Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 78
Offentligt
1690163_0001.png
Ulykker med
lastbiler
Hovedbudskaber
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 78: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers rapport om ulykker med lastbiler, fra transport- og bygningsministeren
1690163_0002.png
30 lastbilulykker
Ulykker med lastbiler er ofte alvorlige, og andelen af dræbte er relativt høj i for-
hold til ulykker med andre køretøjer. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har
dybdeanalyseret 30 lastbilulykker med personskade for at målrette forebyggelse
af lignende ulykker.
Overblik over ulykkerne
Ulykker med cyklister og fodgængere - 9 ulykker
Disse ulykker skete alle i byzone. Der var b.la. højresvingsulykker i signalregulerede
kryds, hvor en ligeudkørende cyklist blev påkørt. Et par ulykker var venstresvings-
ulykker, hvor den svingende lastbil påkørte en fodgænger eller cyklist i krydset. En-
kelte skete, da en lastbil satte i gang under varelevering på en plads og påkørte en
fodgænger.
Ulykker på strækninger - 8 ulykker
Disse ulykker skete oftest på lige strækninger på motor- eller motortrafikveje. De
5 ulykker var bagendekollisioner f.eks. i forbindelse med havari eller kødannelse.
I de øvrige fulgte chaufføren ikke vejen og kørte af vejbanen.
Ulykker ved krydsning og svingning - 6 ulykker
Disse ulykker skete typisk på en landevej, hvor en lastbil krydsede eller svingede ind
foran et andet køretøj. Dels i situationer, hvor lastbilen svingede ind på f.eks. en side-
vej, dels hvor lastbilerne foretog en vendemanøvre og kørte ud fra f.eks. en p-plads.
Ulykker hvor lastbilen tilfældigt ramtes - 7 ulykker
Lastbilchaufførerne eller lastbilerne havde ikke nogen andel i, at disse ulykker skete.
I de 4 ulykker kørte en bilist op bag i lastbilen f.eks. ved kødannelse. I et par møde-
ulykker kørte en bilist over i det modgående spor. Alle skete i landzone.
Mere om undersøgelsen
Resultaterne er offentliggjort i november 2016 i rapport nr. 13 ”Ulykker med last-
biler”. Rapporten kan downloades på havarikommission.dk eller bestilles i trykt
form på [email protected]
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 78: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers rapport om ulykker med lastbiler, fra transport- og bygningsministeren
1690163_0003.png
Derfor skete ulykkerne
Utilstrækkelig orientering medvirkede til 22 ud af 30 ulykker
Utilstrækkelig orientering medvirkede til 22 ud af undersøgelsens 30 ulykker.
Det var i 14 ulykker kun lastbilchaufførerne, der orienterede sig mangelfuldt - i 6
ulykker kun de øvrige trafikanter, og i 2 ulykker begge parter. Orienteringsfejlene
opstod dels i komplekse situationer f.eks. i trafikerede kryds i byzone eller ved
svingning ind på eller væk fra en landevej, hvor der var trafikanter fra begge retnin-
ger, dels ved ukompliceret kørsel f.eks. på lige ensformige strækninger i landzone.
I kryds og ved svingning - forhastet orientering
I de komplekse kørselssituationer gik orienteringen typisk galt, fordi lastbilchauf-
føren var koncentreret om andre forhold i trafikken eller selve svingmanøvren, eller
fordi han skyndte sig eller var under pres. I et par tilfælde gennemførte chaufføren
svinget med for høj hastighed, så der ikke var nok tid til orientering.
Ukompliceret kørsel - uopmærksomhed og træthed
Ved den ukomplicerede kørsel var det typisk uopmærksomhed eller træthed/søvn,
der førte til, at en chauffør kørte af vejen eller overså en langsomt kørende forude.
Ulykkerne skete typisk på lige veje, som kan virke mindre krævende at køre på. En
del af chaufførerne havde arbejdet i 7-10 timer, eller det var sidst på aftenen. Det
kan have betydet, at chaufførerne var mindre årvågne, faldt i staver eller havde
fokus på andet end kørslen.
