativer om at følge en lovs virkning må forventes at ind-

drage ressortministeren på området. Det kan eksempelvis ske, ved at udvalget

anmoder ministeren om hvert halve år at orientere udvalget om lovens virkning

og effekt ud fra nærmere definerede kriterier, eller at udvalget anmoder ministe-

ren om at foretage en egentlig revision af loven, f.eks. 3 år efter lovens

ikrafttræden.

Udvalgene kan dog også selv undersøge virkningerne af en lov – f.eks. ved at ind-

drage eksperter og parter, der er berørt af lovgivningen, eller ved at anvende eks-

pertise i Folketingets Administration til at belyse bl.a. juridiske og EU-retlige for-

hold. Redskaberne til at følge en lovs virkning er mange og forskelligartede.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

Hvilket redskab der bedst egner sig for et udvalg til at tage i brug afhænger bl.a.

af, hvilke elementer i lovforslaget udvalget ønsker at følge, og hvordan og hvor

hyppigt udvalget ønsker at blive holdt orienteret.

Eksempel 1

Skatteudvalget stillede under behandling af lovforslag om fondsbeskat-

ningsloven spørgsmål til skatteministeren om at evaluere effekten af et

element i lovforslaget og holde udvalget orienteret herom. Ministeren gav

tilsagn om at informere udvalget om udviklingen i fondenes samlede udde-

linger og skattebetalinger, når disses årsopgørelser er endeligt opgjort.

Eksempel 2

Under Transport- og Bygningsudvalgets behandling af lovforslag om færd-

selsloven stillede Alternativet ændringsforslag om at indsætte en revisi-

onsbestemmelse i loven, som blev tiltrådt af hovedparten af udvalget.

Flertallet havde ikke tillid til ministeriets vurdering af, at de tekniske krav

for at opnå en Tempo 100-godkendelse ville kunne imødegå den risiko, som

en forhøjelse af hastighedsgrænsen indebar. Ændringsforslaget betød, at

de trafiksikkerhedsmæssige data efter ca. 4 år skal undersøges og loven

evalueres.

Udvalgene kan for at skabe et overblik over, hvilke love der aktuelt er undergivet

lovrevision og evaluering, anmode ressortministeren om en oversigt over, hvilke

love inden for ministeriets lovgivningsområde der har indsat en revisionsbestem-

melse eller er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er givet til-

sagn om evaluering eller overvågning, med angivelse af temaet for revisionen/

evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte

initiativ.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

13.

BORGERDREVNE BESLUTNINGSFORSLAG

Den 2. juni 2016 vedtog Folketinget beslutningsforslag nr. B 169 om ret til at få

borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget med det formål at øge

den demokratiske deltagelse og borgernes mulighed for at blive hørt og opnå ind-

flydelse. For beslutningsforslaget stemte et flertal (DF, EL, LA, ALT, RV, SF og KF),

mens et mindretal (S og V) stemte imod.

Folketingsbeslutningen indebærer, at Folketinget indfører en ordning, hvor bor-

gere med stemmeret til Folketinget kan få et beslutningsforslag fremsat,

behandlet og stemt om i Folketinget, hvis 50.000 borgere med stemmeret til

Folketinget har støttet beslutningsforslaget med deres underskrift. Det fremgår

af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at underskrifterne fra de 50.000

støttende borgere skal verificeres via NemID.

På baggrund af folketingsbeslutningen er Folketingets Administration i gang med

at udarbejde grundlaget for at realisere ordningen. Det skal bl.a. resultere i en

model for de betingelser, processer, systemer og forretningsgange, der vil være

forbundet med ordningen – fra det tidspunkt, hvor en eller flere borgere (eller en

forening eller organisation) får en idé til et beslutningsforslag, og frem til at

beslutningsforslaget er blevet fremsat, behandlet og vedtaget/forkastet af

Folketinget.

Ideen om borgerdrevne beslutningsforslag er til dels inspireret af ordningen i

Finland om medborgerinitiativ, hvor borgernes ret til at få et lov- eller beslut-

ningsforslag til behandling i rigsdagen fremgår af den finske grundlov. Der har

siden ordningens begyndelse i 2012 været 520 medborgerinitiativer på ordnin-

gens hjemmeside, hvoraf 14 har opnået grænsen på 50.000 støtteerklæringer og

dermed ret til at blive behandlet i parlamentet. Frem til nu er 9 forslag færdigbe-

handlet af parlamentet. Et forslag om kønsneutralt ægteskab er vedtaget, og

resten er forkastet.

Der er siden 1990’erne sket en udvikling i Europa, hvor flere lande har indført en

række elementer af direkte demokrati. Mange lande ud over Finland har forskel-

lige ordninger med lovgivningsmæssige borgerinitiativer, f.eks. Letland, Spanien,

Polen, Portugal, Litauen, Rumænien og Slovenien, og også EU har indført et

borgerinitiativ.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

I bidraget ”Mod øget borgerinddragelse i Europa – Hvilken effekt har udviklingen

på de politiske processer og demokratiet” af professor Helle Krunke og forsk-

ningsstudent Jens Christian Dalsgaard gennemgås nogle af de ovennævnte

landes ordninger, og de måles på deres succesrate i forhold til implementering i

form af lovgivning. Forfatterne konkluderer, at den egentlige effekt er relativt

begrænset. ”Succesraten på nationalt niveau varierer, men er overordnet set lavt

målt på rene tal af implementerede initiativer, og på EU- niveau er den på 0 %”.

(Festskrift til Jens Peter Christensen, side 194, 2016). Forfatterne nævner, at

antal påkrævede signaturer, tidsrammer for indsamling af underskrifter og andre

processuelle betingelser kan være medvirkende årsager til den lave effekt.

Det er således væsentligt, at man nøje overvejer, hvilke forudsætninger og betin-

gelser der skal ligge til grund for en ordning som borgedrevne beslutningsforslag,

for at den kan blive en succes og have effekt på ikke kun lovgivningen, men også

i forhold til involveringen af borgere.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

14.

UDENRIGSPOLITIK I FOLKETINGET

Det er som udgangspunkt regeringen, der har kompetencen til at handle på

Danmarks vegne på det udenrigspolitiske område. Det følger af grundlovens § 19,

stk. 1: ”Kongen [dvs. regeringen] handler på rigets vegne i mellemfolkelige anlig-

gender”. Samme paragraf indeholder både begrænsninger i regeringens frihed til

at handle og procedurer, der sikrer, at Folketinget inddrages. Grundlovens § 19,

stk. 3, bestemmer desuden, at Folketinget skal nedsætte et udenrigspolitisk

nævn, som regeringen skal rådføre sig med ”forud for enhver beslutning af større

udenrigspolitisk rækkevidde”. Det retlige grundlag for nævnets arbejde er nær-

mere beskrevet i nævnsloven af 1954.

Flydende grænser

Grundloven og nævnsloven er ikke ændret siden henholdsvis 1953 og 1954. Den

internationale sammenhæng, som disse love og regeringens udenrigspolitiske

kompetence fungerer i, har imidlertid udviklet sig. En af de måske mest signifi-

kante tendenser er, at skillelinjen mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik er

blevet mere flydende. Det ses bl.a., ved at flere og flere politikområder, som tidli-

gere var reguleret af dansk lovgivning, nu er reguleret internationalt. Denne

udvikling betyder, at internationale traktater i stigende omfang har fået direkte

betydning for indenrigspolitikken og for danskernes hverdag. Det gælder bl.a. på

områder som handel, miljø, klima og menneskerettigheder. Hertil kommer, at den

politiske dagsorden også er præget af internationale begivenheder, tendenser og

beslutninger.

Udviklingen betyder samtidig, at fagudvalgene i stigende omfang behandler

emner, der traditionelt har hørt til udenrigspolitikken. Et eksempel på sammen-

smeltningen af de udenrigspolitiske og indenrigspolitiske dagsordener er FN’s

bæredygtighedsmål, hvor forhandlingerne har foregået ved udenrigsministeren

og været forankret i Udenrigsudvalget som et udviklingspolitisk projekt. Men

målene forpligter Danmark indenrigspolitisk, og de er bl.a. blevet bragt op i

finanslovsdebatten i Folketinget. Den danske forpligtelse er i øjeblikket ikke

tydeligt forankret i den nuværende udvalgsstruktur.

