Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 88
Offentligt
1693442_0001.png
Beslutningsgrundlag, Oversigtsrapport
- September 2016
Hastighedsopgradering Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
1693442_0002.png
1
1.1
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
Indledning
Jernbanen mellem Ringsted og Odense er en central hovedstrækning på det
danske banenet. På banen rejser der over 12 mio. passagerer årligt, hvilket
forventes at stige til mere end 15 mio. i 2025. En reduktion af rejsetiden har
en stor værdi for passagererne, og via indtægterne naturligvis også for DSB
og andre fremtidige togoperatører.
Hastighedsopgraderingen vil kunne reducere rejsetiden mellem Ringsted og
Odense med fem minutter. Projektet har en samfundsøkonomisk forrentning
(intern rente) på 16 %, samt en nettonutidsværdi på 3,5 mia. kr., og må
derfor betragtes som særdeles lønsomt.
I perioden 2013-16 er der gennemført undersøgelser af projektet
Hastigheds-
opgradering Ringsted - Odense
i et samarbejde mellem Banedanmark og
Sund & Bælt.
De fælles undersøgelser for opgraderingsprojektet er gennemført som led i
trafikaftalen ’Aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009’.
I Trafikaftalen fra 2009 er der oprindeligt reserveret 600 mio. kr. (i 2009-
priser) til opgraderingen, som svarer til 677,9 mio. kr. i 2016-priser. Anlægs-
budgettet er jf. principperne i Ny Anlægsbudgettering opgjort til ca. 570 mio.
kr. (2016-priser).
1.2
Rejsetidsbesparelser mellem Ringsted og Odense
Rejsetiden mellem Ringsted og Odense er i dag 52-55 minutter for Intercity-
tog, afhængig af om der stoppes i Langeskov. Et lyntog uden stop mellem
Ringsted og Odense ville i dag have en rejsetid på ca. 40 minutter, hvis lyn-
toget standsede i Ringsted.
2
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
1693442_0003.png
Ved gennemførelse af opgraderingsprojektet vil rejsetiden mellem Ringsted og
Odense kunne reduceres med 4-5 minutter for de fremtidige Intercity- og lyn-
tog, der vil kunne køre op til 200 km/t på strækningen.
1.3
Anlægsoverslag
I forbindelse med projektet er der undersøgt en portefølje af mulige opgra-
deringer, som er prissat på fase 2-niveau i henhold til retningslinjerne for Ny
Anlægsbudgettering. Opgraderingerne finder primært sted på bestående
banearealer, og der vil kun i meget få tilfælde være
mindre
behov for
ekspropriationer eller andre synlige indgreb af betydning for omgivelserne.
Investeringerne går hovedsageligt til bedre fundering og justeringer af
sporenes præcise beliggenhed. Eksempelvis vil der ved 4 brosteder - 2 på Fyn
og 2 på Sjælland - hvor vejbroer enten skal hæves eller udskiftes, være et
mindre arealbehov – primært i form af mark eller have.
Anlægsoverslaget er angivet i tabellen herunder, hvor det fremgår, at projek-
tet omfatter opgradering af en række mindre delstrækninger, hvor anlægs-
økonomien samlet set er vurderet til knap 570 mio. kr.
Det er indregnet en billiggørelse af projektet ved at visse dele udføres
samtidigt med den planlagte fornyelse på strækningen.
3
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
1693442_0004.png
Del-
strækning
Anlægs-
overslag
Fjenneslev
- Sorø
66,4
Sorø
Sorø -
Slagelse
81,8
Slagelse
Korsør
Storebælt
Østfyn
Hele
strækningen
569,8
28,5
25,0
15,5
105,2
247,4
Fig. 1. Anlægsoverslag inkl. efterkalkulationsbidrag (EKB) og 30 % korrektionstillæg (Ny
Anlægsbudgettering).
Kørestrøm
Kørestrømsanlæggene på strækningen er testet af en særlig målevogn i
foråret 2016 i henhold til nye europæiske normer af kørestrømsanlæggenes
dynamiske egenskaber. Resultaterne af disse tests er afrapporteret løbende,
og der er dermed foretaget successive vurderinger af, hvad der i givet fald
skal foretages af større og mindre ændringer på disse kørestrømsanlæg.
Konklusionen på disse tests er,
at Banedanmarks kørestrømsanlæg på fri strækning med helt
overvejende sandsynlighed bliver endeligt godkendt til 200 km/t.
at kørestrømsanlægget i Storebæltstunnelerne bliver ligeledes med
helt overvejende sandsynlighed godkendt til 200 km/t.