Lastbiltyper med dårligt direkte udsyn
Som langt de fleste lastbiler havde lastbilerne i undersøgelsen frembygget
førerhus, hvor føreren sidder højt placeret oven på motoren. Den høje placering
giver begrænset udsyn gennem ruderne i områderne tæt på lastbilen. Ca. halv-
delen af ulykkerne med fodgængere og cyklister ville have været undgået, hvis
lastbilen havde haft lavtsiddende førerhus og dermed bedre udsyn.
Køretøjsfejl og lovovertrædelser
Fejl ved lastbilerne (f.eks. forkert dæktype eller manglende afmærkning), samt
overtrædelser af køre- og hviletid og hastighedsgrænser, alkoholpåvirkning
og manglende selebrug medvirkede til nogle af ulykkerne eller til alvorligere
personskader. Samlet set medvirkede de til op mod 1/3 af undersøgelsens ulykker
og til forværrede personskader i 1/5 af ulykkerne.
19 ud af 30 ulykker forebygget med nyere sikkerhedsudstyr
18 ud af 21 ulykker i landzone ville være undgået, hvis lastbilerne og/eller person-
bilerne havde haft avanceret nødbremse med fodgængerdetektor og vognbane-
skiftalarm. I alt 19 af de 30 ulykker ville være undgået med dette udstyr.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 78: Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers rapport om ulykker med lastbiler, fra transport- og bygningsministeren
1690163_0004.png
Hovedanbefalinger
Tid til og fokus på orientering
kommuner skal gå foran med et godt eksempel.
Understøttes med certificeringsordning, som
klassificerer transportvisomhedernes trafik-
Undersøgelse af chaufførernes orientering
Undersøgelse af, hvordan chaufførerne orien- sikkerhedsniveau.
terer sig, og hvorfor orienteringen ikke altid er
tilstrækkelig. Undersøgelsen vil kunne pege på,
Øget kontrol af lastbiler, lastbilkør-
hvor der skal sættes ind b.la. i forhold til nye
sel og virksomheder
teknologier.
Øget kontrol af lastbilers tekniske stand, spejl-
indstilling og genstande i førerhuset, der reduce-
Kommunikationsindsatser
rer udsynet. Øget kontrol af hastighed, køre-
Fortsat indsats med efteruddannelse og anden og hviletid, spirituspåvirkning og afmærkning
kommunikation for at forbedre chaufførernes af f.eks. særtransporter. Øget kontrol af trans-
orienteringsstrategi. Fokus på at tage sig tid til portvirksomheder for at sikre, at deres vognpark
orienteringen, på opmærksomhed og på træt- er i lovlig stand, og at regler om trafiksikker-
hed under kørslen. Virksomhederne bør under- hed overholdes. Automatiseret alkotest af
støtte indsatsen via retningslinjer for sikker chauffører, når de forlader speditionsfirmaer,
adfærd.
toldområder o.l.
Obligatorisk orienteringsstop
Obligatorisk orienteringsstop for lastbilchauf-
fører ved højresving i byzone (lastbilchauffør-
en skal stoppe helt op og orientere sig under
svingmanøvren, uanset om der er cyklister
eller ej). Det giver ekstra tid til orienteringen.
Tiltaget kan gennemføres som et forsøg og bør
følges nøje.
Design: Operate • Layout: Ole Søndergaard • Tryk: NofoPrint
Krav om trafiksikkerhed fra købere
af transportopgaver, bygherrer o.l.
Krav til trafiksikkerhed i udbudsmateriale fra
købere af transportopgaver og bygherrer f.eks.
krav om lastbiltyper med godt udsyn, krav til
rutevalg eller krav om, at virksomheden
har retningslinjer for sikker adfærd. Stat og
Nærmere oplysninger kan
fås hos sekretariatet
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker
C/O Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
DK-1022 København K
Telefon: 72 44 32 04
www.havarikommission.dk