Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 97
Offentligt
1697384_0001.png
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om anlæg af et nyt Statens Naturhistoriske Museum
1
Kapitel 1
Anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum
§ 1.
Transport- og bygningsministeren bemyndiges til at
1) anlægge et nyt Statens Naturhistoriske Museum i den nordlige del af Botanisk Have i
København, primært som bygninger under jorden,
2) renovere, nedrive og opbygge eksisterende bygninger i den nordlige del af Botanisk Have i
relation til det nr. 1 nævnte projekt og
3) foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af de i nr. 1-2
nævnte projekter.
Stk. 2.
Kort over beliggenheden af bygningerne til et nyt Statens Naturhistoriske Museum, jf. stk.
1, nr. 1, og eksisterende bygninger, der skal renoveres, nedrives og genopføres, jf. stk. 1, nr. 2,
fremgår af lovens bilag 1.
Kapitel 2
Forholdet til anden lovgivning
§ 2.
Udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov kræver ikke dispensation eller tilladelse efter § 50
og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i planloven, kapitel 3 i lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer og kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke anvendelse ved
gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1 i denne lov.
§ 3.
Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov
om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de i stk. 1
nævnte love kan påklages af Bygningsstyrelsen til transport- og bygningsministeren.
Stk. 3.
Transport- og bygningsministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens
beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L
26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Stk. 4.
Transport- og bygningsministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor
ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 5.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
omfattet af stk. 1.
Stk. 6.
Transport- og bygningsministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk. 2 og 3
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger, herunder om, at
oplysningerne skal afgives i en bestemt form, til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter
de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune.
Kapitel 3
Domstolsprøvelse
§ 4.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov eller de regler, der fastsættes i medfør af
loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt
adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal retten påse,
at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 4
Ikrafttrædelse
§ 5.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1697384_0003.png
Bilag 1
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indhold
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum og renovering, nedrivning og genopbygning af
eksisterende bygninger
3.2. Natur- og miljøforhold
3.2.1. Projektets screeningsafgørelse - projektet er ikke VVM-pligt
3.2.2. Konkrete tiltag
3.2.3. Anlægslovens forhold til natur- og miljølovgivning - varetagelse af naturhensyn gennem
anlægsloven og regulering af klageadgang
3.2.3.1. Gældende ret
3.2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser om lovforslaget
3.3. Plan- og beskyttelsesforhold
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser om lovforslaget
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. Anlægsøkonomi
4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
7.1. Arealindgreb
7.2. Støj, vibrationer, luft og lys
7.3. Plante- og dyreliv
7.4. Landskab
7.5. Kulturarv og arkæologi
7.6. Friluftsliv
7.7. Grundvand m.v.
7.8. Ressourceforbrug og råstoffer
7.9. Affald
7.10. Forurenet jord
8. Forholdet til EU-retten
8.1. VVM-direktivet
8.2. Udbudsdirektivet
8.3. Vandrammedirektivet
8.4. Forholdet til Århus-konventionen
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1. Indhold
I 2004 sammenlagde Københavns Universitet (herefter KU) de fire eksisterende naturhistoriske
museer; Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have til Statens
Naturhistoriske Museum. Formålet med et samlet naturhistorisk museum var at styrke den
tværfaglige formidling inden for det naturvidenskabelige område.
Der har siden sammenlægningen været et ønske om at bygge et nyt samlet museum, da de
nuværende faciliteter er utidssvarende. Staten og KU aftalte således i 2006, at der skal opføres et
nyt Statens Naturhistoriske Museum i tilknytning til Botanisk Have.
Med lovforslaget bemyndiges transport- og bygningsministeren til at anlægge et nyt Statens
Naturhistoriske Museum i den nordlige del af Botanisk Have, at renovere, nedrive og opbygge
eksisterende bygninger i den nordlige del af Botanisk Have i relation til projektet samt foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af de nævnte projekter.
Til brug for anlæggelsen af nyt Statens Naturhistoriske Museum indeholder lovforslaget en række
bestemmelser, som regulerer natur-, miljø-, og beskyttelsesforhold, klageadgang, domstolsprøvelse
mv.
For så vidt angår den miljøretlige regulering af anlægget, skal det særligt bemærkes, at
lovforslaget på en række punkter udgør en fravigelse af plan-, natur- og miljølovgivningen. Dette
skyldes bl.a., at visse dele af den almindelige lovgivning ikke er velegnet til at regulere et projekt af
denne unikke karakter og størrelse, herunder fordi projektet ligger i et tæt bebygget område i
midtbyen.
På baggrund af projektets volumen, beliggenhed og kompleksitet er det således vurderet
nødvendigt at fravige visse love samt klageadgange relateret til en række love for projektet. Natur-
og miljøhensyn vil fortsat blive varetaget i projektet, herunder vil der blive gennemført
afværgeforanstaltninger, selvom visse dele af lovgivningen herom fraviges.
2. Lovforslagets baggrund
Statens Naturhistoriske Museum blev etableret som et institut under KU i 2004 ved en
sammenlægning af de fire eksisterende naturhistoriske museer: Zoologisk Museum, Botanisk
Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have. Formålet var at styrke den tværfaglige formidling
inden for det naturhistoriske område.
Der har siden sammenlægningen været et ønske om at bygge et nyt samlet museum, da de
nuværende faciliteter er utidssvarende. Staten og KU har således aftalt, at der opføres et nyt Statens
Naturhistoriske Museum i tilknytning til Botanisk Have. Planerne for et nyt Statens Naturhistoriske
Museum indgik i aktstykke nr. 148 af 22. juni 2006, der sidenhen er modificeret ved aktstykke nr.
xx af xx december 2016.
I 2009 blev der udskrevet en åben idékonkurrence med det formål at belyse, hvordan opgaven om
et nyt Statens Naturhistoriske Museum kunne løses. Konkurrencen blev fulgt op af en
projektkonkurrence, som blev afgjort den 31. maj 2012. Det aktuelle projekt er resultatet af en
bearbejdning af vinderprojektet og en tilpasning af projektet til de finansielle rammer, der er opnået.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Projektet tager afsæt i et ønske om at bevare Botanisk Haves særlige karakter. Som resultat heraf
opføres det nye museum som en kombination af eksisterende bygninger og nybyggeri med respekt
for Botanisk Haves natur. Projektet indeholder museum, forskning og undervisning.
Udstillingsfaciliteterne placeres i et nybyggeri under terræn, mens de øvrige funktioner indrettes i
de eksisterende bygninger. Dette omfatter et samlet areal på omkring 30.000 m2.
Et nyt Statens Naturhistoriske Museum bliver statsejet og opføres af Bygningsstyrelsen inden for
SEA-ordningens regelsæt. Et nyt Statens Naturhistoriske Museum ejes og vedligeholdes af
Bygningsstyrelsen. KU lejer herefter museet og lejemålet er uopsigeligt i 30 år. Et nyt Statens
Naturhistoriske Museum forventes overdraget til KU ultimo 2021.
Under projektets projektering er der foretaget følgende forundersøgelser for projektet:
geotekniske og hydro-geologiske undersøgelser, prøveboringer på grunden, pejling af
grundvandsspejl, prøvepumpning af grundvand, digital grundvandsmodel mv.
Endvidere er der, for så vidt angår de eksisterende bygninger, foretaget omfattende registrering af
eksisterende forhold, prøvegravning for fastlæggelse af fundamenters udstrækning og
prøvegravning for fastlæggelse af terrændæksopbygning.
Herudover er der foretaget miljøscreening af eksisterende bygninger for miljøfarlige stoffer samt
miljøanalyser af jord i byggefelt.
Naturstyrelsen har med screeningsafgørelse af 17. december 2015 på baggrund af en VVM-
screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-
pligtigt.
Københavns Kommunes Borgerpræsentation vedtog d. 28. april 2016 lokalplan nr. 532 for
Statens Naturhistoriske Museum. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en bearbejdning af
vinderprojektet nævnt ovenfor og en tilpasning af projektet til de finansielle rammer, der er opnået.
Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2015.
Med aktstykke nr. xx af xx december 2016 har Transport- og Bygningsministeriet fået
Finansudvalgets tilslutning til at udbyde opførelsen af et nyt Statens Naturhistoriske Museum i en
hovedentreprise.
Med nærværende lovforslag foreslås der givet hjemmel til, at Bygningsstyrelsen efterfølgende kan
igangsætte og færdiggøre byggeriet, herunder indgå kontrakter med de vindende parter, håndtering
af projektets økonomi mv. jf. afsnit 3.1. og 4.1.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum og renovering, nedrivning og genopbygning af
eksisterende bygninger
Et ny Statens Naturhistoriske Museum tager afsæt i et ønske om at bevare Botanisk Haves særlige
karakter. Som resultat heraf bygges det nye museum som en kombination af eksisterende bygninger
og nybyggeri med respekt for Botanisk Haves natur.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Projektet indeholder både udstilling, magasiner til museets samlinger, forskningsfaciliteter,
undervisningsfaciliteter samt administration. Udstillingen og magasiner er placeret under terræn i
nybyggeri, mens de øvrige funktioner indrettes i de eksisterende bygninger.
