Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 70
Offentligt
1688529_0001.png
RAVN Bane 2016 ApS
Att.: Adm. direktør Jesper Ravn
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
29.08.2016
Underretning om sagsbehandlingstid vedr. afgørelse om aktindsigt
Kære Jesper Ravn,
Banedanmark har modtaget din e-mail af 18. august 2016, hvor du anmoder om aktindsigt i
dokumentationen for Banedanmarks udsagn om, at Banedanmark indtil videre er blevet opkrævet kr.
52.327,50 ekskl. moms af Malus ApS for varetagelse af SP-opgaven efter Banedanmarks opsigelse af
kontrakten med Strukton om sporombygningen af jernbanestrækningen Nyborg – Odense.
Din anmodning om aktindsigt behandles efter offentlighedsloven, idet du efter Banedanmarks
vurdering ikke kan betragtes som part i den dokumentation, du anmoder om aktindsigt i.
Det er ikke muligt for Banedanmark at træffe afgørelse om aktindsigt indenfor 7 arbejdsdage efter
modtagelse af anmodningen, jf. offentlighedslovens § 36, stk. 2, 2. pkt. Dette skyldes, at Banedanmark
i øjeblikket er ved at partshøre Malus ApS om udleveringen af den ønskede dokumentation, men
endnu ikke har modtaget endeligt svar på høringen.
Banedanmark forventer at træffe afgørelse om aktindsigt senest den 7. september 2016.
Klagevejledning
Der kan klages særskilt over sagsbehandlingstiden af en anmodning om aktindsigt, jf. offentlighedens
§ 39.
Hvis Banedanmark ikke har færdigbehandlet din anmodning om aktindsigt inden 14 arbejdsdage efter
modtagelsen af din anmodning, kan sagsbehandlingstiden påklages særskilt og direkte til den
myndighed, der er øverste klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den
pågældende sag.
Klagen fremsendes til Banedanmark, som, hvis det ikke har færdigbehandlet aktindsigtsanmodningen
senest 7 arbejdsdage efter klagens modtagelse, videresender klagen til klageinstansen med en
begrundelse for sagsbehandlingstiden. Ved forsinkelser uden fyldestgørende grund kan klageinstansen
undtagelsesvis træffe afgørelse om aktindsigt.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Kenneth Juul Andersen
Direktionsassistent
Banedanmark
Banedanmark
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
8234 9055
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
14-05641
CVR 18632276
Brevskabelon 1.0
Side 1(1)