Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Transport-, bygnings- og boligministeren
22. februar 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 352
Med henvisning til svar på TRU alm. del, spørgsmål 288, anmodes ministeren
om en uddybning af besvarelsen, idet formålet med de nævnte praktikantplad-
ser i tilknytning til Femern Bælt- byggeriet er at øge mulighederne for, at Lol-
land Kommune kan etablere en bacheloruddannelse og dermed bidrage til at
styrke en kommune i udkanten. Således kunne en diplomingeniøruddannelse
i Nakskov etableres med praktikantpladser på Femern Bælt- byggeprojektet
som omdrejningspunkt, idet dette f.eks. vil kunne omfatte bygningskonstruktø-
rer, elektro- og softwareområdet samt efter indvielsen også miljøovervågning
og inspektion af tunnelens driftssikkerhed. Ministeren bedes på den baggrund
svare på følgende spørgsmål:
– Vil ministeren sikre, at der i forbindelse med de kommende udbud af kon-
trakter vedrørende tunnelens elektriske og mekaniske installationer stilles
ubetinget krav i udbudsmaterialet om, at der til arbejdet tilknyttes prakti-
kantpladser for ingeniørstuderende på bachelor- og kandidatniveau?
– Vil ministeren sikre, at der i forbindelse med det løbende vedligeholdelses-
arbejde og miljøovervågning på den kommende Femern Bælt-forbindelse
stilles ubetinget krav i udbudsmaterialet om, at der til arbejdet tilknyttes
praktikantpladser for ingeniørstuderende på bachelor- og kandidatniveau?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1