Strategisk drøftelse

Den traditionelle opdeling mellem indenrigspolitik og udenrigspolitik er udfor-

dret. Det har sat gang i en debat om Danmarks udenrigspolitiske prioriteter i

bred forstand, hvordan de bedst kan samtænkes og koordineres, og hvordan

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

Folketinget inddrages bedst muligt, jf. eksempelvis Peter Taksøe-Jensens rapport

”Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid – Vejen frem for Danmarks interes-

ser og værdier mod 2030” (2016).

Regeringen har i efteråret 2016 spillet ud med et nyt, konkret initiativ.

Regeringen vil udarbejde en udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, som skal

danne baggrund for en årlig fremadrettet drøftelse med Folketinget om regerin-

gens udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioriteter. Samtidig reduceres antallet af

eksisterende, mere tilbageskuende redegørelser på det udenrigspolitiske

område. Reelt betyder det færre debatter om udenrigspolitik, men det giver til

gengæld et åbent forum til at drøfte Danmarks udenrigspolitiske prioriteter.

Folketingsmedlemmerne i internationale sammenhænge

Folketingets medlemmer spiller en rolle i flere internationale sammenhænge. Det

sker bl.a. som led i udvalgenes studierejser, ved deltagelse i de interparlamenta-

riske delegationer, hvor både udenrigspolitiske og indenrigspolitiske spørgsmål

debatteres, og ved deltagelse i internationale topmøder og konferencer. Det

giver Folketingets medlemmer mulighed for at indgå i mange forskellige politiske

fora.

Det kan eventuelt overvejes, om der i højere grad end i dag kan foretages en koor-

dinering og samtænkning af Folketingets internationale aktiviteter, f.eks. ved et

styrket samarbejde mellem fagudvalgene og en bedre inddragelse af viden fra

Folketingets interparlamentariske delegationer.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

15.

EU-POLITIK I FOLKETINGET

En væsentlig del af dansk lovgivning udspringer af EU-regulering, som danske

ministre og europaparlamentarikere er med til at beslutte.

Folketingets kontrol af regeringens deltagelse i forhandlingerne i EU’s Ministerråd

foregår hovedsagelig i Europaudvalget, hvor ministrene forelægger alle væsent-

lige sager og sikrer sig, at der ikke er et flertal imod regeringens forhandlings-

linje. Der kan anføres både fordele og ulemper ved den danske model.

FORDELE VED DEN DANSKE MODEL

Folketingets Europaudvalg har mulighed

for at få indflydelse på regeringens

politik, da regeringen ikke kan følge en

linje i Rådet, som et flertal i Folketinget er

imod.

UDFORDRINGER VED DEN DANSKE

MODEL

Folketingets Europaudvalgs rolle er

reaktiv. Udvalget kan kun tale imod

regeringens position. Der kræves ikke

aktiv stillingtagen fra partierne. Partierne

samtykker ved at tie, og udvalget kan

ikke proaktivt påvirke regeringens

holdning.

Der er en løbende dialog mellem regering

og Folketing om EU-forslag. Regeringen

orienterer ofte om en sag flere gange, og

Europaudvalget kan følge udviklingen i

forhandlingerne.

Regeringens forpligtelse til at orientere

Folketinget skriftligt og gennem

mundtlige forelæggelser er omfattende.

Det giver Folketinget god mulighed for at

følge med.

Folketinget inddrages forholdsvis sent –

på et tidspunkt, hvor den danske holdning

længe har været formuleret i regeringens

specialudvalg, og hvor forhandlingerne i

Ministerrådets arbejdsgrupper er godt i

gang og ofte nærmer sig en afslutning.

Folketinget kan ikke pålægge regeringen

at forelægge sager til forhandlingsoplæg.

Regeringen bestemmer med andre ord

suverænt, hvornår Folketinget har

indflydelse. De almindelige parlamentari-

ske værktøjer (behandling af sagen i

salen, beretning og/eller kritik m.m.) er

ofte uegnede til at håndtere uenighed

mellem regering og Folketinget.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

FORDELE VED DEN DANSKE MODEL

Der er mulighed for at sikre en koordineret

og sammenhængende dansk EU-politik,

da Europaudvalget behandler alle

EU-sager på tværs af politikområder.

