TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Kopi til orientering af svar på ULØ - alm. del - spm. 21 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om konsekvenserne for landdistrikterne og yderområder som følge af forsinkelserne med Banedanmarks Signalprogram, fra transport- og bygningsministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 71
Offentligt

TALEMANUSKRIPT – DET

TALTE ORD GÆLDER

Side 1 af 17

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E i

Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ) torsdag d.

10. november 2016 kl. 11.30

Samråds-

spørgsmål E

Ministeren bedes redegøre for status for

Banedanmarks Signalprogram med

fokus på forsinkelsens konsekvenser for

de strækninger og tilhørende oplande,

der ligger i landdistrikter og

yderområder.

Svar – indledende

bemærkning

Jeg er i spørgsmål E blevet bedt om at

redegøre for konsekvenserne af

forsinkelsen af Signalprogrammet for de

strækninger og tilhørende oplande, der

ligger i landdistrikter og yderområder.

Jeg vil starte med at sige, at ingen skal

være i tvivl om, at jeg gerne havde været

denne forsinkelse foruden.

Vi så alle gerne, at det nye signalsystem

på fjernbanen var udrullet i 2021 og i

TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 71: Kopi til orientering af svar på ULØ - alm. del - spm. 21 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 10/11-16 om konsekvenserne for landdistrikterne og yderområder som følge af forsinkelserne med Banedanmarks Signalprogram, fra transport- og bygningsministeren

Side 2 af 17

2020 for S-banen, som oprindeligt

forudsat. I dag ved vi, at de nye signaler

på fjernbanen bliver forsinket med to år

og på S-banen med et år.

Det, jeg siger i dag, baserer sig på det

oplæg Banedanmark holdt for

Transport- og Bygningsudvalget tirsdag

den 11. oktober 2016.

Sagen er meget teknisk, men

Banedanmark har skrevet et notat, hvor

der bliver redegjort for replanlægningen

af Signalprogrammet. Notatet ligger her

hos formanden til afhentning efter

mødet, ligesom jeg også vil eftersende

det til udvalget.

Jeg vil i dag have et særligt fokus

konsekvenserne af Signalprogrammets

forsinkelse og den gennemførte

Side 3 af 17

replanlægning for landdistrikter og

yderområder.

Svar – Baggrund

for den politisk

aftale om Signal-

programmet

Det har længe været kendt, at de danske

signalsystemer er forældede og

nedslidte, og der har været og er et

behov for udskiftning.

Signalprogrammet er derfor først og

fremmest et nødvendigt projekt, hvor et

gammelt og udslidt signalsystem

erstattes af et nyt.

Men ud over at få tidssvarende

signalanlæg vil det nye signalsystem

også give en bedre regularitet, højere

sikkerhed, mere effektiv drift, bedre

passagerinformation og det

signalmæssige grundlag for en senere

hastighedsopgradering på visse

strækninger.

Side 4 af 17

Den politiske beslutning om udskiftning

af Banedanmarks signalanlæg blev

truffet med aftale om En grøn

transportpolitik af 29. januar 2009.

Svar – Signal-

programmet er

ambitiøst

Signaludskiftningen er en stor, kompleks

og ambitiøs opgave med mange

indbyrdes afhængigheder på tværs af

delprojekter og interessenter.

Forsinkelser et sted kan derfor hurtigt få

konsekvenser et andet sted.

Svar – Status for

Signalprogram-

met oktober 2016

Folketinget er i Anlægsstatus for 1.

halvår 2016 blevet informeret om, at

Signalprogrammet vil blive forsinket i

forhold til den politiske aftale fra 2009.

Det fremgår af anlægsstatus, at

Signalprogrammet forventes udrullet på

fjernbanen i 2023 og ikke som tidligere

forudsat i 2021. På S-banen forventes

Side 5 af 17

Signalprogrammet udrullet i 2021 og

ikke som tidligere forudsat i 2020.

Svar – Årsager til

forsinkelsen

Forsinkelsen af Signalprogrammet

skyldes flere forhold.

I 2013 er der eksempelvis kommet

ændringer til den forordning, som

angiver fælles retningslinjer for

jernbanebranchen ved

jernbanesikkerhedsmæssige ændringer.

Det er første gang, at den anvendes på et

så stort og komplekst projekt som det

danske Signalprogram, hvilket har givet

en række udfordringer hos både

Banedanmark og leverandørerne.

