Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 85
Offentligt
1692665_0001.png
Transport- og Bygningsudvalget
Byrådet
Sagsnr. 16/24749
24. november 2016
Til Transport- og Bygningsudvalget - orientering om notat før foretræde
Et enigt Byråd i Fredensborg Kommune arbejder for at undgå kørsel med modulvogntog på A6
gennem Fredensborg by. Vi vil gerne understrege at vi ikke er imod modulvogntog generelt,
men er overbeviste om at kørsel med modulvogntog på denne strækning af A6 vil være til fare
for trafiksikkerheden fordi vejens funktion og indretning er som en almindelig bygade. Der er
fodgængere, cyklister og skoleelever på langs og tværs af vejen og på vejen er små
rundkørsler, ind- og udkørsler til ejendomme og to signalanlæg for skoleelever og det
nærliggende blindehjem. Ingen andre steder i landet er der tilladt kørsel med modulvogntog
på en vej som denne.
Kørsel med Modulvogntog er ikke tilladt på strækningen i dag, men er åbnet som en mulighed
i forbindelse med Trafikaftalen 2014, hvori det fremgår at A6 mellem Hillerød og Helsingør kan
inddrages i vejnettet til modulvogntog.
Byrådet har foretræde for Transport- og Bygningsudvalget den 1. december, hvor vi ser frem
til at kunne fremlægge sagen. Fremlæggelsen vil blandt andet indeholde dokumentation af at
der reelt ikke er behov for at lovliggøre kørsel med modulvogntog på den strækning.
Som forberedelse til dette punkt vil jeg gøre opmærksom på vedlagte notat, hvori nogle af i de
største internationale og nationale operatører inden for transport og logistik (Schenker, DHL
og DSV) tydeligt tilkendegiver at de ikke ser noget som helst behov for at kunne køre med
modulvogntog på A6 mellem Hillerød og Helsingør. Der er ikke terminaler eller relevant
industri i nærheden af denne vej, og der er i dette område ikke transitkørsel på tværs, som er
lønsom at afvikle på modulvogntog.
Transportoperatørerne vil, hvis der skulle opstå et behov i fremtiden, foretrække at benytte en
anden ruteføring via Helsingørmotorvejen og Isterødvejen, som i dag allerede kan anvendes
for modulvogntog inden for de regler der er herfor.
Rådhuset
Egevangen 3 B
DK-2980 Kokkedal
Telefon 72 56 50 00
[email protected]
www.fredensborg.dk
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 85: Henvendelse af 24/11-16 vedrørende modulvogntog, fra Fredensborg Kommune
1692665_0002.png
Fredensborg kommune har overfor Vejdirektoratet peget på denne alternative ruteføring, som
Vejdirektoratet pt. er ved at vurdere. Transportørerne peger i notatet på at de midler der er
afsat til at forberede A6 for modulvogntog, kan anvendes mere fornuftigt andre steder i
landet. Fredensborg kommune er enig i denne vurdering.
Som det fremgår af trafikaftalen
kan
strækningen af A6 mellem Helsingør og Hillerød indgå i
vejnettet til modulvogntog, men den
skal
ikke. Det er altså ikke i modstrid med Trafikaftalen
hvis der
ikke
tillades modulvogntog på A6.
Der er med andre ord hverken behov, fornuft, økonomi eller krav om at den pågældende
strækning af A6 indgå i modulvogntogsnettet – tværtimod. Som vi vil drøfte på foretræde, vil
det fornuftigste derfor være at undlade kørsel med modulvogntog på denne del af A6.
Med venlig hilsen
Thomas Lykke Pedersen
Borgmester
Kim Herlev Jørgensen
Kommunaldirektør
Vedlagt: Notat vedrørende Modulvogntog gennem Fredensborg By.
Kopi af dette brev og notat er sendt til de lokale medlemmer af Folketinget og Vejdirektoratet
Side 2 af 2