At vurderingen af de foreliggende resultater indikerer, at kørestrøms-
anlægget på Vestbroen over Storebælt sandsynligvis ikke bliver
godkendt til 200 km/t. Derfor kan der kun køres 180 km/t her.
Anlægsarbejder (broer og dæmninger)
Udover kørestrømsanlægget er der behov for en række klassiske
anlægarbejder i form af ombygning af broer og dæmninger langs den nye
opgraderede bane, så banestrækningen kan klare den øgede hastighed.
Anlægsarbejder, dæmninger
Strækningen på Østfyn er cirka 30 kilometer lang, hvoraf det vil være nød-
vendigt at lave dæmningsarbejder på op til 2,7 km.
Strækningen på Vestsjælland mellem Fjenneslev og Sorø er cirka 5 km lang
og mellem Sorø og Slagelse cirka 10 km lang. På disse 15 kilometer er det
nødvendigt at foretage dæmningsarbejder på i alt 500 m.
Ombygning af Sorø Station vil medføre mindre dæmningsarbejder over cirka
200 m.
4
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
1693442_0005.png
Anlægsarbejder, broer
Hastighedsopgraderingen medfører følgende arbejder ved broerne:
St. Ladegårdsvej, Vestsjælland:
Der bygges en ny bro. Der foretages permanent ekspropriation af areal til
gennemførelse af anlægget.
Sorø Brovej, Vestsjælland:
Brodækket på den eksisterende bro hæves.
Grøftevej, Vestsjælland:
Der bygges en ny bro. Der foretages permanent ekspropriation af areal til
gennemførelse af anlægget.
Møllegyden, Østfyn:
Der bygges en ny bro.
Nonnebovej, Østfyn:
Der bygges en ny bro. Der foretages permanent ekspropriation af areal til
gennemførelse af anlægget.
Marslev Stationsvej, Østfyn:
Der bygges en ny bro. Der foretages permanent ekspropriation af areal til
gennemførelse af anlægget.
Broernes placering ses på dette kort
:
Støj og vibrationer
Støj generelt
Der er lavet en overordnet vurdering på et indledende screeningsniveau af
støj- og vibrationsforhold på strækningen.
Konklusionen er, at det samlede billede af støjen generelt vil blive reduceret
på trods af øget hastighed og flere gennemkørende persontog.
5
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
Dette skyldes, at der vil komme færre gennemkørende godstog på strækning-
en som følge af Femern-forbindelsens åbning. De færre godstog vil mere end
opveje den øgede støj fra de hurtigere persontog. Derfor vil støjniveauet
samlet set blive
reduceret
i forhold til i dag.
Med baggrund i ovenstående forudsætning, hvor godstogene kører via
Femern, er ændringer i støjbilledet for de enkelte stationsområder på
strækningen overordnet vurderet i det efterfølgende.
Banedanmark arbejder aktivt med vurdering af støjreducerende tiltag i
forbindelse med anlægsarbejder. Såfremt det efter hastighedsopgraderingen
viser sig nødvendigt at tilbyde berørte borgere facadeisolering mv., vil dette
ske efter gældende regler.
Sorø
Det maksimale støjniveau øges, da persontogene vil køre 200 km/t.
Men sammenlignet med det nuværende niveau, vil en fremtidig situation,
hvor de fleste godstog er væk fra strækningen, og der køres 200 km/t
gennem Sorø Station med lyntog betyde, at det samlede støjniveau (årsdøgn-
middelværdien) vil blive
reduceret
med ca. 1,5 dB - 2,5 dB.
Årsdøgnmiddelværdien vil fortsat være dimensionsgivende for antallet af
støjbelastede boliger.
Slagelse
Det maksimale støjniveau øges, da persontogene vil køre 140/150 km/t.
Men sammenlignet med det nuværende niveau, vil en fremtidig situation,
hvor de fleste godstog er væk fra strækningen, og der køres 140/150 km/t
gennem Slagelse Station med lyntog betyde, at det samlede støjniveau
(årsdøgnmiddelværdien) vil blive
reduceret
med ca. 2,5 dB – 4 dB.
Årsdøgnmiddelværdien vil fortsat være dimensionsgivende for antallet af
støjbelastede boliger.
Korsør
Det maksimale støjniveau øges, da persontogene vil køre 200 km/t.