UDFORDRINGER VED DEN DANSKE

MODEL

Europaudvalget skal tage stilling til

mange, komplekse sager på vidt

forskellige fagområder. Det kan være

vanskeligt for medlemmerne at orientere

sig i alle detaljerne. Incitamentet for

fagudvalgene til at engagere sig i

sagerne begrænses af, at tilslutning til

regeringens forhandlingsoplæg ligger i

Europaudvalget.

Der er stor transparens: Borgerne har

mulighed for at læse dokumenter og være

tilhørere, se Folketings-tv og streame live

på nettet, når Europaudvalget behandler

EU-sager.

Modellen er fleksibel og kan hurtigt

tilpasses udviklingen i EU gennem aftaler

mellem regeringen og Europaudvalget

(procedureberetninger).

Åbne møder betyder, at den politiske

forhandling om den europapolitiske linje

foregår andre steder end i Folketingets

udvalg.

Fokus for den danske parlamentariske

kontrol er på regeringens deltagelse i

forhandlingerne i Rådet. Påvirkning af

andre aktører i beslutningsprocessen

bruges kun begrænset af Folketinget

(spørgsmål til Europa-Kommissionen,

deltagelse i interparlamentariske møder

og møder med kommissærer og MEP’er).

Folketinget kan handle hurtigt og har ikke

nævneværdige problemer med

8-ugersfristen for nærhedstjek.

Meget begrænset medieinteresse for

behandlingen af EU-sager i en tid, hvor

synlighed er et vigtigt parameter.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

16.

FOLKETINGETS BRUG AF SOCIALE MEDIER

I FOLKETINGSARBEJDET

Folketinget som institution har siden september 2013 haft sin egen side på

Facebook, som administreres af Folketingets Kommunikationsafdeling.

Facebooksiden har primært været brugt til opslag baseret på aktuelle begivenhe-

der i Folketinget og udvalgte møder i Folketinget, f.eks. Ungdomsparlament,

statsborgerskabsdag, Nordisk Råds session og åbning af Folketinget.

I løbet af det sidste år har Folketingets Administration afprøvet en række pilotforsøg

på det parlamentariske område. Formålet er at skabe yderligere åbenhed og synlig-

hed omkring høringer og Folketingets arbejde over for en bredere offentlighed.

Folketingets facebookside har eksempelvis være brugt som supplement til traditionel

annoncering af udvalgenes og delegationernes høringer. Normalt annonceres

udvalgshøringer og andre nyheder fra det parlamentariske område som en nyhed på

Folketingets hjemmeside. Med pilotforsøgene er høringer herudover blevet oprettet

på Folketingets facebookside som en ”begivenhed” eller med et opslag med informa-

tion i tekst og billede og link til tilmelding m.m. Enkelte opslag har også haft ganske

korte videospot, hvor en udvalgsformand har præsenteret en høring i udvalgsregi.

Folketingets EU-Oplysning har for nylig oprettet en side på Facebook og har også

erfaringer med andre sociale medier – ofte relateret til Europaudvalgets arbejde

og/eller aktiviteter, f.eks. tweets om åbne samråd og beslutningsforslag.

Enkelte andre udvalg og delegationer har også gjort sig erfaringer med brug af

sociale medier i forbindelse med høringer, f.eks. blev hashtaget #natopol

anvendt, da delegationen til NATO´s Parlamentariske Forsamling afholdt høring

om Rusland den 25. oktober 2016.

Det er således forholdsvis nyt, at Folketingets Administration gør brug af sociale

medier i forbindelse med udvalg og delegationers parlamentariske arbejde. Det

har folketingsmedlemmerne hidtil selv stået for, når de har kommunikeret bud-

skaber i forbindelse med lovforslag, høringer og aktuelle politiske sager osv.

Administrationen kan oplyse og informere om det parlamentariske arbejde og er i

færd med at formulere en social mediestrategi for Folketinget som institution.

Men de politiske budskaber og det politiske indhold står folketingsmedlemmerne

selv for, og sådan vil det fortsat være uanset medieudviklingen, hvor de sociale

medier spiller en stadig større rolle.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

17.

DET POSTFAKTUELLE SAMFUND

Begrebet det postfaktuelle samfund har de senere år været brugt hyppigere i og

om den politiske debat. Begrebet er beskrevet i bogen fra 2008: ”True Enough:

Learning to Live in a Post-Fact Society” af den amerikanske journalist og forfatter

Farhad Manjoo. Ud fra en række eksempler beskriver Farhad Manjoo, hvordan

mennesket fortolker al ny information i overensstemmelse med sit verdenssyn og

bruger fakta, så de stemmer overens med dette verdenssyn. Omvendt negligerer

eller bestrider mennesket fakta, der udfordrer dets eget verdenssyn. At menne-

sket har en bekvemmelig omgang med fakta er ikke nyt, forskellen fra tidligere

er, at vi nu befinder os i en tid, hvor vi har mere information til rådighed end

nogen sinde før, hvilket gør indhentningen af information mere selektiv.

Debatten om det postfaktuelle samfund er aktuel, fordi der er kommet flere

afsendere af nyheder, samfundsanalyser m.v. fra nye informationskilder/afsen-

dere som f.eks. tænketanke, analyseinstitutter osv. Særlig betydning har udbre-

delsen af sociale medier, der har øget ”almindelige” menneskers mulighed for at

dele information og videregive egne fortolkninger af fakta. Sociale medier har

samtidig øget muligheden for spredning af misinformation og fordrejning af

fakta, hvor korrektioner af usandheder let kan forsvinde i mængden og flygtighe-

den af information. Det omfangsrige informationsflow fra nyhedskanaler og

sociale medier intensiverer ikke alene mulighederne og behovet for at udvælge

information, som er i overensstemmelse med ens egen overbevisning, men gør

det også sværere at skelne fakta fra fordrejninger eller direkte misinformation.

Bl.a. derfor har World Economic Forum udnævnt massiv digital misinformation

som en af verdens største udfordringer på linje med terrorisme, cyberangreb m.v.

(Global Risks 2013, World Economic Forum).

Det postfaktuelle demokrati

Når mennesket af natur søger information, der bekræfter dets verdenssyn, øger

det sandsynligheden for såkaldte ekkokamre, hvor argumenter gentages igen og

igen, så de – uanset rigtigheden – til sidst fremstår som sandheder. Den danske

filosof Vincent F. Hendricks m.fl. har argumenteret for, at det seneste amerikan-

ske valg og Brexit er eksempler på, at sandhed og saglighed erstattes af fortæl-

linger, bekvemmelig omgang med fakta og urealiserbare løfter (RÆSON, den

30. juni 2016).

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

I debatten om det postfaktuelle samfund er flere enige om, at internettets

udbredelse og særlig de sociale medier har ændret den demokratiske debat, men

om det er til det bedre, er der uenighed om. Hendricks m.fl. mener f.eks., at inter-

nettets udbredelse potentielt er skadelig, da usandheder og skjult kommunika-

tion har gode vilkår.

På den anden side hævder andre, herunder f.eks. professor Niels Ole Finnemann,

at udbredelsen af information er et demokratisk gode. Der har således aldrig

været så mange mennesker, der engagerer sig i den offentlige debat. Det nye er

ikke, at sandhed fordrejes til løgn og omvendt, hvilket altid har fundet sted, men

at eliten og eksperternes monopol på viden og taletid er brudt. Internettet ses

således som en stor udvidelse af demokratiet (Information, den 8. september

2016).

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

18.

