Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Transport-, bygnings- og boligministeren
Energi-, forsynings- og klimaministeren
13. marts 2017
Udvalget udbeder sig ministrenes besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 410
Ministrene bedes svare på, om de gasrør, der skal omlægges i forbindelse
med et eventuelt valg af nordlig linjeføring for en ny jernbane over Vestfyn, er
de samme som de rør, der vil indgå i et eventuelt Baltic Pipe-projekt? I givet
fald bedes ministrene svare på, om det vil være en mulighed at koordinere de
to projekter, så man ikke skal flytte/opgrave ledningerne to gange, hvilket og-
så må formodes at have positive økonomiske konsekvenser for jernbanepro-
jektet over Vestfyn. Spørgsmålet skal ses i lyset af ministrenes respektive
svar på hhv. TRU alm. del – spørgsmål 343 og TRU alm. del – spørgsmål
344, hvoraf det fremgår, at Baltic Pipe-projektet er i en indledende fase (spm.
343), og at Energinet.dk ikke kender til andre mulige årsager til flytning af gas-
rørene på Fyn end jernbaneprojektet (spm. 344), men da Energinet.dk ifølge
deres Baltic Pipe Model Paper 2017 skulle have igangsat den Open Season-
processen for projektet i december 2016, har man vel på nuværende tids-
punkt en formodning om, hvilke rør der vil blive påvirket og hvordan, hvis Bal-
tic Pipe-projektet gennemføres.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Julie
Skovsby (S).
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1