Men sammenlignet med det nuværende niveau, vil en fremtidig situation,
hvor de fleste godstog er væk fra strækningen, og der køres 200 km/t
gennem Korsør Station med lyntog betyde, at det samlede støjniveau
(årsdøgnmiddelværdien) vil blive
reduceret
med ca. 1,5 dB - 2,5 dB.
Årsdøgnmiddelværdien vil fortsat være dimensionsgivende for antallet af
støjbelastede boliger.
Odense (øst)
6
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
På strækningen, hvor der i dag køres op til 180 km/t opgraderes banen til 200
km/t. På den sidste kilometer ind til stationen forbliver strækningshastigheden
uændret (120 km/t).
De støjmæssige forhold for den østlige del, hvor hastigheden øges til 200
km/t, svarer til forholdene på den fri strækning. Sammenlignet med det
nuværende niveau vurderes den fremtidige årsdøgnmiddeltrafik reduceret
med ca. 1,5 dB - 2 dB.
På den sidste kilometer ind til stationen er støjreduktionen større pga.
reduktion i mængden af godstog. Sammenlignet med det nuværende niveau
vurderes den
reduceret
med ca. 3,5 dB - 5 dB.
Alle persontog standser på Odense Station, hvorved maksimalstøjniveauet vil
forblive uændret på den sidste kilometer øst for stationen. På strækningen
ved Ejby, hvor hastigheden øges til 200 km/t vil maksimalstøjen øges med ca.
2 dB.
På det foreliggende grundlag vurderes det, at enkelte boliger i den østlige del
af Odense kan forventes at blive støjbelastet af et maksimalstøj-niveau over
grænseværdien. Banedanmark arbejder aktivt med vurdering af
støjreducerende tiltag i forbindelse med anlægsarbejder. Såfremt det efter
hastighedsopgraderingen viser sig nødvendigt at tilbyde berørte borgere
facadeisolering mv., vil dette ske efter gældende regler.
Vibrationer i driftsfasen
Der er mange faktorer, som har betydning for vibrationers udbredelse i jorden
og op gennem bygninger og der eksisterer ingen standardiserede beregnings-
metode herfor. Det kan derfor ikke med sikkerhed afgøres om mærkbare
vibrationer vil overskride den vejledende grænseværdi samt i hvilket grad
vibrationsniveauet øges ved den øgede strækningshastighed.
Vibrationsniveauet defineres af persontogene, der i dag kører op til 180 km/t.
Øges hastigheden vil også vibrationsniveauet øges. Det vurderes, at forøg-
elsen kun er på ca. 1 dB, hvilket
ikke
vil være mærkbart.
Vibrationer i anlægsfasen
Forinden anlægsarbejdet bliver igangsat, gennemføres en fotoregistrering af
nærliggende ejendomme. Hvor ramme- og spunsarbejder foretages tæt ved
bygninger, vil Banedanmark gennemføre vibrationsovervågning under
arbejdets udførelse for at imødekomme eventuelle bygningsskader.
På grund af forskelle i geologi, bygningskonstruktioner, materiel mv. kan
vibrationspåvirkningen vanskeligt forudsiges. På baggrund af erfaringer
vurderes det, at der ved ramning af mastefundamenter og lignende kan der
forekomme bygningsvibrationer i afstande op til 50 m.
7
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
1693442_0008.png
Banedanmark arbejder aktivt med vurdering af vibrationsreducerende tiltag i
forbindelse med anlægsarbejder. Alternative og mindre vibrationsgenererende
arbejds-metoder anvendes på udsatte lokaliteter.
Støj fra ændrede vejforløb
I forbindelse med de 6 broarbejder på strækningen kan det ikke udelukkes, at
enkelte ombygninger vil give anledning til ændrede vejforløb. Omlægning af
veje kan lokalt påvirke vejstøjbelastningen ved de omkringliggende boliger.
Berørte naboer inddrages i nødvendigt omfang.
Banedanmark arbejder aktivt med vurdering af vibrationsreducerende tiltag i
forbindelse med anlægsarbejder. Anlægsarbejder tilstræbes udført i
dagtimerne for at begrænse generne for beboerne i nærheden af
arbejdsområdet.
Lovgrundlag m.v.
Banedanmark har udarbejdet beslutningsrundlaget for hastigheds-
opgraderingen i overensstemmelse med gældende regler på baneområder
(EU-sikkerhedskrav m.v.).
I det omfang, der er behov for ekspropriationer, vil det ske i henhold til
jernbanelovens kapitel 6 om ekspropriationer.
Hastighedsopgraderingen mellem Odense - Ringsted vurderes ikke omfattet af
en efterfølgende anlægslov, idet der tale om opgradering af en bestående
banestrækning. Anlægslovene bruges overvejende kun ved anlæg af nye
baneanlæg (f.eks. den nye bane København - Ringsted)
VVM-pligt
Projektet (Storebæltsløsningen) er af Naturstyrelsen erklæret ’ikke-VVM-
pligtigt’. Afgørelsen er bl.a. begrundet i følgende vurdering:
Der vil i driftsfasen ikke blive en væsentlig påvirkning i forhold til den nuvæ-
rende situation med hensyn til støj og vibrationer – og den samlede elektri-
ficering af det danske jernbanenet vil betyde en mindre luftforurening langs
med de danske jernbaner herunder jernbanestrækningen mellem Ringsted og
Odense.
I Storebæltsløsningen indgår kørsel med 200 km/t på såvel fri strækning som
gennem Natura 2000 område. Da karakteren af elementerne i Storebæltsløs-
ningen svarer til de tilsvarende elementer i Kombinationsløsningen, er det
Banedanmarks vurdering, at denne løsning også ville blive erklæret ’ikke-
VVM-pligtig’.
Såfremt de trafikale forudsætninger for projektet at ændre sig (fx kørsel med
godstog) som følge af ændret åbningsgår for Femern Bælt forbindelsen, så vil
Banedanmark tage højde for dette i det videre projekteringsgrundlag i form af
opdateret støjberegninger m.v. på strækningen Odense – Ringsted.
8
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
1693442_0009.png
Sikkerhedsmæssige aspekter
Hastighedsopgraderingen vil
ikke
medføre forøgede sikkerhedsmæssige risici
for passagerer på perronerne, da sikkerhedsafstanden mellem perronernes
opholdszoner og perronkanter vil efterleve gældende krav til tekniske normer
på området (EU-krav m.v.)
Der findes
ingen
jernbaneoverkørsler på strækningen, idet der i forvejen er
tale om en central banestrækning med høj hastighed.
Arealer
Permanent ekspropriation foretages i
meget begrænset
omfang ved broer og
ved dæmnings- og planumsudvidelser langs banen.
Derudover kræver sideflytning af støjskærme på Østfyn mindre, permanente
arealerhvervelser.
Der eksproprieres hovedsagelig landbrugsjord og i begrænset omfang smalle
bælter af fredskov og privat ejendom. Lodsejerne kompenseres jf. reglerne
om ekspropriation i Jernbaneloven.
Der eksproprieres midlertidige arbejdsarealer til broer, veje, dæmning-
sarbejder og til sporarbejder. Lodsejerne kompenseres jf. reglerne herfor.
1.4
Samfundsøkonomisk rentabilitet
Der er foretaget beregning af den samfundsøkonomiske rentabilitet ved has-
tighedsopgraderingen. Resultatet viser som nævnt, at projektet er særdeles
lønsomt grundet de store passagermængder på strækningen, der vil drage
nytte af den reducerede rejsetid.
Projektets rentabilitet er således opgjort til 16 % i intern rente, samt en
nettonutidsværdi på 3,5 mia. kr.
Som element i beregningerne er det også påvist, at projektet er forbundet
med en gevinst for togoperatøren, samt at det har en positiv effekt på statens
økonomi og i den forstand er selvfinansierende.
Der er store driftsøkonomiske fordele for togtrafikken, dvs. af de indtægts-
mæssige effekter af projektets realisering. Projektet er forbundet med en stor
gevinst for togoperatøren, og det har en positiv effekt på statens økonomi, og
er i den forstand "selvfinansierende". Det skyldes, at passagerer/indtægts-
gevinsterne hos togoperatørerne vurderes større end statens udgift til anlæg
af projektet. Efter anlæg af projektet kan staten reducere sin kontraktbetaling
til togoperatørerne tilsvarende.
9
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
1693442_0010.png
Der er gennemført ekstern granskning af anlægsoverslaget og de samfunds-
økonomiske vurderinger, og Banedanmarks materiale
er godkendt
med
henblik på videre politisk beslutning.