UDVIKLINGEN I FOLKETINGSARBEJDET (TABELLER)

Lovforslag og beslutningsforslag

TABEL 1 LOVFORSLAG OG PRIVATE BESLUTNINGSFORSLAG

Folketings-

år

1997-98

1998-99

1999-00

2000-01

2001-02

2002-03

2003-04

2004-05

2005-06

2006-07

2007-08

2008-09

2009-10

2010-11

2011-12

2012-13

2013-14

2014-15

2015-16

Regeringslovforslag

Fremsat

266

217

265

213

229

203

225

313

221

206

213

220

209

196

227

198

210

185

Vedtaget

191

206

261

213

171

201

224

243

221

205

186

214

222

206

204

235

198

180

186

Private lovforslag

Fremsat

Vedtaget

Private

beslutningsforslag

Fremsat

149

133

160

192

178

169

200

216

139

162

158

193

240

137

130

114

165

187

Vedtaget

Anm.:

At antallet af vedtagne lovforslag er større end antallet af fremsatte lovforslag, skyldes, at ét

eller flere lovforslag er blevet delt.

Tabellen medtager kun beslutningsforslag fremsat af folketingsmedlemmer og -grupper. Regeringens

beslutningsforslag og beslutningsforslag fremsat efter indstilling fra et udvalg er ikke medtaget.

Kilde: Folketingets årsberetning.

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

Spørgsmål til ministre til skriftlig og mundtlig besvarelse

TABEL 2 SPØRGSMÅL

Folketingsår

§ 20-spørgsmål

Udvalgs-

spm. skrift.

svar

185

163

301

405

480

440

421

374

491

421

349

503

708

547

723

429

364

435

485

8.417

8.880

8.649

8.341

7.916

8.765

9.478

9.681

8.799

9.095

12.162

13.961

16.025

14.813

13.610

13.816

14.989

13.040

13.452

Samråds-

spm.

Total

Skrift. svar

1997-98

1998-99

1999-00

2000-01

2001-02

2002-03

2003-04

2004-05

2005-06

2006-07

2007-08

2008-09

2009-10

2010-11

2011-12

2012-13

2013-14

2014-15

2015-16

2.893

3.165

3.711

3.710

3.330

4.577

5.354

5.585

6.851

5.803

2.503

2.602

2.240

1.672

3.528

2.172

1.595

1.135

1.042

Mundt. svar

645

697

720

644

611

659

579

674

753

730

765

961

1.274

1.074

873

930

799

745

1.098

12.140

12.905

13.381

13.100

12.337

14.441

15.832

16.314

16.894

16.049

15.779

18.027

20.247

18.106

18.734

17.347

17.747

15.355

16.077

Anm.:

Med beslutningsforslag nr. B 167 (2006-07) blev det indført i Folketingets Forretningsorden, at

spørgsmål, der har til formål at indhente oplysninger om faktiske forhold, stilles via udvalg, mens §

20-spørgsmål begrænses til at angå ministrenes holdning til et offentligt anliggende på baggrund af

umiddelbart tilgængelig information.

I folketingsåret 2009-10 indførtes tv-transmitterede møder.

Kilde: Folketingets årsberetning

UFO, Alm.del - 2016-17 - Bilag 33: Præsidiets konference om Folketingets arbejdsformer den 23. og 24. januar 2017.

B A G G R U N D S N O TAT T I L P R Æ S I D I E T S KO N F E R E N C E D E N 2 3 . O G 2 4 . J A N U A R 2 017

Udvalgsmøder m.m. og henvendelser til udvalgene

TABEL 3 UDVALGSMØDER M.M. OG HENVENDELSER TIL UDVALG

Folketingsår Udvalgsmøder

Høringer,

ekspertmøder

m.m.

146

116

113

127

Skriftlige

henvendelser

2.742

2.865

3.094

2.851

2.812

3.200

2.968

3.108

2.901

2.771

2.981

3.434

3.081

2.575

3.029

2.899

2.907

3.439

2.857

Deputationer

1997-98

1998-99

1999-00

2000-01

2001-02

2002-03

2003-04

2004-05

2005-06

2006-07

2007-08

2008-09

2009-10

2010-11

2011-12

2012-13

2013-14

2014-15

2015-16

545

598

603

562

528

636

624

559

607

608

550

610

625

565

667

720

664

613

692

319

349

287

268

363

398

404

349

351

323

302

309

337

256

320

377

333

313

412

Anm.:

Stående udvalg (inkl. GRL og FÆR)

Kategorien dækker over et bredt spektrum af mødeformer, herunder høringer, ekspertmøder,

temamøder m.m. afholdt af udvalg

Kilde: Folketingets årsberetning.