Man må også erkende, at der helt fra

tilbudstidspunktet har været for stor

optimisme omkring stordriftsfordele,

læringskurver, egne præstationer,

Side 6 af 17

samarbejde med bygherre og så videre,

og som har været forudsætningen for, at

man kunne gennemføre

signaludskiftningen over en relativt kort

tidshorisont.

Hertil kommer forsinkelser i udvikling

og godkendelser af en række delsystemer

på infrastruktursiden.

Endelig har udrustningen af tog til brug

på fjernbanen også vist sig vanskeligere

at gennemføre end oprindelig forudsat.

Svar –

Replanlægning

har været

undervejs længe

Banedanmark har i samarbejde med

leverandørerne gennemgået de

oprindelige udrulningsplaner og

økonomien. Denne replanlægning er

udtryk for en reaktion på en lang række

udfordringer med eksempelvis

overholdelse af tidsplanerne, særligt for

early deployment-strækningerne, som er

Side 7 af 17

kritiske i forhold til sikring af læring og

aftestning.

Den første af Signalprogrammets early

deployment-strækninger ligger på S-

banen, hvor det nye signalsystem den

29. februar 2016 blev idriftsat mellem

Jægersborg og Hillerød.

Erfaringerne fra S-banen har vist, at der

var behov for at foretage flere test og få

de nye systemer godkendt. Disse

erfaringer er indarbejdet i den nye

udrulningsplan.

Forsinkelsen og den nye udrulningsplan

har konsekvenser for programmets

økonomi og for, hvornår

Signalprogrammet kommer ud til hvilke

strækninger.

Økonomien først.

Side 8 af 17

Det forventes stadigvæk, at

gennemførelsen af Signalprogrammet

kan ske inden for den oprindelige

totalbevilling. Men det kan i dag også

konstateres, at gennemførelse af den nye

udrulningsplan vil kræve fuldt træk på

Signalprogrammets reserver til

håndtering af alle kendte risici.

Svar – Den nye

udrulningsplan

(2016-planen)

I forhold til alle detaljerne for den

konkrete plan for udrulningen af

Signalprogrammet vil jeg henvise

tidligere omtalte notat fra Banedanmark.

Her vil jeg gerne trække nogle af

Banedanmarks overordnede principper

for replanlægningen frem.

Banedanmark har søgt at konsolidere

udrulningsplanen i forhold til

elektrificering og DSB’s

materielanskaffelser ud fra den optimale

Side 9 af 17

rækkefølge: Først

fornyelse/opgradering, dernæst

signaludrulning og til slut elektrificering.

Det fremgår også af notatet, at

Banedanmark efter early deployment-

strækningerne vil fortsætte på mindre

befærdede strækninger, inden man går

over til de passagertunge strækninger.

Banedanmark anfører, at der derved

opnås størst robusthed for trafikken på

de passagertunge strækninger.

Det er på den baggrund de nye planer for

ibrugtagning er opstillet af

leverandørerne sammen med

Banedanmark.

Resultatet er, at den oprindelige

udrulning groft sagt er vendt på hovedet.

Side 10 af 17

I den oprindelige plan begyndte

udrulningen af det nye signalsystem på

hovedstrækningerne.

I den nye plan begynder man på

sidestrækningerne.

Derudover er der lagt mere tid ind til

tests, udrulning og

sikkerhedsgodkendelser. Det er hermed

søgt at sikre, at ibrugtagning på

fjernbanen vil ske med en højere

driftsstabilitet og øget robusthed i

trafikafviklingen, så generne for

passagererne bliver så små og få som

mulige.

Svar - Ændringer

i Vest

I Vestdanmark starter udrulningen i

Nordjylland på strækningen

Frederikshavn-Hobro i 2018. Her var

det tidligere forudsat, at næste

strækning i udrulningsplanen skulle

Side 11 af 17

have været hovedstrækningen i

Østjylland ned til Fredericia. Med

replanlægningen lægges der op til, at der

i stedet for udrulles på

sidestrækningerne op til Struer og

Thisted i 2019 og som altså fremrykkes i

udrulningsrækkefølgen og i tid.

I Vestdanmark medfører den nye

udrulningsplan blandt andet følgende:



Thisted-Struer fremrykkes med to

år fra 2021 til 2019.



Struer-Langå fremrykkes med ét år

fra 2020 til 2019.



