Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 77
Offentligt
1690130_0001.png
MINISTEREN
Netværk for bæredygtig trafik
Dato
J. nr.
10. november 2016
2016-4074
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Netværk for bæredygtig trafik
Tak for jeres henvendelse vedrørende togtrafikken til Tyskland.
Jeg er enig med jer i, at det vigtigt, at der også i fremtiden er gode muligheder
for at benytte toget på rejser til Tyskland, og jeg har derfor bedt DSB om at
kommentere jeres henvendelse, hvilket DSB har gjort i vedlagte notat.
Jeg vil dog starte med at slå fast, at udfasningen af ICE-TD selvfølgelig ikke gør
det nemmere at få enderne til at mødes med hensyn til det materiel, som DSB
har til rådighed. Som det fremgår af notatet forventer DSB dog, at man stort set
kan opretholde den nuværende pladskapacitet til Tyskland i fremtiden. Det
skyldes elektrificeringen til Esbjerg, der gør det muligt at frigive IC3 til den
internationale trafik, og i stedet indsætte IR4. DSB påpeger desuden, at de lo-
komotiver, som planlægges indkøbt er 2-strømslokomotiver, og de vil derfor
kunne benyttes i Tyskland.
På baggrund af ovenstående er det derfor mit indtryk, at DSB på trods af den
pressede materielsituation forsøger at sikre, at muligheden for at benytte toget
til rejser til Tyskland fortsætter på det eksisterende niveau også fremadrettet
selv med udfasningen af ICE-TD.
For så vidt angår brugen af optionerne på ellokomotiver til international kørsel
vil jeg henvise til DSB’s beslutningsgrundlag, som er oversendt til Transport-
og Bygningsudvalget den 23. august 2016. Heraf fremgår det:
”Optionen på 12 ellokomotiver har til formål at sikre, at der er lokomotiver til
international kørsel. Såfremt IC4 ikke kører som planlagt, vil der opstå behov
for at varetage trafik på strækningerne København – Hamburg og eventuelt
Aarhus – Hamburg, hvor IC3 i dag kører, da IC3 så i stedet skal køre på de
strækninger, hvor IC4 anvendes i dag.”
DSB leverer senere på året sin endelige anbefaling vedrørende den fremtidige
brug af IC4. Jeg ser frem til at modtage anbefalingen, da den vil være central i
forhold til, hvorvidt optionerne skal udnyttes. Beslutningen om anvendelse af
optionerne vil derfor først kunne træffes på baggrund heraf og senest to år fra
kontraktunderskrift med valgte lokomotivleverandør.
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 77: Henvendelse af 20/11-16 vedrørende togbetjeningen mellem Danmark og Tyskland, fra Netværk for Bæredygtig Trafik
1690130_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt