WORK IN PROGRESS
15 November 2016
Memo
Statusrapport fra Transportministeriet i Slesvig-Holsten vedr. den tyske
myndighedsgodkendelse
Femern A/S har modtaget seneste statusrapport fra Transportministeriet i Slesvig-Holsten
til Transport- og Bygningsministeriet i Danmark om status for arbejdet med den tyske myn-
dighedsgodkendelse af Femern Bælt projektet. Statusrapporten er dateret den 25. oktober
2016 og fremsendt fra statssekretær Frank Nägele til afdelingschef Søren Wille ved brev
dateret 31. oktober 2016.
Den kvartalsvise statusafrapportering er et led i en tidligere aftale mellem transport- og
bygningsminister H. C. Schmidt og transportminister R. Meyer om forløbet af den tyske
godkendelsesproces.
Femern A/S og den tyske medansøger LBV Lübeck, dvs. ”projektejerne”, afleverede for
første gang ansøgningen om myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-forbindelsen i Tysk-
land i oktober 2013. Efter en omfattende offentlig høringsproces i 2014 og 2015 meddelte
myndighederne i Kiel i oktober 2015, at der efter deres vurdering var behov for en fornyet
offentlig høring, herunder ikke mindst for at reducere risikoen ved efterfølgende retssager.
På baggrund af den første offentlige høringsproces og som følge af den seneste retlige ud-
vikling har projektejerne opdateret og udbygget ansøgningen fra godt 11.000 sider til
13.500 sider. Det fremgår af den aktuelle statusrapport, at projektejerne indleverede den
opdaterede ansøgning til høringsmyndigheden i LBV Kiel den 29. februar 2016. Efter en
række kvalitetskontroller gennemført af LBV i foråret 2016 blev ansøgningen yderligere for-
bedret og suppleret. Det er en sædvanlig del af en sådan proces.
Kritikere af projektet søgte i forsommeren 2016 at tegne et billede i pressen af, at LBV var
meget kritiske over for ansøgningens kvalitet, fordi LBV som led i denne kvalitetskontrol -
ganske konstruktivt og hjælpsomt - havde fremsendt en liste på 290 opmærksomhedspunk-
ter i materialet til projektejerne. Formålet med denne liste var netop at give projektejerne
mulighed for at få forbedret ansøgningen yderligere på et så præcist grundlag som muligt,
inden en fornyet offentlig høring kunne iværksættes.
Hen over sommeren 2016 gennemførtes, efter beslutning hos myndighederne i Kiel, den
fornyede fremlæggelse af ansøgningen og offentlige høring i Slesvig-Holsten og i et vist
omfang Mecklenburg-Vorpommern med frist for indsigelser den 26. august 2016. I status-
redegørelsen oplyses, at inddragelsen af sommerferieperioden i høringsfasen gav anled-
ning til utilfredshed hos bl.a. modstanderne af projektet. Myndighederne i Slesvig-Holsten
tog beslutningen om at iværksætte høringen hen over sommerferien for undgå uforholds-
mæssige forsinkelser af processen. Det noteres i den forbindelse at myndighederne vedva-
Page 1/4
Femern A/S
Ref.
Doc.