Et nyt Statens Naturhistoriske Museum etableres dels ved at ombygge de eksisterende bygninger
ved Sølvtorvet, som oprindeligt blev opført til Polyteknisk Læreanstalt (Sølvtorvskomplekset).
Sølvtorvskompleksets ca. 14.500 m2 etageareal inklusive kælder ombygges og istandsættes. Her
placeres hovedindgang og foyerområde. Resten af Sølvtorvskomplekset er primært forbeholdt
forsknings- og universitetsformål.
Det meste nybyggeri placeres under Sølvtorvskomplekset og i to kælderetager. Der tilføjes ca.
15.500 nye etagemeter. Hovedparten af nybyggeriet placeres under terræn i området mellem
Sølvtorvskomplekset og Botanisk Haves Palmehus. Over terræn indrettes gang- og havearealer.
Museets udstillingssale viser sig på terræn i form af hvælvede tagkonstruktioner, der markerer de
underliggende udstillingssale, der gennembryder overfladen som store landskabelige eller
geologiske formationer. Som den største og mest markante manifestation af museet indrettes en
stor, spektakulær sal i gårdrummet i Sølvtorvskomplekset - museets Oceansal. Salen vil kunne ses
fra Sølvgade og Sølvtorvet og vil blive museets vartegn.
Med lovforslagets § 1 får transport- og bygningsministeren, i praksis Bygningsstyrelsen, hjemmel
til at anlægge et nyt Statens Naturhistorisk Museum, herunder til at foretage de nødvendige
dispositioner for projektet. Lovforslagets § 1 indebærer, at Bygningsstyrelsen kan indgå kontrakter
med entreprenører, der skal udføre opførelsen af et nyt Statens Naturhistoriske Museum, herunder
etablere projektet, som beskrevet ovenfor og i forslagets § 1.
Det bemærkes, at igangsættelsen af udbud er reguleret af aktstykke nr. xx, jf. afsnit 2 i de
almindelige bemærkninger.
3.2. Natur- og miljøforhold
3.2.1. Projektets screeningsafgørelse - projektet er ikke VVM-pligt
Anlægsprojektet skal gennemføres i overensstemmelse med dels bestemmelserne i lovforslaget,
dels inden for rammerne af Naturstyrelsens screeningsafgørelse af 17. december 2015.
Naturstyrelsen har i afgørelse af 17. december 2015 fastlagt, at anmeldelse fra Bygningsstyrelsen
via Københavns Kommune om etablering af Statens Naturhistoriske Museum i nye og eksisterende
bygninger i Botanisk Have ikke er VVM-pligtig.
Projektet er omfattet af bilag 2, punkt 11 a ”Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af
centerbebyggelse og parkeringspladser” i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 (VVM-
bekendtgørelsen). Naturstyrelsen har derfor skullet vurdere, om projektet kan påvirke miljøet
væsentligt og dermed er VVM-pligtigt, jf. VVM-bekendtgørelsens § 3, stk. 1.
Anmeldelsen er indgivet i henhold til § 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er fremsendt til
Naturstyrelsen, som i den konkrete sag, jf. VVM-bekendtgørelsens § 11, stk. 1, varetager
kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for anlægget, fordi staten er bygherre.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Naturstyrelsen har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke
miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen er truffet efter § 3, stk. 1, i VVM-
bekendtgørelsen.
Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal
igennem en VVM-proces.
Det er Naturstyrelsens vurdering, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af
projektets virkninger på Natura 2000 område nr. 143, ”Vestamager og havet syd for”, eller konkrete
bilag IV arter, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af
internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det skyldes, at projektet
ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at kunne påvirke Natura
2000-området væsentligt eller kan påvirke de bilag IV arter, der kan være til stede i projektområdet.
Naturstyrelsens afgørelse er gældende for projektet, selvom der foreslås en anlægslov for
projektet. Projektet er således ikke VVM-pligtigt, og anlægsloven tjener derfor ikke som VVM-
tilladelse for projektet.
Anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af screeningsafgørelsen. Det påhviler
således bygherren (Bygningsstyrelsen) at sikre, at anlægsprojektets indvirkninger på miljøet holdes
inden for rammerne af de udførte vurderinger i de nævnte miljømæssige undersøgelser af projektet.
Transport- og bygningsministeren fører tilsyn hermed.
Kompetencen til og proceduren for at behandle og afgøre spørgsmål om projektændringer mv. i
forhold til det vurderede projekt, som kan være til skade for miljøet, herunder afgørelser om,
hvorvidt der skal gennemføres vurderinger eller supplerende vurderinger af de miljømæssige
konsekvenser mv., vil efter gældende ret skulle følge de almindelige VVM-regler i dansk
lovgivning.
Selvom anlægsloven ikke udgør VVM-tilladelsen for projektet, er projektet og projektets
miljømæssige påvirkninger beskrevet detaljeret i nærværende lovforslag. Da nærværende lovforslag
dels medfører, at visse dele af plan-, natur- og miljølovgivningen ikke er gældende for projektet,
dels afskærer klageadgangen for en række tilladelser, som projektet skal opnå, er det væsentligt, at
projektets omfang afgrænses i lovforslaget, hvilke miljømæssige påvirkninger projektet forventes at
medføre, herunder hvilke afværgeforanstaltninger der påtænkes udført mv. således, at det sikres, at
formålene med ovennævnte lovgivning fortsat varetages i det konkrete projekt. Natur- og
miljøhensyn vil således fortsat blive varetaget i projektet, herunder vil der blive gennemført
afværgeforanstaltninger, selvom visse dele af lovgivningen herom fraviges.
3.2.2. Konkrete tiltag
Nedenfor er redegjort for, hvorledes varetagelsen af naturhensyn og gennemførelse af
afværgeforanstaltninger vil ske af hensyn til de relevante naturinteresser, som berøres af
anlægsprojektet. Formålet hermed er at sikre en effektiv og målrettet implementering af disse
afværgeforanstaltninger under hensyn til, at dele af den almindelige miljølovgivning ikke finder
anvendelse på anlægsprojektet.
Som følge af projektets størrelse er gennemgangen nedenfor overordnet, hvorfor der i tillæg til
lovbemærkningerne henvises til Naturstyrelsens screeningsafgørelse af 17. december 2015 og det
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
bagvedliggende screeningsmateriale.
Ændringer af det nedenfor beskrevne samt af det, der fremgår af screeningsafgørelsen mv., kan og
vil formentlig i sagens natur blive aktuelt efter lovens vedtagelse. F.eks. kan andre
afværgeforanstaltninger end de beskrevne blive identificeret i forbindelse med yderligere
feltundersøgelser af de relevante områder og den nærmere udmøntning af projektet. Sådanne
ændringer kan træde i stedet for dem, der er beskrevet nedenfor og i screeningsafgørelsen mv.
Nedenstående er således alene en gennemgang af de konkrete tiltag og afværgeforanstaltninger,
der udføres som en del af det samlede projekt og ikke en gennemgang af projektets miljømæssige
konsekvenser. De miljømæssige konsekvenser berøres dog indirekte i nedenstående, hvorfor det
skal læses i sammenhæng med afsnit 7
.
Med hensyn til støj og vibrationer vil der blive benyttet støjsvage og vibrationssvage
konstruktions-principper, fx sekantpæleteknikken, hvor indfatningsvæggen bores ned i stedet for de
almindelige spunsteknikker, hvor spunsen slås ned.
Støjende og vibrerende arbejder vil generelt blive gennemført inden for perioden 7.00 – 18.00
mandag til fredag.
Eksisterende bebyggelse virker som en effektiv støjskærm både for etablering af spunsvægge og
med hensyn til nedrivning og etablering af bygninger. Ud mod Botanisk Have er det planen, at der
vil blive etableret et byggepladshegn, som medvirker til en mindre reduktion af støjen i dagtimerne.
Støjende nedrivnings- og byggearbejder vil kun blive udført i perioden 7.00 – 18.00 mandag til
fredag og vil følge de retningslinjer, som Københavns Kommune udstikker, jf. kommunens
regulativ om støjende, støvende og vibrerende arbejder.
Støjende arbejder i relation til byggeriet som f.eks. skære- og slibearbejde planlægges udført på
positioner, hvor det af hensyn til beboerne skaber mindst mulige støjgener.
For ansatte på KUs Sølvtorvskompleks er det planen at bygningerne ikke er i arbejdsmæssig brug
under etablering af det nye museum.
