Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 98
Offentligt
1697387_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. december 2016
2016-4133
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ekstern høring af udkast til lovforslag om revision af sanktions- og
frakendelsessystemet på køre- og hviletidsområdet m.v.
Til Transport- og Bygningsudvalgets orientering sendes vedlagt udkast til lov-
forslag om
revision af sanktions- og frakendelsessystemet på køre- og hvile-
tidsområdet m.v.
Lovforslaget er sendt i høring den 25. november 2016, og
høringsfristen udløber den 4. januar 2017.
Med lovforslaget foreslås en række ændringer af sanktionerne på køre- og hvi-
letidsområdet, der skal gøre bødestørrelserne mere proportionale. Det foreslås
således, at bøderne for de overtrædelser af takografforordningen, der bl.a. skyl-
des sjusk og forglemmelse nedsættes, samtidig med at bøderne for de mest
alvorlige overtrædelser forhøjes. Det foreslås endvidere, at virksomhedens bø-
der, ligesom det er tilfældet med førerens bøder, gradueres.
Det foreslås desuden, at der fastsættes et bødeloft for førerens og virksomhe-
dens samlede bøde. Anvendelsen af det nuværende bødesystem har vist, at fø-
rere og virksomheder risikerer meget store samlede bøder ved overtrædelser af
bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet.
Ændringsforslaget indeholder tillige et forslag om ændring af sanktionerne ved
førerens overtrædelse af reglerne i køre- og hviletidsforordningen om afholdel-
se af pauser i køretiden. Ændringen skal ses som udtryk for et ønske om at gøre
sanktioneringen af reglen mere proportional, enkel og retfærdig. Ved forslaget
imødegås endvidere en række uhensigtsmæssigheder vedrørende den nuvæ-
rende administration af beregning af køretid og pauser.
Formålet med lovforslaget er herudover at indføre et nyt system for frakendelse
af førerretten ved overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt, regler-
ne om køre- og hviletid og reglerne vedrørende takografen.
Med lovforslaget foreslås det, at en frakendelse af førerretten på baggrund af
overtrædelse af de nævnte regler alene skal medføre frakendelse af førerretten
til de store og tunge køretøjer, såsom bus og lastbil. Overtrædelse af de nævnte
regler vil således ikke medføre frakendelse af førerretten til kategori B (almin-
delig bil). Lovforslaget indfører i den forbindelse en ordning, hvorefter reglerne
om frakendelse af førerretten i anledning af overtrædelse af reglerne om største
tilladte totalvægt, reglerne om køre- og hviletid og reglerne vedrørende tako-
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 98: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Ændring i sanktions- frakendelsessystemet på køre- og hviletidsområdet m.v.), fra transport-, bygnings- og boligministeren
1697387_0002.png
grafen adskilles fra færdselslovens øvrige frakendelsesregler således, at over-
trædelse af reglerne om køre- og hviletid mv. og overtrædelse af de øvrige reg-
ler i færdselsloven, der kan medføre frakendelse af førerretten, ikke har ind-
byrdes betydning for, i hvilket omfang førerretten skal frakendes.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at ophæve kravet om beståelse af en
kontrollerende køreprøve i anledning af frakendelse af førerretten til de store
og tunge køretøjer på baggrund af overtrædelse af reglerne om største tilladte
totalvægt, reglerne om køre- og hviletid og reglerne vedrørende takografen.
Dette krav foreslås i stedet erstattet med et krav om gennemførelse af
kursus i
brug af takografen og kursus i køre- og hviletidsregler.
Samtidig foreslås der forskellige lempelser med hensyn til frakendelse af fører-
retten
til de store og tunge køretøjer på baggrund af overtrædelse
af køre- og
hviletidsreglerne, herunder ved at hæve procentsatsen for, hvornår der skal ske
betinget frakendelse af førerretten, at ophæve reglerne om frakendelse ved
overtrædelse af reglerne om afholdelse af pauser i køretiden og ved at indføre
hjemmel til at undlade frakendelse, når der foreligger særlig formildende om-
stændigheder.
Endelig indeholder lovforslaget to mindre ændringer af teknisk karakter vedrø-
rende definitionen af blokvogn og mulighed for at undtage den europæiske
konvention om transport af farligt gods ad vej fra kundgørelse i Lovtidende
Lovforslaget forventes fremsat Februar II.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen