Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
TRU Alm.del Bilag 70
Offentligt
1688526_0001.png
RAVN Bane 2016 ApS
Att. adm. direktør Jesper Ravn
Sendt pr. e-mail til
[email protected]
12.09.2016
Afgørelse – delvis imødekommelse af anmodning om aktindsigt
Kære Jesper Ravn,
Du har ved e-mail af 18. august 2016 anmodet Banedanmark om aktindsigt i dokumentationen for
Banedanmarks udsagn om, at Banedanmark indtil videre er blevet opkrævet kr. 52.327,50 ekskl.
moms af Malus ApS for varetagelse af SP-opgaven efter Banedanmarks opsigelse af kontrakten med
Strukton om sporombygningen af jernbanestrækningen Nyborg – Odense. Din anmodning har
følgende ordlyd:
”Kære Banedanmark
At Malus skulle have udført SR arbejde på Østfyn for under 300.000 kr er simpelthen urealistisk.
Vi er mange som har oplevet Malus under arbejdet, og set hvor mange SR Arbejdsledere som har været
beskæftiget.
Vi kender også det gældende prisleje.
Så jeg må bede om aktindsigt i den tilgrundlæggende dokumentation for jeres påstand om, at i blot
er blevet opkrævet
52.237,50, ekskl. Moms indtil videre, og i jeres forventning om yderligere 150.000,00 kr
ekskl. Moms.”
Afgørelse
Banedanmark giver dig aktindsigt i en del af det ønskede materiale.
Begrundelse
Din anmodning om aktindsigt behandles efter offentlighedsloven, idet du efter Banedanmarks
vurdering ikke kan betragtes som part i den dokumentation, du anmoder om aktindsigt i, og eftersom
der ikke er tale om en afgørelsessag.
Vi har undtaget følgende:
1. Akt 1 (fakturanr. 8554) – oplysninger er undtaget med hjemmel i offentlighedslovens § 30,
stk. 2.
2. Akt 2 (fakturanr. 9024) – oplysninger er undtaget med hjemmel i offentlighedslovens § 30,
stk. 2.
3. Akt 3 (fakturanr. 9025) – oplysninger er undtaget med hjemmel i offentlighedslovens § 30,
stk. 2.
Banedanmark
Direktionssekretariatet
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
8234 9055
[email protected]
banedanmark.dk
Journalnr.
14-05641
CVR 18632276
Brevskabelon 1.0
Side 1(3)
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 70: Henvendelse af 15/11-16 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn
Din anmodning om aktindsigt afslås delvist, idet Banedanmark meddeler dig aktindsigt i den ønskede
dokumentation i form af tre fakturaer fra Malus ApS til Banedanmark, jf. ovenstående aktliste.
Banedanmark har dog undtaget at meddele aktindsigt i en række oplysninger i den fremsendte
dokumentation.
Det er Banedanmarks vurdering, at materialet kunne indeholde oplysninger om drifts- eller
forretningsforhold af væsentlig betydning for Malus ApS. Virksomheden har derfor ved høringsbrev
af 6. september 2016 været hørt om, hvorvidt de finder, at der er oplysninger, som bør undtages.
RAVN Bane 2016 ApS er den 8. september 2016 blevet partshørt om virksomhedens svar ved
partshøringsbrev af 8. september 2016, og Banedanmark har modtaget RAVN Bane 2016 ApS’
høringssvar samme dag.
Ud fra en konkret vurdering er det Banedanmarks opfattelse, at en udlevering af materialet vil medføre
en nærliggende risiko for, at Malus ApS påføres økonomisk skade af nogen betydning. Banedanmark
har i den forbindelse lagt vægt på, at Malus ApS og RAVN Bane 2016 ApS er konkurrerende
virksomheder i forhold til de samme typer entreprenøropgaver, og at det derfor er nærliggende, at de
to virksomheder vil kunne afgive tilbud på de samme opgaver.