Tunge transporter med jord væk fra byggepladsen og transporter med byggematerialer til
byggepladser vil for det første kun ske i den angivne og anbefalede tidsperiode 7.00-18.00, og for
det andet vil der blive taget kontakt til Københavns Politi med henblik på fastlæggelse af
tvangsruter, således at der alene anvendes de ruter for tung trafik, som forårsager mindst mulige
støjmæssige gener for områdets beboere.
Med hensyn til håndtering af støv vil støv fra arbejdspladsen blive forebygget ved vanding i tørre
og blæsende perioder. Der vil blive foretaget en daglig fejning og renholdelse i nærområdet
omkring byggepladsen.
Der vil blive anvendt lys på byggepladsen af bølgelængder, som i mindst muligt omfang
tiltrækker eller generer insekter og flagermus.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Med hensyn til grundvandshåndtering vil der, for at sikre, at bygninger og Botanisk Haves Sø
ikke påvirkes under anlægsfasen, blive foretaget reinfiltrering af oppumpet vand fra byggegruberne.
Tilsvarende vil der blive placeret infiltrationsboringer omkring bygninger og udgravning, således at
vandniveauet under bygninger opretholdes. Vandet vil inden reinfiltration blive renset ved
sandfiltrering og sedimentation. Vandniveauet i området vil endvidere blive overvåget i
moniteringsboringer, således at der straks kan foretages justeringer af grundvandssænkningen
såfremt uventede og uønskede forhold i grundvandet måtte forekomme.
For håndtering af jord vil fyldjord i området undersøges ved forklassificering på forhånd, således
at jorden kan transporteres til rette modtager.
Lastvognstrafikken til og fra byggepladsen vil ske, så den forvolder mindst gene. Aftale om
tvangsruter vil ske i samarbejde med Københavns Kommune og Politiet.
3.2.3. Anlægslovens forhold til natur- og miljølovgivning - Varetagelse af naturhensyn gennem
anlægsloven og regulering af klageadgang
3.2.3.1. Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest forudsætte godkendelser,
tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen.
Nedenfor gennemgås de væsentligste bestemmelser for projektet, der efter gældende ret
foreskriver krav om godkendelse, tilladelse eller dispensation, hvis der skal gennemføres fysiske
indgreb i naturen, som er nødvendige for at realisere et anlægsprojekt, herunder foretage ændringer
af tilstanden på arealerne, etableres varige anlæg og installationer og gennemføres
afværgeforanstaltninger af hensyn til natur- og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder anvendelse
på projektet, eller hvilke godkendelser, tilladelser eller dispensationer der er nødvendige for
projektets gennemførelse.
Der vil for visse projekters vedkommende skulle ske ændringer i kommune- og lokalplaner, jf.
planlovens bestemmelser om kommunal- og lokalplaner. Nærværende projekt er omfattet af
lokalplan nr. 532.
Etableringen af et anlægsprojekt, der berører en fredning, kan alene ske hvis der meddeles
dispensation af fredningsnævnet, jf. naturbeskyttelseslovens § 50.
Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række forbud mod
tilstandsændringer eller bebyggelse inden for en række arealer og beskyttelseslinjer. Af relevans for
projektet kan nævnes fortidsmindebyggelinjen i naturbeskyttelseslovens § 18. Herudover
foreskriver kapitel 2 forbud mod tilstandsændringer af følgende naturtyper: større naturlige søer,
beskyttede vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev
(naturbeskyttelseslovens § 3).
Gennemførelsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer eller
naturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1-3, forudsætte dispensation, eventuelt
indeholdende vilkår om f.eks. afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra den relevante
myndighed, der enten udgøres af miljø- og fødevareministeren eller kommunalbestyrelsen.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Med museumsloven sikres væsentlige bevaringsværdier på land. Loven foreskriver bl.a., at der
skal søges dispensation til tilstandsændringer af fortidsminder. Kompetencen til at vurdere
bevaringsværdige hensyn varetages efter museumsloven af kulturministeren.
Med lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer værnes om landets ældre
bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi.
Som nævnt er ovenstående ikke en udtømmende opregning af nødvendige tilladelser,
dispensationer mv., hvorfor aktiviteter, der udføres som følge af anlæggelse af anlægsprojektet vil
kunne nødvendiggøre tilladelser/dispensationer mv. efter andre bestemmelser og love, end de
ovenfor oplistede. Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de
afgørelser, der træffes i relation til projektet, medmindre adgangen efter den relevante lovgivning er
afskåret.
3.2.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser om lovforslaget
Som det fremgår af afsnit 3.1 udgør nærværende lovforslag det fornødne retsgrundlag for, at
bygherren kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre
projektet.
Transport- og bygningsministerens bemyndigelse til at gennemføre anlægsprojektet nævnt i § 1
indebærer således, at Bygningsstyrelsen kan gennemføre de fysiske indgreb i naturen og i
landskabet, som er nødvendige for at realisere projektet, herunder foretage ændringer af tilstanden
på arealerne, etablere de varige anlæg og installationer og gennemføre afværgeforanstaltninger af
hensyn til natur- og dyreliv.
Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for
rammerne af Naturstyrelsens screeningsafgørelse.
Endvidere vurderes det, at visse dele af den almindelige lovgivning ikke er velegnet til at regulere
et projekt af denne karakter, grundet projektets unikke karakter, herunder museets volumen,
beliggenhed og kompleksitet.
De indgreb, som Bygningsstyrelsen bemyndiges til at foretage med hjemmel i anlægsloven, kan
normalt efter de almindelige regler i natur- og miljølovgivningen kræve en forudgående tilladelse,
godkendelse og dispensation, eller natur- og miljølovgivningen kan indeholde bestemmelser, som
ville hindre gennemførelsen af anlægsprojektet. Der henvises herom til afsnit 3.2.3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Hensigten er imidlertid - i lighed med hvad der normalt er praksis ved anlægslove - at indgrebene
skal kunne foretages uden forudgående tilladelse, godkendelse eller dispensation og uden hensyn til
sådanne forbud og begrænsninger.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige grundlag for de
fysiske arealindgreb, opførelse af de varige installationer mv., foreslås det i § 2, at en række
konkrete bestemmelser og krav om dispensationer, tilladelser mv. i naturbeskyttelsesloven,
planloven, lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og museumsloven
fraviges med anlægsloven.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning er ikke, at de planlægningsmæssige,
kulturhistoriske og natur- og miljømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser,
ikke varetages i anlægsprojektet.
De nævnte hensyn varetages i stedet af transport- og bygningsministeren, og i praksis af
Bygningsstyrelsen, i anlægsprojektet efter reglerne i anlægsloven samt screeningsafgørelsen.
Anlægsprojektet skal gennemføres efter anlægslovens bestemmelser og i overensstemmelse med
bemærkningerne til lovforslaget samt inden for rammerne af screeningsafgørelsen. Påvirkningen,
som følger af de natur- og miljømæssige og landskabsmæssige virkninger af de fysiske arbejder og
indgreb, som anlægsloven indebærer, er indgående beskrevet og vurderet i screeningsafgørelsen for
projektet samt i afsnit 3.2 og 7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Særligt med hensyn til naturhensyn bemærkes, at der i screeningsmaterialet, der ligger til grund
for Naturstyrelsens afgørelse mv. er beskrevet en række konkrete afværgeforanstaltninger, som
iværksættes i nødvendigt omfang for at sikre hensynet til naturområder og dyrearter, jf. de
almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.
Naturstyrelsen har ikke hjemmel i VVM-bekendtgørelsen til at fastlægge yderligere
afværgeforanstaltninger i en screeningsafgørelse end det, der allerede er indarbejdet og fremgår af
bygherres anmeldelse af projektet og de valgte anlægsmetoder. Dette skyldes, at en
screeningsafgørelse ikke er en tilladelse, og bl.a. derfor kan der ikke stilles vilkår i afgørelsen.
Endvidere vil der kunne vise sig et behov for yderligere afværgeforanstaltninger end de i
screeningsafgørelsen nævnte, hvis forholdene ændrer sig eller hvis projektændringer bliver
nødvendige grundet ændrede forhold. Bygningsstyrelsen har som nævnt ved udførelsen af
anlægsprojektet ansvaret for at sikre, at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og de
rammer for projektet, der fremgår af screeningsafgørelsen. Transport- og bygningsministeren fører
tilsyn hermed.
Den øvrige natur- og miljølovgivning gælder fortsat for anlægsprojektet, i det omfang disse love
og bestemmelser ikke udtrykkeligt er fraveget ved anlægsloven eller i medfør af anden lov. Det
gælder bl.a. bestemmelser om anlægsarbejdernes udførelse i byggeloven, lov om naturbeskyttelse,
lov om miljøbeskyttelse, råstofloven mv. samt regler udstedt i medfør af disse love.
