Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Transport-, bygnings- og boligministeren
Skatteministeren
21. februar 2017
Udvalget udbeder sig ministrenes besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 350
I det nylige fælles udbud af flextrafikken fra Fynbus, Syd- og Midttrafik er der i
nogle af de indkomne bud tilsyneladende anvendt en konstruktion, hvor bud-
giver har entreret med underleverandører (”vognmænd”), som anvender egne
biler indregistreret på ”hvide plader” og ikke på ”gule plader”. Budgiver erhol-
der efter det oplyste 10 pct. af det beløb, som kontrakten med trafikselskabet
er vundet på. Budgiver betaler variable udgifter for underentreprenørerne
(brændstof, reparation og alm. vedligehold).
De entrerede vognmænd fratrækker herefter et beløb i kørselsgodtgørelse ef-
ter statens takster i lighed med f.eks. handelsrejsende. Dette beløb kan med
en anslået kørsel på 125.000 km. årligt beløbe sig til 200.000-250.000 kr. år-
ligt. På den baggrund bedes ministeren:
• Redegøre for, om ordningen for anvendelse af egen bil til erhverv – mod
skattefradrag efter statens takster – også kan anvendes til kørsel af flextrafik i
udbud.
• Redegøre for, om der er sket en stigning i antallet af biler - med tilladelse til
at køre flextrafik – registreret på ”hvide plader”.
• Redegøre for, om den nedenstående konstruktion er i overensstemmelse
med love og regler for udbud og kørsel af flextrafik samt skattelovgivningen.
• Redegøre for, om der kan være tale om (ulovlig) statsstøtte til flexkørsel, når
man i nedenstående konstruktion benytter sig af kørselsfradrag for benyttelse
af privatbil til erhverv, i dette tilfælde flexkørsel.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1