1.5
Andre undersøgte løsninger
I arbejdet med beslutningsgrundlaget for projektet har Banedanmark
undersøgt alternative muligheder for opgradering af strækningen. Der er
således arbejdet med to mindre omfattende løsninger, der blev benævnt
Storebæltsløsningen og Østfynsløsningen.
Disse undersøgelser er beskrevet nærmere nedenfor.
Storebæltsløsningen
Som udgangspunkt er der i projektets start undersøgt en såkaldt Storebælts-
løsning, som er projektets basisløsning. Her opgraderes hastigheden til 200
km/t over Storebælt, samt på en 4 km’s strækning vest for Ringsted Station.
Desuden hæves hastigheden til 180 km/t og 140/150 km/t på hhv. Sorø og
Slagelse stationer.
Med baggrund i en forudsætning om at fremtidens lyntog kunne køre op til
250 km/t, og derved anvende den nye højhastighedsbane mellem København
og Ringsted fuldt ud, blev denne Storebæltsløsning defineret.
I Storebæltsløsningen skulle der kun regnes med en udskiftning af køre-
strømsanlægget på en 4 km strækning vest for Ringsted Station i sammen-
hæng med den da undersøgte ”fly over” ved Ringsted Vest, som var tænkt til
200 km/t. Herved var det muligt at undgå udskiftning af kørestrømsanlæg på
70 km dobbeltspor.
Ved undersøgelsen af denne løsning viste det sig desuden, at de store tragte
på Storebælt kunne undværes ved passage med 200 km/t. Storebælts-
forbindelsens rådgiver, konkluderede dette i forbindelse med kontrol og
beregning af tryktætte togs påvirkning af tunnelmundingerne. Rådgiver
beregnede desuden, at såvel tunnelrør som Vestbro er egnede konstruktioner
til kørsel med 200 km/t.
Som et led i undersøgelsen af Storebæltsløsningen blev der desuden foretaget
VVM-screening af de elementer, som indgik i løsningen. Løsningen blev
erklæret ’ikke-VVM-pligtig’ af Naturstyrelsen.
Anlægsoverslaget for Storebæltsløsningen blev i de gennemførte analyser
vurderet til 0,3 mia. kr.
Østfynsløsningen
10
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 88: Beslutningsgrundlaget for hastighedsopgraderingen af hovedstrækningen Ringsted-Odense, fra transport- og bygningsministeren
1693442_0011.png
Østfynsløsningen er en variant af Storebæltsløsningen, idet kørsel med 200
km/t mellem Nyborg og Odense erstatter 200 km/t på Storebælt, hvor der
køres 180 km i timen.
I
Storebæltsløsningen
viste beregninger og vurderinger af geometriske forhold
for det nuværende kørestrømsanlæg, at det kunne være interessant at vur-
dere, om anlægget kunne anvendes til kørsel med 200 km/t. Dette lå godt i
tråd med ønsket om at undersøge andre opgraderingsmuligheder med lavere
hastigheder på Ringsted Station end en vestlig ”fly over”, hvor der i givet fald
skulle køres 200 km/t. Kunne der køres 200 km/t på Østfyn, ville man fortsat
være i stand til at opfylde de samme krav til køretid som ved
Storebælts-
løsningen.
De planlagte fornyelseselementer ville langt hen ad vejen sikre, at primært
sporet også var egnet til kørsel med 200 km/t. Dog viste der sig behov for
såvel brohævninger som sporsænkninger samt i mindre omfang skinneud-
skiftninger mv. på Østfyn.
Anlægsoverslaget for Østfynsløsningen blev i de gennemførte analyser
vurderet til 0,3 mia. kr.
1.6
Det videre forløb
Udførelsen af især projektets sporarbejder forudsættes koordineret med de
planlagte fornyelsesarbejder på strækningen i 2019 for at undgå spildte
merinvesteringer. Hertil kommer en nødvendig koordinering med udrulning af
Signalprogrammet.
Det gør det nødvendigt, at der i
efteråret 2016
træffes politisk beslutning
om gennemførelse af projektet.
Såfremt det ikke er muligt at koordinere projektet med primært de planlagte
fornyelsesarbejder, forventes anlægsoverslaget at blive 30 mio. kr. dyrere og
stige til ca. 600 mio. kr.
Den fulde effekt af hastighedsopgraderingen og dermed rejsetidsgevinsterne
vil finde sted fra det tidspunkt, hvor der er anskaffet materiel som kan køre
200 km/t på strækningen, hvilket forventes at ske i 2025.
11
Hastighedsopgradering
Ringsted - Odense