Det forhold, at den almindelige lovgivning fortsat gælder for anlægsprojektet i vidt omfang,
betyder, at der vil blive truffet en række konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser overfor
Bygningsstyrelsen mv. samt deres entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat
tilsynskompetencen, for så vidt angår de bestemmelser, som ikke udtrykkeligt er fraveget i § 2, og
det kan ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud mv. vedrørende overholdelsen af de
afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som på trods af anlægsloven fortsat finder
anvendelse på anlægsprojektet.
F.eks. vil der i projektet være behov for at søge tilladelse/godkendelse til grundvandshåndtering,
byggetilladelse, gravetilladelse mv.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Disse afgørelser kan have potentielt vidtrækkende betydning for anlægsprojektets realisering og
fremdrift.
Efter lovgivningen vil de pågældende afgørelser endvidere kunne påklages til bl.a. Natur- og
Miljøklagenævnet, og en sådan klage vil i nogle tilfælde have eller kunne tillægges opsættende
virkning for anlægsprojektet.
Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usikkerheder for anlægsprojektet i form af
forsinkelse og fordyrelse.
Det foreslås derfor i § 3, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse
vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om
vandforsyning mv., og lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Samtidig gives der mulighed for, at Bygningsstyrelsen kan indbringe kommunalbestyrelsernes
afgørelser for transport- og bygningsministeren, hvis Bygningsstyrelsen er uenig i den trufne
afgørelse, jf. forslaget til § 3, stk. 2.
Transport- og bygningsministeren vil – som øverste ansvarlig for anlægsprojektet – have en
konkret viden om rammerne for projektet, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved
stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af samme grund, at transport- og
bygningsministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1
nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet, jf. § 3, stk. 3.
Bestemmelsen vedrører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder mv. til brug for
selve anlægsprojektet. Når anlæggene er opført, og projektet afsluttet, finder bestemmelsen ikke
anvendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for afgørelser efter de nævnte
bestemmelser. Forslaget ændrer endvidere ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter
reglerne i de nævnte love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøgning skal indeholde, og
de krav, der skal opfyldes, førend de pågældende arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles
i tilladelserne. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor
der ud over hensynet til miljøbeskyttelse efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og
samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt. Dette kriterium vil transport- og bygningsministeren
i givet fald også kunne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor
ministeren har overtaget kompetencen.
Der foreslås tillige en bestemmelse om, at transport- og bygningsministerens afgørelse ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed. Enhver med retlig interesse har mulighed for at rejse
en sag ved domstolene.
Der henvises i øvrigt til forslaget til § 3 og bemærkningerne hertil.
3.3. Plan- og beskyttelsesforhold
3.3.1. Gældende ret
Gennemførelse af anlægsprojektet kræver som udgangspunkt tilladelser og dispensationer i
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
henhold til gældende lovgivning om plan- og beskyttelsesforhold fra de ansvarlige myndigheder
(f.eks. Slots- og Kulturstyrelsen og Københavns Kommune).
3.3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser om lovforslaget
Ved vedtagelse af et projekt ved en anlægslov kræver gennemførelsen af projektet ikke fysisk
planlægning efter planloven, hvorfor reglerne om kommune- og lokalplaner ikke er gældende. Det
er således ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne
gennemføre projektet.
Det skal dog bemærkes, at Københavns Kommunes Borrepræsentation har vedtaget lokalplan nr.
532 for projektet, som forudsættes overholdt. Hvis der sker projektændringer i forhold til det
forudsatte, som ifølge planloven ville medføre en ændring af lokalplanen, er det således ikke
påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre
projektet.
Anlægsloven med visse fravigelser fra miljølovgivningen udgør i kombination med afgørelser,
herunder tilladelser fra konkrete kommuner, det fornødne retlige grundlag for de fysiske
arealindgreb, opførelse af de varige installationer mv. og for udførelse af afværgeforanstaltninger.
Nødvendige tilladelser og dispensationer til gennemførelse af projektet efter
miljøbeskyttelsesloven mv. vil skulle gives af de berørte kommuner samt statslige myndigheder,
medmindre krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation er fraveget som følge af lovforslagets
§ 2.
De øvrige konkrete tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for anlæggets gennemførelse,
herunder dispensationer fra gældende lovgivning, vil blive søgt løbende i forbindelse med
projekteringen af anlægget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.1. Anlægsøkonomi
Ved aktstykke nr. x af xx.xx 2016 har Transport- og Bygningsministeriet fået Finansudvalgets
tilslutning til at udbyde opførelsen af et nyt Statens Naturhistoriske Museum i en hovedentreprise.
Projektet udbydes efter forhandling primo 2017 og med forventning om kontraktindgåelse ultimo
2017. Projektet udbydes med baggrund i det foreliggende og det af KU godkendte projektforslag og
tilhørende budget. Med godkendelse af aktstykket kan projektforslaget ikke efterfølgende ændres
væsentligt.
Med nærværende anlægslov gives der hjemmel til endelig gennemførelse af projektet, herunder
kontraktindgåelse mv.
Det nye Statens Naturhistoriske Museum forventes overdraget til KU ultimo 2021. Det nye
Statens Naturhistoriske Museum vil være ejet af staten ved Bygningsstyrelsen, og KU vil være lejer
af museet med 30 års uopsigelighed.
På baggrund af det foreliggende projektforslag forventes en samlet udgift på 1.012 mio. kr. (2016-
pl) ekskl. moms, men inkl. finansieringsudgifter og forsikring mv.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1697384_0015.png
Der er ved beregningerne anvendt det for finansloven 2016 udmeldte indeks 135,7 for
anlægsprojekter.
Der er i budgettet indlagt en post til fremadrettede indekseringer på 31,5 mio. kr. Yderligere
indekseringsudgifter skal huslejefinansieres af Københavns Universitet, og universitetet afholder
alle udgifter til skatter og afgifter i byggeperioden.
KU er efter ibrugtagning af det nye Statens Naturhistoriske Museum fritaget for husleje af
Sølvtorvskomplekset, svarende til 29,6 mio.kr. årligt (2016-pl).
KU betaler efter ibrugtagning administrationsbidrag, forsikring mv. af hele det nye Statens
Naturhistoriske Museum. Derudover betales vedligeholdelsesbidrag pr. kvm. Den forventede udgift
til dette er ca. 6 mio. kr. årligt. Beløbet fastlægges endeligt ved KUs ibrugtagning af det nye Statens
Naturhistoriske Museum, når byggesum og areal er kendt. Beløbet pl-reguleres årligt med
nettoprisindekset.
Det er vurderingen, at der er tale om et usædvanligt byggeprojekt, der indebærer væsentlige risici.
Det foreliggende projektforlag er tilpasset væsentligt på en række områder i forhold til det
oprindelige projekt fra rådgiveren. Der er således, bl.a. ved inddragelse af udenlandske granskere,
arbejdet med at sikre bygbarheden af museet samtidig med, at antallet af usikkerheder er væsentligt
reduceret.
Der vil også fremadrettet være fokus på at minimere risici i projektet. En større budgetsikkerhed
kan opnås, når den udførende del har været i udbud, således at risiko og bygbarhed er blevet prissat
af markedet og dermed af de parter, der skal gennemføre projektet.
Udgifterne til et nyt samlet
Statens Naturhistoriske Museum
finansieres som anvist i tabel 1.
Tabel 1: Finansiering af et nyt SNM i mio. kr. (2016-priser)
Fondsdonationer
Københavns Universitet egenfinansiering
Statslig finansiering (SEA)*
Vedligeholdelses- og UNILAB-midler**
I alt
550,0
300,0
100,0
62,0
1.012,0
* SEA-finansiering. Københavns Universitet huslejefritages for denne del.
**Københavns Universitets andel af allerede afsatte vedligeholdelsesmidler, de såkaldte UNILAB-
midler.
Fondsdonationer på 550 mio. kr. består af donationer fra Villum Fonden (250 mio. kr.), Det
Obelske Familie Fond (100 mio. kr.), Novo Nordisk Fonden (100 mio. kr.) og Aage og Johanne
Lous-Hansens Fond (100 mio. kr.). De donerede beløb vil være bundet i bygningen. Ved opsigelse
og fraflytning af bygningen kan donationsbeløbet på 550 mio. kr., såfremt det er i
overensstemmelse med donationsbetingelser og hjemler, tilbagebetales eller overføres til en anden
bygning eller nybyggeri under Bygningsstyrelsens ejerskab.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
KUs 300 mio. kr. i kontantfinansiering gives på samme vilkår og håndteres regnskabsmæssigt
som kontantfinansiering af ikke-værdiforøgende arbejder. KU har således ikke krav på at få
kontantfinansieringen udbetalt ved eventuel fraflytning.
Den statslige finansiering på 100 mio.kr. håndteres ved en øget låntagning gennem statens
likviditetsordning. KU huslejefritages for denne del.
De resterende 62 mio. kr. finansieres af KUs andel af allerede afsatte vedligeholdelsesmidler, de
såkaldte UNILAB-midler.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at KUs likviditet er sund, og at universitet kan
medfinansiere projektet med 300 mio. kr. KU har i 2015 en samlet omsætning på 8,4 mia. kr. og en
likviditet på 2,4 mia. kr. Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer ligeledes, at KU kan
påtage sig den økonomiske forpligtelse som 30-årig lejer af et nyt Statens Naturhistoriske Museum.
4.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Arbejdet med opførelsen af museet og den efterfølgende drift forestås af Bygningsstyrelsen og har
således primært økonomiske og administrative konsekvenser for Bygningsstyrelsen.
Projektet forventes ikke at medføre øgede udgifter for kommuner eller regioner.
Københavns Kommune og en række statslige styrelser vil i relation til anlægsprojektet skulle
behandle ansøgninger og anmeldelser fra Bygningsstyrelsen med henblik på at vurdere, om der kan
gives tilladelser, godkendelser og dispensationer til projektet som følge af krav hertil i bl.a. natur-
og miljølovgivningen.
En række bestemmelser i plan-, natur- og miljølovningen er dog med anlægslovens § 2 fraveget,
hvorfor dette ikke forventes at medføre væsentlige administrative konsekvenser for kommunerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Det skal dog bemærkes, at en række private fonde medfinansierer projektet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
I screeningsmaterialet til brug for Naturstyrelsens afgørelse om at projektet ikke er VVM-pligtigt,
har Bygningsstyrelsen redegjort for de forventede miljømæssige konsekvenser af et nyt Statens
Naturhistoriske Museum.
7.1. Arealindgreb
Det eksisterende Sølvtorvskompleks er en del af KU, og området, hvor projektet anlægges, ejes
således af Bygningsstyrelsen.
Byggefeltet udgør samlet 15.500 m2. Bygningshøjden vil maksimalt være som de eksisterende
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
bygninger på ca. 15 meter. Der bygges endvidere 12-14 meter under jorden, med udgravninger til
ca. 15 meter under terræn.
7.2. Støj, vibrationer, luft og lys
Københavns Kommunes Forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder skal overholdes.
Der vil blive benyttet støjsvage og vibrationssvage konstruktionsprincipper. Således skal der
specifikt nævnes sekantpæleteknikken, hvor indfatningsvæggen bores ned i stedet for de
almindelige spunsteknikker, hvor spunsen slås ned.
Støjende og vibrerende arbejder vil blive gennemført inden for perioden 7.00 – 18.00 mandag til
fredag.
Nærmeste naboer vil være beboelsesejendomme på Øster Farimagsgade og omkring Sølvtorvet,
hvor der vil kunne forekomme støjgener.
Det vurderes, at det samlede antal lastvognstransporter i forbindelse med nedrivningen af
bygninger vil udgøre maksimalt 50. Nedrivningen vil kunne gennemføres over maksimalt 4 uger.
Der skal fjernes ca. 200.000 ton jord, svarende til ca. 6.600 jordtransporter. Med en forventet
afvikling af afgravningen over ca. 6 måneder vil det svare til i alt ca. 50 transporter om dagen eller
ca. 5 transporter i timen inden for almindelig arbejdstid 7-18. Ligeledes vil der være trafik til
arbejdspladsen med byggematerialer.
De vejledende grænseværdier for støj overskrides ikke i driftsfasen.
Der kan være vibrationer i anlægsfasen. Disse gener vil dog være midlertidige.
Der er ikke vibrationsgener i forbindelse med det endelige anlæg.
Under anlægsfasen kan der være lokale støvgener i forbindelse med gravearbejder og transporter.
Det vurderes umiddelbart, at de væsentligste risici vil være ophvirvling af støv under de store
jordtransporter. Ophvirvling af støv vil især ske, når lastvogne manøvrerer og kører på byggeplads-
området. Endvidere vil der kunne forekomme støvophvirvling, når jord fyldes på lastvogne.
Støvgener vil blive imødegået ved renholdelse ved daglig fejning i og omkring arbejdsområdet,
samt ved støvbekæmpende foranstaltninger som vanding under tørre og blæsende forhold.
Jordtransporterne vil komme til at foregå mellem kl. 7.00 og 18.00 mandage til fredage.
Københavns Kommunes Forskrifter for særligt støvende arbejder vil skulle overholdes.
Der vil ikke være støvgener i driftsfasen.
Under hele anlægsperioden vil byggepladsen blive oplyst for imødegåelse af natligt hærværk,
indbrud og tyveri. Byggepladsbelysningen vil blive indrettet således, at der ikke vil blive lysgener
for omkringliggende ejendomme. Der vil endvidere blive anvendt lys af bølgelængder, som ikke
generer/tiltrækker dyr, herunder flagermus.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
I driftsfasen vil den nye ”Oceansal” være oplyst. Det er vurderet, at dette ikke vil give anledning
til lysgener, da der ikke er beboelse tæt på, og da der er tale om diffus oplysning af bygningen
indefra.
7.3. Plante- og dyreliv
Byggeriet ligger ca. 50 meter fra Botanisk Haves Sø nordlige ende. Søen har en samlet vandflade
på ca. 5.000 m2 og er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. For at sikre, at Botanisk Haves Sø
ikke påvirkes under anlægsfasen, vil der blive foretaget reinfiltrering af oppumpet vand fra
byggegruberne.
Det nærmeste Natura 2000 område er nr. 143, ”Vestamager og havet syd for”, som ligger ca. 5
km syd for projektområdet. Der er ikke nogen af projektets miljøpåvirkninger, der vil kunne påvirke
Natura 2000 området eller de arter, der er på udpegningsgrundlaget.
Der findes sandsynligvis ikke forekomster af stor og lille vandsalamander eller af butsnudet og
spidssnudet frø i og omkring Botanisk Haves Sø. Søen er relativt fiskerig, og der forekommer bl.a.
aborrer, rudskaller, karusser, suder og karper. De mange fisk er en medvirkende årsag til, at bl.a.
frøer ikke trives i haven, da æg og larver af krybdyr og padder er let bytte for fisk.
Derimod vides det, at almindelig snog, som er fredet, yngler i Botanisk Have.
Projektet indebærer hverken i anlægs- eller driftsfasen indgreb over for søen, og eller over for
snogenes foretrukne yngle- og opholdssteder i de lysåbne områder omkring søen. Det vurderes
således, at projektet ikke har negativ virkning på snoge-bestanden.
Der er fouragerende flagermus i anlægget, og det vides, at også Botanisk Have anvendes som
fødesøgningsområde for visse flagermusarter.
Det vides på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed, om der findes opholds- og yngletræer for
flagermus i Botanisk Have. Umiddelbart vurderes det, at der ikke forekommer hultræer eller
bygninger i haven, som flagermus bruger som opholds- og ynglested.
Da der ikke fældes ældre træer, vurderes projektet ikke at indebære risiko for forstyrrelser og
ødelæggelse af opholds- og ynglesteder.
Der findes kun i begrænset omfang vildtvoksende planter i Botanisk Have. Projektet vurderes
ikke, at udgøre en risiko for eventuelle rødlistede plantearter.
7.4. Landskab
Museet manifesterer sig afdæmpet og på stedets præmisser. Intentionen er at integrere museet i
haven. De nye etagemetre, som hovedsageligt etableres under terræn, viser sig på terræn i form af
landskabelige formationer, som dannes af taget på de underliggende udstillingssale, og som
refererer til Botanisk Haves slyngede former. Herved forstærkes forpladsens landskabelige karakter,
og Botanisk Have føres helt frem til Øster Farimagsgade.
Som den største og mest markante manifestation af museet indrettes en stor, spektakulær sal i
gårdrummet i Sølvtorvskomplekset - ’Oceansalen’. Salen vil kunne ses fra Sølvgade og Sølvtorvet
og vil blive museets vartegn.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
7.5. Kulturarv og arkæologi
Botanisk Haves Sø er en del af det tidligere voldanlæg, der beskyttede København mod angreb fra
landsiden. Dette voldanlæg er omfattet af museumslovens bestemmelser. Søen påvirkes ikke af
projektet.
Der findes i området tre bunkere fra krigens tid. Området ejes af Københavns Kommune. I
forbindelse med projektet vil bunkerne blive nedrevet og bygningsresterne vil blive kørt til
godkendt modtager.
Museet ligger inden for den generelle 100 meter beskyttelseslinie for fortidsminder
(Naturbeskyttelseslovens §18). Selve byggefeltet er ikke omfattet af
fortidsmindebeskyttelseslinjerne.
Der findes inden for byggefeltet en fredet bygning – Victoria-drivhuset. Dette drivhus vil blive
adskilt i passende enheder og vil blive genopført på anden placering.
Mellem Sølvtorvskomplekset og Geologisk Museum findes en række fredede træer. Da der ikke
bygges under jorden i dette område, vil der ikke være konflikter med de fredede træer.