Hvis Banedanmark meddeler aktindsigt i alle tre dokumenter uden at undtage oplysninger, vil RAVN
Bane ApS få adgang til oplysninger, der vedrører Malus ApS’ forretningsmæssige forhold, som ellers
ikke er offentligt tilgængelige. De undtagne oplysninger omfatter detaljer vedr. varebeskrivelsen
(såsom tidsperioder og medarbejderes navne), antal på varebeskrivelsen, varens enhedspris, og
leverandørens bankoplysninger. Banedanmark vurderer, at disse oplysninger, hvis der blev meddelt
aktindsigt i dem, ville give RAVN Bane 2016 ApS indsigt i Malus ApS’ kalkulationer i forhold til
deres ydelser, og at dette ville kunne give RAVN Bane 2016 ApS en konkurrencemæssig fordel i
forhold til Malus ApS. En sådan fordel for RAVN Bane 2016 ApS kunne blive af væsentlig
økonomisk betydning for Malus ApS. Banedanmark undtager derfor disse oplysninger fra aktindsigt,
jf. offentlighedslovens § 30, nr. 2.
Banedanmark skal i øvrigt oplyse følgende omkring sagsforløbet vedr. aktindsigtsanmodningen:
Efter modtagelsen af RAVN Bane 2016 ApS’ anmodning af 18. august 2016 ville Banedanmark
partshøre Malus ApS om udleveringen af den faktura, hvor Malus ApS havde opkrævet Banedanmark
kr. 52.237,50 ekskl. moms. I den forbindelse blev Banedanmark opmærksom på, at den pågældende
faktura var en fakturakladde (proforma faktura). Banedanmark oplyste herefter Malus ApS om
aktindsigtsanmodningen og bad virksomheden om at fremsende den endelige faktura. Banedanmark
bad samtidig Malus ApS om at bekræfte, at der er sket slutfakturering på aftalen mellem Banedanmark
og Malus ApS om SR-opgaven. Malus fremsendte den 6. september 2016 tre fakturaer på den samlede
opgave til Banedanmark, svarende til de udleverede akter. Herefter foretog Banedanmark samme dag
partshøring af Malus ApS angående udleveringen af fakturaerne i forbindelse med RAVN Bane 2016
ApS’ aktindsigtsanmodning. Malus ApS svarede Banedanmark på høringen den 7. september 2016, og
Banedanmark partshørte derefter den 8. september 2016 RAVN Bane 2016 ApS om Malus ApS’
høringssvar.
Meroffentlighed
Banedanmark har overvejet, om de undtagne oplysninger burde udleveres til dig efter princippet om
meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1. Banedanmark har i den forbindelse foretaget en
afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens §
30, stk. 2, og på den anden side den berettigede interesse, du må antages at have i, at anmodningen om
aktindsigt imødekommes.
Side 2/3
TRU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 70: Henvendelse af 15/11-16 vedrørende Banedanmark, fra Jesper Ravn
1688526_0003.png
I din aktindsigtsanmodning har du bedt om dokumentation for Banedanmarks udsagn om, hvor meget
Banedanmark er blevet og forventer at blive opkrævet af Malus ApS for SR-opgaven på
sporombygningen på Østfyn. Banedanmark bemærker, at de udleverede akter med de undtagne
oplysninger indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at du kan se, hvad Malus ApS har opkrævet
Banedanmark for den pågældende opgave. Således fremgår det stadig på hver faktura, hvad Malus
ApS har opkrævet Banedanmark for hvert enkelt varenummer, og hvordan disse poster summer op til
fakturaens samlede beløb, som også fremgår. Banedanmark har på den baggrund ikke fundet grundlag
for at udlevere de undtagne oplysninger.
Klagevejledning
Såfremt du ikke er enig i Banedanmarks afgørelse, kan du klage over afgørelsen til Transport- og
Bygningsministeriet.
Klagen og eventuelle bilag indsendes til Banedanmark, Amerika Plads 15, 2100 København Ø, att.
Direktionssekretariatet, e-mail:
[email protected],
som herefter vurderer sagen på ny. Såfremt
Banedanmark fastholder afgørelsen, fremsender Banedanmark klagen inklusive sagens øvrige akter til
klageinstansen snarest og som udgangspunkt senest 7 arbejdsdage efter modtagelsen af klagen ved
Banedanmark, jf. offentlighedslovens § 37, stk. 1 og 2.
Der gælder ingen klagefrist for klager over afgørelser om aktindsigt.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Kenneth Juul Andersen
Direktionssekretariatet
Banedanmark
Side 3/3