Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 99
Offentligt
1697440_0001.png
Til medlemmerne af Transport- og Bygningsudvalget
Notat om manglende støjskærm ved Motorring 3 Rødovre Kommune
Materiale forud for Rødovre Kommunes foretræde for Transport- og Bygningsudvalget den 8. de-
cember 2016.
Deltagere fra Rødovre Kommune:
Erik Nielsen, borgmester
Mogens Brauer, formand for grundejerforeningen Nygård
Mette Swain, formand for grundejerforeningen Hjortevænget
Per Ullerichs, kommunaldirektør
Michael Trøjborg Thomsen, stabschef
Rødovre Kommune
Rødovre er et tæt byområde vest for København og den tredje tættest befolkede kommune i Danmark (ef-
ter Frederiksberg og København).
Her ligger Rødovre Kommune
Trafikstøj fra Motorring 3
Flere tusinde borgere er hver dag plaget af trafikstøj fra Motorring 3 (M3), som løber gennem Rødovre. M3
er den næstmest trafikerede motorvej i hele landet.
Side 1 af 7
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 99: Materiale til brug for foretræde 8/12-16 om støjgener fra Motorring 3, fra Rødovre Kommune
1697440_0002.png
Trafikstøj er som bekendt skadeligt. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO, kan trafikstøj medføre
gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk,
forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Hvert år dør flere hundrede danskere for
tidligt på grund af udsættelse for vejstøj.
Støjafskærmning mangler
Der mangler støjafskærmning på en del af M3. Støjen i området er op til 73 dB.
Det betyder, at 2662 borgere i Rødovre i dag er plaget af støj fra M3. Støjen i området er langt over den
vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj ved boliger (Lden 58 dB).
Den manglende støjskærm betyder også, at Vestvolden ligger i massiv støj. Det er Københavns gamle be-
fæstning og et historisk naturområde, der også rummer Oplevelsescenter Vestvolden. Det er det eneste
større sammenhængende grønne område i hele Rødovre.
Der er i øvrigt opført støjskærme ved M3 langs Kagsmosen og diverse kolonihaver (længere mod nord) af
hensyn til de rekreative interesser (som en del af L214:
Lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og
Holbækmotorvejen,
2003).
Eksempel på byområde øst for M3, der er plaget af støjen
2
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 99: Materiale til brug for foretræde 8/12-16 om støjgener fra Motorring 3, fra Rødovre Kommune
1697440_0003.png
Kortet viser eksisterende og manglende støjskærme
3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 99: Materiale til brug for foretræde 8/12-16 om støjgener fra Motorring 3, fra Rødovre Kommune
Udvidelse af M3: støjen er blevet værre
I forbindelse med udvidelsen af M3 i 2005-2008 var et af de fire overordnede mål: ”ingen utilfredse naboer”
(Vejdirektoratet:
Motorring 3 – en moderne bymotorvej,
2008, s. 45). Det står i skærende kontrast til de sam-
stemmende meldinger fra borgere og grundejere i området: De plages mere og mere af støjen fra M3.
Støjen er da også steget betragteligt siden udvidelsen af motorvejen fra fire til seks spor. Alene de sidste
fem år er trafikken på den strækning, hvor der ikke er støjskærm, steget fra 80.000 til 110.000 døgnbilister
(Vejdirektoratets trafiktal). Effekten af den støjdæmpende asfalt er delvist reduceret. Vejdirektoratet vurde-
rer, at støjen på strækningen er steget med 4 dB siden motorvejsudbygningen (svar fra Transport- og Byg-
ningsministeriet, spørgsmål nr. 663, 30. september 2016).
En forøgelse med 3 dB svarer som bekendt til en fordobling af lydenergien.
Dertil kommer følgende ændrede forhold:
I forbindelse med udvidelsen af M3 er der blevet etableret nye til- og frakørselsramper (som det
sidste af udbygningen af M3). Det betyder, at støjkilden har ændret sig, bl.a. er der kommet en ny
rampe oppe i flere meters højde. Mange borgere oplever derfor støjen som forværret.
Forbindelsen mellem M3 og Frederikssundmotorvejen er Danmarks største motorvejskryds - og
der er ingen støjskærm.
Vindstyrken og -retningen har stor betydning for støjgenerne i området. Da vestenvinden som
bekendt er den fremherskende vindretning i Danmark betyder det, at støjen generelt er værre i
Rødovre mod øst end f.eks. i Glostrup mod vest.
I forbindelse med udvidelsen af M3 blev der etableret en støjvold på vestsiden af motorvejen (mod
Glostrup). Den bidrager yderligere til, at støjen bliver reflekteret mod øst og ind over Rødovre,
hvor der ikke er støjafskærmning.
4
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 99: Materiale til brug for foretræde 8/12-16 om støjgener fra Motorring 3, fra Rødovre Kommune
1697440_0005.png
Støjen stiger endnu mere
Rødovre er en af de kommuner i landet, der vækster mest. Markant flere indbyggere vil medføre mere tra-
fikstøj. Det forventes, at der alene i det nye byområde Irmabyen flytter mere end 3000 nye indbyggere ind
de næste par år. I forbindelse med Irmabyen har Rødovre Kommune i øvrigt selv taget hensyn til støjen og
krævet, at der lokalt bliver etableret støjafskærmning som en del af projektet.
 46.000
 44.000
 42.000
 40.000
 38.000
 36.000
 34.000
 32.000
 30.000
Forventet befolkningsudvikling i Rødovre 2008-2022
Den støjdæmpende asfalt mister i løbet af få år sin effekt. Det vil forøge støjen yderligere. Den generelle ef-
fekt af støjdæmpende asfalt er mellem 4 og 7 dB.
Dertil kommer Vejdirektoratets analyse af muligheden for at øge kapaciteten på M3 ved at tillade kørsel i
nødsporet. Hvis det sker, bliver støjgenerne for borgerne i området yderligere forøget.
Opsummering
Støjen er altså steget voldsomt siden udvidelsen af M3 i 2008. Mere end 2600 borgere i Rødovre lever dag-
ligt i støj fra motorvejen, fordi der ikke er støjafskærmning. Støjen stiger i de kommende år. Endnu flere
borgere vil inden for få år blive ramt af højere støj i området.
Løsningen er en støjskærm
En støjskærm er den eneste form for støjdæmpning, der beholder sin effekt, selvom trafikken stiger, og as-
falten mister sin støjdæmpende virkning. En støjskærm vil reducere støjen i området med op til 7 dB. Det
vil gøre den fredede Vestvold til et attraktivt, grønt område, og det vil hjælpe mere end 2600 borgere, der
hver dag er generet af støjen.
5
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 99: Materiale til brug for foretræde 8/12-16 om støjgener fra Motorring 3, fra Rødovre Kommune
1697440_0006.png
En støjskærm vil reducere støjen med op til 7 dB i det brune område. Kilde: beregninger fra Rambøll og Rødovre Kommune
Den manglende støjskærm er et hængeparti fra udvidelsen af M3. Rødovre Kommune anser ikke arbejdet
for færdiggjort, og naboerne er ikke tilfredse, før støjskærmen er en realitet.
Det er Rødovre Kommunes opfattelse, at staten og Folketinget som ansvarlig for motorvejen må gøre,
hvad man kan, for at reducere den voldsomme støj i området.
6
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 99: Materiale til brug for foretræde 8/12-16 om støjgener fra Motorring 3, fra Rødovre Kommune
Folketinget bevilgede i 2010 10 mio.kr. til ”en første del af en støjskærm”. Den blev i 2013 opført fra Hvid-
sværmerbroen til lige nord for Jyllingevej. De seneste år er støjen fra M3 som beskrevet blevet forværret
markant i området, og tiden er derfor nu inde til at tage det næste, nødvendige skridt.
Økonomi
Der mangler støjskærm på i alt yderligere 3500 meter af M3, inkl. støjsikring af den højtliggende rampe ved
motorvejskrydset mellem M3 og Frederikssundmotorvejen. Den anslåede pris er ca. 60 mio.kr. Det omfat-
ter hele strækningen fra lige nord for Jyllingevej til Roskildevej (i Brøndby Kommune).
Hvis man udelukkende ønsker at prioritere støjsikring af de største og mest belastede boligområder, er der
tale om en strækning på ca. 3150 meter, inkl. den højtliggende rampe, svarende til 54 mio.kr.
7