7.6. Friluftsliv
I anlægsfasen vil publikumsadgangen i byggefeltet være afskåret. Store dele af haven vil fortsat
være åben for publikum.
7.7. Grundvand m.v.
Bunden af bygningerne skal anlægges ca. 12-14 meter under terræn. Der ligger et terrænnært
grundvandsspejl i kote ca. 2 og en bundkote i ca. kote -5, hvorfor der vil være behov for midlertidig
grundvandssænkning under anlæggelsen af byggeriet.
I forbindelse med projekteringen er der gennemført en hydrogeologisk undersøgelse, og der er
opstillet en lokal hydrogeologisk model. Modellen anvendes til at optimere typer af
indfatningsvægge og til at dimensionere og forudsige påvirkningerne af grundvandssænkningen på
omgivelserne. Det vil i det konkrete tilfælde sige påvirkningen af nærliggende bygninger og af
Botanisk Haves Sø.
Der bygges umiddelbart op af eksisterende bygninger, og der vil bl.a. derfor skulle etableres
indfatningsvægge. Teknikken ved konstruktionen af indfatningsvæggene vil være f.eks.
sekantpæleteknik. Indfatningsvæggene bores ned, så bundkoten af væggene står i kalken ca. 4-5
meter under bunden af udgravningen. Denne løsning sikrer, at indtrængen af vand i byggegruben
reduceres væsentligt.
Det er vurderet at det er nødvendigt at pumpe op til ca. 60-70 m3 grundvand/time. Oppumpningen
vil ske fra pumpeboringer omkring byggegruben og fra eventuelle pumpesumpe inden for
indfatningsvæggen.
For at sikre, at der ikke sker påvirkninger af bygninger og søen under anlæg, vil der blive placeret
et antal infiltrationsboringer omkring byggegruberne. Strategien vil være, at der mellem
byggegruberne og søen placeres en række infiltrationsboringer, som sikrer, at vandstanden i søen
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
holdes upåvirket af projektet. Tilsvarende vil der blive placeret infiltrationsboringer omkring
bygninger og udgravninger, således at vandniveauet under bygninger opretholdes. Vandet vil inden
reinfiltration blive renset ved sandfiltrering og sedimentation.
Grundvandsniveauet vil løbende blive overvåget i moniteringsboringer under udførelsen.
Området er beliggende uden for grundvandsinteresseområder, og der er ikke
vandindvindingsboringer i nærheden.
Grundvandssænkningen vil blive stoppet, når bygningens færdige vandtætte bund er konstrueret.
Der vil ikke blive sænket grundvand under den permanente situation.
7.8. Ressourceforbrug og råstoffer
Der vil blive anvendt beton, glas, stål og andre byggematerialer. Overbygningen i nybyggeriet vil
være domineret af glas og stål, mens de underjordiske dele af museet vil være domineret af beton.
Der forventes anvendt ca. 25.000 m3 beton til byggeriet.
I anlægsfasen anvendes vand til selve byggeriet, til eventuelt vanding i tørre perioder samt til
brugsvand på byggepladsen.
7.9. Affald
Der vil blive produceret almindeligt byggeaffald. Affaldet vil blive opdelt i de fraktioner, som
fremgår af Københavns Kommunes affaldsregulativ.
De bygninger, der ligger inden for byggefeltet, vil blive revet ned. Der er alt overvejende tale om
væksthuse – i alt ca. 2400 m2. Endvidere findes inden for byggefeltet et par mindre bygninger – i
alt ca. 1.200 m2, herunder en værkstedsbygning og offentlige toiletter for havens gæster.
Der kan være risiko for, at bygningerne rummer blyholdig maling på vægpartier og i træværker,
ligesom det ikke kan udelukkes, at der kan være asbest omkring varmerør og i isoleringer.
Der vil forud for nedrivningen indledningsvis blive gennemført en miljøscreening for kortlægning
af miljøfarlige stoffer – asbest, PCB, kulbrinter, tungmetaller, mm. – i bygningsmaterialerne. På
baggrund af screeningen vil der blive udarbejdet anbefalinger for nedrivning for sikring af
arbejdsmiljøet under nedrivningsarbejderne og for kildesortering af bygningsmaterialerne.
Nedrivning blive gennemført på baggrund af en miljøscreening, og Københavns Kommunes
retningslinjer for kildesortering ved nedrivning vil blive fulgt.
Projektet indebærer ca. 15-30 m3 /døgn spildevand til kloak.
Arealet er i dag befæstet, og vand, der falder på tage og gårdarealer, ledes til fælles kloak. De nye
bygninger vil blive etableret under jorden og vil for en dels vedkommende blive dækket med
membran og jord. Regnvand fra området vil blive fordelt til eksisterende kloaker eller eventuelt via
særligt afløb til Botanisk Haves Sø med forudgående rensning af vandet.
7.10. Forurenet jord
Det forventes, at der vil skulle fjernes ca. 110.000 m3 jord svarende til ca. 200.000 tons. Det vil
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
kun i begrænset omfang være muligt at genanvende jord i projektet. Der er ikke V1- eller V2-
kortlagte grunde inden for Botanisk Haves areal. Nærmeste kortlagte grund er en mindre V2-grund
på Øster Farimagsgade 3000 meter nord for byggefeltet.
Området er beliggende i en byzone, og fyldjorden inden for byggefeltet anses således for lettere
forurenet, jf. jordforureningslovens § 50 a. Det forudsættes således, at jord klassificeres og
disponeres efter bestemmelserne i jordflytningsbekendtgørelsen.
Inden afgravning foretages, vil der blive gennemført en forklassificering af jorden. Fyldjorden vil
blive analyseret for bestemmelse af klassificering som kategori 1, kategori 2 og kraftigt forurenet
jord. De intakte jordlag vil som udgangspunkt blive betragtes som ren jord. Behov for analyser af
denne jord aftales med Købehavn Kommunes Center for Miljøbeskyttelse.
Jorden vil blive disponeret til jordmodtageanlæg, som er godkendt til at modtage de pågældende
jordtyper. Destinationen vil blive bestemt efter afdækning af mulighederne på udførelsestidspunktet
og efter gennemførelse af en udbudsforretning.
8. Forholdet til EU-retten
8.1. VVM-direktivet
Anlægsprojektet er som udgangspunkt omfattet af reglerne om vurdering af virkningerne på
miljøet og om inddragelse af offentligheden, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters
indvirkning på miljøet (»VVM-direktivet«). Direktivet er ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
I henhold til VVM-direktivet (2011/92/EU), artikel 1, stk. 4, finder direktivet ikke anvendelse på
projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig lov, idet målene med direktivet, herunder om at
give oplysninger, nås gennem lovgivningsprocessen.
VVM-direktivet er som anført ændret ved direktiv 2014/52/EU, og herved er artikel 1, stk. 4,
ophævet. I stedet er der indsat en ny bestemmelse i VVM-direktivets artikel 2, stk. 5, hvoraf
fremgår, at medlemsstaterne med forbehold af artikel 7 i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en
særlig national lov, kan fritage dette projekt fra direktivets bestemmelser om offentlig høring,
forudsat at målene med direktivet opfyldes.
Den nye bestemmelse indebærer således, at VVM-direktivets almindelige regler også gælder for
projekter, der vedtages ved en særlig national lov, men at der i disse tilfælde er hjemmel til at
fravige bestemmelserne om offentlig høring bortset fra reglerne om inddragelse af offentligheden
og myndigheder i andre medlemsstater i projekter med grænseoverskridende miljøeffekter (artikel
7). Direktiv 2014/52/EU trådte i kraft den 15. maj 2014 og skal implementeres af medlemsstaterne
senest den 16. maj 2017.
Direktivet er bl.a. implementeret ved miljø- og fødevareministerens lov om miljøvurdering af
planer og programmer og konkrete projekter (VVM), der træder i kraft d. 16. maj 2017. Loven
gennemfører endvidere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om
vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (herefter SMV-direktivet) i
dansk ret.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Direktivet indeholder i artikel 3 overgangsregler, som navnlig har til formål at sikre, at de
ændrede krav til VVM-redegørelsen mv. ikke anvendes på projekter, for hvilke den kompetente
VVM-myndighed har truffet screeningsafgørelse før ikrafttrædelsestidspunktet eller før fristen for
gennemførelsen af direktivet i national ret. Det fremgår således bl.a. af artikel 3, stk. 2 a), at de
hidtil gældende regler i direktiv 2011/92/EU vedrørende indholdet af VVM-redegørelsen fortsat
finder anvendelse på projekter, hvor VVM-myndigheden har truffet screeningsafgørelse før den 16.
maj 2017.