Projekterne i Nordjylland om de nye

Signalanlæg til Den nye bane til

Aalborg Lufthavn,

kapacitetsudvidelser ved Hjørring

og Lindholm og en eventuel

Side 12 af 17

hastighedsopgradering mellem

Hobro og Aalborg er blevet tilføjet

tidligt i den reviderede

udrulningsplan i 2020.



Esbjerg-Lunderskov er blevet lagt

senere i udrulningsplanen med

ibrugtagning i 2021, hvilket er to år

senere end planlagt



Strækningerne med

grænseoverskridende trafik, det vil

sige Tønder-Bramming og Padborg-

Fredericia, er lagt senere i

udrulningsplanen i 2022

henholdsvis i 2023.

Svar - Ændringer

i Øst

I Østdanmark fremrykkes udrulningen

på Svendborgbanen både i

udrulningsrækkefølgen og i tid.

For Østdanmark kan følgende nævnes:

Side 13 af 17



Svendborgbanen fremrykkes fra

2021 til 4. kvartal 2019.



Ringsted-Nykøbing F. afsluttes i

2021.



Roskilde-Kalundborg fastholdes,

således ibrugtagning forventes i

2021.



Kystbanen, København H, og

strækningen til Peberholm er lagt til

sidst i udrulningsplanen i 2023 mod

tidligere i 2021.

Som led i den politiske aftale af 4. marts

2016 blev der truffet beslutning om det

videre forløb for Femern Bælt-projektet.

Det indebærer, at det i første omgang

kun er strækningen Ringsted-Nykøbing

Falster, der opgraderes, hvor der

Side 14 af 17

etableres dobbeltspor mellem

Vordingborg og Nykøbing Falster.

Svar – Fordele for

strækninger i

landdistrikter

m.m.

Den nye udrulningsplan betyder, at de

nye signalsystemer i en række tilfælde

kommer landdistrikterne til gavn

tidligere, end det var tiltænkt i den

oprindelige udrulningsrækkefølge.

Det betyder, at strækningerne Thisted-

Struer og Struer-Langå, der i dag ikke

har nogen form for togkontrol, får dette

tidligere end forudsat i den oprindelige

plan. Dermed får disse strækninger et

højt og ensartet sikkerhedsniveau.

Den nye udrulningsrækkefølge betyder

også, at landdistrikterne vil kunne høste

gevinsterne af det nye signalsystem som

nogle af de første. Det betyder

eksempelvis forbedret rettidighed og

færre forsinkelsestimer.

Side 15 af 17

Svar – Ulemper

for strækninger i

landdistrikter

m.m.

Kan man så også godt vende argumentet

om og sige, jamen betyder det så ikke

også, at de mindre befærdede

strækninger bliver udsat for eventuelle

implementeringsproblemer først?

Jo, det kan man godt, men alle

strækninger skal trods alt udrustes, og

herved undgår ingen strækninger at

komme i risiko for problemer ved

overgangen til de nye signaler. De

eksisterende signaler, ved vi i øvrigt også

godt, volder os en lang række problemer.

Det skal derfor i denne sammenhæng

også understreges, at Banedanmark har

lagt mere tid ind i den nye

udrulningsplan til at foretage flere test

inden de ruller ud – netop med det sigte,

at sikre sig så godt som muligt, at

systemet virker, inden passagererne får

Side 16 af 17

det at mærke. Der testes både i

Banedanmarks såkaldte Joint Test Lab

og på strækningerne. Her bliver

leverandørernes software testet både

indbyrdes og over for eksisterende

systemer.

Endelig bliver der gennemført test på de

første strækninger – early deployment-

strækningerne. Der er ikke ændret på

disse strækninger ud over, at de

tidsmæssigt tages i drift senere end

forudsat på kontraktstidspunktet.

Svar –

Konklusion

Signalprogrammet er et landsdækkende

program, der i sin grundsubstans er

ekstremt teknisk, særligt når det gælder

udrulningen og den gennemførte

replanlægning. Den nye udrulningsplan

beror på faglige overvejelser og er

udarbejdet i samarbejde mellem

Side 17 af 17

Banedanmark og de enkelte

leverandører.

Den nye udrulningsplan er udtryk for en

nødvendig ændring af gennemførelsen af

en nødvendig udskiftning af de gamle

signaler, som Signalprogrammet er sat i

verden for at gennemføre.

Tak for ordet.