UDKAST
til
Forslag
til
Lov om anlæg af et nyt Statens Naturhistoriske Museum
1
Kapitel 1
Anlæg af nyt Statens Naturhistoriske Museum
§ 1.
Transport- og bygningsministeren bemyndiges til at
1) anlægge et nyt Statens Naturhistoriske Museum i den nordlige del af Botanisk Have i
København, primært som bygninger under jorden,
2) renovere, nedrive og opbygge eksisterende bygninger i den nordlige del af Botanisk Have i
relation til det nr. 1 nævnte projekt og
3) foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af de i nr. 1-2
nævnte projekter.
Stk. 2.
Kort over beliggenheden af bygningerne til et nyt Statens Naturhistoriske Museum, jf. stk.
1, nr. 1, og eksisterende bygninger, der skal renoveres, nedrives og genopføres, jf. stk. 1, nr. 2,
fremgår af lovens bilag 1.
Kapitel 2
Forholdet til anden lovgivning
§ 2.
Udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov kræver ikke dispensation eller tilladelse efter § 50
og § 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i planloven, kapitel 3 i lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer og kapitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke anvendelse ved
gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1 i denne lov.
§ 3.
Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet
nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov
om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i henhold til de i stk. 1
nævnte love kan påklages af Bygningsstyrelsen til transport- og bygningsministeren.
Stk. 3.
Transport- og bygningsministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens
beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der vedrører anlægsprojektet.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.
december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L
26, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1.