Det følger således af overgangsreglerne i direktiv 2014/52/EU, at anlægsprojektet kan vedtages af
Folketinget under anvendelse af de hidtil gældende regler i direktiv 2011/92/EU, herunder artikel 1,
stk. 4, om projekter vedtaget i enkeltheder ved særlov, således at ændringerne i direktiv 2014/52/EU
ikke finder anvendelse på denne vedtagelse.
Dog er det for nærværende anlægsprojekt afgjort ved Naturstyrelsens screeningsafgørelse, at
projektet ikke er VVM-pligtigt. Der er således ikke samme krav i medfør af VVM-direktivet til, at
projektet skal være forberedt til Folketingets vedtagelse i enkeltheder ved lov, som der er for VVM-
pligtige projekter. Det skal dog bemærkes, at projektet, herunder de miljømæssige påvirkninger,
under alle omstændigheder er detaljeret beskrevet, da nærværende lovforslag fraskriver dele af
gældende lovgivning. Det er således væsentligt, at loven tydeligt afgrænser projektet, herunder
hvilke miljøpåvirkninger det vil have.
Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges transport- og bygningsministeren til at
gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med beskrivelse af projektet. Anlægsprojektet vil
herefter kunne gennemføres uden tilladelser, godkendelser eller dispensationer og uden hensyn til
umiddelbart gældende forbud mod ændringer i tilstanden eller etableringen af fysiske anlæg i den af
§ 2 omfattede natur- og miljølovgivning.
8.2. Udbudsdirektivet
Projektet er underlagt EU-reglerne vedrørende udbud, herunder direktiv 2004/18/EF
(udbudsdirektivet) og direktiv 2004/17/EF (forsyningsvirksomhedsdirektivet), implementeret ved
henholdsvis bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011 og bekendtgørelse nr. 936 af 16. september
2004, der finder anvendelse for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver.
EU�½s udbudsregler gælder statslige og lokale myndigheder samt offentlige virksomheder.
Endvidere gælder direktiverne for organer, der er kontrolleret af det offentlige - de såkaldte
offentligretlige organer - der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenhedens
behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter.
EU�½s udbudsregler indebærer en pligt for ordregivere til at følge bestemte procedurer ved
indgåelse af visse offentlige kontrakter. Det er kun gensidigt bebyrdende aftaler, hvor en ordregiver
over for en økonomisk aktør indvilliger i at betale en aftalt sum penge eller en anden form for
økonomisk modydelse for en ydelse, der er omfattet af udbudsdirektiverne.
Det følger af gensidighedsbegrebet, at relationerne mellem parterne typisk vil hvile på et
privatretligt grundlag. Direktiverne finder således kun anvendelse på ydelser, der udføres på
grundlag af tildeling af ordrer. Ydelser, der udføres på et andet grundlag, f.eks. love eller
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
administrative bestemmelser, er som udgangspunkt ikke omfattet, forudsat det ikke er nødvendigt at
udfylde lovgrundlaget med en kontrakt, der beskriver aktørens præcise pligter.
De kontrakter, som Bygningsstyrelsen mv. vil kunne indgå som følge af denne lov med
eksempelvis rådgivende ingeniører, entreprenører og eksterne konsulenter, vil derimod skulle
udbydes efter de gældende nationale regler, der implementerer EU-reglerne herom.
8.3. Vanrammedirektivet
Anlæg af et nyt Statens Naturhistoriske Museum vurderes at kunne ske inden for rammerne af
vandrammedirektivet, jf. gennemgangen i afsnit 7 vedr. grundvand m.v.
8.4. Forholdet til Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene i konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-
konventionen). EU er kontraherende part under Århus-konventionen, og konventionen er derfor
også gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26.
maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og
programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF (det tidligere VVM-
direktiv) og 96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse.
Konventionen finder endvidere anvendelse på anlægsloven. Behandlingen og vedtagelsen af
anlægsloven lever op til kravene om offentlighedens inddragelse efter Århus-konventionen.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden for
rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte offentlighed, som har
tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt
og upartisk organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling
eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i konventionens artikel 6. Hvad der udgør
tilstrækkelig interesse, fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i
overensstemmelse med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse
inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme
miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at have
tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Det følger af konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der opfylder
eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige procedurer for at
anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid
med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Også denne forpligtelse anses i relation til
nærværende lovforslag for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et civilt
søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, må procedurer omfattet af bestemmelsens stk. 1-3
stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette
findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen. Efter
dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, herunder også
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1697384_0024.png
organisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet
om en anlægslovs forenelighed med EU-retten for de danske domstole. Tilsvarende gælder for
afgørelser truffet efter anlægsloven eller efter love eller regler omfattet af forslaget til § 3. I lyset af
EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien,
præciseres i forslagets § 4, stk. 2, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er
omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de
berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. november 2016 til den 4. januar 2017 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Finansministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Københavns kommune, Københavns
Universitet, Miljø- og Fødevareministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Bidrag fra staten til anlæg af et
nyt Statens Naturhistorisk
Museum.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen
Begrænset meradministration for
Bygningsstyrelsen i anlægsfasen.
Administrative konsekvenser ved
håndtering af natur- og
miljølovgivningen for kommuner,
og flere statslige institutioner.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Projektet delfinansieres af flere
private fonde.
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Projektet er ikke VVM-pligtigt.
Miljømæssige påvirkninger er
håndteret ved en række
afværgeforanstaltninger i
projektet mhp at kompensere
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1697384_0025.png
indvirkningerne på miljøet.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Den gennemførte screening og høringer opfylder kravene i EU-retten.
Ingen fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-områder) i
henhold til Rådets direktiver bliver hverken direkte eller indirekte
berørt af projektet.
Specielle bemærkninger
Til § 1
I
stk. 1, nr. 1,
foreslås det, at transport- og bygningsministeren bemyndiges til at anlægge et nyt
Statens Naturhistoriske Museum i den nordlige del af Botanisk Have i København primært som
bygninger under jorden.
Transport- og bygningsministeren bemyndiges således med bestemmelsen til at anlægge
bygninger over og under jorden som er en del at nyt Statens Naturhistoriske Museum i den nordlige
del af Botanisk Have i København.
Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
I
stk. 1, nr. 2,
foreslås det, at transport- og bygningsministeren bemyndiges til at renovere, nedrive
og opbygge eksisterende bygninger i den nordlige del af Botanisk Have i relation til det nr. 1
nævnte projekt.
Med bestemmelsen bemyndiges transport- og bygningsministeren således til at renovere, nedrive
og opbygge eksisterende bygninger i den nordlige del af Botanisk Have, som har relation til
opførelsen af nyt Statens Naturhistoriske Museum.
Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
I
stk. 1, nr. 3,
foreslås det, at transport- og bygningsministeren bemyndiges til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af de i nr. 1-2 nævnte projekter.
Med denne bestemmelse gives der hjemmel til at foretage alle de nødvendige dispositioner, der
skal til for at gennemføre anlægsprojektet, herunder afværgeforanstaltninger mv., der ikke følger af
nr. 1 og 2.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bestemmelsen medfører dog ikke i sig selv, hvilket også er gældende for nr. 1-2, at de omtalte
anlæg og dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser eller dispensationer
som følge af anden lovgivning, medmindre anden lovgivning er fraveget med nærværende
lovforslag.
I medfør af den foreslåede
stk. 2
illustreres beliggenheden af nyt Statens Naturhistoriske Museum
på kortet i lovens bilag 1. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.1 og bilag 1.
Til § 2
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i den
almindelige natur- og miljølovgivning, herunder bl.a. planloven, naturbeskyttelsesloven, lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og museumsloven, som regulerer
adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i
natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om tilladelse mv. inden foretagelse af fysiske
dispositioner nær visse naturtyper og fredede områder samt på fredede bygninger.
Selv om bestemmelsen indebærer, at dele af den almindelige natur- og miljø- og
beskyttelseslovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i anlægsprojektet
ved, at Bygningsstyrelsen ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven og de
retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige
undersøgelser. Trods bestemmelsen er det hensigten, at Bygningsstyrelsen fortsat vil gennemføre
anlægsprojektet i dialog med de kommunale og statslige myndigheder omkring hensigtsmæssig
arealanvendelse, adgangsforhold, beskyttelsesforhold og lignende.
Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem
de fravegne bestemmelser. Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttelsesniveau, der
normalt varetages af bestemmelserne. Der henvises for en beskrivelse af de relevante arbejder, som
gennemføres i anlægsprojektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de
omhandlede bestemmelser, til afsnit 3.1 og 7 i de almindelige bemærkninger samt
screeningsafgørelsen mv.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den øvrige lovgivning,
som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, herunder også reglerne
i lovene om tilsyn, håndhævelse og straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstatning
eller om miljøskade i de respektive love. Forslaget til § 3 finder dog efter omstændighederne
anvendelse på afgørelser, herunder afgørelser vedrørende tilsyn, håndhævelse og straf vedrørende
anlægsprojektet, truffet efter denne bestemmelse.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i anlægsfasen af projektet. Ved den efterfølgende
administration efter de nævnte love, skal det lægges til grund, at anlægget kan drives og
vedligeholdes på normal vis, når anlægsprojektet er gennemført, og hvis der som led i driftsfasen
skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område eller et naturområde, finder de
normale regler anvendelse.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Med
stk. 1
foreslås det, at udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov ikke kræver dispensation eller
tilladelse efter § 50 og § 65, stk. 1 - 3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse.
Bestemmelsen indebærer for det første, at anlægsprojektet kan gennemføres uden hensyn til de
eksisterende fredninger, da det ikke er nødvendigt at indhente en dispensation fra fredningsnævnet,
hvis der skal udføres aktiviteter, der strider mod fredningens indhold. Dog bør hensyn bag
fredningen så vidt muligt forsøges varetaget under anlægsprojektet.
Der findes en for byggefeltet en fredet bygning – Victoria-drivhuset. Dette drivhus vil blive adskilt
i passende enheder og vil blive genopført på anden placering. Projektet ligger endvidere inden for
fortidsmindebeskyttelseslinjen.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at der kan foretages tilstandsændringer af en række af de
naturtyper, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 3, som berøres i forbindelse med
anlægsprojektet, uden at der skal søges dispensation hertil hos kommunen eller miljø- og
fødevareministeren.
Med
stk. 2
foreslås det, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, kapitel 3 i
lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer og kapitel 8 og 8 a i
museumsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1 i denne lov.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at anlægsloven udgør den
retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk
planlægning efter planloven. Det er derfor heller ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i
eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet.
Arbejder, afværgeforanstaltninger mv., der skal udføres for at gennemføre anlægsprojektet i § 1,
både i det permanente og det midlertidige projektområde, kræver heller ikke dispensation eller
lignende fra en eksisterende planlægning.
Endvidere foreslås kapitel 3 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer
fraveget. Anlæg af et nyt Statens Naturhistoriske Museum medfører, at det fredede Victoria-drivhus
i Botanisk Have skal nedtages og genopføres andet steds. Med fravigelsen af kapitel 3 i lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer skal kulturministeren ikke ansøges om, at
Victoria-drivhuset kan nedtages og genopføres.
Dette medfører dog ikke, at arbejdet ikke udføres med respekt for fredningen, og transport- og
bygningsministeren vil under alle omstændigheder følge principperne i lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer.
Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8 a fraviges. Bevaringsværdige hensyn
efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af de i § 1
nævnte arbejder, varetages således af transport- og bygningsministeren efter denne lov.
Transport- og bygningsministeren vil således blive bemyndiget til helt eller delvist at fravige
beskyttelsen af fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Det bemærkes, at transport- og
bygningsministeren under alle omstændigheder vil følge principperne i museumsloven.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Som følge af museumsloven skal anlægsmyndigheden, hvis der under anlægsarbejdet
fremkommer arkæologiske fund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet
vil herefter blive anmeldt til Kulturministeriet, som vil blive anmodet om at vurdere, hvorvidt
arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en nærmere undersøgelse.
Transport- og bygningsministeren vil i stedet efter denne lov vurdere de bevaringsmæssige
hensyn efter museumsloven i forhold til det konkrete anlægsprojekt. Transport- og
bygningsministeren vil i forbindelse med anvendelsen af denne bestemmelse inddrage de relevante
instanser til belysning af sagerne.
Bygningsstyrelsen vil i forbindelse med den praktiske tilrettelæggelse af anlægsarbejdet
samarbejde med de relevante myndigheder.
Det henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. og 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
I
stk. 1
foreslås det, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende
anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om
vandforsyning m.v. og lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende
virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter de nævnte love i
forbindelse med arbejder til brug for anlæggelsen af nyt Statens Naturhistoriske Museum ikke
følger de normale regler i de respektive love, men afskæres. En afskæring af klageadgangen er
fundet nødvendig af hensyn til projektets fremdrift samt grundet projektets unikke karakter.
Afgørelserne kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom.
Bestemmelsen er ikke afgrænset til arbejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter
andre afgørelser efter de nævnte love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller
kan medføre forsinkelse eller lignende.
Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, dvs. at de regler, der
gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser, ligeledes
gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder for tilladelser,
dispensationer mv. efter lovene.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter
disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det
den generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt. Dette
kriterium vil transport- og bygningsministeren i givet fald også kunne lægge tilsvarende vægt på
ved behandling af klagesager eller sager, hvor ministeren har overtaget kompetencen.
De miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet i Naturstyrelsens
screeningsafgørelse, og der skal ikke foretages en ny VVM-procedure. Kommunalbestyrelsen eller
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
en statslig myndighed bør tage udgangspunkt i afgørelsen, når der i tilladelser skal fastsættes krav
og vilkår efter de respektive love.
Afskæring af klageadgangen gælder alene under anlægsfasen for nyt Statens Naturhistoriske
Museum og finder dermed ikke længere anvendelse, når museet er anlagt, uanset om der herefter
måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love.
I
stk. 2
foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til
de i stk. 1 nævnte love kan påklages af Bygningsstyrelsen til transport- og bygningsministeren.
Bygningsstyrelsen kan efter bestemmelsen indbringe kommunale afgørelser, herunder f.eks. et
vilkår efter de i stk. 1 nævnte love for transport- og bygningsministeren som administrativ
klageinstans.
Transport- og bygningsministerens behandling af disse klagesager er, som i stk. 1, fortsat
reguleret af de nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer
mv. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende
love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til
anlægsprojektet, vil transport- og bygningsministeren også kunne inddrage og lægge afgørende
vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte
sin viden om anlægsprojektet.
I
stk. 3.
foreslås det, at transport- og bygningsministeren kan beslutte at overtage
kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der
vedrører anlægsprojektet.
Transport- og bygningsministeren bemyndiges med bestemmelsen til for sager, der vedrører
anlægsprojektet, at kunne overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i
enkeltsager. Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt
enkeltsag (call in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love.
Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i
byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen
og rammerne for projektet. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant med hensyn til stk.
2, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i
anlægsprojektet.
Transport- og bygningsministeren skal - ligesom efter stk. 2 - træffe afgørelse efter
bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet,
herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er
muligt efter de pågældende love, kan tillægges betydning.
Selvom transport- og bygningsministeren beslutter at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag,
ændrer denne beslutning ikke på de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transport- og
bygningsministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
I
stk. 4
foreslås det, at transport- og bygningsministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i
sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
I
stk. 5
foreslås det, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse fører statsforvaltningen tilsyn med, at
kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i det
omfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende
sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at Social- og Indenrigsministeriet er rekursinstans i
forhold til en række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som
træffes af statsforvaltningen, samt at Social- og Indenrigsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i
forhold til statsforvaltningens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det
følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at reglerne i lov om kommunernes styrelse
viger for anden lovgivning.
Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i § 3,
stk. 1, kan indebære, at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence, som de ikke har efter
gældende lovgivning. Da dette ikke er hensigten, foreslås det i § 3, stk. 5, at de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Der
henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i § 3, stk. 1,
nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken statsforvaltningen eller Social- og
Indenrigsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter
stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages
sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier
og officialmaksimen.
Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre
tilsyn med. Således vil de kommunale tilsynsmyndigheder kunne påse kommunernes overholdelse
af f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt
aktindsigt efter offentlighedsloven.
I
stk. 6
foreslås det, at transport- og bygningsministeren til brug for behandlingen af sager efter
stk. 2 og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe oplysninger,
herunder at oplysningerne skal afgives i en bestemt form til brug for en vurdering af forhold, der
reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune.
Bestemmelsen bemyndiger transport- og bygningsministeren til at fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen til brug for transport- og bygningsministerens behandling af klagesager eller
call-in-sager efter stk. 2 og 3 har pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af
forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at transport- og bygningsministeren kan få de oplysninger, som
kommunalbestyrelsen ligger inde med – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan
pålægges at tilvejebringe – til brug for transport- og bygningsministerens behandling af sagen.
 TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 97: Udkast til lovforslag om anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljø- og
fødevareministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en
vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.3.
Til § 4
Med den foreslåede søgsmålsfrist i
stk. 1
sikres det, at der efter en vis periode ikke ved
domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert
søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse.
Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil - i anonymiseret form i det omfang det vurderes
hensigtsmæssigt - blive bekendtgjort på Transport- og Bygningsministeriets eller
Bygningsstyrelsens hjemmeside. Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres
eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
indebærer, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende
miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt
høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i
loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse
har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes
med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312,
stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte
modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne
foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den
pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav
om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i
sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i
overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter
sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11,
Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod
Storbritannien.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det ønskes, at loven
træder i kraft hurtigst muligt af hensyn til projektets fremdrift.